Issuu

ANNONCETILLÆGAUGUST2022 DANSK BIOTEK DANSK INDUSTRI, DI HAR SOM MÅL, AT DANMARK SKAL VÆRE GLOBAL FRONTLØBER INDENFOR BIOSOLUTIONS Mikael Wraae Valsted, DI Bio Læs mere side 6 NYE SKAFFERTEKNOLOGIERMADPÅBORDET Lars Dinesen, adm. direktør Corteva Agriscience Læs mere side 8-9

Af Michael Fahlgren Min opfattelse er, at Danmark er på vej til at blive anerkendt som et førende sted for biotek i Europa, og det betyder, at flere og flere udenlandske fonde og investorer vil få fokus på regionen for at følge med i, hvad der sker i dansk biotek – ellers risikerer de at gå glip af gode investeringer.

2 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

LUNDBECKFONDEN BIOCAPITAL ÅBNER NYE DØRE FOR DANSK BIOTEK

L undbeckfonden BioCapital er navnet på Lund beckfondens nye strategiske enhed for direkte investeringer i biotek og start-ups. Med et nyt hold og Christian Elling i spidsen øger Lund beckfonden nu sit fokus og engagement i danske biotekselskaber og sætter jagten ind på nye sel skaber, der har potentialet til at blive den næste danske healthcare-succes og med et stærkt hold i ryggen til at udfolde det. ”Vi har i forvejen en stærk portefølje af danske biotekselska ber, vi har fulgt og støttet fra tidligt stadie, men i de kommen de år vil vi gå endnu mere målrettet efter at identificere og dyrke lovende danske start-ups, der på sigt kan udvikle sig til modne biotekselskaber med potentiale til at blive betydnings fulde spillere inden for healthcare – og levere nye løsninger og behandlinger til gavn for patienter,” siger Christian Elling, Managing partner i Lundbeckfonden BioCapital. Styrker et voksende biotekmiljø I Danmark har vi allerede et stærkt og attraktivt biotekmiljø, dog med potentiale for at kunne udvikle endnu flere healthca re-selskaber, der kan styrke Danmarks førerposition som life science nation. Det er en udvikling, som Lundbeckfonden BioCapital fortsat gerne vil være med til at understøtte, hvilket blandt andet er baggrunden for, at fonden nu sætter endnu mere tryk på inve steringerne i dansk biotek med Lundbeckfonden BioCapital.

”Derfor skruer vi endnu mere op for ambitionerne og sætter flere kræfter ind på at opsøge gode investeringsmuligheder, støtte dem i deres udviklingsrejse og tiltrække flere investorer fra vores gode netværk, lige som vi sætter endnu mere ind på at styrke samarbejdet mellem den offentlige forskning ved danske universiteter og erhvervslivet”, påpeger Christian El ling. Skaber fremtidens ledende sundhedsselskaber Blandt Lundbeckfonden BioCapitals eksisterende og kom mende selskabsportefølje er det fondens ønske, at flere af disse fremover skal indtage ledende roller i den danske life science sektor. Det kan ske ved at skabe vækstmuligheder, sådan at små og mindre biotek-virksomheder kan vokse sig store og ”Bådestærke.fordi det for Danmark vil være godt at have sådanne selskaber, men også fordi vi har en ambition om selv at eje lidt flere større selskaber i fremtiden. Dem kan vi enten købe eller selv skabe. Og da vi i forvejen lever af at skabe virksomheder, kan vi fint have en ambition om at skabe større healthcare-sel skaber, som vi i nogle tilfælde kan være medejere af,” pointe rer Christian Elling. Samler porteføljen af biotekselskaber Med etablering af Lundbeckfonden BioCapital samler Lund beckfonden aktiviteterne i de eksisterende enheder for direk Lundbeckfonden skifter gear og spejder efter nye investeringer i et hurtigtvoksende, dansk biotekmiljø, der er godt på vej til at indtage en europæisk førerposition. Holdet bag det nye Lundbeckfonden BioCapital er sat, og ambitionen er at fordoble investeringsrammen til 4 mia. kr. de kommende år.

Christian Elling, Managing partner i Lundbeckfonden BioCapital ”

Fordobler investeringerne – øger risikoen I og med at Lundbeckfonden BioCapital bevidst fokuserer på nye investeringer i danske biotekselskaber – og dermed helt naturligt vil få en vis overvægt af disse i porteføljen over tid, øges risikoen i dette porteføljesegment. Men da der er tale om en helt bevidst ændring, har fonden naturligvis fokus på dette ”Viforhold.har indtil videre investeret i omegnen af 2 mia. kroner i biotekselskaber fra fondens side, og det kommer vi til at for doble. Vi kan dermed investere robust ind i det danske land skab af biotekselskaber, fordi vores cash flow kan understøtte dette. Vi kan investere løbende samtidig med, at vi rebalan cerer porteføljen imod en større eksponering i den danske portefølje. Samlet set giver dette vældig god mening for os, og mulighed for at skabe et attraktivt, finansielt afkast. Både til os selv og til vores medinvestorer”, siger Christian Elling. Et godt råd til biotek-entreprenører Christian Elling giver gerne følgende gode råd med på vejen til potentielle og nye biotek-entreprenører, når de er i op startsfasen, og når de skal alliere sig med partnere, der kan tilføje virksomheden både viden, netværk og kapital. ”Vær bevidst om, hvilken innovation du forsøger at bringe fremad, og hvilken ’nyhedsværdi’ og ’opfindelseshøjde’ det kommende produkt repræsenterer. Venture kapital har sjæl dent mod på at investere i projekter og virksomheder, hvor disse ting ikke står helt klart, så produktet i den sidste ende kan anses for at have en relevant og værdifuld rolle at spille. Opgaven er at lave nye produkter, fx en ny medicinsk behand ling, så der skal fokus på at udvikle produkter tidligt. Hav som mål at få professionaliseret din nye virksomhed fra begyndel sen og vær bevidst om dine egne kompetencer, begrænsnin ger og din erfaringsbase. Med klarhed over dette, kan du bedre søge at få de kompeten cer og erfaringer knyttet til din virksomhed, som det kræver for at få succes på den lange bane. Det gør det også klarere, hvilke venture kapital fonde der ideelt kan være en god part ner, og hvilke kompetencer de ideelt kan bidrage med, ud over finansiering. Endelig skal man være opmærksom på, at samarbejdet formentlig vil vare i mange år, så det er vigtigt at etablere et godt samarbejde tidligt,” uddyber Christian Elling afslutningsvis.

