ANNONCETILLÆG DECEMBER 2020

SAMMEN MOD DIABETES DIABETES ER EN SYGDOM, DER GRIBER IND I ALLE DELE AF HVERDAGEN, OG DET SKAL VI VÆRE BEDRE TIL AT STØTTE OP OM I SUNDHEDSVÆSNET Allan Flyvbjerg, direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen

Læs mere side 8-9

Læs mere side 6-7

SÆT IND MED TIDLIG OPSPORING OG FOREBYGGELSE Tanja Thybo, forskningschef i Diabetesforeningen

Læs mere side 15

6 MYTER OM KOSTTILSKUD

Søs Wollesenr læge på Nordsjællands Hospital og forfatter til en række bøger

2

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Af Julie Enevold Brooker, Country Director Janssen-Cilag

HJÆLP DIG SELV OG DINE NÆRMESTE TIL ET GODT LIV MED DIABETES UDEN ALVORLIGE FØLGESYGDOMME

F

Af Julie Enevold Brooker, Country Director Janssen-Cilag

Nyt fokus på forebyggelse af skader ved diabetes De senere års forskning viser, at god kontrol med blodsukkeret sandsynligvis ikke er det vigtigste behandlingsmål ved type 2-diabetes. Tidligere havde man mest fokus på at undgå senkomplikationer som nedsat syn, nyresvigt eller problemer med blodkarrene, der kan føre til nedsat potens og ligefrem til amputationer af f.eks. tæer og ben. Disse komplikationer skyldes skader i de små blodkar pga. type 2-diabetes. Den nyeste forskning viser imidlertid, at det også er vigtigt at fokusere på de skader, som

type 2-diabetes kan forårsage på de store blodkar. Det er skader, som kan resultere i blodpropper i hjerte og hjerne og som i Hans’ tilfælde – kronisk hjertesvigt. Risikoen for hjertesvigt er 2-3 gange større hos personer med diabetes end hos andre, og desværre er hjertesvigt forbundet med stor sygelighed og dødelighed: Kun ca. halvdelen af patienter med hjertesvigt er fortsat i live 5 år efter, de har fået diagnosen. Derfor skriver de danske diabeteslæger nu også i deres nationale behandlingsvejledning, at formålet med den medicinske behandling af type 2-diabetes, er at forebygge komplikationer, herunder hjerte-kar-sygdom og hjertesvigt. Forskningen har også resulteret i nye former for behandling, der kan nedsætte risikoen for sådanne skader og det er med til at forbedre prognosen og livskvaliteten for mennesker med diabetes. Forebyggelse er bedst Det er et veletableret mantra, at det altid er bedst at forebygge. Sådan er det også med type 2-diabetes og dens følgesygdomme. Det er vigtigt, at vi alle kender vores risiko for at udvikle type 2-diabetes. Her gør Diabetesforeningen et stort arbejde. På deres

hjemmeside www.diabetes.dk kan du prøve ”Test din risiko” – en test der sætter fokus på den enkeltes risiko og giver råd til, hvad man selv kan gøre for at minimere risikoen for type 2-diabetes blandt andet ved at undgå overvægt. Hvis man har udviklet type 2-diabetes, er det vigtigt at man hurtigt får den rigtige behandling, så man kan forebygge udviklingen af alvorlige senkomplikationer som f.eks. hjertesvigt. Takket være forskningen ved vi meget om diabetes og dens følgesygdomme og kan gøre meget for at sikre patienterne et godt liv. Du kan også selv gøre noget som pårørende eller patient - Tal med din læge om din risiko for følgesygdomme i hjerte og nyre pga. din diabetes og spørg, om du selv kan gøre mere for at forbedre din diabetes. Jeg håber du finder masser af viden og inspiration til et godt liv med diabetes her i avisen.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder August Schou, august@partnermedier.dk

Kære Læser

Journalister Pia Bundgaard Hansen, Gitte Holm, John Bo Northroup, Christina Wex, Gerda Grønning og Ældre Sagen

Indholdet i denne udgivelse er bl.a.

Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk

mange sponsorer og annoncører.

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Vores tekstforfattere og journalister

Forsidefoto: Steno Diabetes Center Copenhagen® Udgiver:

blevet til i samarbejde med vores

har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

or nyligt mødte jeg Hans, 68 år. Hans har ligesom 275.000 andre danskere type 2-diabetes. Han er desværre også en af dem, der udover diabetes har fået den alvorlige følgesygdom hjertesvigt. Det koster Hans på energien og livskvaliteten, at hans hjerte er så belastet, at han ikke længere har kræfter til alt det han vil. Man kan leve et godt liv med diabetes, men det kræver, at man er velbehandlet og holder godt øje med både sin diabetes og evt. symptomer på, at andre sygdomme er ved at udvikle sig.

Ved type 2-diabetes betyder

opmærksomhed og handling alt Lider du af type-2 diabetes, har du en øget risiko for at få hjerte- og nyreproblemer. Men du kan selv gøre noget. Du kan kontakte din læge, som kan hjælpe dig til at mindske risikoen både for disse og andre komplikationer ved type 2-diabetes.

Tal med din læge.

Spørg din læge om din diabetes-behandling og hvad der kan gøres for at sænke risikoen for evt. følgesygdomme i hjerte og nyrer. Nyttige spørgsmål er eksempelvis: 1) Er der noget, jeg selv kan gøre for at forbedre min diabetes? 2) Kan min diabetesbehandling være med til at nedsætte risikoen for eventuelle følgesygdomme i hjerte og nyrer?

Jo før du gør det, jo større er muligheden for at nedsætte din risiko.

DK-5022-1-11-19-DIA

Hjertesvigt er 2-3 gange hyppigere hos personer med diabetes end hos personer uden. Forekomsten af nyresygdom er markant større hos personer med diabetes i forhold til personer uden diabetes.

4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Cand.techn.al. Jane Kudsk har skrevet bogen Spis dig fri for Type 2 diabetes.

Ole Hedahl Madsen har været i et diabetesbehandlingsforløb hos Jane Kudsk. Hustruen Berit Madsen bakkede op, og ved at omlægge sin kost kunne Ole lægge sin diabetesmedicin på hylden.

SPIS DIG FRI FOR TYPE 2 DIABETES Mange års forfejlede kostråd og medicinsk behandling har gjort Type 2 diabetes til en kronisk sygdom, der rammer mange danskere. Men ved at tage skeen i den anden hånd, kan man spise sig til et lavere blodsukker og slippe helt eller delvist af med medicinen.

I

Af Pia Bundgaard Hansen

følge tal fra Diabetesforeningen har mindst 235.000 Type 2 diabetes, og 60.000 danskere ved endnu ikke, at de har sygdommen. Ernæringsrådgiver og ekspert i Type 2 diabetes Jane Kudsk er ikke i tvivl om, at den rette kost kan sikre et lavere og mere stabilt blodsukker. Så ved at skrue op for det gode fedt og ned for kulhydraterne, kan mange med Type 2 diabetes spise sig fri af sygdommen. Det vil sikkert komme som en overraskelse for mange, men vejen ud af sygdommen handler om at spise meget mere af det gode fedt. -Rigtig mange danskere er fedtforskrækkede og har i flere årtier levet efter de kostråd, der har hyldet kulhydraterne og dikteret tyndere ost på tykkere brød, forklarer Jane Kudsk, og hun uddyber: -Problemet med den kulhydratrige kost baseret på madvarer som kartofler, brød og pasta er, at vi bliver syge af den og blandt andet udvikler Type 2 diabetes. Tal viser, at hver tiende dansker har for højt blodsukker, som med tiden kan udvikle sig til sygdommen.

