Fintech

SELV STORE FINANSIELLE SPILLERE KAN FÅ BRUG FOR EN HJÆLPENDE HÅND I KONKURRENCENS NAVN

Den finansielle sektor bliver stadig mere digital. Men ofte har de traditionelle aktører brug for en hjælpende hånd til at bevare konkurrenceevnen. Det kan være svært at tiltrække de nødvendige kompetencer, at være opdateret og samtidig efterleve gældende lovgivning. Dertil kommer nødvendigheden af et innovativt mindset.

Henrik Malmgreen

Når det gælder udbuddet af nye tjene ster, udvikler det finansielle marked sig hurtigere end nogensinde før. Især i den nordiske region, idet de nordiske lande fører an i den digitale revoluti on. Forbrugerne er vant til de digitale tjenester, og faktisk er det forbrugerne, der konstant skubber aktørerne i de finansielle markeder mod nye grænser. Det betyder, at de traditionelle banker er nødt til at genopfinde sig selv for at holde trit med de mange nye spillere, der hele tiden dukker op. Ofte er der brug for en hjælpende hånd, og i den sammen hæng tilbyder et firma som Banqsoft sin kompetence. Grund lagt tilbage i 1994 som et norsk-svensk firma er Banqsoft i dag et datterselskab, som er fuldt ejet af KMD og NEC. KMD er den førende leverandør af IT til den offentlige sektor i Dan mark samt den private sektor i hele Skandinavien, mens NEC er en japansk ejet spiller på det globale teknologimarked.

Hårdt at være konkurrencedygtig ”Vi har tre primære produktlinjer, hvoraf den ene er Digital Banking, hvor vi arbejder med en bred palet af banker, der agerer inden for konsum- samt detailhandelssegmentet i de nordiske lande. Vi tilbyder ligeledes softwareløsninger til bil finansiering og anden objektfinansiering, herunder flådesty

”

Vi oplever, at mange aktører i det finansielle marked vælger at outsource ikke blot driften af deres tjenester, men driften af hele deres it-infrastruktur således, at de kan koncentrere sig om deres kerneforretning og dermed overlade supporten til os

Kristina Salemyr, Banqsofts Director of Digital Banking

ring og kontraktadministration. Desuden spiller vi en mar kant rolle på markedet for inkassosoftware, fakturaløsninger og reskontro, der ligeledes bliver stadig mere automatiseret”.

Sådan siger Banqsofts Director of Digital Banking Kristina Salemyr, og hun tilføjer, at selv når det gælder store og res sourcestærke banker, kan det være svært at konkurrere om at holde sig forrest i det digitale kapløb.

En af årsagerne er mangel på kvalificeret arbejdskraft, men ved hjælp af specialiserede, automatiserede og effektive løs ninger er det muligt for Banqsofts kunder at optimere sine processer med de samme eller måske endda færre ressourcer. I dag er mantraet automatisering samt en digital oplevelse, og forbrugerne forventer såvel enkle som hurtige tjenester.

Forbrugerne driver innovationen ”Både etablerede banker og opstartsvirksomheder inden for den finansielle sektor har brug for hjælp til at være konkur rencedygtige. Man kan sige, at det er forbrugerne, der driver innovationen, og det er muligt, når man anvender vores løs ninger”, fortsætter Kristina Salemyr.

Hun understreger, at med henblik på at hjælpe kunderne bedst muligt, er det nødvendigt både at have en dyb og en bred viden.

Som tidligere nævnt er Norden foran resten af Europa, når det gælder digital modenhed. Men det er selvfølgelig også vig tigt at have et godt kendskab til såvel kundernes forretnings grundlag, som hvad der skal til for at leve op til de regulato riske krav. Selv store virksomheder kan kæmpe med disse, og

Af

da de regulatoriske krav til stadighed øges, er det vigtigt at være opmærksom omkring, hvad der sker på området.

Masser af plads til innovation ”Vi oplever, at mange aktører i det finansielle marked vælger at outsource ikke blot driften af deres tjenester, men driften af hele deres it-infrastruktur således, at de kan koncentrere sig om deres kerneforretning og dermed overlade supporten til os”, siger Kristina Salemy videre. I den sammenhæng er det naturligt at spørge, hvorledes det er muligt for Banqsoft at tiltrække den nødvendige medarbejdermæssige kompetence, når det er et problem for mange andre virksomheder.

Ifølge Kristina Salemyr er Banqsoft - sammenlignet med de store banker - et relativt lille firma med omkring 400 ansat te. Det gør det muligt at træffe hurtige beslutninger og ikke mindst føre dem ud i livet. Årsagen er enkel - man er nødt til at være førende på alle områder, hvilket set fra et med arbejdermæssigt perspektiv gør det attraktivt at arbejde for Banqsoft.

Arbejder med FinTech opstartsvirksomheder ”Samtidig tilbyder Banqsoft en palet af medarbejdergoder med henblik på at tiltrække de medarbejderkompetencer, vi har brug for, men vi arbejder også tæt sammen med FinTech opstartsvirksomheder. I takt med at digitaliseringen stiger i den finansielle sektor, stiger ligeledes behovet for skrædder syede løsninger, hvilket betyder, at også vi fra tid til anden har brug for at række ud efter kompetent assistance”, uddyber Kristina Salemyr.

Banqsoft arbejder med mange interessante kunder og under leverandører, hvilket betyder, at innovation konstant så at sige siver ind i virksomheden og organisationen.

Kristina Salemyr forudser, at fremtiden vil bringe mange flere digitale tjenester. Digitale betalingstjenester i forbrugerseg mentet vil vokse, men hun forudser også en massiv vækst i virksomhedssegmentet, hvor potentialet for digitale, finan sielle tjenester er massivt.

Visse af disse tjenester vil blive mere effektivt udviklet gen nem samarbejde med partnere.

Nye tjenester på en gammel platform

”Mange af de traditionelle banker har såkaldte legacy-syste mer. Over tid har de forsøgt at udskifte dem, men det synes at blive mere og mere vanskeligt samtidig med, at forretningen skal holdes kørende. Gennem vores brede erfaring fra såvel det nordiske marked som fra driftssikre teknologiske løsnin ger, der er koblet til og integreret med de FinTech virksomhe der, der leverer kundespecifikke løsninger, er vi i stand til at hjælpe vores kunder med at integrere nye tjenester på deres gamle IT-miljø”, fortæller Kristina Salemyr.

