Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

Side 6 En stud.jur’s karrirevalg

48. årgang · Marts · 2018

Side 18 Når jura og elitesport går hånd i hånd

Side 36 Paragraf Tester: Svømmehaller

Du vil mere enD De fleste. velkommen til. kromannreumert.com/karriere

Jacob MĂ¸ller Partner

LEDER

Mit navn det står med prikker… Hvad laver en jurastuderende ved siden af studiet? Det findes der sikkert ikke et entydigt svar på, men vi har i denne

drager derfor afsted ud i verden på kandidaten. Et alternativ til udveksling er et praktikophold hos en virksomhed eller

Påskejagt Det er snart påske, og dermed tid til at sende gækkebreve til sine nærmeste og

udgave undersøgt, hvad de studerende får fritiden til at gå med, når jurabøgerne er lagt på hylden.

et advokatkontor. Praktik kan være en god mulighed for at snuse til erhvervslivet og prøve et fuldtidsarbejde. Derudover kan det give et praj om, i hvilken retning man

søge efter påskeæg i haven. Er du vild med at løse gåder og mysterier, og kan gækkebrevene ikke helt få det til at kilde de rigtige steder, så skal du slå op på

Karrierevejens mange facetter

skal gå, når specialet er afleveret og

side 40-41. For første gang i Paragrafs

En række jurastuderende har et studierelevant job eller har planer om at få et i fremtiden. For nogen er vejen

voksenlivet for alvor begynder.

historie har vi lavet et Escape Room på Aarhus Universitet. Temaet er påske, og såfremt du løser mysteriet, venter der en

til en fremtidig karriere snorlige, og et studierelevant job er blot et skridt i den

om at være i praktik, og hvorfor praktik er et godt alternativ til udveksling.

rigtige retning. For andre er vejen mere kringlet og byder på jobskifte undervejs og ændring af fremtidsplaner.

Jura og elitesport Kan man få studiet til at hænge sammen,

På siderne 12-13 kan du læse nærmere

God læselyst og nyd jeres påskeferie!

når man også dyrker sport på højt Der er mange stier at vælge imellem, og vi har derfor undersøgt, hvorfor nogen vælger et traditionelt stud.jur. job, mens

niveau i sin fritid? Det spørgsmål har vi forelagt to jurastuderende, der bruger hovedparten af deres fritid på at dyrke

andre vælger et mere alternativt job. Se hvad henholdsvis en DJ og en stud.jur.

sport. På siderne 18-19 kan du læse mere om, hvordan de får hverdagen til

svarer på dette spørgsmål på siderne 6-9.

at hænge sammen, hvor mange timer de bruger på træning om ugen, og hvor meget forberedelse der skal til før en

Praktik At tage på udvekslingsophold er blevet

konkurrence.

særdeles populært, og mange studerende

Kristian K. Chefredaktør

belønning på den anden side.

Kristian Krath

VI SØGER STUD.JUR.ER

Er du vores nye stud.jur.? Vil du lære af nogle af landets bedste advokater? Så grib chancen nu. Vi søger ambitiøse og dygtige stud.jur.er, der brænder for juraen og har stort personligt drive. Vi satser stærkt på vores stud.jur.er. Derfor tilbyder vi kvalificerende arbejde og målrettet kompetenceudvikling, så du kan uddanne dig til at blive en god fuldmægtigkandidat. Det understøtter vi bl.a. gennem vores Student Academy, hvor vi fx i det obligatoriske udviklingsforløb for vores stud.jur.er har fokus på mental robusthed, trivsel, motivation, samarbejde og meget mere. Og vi støtter din internationale profil gennem studielegat og mulighed for studieorlov. Læs mere på www.bechbruun.com/karriere

Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Kristian Krath, chefredaktør Jonas Bak, IT-Redaktør Mathilde Bruun-Hansen, sekretær Rasmus Blak, kasserer Helena Gansted-Mortensen, webmaster Anders Høgsgaard Madsen Anders Grønnegaard Anna Toftegaard Barbagallo Arne Graversen Camilla Rønde Vestergaard Carlito Bruun Casper Nørgaard Sørensen Christian Jepsen Christian Rugaard Christine Klug Ditte Dencker Kragh Ditte-Marie Geilager Kornbek Emma Ring Damgaard Frederik Løvstad Freja Karmark Bro Jakob Røndal Anker Jens Ørum Jesper Ammundsen Jette Sørensen Jonas Thorsøe Bak Josefine Fejfer Julie Bech Sørensen Kasper Troelsen Katrine Kjær Kirsten Glent Abildgaard Kristian Krath Kristoffer Mackenhauer Nielsen Lars Christian Iversen Line Ley Lisbeth Fini Mauritzen Lise Thygesen Louise Bjørnager Louise Junge Luca Khelfa Kowenicki Marcus Alexander Svendsen Maiken Sillesen Malthe Pilegaard Maria Pelle Hansen Marie G. Gernyx Marie Pelle Hansen Martin Djernes Mathias Rosa Mathilse Bruun-Hansen Mathilde Thykjær Poulsen Mette Arpe Hansen Michelle Nygaard Nathalie Haagard Nicklas Pedersen Nikolaj Byriel-Øvall Nils Svendsen Rikke Valther Callesen Sabine Emilie Fennefoss Bye Sara Graabæk Byriel Sara Sadolin Sara Sørensen Sine Andreassen Siv Eldon Stine Raunsgaard Sunneva Bergrós Bjarnadóttir Sverri Bartal Sølbæk Trine Hedegaard Una Sehovic Victoria Alexandra Meedom Ravnsbæk Nielsen Xenia Schlemmer

Indhold Side 6 En stud.jur’s karrierevalg

Side 12 Praktik uden for de gule mure Side 16 Opgrader dit CV Side 18 Når jura og elitesport går hånd i hånd

Side 20 Arnes Dagbog Side 36 Paragraf Tester: Svømmehaller Side 38 Brevkassen Side 39 Voxpop: Hvor meget fritid har du?

Side 40 Guide til påskeferien Side 42 Jagt på land, til vands og i luften Side 46 Guide til gode podcasts

Side 50 Klumme: Cand.jur - længe ventet, længe frygtet

Layout: Jonas Bak, Freja Karmark Bro, Helena Gansted-Mortensen, Anders Grønnegaard Annonce: Kristian Krath Oplag: 2.650 eksemplarer Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk Foto: Casper Nørgaard Sørensen Paragraf udkommer 7 gange om året. Bladet er åbent for alle typer indlæg. Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. Kristian Krath er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

Forside: Vægt

FOKUS

En stud.jur.’s karrierevalg

Et studiejob hos et af byens advokatkontorer er en klassiker på jurastudiet, og ræset om at komme først til ét af disse starter tidligt. Men hvor nødvendigt er et stud.jurjob i virkeligheden?

Man skal ikke have tilbragt mange timer

Paragraf har hevet fat i to medstuderende:

Sahand Solki, 23 år, DJ og artist

bag de gule mure, før man er blevet overbevist om, at hvis man skal have en karriere, bliver man nødt til at starte som stud.jur. i en virksomhed. Og det skal være nu. Måske du kender til stressen. Måske du selv har vendt Google fra ende til anden ved søgningen “advokatfirmaer i Aarhus.. og omegn”, imens du ivrigt har sendt uopfordrede ansøgninger rundt. Men har du gjort dig tanker om, hvordan du ellers kan tjene til dagen og vejen ved siden af studiet? Om der er mulighed for at pleje dine andre interesser end jura i forbindelse med et arbejde?

Sahand Solki og Kristian Toft Madsen. Når Sahand ikke har slået lejr på læsesalen, arbejder han som DJ og artist i nattelivet. Han får plejet sine kreative evner og passion for musik. Vi har spurgt ind til arbejdet som DJ, og hvordan han ser sin karriere i fremtiden. Kristian er studentermedhjælper hos TVC og får plejet sit CV i bedste jura-stil. Hvad der driver ham til dette job, og hvordan han får den bedste work/life-balance, kan du læse om nedenfor i artiklen.

For Sahand startede DJ- og artistlivet med, at han fik et shout out af Nik og Jay på deres Twitter-profil. Han var lige startet med at producere musik i 2014, og var særligt inspireret af Sydstatsrap. Han rappede også selv, og den første video, han lagde ud på nettet, fik 5060.000 views. Nu spiller han på flere af de store klubber i Aarhus samt Skanderborg Festival og Tinderbox – selv den famøse Danmarks Største Fredagsbar har han forkælet med sin musik.

En hårfin balance Men Sahand læser også jura på 8. semester, hvilket ikke umiddelbart er en traditionel kombination af arbejde og studie. Når man spørger ham, hvorfor han har beholdt jobbet, efter han startede på studiet, er svaret dog enkelt: ”Det at

derudover er det også bare bedre at være frisk dagen efter,” fortæller han. Livet bag pulten Der er en situation, mange af os kender lidt for godt: vi er i byen, promillen er flyvende, vi regerer over dansegulvet som de juridiske fyrster, vi er – og nu SKAL vi bare høre den her specifikke sang. Vi skribenter kan ikke dy os for at spørge Sahand: hvorfor spiller I ikke den sang, vi bestiller??? Til det svarer han: ” Det handler om, hvad for noget musik stedet vil have. Når man er booket som DJ, er man jo booket for stedets skyld, og så er det meget begrænset, hvor meget man kan være sig selv. Selvfølgelig kan man sætte sin egen stil ind over det, og det er også det, jeg gør, men du skal også bare respektere stedets rammer.” For Sahand er det værste ved at være DJ, når piger forventer, at man spiller Rihanna, Beyoncé og Bieber på deres kommando. Det mærkeligste, han har prøvet, var, da der var en, som bestilte Thomas Helmig på en hip hop-bar.

Billede: Mads Schultz komme ud og spille og producere er en stor interesse, men samtidig fungerer det også rigtig godt ved siden af jurastudiet, fordi jeg selv kan strukturere mine tider, og jeg kan selv vælge, hvornår jeg vil ud og spille. Men det kræver naturligvis også, at man har en god struktur. Så ja, det er helt klart det perfekte job.” Hertil fortæller han også, at han konsekvent i weekendmorgenerne står op kl. 11. Han drikker sjældent, når han er på arbejde (selvom det er tilladt) og har aldrig været fuld bag pulten. ”En ting er, at det er et job - du er booket, du skal være seriøs omkring det; hvis du fucker op, bliver du ikke booket igen. Og

“

Man føler virkelig, at man bonder med en masse mennesker på samme tid Omvendt er det fedeste ved jobbet stemningen. Når folk kan lide musikken, er der en helt særlig stemning. ”Man føler virkelig, at man bonder med en masse mennesker på samme tid,” fortæller han, ”det er fedt, der kan være så stort et fællesskab om musikken.” Hvad gør du efter studiet? Om han vil fortsætte musikkarrieren som cand.jur. vides ikke. Men én ting er sikkert: ”Jeg vil ikke stå som en ældre herre og tage imod bookinger til provinsjobs med en 16+ aldersgrænse.

Det tiltaler mig ikke og det er ikke den direktion jeg vil bevæge min karriere imod. Mit hovedformål er at producere musik og lave noget som jeg synes er fedt og som folk kan lide - de mange forskellige oplevelser er bare et plus. Men jeg tror også bare, at hvis man kigger væk fra artistdelen, så er juralivet mere holdbart på længere sigt.” Og hvis en fuldmægtigstilling byder sig, er svaret også tydeligt: ”Hvis jeg fik en fuldmægtigstilling vil det være en god mulighed for mig for at kunne bevise noget over for samfundet, åget hviler tungere på ens skuldre når man har en anden etnisk baggrund end dansk og det er vigtig for mig at vise hvad jeg kan - g det er også derfor jeg er jurastuderende i dag.” Det ser heller ikke ud til, at det alternative studiejob har spændt ben for Sahands karriere inden for jurabranchen. Pt. er han nemlig juridisk praktikant ved Peter Secher hos Advokatfirmaet Forsvar, hvor han får finpudset sine juridiske færdigheder. Kristian Toft Madsen, 24 år, Stud.jur Nu er det ikke alle jurastuderende, der er part-time DJ og artist ved siden af studiet. Vi har derfor valgt at tage fat i Kristian, der ligeledes læser jura på 8. semester og arbejder som stud.jur hos TVC Advokatfirma, for at finde ud af hvordan en hverdag ser ud, for en “typisk” jurastuderende. Kristian arbejder i afdelingen for IP & Konkurrenceret samt arbejds- og ansættelsesret. Her hjælper han advokaterne med at forberede sager, hvor de fleste af timerne derfor går med at undersøge specifikke juridiske forhold, doms- og litteratursøgning og artikelskrivning. Det er nok ikke nogen hemmelighed, at der findes massere af fordomme om livet som stud.jur. Vi har derfor spurgt Kristian hvad der er det bedste og værste

hos et advokatfirma; ”Jeg er sindssygt glad for min arbejdsplads og kan nævne mange gode ting ved arbejdet. Hvis jeg skal udvælge et par ting, må det først og fremmest være, at jeg får et praktisk indblik i advokatens dagligdag, og ser hvordan juridiske sager forløber og afgøres. Derudover føler jeg, at TVC Advokatfirma er en virksomhed med højt til loftet og et godt arbejdsmiljø. Jeg har dog hørt, at kantinen er bedre på nogle af byens andre kontorer. Det må så være det værste.”