Læg kosten om og medicinen på hylden Jane Kudsk, der har klienter fra hele landet, vejleder danskere med Type 2 diabetes i at omlægge kosten for at få det bedre, mindske behovet for medicin og forebygge følgesygdomme. Herudover holder ernæringseksperten foredrag og har lige udgivet en bog.

-I samfundet har vi set en tendens til, at har man Type 2 diabetes, så er løsningen medicin, hvor doserne typisk øges hen ad vejen. Jeg ville ønske flere i sundhedssystemet ville fokusere på kosten, fordi den har en stor indvirkning på blodsukkeret. Mange af mine klienter er blevet medicinfri ved at omlægge kosten, sænke blodsukkeret og spise mere fedt, forklarer Jane Kudsk. Så ernæringseksperten opfordrer til at glemme alt, hvad vi har lært om kostråd og i stedet fokusere på at fylde tallerkenen godt op med grøntsager samt det gode, naturlige fedt, som vi kender fra nødder, kød, æg og mejeriprodukter. -Smagen sidder i høj grad i fedtet, som er nærende, og selv om mange skal have lidt hjælp med at opgive rugbrød og kartofler, så får mange det meget bedre ved at lægge kosten om, siger Jane Kudsk. Fedt er vejen frem Så fyld bare indkøbskurven med grønsager, lækre oste og fede kødudskæringer. Glem matematikmaden med de lave fedtprocenter som 0,5 og 1.5 % i køledisken og gå i stedet efter fløde, smør og fuldfede mejeriprodukter. En af klienterne hos Jane Kudsk er Ole Hedahl Madsen på 66 år, som efter kostomlægningen ikke længere har behov for sin medicin. -Da jeg fik diabetes, fik jeg ordineret Metformin. Jeg begyndte også at spise havregryn til morgenmad, fordi det var det, jeg fik

at vide, var sundt. Efter Janes anbefalinger spiser jeg nu i stedet æg og bacon og er blevet medicinfri. Samtidig har jeg tabt mig og er ikke sulten hele tiden som før. De første dage målte jeg mit blodsukker og så, hvordan havregrynene sendte blodsukkeret i vejret, mens æg og bacon gav mig et lavt, stabilt blodsukker. Det var virkelig en øjenåbner at se det sort på hvidt, fortæller Ole Hedahl Madsen. Det er fornuftigt at kombinere kosten med motion, men en omlægning i kosten kan ses fra første måltid. -Jeg plejer at sige, at man kan ikke løbe fra sin gaffel, så det er en god ide at tage fat i at omlægge kosten, så man hurtigt kan se resultater på blodsukkeret, og så kan motionen bygges på undervejs, siger Jane Kudsk. -Det er to år siden, jeg begyndte at spise mere fedt og mindre kulhydrat. Og jeg bliver ved, for jeg har det meget bedre og slipper for at tage medicin, siger Ole Hedahl Madsen . I bogen Spis dig fri for Type 2 diabetes, der er skrevet af Jane Kudsk, kan du følge de ni trin til, hvordan du spiser dig til et lavere blodsukker og et bedre helbred.

Læs meget mere om, hvordan du spiser dig fri på www.spisdigfri.dk

8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

5

”

De regelmæssige besøg hos tandlægen er med til at sikre et bedre helbred og en bedre livskvalitet for den store gruppe af danskere, som ikke har opdaget, at de har forstadier eller type 2-diabetes Kathrine Kjær, klinikejer af Tandlægeklinikken GladTand

ET BESØG HOS TANDLÆGEN FOREBYGGER SYGDOM

En sund mundhule kan være med til at holde sygdomme som parodontitis og type 2-diabetes fra døren. Derfor er det vigtigt at prioritere regelmæssige eftersyn og tandrensning hos tandlægen, lyder det fra Kathrine Kjær klinikejer af Tandlægeklinikken GladTand på Frederiksberg. Af Christina Wex

Mundhulen røber sygdomme, som endnu ikke er opdaget,

så de får en god oplevelse og den bedste behandling,”

”

En kankan være med til at holde som parodontitis forklarer Kathrine Kjær. og type 2-diabetes fra døren. Derfor er det vigtigt at prioritere regelmæssige og etsund besøgmundhule hos tandlægen afsløre sygdomme, der sygdomme ikke nødvendigvis forbindes med tænder og mund. eftersyn og tandrensning hos tandlægen, lyder det fra Kathrine Kjær klinikejer af Tandlægeklinikken GladTand på Frederiksberg.

M

”De regelmæssige besøg hos tandlægen er med til at sikre Af Christina Wex et bedre helbred og en bedre livskvalitet for den store gruppe af danskere, som ikke har opdaget, at de har forundhulen røber sygdomme, som endnu stadier eller type 2-diabetes,” siger Kathrine Kjær.

ikke er opdaget, og et besøg hos tandlægen kan afsløre sygdomme, der ikke nødvenForskningen viser fx en veldokumenteret sammenhæng digvis forbindes med tænder og mund. mellem parodontitis og hjertekarsygdomme. Tegnene i ”De regelmæssige besøg hos tandlægen mundhulen opstår tit, længe før patienten selv mærker er med til at sikre et bedre helbred og en symptomer fra kroppen om, at noget er forandret. Hvis bedre livskvalitet for den store gruppe af sygdomme i mundhulen bliver behandlet i tide, viser flere danskere, som ikke har opdaget, at de har forstadier eller type undersøgelser, at patienternes blodcirkulation forbedres, 2-diabetes,” siger Kathrine Kjær. og betændelsen i kroppen bliver reduceret. Forskningen viser fx en veldokumenteret sammenhæng mellem parodontitis og hjertekarsygdomme. ”En af vores specialtandlæger sammenlignede en ubeTegnene i mundhulen opstår tit, længe før patienten selv mærker handlet parodontitis med et knytnæve-stort sår på kropsymptomer fra kroppen om, at noget er forandret. Hvis sygdompen, som ikke blev tilset af lægen,” fortæller Kathrine Kjær. me i mundhulen bliver behandlet i tide, viser flere undersøgelser, at patienternes blodcirkulation forbedres, og betændelsen i Parodontitis er en kronisk inflammationstilstand i kroppen bliver reduceret. tændernes støtteapparat, som ubehandlet i værste fald kan ”En af vores specialtandlæger sammenlignede en ubemedføre, at tænderne mistes. Sygdommen, som før var handlet parodontitis med et knytnæve-stort sår på kroppen, som kendt som parodontose, rammer i varierende grad op mod ikke blev tilset af lægen,” fortæller Kathrine Kjær. 50 procent af alle voksne over 40 år. Parodontitis er en kronisk inflammationstilstand i tændernes støtteapparat, som ubehandlet i værste fald kan medføre, at tæn”Det er vigtigt at få behandlet parodontitis, da betænderne mistes. Sygdommen, som før var kendt som parodontose, delsestilstanden i munden påvirker resten af kroppen rammer i varierende grad op mod 50 procent af alle voksne over negativt, fordi sygdommen spredes via blodbanerne. Vi 40 år. ved fx, at velbehandlet parodontitis hos patienter med ”Det er vigtigt at få behandlet parodontitis, da betændelsestiltype 2-diabetes forbedrer langtidsblodsukkeret,” forklarer standen i munden påvirker resten af kroppen negativt, fordi Kathrine Kjær. sygdommen spredes via blodbanerne. Vi ved fx, at velbehandlet parodontitis hos patienter med type 2-diabetes forbedrer langFagligheden i centrum tidsblodsukkeret,” forklarer Kathrine Kjær.