I dag taler vi meget om datadrevne løsninger, og det gælder også den finansielle sektor. Men selv om mange virksomheder har adgang til enorme mængder af data, udnyttes de slet ikke i den grad, som det rent faktisk er muligt. I den sammenhæng er automatisering og kunstig intelligens to særdeles kompati ble partnere, der tilsammen har kræfterne til at drive innova tionen endnu længere. Ikke blot på det nordiske marked, men også i resten af Europa, hvor Banqsoft ekspanderer.

Planer for en paneuropæisk ekspansion

”Vores kunder er for størstedelens vedkommende baseret i Norden, men vi følger dem selvfølgelig også, når de ekspan derer internationalt. Derudover har vi vores egne planer med henblik på at ekspandere, og faktisk har vi netop fået vores første kunde i Schweiz. I takt med, at digitaliseringstrenden vokser i andre europæiske lande, ønsker vi naturligvis også at være til stede for at tilbyde vores tjenester der og facilitere virksomhederne til at opdyrke nye forretningsområder. De er nemlig typisk datadrevne.

Vi tror, at fortsat innovation og forretningsudvikling er med til at drive både de finansielle tjenester og ikke mindst distri butionskanalerne, som bliver mere og mere konkurrenceori enterede. Det giver vores kunder nye forretningsmuligheder og konkurrencefordele i markedet. At være med til at hjælpe her, er vores kerneforretning, så vi er bestemt med til at drive innovationen ind i fremtiden”, slutter Kristina Salemyr.

Banqsoft fokuserer på standardiserede løsninger, modularisering, forenkling, automatisering samt effektive selvbetjeningsløsninger. Vi mener, at disse koncepter er nøglen til at være konkurren cedygtig i et stadigt mere digitalt, finansielt land skab. Vores state-of-the-art softwaresuiter tilbyder en bred vifte af standardiserede og automatiserede end-to-end løsninger, der opfylder de mange nye krav til tjenester i det finansielle landskab, alt sam men på én platform, som både er fleksibel og har en åben arkitektur.

Vores Digital Banking softwarepakke byder på løsninger til end-to-end banktjenester til den fi nansielle sektor. I takt med at bankbranchen bli ver mere digitaliseret, vil bankerne få brug for nye teknologier for at muliggøre hurtige samt effektive brugeroplevelser og til at håndtere den store mængde digitale transaktioner, betalinger samt ændringer i kundeadfærd. For at imødekom me nye krav og forbedre time-to-market tilbyder Banqsoft løsninger, der giver en åben og kunde centreret platform baseret på Microsoft.net og Azure platformen.

Et stort udvalg af finansielle produkter og tjenester i samme platform, en fremtidssikret arkitektur, end-to-end-løsninger, automatiseret livscyklus styring og åbne API’er forenkler tilpasningen til nye trends og regler og giver omkostningseffektive samt højt ydende tjenester. Banqsoft betjener mere end 300 kunder over hele kloden, og vores løsnin ger er installeret i mere end 30 lande.

Se mere her: www.banqsoft.com

FINTECH FOR ALLE!

Jeg har i år 30-års jubilæum i den finansielle sektor. Én af de (få?) fordele ved dette er, at jeg efterhånden har oplevet en del økonomiske kriser – og overlevet. Dot-com boblen i star ten af 00’erne og senere den finansielle krise som de to mest betydelige. Det gjorde ondt. Det var hårdt og det var lærerigt. Min første leder fortalte mig, at ”det er gennem kriser man udvikler sig Thomas”.

Jeg har også været en del af mange transformationer i sek toren drevet både af regulering, nye forretningsmodeller og ændrede kundeforventninger i kombination med indførsel af ny teknologi og digitalisering. Også lærerigt og udviklende. En pandemi, krig i Ukraine, globale spændinger og galoppe rende inflation, har for alvor sat gang i forudsigelserne om en egentlig krise. ”En recession er vores hovedscenarie for euro området,” lyder det blandt andet fra Morgan Stanley. Flere af verdens største tech-selskaber – med Meta (tidligere Facebook) blandt de første og største – har i øjeblikket me get travlt med at tilpasse sig en ny økonomisk virkelighed. En virkelighed, som allerede nu betyder fyringer i titusindvis. Ifølge Børsen er der blevet vinket farvel til 50.000 ansatte i tech-branchen i november. Også i Danmark har vi set (fin) tech selskaber tilpasse organisationen og fyre. En ny virkelig hed og for nogen en brat opvågning til et meget anderledes økonomisk klima.

På trods af dette, så er det min fornemmelse, at vi lige nu står overfor den mest spændende og udviklende tid for de mange innovative fintech iværksættere og virksomheder. Efter man ge år hvor det kun har gået én vej: fremad og op (målt på investeringer og antal nye virksomheder), så er vi nu på vej til en mere normal tilstand. 2022 bliver – investeringsmæs sigt – mindre end 2021, men stadig på niveau med 2020 som også var et godt år. Investorerne står ikke længere i kø. Der er større fokus på en klar vej mod mere bæredygtig og lønsom vækst. Nok en sund udvikling vil de fleste mene. Fintech – eller finansiel teknologi – er ikke en ny ”ting”. Sim corp – stor dansk børsnoteret fintech selskab – blev grundlagt i 1971 og der er mange andre eksempler. Mobilepay er nok det bedste eksempel på en fintech løsning som alle kender

og som de fleste danskere nok ikke kan forestille sig at undvære. Fintech har dog primært været forbeholdt den finansielle sektor. Fi nansiel teknologi har gjort det nemmere og bedre for finansielle institutioner og deres kunder.

I Copenhagen Fintech har vi over de sidste par år oplevet en spændende udvikling, som lige nu tager fart. Fin tech er interessant for alle virksomheder og brancher – ikke kun de finansielle institutioner. Vi ser finan sielle teknologier, produk ter og ydelser indbygget i andre platforme. Fra ’køb-nu-betal-senere’ løsninger til både virksomheder og private når der købes ind online til mere end målrettede finansielle tilbud indbygget i de mange bog føringsplatforme som gør livet nemmere for mange små og mellemstore virksomheder.

I spilindustrien ser vi i stigende grad fintech indbygget – ek sempelvis i forhold til betalinger og NFT’er. Mere om det se nere. Landbrug og fintech i kombination kan accelerere om stillingen til mere bæredygtig produktion og selv i den mere traditionelle fremstillingsindustri, ser vi interesse i alternative finansieringsmodeller og betalingsløsninger (’pay-per-use’ og krypto valutaer) som kan skabe grundlag for nye innovative forretningsmodeller.

