PERNILLE ROSENKRANTZ-THEIL GIVER IKKE SINE LÆSERE EN BOLIG-PLAN
Læs mere side 3
STORE DILEMMAER I GRØN OMSTILLING AF BYGNINGER
Læs mere side 6
3 HURTIGE
REALDANIA BY & BYG VIL
HALVERE SPILD OG BYGGETID I BOLIGBYGGERI
10 pct. oveni til fejl og uforudsete hændelser. Det er det, de fleste bygherrer regner med, når der skal lægges budget for byggeprojekter.
Men kan det virkelig passe, at vi ikke kan bygge mere effektivt, og at en tiendedel af det, vi laver, skal bygges om? Det undersøger Realdania By & Byg nu med MiniCO2 Etagehus PRÆFAB (billedet), som skal opføres på Kongensstræde i Fredericia over de næste seks måneder, oplyses det i en pressemeddelelse.
For at komme spildet til livs producerer entreprenøren så meget som overhovedet muligt på fabrik, og der købes ikke mere ind end højst nødvendigt. ”Vi går efter at halvere spild og byggetid og komme fejlfrit i mål. Vores hus fylder ikke meget i det globale CO2-regnskab, men potentialet for at spare ressourcer ved at bygge mere effektivt er enormt. Byggematerialer står for 11 pct. af den CO2, der bliver udledt globalt. Det kan altså blive til rigtig mange tons, hvis vi også kan inspirere andre til at reducere spild,” fortæller projektchef i Realdania By & Byg Peter Fangel Poulsen. I september 2025 begynder det nye boligbyggeri at tage form på Scandibygs fabrik i Løgstør. Modulerne bliver bygget i helt almindelige byggematerialer – primært træ. Det er altså ikke materialerne, men selve byggeprocessen, der er projektets fokus.
Til oktober får naboerne i Fredericia noget at kigge på, for her kommer huset kørende i 20 dele. Her er tale om rumstore moduler leveret med køkkenelementer, brusekabiner, fliser og maling direkte fra en fabrik. Modulerne bliver samlet til et byggeri i fem etager over en uges tid, og herefter skal der monteres elevator, facade, forsyning mm. Den samlede byggetid på fabrik og byggeplads er cirka seks måneder, hvilket er omtrent halvdelen af den tid, det normalt tager at opføre i hus i samme størrelse. ”Den korte byggetid betyder helt åbenlyst, at projektet kan bygges billigere, men det er også en stor gevinst for CO2-regnskabet, at vi ikke skal holde en byggeplads kørende i længere tid,” fortæller Peter Fangel. For at sikre en præcis proces arbejder alle parter ud fra et fælles digitalt produktionsgrundlag, der er nuanceret i forhold til andre projekter af samme størrelse. Samarbejdsmodellen blev udviklet i processen med at bygge MiniCO2 Etagehus DIGITAL tilbage i 2023, hvor den viste sig effektiv i forhold til at spare tid i byggefasen.
”Vi bruger meget krudt på planlægning og vidensdeling. Men den ekstra tid, vi anvender i planlægningsfasen, bliver nemt hentet hjem i produktionsfasen, fordi alle ved, hvad de skal gøre og kun skal gøre det én gang, idet der ikke sker fejl,” fortæller Peter Fangel Poulsen. Hele processen – både den på fabrikken og på byggepladsen – bliver monitoreret nøje undervejs, både i forhold til forbrug af materialer, tid, transport og affaldsproduktion, og Realdania By & Byg deler erfaringer og data undervejs i processen.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Udviklingsredaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk
Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen Salg Leo Smidt, leo@partnermedier.dk
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
EDC POUL ERIK BECH OPRUSTER PÅ ERHVERVSUDLEJNING I KØBENHAVN – NY CHEFSTILLING OPRETTET
Liza Jessen (58) er pr. 1 september tiltrådt i en nyoprettet stilling som udlejningschef i EDC Erhverv Poul Erik Bech København. Hun skal hjælpe kunder med udlejning og salg af brugerejendomme og bidrage til at skabe vækst i afdelingen. Hun kommer med solid erfaring fra ejendomsbranchen, senest som head of corporate real estate hos Newsec Advisory. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse. Den landsdækkende erhvervsmæglervirksomhed ønsker at øge fokusset på udlejningsdelen i København.