”Vi gør meget ud af at efteruddanne vores tandlæger, så de fagligt er godt klædt på med de nyeste metoder og dermed Fagligheden i centrum den bedste behandling; alt sammen til gavn for patienter,

”Vi gør meget ud af at efteruddanne vores tandlæger, så de fagligt

Så kig forbi GladTand på Frederiksberg, for det er vigtigt, at alle mennesker går regelmæssigt til tandlægen, så sygdomme kan forebygges eller behandles på et så tidligt stadie som muligt.

er godt klædt på med de nyeste metoder og dermed den bedste Hos GladTand har de en bred vifte af tandspecialister. behandling; alt sammen til gavn for patienter, så de får en god Fælles for dem alle er ønsket om at give en helhedsorienoplevelse og den bedste behandling,” forklarer Kathrine Kjær. teret behandling, fx har klinikken en af Danmarks dygtigSå kig forbi GladTand på Frederiksberg, for det er vigtigt, at alle ste parodontitistandlæger, og Sygeforsikring Danmark mennesker går regelmæssigt til tandlægen, så sygdomme kan giver 40 % i tilskud til parodontitisbehandlinger. forebygges eller behandles på et så tidligt stadie som muligt. Hos GladTand har de en bred vifte af tandspecialister. Sygdomme der påvirker hinanden Fælles for dem alle er ønsket om at give en helhedsorienteret Forskning har dokumenteret, at patienter med diabetes behandling, fx har klinikken en af Danmarks dygtigste parodonhar øget risiko for udvikling af parodontitis, og der ses ofte titistandlæger, og Sygeforsikring Danmark giver 40% i tilskud til mere omfattende parodontitis hos patienter med dårligt parodontitisbehandlinger.

reguleret diabetes sammenlignet med personer uden diabetes, så det er også en ond cirkel, hvis det ikke konstateres Sygdomme der påvirker hinanden tidligt. Derfor kan parodontitis opfattes som en komplikaForskning har dokumenteret, at patienter med diabetes har øget tion til diabetes på lige fod med andre diabetiske følgesygrisiko for udvikling af parodontitis, og der ses ofte mere omfatdomme som problemer med øjne og nyrer.

tende parodontitis hos patienter med dårligt reguleret diabetes sammenlignet med personer uden diabetes, så det er også en ond Det er vigtigt at understrege, at patienter med velreguleret cirkel, hvis det ikke konstateres tidligt. type 2-diabetes ikke har højere risiko for at udvikle paroDerfor kan parodontitis opfattes som en komplikation til diabetes dontitis, ligesom personer med velbehandlet parodontitis på lige fod med andre diabetiske følgesygdomme som problemer ikke har øget risiko for udvikling af type 2-diabetes. med øjne og nyrer. Det er vigtigt at understrege, at patienter med velreguleret type Smil med god samvittighed 2-diabetes ikke har højere risiko for at udvikle parodontitis, ligeHos GladTand har de også en opfordring til dem, der ikke som personer med velbehandlet parodontitis ikke har øget risiko er glade for deres smil. for udvikling af type 2-diabetes.

”Teknologien udvikler sig så hurtigt, så i dag kan vi gøre

Smil med god samvittighed rigtigt meget, fx hvis man har en protese, man ikke er glad Hos GladTand har de også en opfordring til dem, der ikke er for eller mangler en tand. Det behøver ikke være løsninger glade for deres smil. med dyre porcelænskroner og broer. Vi har mange andre ”Teknologien udvikler sig så hurtigt, så i dag kan vi gøre rigtigt gode løsninger. Så kig forbi - Det er aldrig for sent at gøre meget, fx hvis man har en protese, man ikke er glad for eller noget ved smilet,” siger Kathrine Kjær. mangler en tand. Det behøver ikke være løsninger med dyre

De regelmæssige besøg hos tandlægen er med til at sikre et porcelænskroner og broer.og Vi har andrelivskvalitet gode løsninger. bedre helbred enmange bedre Så kig forbi - Det er aldrig for sent at gøre noget ved smilet,” siger for den store gruppe af danskere, som Kathrine Kjær. ikke har opdaget, at de har forstadier eller type 2-diabetes,” Kathrine Kjær. klinikejer af Tandlægeklinikken GladTand

FAKTA Hos GladTand på Frederiksberg er omsorg FAKTA

og god patientservice en hjertesag. Derfor harGladTand GladTand Danmarks mest udvidede Hos på Frederiksberg er omsorg og god patientservice enfor hjertesag. åbningstider en privat tandklinik; hvor Derfor har GladTand mest der er åbnet 7-20 Danmarks i hverdagen ogudvidede i weekenåbningstider for en privat tandklinik; hvor der den både lørdag og søndag fra 8-15. er åbnet 7-20 i hverdagen og i weekenden både Så klinikken når brug lørdag og søndager frader, 8-15. Såpatienterne klinikken er har der, når patienterne har brug for det. Læs merefor pådet. www.gladtand.dk og book en tid online. Du kan også ringe og Læs mere på www.gladtand.dk booke en tid på 38 34 24 21. og book en tid online. Du kan også ringe og booke en tid på 38 34 24 21.

6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DIABETESFORENINGEN:

SÆT IND MED TIDLIG OPSPORING OG FOREBYGGELSE

Diabetes vokser hastigt og er en stor udfordring for samfundet. Især når det gælder type 2-diabetes, som er den mest udbredte form for diabetes, er udfordringen urovækkende.