Lundbeckfonden BioCapital har i dag investerin ger i danske og udenlandske porteføljeselskaber for over 2 mia. kr., som udgøres af de samlede aktiviteter i investeringsenhederne Lundbeckfon den Ventures og Emerge. Den investeringsramme udvider Lundbeckfonden til 4 mia. kr. frem mod Lundbeckfondens2030. erhvervsaktiviteter favner tre store datterselskaber, en portefølje med 20 biotekselskaber, heraf 1/3 i Danmark baseret på forskning fra danske universiteter, 1/3 i resten af Europa og 1/3 i USA. I tillæg har fonden en intern forvaltning af en formue på ca. 24 mia. kr. Lundbeckfonden har været med til at føre flere danske biotekselskaber frem de seneste år, bl.a. SNIPR Biome, der arbejder med CRISPR tekno logi og for nylig har indgået samarbejde med det højt ansete amerikanske hospital, M.D. Anderson, IO Biotech, der i 2021 blev børsnoteret på Nasdaq og udvikler immunterapi til behandling af kræft samt NMD Pharma, der udvikler nye behandlin ger imod neuromuskulære sygdomme.

FAKTA

Det er nærmest umuligt at forestille sig, at biotek-entreprenøren, der forsøger at etablere virksomhed for første gang, i én og samme person både skal beherske det forskningsmæssige og på samme tid have dybere kendskab til forretning, finansiering og ikke mindst netværk - en biotek-entreprenør har brug for en partner eller fødselshjælper, og det er her, vi kommer ind i billedet. Christian Elling, Managing partner i Lundbeckfonden BioCapital

Dermed bliver Lundbeckfonden Ventures’ aktiviteter også en aktiv del af porteføljen i det nye team,” fremhæver Christian Elling.

te biotekinvesteringer – Lundbeckfonden Ventures og Lund beckfonden Emerge. De to investeringsenheder har hidtil haft forskelligt fokus, hvor Lundbeckfonden Ventures har investeret i en større por tefølje af healthcare-selskaber på den globale scene, særligt i USA og Europa, mens Lundbeckfonden Emerge har haft di rekte investeringer i dansk biotek fra tidligt stadie som kardi ”Lundbeckfondennalpunkt.

BioCapital vil fortsat arbejde aktivt med vores udenlandske investeringer, og vi vil blive ved med at være en stabil og aktiv partner for de eksisterende porteføl jeselskaber og de øvrige internationale samarbejdspartnere.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 3

”

Læs mere på www.lundbeckfonden.com

Hans Schambye, formand for DANSK BIOTEK

4 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

K ære IndholdetLæseridenne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og Voresannoncører.tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!

Peter Steen Mortensen, formand for Alliance for Bio Solutions

En af vor tids største udfordringer er klimaet. Med stigende temperaturer og vandstand, flere natur katastrofer og vedvarende advarselslamper fra eksperter, er det åbenlyst, at der skal markante tiltag til for at reducere CO2-udledningen, og herved imødegå nogle af de nævnte udfordringer.

Af Hans Schambye, formand for DANSK BIOTEK & Peter Steen Mortensen, formand for Alliance for Bio Solutions

Det er en bunden opgave, der også er stort politisk fokus på.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Sebastian Bailey, sebastian@partnermedier.dk Journalister Peter Klar, Michael Fahlgren Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk Forsidefoto Pexels, Chokniti Khongchum