Journalist eller jurist? Men jura var ikke det oplagte studievalg, fortæller Kristian, der egentlig havde tænkt sig at blive journalist. ”Det var nok i virkeligheden en last minutebeslutning,” fortæller han, ”Jeg havde længe overvejet at søge ind på journalisthøjskolen men fandt ud af, at optagelsesprøven ikke kunne tages on-the-go på den sabbatsårsrejse, jeg – sammen med resten af Danmarks nyudklækkede studenter – allerede havde booket. I stedet skulle jeg tænke alternativt, og her kom jura ind i billedet, hvilket jeg sidenhen er blevet super glad for!”

“

Jeg tror, at det giver en bedre overall-performance, hvis man er i stand til at holde studie, arbejde og fritid adskilt. Jura har lidt et ry for at være et tørt og kedeligt studie og i forlængelse af spørgsmålet vedrørende fordomme om livet som stud.jur, har vi også spurgt Kristian ind til, hvilke fordomme han har mødt, efter at have begyndt at læse jura: ”Jeg møder selvfølgelig en række fordomme, f.eks. ‘du må være arrogant, klog og glad for dig selv’. Og jeg kan selvfølgelig bekræfte det hele,” fortæller han med et glimt i øjet og med sin herlige københavnske accent, der går fint i spænd med livet som arrogant jurastuderende. ”Ej, jeg tror, at der er fordomme om alle studier. Jura har nok bare et særligt ry, der afspejler sig i den branche, som vi uddannes til at blive en del af. Jeg tænker, at fordommene er en helt naturlig konsekvens af, at der er mange penge i branchen, og at advokater ses i dyre biler og flotte jakkesæt. Det har jeg det selvfølgelig også helt fint med”. En sund work/life-balance Ligesom det kan være hårdt at afbalancere studie og DJ/artist-liv, kan et

arbejde som studentermedhjælper også tage meget af ens tid. Studiet kræver dog meget arbejde og det kan være svært at få tid til det hele. Vi har derfor spurgt Kristian, hvor meget hans arbejde fylder i hverdagen: ”Jeg ser mig selv som en person med fødderne på jorden, der sætter pris på en sund work/life-balance. Jeg arbejder 8-15 timer i ugen, og det er cirka også den tid, mit arbejde fylder. For mig er det vigtigt, at hele mit liv ikke bliver jura, men at der er tid til fritid, venner, kæreste og motion. Jeg tror, at det giver en bedre overall-performance, hvis man er i stand til at holde studie, arbejde og fritid adskilt.” Pres som drivfaktor TVC var dog ikke det første advokatfirma Kristian har sendt en ansøgning til. I løbet af bacheloren har han søgt et par andre studierelevante jobs. Om dette skyldtes et pres om at få et studierelevant arbejde svarer han: ”Nok lidt. Jeg er i hvert fald gennem studiet blevet klar over, hvor jeg helst skulle sende mine ansøgninger til, men det er ikke noget, jeg har ligget søvnløs over. Jeg har omvendt aldrig følt mig så presset, at jeg har søgt jobs, jeg ikke har haft interesse for.” At unge føler et vist pres om at præstere godt på studiet, på arbejdet og over for familie og venner er ikke et nyt fænomen. Vi har derfor spurgt Kristian, om han mærker et pres i forhold til at præstere på studiet og på arbejdet, samt hvordan han tackler dette: ”Jeg tror, at jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at det er min opfattelse, at der på jura er et større fokus på karakterer og studiejobs end på mange andre studier. Det er selvfølgelig med til at lægge pres på de studerende. Personlig føler jeg dog ikke, at det nødvendigvis er noget, der påvirker mig i en negativ retning. I forhold til arbejdet er det nok mig selv, der lægger det største pres. Det er også med til at motivere mig, at jeg vil levere et godt stykke arbejde. Jeg føler dog, at der er fin opbakning

Xenia Schlemmer Sunneva Bjarnadóttir fra arbejdet og en passende mængde anerkendelse og kritik.”

kontakter til dit netværk og viser, at du er mere end bare en paragrafrytter. Omvendt giver et traditionelt job som studentermedhjælper dig nogle juridiske færdigheder, som du ikke nødvendigvis kan læse dig frem til; du får mulighed for at “lugte til” branchen og manøvrere dig ind på det juridiske fagområde, som du vil arbejde med. Kristian blev først ansat hos TVC Advokatfirma på kandidaten og tilføjer til sidst i interviewet: “Jeg tror, at det ville være sundt at skrue ned for den stress, der er hos de jurastuderende, når det kommer til at få et job på et advokatkontor. Jeg er sikker på, at det nok skal komme før eller siden, hvis det er det, man virkelig gerne vil. Jeg er også overbevist om, at der er mange forskellige veje til at blive advokat, og jeg er sikker på, at erfaring fra mindre studierelevante jobs også kan være CVboostere i denne forbindelse. Mit råd til andre studerende er derfor, at man roligt kan stresse af og bruge tiden på at finpudse sit CV i stedet. Man har trods alt fem år til at finde et studierelevant arbejde, hvis det er det man vil.”

Power-positionen Til slut har vi spurgt Kristian om han har nogle gode råd til de studerende, der stadig er på jobjagt efter det perfekte studiejob: ”Tro på dig selv. Det lyder måske åndssvagt, men stil dig i powerposition (dette kunne være at stå med let spredte ben og armene hvilende på hofterne) og sig til dig selv, at du er en stjerne-god jurist. Optimér din ansøgning: Lad f.eks. andre kigge dine ting igennem og tag imod deres kritik. Til sidst, lad dig ikke slå ud af et afslag.” Hvordan skiller du dig ud? Et alternativt studiejob kan give dig mange ting med i bagagen: du har et anderledes CV - ergo har du muligvis nogle andre egenskaber, end de andre; du har erhvervet dig nogle andre

“

Det lyder måske åndssvagt, men stil dig i power-position og sig til dig selv, at du er en stjerne-god jurist

en no-brainer, men vi håber alligevel, at nogle af disse kan forberede bare én af jer til jobjagten. Som nævnt ovenfor er det vigtigste at overveje, før du begynder at sende ansøgninger ud, hvor du gerne vil arbejde henne samt hvilke fag, der har interesse for dig. Lad være med at føle dig for presset til at gå efter dét du synes er spændende. Her kan tilføjes, at mange studerende starter som frivillige ved en retshjælp og anbefalinger fra disse kan klart give en fordel i ansættelsesprocessen. Det kan være en god idé at dele din jobansøgning op i tre dele, der uddybes. Her taler vi om de tre M’er, der kan være en rettesnor for din ansøgning: Motivation (din motivation for jobbet), Mig i jobbet (hvorfor skal de vælge netop dig?) og Mig som kollega. Et billede på enten CV eller ansøgning er endvidere en god idé for at give din ansøgning noget personlighed. Før jobsamtalen er research og forberedelse vores vigtigste råd. Dette kan ikke overdrives. Husk at stille spørgsmål til arbejdsgiveren og vis at du er engageret. Til sidst men ikke mindst: tjek Djøfs hjemmeside for gode eksempler på CV og ansøgninger, der kan bruges som inspiration. Djøf har endvidere en liste over de klassiske spørgsmål du kan blive mødt med til jobsamtalen. Det vigtigste råd vi kan give er at tro på sig selv og sine evner.

Gode råd til jobjagten Om du p.t. er kassemedarbejder i Netto, bartender på ét af de lokale diskoteker i Aarhus eller uden studiejob er én ting sikkert; jurastuderende vil gerne ende som jurister/advokater. Det er endvidere klart, at et studierelevant arbejde kommer til at gøre underværker for din videre jobsøgning, når du engang befinder dig uden for de gule mure. Dertil har vi et par gode råd, der kan gøre jobsøgningen en smule lettere. De fleste af dem er sikkert

KIRK LARSEN & ASCANIUS

– Mere end advokater

Vi søger advokatfuldmægtig

Vi søger sommerfuldmægtige

Kort om Kirk Larsen & Ascanius

Er du fuldmægtig eller nyuddannet jurist og har du en forkærlighed for erhvervsret, så er det måske dig vi mangler på vores kontor i Skjern.

I en stilling som sommerfuldmægtig vil du få mulighed for at stifte praktisk bekendtskab med arbejdet på et advokatkontor. Ansøgningsfrist den 15. april 2018.

Se stillingsopslaget på www.kirklarsen.dk/karriere

Du får ca. 100 gode, dedikerede og engagerede kollegaer fordelt på vore fire kontorer, alle med godt humør, der i dagligdagen tilstræber at gøre en forskel. Vi forventer, at du udfordrer os, ligesom vi udfordrer dig. Virksomhedskulturen er åben og imødekommende, og tonen er fri, men respektfuld.

KIRKLARSEN.DK FØLG OS PÅ INSTAGRAM

KØBENHAVN

ESBJERG

HERNING

SKJERN

”

Jeg valgte at bruge min sommerferie som

sommerfuldmægtig for at blive mere afklaret i forhold til

karrierevalg. Jeg begyndte mit

forløb i specialegruppen Corporate/ M&A, hvor jeg allerede første dag fik nogle spændende opgaver. | Carina Hyldahl

Drømmer du om at gøre karriere som erhvervs advokat? Så er vores sommerfuldmægtig program helt sikkert noget for dig. Vi søger ambitiøse jurastuderende, der har lyst til at arbejde med udfordrende sager i sommerferien 2018 og blive klogere på livet som advokat fuldmægtig i et førende, internationalt orienteret advokatfirma. Har du et eller to semestre tilbage af dit studie, og har du en særlig interesse

for de formueretlige fag og stor interesse for erhvervslivets retsforhold, så hører vi gerne fra dig. Læs mere om vores sommerfuldmægtigprogram på www.gorrissenfederspiel.com/sommerfuldmaegtige og hold øje med vores hjemmeside, hvor stillingsopslaget bliver slået op i slutningen af marts.

