ESG

Page 1

ANNONCETILLÆG DECEMBER 2022 ESG ”JEG ER HELT OVERBEVIST OM, AT GRØNNE DATA OG ET LAVT KLIMAAFTRYK BLIVER TICKET TO TRADE” Linea Søgaard-Lidell, medlem af Folketinget og tidligere medlem af Europa-Parlamentet for Venstre Læs mere side 4 UDNYT DIN FINANS-LØSNING TIL ESG-RAPPORTERING Ole Møller Madsen, Chief Sales Officer & Partner og Jesper Poulsen, Solution Architect CogniTech Læs mere side 5 ESG ER IKKE KUN COMPLIANCE, MEN BURDE FORBEDRE VIRKSOMHEDENS BÆREDYGTIGHEDSPROFIL Martin Kahl og Isabelle Broddén, Klappir Danmark Læs mere side 7

ØKONOMI OG BÆREDYGTIGHED ER UADSKILLELIGT

Der indtages mere end to milliarder kopper kaffe hver dag verden over. Og den globale efterspørgsel på kaffe forventes at stige med 50 procent over de næste 30 år. Fantastiske tal for alle, der arbejder med kaffe. Men klimakrisen gør, at kaffebranchen står overfor massive udfordringer

Vi har i Danmark drukket kaffe siden mid ten af 1700-tallet. Og selv om langt fra alle danskere var begejstret for kaffen, da den gjorde sit indtog, blev drikken dog hurtig populær. Så populær, at Danmark inden 2. Verdenskrig var det mest kaf fedrikkende land i verden. I 1938 opfandt en schweizisk kaffespecialist Nescafé, efter op fordring fra den brasilianske regering som ønskede at præser vere overskuddet af kaffebønner i Brasilien. I dag, 84 år senere, bliver der drukket fem et halvt tusind kopper Nescafé i sekun det. I Danmark er Nescafé det bedst kendte kaffemærke. Men

hvor bekymret skal man som kaffedrikker egentlig være i for hold til klimaet?

Fremtidens kaffe skal være klimavenlig Når efterspørgslen på kaffe er stigende, og kaffeproduktionen i forvejen sætter markante spor på menneskets klimaudtryk, burde der måske være grund til bekymring for kaffedrikkere. Men man kan faktisk godt fortsætte med at drikke kaffe, selv om verden står overfor store udfordringer klimamæssigt. Det kræver dog, at kaffeproducenterne tager ansvar for at sørge for, at fremtidens kaffe er bæredygtig. Det gør Nestlé. Og når hver 7. kop kaffe, der bliver konsumeret, er Nescafé, så har Ne stlés ambitiøse tiltag en afgørende betydning for kaffens frem tid.

Regenerativt landbrug giver Nescafé mulighed for at skabe klimamæssig forbedring Klimaforandringer resulterer i tørke, oversvømmelser og i sti gende temperaturer – som så igen resulterer i stigende plante sygdomme og skadedyr, der alt sammen udfordrer kaffebøn dernes høst.

KAFFE I TAL

Det estimeres, at 10-20 millioner hektar skov vil være i risiko for afskovning inden 2050 på grund af kaffeproduktion, hvis der ikke bliver handlet nu. Og selv om Nestlé – ligesom andre store virksomheder – har et øget fokus på at spare på strøm men og generelt gøre egen produktion mere klimavenlig, så skal man ud hos selve kaffebønderne – for at skabe den største positive forandring klimamæssigt.

Et regenerativt landbrug, er et landbrug, som genskaber, op bygger og forbedrer jordens nuværende tilstand. Det handler især om livet i jorden, som er enormt vigtigt for at planter og dyr og dermed miljø, natur og mennesker trives og fungerer optimalt. Og det er derfor her, at Nestlé har størst fokus.

Økonomisk vækst, klimaindsats og bæredygtighed hænger sammen Anna Rise er kommunikationschef i Nestlé Danmark. Og når man spørger ind til forholdet mellem økonomi og bæredygtig hed, så er det tydeligt, at for Nestlé er de to uadskillelige.

”Det er helt essentielt at vi sætter ind og sikrer kaffens bæredyg tighed,” fastslår Anna Rise. ”Kaffemarkedet står over for massi ve udfordringer forårsaget af klimaforandringer og fattigdom, og vi ønsker at drive en positiv forandring, der vil sikre grøn transformation samtidig med tilstrækkelig forsyning.”

Fokus på klima og bæredygtighed er en del af bekæmpelsen af fattigdom

Mere end 125 millioner menneskers indkomst er direkte af hængig af kaffeproduktionen. Og kaffeproduktion er i høj grad et familieforetagende.

Verden over er der omtrent 12,5 millioner kaffeproducerende familier. Mange af disse familier er fattige. Faktisk lever flere end 8 ud af 10 af de 125 millioner mennesker i dag under fat tigdomsgrænsen.

Og når klimakrisen flere steder truer med en årlig reduktion på op til 10 procent af udbyttet, er indsatsen for at sikre en bære dygtig kaffeproduktion i fremtiden ikke kun et spørgsmål om klima.

”Det er vigtigt at forstå, at vi ikke kan skille tingene ad. For at sikre, at folk også kan drikke deres kaffe i fremtiden, er vi nødt til at skabe forandring, en forandring, der starter hos kaffebon den og den jord, hvorpå kaffen dyrkes,” siger Anna Rise.

Massiv investering og langt perspektiv handler også om fødevaresikkerhed

Nestlé driver forandringen mod regenerativ kaffedyrkning ved at investere mere end 9 milliarder danske kroner ind til 2030. Der er fokus på jordens sundhed ved fx at beholde naturlige vandløb og på biodiversitet ved blandt andet at plante andre træer sammen med kaffetræerne.

”Hvis ikke vi gør noget, så vil der simpelthen ikke være kaffe nok i fremtiden, så enkelt er det,” siger Anna Rise. ”Det handler om fødevaresikkerhed. I en verden af kaos er det endnu vigtige re at holde fast i det lange perspektiv og den grønne omstilling.”

Målet er at bevare jorden så sund som mulig for at gøre det muligt at lagre CO2 i jorden, og ikke lade det slippe ud i at mosfæren og at sikre 100% ansvarligt produceret kaffe i 2025, certificeret eller 3. parts valideret.