BIOTEK OG BIOSOLUTIONS RUMMER SVARET KLIMAUDFORDRINGERNEPÅ

farveafvigelser.ogtrykfejlevt.forforbeholdtagerViDistribueretUdgiver i samarbejde med Berlingske Media Hold dig opdateret, følg din branche her www.businessreview.dk Medlem af Men hvordan når vi målet om CO2-reduk tion? Mange af de bedste svar på denne monumentale opgave kan komme fra biotek. For den danske biotekbranche rummer nemlig et stort potentiale –både inden for udvikling af ny medicin, men også til at levere CO2- reducerende og klimavenlige teknologier og løsninger. Der er mange eksempler på, hvordan bioteknologi kan hjælpe på klimaudfordringerne. Det kan fx være enzymer til vaske pulver, så man kan vaske ved lavere temperaturer, fremstilling af alternative proteiner, hvor produktionen heraf kræver langt mindre energi eller fremstilling af kød og mælk uden en ko. Det kan også være inden for biologiske og miljøvenlige sprøj temidler, som kan spredes ud på marker, eller alger, der kan opfange CO2. Virksomheden Biomason, der er ved at etablere produktion i Danmark, har endog vist, at det er muligt at pro ducere cement ved hjælp af bioteknologi – og hermed over flødiggøre en af de aller mest CO2 belastende produktionsme toder. Mulighederne er mange, og den teknologiske udvikling går stærkt. Men det er samtidig helt afgørende, at regulering og manglende politisk handlekraft står i vejen for udviklingen. For vi halter bagefter i EU. Eksempelvis kan det tage 6-8 år at få godkendt en ny form for miljøvenligt sprøjtemiddel i EU, mens det tilsvarende blot tager 3-4 år i USA, for i EU behand les bioteknologiske midler, som om de er nye giftige kemika lier, hvilket ikke giver nogen mening. Dette medfører, at alle investeringer inden for området flyttes ud af EU, og vi misser derfor både en potentiel økonomisk gevinst, ligesom vores region grundlæggende bliver mindre attraktiv for virksomhe der, der vil udvikle nye, klimavenlige løsninger. Det kommer eksempelvis til udtryk i lovgivning, der vedrører GMO i EU, som er reguleret til fortidens og ikke fremtidens teknologiske udvikling Det er ærgerligt og har blandt andet medført, at an tallet af patentansøgninger for GMO i USA er væsentlig større end i EU. Hvis EU skal være førende inden for udviklingen af fremtidens grønne løsninger, er det afgørende, at vi får gjort op med de regulatoriske barrierer. For biotekbranchen er klar, og kloden har brug for løsningerne. Hvis vi skal være i front, kræver det således politisk handle kraft. Eksempelvis er det helt oplagt, at der bliver sat forplig tende mål for produktion af alternative proteiner i forbindelse med den kommende nationale strategi for proteiner. Der er et enormt klimapotentiale i avanceret og plantebaseret prote inproduktion baseret på bio-solutions. Hvis 10% af verdens animalske proteinforbrug erstattes med alternative proteiner (f.eks. protein fremstillet ved fermentering), kan vi undgå at dyrke 900.000 km2 landbrugsjord og sænke CO2- udledningen med 700 mio. tons. Man bør på længere sigt starte et målrettet arbejde for ud vikling af ”regulatoriske sandkasser” i Danmark. Det vil give universiteter og virksomheder mulighed for at være virkeligt innovative i tæt samarbejde med myndigheder. Det er præcist den slags offentligt-privat samarbejde, som vi har en stærk tra dition for i Danmark – en proces, der vil virkelig kunne rykke, hvis Danmark går forrest og skaber rammerne, som innovati onen har behov for. På den måde kan biotek-industrien i Dan mark skabe masser af gode arbejdspladser og et stort ekspor teventyr, samtidigt med at vi løser klodens vigtigste problem – klimaet.

Biosolutions er Danmarks biologiske gul dæg Gennem naturens egen værktøjskasse kan vi med hjælp fra mikroorganismer mindske belastningen fra bl.a. fødevareproduktion, transport, energiforsyning og industrien. Skal biosolutions accelerere den grønne omstilling, så skal den politiske vanetænkning ryddes af vejen. Derfor har vi skabt Alliance for Biosolutions. Biosolutions som løsning Biosolutions dækker over produkter og løsninger, der alle er forankret i biotek dvs. brugen af levende organismer til at udvikle nye løsninger og produkter. Det er enzymer, mikroorganismer, bakteriekulturer og feromoner mm. som alle bidrager til nedbringelse af CO2 udledning i andre industriers fremstillingsprocesser og slutprodukter

Kontakt: Ulrich Bang på uba@danskerhverv.dk eller på tlf. +45 2157 9417 eller Frederik Bergenfelt Friis på fbfr@danskerhverv.dk eller på tlf. +45 2265 0936

Alliancen er åben for alle, og medlemskabet er opdelt i forhold til iværksættere, SMV’er og store virksomheder. Derudover kan organisationer som kommuner, fagbevægelse, universiteter, fonde mm. deltage som associerede medlemmer.

BIO SOLUTIONS ALLIANCE

Arbejder for bedre rammer for biosolutions virksomheder i Danmark Ønsker at nedbryde barriere der bremser nye grønne løsningers vej til markedet Videnscenter for biosolutions og nye bioteknologiske klimaløsninger Kontakt: Ulrich Bang på uba@danskerhverv.dk eller på tlf. +45 2157 9417 eller Frederik Bergenfelt Friis på fbfr@danskerhverv.dk eller på tlf. +45 2265 0936

BIO SOLUTIONS ALLIANCE

Derrelt. er imidlertid behov for en stærk og samlet indsats på europæisk niveau, hvis mulighederne skal indfries. Helt basalt handler det om, at den eksisterende måde at regulere teknolo gien på hverken matcher udfordringerne eller er tidssvarende.