LIVET EFTER STUDIET

Praktik uden for de gule mure

Efter tre år bag de gule mure er du endelig nået til kandidaten, hvor der er frihed til at vælge selv. Du kan allerede fra 7. semester vælge lige de fag, du ønsker, tage på udveksling eller vælge et praktikforløb. Men hvordan skal man pludselig håndtere alle de valg på et studie, hvor det hele plejer at være tilrettelagt for én? Denne artikel vil forsøge at gøre dig klogere på en af de mange valgmuligheder, nemlig praktikforløbet. Der er mulighed for at søge praktikstillinger i udlandet såvel som her i Danmark. I udlandet udbydes praktikstillinger på blandt andet ambassader, mens praktikstillingerne i Danmark er ved blandt andet advokatkontorer, retshjælpe og anklagemyndigheden. I denne artikel har vi for overskuelighedens skyld valgt at fokusere på praktik her i Danmark. Artiklen er udarbejdet på baggrund af skribenternes erfaring med egne praktikforløb samt interviews med advokatkontorer og tidligere juridiske

praktikanter. Praktikforløbet Et praktikforløb med 30 timer om ugen svarer til 20 ECTS-point, og der er således mulighed for at følge et kursusfag ved siden af praktikforløbet og dermed opnå 30 ECTS-point på semesteret. Da praktikforløbet træder i stedet for to kursusfag, modtager man fortsat SU under praktikforløbet men ikke løn. Man skal dog ikke fravælge et praktikforløb grundet pengepungen, hvis man spørger tidligere praktikanter. Et praktikforløb er

en investering, og det kan lade sig gøre, hvis det er noget, man virkelig gerne vil. Ved afslutningen af praktikforløbet skal der udarbejdes en praktikrapport på 10 sider. Det er dog en overkommelig opgave, da rapporten omhandler det netop afsluttede praktikforløb. Rapporten skal ikke forsvares mundtligt. Men hvorfor vælge praktik frem for kursusfag? En tidligere praktikant har udtrykt forskellen mellem det teoretiske studie på universitet og et praktikforløb på den måde, at teorien på studiet

Sine Andreassen pludselig gav mening i forbindelse med praktikforløbet, idet der nu var et konkret formål med den. Derudover også, at praktikforløbet gav et mere indgående kendskab til det praktiske arbejde som advokat. Sammenlignet med et job som stud.jur. indgår man som praktikant som en fast del af et arbejdsteam. Man arbejder mere intensivt med sagsbehandlingen, og processen sættes på ”turbo”, fordi man er på kontoret hver dag. Det medfører også, at man opnår et stort ansvar for egne sager. Praktikstederne er meget bevidste om, at firmaerne er en del af praktikantens uddannelse, hvorfor arbejdsopgaverne skal være juridisk relevante og afspejle advokatens arbejdsopgaver. Dermed skal man også som praktikant deltage i klientmøder, retssager, voldgiftssager, tvangsauktioner og andet arbejde ”ud af huset”, som ikke i samme omfang er en del af et stud.jur. job. Værdien af et praktikforløb Som en tidligere praktikant har udtryk det: ”Praktik er et godt afbræk fra hverdagen som studerende. Det giver ”jord under neglene” rent fagligt, men også en mulighed for at udvikle sig menneskeligt og få prøvet kræfter med at være på en arbejdsplads, hvor alle brænder for at levere en optimal løsning til klienten”. Ligesom et udvekslingsophold medfører et praktikforløb også en stor personlig udvikling, idet man kastes ud i et nyt miljø med nye mennesker. Praktikforløbet medfører også en stor faglig udvikling og et praktisk øje for juraen. Det vil formentligt ikke opnås i samme grad ved et udviklingsophold. Selvom et praktikforløb ikke har det samme internationale sigte som et udvekslingsophold, vil man i tiden som praktikant opnå et større netværk i erhvervslivet. Det kan komme én til gavn i fremtiden. Derfor ses det også ofte,

at man som praktikant efterfølgende opnår ansættelse som stud.jur. eller fuldmægtig i samme virksomhed. Praktikforløbet kan derfor også medvirke til, at overgangen til fuldmægtig-tiden er mere glidende, da man som praktikant betragtes som en ”mini-fuldmægtig”. Praktikforløbet viser nemlig, at man har erfaring fra konkrete arbejdsopgaver, ligesom man har en forståelse for erhvervslivet generelt, herunder særligt de mekanismer, der er i spil på en arbejdsplads. wDet er tydeligt at mærke på de interviewede jurastuderende, at de ikke ville være deres praktikforløb foruden, idet de siger, at det har været det bedste valg, de har truffet i deres studietid. Hvad mener advokatfirmaerne om praktikforløb? TVC Advokatfirma tilbyder selv praktikforløb til studerende på kandidaten, da firmaet gerne vil bidrage til, at så mange studerende som muligt får lejlighed til at supplere studiet med en praktisk vinkel. Firmaet har den holdning, at det for at blive en god advokat kræver en stærk teoretisk viden kombineret med praktisk erfaring. Ligesom en læge skal kunne se symptomer, skal en advokat også kunne identificere problemer. For både lægen og advokaten kræver det erfaring, som man ikke kan læse sig til på studiet. Holst, Advokater har ikke selv erfaring med juridiske praktikanter. De oplyser dog, at et praktikforløb næppe vil blive tillagt selvstændig betydning. Ved at vælge et praktikforløb vil den studerende fravælge andre oplevelser eller erfaringer, der kunne indgå med positiv vægt. Holst, vil derfor umiddelbart anbefale udlandsophold eller tilsvarende frem for et praktikophold ved et advokatfirma. Holst, gør dog også opmærksom på, at der ikke er en

Julie Bech Sørensen

bestemt formel til at opnå ansættelse som fuldmægtig, hvorfor det også er vigtigt at understrege, at Holst bestemt ikke har noget imod praktikforløb. Bech-Bruun lægger stor vægt på, at man som studerende skal gøre, hvad man brænder for. Deres bedste råd er: ”Lad din interesse og passion drive dig, frem for hvad der ser bedst ud på CV’et”. Praktik, studiejob, frivilligt arbejde, udlandsophold mv. er i deres verden ligeværdige tiltag, hvormed den engagerede og ambitiøse stud.jur. kan vælge at supplere jurastudiet. Om praktikforløb udtaler Bech-Bruun, at man her lærer at anskue juraen fra et andet perspektiv, hvilket er en rigtig god erfaring at gøre sig. Derudover vidner det om en person med engagement og interesse, der rækker ud over, hvad der står i lærebøgerne. Hvorfor en artikel om praktikforløb? Det bliver ofte udtalt, at juraen er et håndværk, men modsat mange andre uddannelser har jura ikke et obligatorisk praktikforløb. Det er derfor skribenternes forhåbning, at artiklen har gjort opmærksom på, at studerende kan tilvælge denne mulighed, hvis de ønsker at supplere det teoritunge studie med solid praktisk erfaring. Sammenfattende kan det siges, at et praktikforløb både styrker den juridiske faglighed, men også medfører en stor personlig udvikling. Derfor har mange tidligere juridiske praktikanter også oplevet, at praktikforløbet har afklaret, hvilken retning de ønsker at gå efter endt studie. En opfordring skal dog være, at hvis man ønsker at supplere sit studie, skal man tilvælge det, man brænder for – om end det er et job som stud.jur, udvekslingsophold, praktikforløb eller noget helt andet.

RÆKKER DINE AMBITIONER OGSÅ UD OVER LANDEGRÆNSERNE? Ønsker du en karriere i et globalt advokatfirma? Vil du være forankret på vores kontor og samtidig have mulighed for at samarbejde med og lære af kolleger i hele verden?

dlapiper.com/karriere

Hvad er dine ferieplaner?

Bruun & Hjejle søger sommerfuldmægtige med tiltrædelse i sommerperioden 2018. Stillingen henvender sig til dig, der læser på kandidatuddannelsen. Læs mere om dine muligheder som sommerfuldmægtig hos os og ansøg på www.bruunhjejle.dk

KARRIERE

Opgrader dit CV Man hører ofte på jura, at det er umuligt at få et stud.jur. job, hvis ikke dit snit er over 8,0. Dette er dog en misforståelse. Det er sandt, at karakter på studiet betyder noget i forhold til jobsøgning, da det viser, at du forstår juraen. Dog er langt de fleste arbejdsgivere interesseret i mere end kun dit karakterblad fra Stads, hvorfor det er essentielt at overveje, hvordan du igennem dit CV kan vise, hvem du er og hvad du kan bidrage med på en arbejdsplads. Paragraf guider dig til, hvordan du får dit CV til at skille sig ud med alle de ting, som arbejdsgiverne elsker udover gode karakter.

Foreninger Hvis du er socialt anlagt er det en god mulighed at vise det gennem medlemskab af en forening på jura. Det er for nemt (og kedeligt) at skrive, at du er meget sammen med dine venner og familie. Ved at engagere dig i en forening viser du, at du socialisere dig på dit studie og forstår at opbygge et netværk på tværs af årgangene på jura. Hvilken forening du er medlem af er underordnet. Dertil kan et godt netværk på jura hurtigt blive din billet ind på arbejdsmarkedet, da vi i stor stil overtager hinandens jobs, hvorfor en anbefaling fra en bekendt kan betyde, at du får jobbet. Desuden får du samtidigt en masse nye venner og helt sikkert nogle endnu federe år bag de gule

Udveksling eller sommerskole i udlandet Jurastuderende på AU kan ikke komme på udveksling før kandidaten, hvorfor vi ikke kan skrive alle de gode ting, som vi får ud af udveksling, på CV’et før kandidaten. En måde alligevel at vise, at du er eventyrlysten og har gode engelsk kundskaber osv. er at tage på sommerskole i udlandet, hvilket du kan gøre allerede efter 1. år på studiet. Ved at tage et udvekslingsophold eller sommerskole i udlandet viser du din kommende arbejdsgiver, at du er modig samt har et internationalt udsyn, noget mange af de større advokatvirksomheder sætter stor dyd i selv at have.

murer – what’s not to like?

En anden måde at skille sig ud på samt demonstrere sin viden og interesse for juraen er ved at deltage i en af de mange procedurekonkurrencer, som bliver udbudt. Inde på studerende. au.dk kan du læse om de forskellige procedurekonkurrencer; Vis Moot, Hugo Sinheimer Moot, Processpil i Skatteret og Den Nordiske Procedurekonkurrence. Derudover afholder ELSA hvert år en procedure konkurrence. Der er forskellige regler og niveauer for konkurrencerne, men uanset hvilken du får mulighed for at deltage i, er der ingen tvivl om, at du får en god oplevelse og samtidigt noget lækkert til CV’et.

Frivilligt arbejde Der er rig mulighed for at få et frivilligt arbejde som jurastuderende eksempelvis i en af de mange retshjælpe, som vi har i Århus. Fordelen ved frivilligt arbejde er, at de ansatte ofte får et stort ansvar og dermed god erfaring med juraen i praksis. Dette er arbejdsgiverne ganske klar over. Desuden viser du gennem et frivilligt arbejde, at du sætter pris på at arbejde med juraen, selv når du ikke bliver betalt for det. Frivilligt relevant arbejde viser noget positivt om den studerendes motivation og interesse.

Det er klart, at du måske ikke har tid, overskud eller interesse til at gøre samtlige af det overstående, men bare at have gjort én af tingene kan gøre en forskel på dit CV. Dermed ikke sagt, at der ikke er hundrede andre måder at opgradere dit CV på, for det er der. Det handler i virkeligheden om at finde måder at vise arbejdsgiverne, at du både forstår jura og er en spændende personlighed. Et CV fyldt med relevant og spændende erfaring kan være din vej ind på arbejdsmarkedet for studiejobs. Som et sidste råd er det altid en god ide at få tjekket sit CV igennem for layoutmæssige fejl herunder kan du altid få hjælp fra Djøf.

Procedurekonkurrencer Alternative jobanskaffelses metoder Hvis du mener, at dit CV er helt perfekt, men du mangler stadig at komme ud over rampen og få søge jobbet. Du har måske defineret dit drømmejob, eller har sat nogle målsætninger for, hvad du vil opnå med din karriere, og måske hvor du gerne vil arbejde og i hvilket virksomhed. Du skal allerede nu være opmærksom på, at der er flere måder at søge job på. Det er vigtigt, at du kender dem alle, og at du arbejder med så mange som muligt. Efterhånden vælger du de metoder ud, som passer bedst til dig. Vi har i paragraf udvalgt nogle af de mere

Kristoffer Mackenhauer

Louise Junge

5 hurtige 1. Forberedelse er alfa og omega Før du tager af sted til din jobsamtale, er det en god idé at google den person eller den virksomhed, du skal til samtale hos. Du kan med kun få klik få værdifuld viden, der giver dig et vigtigt forspring i retning af jobbet.

det pulserende liv. Et link om dagen handler om, at du som minimum skal snakke med en person fra dit netværk hver dag. På den måde opsøger du hele tiden mulighederne for at få et nyt job. Om dette gøres kl. 05:00 på nu kursramte Castenskiold eller i vinterbadeklubben er underordnet.

Kom ud af busken Først og fremmest er det vigtigt, at du gør opmærksom på hvem du er og at du overhovedet eksistere. Der er mange måder, som du kan gøre dette på. Dette kan ikke udelukkende gøre ved at deltage ved den årlige Juridiske Jobmesse i Samfundsfaglig Kantine, som vi for længst er ovre, selvom du sikkert deltog og prøvede at fedte dig ind hos de mange HR-chefer som var tilstede. Som det er beskrevet ovenfor i forbindelse med opgradering af dit CV, er det vigtigt du viser dig frem i andre sammenhænge end blandt de gule mure på Aarhus Universitet.

Det kan virke lidt snagende at google en person, du måske aldrig har mødt, men i bund og grund handler det om, at du har en oprigtig interesse i jobbet og virksomheden. Du forbereder dig grundigt og indhenter viden om virksomheden, fordi du har et ønske om at gøre et godt indtryk til jobsamtalen. Find forskellige artikler frem om virksomheden og læs, hvad virksomheden skriver om sig selv på deres website. En god baggrundsviden om virksomheden og de arbejdsopgaver, du forventes at udføre i dit nye job, er den bedste start på jobsamtalen – den slags bemærker en arbejdsgiver.

