Nyt fra Parkmuseerne. Nr. 2, 25. januar 2017

Page 4

Af Anders Højberg Kamp og Louise Trier

”Når ISIS bomber kulturskatte, mister jeg min identitet” Heldigvis bevarer Davids Samling kunstskatte som dem, der bliver sprængt i stykker i Irak og Syrien, siger den danske forfatter og læge bag Dagbog fra Syrien, Haifaa Awad.

En brølende løve på et bronzekar. En elfen­ benskriger til hest. Og en kamel på en dolk af bjergkrystal stirrer mod Haifaa Awads klare og udtryksfulde øjne et sted i de glimtende gange i Davids Samling. “Før i tiden, dengang Syrien var stabil, kunne jeg godt tænke, at det her hører hjemme i Syrien og Mellemøsten, men nu tænker jeg, at det er godt, at nogle overhovedet bevarer kunsten,” siger Haifaa Awad, mens fotogra­ fen gør sit udstyr klar mellem glasmontre, der udstiller gamle, islamiske klenodier: Metalfigurer, tekstiler, malerier og kera­ mik. Med over 2.000 genstande fra 1200 års kunsthistorie er det lille, danske museum en af verdens væsentligste formidlere af isla­ misk kunst. Og formidlingen er vigtig, understreger Haifaa Awad, som før har holdt foredrag på stedet om den humanitære katastrofe i Syrien. Hun kom til Danmark i begyndelsen af 1990’erne, dengang hendes syriske mor og irakiske far flygtede til Danmark fra Saddam Husseins diktatur i Irak. I dag arbejder hun som læge på Glostrup Hospital. Hun blev landskendt i Danmark for sin bog En læges dagbog fra Syrien om hen­ des oplevelser som frivillig læge i et nord­ syrisk felthospital i 2013, mens bomberne faldt, og sårede civile og krigssoldater blev båret ind time for time.

ISIS BOMBER HISTORIEN VÆK

Når hun i dag har den holdning, at det er enestående, at et museum som Davids Sam­ ling kan fremvise Mellemøstens kunstskatte, er det blandt andet på grund af krigen i Syrien, som Haifaa Awad selv er en del af. Hun så med egne øjne, hvordan unik kultur­ arv blev ødelagt.

“Om man er kristen syrer, sekulær syrer eller muslimsk syrer, er historien vigtig.” “Jeg føler som syrer, at en del af min historie er blevet bombet væk, så det er fantas­tisk, at steder som Davids Samling kan give ind­ blik i Mellemøstens kultur, og hvad vores historie rummer,” siger hun og henviser til ISIS, der målrettet går efter at sprænge fortidens monumenter og kulturelle kleno­ dier i småstykker. Vi går ned ad Davids Samlings gange. Vi passerer et stort, interaktivt kort over Det Osmanniske Riges udbredelse. Vi ser det finere håndværk, der prægede Mellemøsten, og forstår, hvor langt fremme de var i

forhold til tiden. Videnskabeligt, sprogligt, kulturelt. “Davids Samling har en interkulturel dimen­ sion, som giver os forståelse for, hvem syrerne er. Museet formidler kultur fra lande, der har været med til at forme alfa­ betet, med til at forme landbruget og med til at forme vores civilisation, og det gør, at vi lettere kommer hinanden ved. Det er vigtigt, at vi kender for eksempel de syriske flygtninges historie, og hvad de kommer fra. At de ikke er en flok barbarer,” siger hun.