I

Redaktion John Bo Northroup

dag har lidt over 250.000 borgere i Danmark type 2-diabetes. Det er i sig selv et højt tal, men Statens Institut for Folkesundhed forudser, at det bliver endnu værre: Om bare ti år, i 2030, vil ca. 430.000 borgere lide af type 2-diabetes. ”Derfor er tidlig opsporing og forebyggelse afgørende. Type 2-diabetes kommer snigende, og udvikler sig langsomt. Over hver tredje, der får stillet diagnosen, har allerede en eller flere følgesygdomme som hjertekarsygdom, ny-

FAKTA Type 2-diabetes Type 2-diabetes rammer primært voksne. Sygdommen er meget arvelig, men udløses i mange tilfælde af faktorer som fysisk inaktivitet, overvægt eller nogle former for medicin. Type 2-diabetes kan derfor i en vis grad forebygges. Ved type 2-diabetes mister kroppen gradvist evnen til at optage insulin og/eller producerer ikke tilstrækkeligt insulin. Det primære mål i behandlingen er at holde blodsukkeret så tæt på normalen som muligt. Nogle kan opnå dette med kost og motion, andre har brug for at supplere med medicin, der øger insulinoptagelsen eller insulinproduktionen. Mange med type 2-diabetes har på et tidspunkt brug for behandling med insulin. Mindst 252.000 danskere har type 2-diabetes (inkl. type 1½-diabetes) og udgør dermed langt den største gruppe af diabetikere herhjemme. Dertil kommer ca. 67.000 danskere, der går rundt med en uopdaget type 2-diabetes. Det skønnes, at ca. 360.000 har forstadier til type 2-diabetes (prædiabetes). 30-40 pct. af prædiabetikere udvikler type 2-diabetes inden for 3,5 år. Kilde: Diabetesforeningen

resygdom eller føleforstyrrelser i fødderne.” Det forklarer Tanja Thybo. Hun er forskningschef i Diabetesforeningen, og arbejder på at forebygge og helbrede diabetes. Det skønnes at 76.000 danskere har type 2-diabetes – uden at vide det – og at 360.000 danskere har forstadier til sygdommen. Undgå følgesygdomme og tidlig død ”Det er afgørende for borgere med forstadier til type 2-diabetes, og for samfundet, at vi bliver bedre til at finde de pågældende langt tidligere, og at vi kan give dem et relevant tilbud om behandling, kost og motion, så de kan undgå alvorlige følgesygdomme og tidlig død,” siger Tanja Thybo. Men hvad kan vi konkret gøre for at forbedre opsporingen? Diabetesforeningen peger på opsøgende sundhedstjek på jobbet eller kommunen som vejen frem. Det er velkendt, at visse dele af befolkningen er utilbøjelige til at opsøge egen læge, men gerne takker ja til et sundhedstjek på eller i tilknytning til jobbet. ”Det vil gøre en forskel, hvis flere møder sundsvæsenet på arbejdspladsen, på jobcentret eller på institutioner. Indsatsen kan med fordel inddrage ressourcer i civilsamfundet,” siger Thybo, og henviser til et projekt i Mariagerfjord Kommune kaldet Diabetes-luppen, som handler om at finde borgere i høj risiko for type 2-diabetes ved hjælp af en tværfaglig indsats med deltagelse af jobcentre, bosteder, hjemmeplejen og Diabetesforeningens lokale kræfter. Type 2-diabetes rammer meget ulige i samfundet ”Det handler også om, at type 2-diabetes er en meget ulige sygdom i samfundet,” siger Tanja Thybo.

Diabetesforeningen arbejder inden for tre indsatsområder: • At forebygge diabetes • At leve godt med diabetes • At helbrede/forske i diabetes Læs mere på www.diabetes.dk

Foto: Sara Sivertsen

Om Diabetesforeningen Diabetesforeningen er en interesseorganisation, der siden 1940 har støttet diabetikere. I dag har Diabetesforeningen ca. 90.000 medlemmer og er dermed en af Danmarks største patientforeninger. Diabetesforeningen kæmper diabetikernes sag. Foreningen arbejder for at forbedre livsvilkårene for mennesker med diabetes og sætte diabetes på den politiske dagsorden.

Data fra Den Nationale Sundhedsprofil viser eksempelvis, at borgere, der alene har gået i folkeskolen, har ca. tre gange så høj risiko for at udvikle type 2-diabetes som personer med lange uddannelser. Tal fra Diabetesforeningens egen undersøgelse fra 2016 viser, at danskere med lang uddannelse gennemsnitligt får stillet type 2 diagnosen fem år tidligere og har færre alvorlige sygdomme end kortuddannede danskere. ”Det er ikke i orden, og det understreger behovet for i højere grad at gøre sundhedsvæsenet til en af del af hverdagen – også for dem, der ikke frekventerer deres praktiserende læge så ofte, og hvor mødet kan gøre den enkelte opmærksom på, at type 2-diabetes er på vej eller måske allerede har ramt,” påpeger Diabetesforeningens forskningschef. Corona-nedlukning forstærker dårlig livsstil For den store gruppe borgere, der har forstadier til type 2-diabetes, kan corona-restriktionerne være det, der får deres sygdom til at bryde ud. ”På grund af inaktivitet og de ekstra kilo, som mange har oplevet under corona-nedlukningen, kan det ikke afvises, at vi kommer til at se flere, der får konstateret type 2-diabetes i den kommende tid. Det skyldes, at livsstilen ofte er den udløsende faktor, og der har corona-restriktionerne skubbet på i negativ retning,” siger Tanja Thybo. Find tal på Forløbsplan.dk Kost og motion er meget vigtige elementer - både i forebyggelsen af type 2-diabetes, men i særdeleshed også for dem, der allerede har fået diagnosen.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

”

Tanja Thybo, forskningschef i Diabetesforeningen

For få mennesker modtager den nødvendige hjælp, mener Diabetesforeningen. Når det kommer til den rette behandling af type 2-diabetes er der også meget man kan gøre for at forebygge følgesygdomme og for tidlig død. ”Man skal kende sine tal. Kun ca. halvdelen kender deres langtidsblodsukker og endnu færre kender det ligeså vigtige kolesterol,” fortæller Tanja Thybo. I det hele taget er det bekymrende, at en stor del af dem, der lever med type 2-diabetes, ikke opfatter sygdommen som alvorlig. En undersøgelse med svar fra omkring 2.000 danskere med type 2-diabetes viser, at næsten halvdelen opfatter type 2-diabetes som ikke alvorlig eller kun lidt alvorlig. Det står i skærende kontrast til, at personer med type 2-diabetes i gennemsnit dør seks år tidligere end medborgere uden diabetes, og har en stærkt forhøjet risiko for hjertekarsygdom. ”Det understreger hvor vigtigt, det er, at man har viden om sygdommen og de vigtige tal, der er knyttet til den. Man skal kende tallene og arbejde sammen med sin læge om at sætte mål for den samlede behandling, så man kan nedsætte sin risiko for følgesygdomme,” lyder opfordringen fra Tanja Thybo. På hjemmesiden www.forloebsplan.dk, der er udviklet af Praktiserende Lægers Organisation i samarbejde med Sundheds- og Ældreministeriet, kan man blive klogere på vigtige nøgletal i forbindelse med sygdommen. ”Forløbsplaner bør bruges i langt højere grad end i dag,” siger Diabetesforeningens forskningschef.

Foto: Nils Meilvang

Personer med lang uddannelse får gennemsnitligt stillet type 2 diagnosen fem år tidligere og har færre alvorlige sygdomme end kortuddannede danskere. Det er ikke i orden.