Alternativt og så alligevel Hvis du som så mange andre jurastuderende ved universitetet med enkelte undtagelse, ikke finder lykken på Casino Royal og vinder kassen, hvormed du bliver uafhængig og starter på egen hånd – medmindre du selvfølgelig vil være Harvey Specter og har brug for

2. Kamæleon - lign din arbejdsgiver Brug LinkedIn og Facebook til at tjekke din kommende arbejdsgiver inden jobsamtalen, så du ved lidt om, hvad I har til fælles og vil kunne tale om. Måske har I endda en fælles bekendt, som kan give den der usynlige forbindelse mellem jer – og dig en fordel i forhold

4. Vær ydmyghed og almindelig Enhver arbejdsgiver leder efter medarbejdere, som har selvtillid, men som samtidig udviser ydmyghed omkring sig selv og sit arbejde. Derfor bør du udvise respekt og lytte interesseret, når du er til jobsamtalen. Det kan være en fordel at udvise fleksibilitet i forhold til de arbejdsopgaver, du får tildelt uanset sværhedsgrad, da dette vil få dig til at fremstå troværdig og ydmyg. Når jobsamtalen er færdig, er det en god idé at takke for den tid, arbejdsgiveren tog og eventuelt sende en opfølgende mail til virksomheden for at udvise engagement. Sørg for ikke at virke for speciel, når du til en jobsamtale bliver spurgt om, hvad du laver i din fritid. Du have respekt og sympati hos en mulig arbejdsgiver, således alle denne adopterer ens holdninger. Du skal opfattes som værende troværdig, pålidelig, reel — ja, en flink fyr/tøs, der ikke er noget farligt ved.

fuldmægtigstilling og bestalling. Så er det juridiske fagområde spækket med muligheder, hvorunder du kan brede dig ud med din juridiske kunnen. Det kunne være som in house jurist i mellemstore eller store private virksomheder, ansættelse ved det offentlige herunder styrelser, kommuner, regioner, ministerier og lign. Endvidere finder du også mange attraktive jobs inden for rådgivningsfeltet, som indeholder lige så mange fagområder, som du kan finde ved de store advokatkontorer. Mulighederne er mange, derfor vil vi i Paragraf kommer med 5 hurtige metoder i din søgelyst. Dette er blot få udpluk af mange metoder.

til dine konkurrenter. Brug den såkaldte, Rip, Rap og Rup-effekt, som går ud på, at man som udgangspunkt favoriserer personer, der minder om en selv — dvs. har samme baggrund og interesser. Derfor skal du til din jobsamtale lægge vægt på de områder, du har til fælles med arbejdsgiver.

utraditionelle metoder – dog med enkelte undtagelser - end de klassiske, herunder som at søge opslåede stillinger online, søge opslåede stillinger i aviser og blade og søge uopfordret. Endeligt har vi lavet 8 hurtige huskeregler, som vil hjælpe dig på et skridt på vejen.

3. Netværk Et link om dagen. Det skal være dit mantra som jobsøgende. I stedet for at sende familien afsted og sætte dig foran computeren i pyjamas og med morgenhår og sende ansøgninger i en uendelighed, så kom ud af din komfortzone og ud i

5. Send din sko Det handler bare om at få en fod indenfor. Send din jobansøgning på en sko. Det gjorde en journalist, da han søgte job hos Århus Stiftstidende. Han skrev, at nu havde han fået den ene fod indenfor og manglede blot den anden. Den jobansøgning skaffede ham drømmejobbet. Der er mange måde at gøre det på. Som jurist kunne dette være noget lignende, dog kan dette selvfølgelig være lidt modstridende med ovenstående og give bagslag.

LIVET UDEN FOR JURA

Når jura og elitesport går hånd i hånd Kan man læse jura på Aarhus Universitet, og samtidig dyrke elitesport ved siden af studiet? Dette spørgsmål har vi stillet ultraløber Philip Møller Kusk og triatlet Christian Stounberg, der begge læser jura på henholdsvis 6. og 4. semester. Philip Kusk løber ultraløb ved siden af studiet. Ultraløb er en sportsgren, hvor løbedistancerne er længere end et almindeligt maratonløb på 42,195 km. Distancerne er typisk på 50 km, 50 miles (80,46 km), 100 km, 100 miles (160,93 m), 24 timer, 6 dage, 250 km, osv. Philip har løbet 100 miles, og hans personlige rekord er på 17 timer, 24 minutter og 52 sekunder. Han løber for henholdsvis klubben “Pinen og Plagen” og “Endurance Team Pheonix.” Christian Stounberg dyrker kort-distance triatlon. Kort-distance triatlon består af mange små konkurrencer, og er derfor ikke den typiske Ironman, man ellers normalt hører om. Disciplinen består af 750 m svømning, 20 km cykling og 5 km løb. Et kort-distance triatlon tager

løb jeg halvmaraton på efterskolen. Da det blev lidt for kedeligt kun at løbe, begyndte jeg på triatlon i gymnasiet,” fortæller Christian. Hvorfor dyrke elitesport ved siden af studiet? “Det handler kort og godt om at kunne lave noget andet end at læse. Det har jeg i hvert fald behov for”, svarer Philip, og tilføjer: “Jeg har ikke en stopknap i forhold til sport - det må gerne blive vildere og vildere. Jeg tror, det skal være nu, hvor man har tiden til at træne, inden karrieren for alvor skal skydes i gang.”

“

Meditation er nødvendigt, når man skal løbe så langt.

omkring 1 time at gennemføre. Christians personlige rekord på 5 km løb er på 15 min og 21 sekunder, hvilket svarer til pace 3.04 pr. km. Christian er tilknyttet atletikklubben Aarhus 1900. Hvor længe har I dyrket elitesport? “Jeg har altid spillet fodbold og håndbold på eliteplan. Jeg løb mit første ultraløb på 100 miles i september 2014. Dengang var jeg 19 år gammel. Aldersgrænsen var egentlig 21 år, men jeg fik lov til at stille op alligevel,” fortæller Philip. “Jeg begyndte at løbe i 9. klasse. Derefter

Christian er enig med Philip, og fremhæver, at det er nemmere at gå i skole, hvis man har et godt bagland på studiet og i fritiden. “Man skal have et drive, og det er vigtigt at have sig selv med over det hele.” Hvilke træningsformer dyrker I? Det kan forekomme ret indlysende, at Philip løber meget ved siden af studiet for at vedligeholde løbeformen. Noget overraskende bruger han dog også meget tid på at meditere hjemme på værelset: “Jeg har fokus på åndedræt og vejrtrækning. Meditation er nødvendigt,

når man skal løbe så langt. Hjernen vil hurtigt få tankerne væk på en masse forskellige ting, og så mister man bare fokus. Det er også ret vigtigt at holde den samme pace fra starten, så man ikke lægger for hårdt ud. Man har ofte en tendens til at starte ud med god energi i kroppen.“ I triatlon er man nødt til både at træne svømning, cykling og løb. Christian er derfor i svømmehallen tidlig morgen, sidder på sadlen af sin cykel om eftermiddagen, både indenfor og udenfor, eller er ude for at slide løbeskoene tynde. Derudover løber han også crossløb og baneløb og styrketræner. Træningen består primært af HIT-træning (high intensitive training). Hvor mange timer bruger I på træning om ugen? “Det spænder fra 15 timer til træningslejr med 60-70 timer på 2 uger. I eksamensperioden holder jeg delvist fri og træner ikke mellem kl. 9 og 14-15,” svarer Christian. “Jeg tæller altid kilometer. Det spænder fra 0-160 km. Jeg er i øjeblikket ved at trappe ned og løber 80 km om ugen. For en måned siden var det 100-160 km,” svarer Philip. I en hård eksamensperiode på jura,

Kristian Krath er der ikke meget tid til andet end at koncentrere sig om læsningen, hvilket Philip og Christian også erkender. Her fortæller Philip dog, at han har læst en undersøgelse, hvor alle der havde motioneret mere end en almen motionist, klarede sig markant bedre i forhold til nogle arbejdsresultater, der skulle præsteres. “Modsat hvad man skulle tro, så er det en god idé at øge aktivitetsniveauet, inden man skal præstere til en eksamen, og det fik mig til at ændre min træning. Det har hjulpet mig rigtig meget”, fortæller Philip.

“Min mor har altid spurgt mig: Hvad kommer først? Studie eller træning? Jeg tror godt, at jeg vil kunne dyrke triatlon uden at studere, men ikke omvendt. Hver lektie er dog vigtigere end hvert træningspas,” pointerer Christian.

Når man skal passe et fuldtidsstudie ved siden af sporten, er planlægning en vigtig del af hverdagen. Hver søndag planlægger Philip sin uge sammen med sin træner. De retter planen til sammen, og får den udarbejdet, så den passer sideløbende med studiet.

Et kig ind i fremtiden Da vi spørger Philip og Christian, hvad fremtiden byder på, er der en kort tænkepause. De har begge en målsætning om at komme på landsholdet inden for de næste par år, og Philip forklarer, at han godt er klar over, at han skal fokusere på sin karriere, når han er færdig på jura.

Christian sender hver mandag en to doliste til sin træner med en oversigt over hans uge. Hans træner retter sig derefter ind efter det.

Han vil dog aldrig holde helt op med at løbe.

“

Jeg tror godt, at jeg vil kunne dyrke triatlon uden at studere, men ikke omvendt. Prioritering er nødvendig Selvom sporten fylder meget, er de to herrer dog ikke i tvivl om, hvad der er vigtigst, når alt kommer til alt.

Arne Graversen

“Jeg prioriterer klart studiet. Tingene har dog aldrig været i konflikt, men det kræver også prioritering. Min omgangskreds ved, at jeg i nogle perioder er nødt til at prioritere løbet mere end studiet,“ fortæller Philip.

“Der er VM på hjemmebane i år. Det er dog et duatlon, men det kan jeg godt klare. DM vil man helst ikke gå glip af, og jeg har fået pro licens til at komme i betragtning til det,” fortæller Christian. “Jeg vil gerne køre noget Europacup, og har lige skrevet kontrakt med en tysk klub. Det begynder at blive lidt sjovt, når der begynder at være penge i det juramæssigt tror jeg ikke, at jeg vil gå advokatvejen.” Den 10. marts løb Philip 100 km i Tyskland.

LIVSBERETNING

Arne G’s dagbog Vi har alle været der. Uanset hvor hårdt vi arbejder, er det som om, at der ikke er tid nok. Samtidigt er det som om, at fadøllene er mere tillokkende end panteretten. Formueretten på Aarhus Universitet er sagnomspunden og skrækindjagende, samt det sidste store “ﬁlter”. I den forbindelse har jeg taget sagen i egen hånd og undersøgt min egen, til tider ganske distræte, prioritering. På jurastudiets 1., 2. og begyndelse af 3.

advokatfirmaet, hvorefter jeg frem til

Prioritering er nøglen

år, florerer mange rygter om tidsforbruget på formueretten og materialets omfang. Skrækhistorierne går på, at alle dage tilbringes på læsesalen, vennerne bliver et fjernt minde, og end ikke en casual tinderdate bliver det til. Skrækhistorierne er naturligvis overdrevne og der vil være plads til andet end juraen, også før den kommende sommer. Formueretten er dog også hårdt arbejde og må prioriteres; jeg har set venner gå ned med flaget, folk droppe ud og folk være i dyb livskrise.

kl. 22 frekventerede henholdsvis samfundsfaglig og medicinsk fredagsbar.

Som ovenstående viser, kan man sagtens finde tid. Tiden er sjældent problemet, og problematikken kan derfor koges ned til ét; prioritering. Ovenstående skal ikke opfattes som ren Carte Blanche, da jeg burde have lagt flere kræfter i læsningen. Det er dog i sidste ende en skrøbelig balance. På den ene side læser vi et super seriøst studie og stiller høje krav til vores præstation, på den anden side skal vi også være mennesker og opbygge andre kompetencer end blot de teoretiske. Prioritering og fleksibilitet må derfor være nøglen.