LANDBRUG:
NESTLÉ INVESTERER MILLIARDER I REGENERATIVT
Der bliver drukket 5 et halvt tusind kopper Nescafé i sekundet
Mere end 2.5 milliarder kopper kaffe drikkes hver dag verden over
Den globale efterspørgsel af forventes at stige med 50% over de næste 30 år
Hver 7. kop kaffe i Danmark er en kop Nescafé 2 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Det er vigtigt at forstå, at vi ikke kan skille tingene ad. For at sikre, at folk også kan drikke deres kaffe i fremtiden, er vi nødt til at skabe forandring, en forandring, der starter hos kaffebonden og den jord, hvorpå kaffen dyrkes

Science based targets sikrer, at der er handling bag ordene

For de fleste virksomheder, der arbejder med udvikling og produktsalg, ligger langt den største CO2-udledning i det så kaldte scope 3.

Scope 3 dækker over indirekte udledninger, som ligger uden for virksomhedens direkte kontrol. Dette gør sig i høj grad også gældende for Nestlé.

”Fordi vi har den størrelse, vi har, står scope 3 for mere end 90 procent af vores drivhusgasudledninger. Så det er afgørende, at det er der, vi sætter ind,” siger Anna Rise, der understreger, at scope 3 også er det sværeste sted at sætte ind, da det jo er længst ude i kæden.

For at kunne skabe den største forandring klimamæssigt hos kaffedyrkerne gør Nestlé brug af klimavidenskabens standard for virksomheders klimatiltag, SBTi (Science Based Target Ini tiative). SBTi afgør, om virksomhederne lever op til de krav, der stilles.

På den måde kan Nestlé gøre fremskridt i forhold til bære dygtighed, klimaforbedringer og bekæmpelse af fattigdom så transparent som muligt, selv om Scope 3 er langt væk fra be slutningstagerne.

Mål for regenerativ kaffedyrkning flugter med Nestlés overordnede klimamål

”Nestlé er meget mere end kaffe. Virksomheden har bland an det en populær chokolade og kakaoportefølje og er i gang med at indføre en lang række lignende klima og socioøkonomiske tiltag i kakaodyrkning og produktion.”

Nestlé bruger deres mål og metode for regenerativ kaffe dyrkning til at nå virksomhedens overordnede klimamål for CO2-reduktion og for implementering af en generel regenera tiv landbrugspraksis.

”Vi investerer 9 milliarder danske kroner inden 2025 for at kickstarte processen,” siger Anna Rise. Og denne kickstart er altså en ambitiøs satsning, der skal forbedre klimaaftrykket, bekæmpe fattigdom og skabe bæredygtighed.

KLIMA, ØKONOMI – OG KAFFE

• Det estimeres, at 10-20 millioner hektar skov vil være i risiko for afskovning inden 2050 på grund af kaffeproduktion, hvis der ikke bliver handlet nu

• Mere end 125 millioner menneskers indkomst er direkte afhængig af kaffeproduktionen

• 8 ud af 10 af disse lever under fattigdomsgrænsen

• SBIT (Science Based Target Setup) – som er klimavidenskabens standard for virksomheders klimatiltag – sikrer, at Nestlé lever op til kravene og målsætningen

Nestlés mål angående bæredygtighed og kaffe frem mod 2025

• Nestlé arbejder på at have 100% ansvarligt produceret kaffe

• 100% af Nestlés kaffe skal være bæredygtigt indkøbt

• Nestlé driver transformationen mod regenera tivt landbrug og investerer 9 milliarder for at kickstarte denne proces.

Kilde: Nestlé og kaffeinfo.dk

Læs mere på www.nestle.dk

Anna Rise, kommunikationschef Nestlé Dnamark
SCAN QR-KODEN OG SE INTERVIEWET LIVE AFSPIL VODCAST Nyhed ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 3
FAKTA

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Projektleder Emma Nordahl Jepsen, emma@partnermedier.dk

Journalister Peter Klar, Henrik Malmgreen, Søren Vejby

Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Forsidefoto David Perrin

Udgiver

Distribueret i samarbejde med Børsen

VI ER VED AT SKABE ET GRØNT MARKED

Klimaet var øverst på dagsorden, da den politiske debat kørte på allerhøjeste blus i fire uger under valgkampen. Og ligesom klimaet fyldte for vælgerne, fyldte det også for virksomhederne. Heldigvis er dette slet ikke nyt. Den grønne omstilling er i fuld gang, og politisk har vi i EU brugt de seneste tre år på at tage kvantespring for at sætte endnu mere skub på.

Af Linea Søgaard-Lidell, medlem af Folketinget og tidligere medlem af Europa-Parlamentet for Venstre

Alle dele af samfundet skal nemlig omstille sig og gøre tingene på nye måder, hvis vi i EU skal blive CO2-neutrale senest i 2050. Og det skal vi. Lytter man bare en lille smule til videnskaben og FN’s klimapanel, kan man ikke være i tvivl om, at vi både har travlt og står overfor en altoverskyggende udfordring. Derfor skal vi også sikre, at vi tager de mest effektive værktøjer i brug. Og dét er at få markedet til at arbejde for klimaet. I EU har det været helt tydeligt, at der, hvor vi har bedt virksomheder betale for deres CO2-udledning, dér har man reduceret udledningen mest. Derfor har vi i den liberale gruppe i Euro pa-Parlamentet også kæmpet for at udvide og forbedre netop kvotehandlen og de markedsbaserede klimaløs ninger. Vi skal også sikre, at de ting, vi gør, rent faktisk skubber os i den rigtige retning. For mens de europæiske virksomheder heldigvis gerne vil tage ansvar, så er der en stor risiko ved, at alle og enhver bare kan kalde sig grønne uden reelt at være det – eller bevise det.

Faktisk peger FN på, at en af de største trusler mod at nå vores klimamål, det er ”mal adaptation”. Altså en omstilling, som er forfejlet. Det gælder selvfølgelig politisk, hvor vi skal være ekstremt omhyggelige med ikke at komme til at spænde ben for fremtidig innovation eller binde europæerne til fortidens løsninger med de offentlige investeringer. Men det gælder også for erhvervslivet.

Hvis vi vil nå vores klimamål, så kan vi nemlig ikke klare det uden, at både private investorer og virksomheder også arbejder for at løse klimaudfordringen. Der findes simpelthen ikke nok offentlige penge i verden til at nå klimamålene; vi har brug for den private kapital.