Medieindustrien, sportsklubber samt mode og kunst verde nen eksperimenterer med nye måder at aktivere deres brands og ’brugere’ på via NFT’er (“non-fungible token” eller “ik ke-fungibel-token”). Et unikt bevis på ejerskab af noget, der ikke er en fysisk genstand, f.eks. digitale filer som kunst, lyd, videoer, ting i videospil og andre former for kreativt arbejde. Netop derfor ser vi, at fintech vil klare sig igennem den nu værende markedskorrektion, en mere generel økonomisk af

matning og måske kommende recession. Fordi der er tale om en mere fundamental transformation af ikke bare én industri, men en mere grundlæggende ny tilgang til hvordan værdi skabes, opbevares og overføres.

En demokratisering af produkter og services. Øget konkur rence gennem nye spillere og en flytning af fokus fra geografi til demografi. Fintech er godt på vej til at blive et nyt dansk eksporteventyr. Det er der allerede mange eksempler på. Re sultatet? Øget konkurrenceevne gennem innovation. Vækst og nye arbejdspladser. Helt præcist 4.300 arbejdspladser i 2021. Det seneste krypto-kollaps illustrerer dog også med al tydelig hed vigtigheden af forbrugerbeskyttelse og regulering på om råder som potentielt kan have store konsekvenser når det går galt. Det er sjældent teknologiens skyld. Oftest er det spørgs mål om etik og moral. Her har alle interessenter et ansvar –iværksættere, investorer og den etablerede industri.

I Copenhagen Fintech er vi optimister på vegne af fintech in dustrien i Danmark. Vi er bevidste om, at dette er en global bevægelse og vi tror på, at Danmark og Norden har en vigtig rolle at spille. Så betragt dette som en åben invitation til at blive en del af økosystemet.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Projektleder Sebastian Bailey, sebastian@partnermedier.dk

Journalister Michael Fahlgren, Malene Aadal Bo, Flemming Østergaard, Henrik Malmgreen

Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Forsidefoto Copenhagen Fintech

Udgiver

Distribueret i samarbejde med Børsen

Medlem af

K ære Læser

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

God læselyst!

Hold dig opdateret, følg din branche på www.businessreview.dk

forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Af Thomas Krogh Jensen, Direktør i Copenhagen Fintech

LINCONOMY SKABER EN NY PLATFORM FOR PRIVATE INVESTORERS FORMUEFORVALTNING

Linconomy samler alle relevante finansielle data fra forskellige aktører og giver kunderne et samlet overblik over alle aktiver og passiver - og giver dem større indflydelse på investeringsbeslutninger.

Af Flemming Østergaard

Med PSD2-direktivet, der trådte i kraft i 2018, og den reviderede udgave som er på vej, kan nye fintech-virksomheder få adgang til kundedata hos banker og an dre finansielle aktører, såfremt kunderne siger god for det. Det er den indgang, som Linconomy benytter. Folk, der ønsker at bruge den nye platform, giver Linconomy tilladelse til at ind hente de relevante data hos andre finansielle aktører og samle det hele på Linconomy’s platform.

”Du får et holistisk overblik over hele din formue, frie midler, pension, værdipapirer, alternative investeringer, fast ejendom, realkreditlån, andre lån m.v. - du vil kunne se det hele i et samlet overblik på Linconomy. Dette giver kunderne gen nemsigtighed på formuesammensætning og omkostninger,” siger Lene Østerberg, der er medstifter og COO i Linconomy og i bagagen har over 20 års ledererfaring fra de største danske og udenlandske banker.

Uafhængig platform

Når platformen er færdig, så vil kunderne kunne bygge deres portefølje ud fra deres egne præferencer – i modsætning til en udbredt praksis i dag, hvor valgmulighederne er begrænsede ud fra hvilke modelporteføljer en kunderådgiver måtte have adgang til.

”Vi er helt uafhængige og modtager ikke nogen form for for midlingsprovision. Vi sætter kunderne tilbage i førersædet, så de selv bestemmer over deres investeringer - understøttet med rådgivning fra vores investeringsrådgivere. Vi trækker servi cedelen ud af banken, mens transaktionsomkostninger, settle ment og depoter stadig ligger i banken,” siger Lene Østerberg. ”Hvis du sidder og vurderer din samlede portefølje i vores system og beslutter at købe eller sælge bestemte værdipapirer, så aggregerer vi en liste og router handlerne. Enten til den bank, hvor du har dit aktiv liggende i eller gerne vil have det - eller til en tredjepart. Det bestemmer kunden selv, og det giver dem også større kontrol over omkostningerne. Det sam lede omkostningsniveau ved at bruge Linconomy platformen er cirka en fjerdedel af, hvad det koster hos en traditionel ud byder,” siger Henrik Lundqvist, CEO og medstifter af Linco nomy med mere en 25 års erfaring fra finanssektoren inden for Private Banking og formueforvaltning, både i Danmark og udlandet. Han påpeger, at Linconomy i udgangspunktet har en anden tilgang til afkast og risiko end andre aktører. ”Andre prøver at optimere afkast. Vi vil hellere tage udgangs punkt i risiko. Vi måler ikke bare risikoen på din investerede formue men også på din samlede formue. Det der er vigtigt for os, er at forstå kundens reelle fornemmelse for risiko. Såle des at investeringsporteføljer og andre økonomiske beslutnin ger hænger sammen og passer til kundens risikoprofil set ud fra et holistisk overblik,” siger Henrik Lundqvist.

Bæredygtighed og simulationsværktøjer

Normalt er Private Banking-segmentet i bankerne forbeholdt kunder med relativt store formuer, men Linconomy vil blive

tilbudt til en langt bredere del af befolkningen. Der lægges stor vægt på, at man får skabt en personlig profil til den enkel te kunde og ikke ender med en generalisering, som placerer folk i kasser, hvor individualiteten ikke er til stede.