Der er ifølge DI behov for en intensiv indsats på europæisk plan med afsæt i de muligheder, som biosolutions giver i for hold til den grønne omstilling. ”Vi skal selvfølgelig arbejde målrettet med de regelkomplek ser, som har betydning for biosolutionsvirksomhederne. Her er det en fordel, at vi i DI sidder med helt inde ved det euro pæiske bord, hvor detailreguleringen drøftes – eksempelvis vedrørende EU-taksonomien. Desuden er det afgørende at arbejde på at få ændret hele regel-paradigmet omkring bio losutions og få skabt en forståelse og regulering af biosoluti ons baseret på, at det drejer sig om biologiske løsninger”, siger Mikael Wraa Valsted. Et vigtigt fundament Ifølge DI er det et langt og sejt træk, som forudsætter stærke alliancer på tværs af en række europæiske lande og virksom heder. Det kan ikke lykkes, medmindre der også på nationalt plan er opbakning fra politikere og embedsværket. Inden for de seneste par år er der i Danmark kommet mere opmærk somhed på biosolutions og de muligheder, som teknologien repræsenterer, men det er stadigt svært at forklare og forstå, hvad biosolutions egentlig er. Det er en barriere, som det iføl ge DI er afgørende vigtigt at arbejde med. ”Vi har fortsat en kæmpe opgave foran os med at få skabt for ståelse for og ejerskab til biosolutions. Alliance for Bio Solu tions, som er startet af flere medlemsvirksomheder, og som har bidraget til, at der er kortlagt en række barrierer for bran chen foruden dens eksport- og vækstpotentialer, har skabt et vigtigt fundament. Det fundament skal vi bygge videre på og trække arbejdet op på europæisk niveau. Med en stærk vision om, hvad biosolutions kan skabe af forandringer i verden, tror vi på, at vi sammen kan flytte hegnspælene i den europæiske lovgivning og hermed skabe det fornødne fundament for at branchen og teknologien kan udnytte sit enorme potentiale, siger Mikael Wraa Valsted.

6 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DANSK INDUSTRI, DI HAR SOM MÅL, AT DANMARK SKAL VÆRE GLOBAL FRONTLØBER INDENFOR BIOSOLUTIONS

D I forventer, at biosolutions-virksomhederne kommer til at spille en stadig større rolle i de kommende år. Biosolution-virksomhederne i Danmark udnytter naturens egne mikrosko piske byggesten, og skaber nogle af verdens mest bæredygtige, rene og effektive løsnin ger som svar på verdens miljø- og klimakri ser - løsninger, som mindsker bl.a. madspild, energiforbrug, CO2-udledning, vandforbrug og brugen af kemikalier gene

Selvstændigt fokus på biosolution I DI har man igennem mange år været vant til at arbejde med fødevareindustrien, energibranchen, vandsektoren m.v. og de regelsæt og barrierer, som de brancher møder. Med den nye strategiske indsats vil DI sætte selvstændigt fokus på biosolu tions som teknologi og samtidigt udnytte, at organisationen samler virksomhederne på tværs af industrier og værdikæder. ”De danske biosolutionsvirksomheder spiller en langt stør re rolle i Danmark og i verden, end de fleste har kendskab til. Det tæller uvurderlige ingredienser i utallige fødevarer, ligesom naturlige enzymer i vaskemidler og tandpasta, byg gematerialer m.v. Der er imidlertid et enormt potentiale for biosolutions og hermed styrkelse af branchen, som slet ikke er udnyttet endnu”, siger Mikael Wraae Valsted, som starter som chef for DI Bio d. 1. september.

Europa er bagud i forhold til at tilpasse sin regulering til bi osolutions og risikerer hermed at forspilde chancen for at teknologien kan udfolde sit potentiale i forhold til at trans formere vores økonomi fra at være en fossilbaseret økonomi til en bioøkonomi. Helt grundlæggende sættes teknologien i EU’s lovgivning i samme kategori som kemiske stoffer, hvilket slår igennem i forhold til reguleringen for godkendelse af nye fødevarer, biologiske plantebeskyttelsesmidler eller EU-tak sonomien om klassificering af bæredygtige aktiviteter for blot at nævne nogle eksempler. Det betyder bl.a. årelange godken delsesprocesser og manglende anerkendelse af teknologiens evner som katalysator for den grønne omstilling, hvilket er gift i forhold til at tiltrække investeringer til virksomhederne i Europa og omsætte ny forskning til markedsløsninger.

Derfor laver DI en ny strategisk indsats for at samle virksomheder inden for bioteknologiske klimaløsninger eller biosolutions i DI – DI Bio.

Mikael Wraae Valsted, starter som chef for DI Bio d. 1. september.

FAKTA

En sort svane er et filosofisk udtryk inden for videnskab. Det er inspireret af induktionsproble met der siger at ”alle svaner, jeg har set, er hvide, og derfor må alle svaner være hvide”. En opfattelse, som med tiden og med opdagelsen af sorte svaner, viste sig at være forkert. I biotek-verdenen er der ofte brug for det usædvanlige, og selvom de unikke kandidater, de såkaldte sorte svaner, er svære at fin de, er det alligevel muligt hvis man ved, hvor man skal lede: Kort sagt er rekrutteringsvirksomheden på en mission for at bevise at Black Swans Exist. Læs mere på www.BlackSwansExist.com

“Så markant en udvidelse udfordrer vores interne kultur. Der for er det essentielt at vi har Anne, vores Head of People and Culture, som er dedikeret i at udvikle vores medarbejdere og sikre processer der tilgodeser hele virksomheden. Vi har mange unge, ambitiøse medarbejdere og vi skylder dem at skabe en kultur hvor de trives og kan få de udviklingsmulig heder de efterspørger. Det betyder også at vi har et stærkere værditilbud i dag end for 2 år siden”, understreger Per Chri stensen afslutningsvis.

”Når man rekrutterer for mindre life science virksomheder kommer man til at kende både kandidat og virksomhed virkelig godt og på en helt anden måde, end ved rekruttering til større virksomheder,” udtaler Per Christensen, grundlægger af Black Swans Exist. Foto: Emil Jakobsen

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 7

SØGER LIFEINDIVIDEREXCEPTIONELLEDUTILSCIENCE?