Derfor er det så hamrende vigtigt, at vi i EU skaber et fælles sprog for, hvad der er grønt og bæredygtigt. At vi sender et klart signal til markedet om, hvilke teknologier der kan bidrage til, at vi når klimamålene, så vi kan få aktiveret den private kapital. Og derfor er det også rigtig godt, at vi i EU nu har forbedret lovgivningen om kring, hvordan man rapporterer om bæredygtighed. Store virksomheder bliver nu forpligtet til at rapportere om bæredygtighedskriterier og samtidig ensretter og udvider vi den information, som virksomheder skal give adgang til. Vi vil simpelthen gøre op med ”greenwashing” og skabe et fælles sprog, så det bliver langt nemmere at sammenligne virksomhederne. Det skaber en sikkerhed for forbrugerne – men bestemt også for samarbejds partnerne og investorerne.

Jeg er helt overbevist om, at grønne data og et lavt klimaaftryk bliver ticket to trade. Hvis du som virksomhed kan redegøre for, hvad du udleder af drivhusgasser, hvad dit miljøaftryk er, og hvis du kender din værdikæde, så vil du have en kæmpe konkurrencefordel, når de helt store virksomheder skal vælge underleverandører, når det offentlige køber ind – og når du skal tiltrække kapital.

Fremtidens efterspørgsel bliver klimaneutral. Og det rummer et kæmpe væksteventyr for de virksomheder, som kan levere det. Bæredygtighed bliver afgørende for, om man kan skabe langsigtet succes. Politisk skal vi sikre, at vi i både Danmark og EU skaber de bedste forudsætninger for, at vores virksomheder kan gribe de grønne muligheder. Så vi kan være med til at udvikle de løsninger, verden får brug for, og så vi kan få en væ sentlig andel af fremtidens vækst, som uden tvivl bliver grøn.

K ære Læser

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!

Medlem af

Hold dig opdateret, følg din branche på www.businessreview.dk

tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Vi
4 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

UDNYT DIN FINANS-LØSNING TIL ESG-RAPPORTERING

Med de rette værktøjer kan arbejdet med indsamling, analyse og konsolidering af data til finans nemt overføres til også at dække ESG-rapporteringen, pointerer konsulenthuset CogniTech.

Hver dag arbejder CogniTech mål rettet på at forvandle uoverskuelige data til anvendelig information, så konsulenthusets kunder kan træf fe bedre beslutninger. Det gælder ikke mindst finansielle data, der gør CogniTechs kunder i stand til at lave konsoliderede regnskaber – baseret på data, som via de løsninger, CogniTech har udviklet, hentes hjem til økonomi funktionen i moderselskabet fra datterselskaber i hele verden. Nu er krav om ESG-rapportering så kommet ind fra højre. Krav, som over tid vil ramme stadig flere danske virksomhe der, enten i form af lovkrav eller krav fra kunder og investorer. ESG-data skal derfor have samme troværdighed som regn skabsrapporteringen, og de skal kunne dokumenteres og revi deres. Derfor kan virksomheder med fordel bruge de samme værktøjer til indsamling og analyse af ESG-data, som Cogni Tech leverer til den finansielle konsolidering.

Ligheder med finans-rapportering ”Der er mange ligheder og paralleliteter mellem ESG-rappor tering og det at lave et finansielt regnskab. ESG-rapportering kræver data på miljø, sociale tiltag og governance, og mange af de data kan også findes gennem økonomiafdelinger og de for skellige systemer, virksomheden bruger. Derfor ser vi egentlig ESG-rapportering som et naturligt ekstra ben på vores for retningsområde, så når man i forvejen henter økonomidata hjem fra et datterselskab, kan man med vores løsninger også hente de data hjem, som skal bruges til ESG-rapporteringen,” siger Ole Møller Madsen, Chief Sales Officer & Partner i Cog niTech. CogniTech udvikler og leverer løsninger, der funge rer uafhængigt af de ERP-systemer, der måtte være i brug hos konsulenthusets kunder. Løsningen kan starte med ESG-rap portering og senere udvides til at omfatte budget og finansiel konsolidering. Eller omvendt.

Når man i forvejen henter økonomidata hjem fra et datterselskab, kan man med vores løsninger også hente de data hjem, som skal bruges til ESG-rapporteringen

Fra CSR til ESG

CogniTech servicerer typisk mellemstore og større virksomhe der med et komplekst styringsbehov på tværs af alle brancher. Større danske virksomheder er vant til at efterleve lovkrav om rapportering af non-finansielle data som f.eks. samfundsan svar (CSR) i årsregnskabsloven, men med EU’s nye rapporte ringsdirektiv om bæredygtighed (CSRD) udvides kravene, og der vil være en gradvis udrulning, som flere og flere virksom heder vil være omfattet af baseret på forskellige kriterier som virksomhedstype, antal ansatte og omsætning.

I første omgang gælder det børsnoterede virksomheder og større virksomheder, som enten har mere end 250 ansatte, omsætter for mere end EUR 40 mio. eller har en balance på EUR 20 mio.

Men mindre virksomheder kan også snart stå med et behov for at kunne rapportere på ESG, for det er ikke kun myndig heder, der ønsker, at virksomheder kan dokumentere deres ansvarlighed. Det gør virksomhederne også indbyrdes.

Underleverandører rammes i scope 3 ”Da de store virksomheder nu også bliver mødt af krav om dokumentation af eksempelvis CO2-aftrykket i hele deres for syningskæde – helt ud i scope 3, hvor underleverandørerne befinder sig – påvirker de skærpede krav om ESG-rapporte ring også de mindre virksomheder, der ikke selv er direkte omfattet af direktivet. CO2-aftryk er én ting, men børnearbej de og andre sociale ESG-parametre er også vigtige i de større virksomheders ESG-rapportering,” siger Jesper Poulsen, Solu tion Architect hos CogniTech.

Det er både en udfordring for store danske virksomheder, der måske skal hente disse data hjem fra fjerne underleverandører – for eksempel i Asien – men det påvirker også danske under leverandører, der leverer til danske og udenlandske virksom heder, forklarer han.

”Rigtig mange af de specialiserede danske industrivirksom heder, som ikke umiddelbart selv er omfattet af krav om ESG-rapportering, er underleverandører til store virksomhe der, og derfor rammer skærpelsen af kravet om ESG-rappor tering meget bredere.”

Løsninger til små og store

CogniTech baserer blandt andet sine løsninger på anerkendte IBM-værktøjer til datahåndtering, dataanalyse og ESG-rap portering.