”Jeg glæder mig til at blive en del af en virksomhed med et stærkt værdisæt og et dygtigt team. Der er et højt ambitionsniveau i virksomheden og planer om at vækste på leje og udlejning, og det glæder jeg mig til at være med til at forme. EDC Poul Erik Bech er et veletableret og respekteret navn i branchen, så det ser jeg frem til at blive en del af,” udtaler Liza Jessen.
Hun er uddannet cand.merc. i økonomi og marketing og har også diplomer i vurdering samt organisationsstrategi og -udvikling. Hun har siden 2011 arbejdet med ejendomme –eller detm hun selv betegner som ”mursten”. Inden hun kom til Newsec Advisory, har hun bl.a. været center manager i Steen & Strøm, selvstændig i samarbejde med Retail Advice med udlejning af primært detail og udlejningskonsulent hos CBRE.
”Jeg har siddet på begge sider af bordet, så udlejningsdelen er bestemt ikke fremmed for mig. Jeg har efterhånden arbejdet en del år i ejendomsbranchen og skabt mange relationer og etableret et godt netværk i branchen, som jeg ser frem til at bruge i min nye rolle hos EDC Erhverv Poul Erik Bech,” siger Liza Jessen, der er bosat i Hellerup sammen med sin mand, Claus.
Liza Jessen skal som udlejningschef lede et team af specialister, der arbejder med udlejning og salg af brugerejendomme. ”Jeg glæder mig til min nye hverdag og til at være med til at sætte retningen for Københavnsområdet. Jeg er glad for at blive en del af et stærkt team af specialister, der allerede sidder med udlejning og salg af brugerejendomme, og jeg arbejder med udgangspunkt i, at stærke relationer skaber stærke resultater. Når vi samarbejder, sætter os i kundernes sted og forstår deres behov i dybden, kan vi skabe løsninger, der også virker på den lange bane,” siger Liza Jessen.
PLUDSELIGT HOP I TOMGANG I
KONTORER I ODENSE – MÆGLER OPFORDRER TIL KONVERTERINGER
Det seneste år har virksomheder på jagt efter kontorlokaler i Odense fået meget mere at vælge imellem: I tredje kvartal er næsten 13 pct. af kontorarealerne udbudt til leje eller til salg –den højeste andel i fem år og samtidig det højeste niveau blandt landets fire største byer.
Det fremgår af det kvartårlige Ejendomstorvet Markedsindeks over erhvervslokaler, udgivet af erhvervsportalen Ejendomstorvet.dk i samarbejde med Dansk Ejendomsmæglerforening.
”På ét år er udbuddet af kontorlokaler i Odense næsten fordoblet fra godt 70.000 kvm. til lidt over 130.000 kvm. Som andel af byens samlede kontorarealer er det en stigning fra 7,0 pct. til 12,6 pct. Det er en meget kraftig vækst, og på landsplan ligger udbuddet af kontorer blot på 5,7 pct. af de samlede arealer,” udtaler Jakob Wegener, adm. direktør for Ejendomstorvet.dk, i en pressemeddelelse.
Morten Nielsen, partner i Nordicals Odense, arbejder dagligt med byens kontormarked.
”Vi ser en ketchupeffekt med ekstra mange udbudte kvadratmeter på kort tid. F.eks. har Bygningsstyrelsen tidligere i år indviet sit store trækontorhus, og det giver ledige lokaler andre steder, når staten samler sine arbejdspladser i Lerchesgade. Det statslige Freja Ejendomme har overtaget bygninger fra det gamle universitetssygehus; de er også kommet på markedet. Desuden har en større udflytning til Cortex Park skabt flere ledige kvadratmeter i Odense centrum, ligesom den tidligere TDC-ejendom på Telehøjen er under renovering og delvis er kommet på markedet,” siger han.
Morten Nielsen forudser, at det kan tage en rum tid at få udlejet de ledige kontorarealer i landets tredjestørste by.
”Vi oplever pæn efterspørgsel og har godt gang i udlejningerne til lokale virksomheder, som har meget at vælge imellem i øjeblikket. Men det kræver også udlejninger til nye virksomheder udefra, når vi taler om så mange ledige kvadratmeter, og det kan komme til at tage noget tid at få tomgangen ned igen. Måske kan milliardplanerne hos Novo Nordisk trække f.eks. underleverandører til byen, når byggeriet efter planen står klart i 2027. Vi opfordrer dog også udlejere til at overveje at omdanne tomme, ældre kontorer til boliger, og kommunen vil gerne have flere boliger i centrum,” siger han.