”Vi er jo også underlagt regulatorisk lovgivning, men vi be gynder ikke med at stille kunden 300 spørgsmål i on-boar ding processen. Vi tager kun de allermest nødvendige. Og i takt med at kunden så navigerer rundt inde på vores platform og begynder at handle, så stiller vi spørgsmålene ud fra den situation, som kunden står i. Vi kalder det en kontinuerlig on-boarding,” siger Lene Østerberg. Kunderne på Linconomy bliver mødt af et særligt dashboard, hvor man bl.a. får et overblik over samtlige aktiver og passiver, og mange detaljerede oplysninger herunder afkastanalyse af den investerede portefølje i realtid. Man vil kunne se investe ringernes bæredygtighedsprofil og talrige risikomål, der viser risikoen for at tabe penge over f.eks. de næste fem år med den aktuelle formuesammensætning. Systemet giver også adgang til særlige simulationsværktøjer baseret på kunstig intelligens, som gør det muligt at se konsekvensberegninger af potentielle porteføljer.

Linconomy er i gang med at skaffe finansiering til videreud vikling af den digitale platform, som hidtil har været finan sieret af egne midler, familie, venner og samarbejdspartnere. ”Finansieringsrunden skal danne grundlag for, at vi kan an sætte en håndfuld rådgivere og et par administrative medar

bejdere samt færdiggøre de sidste produkter. Når det er på plads, så er det kun et spørgsmål om, hvor mange penge vi har til at skalere. For når vi har en ren digital platform, som kan de ting, vi gerne vil, så er det kun et spørgsmål om at skabe opmærksomhed og få hevet nogle kunder ombord. Det er tanken. at vi skalerer afhængigt af det digitale footprint i de lande, hvor vi gerne vil tilbyde vores platform. Vores ambition er en global platform,” siger Henrik Lundqvist.

Hos Linconomy stræber hele teamet efter at have kunden i fokus i alle aspekter af det, vi laver. Vi gør vores bedste for at matche vores evner på en måde, der understøtter den bedste brugeroplevelse på vores platform.

Læs mere på www.linconomy.com

Henrik Lundqvist, CEO og Lene Østerberg, COO i Linconomy.

DOLAND LANCERER BÆREDYGTIG INVESTERINGSPLATFORM TIL VIRKSOMHEDER

I to år har private haft glæde af DoLands innovative løsning, som tilbyder investeringsmuligheder til dem, der gerne vil bruge deres finansielle indflydelse til at forandre verden til det bedre. I denne uge blev platformen så udvidet med et tilsvarende tilbud til virksomheder.

Af Malene Aadal Bo

Idenne uge gik investeringsplatformen DoLand Bu siness live på thisisdoland.com, og CEO og stifter Jakob Lage Hansen kan dermed fejre endnu en mi lepæl i arbejdet for at demokratisere den finansielle sektor og gøre det nemt og enkelt at investere sine penge i bæredygtige initiativer. Han ønsker at være med til at forandre verden til det bedre, og han er overbevist om, at en af de bedste måder at gøre det på, er ved at kanalisere så meget kapital som muligt i projekter, virksomhe der og initiativer, som sætter sig positive aftryk på verden. ”Der er mange måder at bidrage til en positiv udvikling af vores samfund, og der er en stor og stigende gruppe mennesker, som gerne vil bidrage ved at investere deres penge bæredygtigt. Det har dog tidligere været svært at gennemskue og besværligt at gøre det i praksis. Det er den udfordring, DoLand tilbyder en løsning på,” siger Jakob Lage Hansen.

Balancerer bæredygtige og finansielle værdier Jakob Lage Hansen har mange års erfaring fra den traditionelle

finansielle sektor og ved, hvor afgørende det er for et samfunds udvikling, at der er kapital til de gode og bæredygtige initiativer. Han har dog også set, hvor kompliceret og uigennemskueligt det er for mindre investorer og private selv at styre, hvad de gerne vil investere i og følge effekten af deres investeringer.

Derfor opstod ønsket om at skabe en platform, som tilbød en langt enklere måde at investere på, som samtidig er skræddersy et til ens personlige præferencer.

I 2020 åbnede så platformen, hvor man kan komme i gang for 500 kroner og udvælge et eller flere af 10 definerede temaer, som man ønsker at investere indenfor. Samtidig afdækkes ens hold ning til risiko og finansielle situation, så man præsenteres for en anbefaling, der også har den rette risiko.

Bag det meget brugervenlige interface gemmer sig innovativ teknologi og en række automatiserede processer, som DoLand er nogle af de første til at tage i brug i denne sammenhæng. Et andet særkende ved DoLand er, at de ikke selv forsøger at være ekspert på de ofte komplicerede temaer men arbejder tæt sammen med andre specialiserede aktører.

Vil samle dem, der ønsker at gøre en forskel

Ser man på hjemmesiden thisisdoland.com eller følger DoLand på sociale medier, vil man desuden lægge mærke til, at der her er en investeringsvirksomhed, som nok taler om penge og finan sielle afkast, men allermest om værdier og den verden, DoLand gerne vil bidrage til.

”Dem, der investerer på DoLand, er drevet af ønsket om at gøre en forskel – 43 procent af de nuværende investorer har faktisk aldrig investeret før, men er blevet tiltrukket af, at de på den ne måde kan gøre investering til en del af en bæredygtig livs stil,” siger Jakob Lage Hansen og tilføjer, at bæredygtighed og konkurrencedygtige finansielle afkast i øvrigt har vist sig at gå hånd i hånd. Faktisk viser omfattende studier, at bæredygtige investeringer historisk og i gennemsnit har været en attraktiv investering – uden at det dog er en garanti for, hvordan frem tiden vil se ud.

Nu bydes virksomheder også velkommen på DoLand Netop ønsket om større gennemslagskraft og mere kapital er baggrunden for, at folkene bag DoLand har besluttet at udvide platformen og netop lanceret DoLand Business for holdingsel skaber, virksomheder, fonde og foreninger.

”Vi ved, at der er aktører i erhvervslivet, som har kapital de ger ne vil gøre noget fornuftigt ved. Mange vil gerne investere bære dygtigt og også have muligheden for nemt at vise medarbejdere, kunder eller aktionærer, at deres investering sætter et positivt aftryk. Mange af dem har ligesom vores private investorer brug for en enkel, pålidelig løsning, der samtidig tillader dem at væl ge ret specifikt, hvilke udviklingsområder, de gerne vil bidrage til. Det kan DoLand Business tilbyde,” siger Jakob Lage Hansen.

”Uanset om man er virksomhed eller privatperson kan DoLand tilbyde en investering, som både forventes at give et konkurren cedygtigt afkast og samtidig reflekterer ens holdning og værdier. Hvor det er nemt at komme i gang og man efterfølgende kan læne sig tilbage og følge med i, hvordan man over tid skaber værdi i verden og for en selv på samme tid,” tilføjer han.