”IBM’s værktøjskasse indeholder både den enkle, lille dataind samlingsløsning til små virksomheder og den ”forkromede” løsning, som understøtter dataindsamling, konverteringer af diverse data til CO2-ækvivalenter og rapportering efter diver se standarder, uanset hvor i verden virksomhedens selskaber befinder sig. Det gør det noget nemmere, når du i forbindelse med din ESG-rapportering skal indsamle data fra dataselska ber langt væk, hvor det Excel-ark, du tidligere sendte ud i or ganisationen, skulle udfyldes af en tilfældig medarbejder, du ikke kender,” siger Ole Møller Madsen.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 5
Jesper Poulsen, Solution Architect t.v. og Ole Møller Madsen, Chief Sales Officer & Partner i CogniTech.

TRE BOGSTAVER SÆTTER RETNINGEN FOR VIRKSOMHEDERS BÆREDYGTIGHEDSARBEJDE

Flere og flere virksomheder bliver opmærksomme på vigtigheden af at definere en ansvarlighedsstrategi, der ud fra et strategisk perspektiv sætter ord på en stadig mere aktuel ESG-dagsorden. Dermed tager de en vigtig samfundsmæssig udfordring op, men at udleve den kræver strategisk dialog om E, S og G i både ledelse og værdikæde.

”Vi yder strategisk rådgivning til flere og fle re virksomheder om, hvordan de kan se deres bæredygtigheds- og ansvarlighedsstrategi i en ESG-optik samt, hvordan de kan kommunikere deres mål og tiltag såvel internt som eksternt”. Det siger Christina Blak, der er direktør og partner i konsulenthuset We Love People, som arbejder i krydsfeltet kommunikation, bæredygtighed og do kumentation. Ifølge Christina Blak er ESG blevet bæredygtig hedens nye fortegn og vil i de kommende år blive definerende for, hvorledes virksomheder arbejder med og rapporterer på området. Hun mener endvidere, at samarbejde og vidensdeling er afgørende, hvis vi skal lykkes med en bæredygtig omstilling. Værdikæderne er nødt til at rykke sammen, og leverandørsam arbejdet skal vokse, idet verden bliver stadig mere forbundet.

Styrkede krav kalder på et nyt sprog ”Det betyder, at dit omdømme også er mit omdømme, hvilket beviser vigtigheden af, at man ikke må være bange for at dele, når det handler om at løfte et fælles ansvar. Man kan nemlig kun rykke noget på brancheniveau, hvis man lærer af hinan den”, siger Christina Blak videre. Hun påpeger imidlertid, at mange virksomheder mangler et sprog og en bevidsthed om, hvor omfangsrigt det bæredygtige felt udtrykt gennem ESG rent faktisk er.

Ifølge Christina Blak er det altså vigtigt for virksomhederne at være bevidst om, hvilken betydning ESG har set såvel i et risi ko- som et mulighedsperspektiv. Bevidstheden om både de po sitive og de negative påvirkninger på omverdenen skal skærpes. Lovgivningen skærpes nemlig også, blandt andet gennem EU’s

nye bæredygtighedsdirektiv Corporate Sustainability Repor ting Directive (CSRD), som Environmental, Social & Gover nance (ESG) er en del af.

En dagsorden i konstant udvikling ”Blandt andet derfor udgiver vi ESG-Barometeret, der giver os indsigten til at udvikle den nødvendige rådgivning, der set i lyset af blandt de øgede lovmæssige krav kan hjælpe virksom hederne på rette vej. Som eksempel kan jeg nævne, at man for nylig kunne læse på forsiden af Dagbladet Børsen, at biodiver sitet er på vej til at blive forretningskritisk virkelighed for virk somhederne”, uddyber Christina Blak.

Seneste udgave af ESG-Barometeret udkom i efteråret 2022 og var baseret på C25’s 2021 rapportering om bæredygtighed. Det viser, at alene fra 2020 til 2021 er der sket en masse, og det er tydeligt, at ESG handler om både at fremtidssikre verden og den enkelte virksomhed. Bæredygtigheden er både forretnings kritisk og forretningsdefinerende. Hvert af bogstaverne vil dog blive ved med at bevæge sig, da det er en dagsorden i konstant udvikling, der kræver agilitet både hos ledelse og medarbejde re.

ESG er blevet strategisk kernestof

Det bliver mere og mere klart, at ESG er ledelsens ansvar. Der for skal den klædes på til at kunne agere og beslutte på et oplyst grundlag. Ifølge Christina Blak sker det bedst muligt gennem en målrettet og strategisk indsats, der er med til at gøre ledelsen engageret i arbejdet med bæredygtighed. Når man får indsigt i risici, muligheder og ansvar samt, hvad er der strategisk rele vant, bliver det nemmere at tage ejerskab og drive udviklingen i en bestemt retning.

Det er vigtigt med henblik på at sikre retning og styrke i bæ redygtighedsarbejdet. Der er nemlig masser af virksomheder, der har sat initiativer i gang, men som savner såvel retning som forretningsstrategisk forankring. Det kan skyldes et kompeten cegab, fordi bæredygtighed både er en kompleks og en helt ny faglighed, der skal integreres på tværs af hele organisationen.

Strategi kommer før rapportering Christina Blak understreger samtidig, at virksomheden skal have sin dokumentation i orden, inden man signalerer bære dygtighed og ansvarlighed. Derfor skal ESG implementeres som strategi, før det bliver rapportering. En strategi, der skal være forankret i hele organisationen og ikke mindst hos den øverste ledelse som en integreret del af arbejdet med risikosty ring og compliance på den ene side samt forretningsudvikling og innovation på den anden.

”At løfte den opgave kræver strategisk uddannelse af ledelsen og dialoger om væsentlighed i og uden for virksomheden for at vække den ledelsesmæssige vilje, der bor i G for Governance.

Hvis virksomheder skal leve op til de nye rapporteringskrav, skal de investere tid og ressourcer i at løfte deres viden på om rådet og tage de dialoger, der går forud for målrettet handling på E’et og S’et,” slutter Christina Blak.