Odense har et samlet kontorareal på lidt over 1 mio. kvm. Det er en anelse mere end Aalborg og svarer til 3,6 pct. af de samlede kontorkvadratmeter i hele landet. På det øvrige Fyn udgør kontorarealet 824.000 kvm.
K ære Læser
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.
God læselyst!
Udgiver:
Visualisering: C.F. Møller Architects
Visualisering: Zebra
PERNILLE ROSENKRANTZTHEIL GIVER IKKE SINE LÆSERE EN BOLIG-PLAN
Boganmeldelse: Den socialdemokratiske overborgmesterkandidat vil have flere og billigere boliger, fremgår det af en bog, der udlægger hendes visioner for byen – og som mest synes henvendt til kommende samarbejdspartnere fra blå blok. Men hun har ikke noget rigtigt svar på, hvad der skal gøre boligerne billige. Tværtimod har hun en stribe programpunkter, der bare vil gøre dem endnu dyrere.
Af Sten Thorup Kristensen
Pernille Rosenkrantz-Theil, født 1977, voksede op i Korsør, men allerede som 17-årig flyttede hun til København, hvor hun først boede i en nedslidt andelslejlighed til næsten ingen penge i Istedgade.
Det kunne være lidt utrygt med den kriminalitet og sociale nød, der dengang dominerede bagved hovedbanen. Men det var også spændende, og det samme var alt muligt andet, hun kunne opleve i storbyen. Så vidt gjorde hun sig nogenlunde samme erfaringer som vel over en million unge mennesker, der var flyttet til byen i de foregående årtier. Men hun kom til København, netop som en strukturel erfaring indtraf: København gik fra at være en by, man søgte ud af, til at være en by, man søgte ind i. Det blev understøttet af store investeringer i den dengang nedslidte boligmasse og i infrastruktur, men det var et fænomen, man samtidigt så i storbyer over hele den vestlige verden.
Så hvor det normale havde været, at de unge tilflyttere søgte ud til forstæderne, eller tilbage til deres hjemegn, når de fik børn, blev Pernille Rosenkrantz-Theil boende. Da hun også blev skilt, skulle der en bolig mere til, hvis hun og hendes ex-mand, i børnenes interesse, skulle bo i nærheden af hinanden. Tilmed flyttede også hendes forældre til byen. Den tendens, som den måske kommende overborgmester selv er et eksempel på, betyder, at der ikke bare er behov for mange flere boliger. De moderne og rigere københavnere vil også have langt bedre boliger. Det har alt sammen sine konsekvenser, og som Pernille Rosenkrantz-Theil udtrykker det i sin nye bog ”København, København,” er det blevet ”latterligt dyrt” at leve i byen.
Nye omkostninger
Derfor er det også helt naturligt, at hun som noget af det første adresserer boligmangel og stigende boligudgifter. At få styr på dét er forudsætningen for meget andet, Pernille
Rosenkrantz-Theil ønsker at udrette, hvis hun får den politiske magt til det.
Men Pernille Rosenkrantz-Theil snyder sine læsere for et bud på en løsning. Jo, hun kommer med nogle forslag, men de hænger faktuelt ikke sammen.
Hun vil hæve maksimalbeløbet for alment boligbyggeri. Men så er de boliger jo netop ikke så billige mere, og samtidig vil hun pålægge boligbyggeriet en stribe nye omkostninger, der gør det hele endnu mere latterligt dyrt. Det gælder især et krav om, at nybyggeri skal være som de gamle ejendomme på brokvartererne; bygget i mursten og i højest fem etager. Men der skal også sættes penge af til f.eks. grønne øer og fremme af biodiversitet.
Rosenkrantz-Theil foreslår også, at private bygherrer skal sørge for, at der bliver opført nye almene boliger i takt med, at de opfører udlejningsboliger til sig selv. Det vil i praksis indebære, at det private byggeri skal subsidiere det almene. Det bliver huslejerne samlet set heller ikke billigere af – det bliver bare nogle andre, der skal betale dem. Det er endda i bedste fald. I værste fald trækker de private bygherrer følehornene til sig, så der hverken bliver bygget det ene eller det andet.