Lørdag: Seriøsitet og fødselsdag. Kl. 9-15 sad jeg på Det Kongelige Bibliotek og læste, samt undersøgte en opgave for mit arbejde i advokatfirmaet. Herefter var jeg på DOKK1 for at skaffe en bog, hvorefter jeg tog til fødselsdag hos min gode ven Christian. Natten endte klokken 04:00 på Bernhard. Søndag:

Jeg er selv i gang med formueretten og har i den forbindelse sat mig for at notere mit tidsforbrug over en uge. I den forbindelse vil jeg bringe en disclaimer: den pågældende uge var fyldt med meget arbejde, mange sociale sammenkomster og meget tidsforbrug i studenterforeningen Moderate Jurister, mens ugen blev toppet med en tur til Paris med ELSA. Min læsetid ville derfor normalt ligge 30 % højere. Ugen understreger dog netop også min pointe; at ugen er blevet prioriteret på det sjove, mens studiet prioriteres højere de kommende uger. Ugen der gik Torsdag: Stod i Århus Lejerforenings og JUS’ tegn. Kl. 8-10 havde jeg forelæsning i formueret, kl. 10-12:30 blev brugt på læsning, kl. 13-17 var jeg på job i lejerforeningen og kl. 18-02 var jeg til JUS’ generalforsamling.

Konklusion:

“

Jeg er blevet for gammel til den ovenfor omtalte livsstil. Mandag: Læsning og arbejde. Kl. 8-12 læsning, samt kl. 13-17 i Århus Lejerforening, hvorefter ugens indkøb blev klaret. Tirsdag: Same shit, different day. Kl. 8-11 læsning, kl. 11:30-16 Århus Lejerforening, kl. 16-18 styregruppemøde med Moderate Jurister. Onsdag: En dag i juraens navn. Kl. 8-10 læsning, kl. 10-12 formuerets forelæsning, kl. 12-16 læsning. Torsdag: Vi ses. Paris i 6 dage.

Fredag: Stod i arbejdets og fornøjelsens tegn. Kl. 8-15 var jeg på job i

Arne Graversen

䬀␀䈀䔀一䠀䄀嘀一䔀刀吀唀刀簀㈀㄀⼀㌀簀倀刀䤀匀㈀㔀䬀刀簀

䬀伀䴀䴀䔀䐀Ⰰ 一씀刀嘀䤀匀䬀䄀䰀倀씀 䈀䔀匀␀䜀䠀伀匀䈀刀唀唀一 ☀ 䠀䨀䔀䨀䰀䔀伀䜀䘀伀䰀䬀䔀吀䤀一䜀䔀吀匀伀䴀䈀唀䐀匀䴀䄀一䐀⸀

吀刀䄀一匀倀伀刀吀Ⰰ 䴀伀刀䜀䔀一䴀䄀䐀伀䜀䄀䘀吀䔀一匀䴀䄀䐀䔀刀䤀一䬀䰀唀䐀䔀刀䔀吀⸀ 䰀였匀䴀䔀刀䔀倀씀 䘀䄀䌀䔀䈀伀伀䬀⸀

- Din borgerlige studenterforening på jura!

FBJ en

ris

r Fo

ter

Foreningen for Borgerlige Jurister

n fo

r B o r g e r li

Den årlige generalforsamling i FBJ Fredag den 23. februar blev der afholdt generalforsamling i FBJ. Dette førte til, at foreningen nu kan byde den nye formand, Anna Sophia Mogensen velkommen. På hele foreningens vegne skal der lyde en stor tak til den tidligere formand, Nikolaj Pedersen for en fantastisk indsats. Der blev samtidig valgt en ny bestyrelse, som efter bedste evne vil føre foreningen gennem det næste år. Vi siger tak til alle medlemmer, der deltog i generalforsamlingen og den efterfølgende fest.

Den nye bestyrelse i FBJ

/Borgerlige Jurister |

@BorgerligeJurister | www.BorgerligeJurister.dk |FBJ@BorgerligeJurister.dk

JUS - JURIDISK SELSKAB

Et nyt JUS Trods problemer med øl-anlægget, snevejr og sibirisk kulde, blev Juridisk Selskabs årlige generalforsamling afviklet torsdag den 22. februar. Humøret var højt, de opstillede kandidater nervøse og de afgående JUS’er vemodige.

Først og fremmest skal der lyde en stor TAK til den afgående JUS-bestyrelse for bestyrelsesåret 2017/2018. Vi i den nye JUS-bestyrelse vil selvfølgelig gøre vores ypperste for at følge i den tidligere bestyrelses fodspor med en lige så høj standard, som det seneste år.

Den nye bestyrelse er nu klar til at overtage tøjlerne for den gamle bestyrelsen, og vi er allerede godt igang med arbejdet!

Arrangementerne der er afholdt i februar, skal vi huske er resultatet af den tidligere bestyrelses hårde arbejde. Her tænkes der på Nordisk Uge i Aarhus med temaet Copyright Infringement in the Nordic, som sluttede af med et brag af en Årsfest på Centralværkstedet; semesterstartsfesten, hvor flere af de nye bestyrelsesmedlemmer kunne findes bag baren som hjælpere; vores årlige jobmesse, der igen i år blev en kæmpe success; og Juridisk Selskabs generalforsamling den 22. februar 2018.

JUS-Bladet Udgave 48. årgang Marts 2018 Ansvarshavende redaktør: Freja Karmark Bro Layout: Freja Karmark Bro Forsidebillede: Jus-bestyrelsen Billeder af: Juridisk Jobmesse Foto: JUS Juridisk Selskab Aarhus Universitet Bartholins Allé Bygning 1328 8000 Århus C Kontor: Bygning 1328, kontor nr. 226 Telefon: 3169 0726 E-mail: post@juridisk-selskab.dk www.facebook.com/juridiskselskab Freja Karmark Bro er alene ansvarlig for indholdet af JUS-siderne

Den nye bestyrelse Vi i den nye bestyrelse er allerede kommet godt igang med vores respektive opgaver. Fordelingen af bestyrelsens poster, formandens vision for Juridisk Selskab, og en kort præsentation af de nye bestyrelsesmedlemmer kan findes på de følgende sider. Rollen som redaktør Jeg, Freja, skal som ny redaktør på JUSsiderne overtage det flotte arbejde, som Sara det seneste år har leveret. Sara har valgt at søge nye udfordringer og jeg overtager derfor hendes post som redaktør for Juridisk Selskab. Jeg ønsker hende alt mulig held og lykke med de fremtidige projekter, som hun kaster sig over, der garanteret vil være lige så succesfulde, som hendes seneste år i JUS. Det bliver et stort ansvar at skulle overtage posten efter Sara, men som følge af hendes rigtig gode vejledning og mit eget engagement i Paragraf-bladet det seneste halvandet år, føler jeg mig mere end klar til at overtage rollen som

redaktør. Jeg havde allerede inden jeg blev valgt ind i bestyrelsen, udset mig redaktørposten, og var så heldig at jeg fik mit ønske opfyldt! Sara har det seneste år forvaltet JUSsiderne på så formidabel vis, at jeg ikke finder grundlag for at ændre på den opsætning, der har været brugt det seneste år. Brugen af billeder, artikler om de afviklede arrangementer og en oversigt over kommende arrangementer er den oplagte måde at holde vores medlemmer opdateret om, hvad vi i JUS foretager os, og hvornår der skal sættes kryds i kalenderen. Et kig i JUS-siderne kan derfor være den perfekte overspringshandling, hvis du sidder og har svært ved at finde motivationen til læsningen, og samtidig en god mulighed for at se, hvad der rører sig i JUS. Jeg håber meget på, at jeg med JUSsiderne kan give din hverdag et lille frisk pust og samtidig give et indblik i, hvad JUS har af planer for fremtiden. Rigtig god læselyst, Freja Karmark Bro Redaktør for Juridisk Selskab

JUS - JURIDISK SELSKAB

Juridisk Jobmesse

Onsdag den 21. februar løb Juridisk Selskabs årlige jobmesse endnu engang af stablen. Der var igen i år stor tilslutning fra vores medlemmer, der besøgte messen og de mange stande i Samfundsfaglig og Forhistorisk Kantine. Der blev snakket om løst og fast mellem de studerende og virksomhederne. Der blev stiftet bekendtskaber mellem studerende, fagfolk fra erhvervslivet og potentielle arbejdsgivere. Som sædvanligt levede jobmessen op til sit mål om at give de studerende et indblik på, hvordan livet efter studiet kan se ud eller få en forståelse for, hvad de enkelte virksomheder kigger efter, når de ansætter stud.jur. Der skal selvfølgelig lyde en stor tak til årets deltagere, som har været med til at gøre jobmessen til en kæmpe success igen i år! Vi ser frem til at se jer igen næste år. Årets deltagere var: Accura, Andersen Partners, Bech Bruun, Bruun & Hjejle, Clemens, DAHL Advokatfirma, Danske Advokater, Delacour, DLA Piper, Gorrissen Federspiel, Holst Advokater, Justitsministeriet, Kammeradvokaten, Advokatfirmaet Poul Schmidt, Kirk Larsen & Ascanius, Kromann Reumert, Lundgrens, Mazanti-Andersen Korsø Jensen, Moalem Weitemeyer Bendtsen, Penta Advokater, Ph.d. uddannelsen ved Juridisk Institut, Plesner, PwC og TVC

JUS - JURIDISK SELSKAB

Formandens vision Først og fremmest vil jeg sige, at jeg er enormt beæret over at få lov til at varetage opgaven som formand for Juridisk Selskab. Det er en post med mange privilegier, men med privilegier følger ansvar – og jeg vil gerne stå til generalforsamlingen 2019, når jeg skal overdrage posten til den næste i rækken og føle, at jeg har været mit ansvar værdigt. Og hvordan er man så det? En klog ven fortalte mig under min opstilling til formand, at formandsposten i Juridisk Selskab ikke handler om at være den person med mest magt i foreningen – men nærmere er et spørgsmål om at være foreningens største tjener – og det udsagn tror jeg meget på. Hvis man skærer det ind til benet, har Juridisk Selskab én opgave – at varetage, vores medlemmers interesser. Det gør vi ved at tilbyde sociale og faglige alternativer (/sociale og faglige supplementer) til undervisningen, på tværs af hold og semestre – ja til tider endda på tværs af studier. Alt sammen til styrke for sammenholdet på fakultetet, på Aarhus Universitet generelt og til gavn for personlig udvikling og velbefindende.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vores medlemmer, særligt efter fremdriftsreformens ikrafttræden, efterspørger noget andet fra os, end hvad der tidligere har været tilfældet. Den ændring skal vi selvfølgelig tilpasse os. Derfor vil bestyrelsen og jeg arbejde for, at der bliver brugt mindre energi på nogle typer af fester og sociale arrangementer, som vi ikke oplever har så stor opbakning blandt vores medlemmer, og i stedet investerer den energi i projekter, som i højere grad har opbakning i vores medlemsbase, som den ser ud nu. Vi indledte derfor i 2017-18 en ny, styrket faglig linje i Juridisk Selskab, som vi naturligvis vil udvikle endnu mere i dette bestyrelsesår. En anden stor målsætning for bestyrelsesåret 2018-19 bliver at få strømlinet og systematiseret bestyrelsesarbejdet, så det bliver lettere og sjovere at være bestyrelsesmedlem i Juridisk Selskab – og vigtigst at vi som bestyrelse bliver mere effektive og pålidelige i vores arbejde, så vores medlemmer og samarbejdspartnere kan få mere ud af vores arbejde.

Min vision for bestyrelsesåret 2018-19 bliver først og fremmest, at vi kommer mere i øjenhøjde med vores medlemmer, så vi bedre kan være det samlingspunkt på studiet, vi gerne vil være. Det har vi i i den gamle bestyrelsen i 2017-18 taget første spadestik til, blandt andet igennem den nye vedtægtsændring, der muliggør studietidsmedlemsskaber og derved både sparer vores studerende for en masse penge, samtidig med at der dannes et fundament for et bredere fællesskab på Jura. Dette fundament vil vi naturligvis udvikle og bygge videre på i 2018-19.