We Love People hjælper virksomheder med at gøre deres bæredygtighedsstrategi og -rapportering ESG-kompatibel gennem strategisk rådgivning og undervisning. Det strategiske vidensløft er vigtigt, da bæredygtighed forandrer virksomheders formål og forretning, og kravene til ledelser samt bestyrelser stiger. De skal kunne forklare valg og prioriteter til alle stakeholders og invitere dem med på rejsen. ESG er et nyt kompas for strategisk bæredygtighed. Derfor udgiver We Love People hvert år ESG Barometeret, der viser, hvorledes C25-selskaberne rapporterer om miljøpåvirkning, sociale forhold blandt medarbejdere og i leveran dørkæden samt god selskabsledelse.

EN NY INDBYRDES AFHÆNGIGHED

I en stadig mere forbundet verden kan virksomheder rykke mere, hvis de samarbejder med flere om at løfte bæredygtigheden i værdikæderne.

Kilde: ESG Barometer

Christina Blak, direktør og partner We Love People
Læs mere på www.welovepeople.dk FAKTA
2022
6 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
Christina Blak, direktør og partner We Love People

ESG ER IKKE KUN COMPLIANCE, MEN BURDE FORBEDRE VIRKSOMHEDENS BÆREDYGTIGHEDSPROFIL

Elnaz Ehsani, Klima- og Bæredygtigheds chef i Bygma Danmark, blev introduceret til Klappir platformen af sin kollega fra Húsas miðjan (Bygma i Island).

”Vi behøver ikke længere at tænke på, hvor dan vi får indsamlet ensartet ESG-data for hele koncernen, også på tværs af landegræn ser. Når vi får brug for data fra en ny leverandør, tilføjer vi dem i vores Value Chain, og Klappir sørger for, at der kommer data ind med specifikt udregnede emissionsfaktorer. Det betyder, at vi kan begynde at optimere på de enkelte forretninger og in volvere hele organisationen i vores bæredygtighedsrejse,” udtaler Elnaz Ehsani. Húsasmiðjan har brugt Klappir-platformen siden 2019 til at indsamle data for deres 14 byggemarkeder og indberette deres ESG-data til holdingselskabet Bygma Gruppen A/S. For at tilpas se rapporteringen og få hjælp til dataindsamling tilsluttede Byg ma Danmark og Sverige sig Klappirs platform. Dette har gjort det nemt for dem at få overblik over data, benchmarke og finde best practise for deres forretninger på tværs af landegrænser.

Inkludering af hele samfundet Klappirs vision er at udnytte de store mængder af relevante data ifølge Drivhusgasprotokollen (GhG Protocol), som de fle ste virksomheder bruger til optimering af drift og rapportering ifølge EU’s direktiv.

Data og uselvisk samarbejde er vejen frem i den grønne omstilling. Det har den islandske virksomhed Klappir bevist i hjemlandet siden 2013, og nu er Klappir kommet til Danmark med sin platform, der understøtter virksomheder og institutioner med ESG-data til deres klimaregnskab og bæredygtighedsrapportering.

Vi sørger for, at der er ét sted, hvor man kan hente alle de data, man har brug for.

Data, som førhen blev indsamlet manuelt, men nu kan digita liseres efter de lovbestemte registreringsprocesser, som stadig flere virksomheder er omfattet af. Klappir blev stiftet i 2013 som en løsning, der hjalp virksomheder i den maritime verden med at reducere CO2-udledning og omkostninger i deres drift. Med den brede opbakning til Paris-aftalen fra islandske myn digheder og virksomheder i 2015 steg behovet for digitale værk tøjer, der kunne hjælpe alle typer af virksomheder og institutio ner med deres bæredygtighedsarbejde.

Dette blev starten på det digitale økosystem, som i dag facilite rer nem og pålidelig deling af data på tværs af samfundet. ”Vi har lavet et proof of concept i Island, hvor et mindre sam fund – men alle offentlige og private dele af samfundet – er med i økosystemet. Modellen virker i Island. Vi er nu ved, at være godt etableret med vores økosystem på det danske marked, og bliver af kunder trukket ind på nye markeder, hvor virksom heder efterspørger den samme service,” siger Isabelle Broddén, Growth Specialist hos Klappir Danmark.

Nem adgang til ESG-data

Klappirs dataindsamling er vokset hurtigt for alle typer virk somheder og organisationer og dækker alle kategorier indenfor scope 1, scope 2 og scope 3, defineret af Drivhusgasprotokollen. Klappir har et økosystem med over 1.200 virksomheder som deler data. Klappir samler alle relevante data fra kunder og le verandører og giver et detaljeret overblik over deres CO2-ud ledning, energiforbrug og andre parametre, hvor virksomheden gerne vil optimere indsatsen og få revisionsbar dokumentation for deres arbejde.

”Vi sørger for, at der er ét sted, hvor man kan hente alle de data, man har brug for. Sustainability Managers og andre, der arbej der med disse ting, skal ikke længere sidde med et Excel-ark og

selv plotte data om forbrug af fx. el, vand, varme og brændstof hos 40 datterselskaber rundt omkring i verden,” siger Isabelle Broddén.

Fordelen ved aktivitetsbaseret data

Klappir adskiller sig fra andre ESG-løsninger ved at være acti vity based frem for spend based. Det giver ifølge Drivhusgas protokollen mere nøjagtige tal, der kan beskrive virksomhedens indvirkning på omverdenen mere præcist og detaljeret.

”Andre løsninger, der arbejder spend based, bruger økonomi ske nøgletal fra en faktura. Et bestemt beløb til en bestemt type brændstof svarer så til en bestemt udledning. Men det er ikke en særlig nøjagtig metode, da den for eksempel er sårbar overfor prisændringer. Hvis du har fået en rabat på 40 procent, er din udledning jo ikke 40 procent lavere. Vi ser i stedet på dit præcise forbrug og dine reelle aktiviteter. Vi kan derfor linke dine aktivi teter til dine enkelte aktiver, så du får overblik over, hvordan fx. biler og ejendomme kan optimeres ud fra de benchmarks, øko systemet og platformen kan give dig,” siger Martin Kahl Growth Leader hos Klappir.

Leverandører er vigtige partnere Klappirs tilgang er at arbejde inkluderende med kundernes le verandører. Leverandørerne er en meget vigtig del af økosyste met og ses som vigtige partnervirksomheder af Klappir.

”Når vi får en ny kunde på platformen, får vi også deres leveran dør ind, og vi analyserer de produkter, som de leverer til vores kunde. Drejer det sig om en leverandør af brændstof, undersø ger vi for eksempel graden af bio i deres produkter for at finde emissionsfaktorer, der er så nøjagtige som muligt. Når dette indledende arbejde er gjort, indhentes aktivitetsbaseret data for at beregne CO2”, forklarer Martin Kahl.