Rosenkrantz-Theils tilgang til økonomi ligner således det, man kendte fra Enhedslisten, dengang hun selv stod i spidsen for dette parti. Hun mener, at boligmarkedet er blevet en herre i stedet for en tjener, i og med at det opfører dyre boliger. Men hun forholder sig ikke til, hvorfor boligbyggeri koster det, det gør, og dermed heller ikke til, om det overhovedet kunne være billigere. Hun forholder sig heller ikke til, at de nuværende problemer ville være langt større, havde det ikke været for de mange boliger opført for privat kapital og de seneste årtier.
Nej til markedet
På den måde er det ikke kun markedsøkonomi, hun vender ryggen til. Det er simple økonomiske sammenhænge om, at udgifter skal finansieres på en eller anden måde.
Det er ironisk, fordi ”København, København” mest synes at være henvendt til de borgerlige politikere, som hun skal have opbakning fra, hvis det skal lykkes hende at holde overborgmesterposten på socialdemokratiske hænder. Bogen indeholder således en række venlige, værdipolitiske nik til borgerligheden. Rosenkrantz-Theil kritiserer f.eks. intolerance på den yderste venstrefløj, som hun selv engang var en ledelse skikkelse i, og hun forsikrer, at hun selv respekterer politiske modstandere og sagtens kan indgå aftaler med dem. Hun forstod for øvrigt heller aldrig, hvorfor det var så vigtigt med det ungdomshus. Og så videre. Måske vil det være mere hjælpsomt i forhandlingerne med de blå partier, hvis Rosenkrantz-Theil også ser værdierne i markedet. Og det er der faktisk en vis sandsynlighed for, at hun kommer til alligevel, for lige nu arbejder markedet på flere måde i samme retning, som hun selv gerne vil i. For det første bliver et stort antal af de nye lejeboliger for tiden konverteret til ejerboliger. Det sker af rent kommercielle grunde, men det opfylder ikke desto mindre et ønske hos flere partier, inklusive Socialdemokratiet. For det andet sker der en boligfortætning mod vest. Der bliver der i stor stil bygget boliger på Vestegnen, hvor grundpriserne er langt lavere. I praksis er det en udvidelse af byen, som også Pernille Rosenkrantz-Theil er åben for. Hun bor i dag i et hus i Brønshøj, som for ikke så længe siden nærmest blev set som en forstad. Hun har gjort en hobby ud af at ordne ting eller sager eller køre rundt på havetraktoren, uden at det får hende til at opleve sig som mindre københavnsk end dengang, hun boede på stenbroen. På samme måde kan det være, at man om 20 eller 30 år kan bo i Rødovre eller Glostrup, uden at tænke over at det skulle være mindre københavnsk end at bo i Ørestad, Nordhavn eller Vanløse. Det vil også være en løsning på problemet, og måske ikke den dårligste.
Pernille Rosenkrantz-Theil: København, København. Udgivet på forlaget Grønningen1.
PR-foto: Marie Hald
Udviklingen af stationsområdet i Høje Taastrup er et eksempel på, hvor hastigt det går med at bygge boliger i Københavns omegn. I sidste uge godkendte kommunen en lokalplan, der gav grønt lys for at opføre 163 boliger i en bygning af træ, og dermed kunne adm. direktør Peter Mering fra udviklingsselskabet Høje Taastrup C melde udsolgt af byggefelter til boliger. ”Det er lykkedes at skabe en blandet bydel med lejligheder og rækkehuse, og et betinget jordsalg baner vej for friplejehjem, ældrekollektiv og beboerhus. Når de sidste byggerier er færdige, vil Høje Taastrup C have omkring 1200 boliger med 2500-3000 beboere,” udtaler Peter Mering. PR-foto
NU FØLGER BOLIGBYGGERIET I KØBENHAVN MED EFTERSPØRGSLEN –MEN DET KAN VÆRE EN STAKKET FRIST
Efter nogle år, hvor boligbyggeriet i Københavns Kommune har haltet langt efter stigningen i folketallet, var der i andet kvartal balance i regnskabet. Men det kan dække over en stor efterspørgsel, som man ikke ser, fordi de pågældende for tiden helt må opgive at få en bolig i København. Omvendt er der faktorer, der hurtigt kan få efterspørgslen til at falde.