Megen ny medicin de senere år Udover kost og fysisk aktivitet, er det vigtigt at tage den rigtige medicin, og få sin medicin justeret løbende. Der er de seneste år kommet meget ny medicin mod type 2-diabetes på markedet, og noget af det har som sidegevinst en gunstig effekt med hensyn til at forebygge de hjertekarsygdomme, som personer med diabetes ellers er i øget risiko for. Et nyt dansk studie har lige vist at trods det, så er det kun 15 pct. af dem, som har haft samtidig diabetes og hjertesygdom i to år, som får denne type medicin. På baggrund af dette påpeger Tanja Thybo, at der er meget sundhed at hente blot ved at justere på medicinen. Desuden har et nyt studie fra Lolland-Falster vist at en væsentlig del af de personer, der har behov for behandling eller regulering af deres behandling for diabetes, kan identificeres på baggrund af oplysninger om svær overvægt, egen viden om forhøjet blodtryk og/eller dårligt selvvurderet helbred. Det er oplysninger, der er umiddelbart tilgængelige både for os selv hver især og for personalet i social- og sundhedssektoren. I løbet af november måned, hvor Diabetesforeningen gennemførte en kampagne sammen med Danmarks Apotekerforening om værdien af tidlig opsporing af type 2-diabetes, gennemførte flere end 40.000 personer risikotesten på diabetes.dk. Her havde 46 procent en høj eller meget høj risiko for at have type 2-diabetes, og de blev derfor anbefalet at søge læge for at få afklaret, om de har type 2-diabetes eller ej.

MINE MÅL

OFFICIELLE ANBEFALINGER:

Langtidsblodsukker (HbA1c)

Langtidsblodsukker (HbA1c) Under 48 mmol/mol, dog under 58 mmol/mol ved tendens til hypoglykæmi eller kendt hjerte-kar-sygdom

Blodtryk

TAL:

Kolesterol, LDL

TAL:

Vægt

Kender du dine diabetestal?

Blodtryk Under 130/80 mmHg LDL-kolesterol Under 2,6 mmol/l, dog under 1,8 mmol/l ved hjerte-kar-sygdom Du kan finde de nyeste anbefalinger her: diabetes.dk/balancekort Husk: Alle mål er individuelle! Diabetesforeningen

TAL:

TYPE 2-DIABETES

Stationsparken 24, st.tv., 2600 Glostrup Tlf. 66 12 90 06, info@diabetes.dk www.diabetes.dk

100.000 stk. I Februar 2020 I Clausen Grafisk

TAL:

MIT BALANCEKORT

Følg din diabetes med balancekortet NAVN

FAKTA Tag en risikotest På Diabetesforeningens kan du tage en meget nem test. Den fortæller dig om din risiko for at udvikle type 2-diabetes: www.diabetes.dk/testdinrisiko Efterhånden som du bliver ældre, kan din risiko for at udvikle type 2-diabetes stige. Ved at motionere regelmæssigt og spise sundt, kan du formindske risikoen for at udvikle type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og forhøjet blodtryk.

FAKTA Individuelle behandlingsmål. Balancekort Det er ikke muligt at opstille mål for en diabetesbehandling, der gælder for alle mennesker med type 2-diabetes. Alle skal have individuelle behandlingsmål. Dog kan de optimale tal være en rettesnor for dig, som du og din behandler kan tage udgangspunkt i. Her er en guide til de mål, du ideelt set bør nå i behandlingen af din diabetes: • Langtidsblodsukker (HbA1c): Under 48 mmol/ mol, dog under 58 mmol/mol ved tendens til hypoglykæmi eller kendt hjerte-kar-sygdom. • Blodtryk: Under 130/80 mmHg. • LDL-kolesterol: Under 2,6 mmol/l, dog under 1,8 mmol/l forhøjet blodtryk eller hjertekarsygdom (eventuelt under 1,4 mmol/l hos udvalgte patienter med meget høj risiko). Du kan hente balancekortet til print her: www.diabetes.dk/balancekort

Balancekortet er støttet af Novo Nordisk

7

8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DIABETESBEHANDLINGEN KOMMER TÆTTERE PÅ BORGERNES HVERDAG

Diabetesbehandlingen i Danmark er så småt ved at ændre sig. Personer med sygdomme bliver involveret og samarbejder med de sundhedsprofessionelle, behandlingen bliver mere tværfaglig og er tættere på den enkeltes hverdag. Et af de steder, fornyelsen kommer fra, er Steno Diabetes Center Copenhagen i Region Hovedstaden.

D Af redaktionen

er bliver flere og flere danskere med diabetes, og det gælder både type 1-diabetes og type 2-diabetes. Det viser de nyeste tal, og diabetes er dermed både en af de mest almindelige, kroniske sygdomme i Danmark og en af dem, der kræver allermest håndtering af dem, der har sygdommen. Der er derfor al mulig grund til både at udvikle og forbedre behandling af diabetes, samt at forebygge, - og rent faktisk er det også på vej. Der sker i disse år nemlig flere steder forandringer i den måde, sundhedsvæsnet møder personer med diabetes på. Et af dem er på Steno Diabetes Center Copenhagen, der ligger i Gentofte nord for København. ”Diabetes er en stor udfordring for borgerne, for sundsvæsnet og for sundhedsøkonomien. Det er en sygdom, der griber ind i alle dele af hverdagen, og det skal vi være bedre til at støtte op om i sundhedsvæsnet”, siger Allan Flyvbjerg, direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen. ”Derfor skal vi væk fra, at diabetes kun er noget, der bliver behandlet hos den praktiserende læge eller behandlerteamet på hospitalet og hen mod at være mere til stede i hverdagen hos den enkelte bl.a. ved at arbejde for, at de mange fagprofessionelle, der er omkring en person med diabetes, bliver uddannet og får viden til at støtte den enkelte. Og vi skal ikke mindst involver personer med diabetes og deres pårørende, ”fortsætter han. En ny model for behandlingen Steno Diabetes Center Copenhagen er et eksempel på, hvordan man kan organisere behandlingen på nye måder. Hospitalet har særligt fokus på den ene sygdom, men har samtidigt et holistisk fokus på både forebyggelse, forskning, behandling og uddannelse af sundhedsprofessionelle, samt på personer med diabetes. Kort sagt for store dele af livet med diabetes.

FAKTA Der er etableret Steno Diabetes Centre i de fem danske regioner og i Grønland. Det er hensigten, at Centrene skal bidrage til at lø¬se den samlede diabetesindsats til gavn for personer med diabetes i hele Danmark og i Grønland. Derfor vil Steno Diabetes Centrene samarbejde på tværs om udvikling af behandlings- og forebyggelsesaktiviteter samt om forskning og uddannelse. Se mere på: www.sdcc.dk www.videncenterfordiabetes.dk www.novonordiskfonden.dk