Når man i erhvervslivet taler om sorte svaner taler man om mennesker med helt særlige egenskaber. Det skyldes naturligvis, at de er lige så sjældne som naturens sorte svane. ”Jeg har selv haft min daglige gang i en uden landsk rekrutteringsvirksomhed, hvor vi var 180 konsulenter, der alene arbejdede inden for life science-området i USA og Europa. Dér blev kundernes rabatstruktur beregnet på baggrund af økonomi: God øko nomi kunne udløse store rabatter, hvilket jeg syntes var lidt omvendt behovsmæssigt. Naturligvis er det også nemmere at arbejde sammen med større virksomheder, hvor samtlige pro cesser er etableret og velstruktureret. Men det var først da jeg arbejdede sammen med mindre life science virksomheder at jeg følte jeg faktisk var med til at skabe noget. Det var dét der fik mig til at starte en ny rekrutteringsvirksomhed: Udeluk kende life science fokuseret, og med formålet at støtte de små i industrien”, forklarer medstifter og adm. direktør Per Chri stensen indledningsvis om tilblivelsen af Black Swans Exist for et par år siden. Stort potentiale Når Black Swans Exists ansatte rekrutterer nye medarbejdere til life science virksomheder er det med bevidstheden om, at hvis det lykkes at finde frem til den helt rigtige medarbejder til det pågældende job, kan det komme til at gøre en forskel for mange mennesker med forskellige sygdomme. ”Arbejdsglædemæssigt og formålsmæssigt, er det enormt til fredsstillende at være med til at højne menneskers livskvalitet eller helt udrydde sygdomme. Når vi eksempelvis finder en CEO til en virksomhed, som arbejder med at kurere cancer, så er det det tætteste jeg nogensinde kommer på at være med til at helbrede mennesker med cancer. Måske starter det hele med et museforsøg, der har lovende resultater, men muligvis ender det efter mange år med en medicin, som redder menne skeliv”, pointerer Per Christensen. Eneste risikofri life science rekruttering Da Per Christensen etablerede Black Swans Exist, gik det til hans egen overraskelse op for ham, at der ikke fandtes andre danske rekrutteringsvirksomheder med fokus på life science segmentet hvis forretningsmodel faktisk var tilpasset især de små life science virksomheder. For mange life science virk somheder i startup og scaleup fasen, kan det føles risikabelt at betale upfront uden garanti for resultatet af søgningen der igangsættes. Derfor valgte Per at gøre BSE’s service helt risikofri. Konceptet hedder No Swan No Pay: Virksomheder betaler kun hvis de ansætter den kandidat Black Swans Exist finder til ”Samtligedem.medarbejdere i vores virksomhed arbejder med life science, hvilket er en fordel for vores klienter og skaber en synergi. Aktuelt har vi over 70 åbne stillinger, så det virker som om markedet har taget godt imod os. Vi er, på de to år der nu er gået siden etableringen, vokset fra 1 til 24 medar bejdere, fra starten hjemme i min kælder til vores nuværende placering på Østerbro i København. Vi har bevidst valgt en business model, der er særligt fordelagtig for startup- og scal eup-segmentet, hvor 60% - 80% af vores klienter befinder sig”, påpeger Per Christensen. Udvider markant Med større udvidelser i støbeskeen kommer Black Swans Exist selv til at skulle ansætte en hel del flere nye medarbejdere over den kommende tid – og til at håndtere denne rekruttering har virksomheden for nyligt ansat en Head of People and Culture med mange års rekrutteringserfaring.

Ganske vist må den sorte svane ikke jages i naturen – men i erhvervslivet er der jagtsæson hele året.

Af Michael Fahlgren

Så når gyllen udbringes, bidrager nitrifikationshæmmeren til at sikre at planternes ernæring, kvælstoffet, er tilgængeligt for planterne gennem længere tid, hvormed den del af kvælstoffet ikke bliver til drivhusgasser, men optages af planterne. Der med sikres landmanden et større udbytte. Midlet, der hedder Instinct, er blevet introduceret på markedet i år”, fortæller Lars Dinesen Biostimulanter virker afstressende Ganske vist har de såkaldte biostimulanter været kendt og brugt gennem længere tid i landbruget – ofte med et historisk set blakket ry, der skyldes at der er tale om produkter med et Som global forsknings- og udviklingsvirksomhed bygger Corteva Agriscience på mere end 100 års forskning og erfaring, med fokus rettet udelukkende mod udvikling af teknologier til styrkelse af landbruget over hele verden.

NYE SKAFFERTEKNOLOGIERMADPÅBORDET Af Michael Fahlgren 8 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

”

”Det er der, hvor vi som R&D-virksomhed mener at det er nye teknologier, der skal til. VFi ser desuden vigtigheden af at man kan arbejde på tværs af industrier og brancher for at finde frem til de løsninger, som sikrer en fremtidig landbrugspro duktion – også i Danmark. Som R&D-virksomhed har vi en historik; vi har gennem virkeligt mange år udviklet sprøjte midler til landbruget, hvilket er nødvendigt for at sikre en fø devareproduktion på højt niveau. Jeg taler her om fremtidens sprøjtemidler, der naturligvis lever op til standarder og miljø mæssige krav, og som kan introduceres i et dansk marked for at dække de aktuelle behov ude i markerne. Disse sprøjtemid ler kan være baseret på naturligt forekommende komponen ter og organismer. Desuden arbejde vi med såsæd i form af majs- og rapsfrø under varemærket Pioneer. Her taler vi om udvikling af de rigtige sorter med fuld fokus på investering i forædling af majs- og rapssorter til de danske landmænd”, uddyber Lars Dinesen.

Sikrer optimal fodring Ved udvikling af nye typer af fodermajs er der rigtigt mange hensyn at tage. Majsen skal fremover kunne klare sig i under mere ekstreme klimaforhold og stadig levere høje udbytter og ikke mindst sikre en optimal mælkeydelse. ”Når vi står overfor nye klimamæssige udfordringer, har vi alle rede midler, der kan tages i brug i det danske landbrug, og være med til at reducere udledningen af drivhusgas. Vi taler her om de såkaldte nitrifikationshæmmere, som iblandes husdyrsgylle.