Af Sten Thorup Kristensen
Gennem nogle år efter rentehoppet og inflationen i 2021-2022 lå boligbyggeriet underdrejet. Det har smidt benzin på et i forvejen varmt boligmarked – umiddelbart til glæde for udlejere, der har kunnet set lav tomgang og stigende huslejeindtægter, men samtidig åbenlyst uholdbart i længden. Byggeriet er trillet i gang igen, og i andet kvartal blev
der isoleret set faktisk sendt en anelse flere nye boliger på markedet i København, end den befolkningsmæssige udvikling gav anledning til. Det viser en beregning over den såkaldte byggebalance, som Realkredit Danmark har foretaget. I de 12 måneder til og med andet kvartal blev der færdiggjort ca. 260.000 kvm. nye boliger.
Samtidig voksede befolkningstallet med 5700 indbyggere, og under forudsætning af, at hver af dem optager 41 kvm.
boligareal, er der næsten 30.000 kvm. til overs til at gøre boligmarkedet lidt mindre ophedet.
Et andet billede i omegnen I Københavns omegn blev der omvendt, ifølge beregningerne fra Realkredit Danmark, opført 160.000 kvm. for lidt i forhold til en befolkningstilvækst på 9700 personer. Det er dog ikke nødvendigvis noget problem. I Københavns omegn har man set store boligbyggerier de seneste år, og da
Kilde: Danmarks Statistik
boligerne ikke nødvendigvis har beboere fra den første dag, kan byggebalancen svinge en del fra kvartal til kvartal, uden at man skal lægge alt for meget i det.
Billedet kan således være, at boligmarkedet i omegnen i god orden finder sine ben, uden at udlejerne behøver frygte lange perioder med tomgang.
Realkredit Danmark påpeger dog, at der er på langt sigt skal bygges mere for at servicere den forventede befolkningstilvækst. Det påbegyndte byggeri steg lidt i andet kvartal, men det ligger stadig 80 pct. under toppen i 2020-2022, altså lige inden byggeomkostninger og finansieringsrenter fløj i vejret.
Huslejer stikker af Så langt, så godt. Når der alligevel ikke er fred og ingen fare, er det fordi, at den latente boligmangel kan være meget større, end tallene umiddelbart viser.
I København skyldes den større balance mellem byggeriet og befolkningstilvækst ikke blot, at der er kommet gang i byggeriet, men også at befolkningstilvæksten er faldet. Gennem de seneste år skyldes det især en faldende nettoindvandring, men i seneste kvartal også en lidt større nettofraflytning til resten af Danmark.
Det store spørgsmål er, hvor mange der ville flytte til København, hvis det var muligt for dem at få en bolig her. Mark Gibson, som er chefanalytiker i Realkredit Danmark og har beregnet byggebalancerne, er helt opmærksom på problemstillingen.
”Du kan se, at hvis du kigger på huslejer, så stikker det helt af i København, i forhold til de andre universitetsbyer. Ejerboligmarkedet er det mest pressede, men trykket findes hele vejen rundt. F.eks. er maksimalpriserne så høje, at du stort set ikke kan opføre noget alment,” siger han. Maksimalprisen er den lovgivningsmæssigt fastsatte pris, man må bygge almene boliger til. Den er det de seneste år
sjældent lykkede de almene boligselskaber i København at holde sig under i budgetterne, med det resultat at der er bygget meget få nye almene boliger.
Usunde incitamenter
Omvendt kan det, paradoksalt nok, tænkes, at de vilde boligpriser afholder nogle, som egentligt gerne ville flytte ud af Københavns Kommune, fra at gøre det. Hvis man ejer en ejerbolig i København, har man over tid indkasseret store værdigevinster, mens man har set boligpriserne stige mere moderat, eller decideret falde, i resten af landet. Selv om der ikke er nogen garanti for, at dette mønster fortsætter, vil mange være tilbøjelige til at holde fast i en bolig, som allerede har givet dem store investeringsgevinster.
Men incitamenterne til at blive boende er endnu mere tydelige for dem, som bor i de nyere, private lejeboliger. Her giver loven udlejerne ret til at fastsætte huslejen på markedsvilkår. Men det kan kun ske ved nyudlejninger – når først en ny beboer er flyttet ind, kan huslejen kun justeres efter nettoprisindekset.
Det betyder, at en lejer, som har boet i sin lejlighed i f.eks. fem eller ti år, vil opleve, at han/eller hun bor billigt, i forhold til alle dem, der er flyttet ind i ejendommen siden. Især når markedet er så presset, som det er lige nu, vokser huslejegabet mellem nye og gamle lejere.