• Online investeringsplatform til bæredygtige investeringer www.thisisdoland.com

• Mulighed for at sætte et skræddersyet positivt aftryk med sin investering

• Nemt at investere og følge med i sin investe ring – både finansielt og i forhold til den impact investeringen har – alt sammen digitalt.

• Fair priser og høj transparens med uafhængig adgang til udvalgte kapitalforvalterne.

• Minimumsinvestering for virksomheder er 75.000 kr.

• DoLand har tilladelse fra Finanstilsynet som investeringsrådgiver.

Læs mere på www.thisisdoland.com

”Vores løsning er udviklet til gennem digitalisering og automatisering at simplificere og strømline tidskrævende administrative opgaver omkring udgiftsbilag, rejseafregning, kørsel. Samtidig sikrer vi kontrol og overblik over virksomhedens udgifter”, siger Henrik Malling, der er adm. direktør hos Visma Acubiz.

VIRKSOMHEDSOVERTAGELSE HAR GJORT VISMA ACUBIZ KLAR TIL FREMTIDEN

Med et mål om fortsat vækst og at digitalisere danske virksomheders HR- og lønadministration købte softwarevirksomheden Visma for et år siden den danske FinTech virksomhed Acubiz. Det har skabt grobund for yderligere vækst, også uden for landets grænser.

Af Henrik Malmgreen

Selv om man er en velkonsolideret it-virksom hed med 280.000 brugere i mere end 45 lan de, kræver det en dedikeret indsats at holde sig på forkant med udviklingen. Verden står som bekendt ikke stille, lige som kundernes forventninger og krav løbende ændrer sig. Da den tidligere ejer af Acubiz, Lars de Nully, i forbindelse med et generationsskifte valgte at afhænde virk somheden, var det derfor ambitionen at finde en løsning, der kunne sikre den for fremtiden.

”Nu er der så gået et års tid, og i dag er vi en del af Visma kon cernen, der med sine 13.000 ansatte er en af Europas førende softwareleverandører. Lykken er imidlertid ikke alene gjort ved at blive overtaget af en stor virksomhed. Visma købte os, fordi de kunne se, vi er en virksomhed med potentiale, og der for har det været en glæde at opleve, at vi nu kan arbejde med det bedste fra to verdener”, siger administrerende direktør i Visma Acubiz, Henrik Malling.

Har nu flere muskler i ryggen

Med det mener han, at man i dag står i en situation, hvor der fortsat er frihed til at videreudvikle forretningen samtidig med, at man har fået adgang til en lang række af de ressour cer, Visma kan byde på. Ifølge Henrik Malling betyder det, at man har fået mulighed for at trække på en række back-end funktioner, hvor Visma kan stille en kompetent kompetence funktion på flere hundrede mand til rådighed. ”I Visma Acubiz er vi blot 30 ansatte, så det siger sig selv, at vi er glade for at have fået adgang til lidt flere muskler, når det f.eks. gælder kodning og sikkerhed i forhold til vores løsnin

ger, lige som vi også har fået et større marketingberedskab i ryggen”, uddyber Henrik Malling videre samtidig med, at han tilføjer, at adgangen til et stærkt kapitalgrundlag naturligvis også er en af fordelene ved overtagelsen. Han forklarer videre:

Blev selv den første kunde ”Egentlig er det en ganske pudsig historie. For år tilbage var jeg ansat i et konsulenthus, hvor vi fik behov for et stykke soft ware, der kunne styre vores udgiftshåndtering, og faktisk blev jeg den første kunde i Acubiz, som dengang skabte en løsning specifikt til os. Det har så siden udviklet sig til, hvad vi er i dag med fokus på at digitalisere og automatisere virksomheders administrative processer”, beretter Henrik Malling. Det er nu 26 år siden, og i dag er Visma Acubiz Danmarks førende SaaS-løsning (Software as a Service) til udgiftshånd tering samt rejseafregning. Funktioner såsom fakturahåndte ring, timeregistrering og firmakørsel er ligeledes blevet tilføjet paletten af funktioner. Desuden tilbydes Acubiz løsningerne nu som en del af Visma Enterprises samlede tilbud inden for HR- og lønløsninger til danske enterprisevirksomheder.

Mange gode kunderelationer

”Jeg synes godt, vi kan være en smule stolte af, at vi har et godt og tæt forhold til vores kunder. Ofte oplever vi, at når en økonomidirektør skifter job, ja så følger vi med til den nye virksomhed, og da vores løsninger er cloudbaseret, hvilket gør det nemt at skalere op eller ned, henvender vi os til såvel min dre og mellemstore som de større virksomheder”, forklarer Henrik Malling og føjer til, at mund til mund metoden ofte er den bedste anbefaling.

Som eksempel nævner han en stor tysk virksomhed, der valg te at blive kunde hos Visma Acubiz og som i løbet af relativt kort tid bragte løsningen ind på kontoret i 17 forskellige lande. Henrik Malling påpeger dog, at langt hovedparten af kunde porteføljen er dansk, men at deres datterselskaber verden over naturligvis også har været med til at gøre virksomheden kendt langt uden for landets grænser.

Er klar og skarp på fremtiden ”Jeg kigger ganske fortrøstningsfuldt ind i fremtiden. Ud over at vi med Vismas overtagelse af os både har fået styrket vo res kapital- og kompetencegrundlag, er vi ligeledes nu i den situation, at vi som en del af en stor koncern er blevet langt mere attraktive, når det gælder om at tiltrække kvalificeret ar bejdskraft. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der er kamp om ressourcerne, så det gælder om at have en tydelig og god virksomhedsprofil”, slutter Henrik Malling.

Blandt andet derfor er Visma Acubiz flyttet fra sit tidligere domicil i Birkerød til Carlsberg byen i Valby, hvor man kan tilbyde en lang række medarbejdergoder.

Men ved at blive en del af Visma-familien har man altså også skabt genvej til nye kunder, markeder, segmenter og samar bejdspartnere, ligesom man har fået nem adgang til juridisk støtte, sparring og rådgivning, hvilket spiller en stor rolle for den videre udvikling af Visma Acubiz.

PRODUCT AS A SERVICE FRIGØR KAPITAL

Gennem mange år har forskellige former for software tilbudt som en tjeneste (SaaS) været udbredt i erhvervslivet, og nu tilbyder Leneo A/S at hjælpe kunderne med at skifte til nye forretningsmodeller, der hos slutkunden kan frigøre kapital til anden anvendelse.