Fart i den grønne omstilling Familien bag Klappir har stadig bestemmende indflydelse på virksomheden, men Klappir er noteret på Nasdaq First Nordic, og prisen for at være med på platformen er bevidst lav.

Det er vigtigt for Klappir, at platformen appellerer til flest mu lige virksomheder og investorer, der kan se værdien i at sam arbejde om de værktøjer, der skal til, for at institutioner og erhvervsliv i fællesskab kan sætte fart i den grønne omstilling gennem bæredygtige virksomheder.

Martin Kahl og Isabelle Broddén fra Klappir Danmark. Klappir har lavet et proof of concept i Island, hvor alle offentlige og private dele af samfundet er med i økosystemet.
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 7

Frans Skovholm, Advokat(L)/Partner, Afdelingsleder for Team Compliance:

”I sidste ende handler det om at leve op til EU’s direktiver om det, man kan kalde for License to Operate. Det betyder ganske enkelt, at hvis ikke du har styr på dine politikker, dine processer og dine kontroller, kan du risikere, at din virksomhed må lukke. De forhold hjælper vi med til at professiona lisere”, siger Frans Skovholm.

NYE EU-KRAV SKAL OMSÆTTES TIL STRATEGI OG HANDLING

Danske virksomheder står over for en historisk god mulighed for at skabe sig en unik konkurrencefordel. Nemlig hvis de forstår at håndtere EU’s nye og skærpede krav til bæredygtigheds rapportering. Det mener man i DAHL Advokatpartnerselskab, som har specialiseret sig i compliance og rådgivning på området.

Anders Madsen Pedersen, CCO/Partner, Strategisk Advisor: ”Konkurrencesituationen i dansk erhvervsliv vil ændre sig markant. Den vil blive drevet af de virk somheder, der kan finde ud af deres ESG-håndtering. Det handler nemlig om mere end blot com pliance og lovgivning. Det handler om evnen til at omsætte krav samt forventninger til strategi og koble det til det operationelle niveau i virksomheden”, siger Anders Madsen Pedersen.

Set over tid er det ikke blevet nemmere at dri ve virksomhed. Flere og flere regulatoriske forordninger og direktiver med udspring i EU kræver stadig mere tid og stadig flere ressourcer. Blandt disse kan nævnes person dataforordningen (GDPR) samt net- og in formationsdirektivet (NIS2). Dertil kommer det seneste udspil, nemlig bæredygtighedsdirektivet Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Det omhandler ikke-finansielle virksomheders lovpligtige re degørelse for samfundsansvar, og det skærper blandt andet området for bæredygtighedsrapportering med en række rap porteringskrav inden for miljøforhold, sociale forhold samt le delsesfaktorer. Det der overordnet set kaldes for Environmental, Social & Governance (ESG), og meget tyder på, at det ikke bli ver det sidste direktiv af den karakter, som vedtages af EU-Kom missionen.

Jura er kun en del af billedet ”Set i vores optik skal virksomhederne i dag leve op til langt flere regulativer end tidligere, og derfor bliver det mere besværligt at drive virksomhed. Det kræver nemlig flere ressourcer at efterle ve de nye krav. Som advokatvirksomhed er det vores fornemme ste opgave at kunne klæde vores kunder på til at kunne navigere bedst muligt rundt i dette nye scenarie. Enten alene eller med os på sidelinjen”, siger advokat og partner Frans Skovholm fra DAHL Advokatpartnerselskab.

Det siger Anders Madsen Pedersen, der ligeledes er partner, men ikke er juridisk udannet. Han er cand.merc. og direktør i DAHL med ansvar for blandt andet ledelse af ledergruppen, den kommercielle og strategiske forretningsudvikling samt ek sekvering og transformation. Hans indfaldsvinkel i forhold til rådgivning af kunderne er altså den kommercielle, og hoved budskabet er, at de mange regler ikke er en begrænsning, men en mulighed. Han siger videre:

Handling er en nødvendighed ”Dansk erhvervsliv er kendetegnet ved små og mellemstore virksomheder med mindre end 250 ansatte. I det segment op lever jeg, at ledelsen kæmper med risikoen for at sakke bagud i forhold til det at leve op til såvel regulatoriske krav som forvent ninger fra kunder, leverandører, medarbejdere, ejere, banker og kapitalforvaltere. Det er en udfordring for virksomhedens kon kurrencekraft, og det er en udfordring for dansk erhvervslivs konkurrencekraft generelt set”.

Anders Madsen Pedersen understreger, at ESG-dagsordenen ganske enkelt handler om at oversætte disse krav og forvent ninger til konkret handling i virksomheden. Derfor er det ikke opgaven for DAHL at slå virksomhederne oven i hovedet med regelbogen og skælde dem ud, når de træder ved siden af. Op gaven for DAHL er at være både rådgiver og facilitator for en business case, der kan være med til at øge virksomhedernes konkurrenceevne.’’

Louise Hougaard, Advokat, ESG specialist: ”Hvis du kan dokumentere, at din virksomhed lever op til EU’s krav om bæredygtighedsrapporte ring, har du mulighed for at skabe en konkurren cefordel. Hvis ikke, risikerer du både at miste dit kundeunderlag samt muligheden for finansiering”, siger Louise Hougaard.

Han fortæller videre, at man over årene har opbygget et Com pliance Team, der har hjulpet mange virksomheder med at leve op til krav i forskellige regulerede brancher. Teamet er nu blevet styrket med hensyn til at kunne hjælpe erhvervslivet bredt set, men i forhold til mange andre advokatfirmaer har man valgt en utraditionel tilgang til området. De juridiske teknikaliteter er nemlig kun en del af det samlede billede.

Reglerne er blevet hverdag

”Hvis vi blot kaldes på banen ad-hoc for at løse en specifik pro blemstilling og derefter går igen, hjælper det ikke meget. De voksende regulatoriske krav er nemlig blevet en del af hverda gen, og derfor gælder det om at hjælpe virksomhederne med at opbygge et fundament for deres interne strukturer - deres com pliance programmer - som en slags hjælp til selvhjælp. Det er ekstremt vigtigt i forhold til deres konkurrenceevne”.