Mobiliteten er faldende
Når borgere i København således, alene i kraft af deres bolig, har et incitament til at blive boende, hvor de gør, betyder det, at de optager pladsen for andre, der har brug for at flytte ind i byen.
Men i en videre forstand går det ud over hele samfundsøkonomien, at mobiliteten bliver lavere. Og der er en stærk indikation på, at netop dette sker.
Indtil 2020 var der således ca. lige mange, der flyttede ind og ud af Københavns Kommune. Derefter ændrede det sig over kort tid, så der nu er en nettofraflytning på ca. 5000-6000 om året.
Men det skyldes ikke, at der nu er flere, der flytter ud af kommunen end før 2020. Tværtimod er antallet af fraflyttere faldet – antallet af tilflyttere er bare faldet endnu mere.
En omvendt Novo-effekt
En joker i det hele er dog tilflytningen fra udlandet. Den er som nævnt faldet de seneste år, men den er stadig på netto ca. 6000 det seneste år.
I alt er der nu 100.000 udenlandske statsborgere i Københavns Kommune, der har lønindkomst, og det er næsten en fordobling over ti år. 30.000 af dem har opholdstilladelse i kraft af deres job, og det er mere end en fordobling over ti år, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. I den sidste grupper findes i høj grad specialister, som de fremgangsrige danske virksomheder har rekrutteret. Hvis fremgangen bliver vendt til tilbagegang, kan også strømmen af udenlandsk arbejdskraft vender, og tage boligmarkedet med sig.
I den henseende er det interessant at se følgevirkningerne af de 5000 stillinger i Danmark, som Novo Nordisk har nedlagt. Novo Nordisk er en af de virksomheder, der har relativt mange udlændinge på lønningslisten, men det vides ikke hvor mange, eller hvor mange af dem der har bolig i Københavns Kommune.
STORE DILEMMAER I GRØN OMSTILLING AF BYGNINGER
En række dilemmaer kan spænde ben for en grøn omstilling af ejendomsbranchen. Det viser en ny kortlægning.
Af Amalie Dvinge Agerbo
Inden længe skal EU’s bygningsdirektiv omsættes til dansk lovgivning. Men med ambitionerne om grønnere bygninger følger også en række dilemmaer for ejendomsbranchen. Det viser en ny kortlægning, som analyseinstituttet Kraka Economics har udarbejdet for EjendomDanmark.
”Vi skal ikke kun skal se på klimagevinsterne ved at lave skrappere regulering. Vi er også nødt til at se på
omkostningerne. Sat på spidsen skal man undgå at tvinge tiltag igennem, som er meget dyre, og hvor der samtidig er meget lille klimaeffekt,” siger Mikael Bjørk Andersen, cheføkonom hos Kraka Economics.
Ifølge Energistyrelsen står bygninger for omkring 40 procent af Danmarks samlede CO2-udledning. Derfor spiller ejendomsbranchen en central rolle i den grønne omstilling.
”Det er en vigtig og nødvendig dagsorden. Selvfølgelig skal
Dilemmaer i den grønne omstilling Kraka Economics peger blandt andet på tre udfordringer, ejendomsbranchen skal navigere i:
ejendomsbranchen bidrage til, at samfundet bevæger sig i en mere klimavenlig retning. Nu kan vi sort på hvidt se nogle af de områder, hvor vi i branchen er nødt til at tænke os grundigt om,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.
1. Store investeringer med lille klimaeffekt: Energirenoveringer kan på kort sigt føre til en stigning i CO2-udledningen, og i nogle tilfælde overstiger de økonomiske omkostninger de klimamæssige gevinster. Det betyder, at det er svært at forsvare investeringerne – både i et økonomisk og miljømæssigt perspektiv.
2. Grøn strøm ændrer regnestykket: Jo grønnere vores energiforsyning bliver, jo mindre bliver klimaeffekten af klassiske tiltag som nye vinduer eller isolering. Især i Danmark, hvor el- og varmesystemet forventes at være klimaneutralt allerede i 2030.
3. For lidt viden om omkostninger og effekt: Især når det gælder den eksisterende bygningsmasse, mangler der viden om, hvad det reelt koster at leve op til nye energikrav – og hvor stor klimaeffekten bliver. Det gør det svært at træffe de rigtige beslutninger.