Blue N er en naturligt forkommende bakterie, som sikrer at afgrøderne kan udnytte luftens naturlige indhold af kvælstof som en ekstra ernæringskilde. Corteva Agriscience er en del af det globale samfund og de udfordringer man står overfor, med en årlig tilvækst på 83 mio. nye mennesker på jorden (eller 158 pr. minut, red.) og i 2020 havde 2,73 mia. men nesker ifølge FN ikke adgang til tilstrækkeligt me get mad. Den udfordring bliver yderligere forværret af klodens klimaproblemer med de dertil hørende nødvendige reduktioner af drivhusgasser. I den sammenhæng spiller landbruget en afgørende rolle, blandt andet fordi vi bli ver nødt til at producere flere fødevarer under mere og mere ufordelagtige betingelser. Vi skal endda producere flere føde varer på et mindre areal. Det medfører alt andet lige, at vi skal komme med nye løsninger, der kan være medvirkende til at sikre en tilstrækkelig fødevareproduktion, hvilket bestemt også er relevant i en dansk sammenhæng og for dansk landbrug”, indleder Lars Dinesen, adm. direktør hos Corteva Agriscience.

Landbruget: En del af løsningen På trods af divergerende meninger i samfundet, mener Corteva at landbruget og landbrugets virksomheder og organisationer i høj grad en del af løsningen på disse udfordringer – og er be stemt ikke blot en del af årsagen. Dels er der et omgående behov for at finde løsninger til reducering af den aktuelle, overordne de klimapåvirkning, dels er der behov for at finde løsninger for umiddelbar implementering direkte i landbruget.

Instincts virkemåde sikrer at kvælstof i jorden, tilført som gylle eller kunstgødning, er tilgængeligt i længere tid for planten, da omdannelsen af ammonium til nitrat hæmmes. Dette er med til at øge udbytte og samtidig reducere udledningen af de kraftige drivhusgasser (GHG) (op til 51%) til atmosfæren.

• På verdensplan tæller Corteva Agriscience 21.000 medarbejdere spredt over hele verden

BlueN – HVORDAN VIRKER DET? BlueN sikrer at luftens naturlige indhold af kvæl stof kan udnyttes af planterne BlueN kommer ind i planten via dens spalteåbninger og koloniserer der efter imellem plantens celler. Efter påførsel på bla det, koloniserer BlueN hele planten og begynder at omdanne nitrogen til ammonium. Denne omdan nelse kræver ingen ekstra energi for planten. Det ammonium som produceres af BlueN kan nu bruges af plantens egne enzymer til at producere glutamin, som er en vigtig byggesten for plantens vækst og udvikling. indhold af stoffer af ikke altid kendt herkomst, som angiveligt får afgrøder til at vokse hurtigere og bedre. Imidlertid har flere producenter af støttestoffer til landbruget forsket og udviklet i disse midler, idet omfattende forskning viser at disse midler er gode til at støtte planter i et stresset miljø eller en stresset periode – og i denne sammenhæng er stress ofte resultatet af lave temperaturer og manglende nedbør. ”Vi er nu aktivt gået ind i udviklingen af biostimulanter, som kan styrke afgrødeproduktionen i Danmark på forskellige måder. Først og fremmest gennem produktet BlueN, som er naturligt forekommende. Når det udsprøjtes på afgrøden vil det sikre et tilskud af supplerende kvælstof til planterne; ikke fra jorden eller kunstgødningen, men optaget fra luften. Når disse bakterier (Methylobacterium symbioticum, red.) ud sprøjtes på en afgrøde, vil bakterien være medvirkende til at tilføre ekstra kvælstof gennem vækstperioden. Det er en helt ny teknologi, som vi arbejder intenst med, og introducerer til 2023-sæsonen til danske landmænd. Aktuelt er vi i gang med omfattende afprøvninger, og er nu introduceret i Tyskland, Frankrig og flere andre lande med succes”, påpeger Lars Di nesen. Nye teknologier kræver samarbejde Når der skal introduceres nye produkter og teknologier i land bruget kræves der et større samarbejde mellem landbrugets organisationer – og naturligvis de danske landmænd, der til dagligt har nok at bestille. ”Vi har stor respekt og ydmyghed for arbejdet, fordi det også kræver involvering af en række andre i det danske marked: konsulenter, landbrugsorganisationer og ikke mindst selv følgelig at få det ud og præsenteret. På trods af de udfordrin ger vi i landbruget står overfor som fx de klimamæssige, er der absolut behov for at vi i Danmark har en høj produktion af fødevarer i en meget høj standard. Landbruget er et væ sentligt erhverv i Danmark, og det er her at vi som Corteva Agriscience kan byde ind med teknologidelen”, fastslår Lars Dinesen.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 9

Landbruget er et væsentligt erhverv i Danmark, og det er her at vi som Corteva Agriscience kan byde ind med teknologidelen Lars Dinesen, adm. direktør hos Corteva Agriscience ”

FAKTA Vi har stor respekt og ydmyghed for arbejdet, fordi det også kræver involvering af en række andre i det danske marked: konsulenter, landbrugsorganisationer og ikke mindst selvfølgelig at få det ud og præsenteret.

