
1 minute read
Afsked
from Den sidste rejse
Vi bestemmer selv hvordan vi vil leve vores liv, og hvilket eftermæle vi efterlader. Men det kan være svært at være den der er tilbage. Her finder du nogle bøger og film, der beskæftiger sig med livet og det at miste.
Det er ikke slut endnu
Dokumentarfilm af Louise Detlefsen, Tv2play
I dokumentarfilmen 'Det er ikke slut endnu' følger vi det lille, unikke plejehjem Dagmarsminde, hvor sygeplejerske og ildsjæl May Bjerre Eiby, ikke går op i specifikke demensdiagnoser eller medicin, da ingen af delene forbedrer de 11 beboeres livskvalitet.

I stedet har May og hendes personale udviklet en ny behandlingsform inspireret af Florence Nightingales 150 år gamle sygeplejemetode.
May kalder behandlingen omsorg, hvor kram, nærvær, samtale, humor, øjenkontakt og fællesskabsfølelse er opskriften.
Målet er at inspirere til en total ændring i måden, mennesker med demens bliver behandlet i sundhedssystemet i dag – med et skift fra medicin til omsorg.
Bag skyerne
Filmstriben


Hver dag mister 14 børn en mor eller far i Danmark og hvert år mister omkring 1.000 børn og unge en søster eller bror.
Dokumentarfilmen 'Bag Skyerne' følger fire børn, som alle har mistet en forælder. I filmen mødes de i organisationen Good Grief i New Jersey, hvor de taler om deres sorg, får raset ud, bearbejdet og gennem forskellige lege forstået, hvordan man lever med sorgen.
Lotte Blicher Mørk

”På en måde skal vi dø”
Fortællinger om livet
Livet kan ikke altid lige fikses og ordnes. Mødet med liv og død, livsmod og afmagt, glæde og sorg er et uomgængeligt vilkår i vores liv. På trods af tidens selvhjælpsbudskaber om, at vejen til lykken er et quick fix af hurtige trin for trin-råd. Til gengæld kan vi godt tåle at møde afmagten, finde en måde at være i den, en mening i den. At være magtesløs kan det skabe et rum til fordybelse. Der sker noget, når vi står stille et øjeblik - også når vi møder steder i livet, hvor vi bliver konfronteret med bekymringer og sorg. Lotte Blicher Mørk skriver om mødet med livets paradoksale vilkår, om at møde magtesløsheden. Både når livet er sat på spidsen, og når vi “bare” er midt i livet med alt, hvad det byder.
Esben Kjær ”Døden – en overlevelsesguide”

Esben Kjær har samlet en række brugbare råd til de efterladte når de nære forsvinder og sorgen indtræder.
Døden er et uundgåeligt aspekt af livet, og vi kommer sjældent igennem livet uden at have oplevet sorg over tabet af vores nærmeste. Selvom sorgen er uafrystelig og vil tage tid at bearbejde, findes der redskaber og råd, som hjælper til at finde et fodfæste. I ”Døden – en overlevelsesguide” har Esben Kjær samlet en række hjælpende perspektiver og råd til hele sorgprocessen
Læger uden