”Steno Diabetes Center Copenhagen er en helt ny model i det danske sundhedsvæsen, hvor hele organisationen er bygget op med fagligheder og indsatser inden for stort set alle aspekter i livet med diabetes. Det er meget anderledes end et traditionelt hospital, men det er også nødvendigt. Kroniske sygdomme som diabetes kræver en hel anden tilgang til behandling og samarbejde med dem, der har sygdommen, end ikke-kroniske sygdomme,” siger Allan Flyvbjerg. Steno Diabetes Center Copenhagen blev dannet i 2017, da det daværende privatejede diabetescenter blev en del af sundhedsvæsnet i Region Hovedstaden. Hospitalet har dog en lang historie, der strækker sig helt tilbage til grundlæggelsen i 1932, hvor det dengang også var et foregangshospital inden for helhedsorienteret tilgang til håndteringen af diabetes. Det handler om brugerne En af de helt store prioriteter på Steno Diabetes Center Copenhagen er samarbejdet med brugerne af hospitalet, mao. personerne med diabetes og deres familier, der lever 24/7 med sygdommen. Samarbejdet foregår naturligt i behandlingen, hvor læger, sygeplejersker, fodterapeuter, diætister og andre sundhedsprofessionelle arbejder sammen i faste teams rundt om den enkelte, og hvor enkle behandlingsforløb og god dialog er højt prioriteret som led i at kunne give den bedst mulige behandling samt støtte til gode og vedvarende sundhedskompetencer. Men samarbejdet foregår også i ’driften’ af Steno Diabetes Center Copenhagen. Fx sidder der repræsentanter for brugere i Steno Diabetes Center Copenhagens bestyrelse, der er oprettet et Steno Diabetes Råd med brugere, der giver deres input til emner lige fra forskningsprojekter og kommunikationsmateriale til undersøgelser om, hvad er er brug for af støtte i hverdagen, samt om hvordan fremtidens diabetesbehandling skal forme sig. ”Det er virkelig vigtigt for os, at vi kan gøre det bedst muligt for den enkelte med diabetes. Det kræver også, at vi som organisation tager brugerne med ind i vores ’maskinrum’ og får deres input til, hvordan vi kan tilrettelægge og udvikle os i en retning, der giver værdi for personer med diabetes i både deres behandling hos os og i deres hverdag,” siger Allan Flyvbjerg. ”Afhængig af diabetestype og kompleksiteten af sygdommen har den enkelte kontakt til Steno Diabetes Center Copenhagen alt fra en gang årligt til meget hyppige besøg. Det essentielle er at den enkelte med diabetes i alle tilfælde er overladt til at håndtere sygdommen alene det meste af tiden, og her arbejder vi med at yde den bedste støtte til at man kan passe på sig selv,” fortsætter han. Kompetencer i god diabeteshåndering Derfor arbejder Steno Diabetes Center Copenhagen også med en lang række andre initiativer, der skal supplere den medicinske behandling. Det er fx støtte, gode råd og kurser i kulhydrattælling og madlavning, særlige forløb for unge med diabetes og en døgnåben telefonrådgivning for alle personer med diabetes. ”Telefonrådgivningen er også for praktiserende læger og ikke-diabetesbehandlere på andre hospitaler, så vi også kan give vores specialviden videre til de andre sundhedsprofessionelle, der også møder personer med diabetes,” siger Allan Flyvbjerg. Samarbejder med andre sundhedsprofessionelle eller fagprofessionelle rundt om personer med diabetes, ser Steno Diabetes Center Copenhagen som en ekstrem vigtig indsats.

”Vi har brug for samarbejde for at kunne give de bedste tilbud til personer med diabetes. På Steno Diabetes Center Copenhagen er vi specialister i diabetes, og vi arbejder med, at vores specialviden også kommer ud til andre sundhedsprofessionelle, for det vil styrke både viden og samarbejde og være en støtte for personer med diabetes,” siger Allan Flyvbjerg. Hospitalet har derfor også initiativer i gang, hvor de underviser praktiserende læger i de nyeste behandlinger og metoder, og der er bl.a. et pilotprojekt på Bornholm, der skal give viden om, hvordan både hospital, praktiserende læger og de kommunale sundhedstilbud bedst arbejder sammen og skaber gode forløb og tilbud, der supplerer og matcher hinanden. ”Vi har også samarbejde med personale fra andre områder på hospitalerne. Der er bl.a. undervisningsforløb for personale på ortopædkirurgiske afdelinger, så de er bedre til at støtte de personer med diabetes, der kommer ind til en operation i fx hofte eller knæ,” fortæller Allan Flyvbjerg. Flere gode leveår Målet for Steno Diabetes Center Copenhagen er at skabe flere gode leveår og hverdagen nemmere for dem, der har diabetes, samt at forebygge, så færrest muligt får den. ”Det betyder, at vi også forsker intensivt i diabetes, både i at forbedre behandlingen og i, hvordan man kan forebygge, at den udvikler sig, fx fra forstadier til egentlig diabetes. Forebyggelsen handler også om at inddrage familien, arbejdspladsen og lokalområdet, og vi er aktive med store projekter som Tingbjerg Changing Diabetes. Her samarbejder vi både med boligforeninger, kommune m.fl. om at forebygge diabetes i et socialt udsat boligområde, og vi gør det ved at være til stede og nærværende for beboerne,” forklarer Allan Flyvbjerg. Den teknologiske udvikling er også et stort område for forskningen. Der er bl.a. et projekt i gang, der undersøger, om man kan udvikle en kunstig bugspytkirtel og ad den vej komme tæt på en form for kur. Et andet teknologiarbejde ser på at udvikle nye måder hvor personer med diabetes kan anvende deres egne data til en bedre at regulere blodglukoseniveauerne, og også at gøre kontakten med sundhedsvæsnet virtuelt eller de fysiske besøg nemmere. Dette arbejde foregår bl.a. i samarbejde med Danmark Teknologiske Universitet og Københavns Universitet. ”Vi skal konstant forbedre os og udvikle både vores tilbud til personer med diabetes og alle vores andre fagligheder. Men jeg er sikker på, at vi er på rette vej i den måde, vi møder personer med en kronisk sygdom som diabetes på ved både at involvere dem og i at have blik for både behandlingen og al det, der foregår i hverdagen når man ikke er i direkte kontakt med sundhedsvæsnet,” siger Allan Flyvbjerg og tilføjer. ”Vi har et naturligt fokus på diabetes, og ved første øjekast kan Steno Diabetes Center Copenhagen satsningen virke smal og udelukkende rettet mod en enkelt sygdom. Men den rummer initiativer, der kan stimulere udvikling af sundhedsvæsnet generelt. Vi håber således, at vores arbejde og resultater kan blive en inspiration for andre til nye måder hvorpå man kan gribe behandlingen af kroniske sygdomme an i Danmark. Dermed kan vores erfaringer og viden ikke blot hjælpe personer med diabetes, men komme flest mulige danskere med en eller flere kroniske sygdomme til gavn.”

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

FAKTA

Foto: Steno Diabetes Center Copenhagen®

Allan Flyvbjerg er direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen, Region Hovedstaden og klinisk professor ved Københavns Universitet, samt bestyrelsesformand for The Danish Diabetes Academy og bestyrelsesmedlem i Bagger-Sørensen Fonden. Desuden tidl. formand for Diabetesforeningen, tidl. overlæge og lærestolsprofessor ved Aarhus Universitets Hospital, samt tidl. dekan ved Aarhus Universitet.

9

. . . t a u d

e t s d TYPE 2-DIABETES

Vi

kan give følgesygdomme som

FAKTA 76.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det Op til 360.000 kan have forstadie til type 2-diabetes

HJERTE-KAR-SYGDOMME NYRESVIGT AMPUTATIONER BLINDHED

TYPE 2-DIABETES

er betinget af

ALDER, ARV og OVERVÆGT

k i o s ? i r in d r e d va H

Test gratis på diabetes.dk Kampagnen gennemføres i samarbejde med apotekerne

LIGNER DU EN MED DIABETES? Mette Schelde, sygeplejerske Dagmar, vuggestuebarn

GRAVIDITETSDIABETES Søren Pape Poulsen, politiker

TYPE 2-DIABETES

Jens Jørn Spottag, skuespiller

Maja Ana Maria Michelsen, sociolog

TYPE 1-DIABETES

TYPE 2-DIABETES Ellen Westenbæk, skoleelev

Rebecca Green Cupido, markedschef

TYPE 1½-DIABETES

TYPE 1-DIABETES

Diabetes er en usynlig sygdom TEST din viden om diabetes på diabetes.dk/quiz VIND et gavekort på 6.000 kr.