I forlængelse af en systematisering af bestyrelsesarbejdet er det også nødvendigt, at vi i dette bestyrelsesår ser på, om vi kan forvalte jeres medlemskroner bedre og smartere, end hvad der hidtil har været tilfældet. Ting koster penge. Vi hiver glædeligt tegnebogen op ad lommen, så vi kan lave en masse gode tilbud til vores medlemmer helt gratis for dem. Men 2018-19 bliver også året hvor vi vil se på, om vi kan skære visse overflødige udgifter fra, for at centrere dem, sammen med vores arbejdskraft, i projekter der

formodes at have stor tilslutning blandt vores medlemmer. Til slut håber jeg, at jeg formår at være samlingspunkt for bestyrelsen og deres velbefindende, så de kan være et godt samlingspunkt for alle vores medlemmer, for en glad bestyrelse er en effektiv bestyrelse, der kan bidrage med en masse godt arbejde og gode idéer, der skal hjælpe os med at få glade medlemmer. Så kære medlemmer af Juridisk Selskab, vi er her for jeres skyld, så kom til os, skriv til os, hvis i er utilfredse med vores arbejde, har idéer eller ønsker i gerne vil dele med os. Vi er jeres Jus – og jeg skal gøre mit ypperste i rollen som jeres formand. Emma Lauritsen Formand for Juridisk Selskab

JUS - JURIDISK SELSKAB

De nye bestyrelsesmedlemmer Ida Christine Jacobsen – International Sekretær Mit navn er Ida, og jeg er blevet international sekretær. Posten som international sekretær er rigtig spændende og sjov, da jeg får ansvaret for Nordiske Uger. Jeg stillede op til JUS med henblik på dels at blive den nye internationale sekretær, men også for at være med til at bygge videre på, og være en del af det store engagement, der er i JUS. Rasmus Keval Jørgensen – Klubmester Mit navn er Rasmus, og jeg er den nye klubmester i JUS. Jeg har længe gået med tanken om at deltage i foreningslivet på AU, og da det efterhånden lå lidt til højrebenet at give JUS et forsøg, tvivlede jeg ikke et sekund på, at det var det helt rigtige at gøre! Very fun fact: Jeg har engang tisset i mod vindretningen, op ad en bakke. Fun fact: Alderspræsident i JUS. Michelle Lindquist Brodersen – Eventkoordinator Jeg stillede op til JUS på grund af de mange sociale samt faglige arrangementer, som jeg gerne ville være med til at sætte dagsordenen for. Jeg var generelt meget bevidst om, at jeg ville være med i en forening, hvor man får fantastiske venskaber på tværs af semestrene og studier. Jeg er meget tilfreds med min post, hvor jeg i den forbindelse kommer til at yde den hjælp, de andre har brug for. Laura Sofie Olsson – PR/IT-ansvarlig Mit navn er Laura og jeg går på 2. semester. Jeg har fået posten som PR/IT ansvarlig. I dette bestyrelsesår vil jeg forsøge at gøre JUS mere aktiv og synlig på de sociale medier, så alle vores kære medlemmer kan følge med i, hvad vi går og laver, og hvad der er at glæde sig til i løbet af året. Sætor Karl Kristinsson – Faglig Sekretær Navnet er Sæþór, og jeg stillede op til JUS, så jeg kunne gøre min andel i at fortsat lade Jura være et af de bedste studier. Som faglig sekretær, vil jeg arbejde ihærdigt for at stable arrangementer på benene, der giver både lærerige samt sjove oplevelser. En prioritet vil uden tvivl være, at alle hører om disse i god tid, så de uden kalendersammenstød kan komme med til dem. Mikkel Bech Christensen – Fondsansvarlig Jeg valgte at stille op til JUS, primært på grund af det sociale aspekt. Da jeg allerede var bekendt med nogle af de tidligere jussere, virkede det meget naturligt for mig at give det et skud. Foreningslivet på jura er fedt, og kan klart anbefales til alle, der ønsker et pusterum fra de tunge bøger, og har lyst til at engagere sig i de mange sociale og faglige arrangementer der findes. Udover min nuværende post som Fondansvarlig hos Juridisk Selskab, er jeg også med i foreningen Alternative Jurister. Anna Tilde Velsboe – Sekretær Jeg er super glad for at blive valgt ind i jus. Jeg stillede op til JUS, fordi mit første semester har været super godt, hvor JUS har været ansvarlige for en masse gode arrangementer, som har gjort den første del af min studietid fantastisk. Jeg kommer selv fra Sjælland og kom til Aarhus uden at kende en sjæl, så jeg er meget taknemmelig. De oplevelser vil jeg rigtig gerne være med til at give videre til de nye studerende. Freja Karmark Bro – Redaktør Da jeg valgte at stille op til JUS, var det, fordi jeg elsker at være med dér, hvor tingene sker. Jeg har det seneste halvandet år været meget aktiv i Paragraf, og posten som rdaktør var derfor helt oplagt. Jeg glæder mig meget til at lære alle vores medlemmer bedre at kende, og stifte nye bekendtskaber på tværs af studierne i forbindelse med vores fredagsbarer og Kapsejladsen!

Anders Søborg Olsen – Kandidatmedlem Som JUS’ nye kandidatmedlem skal jeg, sammen med Christina, hjælpe JUS-bestyrelsen i den rigtige retning og med at skelne mellem galt og genialt. Jeg sad sidst i bestyrelsen som studerende fra 2010-2012 og her var kandidatmedlemmerne altid gode til at levere inspiration, men også minde om fortidens knap så heldige idéer. Jeg håber, at jeg tilsvarende kan hjælpe med lige dele løftede pegefingre og highfives.

JUS - JURIDISK SELSKAB

JUS som dommere! Kapsejladsen 2018 Sæt kryds i kalenderen fredag den 4. maj, hvor årets største fest for studerende traditionen tro afholdes – Kapsejladsen. Endnu engang tager JUS del i festlighederne. I år kan vi ikke findes i bådene. JUS indtager derimod tjansen som årets dommere. Vi har i år selv meldt os til at tage dommertjansen, da vi – kvag vores studie – selvfølgelig er de eneste, der reelt kan leve op til de strenge krav til dommertjansen. Hvis nogen skal være dommere til Kapsejladsen 2018, skal det også gøres ordentligt. Og hvem vil ærlig talt kunne levere en bedre konkret vurdering af den gode øl og det ordentlige snur end juristerne selv? Det faktum at JUS er blevet dommere til dette års Kapsejlads følger selvfølgelig også af, at FU ønsker de bedst egnede dommere. FU er udemærket klar over, hvor i Uniparken den rette kandidat kan findes! Vores studie forbereder os netop på de konkrete vurderinger og benhårde regelsæt som er nøgleordene for Kapsejladsens dommere. Som UMBI sang sidste år, så lyder Kapsejladsens fadervor: ”Hop, sejl, drik, snur”, og I kender efterhånden alle sammen rutinen. Selvom JUS hverken skal hoppe, sejle, drikke eller snurre i år, så bliver vores rolle stadig af helt afgørende betydning for årets Kapsejlads

Som dommere kommer vi til at afgøre, hvornår der er hoppet og sejlet korrekt, samt hvornår øllen er go’ og om der snurres efter regelsættets bestemmelser. Regelsættet for årets Kapsejlads bestemmes og formuleres ligeledes af den nuværende JUS-bestyrelse, hvilket bliver bestemmende for i hvilken grad, der skal uddeles strafture ved brud på reglerne. Der bliver desværre snakket om, at det er super “nedtur”, at JUS ikke selv skal i båden i år, da vores medlemmer ikke vil have nogen af heppe på. Men vi glæder os selv rigtig meget til at være i vores naturlige habitat! JUS får i øvrigt også helt afgørende betydning for Kapsejladsen i år, da vi – helt i overensstemmelse med vores elite-status – det største ansvar på dagen.

Det bliver trods alt Jus der skal være ansvarlige for, at gul ikke bliver til guld igen i år! Eller… Upsi - JUS, der skal være ansvarlige for, at folk selvfølgelig ikke snyder! Som altid vil JUS kunne leve op til den høje standard om partiskhed, da vi selvfølgelig vil sørge for, at Humbug bliver de retmæssige ejere af Det Gyldne Bækken ved dette års Kapsejlads som følge af en turnursordning, der skal sikre, at alle de forskellige fakulteter oplever at være ejere af Det Gyldne Bækken, mindst én gang i sin levetid. Det går jo ikke, at visse fakulteter bliver forbigået år for år grundet mangel på talent. Derudover får vi jo rig mulighed for at blive eksperter i at bunde kapsejladsog bordøl, så vi næste år retmæssigt kan vinde Det Gyldne Bækken hjem til juridisk institut til Kapsejladsen 2019. Indtil da vil vi dog trække i dommerkåberne, de lange parykker og banke de øvrige fakulteter i hovedet med hammeren, så Kapsejladsen 2018 kan blive året hvor regelsættet sad lige i skabet og JUS indtog sin retmæssige plads som dommer over hele uniparken.

JUS - JURIDISK SELSKAB

JUS kalender - foråret 2018

TEST

Test: Er du afhængig af Snapchat? Er du også en af de unge, som sender over 500 snaps om dagen? Kender du også alle ﬁltrene på Snapchat og HADER den nye opdatering? Så er du måske Snapchat-afhængig! Tag testen og ﬁnd ud af, hvor slemt det står til. Spørgsmål 1:

b. Sender en ked-af-det snap og lover at

Flest B’er: Du er afhængig, du vil bare ikke

Det første, du tænker på, når du vågner, er at

holde streaken næste gang.

være ved det.

c. Hvad er en streak?

Flest C’er: Kom ind i det 21. århundrede og følg med på moden!

a. Sende en morgensnap til de nærmeste venner og tjekke stories fra natten. b. Snooze alarmen og så sende en snap til

Spørgsmål 5: Du har lagt en story op, hvad gør du herefter?

bedsteveninden. c. Jeg sover bare…

a. Holder konstant øje med hvem og hvor mange der ser den.

Spørgsmål 2:

b. Lægger stories op, men kun for min egen

Du ser en mand tabe alle sine appelsiner på gaden, hvad gør du?

skyld.

a. Skynder mig at tage en videosnap og gerne helt tæt på, så detaljerne kan komme med.

c. Det er sjældent, jeg lægger noget op på stories. Spørgsmål 6: Du modtager en snap, hvordan reagerer du?

b. Prøver at tage en diskret snap. c. Hjælper med at samle appelsinerne op.

a. Jeg svarer med det samme og gerne med et filter, hvor jeg ser pæn ud.

Spørgsmål 3: Sådan bruger du filtrene:

b. Jeg ser den, og svarer kun, hvis jeg direkte bliver spurgt om noget.

a. Hundefilteret er YNDLINGS!

c. Jeg venter med at se den til senere.

b. Bruger kun de sjove filtre og kun en gang imellem.

Spørgsmål 7: Hvor mange snapchat point har du?

c. Har aldrig brugt filtre.

a. Over 100.000

Spørgsmål 4: Du mister din +100 dages snapstreak med bedsteveninden, hvad gør du?

b. 30.000-70.000

a. Skriver ind til Snapchat Support og kræver at få genoprettet streaken, da det klart må være en fejl, at den er væk!

Flest A’er: Du er klart Snapchat afhængig. Du sender sikkert en snap af dette resultat til dine 10 nærmeste snap-venner.

c. Under 10.000

Lisbeth Fini Mouritsen

Alternative Jurister Er vært for to fantastiske arrangementer i starten af april, som vi glæder os til at se jer til.

Alternative Jurister inviterer i samarbejde med DJØF til Juristens Arbejdsområde den 11. april kl. 17.15-19.00 i tvillingeauditorierne. Juristens arbejdsområde er vores årlige arrangement, hvor vi får besøg af jurister, der har valgt en anden karriere end advokat. Vi er i år glade for at kunne præsentere: 

Jens Peter Christensen, Højesteretsdommer



Lone Aggersbjerg, Teamleder i Nukleart Beredskab hos Beredskabsstyrelsen



Jytte Brandt, cand.jur, Compliance Officer, Arbejdernes Landsbank

Der vil være byg-selv burgere og drikkevarer til alle fremmødte. Husk derfor tilmelding gennem linket på vores facebook-event. Vi glæder os til at se jer til et forrygende arrangement!

Inden det afholder AJ klagernes bord den 3. april fra 9-12 i kantinen. Vi står klar til at modtage alle tænkelige klager du har angående studiet, uni-parken og dagligdagens gang. Mod en klage får du både kaffe og kage! Der vil yderligere være præmie til den bedste klage. Vi ses i kantinen.

Find os på: Facebook.com/alternativejurister |@alternativejurister

Alternative Jurister var som altid med til Årsfesten i forbindelse med nordisk uge. Vi havde en fest og kan anbefale alle at deltage til næste års Årsfest!

AJ var selvfølgelig også at finde til JUS generalforsamling, hvor vores egne medlemmer Ida og Mikkel blev valgt ind i den nye bestyrelse. Vi ønsker dem stort tillykke og glæder os til de mange fester, de skal arrangere for os!