Når kravene til bygninger strammes, følger omkostningerne med. Dem ender både ejere, lejere og samfundet med at skulle betale: ”Det er afgørende, at vi træffer velovervejede beslutninger, når EU’s bygningsdirektiv skal implementeres herhjemme. Sund fornuft bør være nøgleordet,” siger Peter Stenholm og suppleres af Mikael Bjørk Andersen, cheføkonom hos Kraka Economics: ”På lang sigt vil omkostninger sætte sig i huslejerne uanset lejeregulering. Så hele argumentet om at sikre en klog balance mellem klimagevinster og omkostninger i reguleringen af energirenoveringer er i høj grad i lejernes interesse.”
Det overordnede mål med direktivet er, at den europæiske bygningsmasse skal være ”zero-emission” inden 2050.
”Det europæiske ejendomsmarked er i hastig forandring. Det skaber både udfordringer og muligheder for bygningsejere samt investorer.”
STEFANI PAPADAKI Head of ESG and Sustainability Solutions CBRE Denmark
EJENDOMSRÅDGIVEREN
DRAGANA MARINA Head of Research, CBRE
DER ER BÅDE UDFORDRINGER
OG MULIGHEDER I ET VOLATILT EJENDOMSMARKED
Grundet nye, statslige regler samt lejernes forventninger ændrer det europæiske ejendomsmarked sig hastigt. EU Bygningsdirektivet (EPBD) er en del af EU’s klimastrategi og fastsætter strenge mål med henblik på både at gøre bygninger mere energieffektive samt reducere CO2
Af Dragana Marina, Head of Research, CBRE
Det omfatter blandt andet installation samt fremtidssikring af ladestandere til elbiler med målet om at opnå emissionsfrie bygninger senest i 2050.
I Danmark behandles EPBD-direktiv netop nu, mens national implementering forventes i løbet af 2026. Direktivet vil medføre væsentlige ændringer i de danske bygningsregulativer, hvor der især vil være fokus på den eksisterende for første gang.
Forventede nøgleopdateringer omfatter:
• Elektrificering og infrastruktur til elbilopladning: Skærpede krav til understøttelse af overgangen til elektrisk mobilitet.
• Forbedring af indeklima: Strammere standarder for at sikre sundere og mere komfortable indendørs miljøer.
• Integration af solenergi: Større fokus på vedvarende energikilder, herunder obligatoriske solcelleinstallationer, hvor det er muligt.
• Smarte målere og digitalisering: Større udbredelse af intelligente energisystemer og digitale renoveringspas.
• Opgradering af dårligt præsterende bygninger: Øget fokus på renovering af de mindst energieffektive bygninger, med bindende mål for energieffektivitet og emissionsreduktion.
Derudover har Danmark forpligtet sig til at stramme CO₂-grænserne for nybyggeri, hvilket senest er sket pr. 1 juli 2025 med gradvis reduktion frem mod 2029. Alle de overnævnte regler udgør en væsentlig mulighed for ejendomsejere til at tiltrække og fastholde lejere ved at demonstrere tidlig overholdelse af de nye krav.
Fremsynede udlejere, som proaktivt implementerer energieffektivitet og bæredygtige tiltag, kan positionere sig som
foretrukne partnere for miljøbevidste lejere. Omvendt indebærer manglende overholdelse betydelige risici, herunder tab af lejere, reducerede lejeindtægter samt mulige sanktioner og andre håndhævelsesforanstaltninger.
Denne balance mellem muligheder og risici er tydelig i markedsadfærden. Således viser CBRE’s Europæisk undersøgelse, at omkring en tredjedel af lejerne vil forlade eller afvise en bygning, som ikke har et grønt bygningscertifikat, ladestandere til elbiler eller faciliteter til cyklister og gående. Desuden kræver 45 pct. af de europæiske långivere i Europa forretningsplaner for bygninger, der ikke opfylder disse kriterier, mens 42 pct. er tilbøjelige til at tilbyde mere fordelagtige lånevilkår, hvis bygningerne er mere bæredygtige.
Reglerne påvirker forskellige segmenter af ejendomsmarkedet. Investorer skal således sikre, at deres ejendomme er klar til de nye regler, lige som ejendomsejere og udlejere er ansvarlige for at implementere infrastrukturelle opgraderinger samt sikre overholdelse af nationale og EU-krav. Lejere med langsigtede kontrakter vil i stigende grad efterspørge energieffektive lejemål.