#sætansigtpådiabetes

12

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Foto: Pixabay

FOREBYG TYPE 2-DIABETES MED MOTION

Pulsen op i 30 minutter om dagen nedsætter risikoen for type 2-diabetes, som stiger med alderen. Af Ældre Sagen

FAKTA Type 2-diabetes i Danmark Type 2-diabetes er den type diabetes, der rammer allerflest mennesker. I dag har omkring 252.000 danskere diagnosen, men det skønnes, at om blot 11 år vil tallet være på hele 430.000 danskere. Faktisk går 76.000 danskere rundt med sygdommen uden at vide det – og ca. 360.000 af os har forstadier til sygdommen, såkaldt prædiabetes. Inden for 3,5 år udvikler 30-40 % af alle prædiabetikere type 2-diabetes. Men prædiabetes kan delvist forebygges og kureres gennem livsstilsændringer. Type 2-diabetes er derimod en kronisk sygdom. Den er arvelig men udløses i mange tilfælde af især fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Og jo ældre du bliver, desto større bliver din risiko for at udvikle type 2-diabetes.

T

ype 2-diabetes er i hastig vækst, og udvikler sig i alle aldersgrupper fra cirka 30 års alderen og stiger kraftigt i aldersgruppen 55+. 360.000 danskere går rundt med forstadier til type 2-diabetes, og 76.000 skønnes at have type 2-diabetes uden at vide det. Heldigvis er der noget, du selv kan gøre for at opdage diabetes i tide og at nedsætte risikoen for at udvikle sygdommen. Du nedsætter risikoen for at udvikle type 2-diabetes med næsten en tredjedel og forebygger hjerte-kar-sygdomme og andre alvorlige følgesygdomme til diabetes, hvis du motionerer og får pulsen op mindst 30 minutter hver dag. Test din risiko for type 2-diabetes På Diabetesforeningens hjemmeside kan du gennemføre en test, der kan fortælle dig om du er i risiko for at få type 2-diabetes. Overvægt øger risikoen markant Overvægt øger risikoen væsentligt for at udvikle type 2-diabetes, fordi overvægt forringer kroppens insulinfølsomhed. Det betyder, at din krop får sværere ved at optage sukkeret fra den mad, du spiser, og give dig energi. I stedet ophobes sukkeret i dit blod, så du får forhøjet blodsukker. På sigt kan den tilstand føre til både type 2-diabetes og en lang række følgesygdomme. Cirka 80 pct. af alle type 2-diabetikere vejer for meget. Det kan du gøre Diabetes 2 er arvelig men udløses i mange tilfælde af især fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Desværre er det også sådan, at jo ældre du bliver, desto større bliver din risiko for at udvikle type 2-diabetes.

Heldigvis er der noget du selv kan gøre for at nedsætte risikoen. Du kan til en vis grad forebygge sygdommen ved at have fokus på at føre en sund livsstil: • Spis sundt • Undgå rygning • Begræns alkoholindtaget • Dyrk motion dagligt. Ikke alene er motion med til at forebygge type 2-diabetes. Udover en god følelse i kroppen kan det at dyrke motion i fællesskab med andre øge din motivation, styrke dit sociale liv og give dig sunde vaner i hverdagen. Symptomer på diabetes Tegnene på diabetes kan udvikle sig langsomt. Derfor er der mange, som slet ikke bemærker tegnene. Og selv hvis du har lagt mærke til tegnene, er du måske ikke opmærksom på, at de kan være symptomer på type 2-diabetes – for tegnene kan fejltolkes ofte som tegn på alderdom eller almindelige skavanker. Du kan altså sagtens have type 2-diabetes eller forstadier til sygdommen – uden at vide det. • Vær opmærksom på disse symptomer: • Øget tørst • Hyppig vandladning • Kløe • Infektion i hud og slimhinder • Kvalme • Træthed • Føleforstyrrelser • Synsforstyrrelser • Vanskelig heling af sår • Forringelse af den almene helbredstilstand.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

13

ANNE-METTE ER TELEFONVEN MED THOMAS Vi ringer, vi snakker, og nu er vi venner

D

Af journalist Gerda Grønning, Ældre Sagen

Generationsmøde I studietiden havde hun været glad for at arbejde i ældreplejen. Ældre var hun vant til - og nu, hvor der ikke var flere gamle tilbage i familien, savnede hun kontakten til de ældre generationer.

Men det har Anne-Mettes telefonven, Thomas på 81 år rådet bod på. De to ringer sammen to gange om ugen og snakker en halv times tid. Det har de gjort siden juni, og de har også mødtes en gang, for Thomas bor i Aars kun tre kvarter væk fra Anne-Mette. Fælles interesse ”Det var akkurat lige så hyggeligt som at tale sammen i telefonen, og man kan undre sig over, hvor nemt det er at tale med en, der er 34 år ældre end en selv,” siger Anne-Mette og tilføjer: ”Vi har begge været på højskole. Det er en fælles interesse, så højskoler er noget, vi ofte får vendt i telefonen, men ellers gælder det bare om at være nysgerrig. Til andre, der starter som telefonvenner har Anne-Mette to gode råd: I skal blive enig om, hvor ofte man skal ringe sammen og tydeligt udtrykke, hvad I kan stille op til.

FAKTA Få en telefonven Savner du også hyggelige samtaler i dagligdagen? Vil du have en telefonven, eller vil du selv være telefonven og den, der ringer op, så tilmeld dig Telefonvenner på 82 82 03 00 alle hverdage mellem kl. 9 og 15 eller på www.ældretelefonen.dk

Foto: Colourbox

et var under nedlukningen i foråret, at det gik op for 47-årige Anne-Mette Kepler, Dronninglund, hvor heldig hun var. ”Hele familien var hjemme, vi hyggede os, og vi var fem mennesker,” siger Anne-Mette Kepler og forklarer, at det da gik op for hende, at der var andre, der bare var en og sad alene. ”Måske burde jeg gøre noget ved overvejelsen om at blive frivillig besøgsven, tænkte jeg, og så dukkede muligheden for at blive telefonven op hos Ældre Sagen. Telefonven - det måtte jeg kunne klare”