Kvælstofgødning er vigtigt for at sikre et godt udbytte af en høj kvalitet i mange landbrugsafgrøder. En stor del af kvælstofgødningen består af ammonium. I jorden omdannes ammonium til nitrat gennem en naturlig proces, som kaldes nitrifikation. Hæmning af nitrifikation kan bidrage til en bedre kvælstofudnyttelse, og til det formål er en række nitrifikationshæmmere (også kaldet nitrifikationsinhibitorer, NI) blevet udviklet. NI bremser første trin af nitrifikationen i en periode, hvilket gør, at ammonium forbliver længere på ammoni umform i jorden. Dette er med til at reducere udvaskningen af kvælstof fra rodzonen i perioder med overskud snedbør. Typisk ser man en vækst på 7% i udbyttet og en reduktion af udledningen af drivhusgas med 51% ved brug af nitrifikationshæmmere.

På trods af de udfordringer vi i landbruget står overfor som fx de klimamæssige, er der absolut behov for at vi i Danmark har en høj produktion af fødevarer i en meget høj standard.

• Virksomheden råder og laboratorier og forsøgsgårde 150 steder i verden

• Produkterne fremstilles på anlæg med 100 placeringer Corteva arbejder med og skaber hele tiden nye teknologier, produkter og services, som gør land mænd mere produktive. I Danmark med fokus på svampe-, insekt- og ukrudtsmidler. Læs mere på www.corteva.com

Kilde: Landbrugsinfo

NITRIFIKATIONSHÆMMERE – HVORDAN VIRKER DE?

Direktør Mads Váczy Kragh, Erhvervshus Sjælland: “Med visionen i Biosolutions Zealand skalerer vi vores eksiste rende styrkeposition op i internationalt format. Vi giver virk somhederne nemmere adgang til den rigtige teknologi, så de kan skalere deres produktion. Målet er at skabe flere bæredyg tige virksomheder inden for biosolutions, da de skaber en høj værditilvækst og samtidig er med til at løse klimaudfordringer.”

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse bidrager med 46,6 mio. kr. fra REACT-EU. Blandt andet skal der investeres i nye testanlæg, som skal give virksomheder adgang til test og produktion fra laboratorieniveau til fuld skala.

Bestyrelsesformand hos FermHub Zealand Christopher K. Jensen: “Med midler fra Biosolutions Zealand kan vi videreudvikle fa ciliteten, så vi kommer tættere på ambitionen om at etablere et miljø, hvor både innovative opstartsvirksomheder, leverandører af udstyr og teknologi samt videninstitutioner kan samles for at videndele, skabe synergier og teste nye løsninger og teknologier i praksis.”

• Undersøgelse af, om der kan etableres et opskaleringsanlæg i den sydlige del af regionen.

Lars Visbech Sørensen, direktør for fødevareklyngen Food & Bio Cluster, der er co-lead i fyrtårnskonsortiet, siger: “Det er afgørende for biosolutions-virksomheders konkurrence evne, at der er optimale muligheder for at udvikle, teste og op skalere nye og innovative produkter og løsninger. Det får vi nu, og med forskere og videninstitutioner med ombord i konsortiet er vi samtidig sikret kontinuerligt opdateret viden, der kan bi drage til at løfte os op i og holde os i verdensklasse.”

• Investering i test-, demonstrations- og produktionsanlæg på lokationer i Kalundborg og Roskilde.

B ioteknologiske produkter som enzymer i va skepulver og alternative proteinkilder er ble vet til en styrkeposition på Sjælland og øerne. Her ligger en række af Danmarks bioteknolo giske virksomheder i et økosystem med unik ke produkter, viden og kompetencer. Nu skal det ambitiøse fyrtårnsprojekt Bioso lutions Zealand løfte hele sektoren yderligere op til interna tionalt niveau. Målet er at gøre Sjælland og øerne førende i verden inden for bioteknologi (biosolutions). Effekten af flere og bedre biosolutions-produkter vil være grøn vækst, eksport og grønne arbejdspladser - samt et betragteligt bidrag til den grønne omstilling. Bag fyrtårnsprojektet står et stort offentlig-privat konsortium med Erhvervshus Sjælland i spidsen. Danmarks Erhvervs fremmebestyrelse har i februar besluttet at støtte Biosolutions Zealand med 60 mio. kr. fra REACT-EU. Projektets budget er efterfølgende blevet justeret som led i sagsoplysningen, hvil ket betyder, at projektets samlede tilsagn er ca. 46,6 mio. kr. fra BestyrelsenREACT-EU.udmønter i alt 595 mio. kr. som opfølgning på an befalingerne fra de regionale vækstteams. Med den politiske aftale En ny reformpakke for dansk økonomi har regeringen sammen med en række af Folketingets partier afsat yderligere 500 mio. kr. til at fremtidssikre danske styrkepositioner i de kommende REACT-EU-midlerneår. skal anvendes inden midten af 2023, og konsortiet tager derfor med det samme fat i den største udfordring: At skabe demonstrations-, opskalerings- og test faciliteter i verdensklasse inden for biofermentering og bioraf finering. Anlæggene skal i de kommende år opbygges på Tek nologisk Institut, DTU, RUC og hos virksomheder i regionen. Med REACT-EU-midlerne fra Danmarks Erhvervsfremme bestyrelse planlægger Biosolutions Zealand at igangsætte en række delprojekter: • Investering i laboratorieudstyr og lignende hos DTU, RUC og Teknologisk Institut, som kan benyttes af studerende, forskere og virksomheder.

Blandt de deltagende virksomheder i konsortiet er FermHub Zealand i Gørlev, som er ved at etablere en demonstrationsfa cilitet navnlig målrettet opstartsvirksomheder, der giver disse virksomheder mulighed for at demonstrere og optimere bæ redygtige fermenteringsbaserede biosolutions.