Af Michael Fahlgren

”

Vi gør det muligt for virksomheder at kunne tilbyde deres fysiske produkter som en tje neste, frem for den klassiske lineære salgs model, hvor man sælger sit udstyr, dermed opstår der en cirkulær løsning, hvor der eksempelvis afregnes kundetilpassede løs ninger, opdateringer, vedligeholdelse og forbrug. For slutkunden indebærer det, at man altid har et fuldt opdateret system, hvor man afregner efter forbrug og undgår de store investeringer upfront. Dem, der leverer udstyret, får glæde af en tættere relation til deres kunder, fordi de har en konstant kørende forretning i stedet for et enkelt, stort salg. Og med en viden om hvornår kunden ændrer adfærd, får behov for opgradering af maskinpar ken eller får behov for flere eller større maskiner, bliver det muligt at styrke kunderelationen og samtidig opnå en mere sikker, løbende indtægt” fortæller direktør og grundlægger af Leneo A/S, Peter Stuhr.

Fra lineær til cirkulær forretningsmodel styrker bæredygtighed

Ved at skifte fra den traditionelle, lineære forretningsmodel til den mere nutidige, cirkulære opnås for de fleste virksom heder en række fordele – hvoraf mange er rent finansielle/ økonomiske – idet virksomheden bliver mere bæredygtig og styrker sin konkurrenceevne og grønne profil.

”I den cirkulære forretningsmodel vil man som oftest tale mere om opgradering og forlængelse af produkternes leve tid, returnering eller genbrug af udstyr samt bæredygtighed for at spare på Jordens ressourcer. En af årsagerne til, at vi har fået SEB Bank som investor, er netop, at mange af deres

virksomheder ønsker at kunne tilbyde den form for cirkulær forretningsmodel, som vi står for”, forklarer Peter Stuhr.

Fuld skalerbar SaaS-platform passer alle kunder Lige fra starten har det været målet, at den SaaS-platform, som Leneo tilbyder sine kunder at bruge, skulle være fuldt skalerbar, både hvad angår antallet af partnere og de data mængder, den skal være i stand til at håndtere. Og det mener Peter Stuhr er lykkedes. ”Skalerbarhed dækker over flere ting, end man almindelig vis forestiller sig – eksempelvis handler det også om under støttelse af landestandarder og sprog, der hvor platformen skal anvendes. Derfor er hele arkitekturen tænkt til stordrift og skalerbarhed helt fra starten. Rigtig mange af værktøjerne og produkterne kommer fra Microsoft, fordi vi vurderer, at de har styr på produkternes kvalitet og sikkerhed. Desuden kan platformen nemt indgå i en kundes samlede løsning, da den er API-baseret, og dermed nemt integrerbar”, understre ger Peter Stuhr.

Forretningskritisk adgang til kapital og kompetencer For en virksomhed som Leneo A/S er adgang til kapital og de rette kompetencer forståeligt nok uhyre vigtigt. En opfat telse, som bestemt deles af især investorer inden for Fintech. ”Langsigtede investorer har behov for, at der er et formål med det, som de virksomheder de investerer i, laver, vel at mærke et formål, der efterlader et positivt aftryk på omver denen. Det gælder også ved rekruttering af de bedste medar bejdere, hvor især mange unge mennesker prioriterer at ’de res’ virksomhed har et formål andet end blot at tjene penge, men har en positiv indflydelse”, slutter Peter Stuhr.

FAKTA

Hvad er en cirkulær forretningsmodel?

Når man som virksomhed går i gang med at ud vikle bæredygtige produkter eller overvejer at omstille virksomheden i en grønnere retning, kan man med en cirkulær forretningsmodel nedbringe virksomhedens forbrug af ressourcer ved at udnyt te dem bedre. På den måde reduceres virksomhe dens påvirkning af miljø og klima, samtidig med at det er økonomisk rentabelt.

Ofte taler man om seks centrale typer af cirkulære forretningsmodeller:

• Produkt som service

• Deleøkonomi

• Forlænget levetid

• Genanvendelse

• Tilbagetagning

• Cirkulær forsyningskæde

Bemærk, at man ofte vil drive forretningen ud fra en kombination af de nævnte typer af forretnings modeller.

Kilde: Virksomhedsguiden

BINDER KOMPLEKS FINANS

OG IT SAMMEN

At de bedste løsninger skabes i fællesskab mellem kunde og leverandør har været Mancofis mantra siden etableringen for fem år siden. Virksomheden leverer konsulentydelser og softwareløsninger til pensions- og forsikringsbranchen.

Af Michael Fahlgren

”

Vi er i gang med at skabe den finansielle infra struktur mellem de forskellige aktører i pensi onsbranchen. Eksempelvis arbejder pensions selskaber tæt sammen med pensionsmæglere ligesom sundhedsselskaber også arbejder me get tæt sammen med både pensionsselskaber og -mæglere. Til disse aktører vil vi gerne le vere en fælles finansiel infrastruktur, som vi aktuelt er ved at udvikle. Herudover har vi allerede udviklet et mæglerunivers, hvor pensionsmæglerne har mulighed for at købe sig ind på en eller flere løsninger efter behov” indleder administrerende direktør Line Find, Mancofi A/S.

Fællesskab styrker den enkelte

Som i mange andre sammenhænge vil oprettelse af en fælles finansiel infrastruktur også i dette tilfælde være medvirkende til at styrke den enkelte aktør. Ikke mindst fordi adgangen til data bliver langt lettere og mere effektivt og en sådan fælles løsning vil kunne gøre udveksling af data mere sikkert.

”Når data flyder mere effektivt mellem samarbejdspartnere, reduceres sagsbehandlingstiden, sagerne behandles mere ef fektivt og alle aktører får en gevinst ud af det. Med en fælles platform vil de enkelte dele hænge langt bedre sammen, ikke mindst fordi der vil være tale om den samme teknologi på tværs af platformen”, uddyber Line Find.

Konsulenthus med dyb domænekendskab og unge talenter

Mancofi tilbyder både omfattende konsulentydelser inden for pensions- og forsikringsbranchen og råder over en række softwareprodukter, som understøtter og optimerer kundernes forretning og gør de daglige arbejdsopgaver lettere.