Skab dig en konkurrencefordel

Advokat Louise Hougaard er ganske enig, og hun ser en stor opgave i at klargøre det strategiske mindset i de enkelte virk somheders ledelse. Derefter skal rammerne for det strategiske arbejde defineres, og endelig skal de implementeres i hele or ganisationen således, at medarbejderne inddrages og uddannes til at håndtere det regelsæt, der grundlæggende bygger på EU’s overordnede klassifikationssystem, den såkaldte taksonomi. ”Med taksonomiforordningen er der skabt et klassificeringssy stem for hvilke økonomiske aktiviteter, der kvalificerer sig som klima- og miljømæssigt bæredygtige. Jeg er helt enig med An ders i vigtigheden af at se de skærpede regler som muligheden for at skabe en konkurrencefordel. Det gælder nemlig om at gøre virksomheden attraktiv som samarbejdspartner gennem hele værdikæden, og kan man det, er virksomheden godt ru stet”, siger Louise Hougaard.

Se mere her: www.dahllaw.dk
FAKTA
8 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

ESG BLIVER DEN NYE ABC FOR LEDELSER OG BESTYRELSER

At forstå og arbejde strategisk med ESG og bæredygtighed bliver en af de vigtigste ledelsesopgaver i de kommende år.

”Bæredygtighed og ESG bliver ’licence to operate’ og forud sætningen for at kunne tiltrække medarbejdere, investo rer og kapital og være en attraktiv leverandør. Det rykker derfor ind i ledelses- og bestyrelseslokalet med stor vægt og bliver et fundament og en kernekompetence, man skal have styr på, hvis man vil være en succesfuld virksom hed på den lange bane,” siger Jeanette Fangel Løgstrup.

Det kompetenceløft og de strategiske greb, der skal til for at lykkes, giver Jeanette Fangel Løgstrup derfor sine bud på i den nye anmelderroste bog ’Bæredygtig ledelse – ESG som den nye ABC for ledelser og bestyrelser.’ I over 20 år har hun fra toppen af dansk erhvervsliv arbejdet med bæredyg tighed, kommunikation, marketing og strategi blandt andet som direktør og medlem af koncernledelsen i Danske Bank. Hun fik i 2017 prisen Årets CMO og blev samme år kåret til at være blandt de 100 mest indflydelsesrige kvinder i Danmark af Berlingske Tidende.

Jeanette Fangel Løgstrup er idag CEO i familiens investeringsvirksomhed Expon og har derudover fokus på bestyrelsesarbejde i virksomheder som JP/Politikens Hus, Andel Energi, Danske Invest, Combineering, Scandi navian Film Funds og Fonden for Entreprenørskab. Hun deler desuden gerne ud af sine erfaringer som rådgiver for topledelser og bestyrelser og efterspurgt foredragsholder.

”Når jeg taler med forskellige virksomhedsledere, er alle klar over, at de skal gøre noget. Men ikke alle er endnu helt klar over, hvordan de bedst griber opgaven an. Det gælder også i bestyrelserne.” siger hun. ”For de mest fremsynede virksomheder bliver ESG og bæredygtighed en integreret del af arbejdet med fx forretningsstrategi, produktudvikling, risi kostyring, digitalisering, rapportering og finans. Og gør man det rigtigt, kan bæredygtighed bidrage til at fremtidssikre virksomheden,” slutter Jeanette Fangel Løgstrup.

Jeanette Fangel Løgstrup er CEO, bestyrelsesmedlem, rådgiver og forfatter til ny bog om bæredygtig ledelse samt en efterspurgt foredragsholder.

’Bæredygtig ledelse – ESG som den nye ABC for ledelser og bestyrelser’ er fyldt med praktiske eksempler og giver svar på en række spørgsmål som:

• Hvad er bæredygtighed og ESG egentlig, og hvordan arbejder man strategisk med det?

• Hvordan bliver din virksomhed klimaneutral og hvordan kan digitalisering blive en løftestang?

• Hvordan lykkes I med ligestilling, diversitet og inklusion?

• Hvilke nye krav stiller investorer og banker, og hvilke stilles der til rapportering?

• Hvilken rolle spiller ledelse og bestyrelse?

Et stjernetæppe af bestyrelsesformænd, topledere og eksperter bidrager med erfaringer og gode råd til, hvordan den nye ledelsesopgave kan gribes an, og viser vej til succes med de nye grønne bundlinjer.

Bestil bogen på Saxo.com eller læs mere på www.jeanettelogstrup.com

”En interessant bog, som kommer vidt omkring”. Jyllands-Posten

”Imponerende overblik og flot formidling. Giver en bundsolid og velformidlet indføring i ESG”.

★ ★ ★ ★
Report NY BOG VISER VEJ TIL BÆREDYGTIG LEDELSE BÆRE DYGTIG LEDELSE ESG som den nye ABC for ledelser og bestyrelser JEANETTE FANGEL LØGSTRUP EXPON FORLAG EXPON FORLAG      JYLLANDS-POSTEN
Sustain
10 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

NU SKAL DANSKE VIRKSOMHEDER FOR ALVOR STÅ SKOLERET I

BÆREDYGTIGHEDENS NAVN

Allerede fra 2024 skal større, børsnoterede virksomheder leve op til EU’s nye CSRD-direktiv, der definerer nye og skrappe regler for bæredygtighedsrapportering. Det er regler, der indirekte kan få betydning for stort set alle danske virksomheder.

Bæredygtighed er på alles læber, og dan ske virksomheder ér faktisk rigtig godt med, når det gælder den grønne omstil ling. Det mener Marie Gad, der er chef for Global Udvikling og Bæredygtighed i Dansk Industri. Derfor har hun princi pielt intet imod, at EU-Parlamentet har vedtaget et direktiv, der fremadrettet skal skabe faste rammer for virksomheders såvel positive som negative effekt på sam fund og miljø.

”Der er ikke nogen tvivl om, at bæredygtighedsrapportering bliver et konkurrenceparameter helt på linje med det at kunne levere ydelser og produkter i den rigtige kvalitet til den rigtige pris. Derfor mener jeg som udgangspunkt, at det nye CSRD-di rektiv (Corporate Sustainability Reporting Directive) er et godt initiativ - blot er jeg bekymret for implementeringen af det. Jeg frygter, det vil blive voldsomt tungt at administrere”, siger Ma rie Gad.