Stort offentligt-privat konsortium vil udvikle erhvervsfyrtårn, der skal løfte Sjælland og øerne til en international førerposition inden for biosolutions.

Steen Munk, kreditdirektør i Nykredit og medlem af Dan marks Erhvervsfremmebestyrelse: “Biosolutions Zealand er innovativt, ambitiøst og godt tænkt.”

• Fokus på udvikling af en kandidatuddannelse inden for biosolutions samt tiltrækning og styrkelse af kompetencer ne inden for biosolutions.

TESTANLÆG, UDSTYR OG UDDANNELSE: 46,6 MIO. SÆTTER GANG I SJÆLLANDS VISION I VERDENSKLASSE

OM BIOSOLUTIONS

Konsortiet er organiseret i en styregruppe med Erhvervshus Sjælland som ansøger, mens Food & Bio Cluster Denmark er co-lead og har en væsent lig rolle i projektet. Knowledge Hub Zealand og Kalundborg Symbiose er medlemmer af styre gruppen. Konsortiets advisory board har Food and Bio Cluster Denmark som formand. Videnin stitutioner som Københavns Universitet og RUC, virksomheder, Dansk Industri, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer er øvrige deltagere. Seks større virksomheder er økonomiske partnere og har vigtige roller i projektets hovedaktiviteter. Projektet forventer at rekruttere yderligere 20 SMV’er og store virksomheder som økonomiske partnere undervejs i forløbet. Læs mere på www.ehsj.dk FAKTA

Sjællands koncentration af bioteknologiske virksomheder er en styrkeposition, der er afsæt for fyrtårnsprojektet Biosolutions Zealand. Foto: Jesper Voldgaard

10 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

• Styrkelse af økosystemet inden for biosolutions ved fx at etablere innovationssamarbejder mellem virksomheder og universiteter.

Han deltog i det regionale vækstteam for Sjælland, som i for året 2021 anbefalede udviklingen af et erhvervsfyrtårn med fokus på biosolutions: “Mange danske virksomheder er allerede helt fremme i front med udvikling af innovative, grønne løsninger. Men hvis vores erhvervsliv også i fremtiden skal kunne klare sig i den inter nationale konkurrence, er det afgørende med store, tværgående indsatser, hvor eksisterende styrkepositioner skaleres op. Derfor er det meget positivt at se, hvor mange partnere der er med i eller bakker op om det sjællandske fyrtårn.”

FAKTA OM LOKALE ERHVERVSFYRTÅRNE

I september 2021 indgik Danmarks Erhvervsfremmebestyrel se en aftale med erhvervsministeren om at følge op på anbefa lingerne fra de regionale vækstteams og udmønte midlerne fra REACT-EU til de lokale erhvervsfyrtårne. Med aftalen af 6. december 2020 om Stimuli og grøn genop retning er der afsat 500 mio. kr. fra REACT-EU til opfølgning på anbefalingerne fra de regionale vækstteams. Endvidere har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afsat 95 mio. kr. til ud vikling af de otte lokale erhvervsfyrtårne. Disse midler blev 1. oktober 2021 udbudt i åben konkurrence på tværs af landsdele med et overordnet krav om geografisk balance i fordelingen af Danmarksmidler. Erhvervsfremmebestyrelse har på sit møde den 2. februar 2022 besluttet at udmønte de 595 mio. kr. til de otte erhvervsfyrtårne på følgende måde: De særlige REACT-EU-midler er målrettet en grøn og digital genstart efter COVID-19-pandemien. Med aftalen om En ny reformpakke for dansk økonomi er der afsat yderligere 500 mio. kr., herunder 400 mio. kr. fra EU’s strukturfonde, som udmøntes af Danmarks Erhvervsfremme styrelse samt 100 mio. kr. fra EU’s Fond for Retfærdig Omstil ling, til udviklingen af de lokale erhvervsfyrtårne i de kom mende Regeringenår. vil i foråret 2022 nedsætte partnerskaber med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, de tværkommunale erhvervshuses bestyrelser i de pågældende landsdele samt de lokale konsortier, der modtager midler til at udføre indsatsen med at opbygge erhvervsfyrtårnene. Partnerskaberne skal un derstøtte den langsigtede udvikling af erhvervsfyrtårnene.

Bemærkning: Der er indtil videre givet delvist tilsagn, og ovenstående er derfor en midlertidige vurdering af budgetopdelingen i forhold til aktiviteterne i ansøgningen.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 11

Overblik over budget for de vigtigste partnere ErhvervshusSjælland Food & BioDenmarkCluster HubKnowledgeZealand GuldborgsundKommune KU Food DTU RUC FermhubZealand KalundborgSymbiose Samlet budget i fyrtår net for partneren (kr.) 4,4 mio. 4,4 mio. 1,8 mio. 1,9 mio. 3 mio. 8,9 mio. 4,5 mio. 14,4 mio. 800.000 kr.

I foråret 2021 kom de regionale vækstteams med anbefalinger til regeringen om, hvordan man med udgangspunkt i lokale styrker og potentialer kan udvikle otte lokale erhvervsfyrtår ne, der fremtidssikrer danske styrkepositioner, skaber vækst og sikrer arbejdspladser.

BusinessReview går i dybden med dansk erhvervsliv Vi bringer dig de nyeste strømninger i din branche Følg os på businessreview.dk og Linkedin Shutterstock.Foto: Medic health GrønlandBusinessEjendommeSmartByggeriTransportGrøntIndustriDigitaliseringLedelseBiotekForbrugogLogistikogAnlægCitiesLeasure