”Vi er ekstremt fokuserede på at vi har et dybt og bredt do mæne kendskab i en kompliceret branche”, udtaler Line Find. Samtidig ser man hos Mancofi et behov for at tage unge ta lenter ind i virksomheden – støttet af kompetente og erfarne kolleger, som gavner begge parter.

”Vi tager rigtigt mange unge studerende ind i virksomheden, hvilket er vigtigt for os; fordi vi på den måde bidrager til at hjælpe de unge mennesker godt på vej. For de unge menne sker får erhvervserfaring lige der, hvor det giver mening i de res studie. Vi har fx en aktuar, der startede som aktuarstude rende, blev færdig og i dag skriver en ph.d. som ansat hos os. De unge mennesker sætter sig lynhurtigt ind i nye problem stillinger og er hurtige til at finde frem til den bedste løsning”, pointerer Line Find.

Selvfinansierende fra dag et Udover et par donationer fra Innovationsfonden i forbindel se med produktudviklinger i opstartsfasen har Mancofi fra starten været selvfinansierende, hvilket ikke mindst skyldes at virksomheden har været i stand til at tiltrække en meget lang række af både store og mindre kunder inden for kerneområ derne pension og forsikring.

”Lige fra starten var det vores faste overbevisning, at vi ikke ville leve af investorpenge, men klare os selv. Derfor har vi i dag de to ben: konsulentydelser og IT-produkter. Desuden er vores ledelsesstruktur helt flad, så vi hurtigt kan træffe beslut ninger og navigere i det daglige. Mange af vore produkter er baseret på IT og bygger på den seneste teknologi. Da vi i sin tid skulle vælge platform, var det vores klare vurdering at vi, både teknologisk og juridisk, var bedst tjent med Microsoft. Løsningerne kan tilgås online og kræver ingen server- eller softwareinstallation ud over en internetbrowser – blot beta ling af en månedlig licens”, konkluderer Line Find.

FAKTA

Mancofis egne IT-løsninger er baseret på Micro soft Azure og bruger i høj grad standardteknolo gier såsom Angular, Kubernetes og Docker. Det giver mulighed for at fokusere udviklingen på de dele af løsningerne, som understøtter kundernes forretning.

Mancofi har udviklet et mæglerunivers, bestående af et kundesystem, et salgssystem og en vederlags løsning hvor pensionsmæglerne kan købe sig til de løsninger de har behov for. Herudover er Mancofi i gang med at udvikle et udbetalingssystem rettet mod pensionsselskaberne og finansiel infrastruk tur som vil øge effektiviteten i samarbejdet mellem finansielle aktører i pensionsbranchen.

Mancofi A/S blev etableret i 2018 af fire partnere Line Find, Klaus Vejbjerg Lindemann, Hans-Hen rik Mejløe og Allan Mathorne Rasmussen. I dag tæller virksomheden mere end 20 medarbejdere, som arbejder inden for:

• Projekt- og programledelse

• IT-udvikling

• IT-arkitektur

• Aktuarrådgivning

• Test

• Management consulting (strategi og løbende rådgivning til CXO niveau)

• RPA – udvikling og implementering

• Proceskortlægning og optimering

Læs mere på www.mancofi.dk

Vi udvikler og leverer fælles løsninger til der, hvor der ikke findes løsninger i dag

”

Fra højre mod venstre ses ejerkredsen i Manocofi: Allan Mathorne Rasmussen, Line Find, Klaus Vejbjerg Lindemann og Hans-Henrik Mejløe

TALENTUDFORDRINGEN PANELDEBAT

FORSTÅR VI ALVOREN?

I Danmark (og Norden) har vi en tendens til at pakke selv rig tig dårlige budskaber ind i en skal af sukker. Feedback sker efter ’sandwich’ metoden – ros-ris-ros. Glasset er ikke halvt tomt. Det er halvt fuldt. Det er ikke et problem. Det er en ud fordring. Se muligheder – ikke begrænsninger. Set udefra kan det se ud som om, at vi kollektivt lever i en alternativ virkelighed når det gælder talentproblemet. En vir kelighed hvor vi er ubekymrede og ikke forstår alvoren eller konsekvensen af vores handlinger – eller mangel på samme. Hvor følgende ikke er sandt…

- Ifølge IDA vil Danmark mangle 22.000 it-professionelle i 2030. Manglen på it-medarbejdere fortsætter så langt øjet rækker, og vil være næsten tre gange så høj om ti år. Det er et kæmpe problem!

- Det er et problem, at en fjerdedel af alle organisationer ikke kan få dækket deres digitale kompetencebehov (Digital Dog me, 2020), og at syv ud af 10 it-virksomheder med over 10 ansatte, der forsøger at rekruttere it-specialister, har rekrutte ringsvanskeligheder (Danmarks Statistik, 2020).

- Vi har brug for flere udenlandske studerende ikke færre I Copenhagen Fintech har vi et fantastisk team af talenter fra Tjekkiet, Rumænien, Australien, Storbritanien, Italien, Singapore og Danmark. Mange er kommet til Danmark for

at studere og ender - heldigvis - med at blive for at arbejde. Muligheden for at tage en uddannelse på engelsk er afgøren de. At skære på antallet af engelsksprogede uddannelser er en katastrofe.

Det er helt afgørende for fintech-branchens fremtidige succes, at det gøres let og simpelt for både startups og etablerede virk somheder at tiltrække, rekruttere og fastholde talenter. Punk tum. Danmark og vores hurtigt voksende vækstvirksomheder har ikke brug for flere udvalg, kommissioner, rundbords- og paneldebatter. Ikke mere snak.

Alle er bekendt med problemet. Konkurrencen er global, men løsningerne er heldigvis kendte. Det er ikke raketvidenskab.

I 2021 udarbejdede Copenhagen Fintech Policy, som består af Copenhagen Fintech, Dansk Industri, Finansforbundet, Finans Danmark og Forsikring & Pension i samarbejde med en række fintech-virksomheder 9 konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark kan sikre, at talentproblemet adresseres og dermed skabe yderligere grundlag for fremtidig vækst og velfærd.

Der er brug for handling. NU! Hvis ikke risikerer vi om få år at skulle give kunstigt åndedræt til en industri som engang var stor og vigtig for Danmark.

Thomas Krogh Jensen Direktør Copenhagen Fintech

Kent Petersen Formand Finansforbundet

FORTSAT FINTECH-VÆKST KRÆVER INVESTERING I RÅSTOF OG RAMMEBETINGELSER

Hvordan kan vi skabe arbejdspladser i Danmark inden for vi densjobs i global konkurrence? Det spørgsmål burde stå helt fremme på den politiske dagsorden og hos enhver, der interes serer sig for vores fremtid og velfærd.