14

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

MAD OG TYPE 2-DIABETES Det er af særlig stor betydning, hvad du spiser, når du har type 2-diabetes. Kostsammensætningen og mængden af kalorier er afgørende for, hvordan din krop reagerer efter et måltid. Når diagnosen type 2-diabetes først er stillet, vil det være sværere for kroppen at bearbejde de kulhydrater – altså sukkermolekyler – som maden indeholder. Derfor gælder det om at holde godt styr på kulhydraterne og ikke få for mange af dem. Det er også vigtigt ikke at få for mange kalorier, da overvægt er en risikofaktor i sig selv i forhold til type 2-diabetes. Du kan automatisk få styr på mad og mængder ved at følge kostredskabet Sense, der i al sin enkelhed går ud på at spise tre til fire håndfulde mad per hovedmåltid – og gerne tre hovedmåltider dagligt. Sense lægger sig fint i tråd med nyere forskning, der dokumenterer effekten af en kostsammensætning, der har godt styr på mængden og typen af kulhydrater og samtidig indeholder en god mængde protein og fedt. Det er nemlig vigtigt, at de kulhydrater, vi spiser, kommer fra grove grøntsager og fuldkornsprodukter. Når de gør det, får kroppen de bedste betingelser – med mad, der både mætter og stabiliserer blodsukkeret. Læs mere om Sense på www.sensekost.dk, hvor du også finder guidevideoer, kostdagbog m.m. Oksekød med grøntsager og nudler Tilberedningstid: cirka 35 minutter Mængde: 2 personer WOKRET 80 g risnudler, gerne fuldkorn ½ lilla blomkålshoved, eller alm. blomkål 100 g grønne bønner, fra frost 1 rødløg 1 fed hvidløg 2 tsk. paprika 300 g skært oksekød i strimler 2 spsk. olivenolie Salt og peber 1 lime ANDET 4 spsk. sojasauce Kog nudlerne som anvist på pakken, si vandet fra og stil dem til side. Skær blomkål i små buketter. Skræl stokken og skær den i tern. Optø bønnerne. Skær rødløg i både og hvidløg i tynde skiver. Steg oksekødsstrimler, rødløg, hvidløg og paprika i en wok eller stor pande med olie. Krydr med salt og peber. Tilsæt blomkål og bønner og lad dem stege med i et par minutter. Vend de afdryppede nudler i wokretten, og steg i cirka et halvt minut. Smag igen til med salt, peber og til sidst limesaft. Servér sojasauce til retten.

Fordeling i sense-spisekassen Håndfuld 1 (+2): rødløg, blomkål, bønner Håndfuld 3: oksekød Håndfuld 4: risnudler Fedt: olivenolie Smagsgivere: hvidløg, paprika, salt, peber, lime, sojasauce

TIP Drys lidt peanuts over retten ved servering. Erstat oksekød med kylling, rejer eller tofu. 540 kcal per person Protein 41 g Kulhydrat 40 g Kostfibre 7 g Fedt 22 g

Foto: Skovdal Nordic

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

15

6 MYTER OM KOSTTILSKUD

Det kan være svært at vide, hvad der er op og ned, når det kommer til kosttilskud. Læge Søs Wollesen kigger nærmere på seks klassiske myter og gør os lidt klogere på, hvad der er sandt og usandt, når det kommer til vores indtag af vitaminer og mineraler. Af Gitte Holm

MYTE

1

Jo dyrere et kosttilskud er, jo bedre optages det i kroppen

Fakta: Der har de seneste år været mange holdninger til, hvorvidt kosttilskud er nødvendige eller overflødige, men vi har faktisk i stigende grad behov for et ekstra skud vitaminer og mineraler, da det er svært at få de nødvendige mængder gennem kosten. Dels fordi vi ikke spiser nok af det rigtige, dels fordi vi opbevarer og tilbereder fødevarerne forkert. F.eks. går der typisk 20-25 pct. af særligt de vandopløselige vitaminer tabt, når grøntsager koges eller dampes.

Fakta: I Danmark har vi en række høje krav, som dyre såvel som billige kosttilskud skal leve op til, men opbygningsmæssigt kan de være forskellige. Nogle kosttilskud er tilsat urter, der kan have en indvirkning på, hvor godt du optager og udnytter kosttilskuddet, men grundlæggende er der ingen tommelfingerregel om, at dyre kosttilskud er bedre end billige.

2

5

Kalktilskud er vigtigt for at holde knoglerne sunde

Fakta: Kosttilskud kan være et godt sikkerhedsnet for alle, men særligt seniorer, gravide og andre mennesker, der er i underskud af næringsstoffer, kan have gavn af kosttilskuddene. Herunder også personer, der periodisk er under pres i hverdagen eller i forbindelse med hård træning

Fakta: Kalk er vigtigt for at holde knoglerne sunde, men vi er dog blevet mere opmærksomme på, at kalktilskud skal tages med omtanke, da mange får deres daglige kalkbehov dækket gennem kosten. I forhold til sunde knogler er det faktisk mere væsentligt at have fokus på magnesium, D3- og K2vitaminerne samt motion, der udfordrer knoglerne. Så mens kalk er vigtigt, så er det ikke sikkert, at kalktilskuddet er det.

3

Vi bør tage vores kosttilskud med morgenmaden, så vi får ekstra energi resten af dagen

Hun har også sin egen klinik, hvor hun rådgiver private patienter om bl.a. kost og sundhed.

MYTE

Kosttilskud er kun for ældre, gravide og svækkede mennesker

MYTE

Søs Wollesen er læge på Nordsjællands Hospital og forfatter til en række bøger om sundhed og kost, herunder Sund mave sådan, Aldrig mere slankekur og Hedeturen går til køkkenet.

4

Vi får de vitaminer og mineraler, vi har brug for, gennem kosten

MYTE

FAKTA

MYTE

Fakta: Der er mere fidus i at tage kosttilskuddene om aftenen, lige inden du går i seng, da kroppen i højere grad har tid og ’overskud’ til at gøre brug af mikronæringsstofferne, når du restituerer. Tager du dine kosttilskud, når du har travlt, bliver vitaminer og mineraler ikke i så høj grad optaget i kroppen, da kroppen har mindre fokus på at fordøje og dermed optage næringsstofferne. Tag dem om aftenen og gerne sammen med omega-3 fedtsyrer, for så er du sikker på, at de fedtopløselige vitaminer optages i kroppen.

MYTE

6

Folk der tager kosttilskud bliver sjældent syge Fakta: Et stærkt immunforsvar er baseret på mange ting, og selv om vitaminer og mineraler kan bidrage positivt til den del af immunforsvaret, der beskytter mod infektioner, er det ikke i sig selv nok til at forebygge sygdom. 65-75 pct. af forsvaret kommer fra den del, der er relateret til tarmsystemet, hvorfor mælkesyrebakterier og kostfibre er gode bidragsydere. Hertil er det vigtigt med frisk luft, der river i næsen, blot vi er klædt godt på.

83% af personer med type 2-diabetes kender ikke deres behandlingsmål for langtidsblodsukker (HbA1c)

eller ved ikke, om de har et behandlingsmål for deres langtidsblodsukker. Det viser en under søgelse fra Diabetesforeningen. Og mange kender heller ikke deres eget blodtryk, LDL-kolesteroltal (det ’lede’ kolesterol) og egen vægt. Det er ellers vigtige tal, der har stor betydning for diabeteskontrollen og ofte er grundlaget for en god behandling

Novo Nordisk Denmark A/S · Ørestads Boulevard 108, 6 · 2300 København S www.novonordisk.dk · Kundeservice tlf.: 80 200 240

Tal med din behandler om tallene. Forbered dig på novonordisk.dk

DK20CD00108 5. oktober 2020

Mere end 8 ud af 10 personer med diabetes har enten ikke har fået