Den 1. marts havde vi i AJ vores egen generalforsamling. Ud over at spille øl-spillet, spise pizza og snakke om året der gik, lykkedes det os faktisk at vedtage vedtægtsændringer og godkende regnskabet. Vi fik også stemt om posten som sekretær, og tager endnu et år med fantastiske Marie Dall.

Vi oplever stadigvæk stor efterspørgsmål på vores kort over AU’s læsepladser. Har du endnu ikke fået fat i kortet eller af uforklarlige årsager mistet det, kan du kigge forbi til både Klagernes Bord og Juristens Arbejdsområde, hvor vi deler ud af kortene.

TESTER

Paragraf tester: Svømmehaller

I den kolde tid hvor hverken udendørs løbe-, fodboldtræning eller - for den sags skyld - en tur på ryttercyklen lokker, kan det være en mulighed at skifte sofaen og den varme kakao ud med en indendørs sportsaktivitet. Motion kan holde humøret højt, når mørket og kulden forsøger at gøre kål på os. Derfor har Paragraf testet de aarhusianske muligheder for at tage en tur i svømmebassinet. Badeanstalten Spanien

af forgangen og systemet med at blive

på

Badeanstalten Spanien er kendt for deres historiske og meget autentiske gamle bygninger samt deres lækre grossererbad. Imidlertid er Aarhus’ ældste svømmebad også indehaver af fitness center, massage, akupunktur, cafe mv. og herunder et svømmebassin, som man har adgang til resten af dagen, hvis man en dag skulle beslutte sig for at forkæle sig selv med en tur i de varme bade. Man kan selvfølgelig også købe

lukket ind via armbånd er meget nutidig og teknologisk. Her stopper det så også.

har dog kun et mindre svømmebassin, så hvis ikke grossererbadet lokker, er det formentligt mere attraktivt at besøge en klassisk svømmehal.

adgang til svømmehallen alene, hvis man bare har lyst til at tage en svømmetur i de gamle lokaler.

bliver renset fuldstændig igennem med dampe og firs graders varme. Så er man helt ladet op og klar til en masse baner i Badeanstaltens svømmebassin, hvortil der er tilknyttet børne- og spabad.

En ugentlig svømmetur spiller godt sammen med den oprindelige idé med Badeanstalten Spanien. Ved oprettelsen af Badeanstalten i 1933 blev den brugt som et sted, hvor aarhusianere kunne tage deres ugentlige bade efterfulgt af et eventuelt besøg hos frisøren på øverste etage af bygningen. Det har man ikke længere fundet tidssvarende (”pyhha” siger vi i Paragraf), og derfor har man i

Badeanstalten

Badeanstalten Spanien får fem ud af seks snorkler. Se mere på www.vigirbyenpuls.dk/da/ Svoemmehaller/Badeanstalten-Spanien/ Aarhus Svømmestadion Aarhus Svømmestadion er, som navnet også indikerer, et idrætscenter beliggende i centrum af Aarhus. I modsætning til Badeanstalten Spanien, som har sit fokus på hygiejne og velvære, er svømmestadion et sted, man skal besøge, hvis man virkelig er på udkig efter at få pulsen op og få forbrændt nogle kalorier. Svømmestadion har åbent fra 07:00 i hverdagene og henholdsvis 08:00 og 09:00 i weekenderne, så der er rig mulighed for at få klaret sin morgentræning i deres svømmebassiner.

forbindelse med Aarhus Kulturhovedstad 2017s projekt ‘RETHINK’ valgt at

Hvis man synes, at crawl-banerne bliver

genetablere Badeanstalten Spanien og give et nutidigt bud på, hvordan man kan gøre Badeanstalten tidssvarende med udgangspunkt i stedets tradition og

lige lovlig langhårede, så har Aarhus Svømmestadion også muligheden for at tilmelde sig ‘VandGymnastik’. Svømmestadionet beskriver tilbuddet

stolte historie.

som en mulighed for at få pulsen op og at træne arme, baller, mave og lår i form

Denne nutidige fortolkning af den gamle Badeanstalt bliver da også hurtigt ænset af de to Paragraf-skribenter, da de træder ind i forhallen. Indretningen

Skribenterne vælger den løsning, der hedder en tur i grossererbadet og derefter et besøg i svømmehallen. Badeanstalten er jo kendt for det skønne grossererbad, som helt klart også er det, der lokker de fleste til. Her bliver man forkælet med dampbad, massage- og terapibassin men særligt også saunagus, hvor man

svømmetræningen.

Badeanstalten Spanien er helt klart et besøg værd. Både de smukke lokaler og velværefaciliteterne er noget, der lader én op fra top til tå og er en fantastisk start

af en kombination af cirkulations- og muskeltræning, der er skånsom for led og muskler.

Sverri Bartal Sølbæk Mathilde Bruun-Hansen Vandgymnastikken er for personer i

Lyseng Svømmebad

udforske mulighederne med at bevæge

alle aldre, så der er ingen undskyldning for ikke at hive bedstefar, niece eller

Lyseng Svømmebad tenderer til at være et sted med rige svømmefaciliter

sig langt ned under vandet.

kammerat med i Aarhus Svømmestadion.

for

Det er da også dykkerbassinet, der

Hvis du til gengæld elsker at svømme

Hvis du har brug for et sted at tage

imponerer

baner og gerne vil skabe en social

nogle små med dig, er kørestolsbruger

ene allerede har taget et dykkercertifikat

omgangskreds i den forbindelse, så har du i Aarhus Svømmestadion også

eller i det hele taget har fysiske- eller læsevanskeligheder, så er det derfor

i bassinet, så er det alligevel ret interessant at få mulighed for at komme

muligheden for at tilmelde sig deres

det perfekte sted for dig. (Det med

så langt ned under vandet.

tilknyttede svømmeklubber i form af Aarhus Studenternes Svømmeklub

læsevanskelighederne fremgår altså af Svømmebadets hjemmeside.

Dykkerbassinet

børnefamilier

handicappede.

skribenterne.

klart

det,

der

trækker

Svømning. Klubberne tilbyder hver især

Svømmebad op. Stedet er - som også

alt fra vandpolo til motionssvømning til livredning, så der er her også rige muligheder for at te sig som en fisk i havet.

Aarhus Svømmestadion - en klassisk svømmehal, der ud over børnefamilier og handicappede, favoriserer dykkere. Så hvis du har dykkerinteresse, eller bare er interesseret i et dykkercertifikat, så besøg Lyseng Svømmebad.

Svømmestadionet har et stort flot bassin med klassiske afhop til vandet og giver altså rig mulighed for at træne i vand. Aarhus Svømmestadion er klart det bedste sted, hvis du er vild med svømmetræning og crawl. Skribenterne er ikke selv mestre i banesvømning og vil foretrække Badeanstaltens grossererbad. Svømmestadionet har dog rigtig gode faciliteter for motionssvømmere. Aarhus Svømmestadion får fire ud af seks snorkler. Se mere på www.vigirbyenpuls. dk/da/Svoemmehaller/AarhusSvoemmestadion/

Lyseng

Lyseng Svømmebad får fire ud af seks snorkler.

ikke er velbesøgt. Her er nogle skønne faciliteter for svømmetræning, og det er der da også mange af Aarhus’ beboere, der benytter sig af. Hvis du tænker at et træningspas med baner, som kan give høj puls, men også give dig mulighed for at glemme det kolde aarhusianske vejr, så er det klart stedet for dig.

for

den

(ASS), AGF Svømning og Aarhus 1900

Skribenterne besøger imidlertid svømmehallen lørdag eftermiddag og altså uden for tidsrummene for Svømmestadionets mange aktiviteter. Det betyder dog ikke, at Svømmestadionet

interessen

Selvom

Se mere på www.vigirbyenpuls.dk/da/ Svoemmehaller/Lyseng-Svoemmebad/

Svømmebadet er indehavere af et legeog træningsbassin med tre rutsjebaner og et modstrømsanlæg, som børn kan lege i. Man mangler derfor ikke noget at underholde ungerne med. Yderligere har svømmebadet særlige omklædningsrum, som er særligt egnede til handicappede og børnefamilier. Der er derfor ingen vej udenom at skulle få dyppet håret, uanset hvordan din hverdag ser ud. Tilsvarende som for Aarhus Svømmestadion har Lyseng Svømmebad også tilknyttet en lang række svømmeforeninger. Særligt for Lyseng Svømmebad er der dog en række foreninger, der har sit speciale i dykning. Svømmebadet har nemlig et særligt rundt dykkerbassin, der har en dybde på fire meter og derfor giver særlige muligheder for at komme uden om at ligge som en sild i vandoverfladen, men

Brevkassen

Kære Brevkasse,

Kære beboer på foreningsgangen,

Jeg står i lidt af et dilemma. Min studietid lakker mod enden, og

Tiden på jura er forbi, og det må du indse. Titlen cand.jur. un-

jeg skal vælge, hvilken vej jeg gerne vil gå. Problemet er, at den

derstreger, at studietiden bag de gule mure på AU er ovre. Du

eneste vej, jeg vil gå, er ned gennem foreningsgangen.

må finde dig et job, en ny sofa (uden for foreningsgangen) at sove på, samt huske tilbage på alle de gode minder, du har haft.

Lige siden jeg begyndte på jura, har jeg været en del af foreningslivet; jeg har spist kage hos MJ og AJ, drukket pagne hos JUS, skrevet artikler for Paragraf, spillet fodboldkampe for

Foreningsgangen er fortid.

FC Jura, skabt bånd på tværs af landegrænser gennem ELSA - og alt sammen i fællesskab med de bedste medlemmer fra foreningsgangen.

sniger sig med til diverse arrangementer, heriblandt JUS-festerne og Tour De Gang - og vi forstår det egentlig godt; det er jo det ypperste. Vi er også bekendte med, at denne studerende

Og jeg vil gerne lige melde, at Tour de Gang uden sammenligning er årets fest - hvordan skal jeg overleve uden denne?!

i sin tid forsøgte at oprette “Foreningsgangens Hall of Fame”, dog uden held. Som vi ser det, er den eneste mulighed for fortsat at kunne være en del af foreningslivet at fortsætte oprettels-

Har I et råd til, hvordan jeg fortsat kan være en del af alt dette? Jeg er slet ikke klar til at skrive cand.jur. på mit CV og blive

en af denne ‘’Hall of Fame’’. Lykkedes det ikke, kan I jo starte “Foreningen for cand.jur.’er”, og på den måde kan I genoplive foreningslivet sammen.

Dog er vi bekendte med (én) tidligere studerende, som fortsat

voksen - HJÆLP! Vi ønsker dig held og lykke.

Med venlig hilsen,

Ham der engang boede på foreningsgangen i over en uge

Brevkassen

VOXPOP

Vox-pop Hvor meget fritid tager du ved siden af studiet?

Jakob, Matematik, 6. semester Jeg vil tro, at jeg bruger 3-4 timer i

Ida, Jura, 4. semester Jeg bruger rigtig meget tid på træning

Jens, Økonomi, 2. semester Jeg holder altid fri efter klokken ni

hverdagene og så lidt mere i weekenden.

og foreningsarbejde, så jeg vil tro, at jeg bruger ca. 5-6 timer om dagen. Men jeg synes, at det varierer at efter, hvor

om aftenen, men for det meste holder jeg fri, når jeg kommer hjem fra skole, hvilket plejer at være mellem

meget der skal læses.

klokken fire og fem. Hvis jeg skal give et forsigtigt bud, så holder jeg vel sammenlagt fri mellem 5-6 timer om dagen. Jeg skal jo have tid til at spille PlayStation med dem hjemme fra Tåsinge!.

GUIDE

Guide til påskeferien Du sidder alene på dit værelse. Din serie på Netflix er lige afsluttet. Du har læst pensum to gange af ren kedsomhed. Alle dine venner er taget på ferie. Hvad skal du dog lave i påsken? Ingen panik! Paragraf har svaret. Den aarhusianske påske

Faktisk kan du være turist i egen by med

mor og far altid lader dig vinde i kortspil.

Du har efterhånden boet her i nogen tid, du kender den lange vej

AarhusCARD, med hvilket du får gratis adgang til 25 forskellige museer og

Du kan skrive gækkebreve til dine gamle naboer og håbe på det bedste �

op ad Langelandsgade og de lokale

attraktioner i Aarhus. Derudover får du

indkøbsmuligheder, men kender du overhovedet Aarhus? Byen har en masse ting at byde på, og det er oplagt at bruge påskeferien på at udforske alle seværdighederne.

også fri afbenyttelse af transportmidler inklusiv letbanen - og allervigtigst: 10 % rabat i Magasin.

