Page 1

NR. 2, 25. JANUAR 2017

PARKMUSEERNE NY T FR A KØBENHAVNS GRØNNE MUSEUMSKVARTER

Af Anders Højberg Kamp

I biffen med cocktails og gourmet Veninder og kærestepar mødtes til film, tapas og cocktails i biografen Cinemateket, der hver uge giver publikum ekstra­ ordinære filmoplevelser Foto: Josefine Amalie Christensen

SEKS OASER: DRØM DIG VÆK TIL EKSOTISKE HIMMELSTRØG S. 3

BESØG DAVIDS SAMLING MED LÆGEN BAG DAGBOG FRA SYRIEN

S. 4

Klokken er passeret 17. De lange rækker af kvadratiske borde med hvid dug bliver stille og roligt indtaget. De fleste gæster kommer i par og sætter sig over for hinanden. Her er hovedsageligt kvinder i alle aldre. Tjenerinder kommer til syne med bakker fra det åbne køk­ ken, hvor hvidklædte kokke gør retten klar: En tallerken tapas med kartoffelsuppe, røget svineskank med choucroute og gedeost med syltede rødløg. Bag bardisken blander en bartenderinde den rette dosering af hvidvin og sprite til en drink. En såkaldt spritzer, der nydes af gæsterne inden aftenens forestilling: Det franske krigs­ drama En lang forlovelse med den kønne skuespillerinde Audrey Tautou i hovedrollen. Restaurant SULT’s mange nyankomne gæster har købt billet til biografen Cinematekets månedlige arrangement Film, Tapas & Cock­ tails. En billet til 210 kroner, som består af både mad, drinks og aftenens forestilling. Ved et af bordene sidder to kvinder, som har spist dagens ret. Line Baasch på 45 år og Gro Georg Jensen på 53 år. De er kokke, og de kan lide maden. “Men jeg forstår ikke, at filmen først begyn­ der klokken 19, når vi allerede skulle komme klokken 17. Jeg har lige spurgt oppe i baren,” siger den ene bramfrit. “Så skal man sidde her i halvanden time fra nu og vente.” To kvinder ved deres side bryder ind i sam­ talen. “Bare rolig. Filmen begynder klokken 18,” fortæller de. Misforståelsen rettet. Alle griner. “Nå, men så er alt perfekt.”

PUNK OG KÆRLIGHED

”Tell me about it, stud.” En gæst har taget det rigtige outfit på til Grease sing-along – premieren på et nyt syng-med-koncept i rækken af Cinema­tekets mange særarrangementer. Samtlige røde sæder blev fyldt, men sangglade rockabillies fik heldigvis chancen igen til to ekstravisninger.

Ikke langt derfra sidder to unge sortklædte kvinder, Stella Reinholdt og Tanja Nørgaard, som arbejder i det kreative Nørrebro-rum Pretty Punk, der blandt andet tilbyder hårklip og tattoos.

“Vi er her mest på grund af filmen, og så lød det hyggeligt. Vi troede, der var buffet, så vi er glædeligt overraskede,” fortæller de. Den ene har set filmen og holder meget af instruktø­ ren Jean-Pierre Jeunet, som også instruerede Amelié, der blev set af flere hundredetusinde mennesker i biograferne landet over. Portugisiske Carmein Navalhas fylder i dag 29 år. Hun er inviteret herind af sin kæreste, Manuel Correia, fordi Carmein elsker franske film. Suppen var også god. Som forord til filmen spørger Cinematekets programredaktør, Rasmus Brendstrup, om maden smagte godt, og folk svarer højt ja, så højt at kokkene efter sigende kan høre det. Han præsenterer filmen, som var den for feinschmeckere. En film inspireret af tyver­ nes alvorlige impressionisme og stumfilmens komik og elegance. Filmen begynder. Første Verdenskrig lakker mod enden. Fem soldater sendes i døden mel­ lem en tysk og en fransk skyttegrav. Herun­ der 19-årige Mathildes forlovede. Soldaterne formodes døde, men det er svagt dokumen­ teret. Efter krigen begynder hun en indædt detektivjagt for at finde sin forlovede, død eller i live.