EPBD og de nye energikrav skaber både udfordringer og muligheder for ejendomsejere. Selvom overholdelse kræver betydelige investeringer og planlægning, kan tidlig tilpasning give konkurrencefordele, hvis det er muligt at tiltrække lejere, opfylde bæredygtighedsmål samt skabe værdi og fremtidssikre ejendomsinvesteringerne. Succes i dette foranderlige landskab kræver en strategisk tilgang, der tager højde for lokale forhold, finansielle modeller, infrastrukturel parathed og langsigtede driftskrav. Ejendomsejere, der proaktivt imødekommer disse krav, vil stå stærkest på det fremtidige europæiske ejendomsmarked.
FAKTA
EPBD og fremtidens ejendomsmarked i Danmark
• Baggrund: EU’s direktiv om EU Bygningsdirektivet (EPBD) skal sikre, at bygninger bliver mere energieffektive og CO₂-neutrale. Målet er emissionsfrie bygninger senest i 2050.
• Danmark: Implementering af det reviderede EPBD forventes i 2026.
• Forventede ændringer: Krav til elbilopladning og elektrificering. Forbedret indeklima.
Solenergiintegration (obligatorisk, hvor muligt).
Smarte energisystemer og digitalisering. Renovering af dårligt præsterende bygninger
• Markedsdynamik:
Ejendomsejere kan tiltrække lejere og investorer ved tidlig efterlevelse. Manglende overholdelse kan føre til tab af lejere, lavere lejeindtægter og sanktioner
• Undersøgelser viser: 1/3 af lejere vil fravælge bygninger uden grøn certificering, ladestandere eller cykelfaciliteter.
45 pct. af långivere kræver planer for ejendomme uden grøn profil.
42 pct. tilbyder bedre lånevilkår til bæredygtige ejendomme.
Læs mere på www.cbre.dk
OPLEV DON QUIXOTE SOM ALDRIG FØR
Den 20. og 21. september får København og Det Kongelige Teater for første gang besøg fra Den Cubanske Nationalballet. Advokat Philip Maury står bag initiativet.
Af Lisette Lykke Andersen
Det bliver til to aftenforestillinger og en matiné af balletklassikeren
Don Quixote, hvor den enestående cubanske dansemetode med forening af knivskarp teknik og store følelser virkelig kommer til sin ret, lover arrangøren bag.
De tre forestillinger er et non-for-profit initiativ fra advokat og ballet-aficionado Philip Maury, der også er medlem af EjendomDanmark og spiller en aktiv rolle i ejendomsbranchen.
”Målet er at give danskerne adgang til at se noget af det ypperste inden for ballet, hvor man samtidig kan se, at det udspringer af en helt anden kultur. Jeg er overbevist om, at alle i salen - også dem der ikke har set ballet før - vil opleve, at den passionerede og ekspressive cubanske kultur kan ses i dansen. At den største nulevende dirigent, Matthew Rowe, dirigerer symfoniorkesteret, og at det foregår på Gammel
Scene vil gøre det til en episk oplevelse,” lover Philip Maury i en pressemeddelelse.
Til forestillingen er der fløjet 50 dansere fra Den Cubanske nationalballet til Danmark.
Første gæsteoptræden i Nordeuropa
Den cubanske ambassade i Danmark hjælper med besøget, som er uden fortilfælde ikke bare for Danmark, men for hele Nordeuropa. Ambassadør Ana María Chongo Torreblanca fortæller:
”Den Cubanske Nationalballet og dens ry i hele verden er en stolthed for Cuba, og som ambassadør i Danmark er jeg stolt over, at det netop er København, der bliver korpsets første besøg nogensinde i Norden og første i over 30 år i Nordeuropa. Det er udtryk for de gode relationer, der er mellem Cuba og Danmark trods lange afstande og store forskelle.”
Møde mellem to store ballettraditioner
Publikum kommer til at møde den berømmede cubanske balletmetode i sin reneste form. Det en stil og et kunstnerisk udtryk, som afspejler den cubanske kulturs æstetik, hvor følelser ikke gemmes væk, men kommer ud over scenekanten.
Balletmester for den Cubanske Nationalballet, Viengsay Valdés, siger om forestillingen:
”Siden 1930erne har vi bevaret og udviklet det særlige udtryk, som verden kender cubansk ballet for, samtidig med at vi også inspireres af andre, herunder den romantiske danske Bournonville. Vi ved, at kærligheden til ballet er stor i Danmark, så vi glæder os til at danse på Det Kongelige Teater, hvor mange store dansere har optrådt.