OFRER SIG FOR FORTIDEN

Det er vigtigt at forstå, at næsten alle syrere – og muslimer – står sammen mod ISIS, siger hun, og det er her, kunsten og kulturen er vigtig. “Om man er kristen syrer, sekulær syrer eller muslimsk syrer, er historien vigtig. Jeg har venner, der støtter det syriske regime, ven­ ner som er imod det, og alle er forfærdede over, at de historiske genstande bliver øde­ lagt. Vi taler om genstande, der har dan­ net vores fælles referencer og historie. Det, der er vigtigt at forstå ved kulturarven, er, at ISIS’ ideologi går ud på at skræmme folk og fratage syrernes deres identitet ved at øde­ lægge kunsten og kulturen, der binder os sammen.” I Syrien mødte hun amatørarkæologer, som samarbejder på begge sider af krigen, og som smugler kunst og arkitektur ud af landet. “Søjler er ikke bare søjler mere. De er blevet en åndelig kamp mod fortabelse.” Hun fortæller en historie om den oldgamle syriske ruinby – og eftertragtede turistmål – Palmyra med historiske porte, templer, søjler og pladser. Hvordan ISIS har ødelagt byen. Hvordan en 80-årig bestyrer af byen gemte genstande væk, inden ISIS kom. At han nægtede at udlevere oplysninger, da de torturerede ham. At hans mund forblev lukket, da de dræbte ham. Han gik i døden for noget, der var større end ham selv, siger Haifaa Awad.

FREMMER INTEGRATIONEN

Fordi Davids Samling bevarer og udstiller den historiske, islamiske kultur, kan museet potentielt betyde en masse for muslimer, flygtninge og integrationen, siger hun på Restaurant SULT, hvor vi drikker kaffe. “Davids Samling er en form for anerkendelse for indvandrere og deres efterkommere. Jeg er født i Damaskus, min lillesøster er født i Hillerød. Hun er ikke opvokset med den

Den 80 år gamle bestyrer af ruinbyen Palmyra blev tortureret og dræbt af ISIS uden at afsløre de mange genstande han havde nået at gemme før angrebet, fortæller Haifaa Awad. Foto: Josefine Amalie Christensen

samme syriske arv, som jeg er, og alligevel opsøgte hun Davids Samling af egen inte­ resse, fordi hun som nydansker ville lære sine egne rødder at kende. Og det har givet hende lyst til at lære mere om, hvor hun selv kommer fra.”

”I hendes lillesøsters tilfælde har Davids Samling været med til at udfylde tomrummet af rodløshed.” Og det er vigtigt for dem, der er kom­ met hertil, siger hun. For selvom man taler flydende dansk og spiller fodbold, kan man som nydansker både føle og se, at man ikke ligner de andre danskere. Der mangler et eller andet, og i hendes lillesøsters tilfælde har Davids Samling været med til at udfylde tomrummet af rodløshed. “Davids Samling kan vise, hvor rig den isla­ miske kultur er, hvor meget den har udvik­ let sig gennem 1200 år, og at der er mange forskellige måder at være muslim på,” siger Haifaa Awad. Hun er overbevist om, at kunsten og kultu­ ren, hvad enten det er Davids Samling eller hendes egne tekster, er med til at skabe for­ ståelse og udvikle folks holdninger. Næste år udkommer hun med en endnu en bog om det at være syrer set gennem sin fami­ lies øjne.

Om Davids Samling Davids Samling er stiftet af den danske højesteretssagfører og kunstsamler Christian Ludwig David. Museet åbnede i 1948 og er opdelt i tre afdelinger: En islamisk samling, en samling af europæisk interiør og kunsthåndværk fra 1700-tallet og en samling af nyere dansk kunst, der blandt andet omfatter 11 værker af Vilhelm Hammershøi.

BLÅ BOG Haifaa Awad Født 1. februar 1986 i Damaskus af en irakisk far og en syrisk mor. Læge, foredragsholder og forfatter Kom til Danmark i 1993 på flugt fra Saddam Husseins styre i Irak. Uddannet i medicin på Københavns Universitet. Har udgivet e-bøgerne En læges dagbog fra Syrien og En læges dagbog fra Syrien II om sine oplevelser som frivillig læge på et felthospital under krigen i Syrien. Hendes første bog blev bragt i uddrag i Dag­ bladet Information. Den 10. artikel i rækken, Ved at løbe tør for ord, blev avisens mest læste på deres hjemmeside nogensinde. Hun har været stifter af Dansk Arabisk Ungdom og fremtrædende medlem af Dansk Ungdoms Fællesråds rådgivende organ Ny-Dansk Ungdomsråd.

www.parkmuseerne.dk #parkmuseerne Følg os på


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.