“DET HANDLER OM FÆLLESSKAB”

Bag lærredet siger Rasmus Brendstrup, at Cinemateket går efter at skabe anderledes helhedsoplevelser. Det her er blot et af mange arrangementer, der gør Cinemateket til en speciel biograf. Fortsættes på næste side


Af Louise Trier

Tre fabeldyr og deres naturlige forklaringer

Historisk teori: Fabeldyr stammer fra dinosaur

Dragen Et stort øglelignende dyr, som findes i forskellige udgaver i Europa, Mellemøsten og Asien. Den europæiske drage kan være inspireret af fund af uldhåret næsehorn, hvis kranium ligner et stort dyr med næb. Længere østpå har dragerne ofte mærkværdige, krøllede horn, som kan stamme fra de forhistoriske giraffer Giraffokeryx og Sivatherium, der mindede om en blanding af giraffer og hjorte. Illustration: Sivatherium

Griffen, dragen og enhjørning­ en har en naturlig forklaring og er ikke bare fri fantasi, fortæller Bent Lindow, der forsker i fortidens dyr og planter på Statens Naturhistoriske Museum. Grif på tekstilfragment fra den østislamiske verden eller Kina, 13. århundrede. Davids Samling.

Hvordan blev skeletterne til fabeldyr? Hvis du pludselig finder en lårbensknogle på én meter og ikke umiddelbart kender til nogen mennesker eller dyr, der passer til, så vil du lede efter en forklaring. Har du så for nylig hørt en god historie om et fantastisk dyr, er det måske den bedste forklaring. Skelet­fundene har på den måde medvirket til, at de fantastiske dyr fik mere og mere faste kendetegn og blev til de fabeldyr, vi kender fra myter og eventyr.

Hvad går teorien om fabeldyr og dinosau­ rer ud på? Videnskabsfolk har i årevis talt om, at der kunne være en sammenhæng mellem fabel­ dyr og fund af skeletter fra dinosaurer og andre forhistoriske dyr. Det er jo ikke kun nutidens arkæologer, der finder forhistoriske skeletter. Det gjorde vores forfædre også. Først i år 2000 satte historikeren Adrienne Mayor sig for at finde ud af, om der var et sammenfald mellem findesteder for store forekomster af dinosaurskeletter, og de områder hvor myter om bestemte fabeldyr er opstået. Kan du give et eksempel? Historikeren Adrienne Mayor fandt ud af, at griffen formentlig udspringer af dinosaur-arten Protoceratops (se billede). Der findes en stor forekomst af skeletter fra Protoceratops i Gobi-ørkenen nord for Sor­ tehavet. Her huserede folkeslaget Skyterne, hvor myten om griffen er opstået. Protoce­ ratops’ skelet har mange ligheder med en grif på grund af sit næb, de fire ben og en nakkekrave, der kan ligne ører.

Fortsættelse fra første side “Hvis man har noget tid til at snakke om filmen bagefter, eller måske varme op til den, får folk den grundlæggende følelse af at være sammen med hinanden, og det er derfor, vi går i biografen. Det handler om fællesskab og en helhedsoplevelse,” siger programredak­ tøren. Cinemateket arbejder med mange forskel­ lige pakker. Der er drink-along, hvor folk drikker drinks og råber skål inde i biografen. Der er sing-along til film som Grease, hvor en burger-buffet udgør optakten, og en øl åbner op for syngende ganer. Der er Friday Late Night, hvor en DJ vender plader inden en musikfilm. Og så er der visninger med film­ eksperter, der introducerer filmene og lægger op til diskussion bagefter.

Hvilke beviser er der for teorien? Vi ved med sikkerhed, at vores forfædre har fundet skeletter af forhistoriske dyr, men vi mangler skriftlige kilder, der viser, at fundene førte direkte til myter om fabeldyr. Teorien er alligevel videnskabe­ ligt anerkendt, fordi de geografiske sam­ menfald mellem fund og fabeldyr er så iøjnefaldende.

På Geologisk Museum kan du se datidens enhjørningehorn i form af en narhvalstand. Her: Albrecht Dürer: Bortførelse på enhjørning, 1516. Statens Museum for Kunst.

BARN I KRIG

Efter En lang forlovelse går et nydeligt klædt, ældre par ud af salen. Manden er tidligere advokat, kvinden har arbejdet med design for Arne Jacobsen. De præsenterer sig som Ursula og Niels-Henrik Ussing. Hun er selv krigsbarn, født i polske Gdansk, som blev Nazitysklands første krigsmål. “Jeg har oplevet bomberne falde som barn, så jeg kunne relatere til filmen. Den er som et langt musikstykke, der holder takten. Man lever med filmen, fordi den viser det gode midt i rædslerne. Den bevæger sig mellem fortvivlelse og håb, og i disse tider, med så meget ondskab i verden, er det balsam,” siger hun på det fineste rigsdansk med et stort smil.