Syv år efter opstarten af et egentligt fintech-økosystem i Dan mark, står vi med noget unikt i den retning: En ny branche, der på få år har skabt innovation, vækst og lige nu tæller mere end 4000 jobs i krydsfeltet mellem finans og teknologi. Så langt, så godt. Men virksomhederne står over for helt fun damentale udfordringer, der bremser væksten og udfordrer den internationale styrkeposition som, København og Dan mark er blevet for verdens fintechs.

Det handler kort sagt om råstof og rammebetingelser for fort sat at kunne skabe og fastholde jobs.

Talent og kompetent arbejdskraft er det, der skaber værdien og forretningen i ny teknologi, og vi har akut brug for løs ninger her og nu og på den langsigtede forsyningslinje. Ellers kommer arbejdspladserne og væksten til at ligge andre steder i verden.

DET SVAGESTE LED

Kæden er som bekendt ikke stærkere end det svageste led, og mangel på- og adgang til talent er det svage led, der får kæden til at knække over og besværliggøre indfrielsen af ambitionen om Danmark i førertrøjen på digitalt entreprenørskab.

I mangt og meget er de øvrige væsentlige rammevilkår på plads - højt uddannelsesniveau, godt socialt sikkerhedsnet, et højt digitaliseringsniveau og en generel digital parathed, hvil ket i udgangspunktet giver de danske digitale entreprenører en klar fordel når nye digitale forretningsmodeller undfanges.

Man starter på et højere niveau.

Mikael Langseth Nilsson CEO & Founder

Desværre mangler de digitale håndværkere der er nødvendige for udførelsen. De har de gjort længe og problemet ser blot ud til at blive værre frem mod 2030. Vi har i Danmark ikke ram merne for at tiltrække og beholde talentmassen – og nu ønskes endda færre udenlandske studerende.

Manglen på IT-professionelle gør at selskaber i start-up fasen, har svært ved at konkurrere med de etablerede virksomheder og man kan bestemt ikke klandre de nyuddannede for at søge de større lønninger.

I skaleringsfasen, hvor forretningsmodellen har bevist sit

På kort sigt er er brug for nemmere og stærkere adgang til talent udefra. Der er opgaver og kompetencebehov, der er så specialiserede, at det simpelthen er nødvendigt. Samtidig skal vi have etableret en stærkere forsyningslinje i flere ender af vores uddannelsessystem. Kodeordet her er fleksibilitet. Både omkring de videregående uddannelser og et langt mere overskueligt og modulbaseret efter- og videreud dannelsessystem, så man mere smidigt kan udvikle og udveks le kompetencer mellem f.eks. finans og tech.

Og så er vi nødt til at tænke jobfastholdelse i rammebetin gelserne: For eksempel duer en skæv særbeskatning af danske fintech-arbejdspladser via lønsumsafgift på mere end 15 pct. af de samlede lønudgifter simpelthen ikke på et marked med global konkurrence.

Fintech er en dansk succeshistorie, men udviklingen risikerer at gå på grund. Skal økosystemet alvor skalere og fastholde jobs i Danmark, kræver det akut bedre rammebetingelser og vilkår for at tiltrække talent og udvikle kompetencer.

Fintech-branchen har i de senere år været igennem en vækst rejse, hvor innovative digitale finansielle løsninger har bidra get til effektivitet, fornyelse og vækst på tværs af sektorer. Det er dog en gigantisk showstopper for denne rejse, at finte chvirksomhederne, i lighed med alle andre it-virksomheder, ikke har tilstrækkelig adgang til de it-specialister, som skal ud vikle morgendagens fintech-løsninger og fortsætte fintech-rej sen.

På nuværende tidspunkt oplever mere end otte ud af 10 it-virksomheder udfordringer med at rekruttere it-speciali ster, og mere end hver anden virksomhed forventer, at rekrut teringsproblemerne stiger inden for de næste fem år. Det viser en analyse gennemført af Rambøll for DI Digital.

Hvis Danmark også fremover skal være hjemsted for stærke, digitale finansløsninger, hvor ansvarlighed, sikkerhed og in novation er i fokus, er det tvingende nødvendigt, at man på Christiansborg griber til handling, så fintech-miljøerne kan skabe yderligere job og vækst i vores samfund.

værd, søger selskaberne naturligt hen, hvor talentmassen findes og den findes som bekendt ikke i tilstrækkelig grad i Danmark.

Den danske struds

Vi har allerede set konsekvenserne. Jobskabelsen, i halen på de digitale entreprenørers nye forretningsmodeller, sker i høj grad i udlandet både i den tidlige fase, men i særdeleshed når selskaber skal skalere for at konkurrere internationalt. Således, betaler danske virksomheder for at bringe vidensniveauet op i de lande der outsources til, og statskassen mister skatteind tægter som lige så godt kunne være endt i Danmark. Dette er ikke nyt og ikke et forbipasserende fænomen og alligevel vælger vi at agere som en struds.

I 1992 indførte man ”forskerordningen” for at imødekomme behovet for at kunne tiltrække og rekruttere forskere og an dre nøglepersoner fra udlandet. Der er i den grad behov for et lignende tiltag for start-ups og scale-ups, for at få talentet til Danmark, således Danmark kan iføre sig og også beholde den digitale førertrøje.

Der skal sættes ind på en lang række områder, men når en ny regering træder ind i de nye ministerkontorer, opfordrer vi kraftigt til, at de, som noget af det første de foretager sig, pluk ker et par af de lavere hængende frugter: for det første sætter en stopper for, at universiteterne afviser kvalificerede ansøgere til efterspurgte it-uddannelser, fordi universiteterne mangler kapacitet. For det andet fjerner det politiske loft over engelsk sprogede uddannelser, så vi sikrer, at vi får flere internationale studerende på bl.a. it-uddannelserne. For det tredje fjerner ad ministrativt bøvl og benspænd, som lige nu står i vejen for at ansætte internationale medarbejdere.

Disse tiltag ligger lige for, og med dem kan vi opnå en god ef fekt for virksomhederne og samfundet på en relativ kort bane, og gevinsten for samfundet vil ikke udeblive.

November First

Rikke Hougaard Zeberg Branchedirektør Dansk Industri