Slut med greenwashing

Hovedformålet med det nye direktiv er, at det ikke længere skal være muligt for virksomheder at gemme sig bag bæredygtig hedsslogans, der nogle gange viser sig at være lidt for luftige. I første omgang gælder det større, børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte, hvilket vil sige, at omkring 50.000 europæiske virksomheder nu skal dele deres ESG-bæredygtig hedsdata (Environmental, Social and Governance) med myn dighederne.

”Det bliver en kæmpeopgave, som virksomhederne skal i gang med allerede nu, for indberetningskravet kommer til at gæl de fra 2024. De store virksomheder skal nok forstå at håndtere opgaven, om end den er tung, men til gengæld frygter jeg, at

Flere virksomheder skal med I første omgang gælder CSRD-direktivet børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte. Disse virksomheder skal rapportere efter de nye krav fra regnskabsåret 2024. Fra regnskabsåret 2025 gælder det for alle virksomheder, der over stiger 2 ud af 3 størrelsesgrænser for omsætning, balancesum og antal ansatte. For de fleste vil det betyde, at virksomheder med mere end 250 ansatte, der bliver omfattet. De nye krav, der afløser det hidtidige EU-direktiv om ikke-finansiel rapportering, er ganske detalje rede og kræver blandt andet flere oplysninger om værdikæden, end det tidligere har været krævet. Det betyder, at de nævnte virksomheder skal indhente oplysninger hos deres underleverandører og samarbejdspartnere. Dermed kan langt de fleste danske virksomheder i et eller andet omfang blive påvirket af de nye og skærpede krav.

en lang række små og mellemstore virksomheder kommer i klemme. Rapporteringskravet gælder nemlig også virksomhe dens kunder, leverandører og partnere, ja i nogle tilfælde hele værdikæden”, siger Marie Gad videre.

En trussel mod SMV’erne

Det vil derfor betyde, at rigtig mange virksomheder i SMV-seg mentet rent faktisk også skal leve op til ånden i direktivet, fordi de leverer til eller har samhandel med en eller flere af de større, børsnoterede virksomheder i Danmark eller et andet EU-land. Ifølge Marie Gad risikerer dermed selv gode virksomheder med gode produkter at blive elimineret fra værdikæden, hvis de ikke har styr på den dokumentation, som de vil blive afkrævet. ”Uanset om man er stor eller lille, er der ikke nogen tvivl om, at det nye direktiv vil blive særdeles ressourcekrævende. Samti dig bliver det en udfordring at implementere det på en ensartet måde i den danske lovgivning, det vil sige en måde, der går på tværs af de forskellige sektorer”, uddyber Marie Gad. Hun fryg ter desuden, at direktivet på trods af de gode intentioner kan betyde, at nye bæredygtighedsinitiativer simpelthen drukner i administration.

Endelige regler kommer snart

Sammen med en række andre erhvervsorganisationer er Dansk Industri gået forrest i arbejdet med at gøre reglerne så praktisk anvendelige som muligt. Dette arbejde indbefatter blandt andet tæt kontakt til de politikere, der skal være med til at integrere

direktivet i den danske lovgivning, og desuden er der etableret en såkaldt følgegruppe, hvor danske virksomheder både kan få information om udviklingen og give Dansk Industri input til det politiske arbejde.

”De helt specifikke krav til afrapportering er ikke klar endnu. De vil blive fastsat i de såkaldte ESRS-standarder (Europe an Sustainability Reporting Standards)”, forklarer Marie Gad. Sanktionerne bliver de samme for bæredygtighedsrapporterin gen, som de, der er knyttet til de nuværende regler om virksom hedernes årsrapport.

Ansvaret gælder hele ledelsen ESRS-standarderne forventes dog at være klar inden for rela tivt kort tid, og med tanke på, at de nye rapporteringsregler om bæredygtighed skal indarbejdes i årsrapportloven gæl dende fra 1. januar 2024 anbefaler Marie Gad, at virksomhe derne allerede nu går i gang med at analysere, hvilke tiltag, der skal til for, at de kan leve op til direktivet. Der bliver nemlig samme ansvar for denne rapportering som for den finansielle del af årsrapporten.

Det ultimative ansvar kommer til at ligge hos ledelsen. Hvert enkelt medlem af de ansvarlige organer, det vil sige bestyrelse og/eller direktion, får ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen. De får dermed også an svar for, at årsrapporten opfylder kravene til rapportering om bæredygtighed. En revisor eller rådgiver skal desuden afgive

en erklæring om bæredygtighedsrapporten. Grundlæggende er Marie Gad, der er chef for Global Udvikling og Bæredygtighed i Dansk Industri, tilhænger af skærpede krav til bæredygtighedsrapportering. Blot frygter hun, at med blot et år til EU’s nye CSRDdirektiv træder i kraft, vil den administrative byrde blive massiv for dansk erhvervsliv. Foto: Sif Meincke
Læs mere på www.di.dk FAKTA ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 11

Mini MBA i Sustainability Management

Udviklet sammen med professor Steen Hildebrandt

6 undervisningsdage, næste uddannelsesstart d. 1. december i København eller d. 5. december i Aarhus arosbusinessacademy.dk/sustain

Skræddersyet bæredyg�ghedsuddannelse hos jer?

Lad os designe og a�olde uddannelsen arosbusinessacademy.dk/design

Bæredyg�ghedskommunika�on og brand management

Næste kursus d. 25.-26. januar + 28. februar i Aarhus eller d. 30.-31. januar + 1. marts i København arosbusinessacademy.dk/kom

Klimaregnskabet i praksis – få styr på jeres CO2-beregninger!

Næste kursus d. 20.-21. marts i Aarhus eller d. 6.-7. marts i København arosbusinessacademy.dk/klima

Bæredyg�g transforma�on i praksis

Næste kursus d. 16.-17. januar i København eller d. 13.-14. marts i Aarhus arosbusinessacademy.dk/transformation

Livscyklusvurdering (LCA)

Næste kursus d. 22.-23. marts i Aarhus eller d. 8.-9. marts i København arosbusinessacademy.dk/cyklus

Diversitet, inklusion og ubevidst bias – fra buzzwords �l handling!

Næste kursus d. 8.-9. marts i København eller d. 13.-14. marts i Aarhus arosbusinessacademy.dk/diversitet

Og det er jo bare 8 af vores kurser og korte uddannelser! Se de to milliarder andre inden for ledelse, projektledelse, kommunika�on, facilitering og meget andet her: arosbusinessacademy.dk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.