Flere særlige oplevelser i Cinemateket Ønskefilm Film som vises på opfordring fra publikum. Alle kan ønske en film på Cinematekets website. Sing-along Syng eller dans med på Grease, Dirty Dancing og andre populære musicalfilm. Blind chance Nyt koncept, hvor filmen er en overraskelse. Friday Late Night Musikfilm, koncerter og DJ. Filmuniversitetet Banebrydende filmklassikere vises med introduktion fra eksperter.

Enhjørningen En hest med et enkelt horn i panden. Enhjørningens horn var i høj kurs i middel­ alderen, da man troede, at hornet kunne modvirke gift og dårlig potens. Men i 1638 afslørede den danske videnskabsmand Ole Worm, hvad mange fiskere i Nordatlanten allerede vidste: hornet er narhvalens hjørnetand. Illustration: Narhval. Tegning fra Statens Naturhistoriske Museum.

Griffen Ligner en fugl med vinger og næb, men har fire ben, ører og fødder som en løve. Myten om griffen udspringer formentlig af fund af dinosaurarterne Protoceratops og Psittacosaurus. Illustration: Protoceratops

www.parkmuseerne.dk #parkmuseerne Følg os på


Det er hamrende koldt. Skal du ikke til Thailand? Fortvivl ej. Her er seks oaser, hvor du kan drømme dig væk til eksotiske himmelstrøg.

1

5

FARVERIGE DJIBOUTI

PRINSESSENS ORIENTALSKE FORNEMMELSER

Kunstneren Peter Bonnén er faldet for det lille afrikanske land Djibouti og befolk­ ningens usædvanlige brug af stærke farver overalt i gadebilledet. Davids Samling viser en særudstilling med Bonnéns fotografier. Davids Samling, ”Djiboutis Farver – Foto­ grafier af Peter Bonnén” til 16. april 2017

Orienten var højeste mode i 1700-tallet, også ved det danske hof. For at imponere sine gæster fik prinsesse Sophie Hedevig indret­ tet sit tårnkammer med moderigtige, asiatiske impulser fra gulv til loft. Rosenborg, Prinsessens lakerede kabinet

2

6

SOL OVER AMALFIKYSTEN

HEMMELIGE KYS UNDER DEN JAPANSKE MÅNE

Følg i fodsporene på P.S. Krøyer til sydens sol og azurblå hav. Mange af 1800-tallets store, danske malere rejste til Sydeuropa for at studere naturen, lyset, de antikke ruiner og det lokale liv. Deres indtryk endte på et lærred, og i dag kan vi se en del af maleri­ erne i Stockholmsgade. Den Hirschsprungske Samlings permanente udstilling

”Alt hvad jeg ved om kvinder, har jeg lært af Mizoguchi,” sagde filminstruktøren Fass­ binder om sin japanske instruktørkollega. Berusende kærlighed og knuste drømme er temaet for Cinematekets aktuelle serie med japanske filmklassikere. Programmet byder også på saké-smagning og stegte nudler. P.S. Krøyer: Bugten ved Amalfi. Udsigt fra Albergo della Luna. 1890. Den Hirschsprungske Samling.

Cinemateket, “Japanske klassikere – kærlighedens smerte”, til 3. marts 2017

3

2

REGNSKOVENS EKSOTISKE VÆKSTER

Luftfugtigheden er høj i det tropiske klima i Palmehuset. Midt mellem regnskovens man­ grove finder du koglepalmer, der stammer fra dinosaurernes tid, og kæmpe-åkanden Victoria, der kan bære et menneske og kun blomstrer om natten.

de

e

3

ROSENBORG

Parkmuseernes billet kan købes på de seks museer.

5

lvg

Få mere information på www.parkmuseerne.dk

ad

e

1

ad dg Vo l

seg ad

e rk et æ

ses

ENS HA

rin np Kro

NG

VE

6

KO

CINEMATEKET

de m

de

La n

ga

DAVIDS SAMLING

Øs te r

BO

ers

N I S K HA TA VE

Go th

Redaktion og skribenter: Anders Højberg Kamp og Louise Trier

l Vo

e

SMK – Statens Museum for Kunst, ”Japanomania” til 23. april 2017

www.parkmuseerne.dk presse@parkmuseerne.dk

Ø

er st

Ø

Japansk og nordisk æstetik har meget til fælles. Allerede i 1800-tallet bejlede nogle af de største nordiske kunstnere til landet med de blomstrende kirsebærtræer. Oplev den japanske påvirkning i værker af blandt andre Edvard Munch og Vilhelm Hammershøi.

d ga

d

st er

Fa r

JAPANSK SKØNHED I NORDEN

Ø

ad sg im

ag

STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM

For 195 kroner får du gratis adgang til ét besøg på hver af de seks parkmuseer. Det giver en samlet besparelse på cirka 50 %. Og du har endda god tid til at bruge billetten, for den er gyldig et helt år.

e

A NL Æ G

4

RE ST

Vidste du, at du kan besøge 6 museer med 1 billet?

4

SMK

lv ga

Botanisk Have, Palmehuset

UDGIVER Parkmuseernes sekretariat c/o Statens Museum for Kunst Sølvgade 48–50 1307 København K Telefon: 2552 7175

c Sto

DEN HIRSCHSPRUNGSKE SAMLING

e

ad

sg

lm

o kh


Af Anders Højberg Kamp og Louise Trier

”Når ISIS bomber kulturskatte, mister jeg min identitet” Heldigvis bevarer Davids Samling kunstskatte som dem, der bliver sprængt i stykker i Irak og Syrien, siger den danske forfatter og læge bag Dagbog fra Syrien, Haifaa Awad.

En brølende løve på et bronzekar. En elfen­ benskriger til hest. Og en kamel på en dolk af bjergkrystal stirrer mod Haifaa Awads klare og udtryksfulde øjne et sted i de glimtende gange i Davids Samling. “Før i tiden, dengang Syrien var stabil, kunne jeg godt tænke, at det her hører hjemme i Syrien og Mellemøsten, men nu tænker jeg, at det er godt, at nogle overhovedet bevarer kunsten,” siger Haifaa Awad, mens fotogra­ fen gør sit udstyr klar mellem glasmontre, der udstiller gamle, islamiske klenodier: Metalfigurer, tekstiler, malerier og kera­ mik. Med over 2.000 genstande fra 1200 års kunsthistorie er det lille, danske museum en af verdens væsentligste formidlere af isla­ misk kunst. Og formidlingen er vigtig, understreger Haifaa Awad, som før har holdt foredrag på stedet om den humanitære katastrofe i Syrien. Hun kom til Danmark i begyndelsen af 1990’erne, dengang hendes syriske mor og irakiske far flygtede til Danmark fra Saddam Husseins diktatur i Irak. I dag arbejder hun som læge på Glostrup Hospital. Hun blev landskendt i Danmark for sin bog En læges dagbog fra Syrien om hen­ des oplevelser som frivillig læge i et nord­ syrisk felthospital i 2013, mens bomberne faldt, og sårede civile og krigssoldater blev båret ind time for time.

ISIS BOMBER HISTORIEN VÆK

Når hun i dag har den holdning, at det er enestående, at et museum som Davids Sam­ ling kan fremvise Mellemøstens kunstskatte, er det blandt andet på grund af krigen i Syrien, som Haifaa Awad selv er en del af. Hun så med egne øjne, hvordan unik kultur­ arv blev ødelagt.

“Om man er kristen syrer, sekulær syrer eller muslimsk syrer, er historien vigtig.” “Jeg føler som syrer, at en del af min historie er blevet bombet væk, så det er fantas­tisk, at steder som Davids Samling kan give ind­ blik i Mellemøstens kultur, og hvad vores historie rummer,” siger hun og henviser til ISIS, der målrettet går efter at sprænge fortidens monumenter og kulturelle kleno­ dier i småstykker. Vi går ned ad Davids Samlings gange. Vi passerer et stort, interaktivt kort over Det Osmanniske Riges udbredelse. Vi ser det finere håndværk, der prægede Mellemøsten, og forstår, hvor langt fremme de var i

forhold til tiden. Videnskabeligt, sprogligt, kulturelt. “Davids Samling har en interkulturel dimen­ sion, som giver os forståelse for, hvem syrerne er. Museet formidler kultur fra lande, der har været med til at forme alfa­ betet, med til at forme landbruget og med til at forme vores civilisation, og det gør, at vi lettere kommer hinanden ved. Det er vigtigt, at vi kender for eksempel de syriske flygtninges historie, og hvad de kommer fra. At de ikke er en flok barbarer,” siger hun.

OFRER SIG FOR FORTIDEN

Det er vigtigt at forstå, at næsten alle syrere – og muslimer – står sammen mod ISIS, siger hun, og det er her, kunsten og kulturen er vigtig. “Om man er kristen syrer, sekulær syrer eller muslimsk syrer, er historien vigtig. Jeg har venner, der støtter det syriske regime, ven­ ner som er imod det, og alle er forfærdede over, at de historiske genstande bliver øde­ lagt. Vi taler om genstande, der har dan­ net vores fælles referencer og historie. Det, der er vigtigt at forstå ved kulturarven, er, at ISIS’ ideologi går ud på at skræmme folk og fratage syrernes deres identitet ved at øde­ lægge kunsten og kulturen, der binder os sammen.” I Syrien mødte hun amatørarkæologer, som samarbejder på begge sider af krigen, og som smugler kunst og arkitektur ud af landet. “Søjler er ikke bare søjler mere. De er blevet en åndelig kamp mod fortabelse.” Hun fortæller en historie om den oldgamle syriske ruinby – og eftertragtede turistmål – Palmyra med historiske porte, templer, søjler og pladser. Hvordan ISIS har ødelagt byen. Hvordan en 80-årig bestyrer af byen gemte genstande væk, inden ISIS kom. At han nægtede at udlevere oplysninger, da de torturerede ham. At hans mund forblev lukket, da de dræbte ham. Han gik i døden for noget, der var større end ham selv, siger Haifaa Awad.

FREMMER INTEGRATIONEN

Fordi Davids Samling bevarer og udstiller den historiske, islamiske kultur, kan museet potentielt betyde en masse for muslimer, flygtninge og integrationen, siger hun på Restaurant SULT, hvor vi drikker kaffe. “Davids Samling er en form for anerkendelse for indvandrere og deres efterkommere. Jeg er født i Damaskus, min lillesøster er født i Hillerød. Hun er ikke opvokset med den

Den 80 år gamle bestyrer af ruinbyen Palmyra blev tortureret og dræbt af ISIS uden at afsløre de mange genstande han havde nået at gemme før angrebet, fortæller Haifaa Awad. Foto: Josefine Amalie Christensen

samme syriske arv, som jeg er, og alligevel opsøgte hun Davids Samling af egen inte­ resse, fordi hun som nydansker ville lære sine egne rødder at kende. Og det har givet hende lyst til at lære mere om, hvor hun selv kommer fra.”

”I hendes lillesøsters tilfælde har Davids Samling været med til at udfylde tomrummet af rodløshed.” Og det er vigtigt for dem, der er kom­ met hertil, siger hun. For selvom man taler flydende dansk og spiller fodbold, kan man som nydansker både føle og se, at man ikke ligner de andre danskere. Der mangler et eller andet, og i hendes lillesøsters tilfælde har Davids Samling været med til at udfylde tomrummet af rodløshed. “Davids Samling kan vise, hvor rig den isla­ miske kultur er, hvor meget den har udvik­ let sig gennem 1200 år, og at der er mange forskellige måder at være muslim på,” siger Haifaa Awad. Hun er overbevist om, at kunsten og kultu­ ren, hvad enten det er Davids Samling eller hendes egne tekster, er med til at skabe for­ ståelse og udvikle folks holdninger. Næste år udkommer hun med en endnu en bog om det at være syrer set gennem sin fami­ lies øjne.

Om Davids Samling Davids Samling er stiftet af den danske højesteretssagfører og kunstsamler Christian Ludwig David. Museet åbnede i 1948 og er opdelt i tre afdelinger: En islamisk samling, en samling af europæisk interiør og kunsthåndværk fra 1700-tallet og en samling af nyere dansk kunst, der blandt andet omfatter 11 værker af Vilhelm Hammershøi.

BLÅ BOG Haifaa Awad Født 1. februar 1986 i Damaskus af en irakisk far og en syrisk mor. Læge, foredragsholder og forfatter Kom til Danmark i 1993 på flugt fra Saddam Husseins styre i Irak. Uddannet i medicin på Københavns Universitet. Har udgivet e-bøgerne En læges dagbog fra Syrien og En læges dagbog fra Syrien II om sine oplevelser som frivillig læge på et felthospital under krigen i Syrien. Hendes første bog blev bragt i uddrag i Dag­ bladet Information. Den 10. artikel i rækken, Ved at løbe tør for ord, blev avisens mest læste på deres hjemmeside nogensinde. Hun har været stifter af Dansk Arabisk Ungdom og fremtrædende medlem af Dansk Ungdoms Fællesråds rådgivende organ Ny-Dansk Ungdomsråd.

www.parkmuseerne.dk #parkmuseerne Følg os på

Nyt fra Parkmuseerne. Nr. 2, 25. januar 2017  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you