Det, vi siger, er: slap af, hyg dig, snak med din familie og lad op til resten af semestret!

Den stenede påske Endelig har du en hel uge fri, og du kan med god samvittighed bruge mere end én dag på afslapning. Det kan rent faktisk betale sig at tage hjem til dine forældre. De penge, du bruger på transport, tjener du ind igen ved at spare fem dages morgen-, middags- og aftensmad. Der er lagt op til den helt store hyggelige familiekomsammen, men du opdager lynhurtigt, at det faktisk er ret kedeligt at være hjemme hos de gamle. Din ferie kommer nok hovedsaligt til at bestå af at tage med på indkøbsture, tage opvasken til påskefrokosten og være personlig

Den fornuftige påske Du læser jura, og selvfølgelig har du travlt. Hvis ikke du slider med den lille formueret, forvaltningsret eller den store formueret, er du måske på arbejde, eller også ligger du i bruseren i fosterstilling og græder af afmagt. Påsken er tidspunktet på forårssemestret, hvor du kan rette op på alle dine fejl. Vi ved godt, at det er fedt at holde fri – det gør vi alle sammen oftere end vi rent faktisk laver noget – men tag dig sammen og slip én gang for alle af med din dårlige samvittighed. Lav en realistisk læseplan, som du kan overskue. Køb snacks og gå i gang. Når

underholdningsassistent for dine små fætre og kusiner. Da påsken i din hjemby er forholdsvis kedelig, giver Paragraf derfor nogle tips og tricks til, hvordan du kan spice livet i hjembyen op.

du er kommet i mål med din læseplan, kan du hygge med venner, tage i byen eller se Netflix alt det du vil og mærke den sjældne følelse af god samvittighed.

Hvis du er til museumsbesøg, kan du bruge en eftermiddag på et af Aarhus’ kendte museer som blandt andet AROS, Moesgaard eller Naturhistorisk. Af mindre og ikke så kendte museer kan du tage på Kvindemuseet, hvor du kan lære om kvinders kamp for ligestilling og måske få en dybere forståelse for #MeToo-opgøret. Du kan også tage på Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By, hvor du i perioden 27. januar - 3. juni se en plakatudstilling, som fejrer LGBT’s 70-årige kamp for mangfoldighed, accept og sammenhold. Hvis du interesserer dig for psykologi og psykiatri, kan du besøge Museum Ovartaci, hvor du måske også kan komme tættere på hemmeligheden bag psykologistudiets gentagne succes til Kapsejladsen. Aarhus byder også på mange andre attraktioner og dejlige steder. Eksempelvis kan du tage en tur i Den Gamle By eller til Marselisborg. Du kan gå en tur ud på Aarhus Ø eller i Riis Skov. Hvis du vil spare på kræfterne kan du tage på sightseeing i bus eller med letbanen.

Kirsten Abildgaard

Christine Klug

Du kan endelig gå i gang med at strikke den sweater, som du altid har ønsket dig. Du kan score nogle billige point (og dermed sikre dig en større del af arven) ved at hjælpe dine forældre med forårsrengøringen. Du kan lette dit hjerte og komme af med alt det brok over undervisere og medstuderende, der har hobet sig op i din krop i løbet af den første halvdel af semestret. Glæd dig over, at din

Kom ud. Tag på café. Læs dit Paragraf-blad. Løb en tur.Tag på Paragrafs store påskejagt.

FRITID

Jagt på land, til vands og i luften 23 % af Danmarks samlede areal på 43.069 km2 består af skov samt naturområder med søer, enge og moser. Selvom naturen er den nærmeste nabo for mange danskere, er der desværre mange, der tager for givet, hvad naturen egentlig har at byde på. Under det travle jurastudie kan det være svært at finde tid til at gå en tur i skoven, løbe rundt om den nærmeste sø, eller køre en tur langs stranden - det kan dog være en rigtig god idé med noget luft til hjernen, når hovedet har været begravet i bøgerne i timevis. I denne artikel vil vi vise læseren, hvad vi bruger naturen til, når bøgerne lægges på hylden for en stund.

“

Fiskeri er en af de ældste jagtformer, mennesket har benyttet sig af, og der findes et utal af fiskemetoder, som hver er sin helt egen religion. Nogle lystfiskere tilbeder spinnefiskeriet, mens andre elsker at svinge fluestangen frem og tilbage. Man vil nok aldrig kunne blive enige om, hvilken metode der er den bedste - det afhænger i den grad også af, hvilken fisk man ønsker at fange.

“

Der er noget fascinerende Outdoor-aktiviteter er i den ved at kunne narre fisken grad på vej frem, og flere til at bide på krogen. og flere søger ud i naturen. Med fiskestangen under armen Aarhus er godt indrammet af Brabrand sø, Marselisborg skov og Aarhusbugten. Mulighederne for udendørs-aktiviteter er mange, og fra Aarhus Universitet tager det ikke mere end 10 min at cykle ned til vandet - enten på havnen eller på stranden. I sommerperioden kan du bl.a. stige på bus 5A, og køre ud til Moesgaard Strand, hvor du kan gå en tur langs stranden, svinge snøren ud og fange din aftensmad eller sove i shelter. Jeg (Kristian, red.) er opvokset med en fiskestang i hånden. Det tog ikke mange minutter på cykel til den nærmeste sø, og sammen med min far og farfar har jeg trasket mange kilometer langs Karup Å med snøren i vandet.

For mig handler fiskeri ikke kun om at fange noget, men derimod om at komme ud i naturen og få frisk luft til hovedet. Det kan være ren terapi at komme ud, hvor der ikke befinder sig andre mennesker, og hvor rådyr går frit omkring, mens fuglene synger i træerne. Når det så er sagt, så er det selvfølgelig sjovest, når man har haft bid, eller når man har fanget noget. For mange virker fiskeri måske som en lidt kedelig hobby, hvor man bruger meget tid på at vente på, at proppen går under vandet. Sommetider må man da også gå hjem med et tørt fiskenet uden at have oplevet noget. Lige så snart fiskestangen bøjer som en ostehøvl, og man mærker, hvordan det trækker i den anden ende, så er det i den grad ventetiden værd!

Der er mange faktorer, der spiller ind, når man først har fået bid. Man skal sørge for, at fisken ikke ryger af, at linen ikke knækker og at fisken ikke svømmer ind i grene eller lignende. Det er en kamp, der enten falder ud til din eller fiskens fordel. Adrenalinen pumper derfor gennem kroppen, og man får først ro, når fisken er havnet i nettet og ligger på land og spræller. Der er noget fascinerende ved at kunne narre fisken til at bide på krogen, og det er lige meget, om det er en stor laks på 10 kg eller en lille gedde på 1 kg. Glæden er stort set den samme. Fiskeri er som alt andet sæsonbetonet, men året rundt kan der fanges torsk, rødspætter og sej i havet omkring Aarhus. Hvis man ikke tør vove sig ud i den bidende kulde, kan man vente til april og maj, hvor sild, hornfisk og makrel besøger de danske farvande. Hvis man ikke har prøvet at stå med en fiskestang i hånden, vil jeg kraftigt anbefale, at man prøver det. Lige så snart man har oplevet, at fisken bider på krogen, er man smittet med fiskefeberen, som man næppe slipper af med igen. Samtidig kan man opleve naturen fra sin bedste side.

Kristian Krath En nyjægers beretning Min (Lars, red.) interesse for jagt opstod, da jeg startede på Aarhus Universitet. Jeg fik mange nye bekendtskaber, som alle talte meget positivt om jagt, og om hvad de personligt fik ud af de mange timer i skoven. Nogle år tidligere havde jeg forsøgt at starte på jagt, da det var en mulighed på min efterskole, men dengang faldt det mig ikke naturligt. Jeg følte, at det var makabert, at man skulle ud at skyde sin egen aftensmad. Den betragtning har sidenhen ændret sig, da jeg nåede den konklusion, at: ”Hvis du ikke selv kan aflive et dyr, bør du så have lov til at spise kød?”. Der var flere logiske stikpiller, der ændrede mit syn på jagt, og jeg vil ikke nævne dem alle, da jeg ikke ønsker GreenPeace eller WSPA på nakken. Jeg begyndte min jagtundervisning i januar 2015, og det kan være en længere proces at få sit jagttegn, end det tidligere har været. Jeg fandt en underviser i Højbjerg, hvor jeg brugte mange af mine weekender på at terpe dyrs kendetegn og lovregler vedrørende jagtarealer, udsætning og jagtetik. Det kan virke tørt, men i bund og grund er det noget af det, jeg finder vigtigst. Der er meget lærdom om naturen, hvad man gør og ikke gør, og hvordan man respekterer sine medjægere; men vigtigst af alt om respekten for dyrene i naturen.

Undervisningen ender ud i en teoriprøve og en praktisk prøve på dagen. Teoriprøven kan du gå op til 2 gange om året, og der er mulighed for at komme til den praktiske prøve et par gange ekstra, hvis du ikke består den i første omgang. Den praktiske prøve består i afstandsbedømmelse og geværhåndtering. Består du teori og praksis får du et midlertidigt jagttegn, men du har endnu ikke retten til at jage. Først skal du bestå haglskydeprøven, som blev indført for et par år siden af jagtetiske årsager. Jeg var på min første jagt i 2017. Det var en Nyjægerjagt, som alle nyjægere bliver inviteret med på af Naturstyrelsen. Naturstyrelsen har mange arealer rundt omkring i Danmark, hvor det er muligt at deltage. Det var en interessant oplevelse, hvor der var mange erfarne jægere med fra Naturstyrelsen, som glædeligt ville lære fra sig og komme med gode tips og råd. Det er også hele essensen af Naturstyrelsens jagter; at lære alle ”reglerne”. Jagt er en meget høflig sport, hvor man altid hilser på hinanden, tager hatten af når folk taler og siger ”TAK” for alt, hvad man bliver tilbudt. Man lærer god takt og tone – noget der efterhånden synes glemt og overset.

Lars Christian Iversen

Det er en spændende oplevelse at komme på sin første jagt. Det hele starter med en tale fra jagtherren, som forklarer, hvordan dagen kommer til at foregå. Man bliver tildelt sin plads ude i skoven, siger ”tak”, og man hører jagthornene fra driverne, som blæser jagten i gang. Lydene fra drivernes hunde bliver tydeligere og pludselig hører man grenene på træerne knække, og der kommer flere stykker råvildt løbende. Det er en lidt surrealistisk oplevelse at komme så tæt på dyrene, når de løber igennem kæden af jægere, og hjertet banker ekstra hurtigt på grund af spændingen. Her er det vigtigt at vurdere, om man vil skyde eller ej, og der løber flere overvejelser og faktorer igennem hovedet på en, som man har lært til undervisningen. Jagt er en anderledes naturoplevelse, som jeg varmt kan anbefale, og som jeg selv er glad for at have begivet mig ud i. Skulle der være noget negativt ved at gå på jagt, så må det være, at det er en dyr sport at starte på. Man kan hurtigt få brugt sin SU og mere til, men når man har fået investeret i det mest basale, så kan man holde den kørende i mange år. Derudover kan det være svært at blive inviteret på jagt, hvis ikke man har et netværk, der går på jagt, eller selv har et jagtareal. Her er det dog muligt at melde sig ind i nogle af de mange jagtforeninger rundt omkring i landet. Jeg ser frem til, at den nye jagtsæson starter i 2018 og derudover vil jeg ønske alle kommende og nuværende jægere knæk og bræk.

DAHL Advokatfirma vokser – vil du være med? Er du nysgerrig på hvad der sker hos DAHL, så følg med på vores sociale medier, LinkedIn og Facebook. Her vil du få besked først om ledige stillinger, nyheder og andre begivenheder hos DAHL Advokatfirma.

Lige til sagen

Se mere på dahllaw.dk

Moalem Weitemeyer Bendtsen Advokatpartnerselskab

MWBe educated 2018 30. august-1. september i København

1 case • 1 sælger • 3 købere • 3 dage • 24 jurastuderende

facebook.com/MWBeEducated

mwbe-educated.dk

mwblaw.dk

PRÆCEDENS ER NOGET, MAN SKABER Vi arbejder ikke bare for at skabe præcedens i juridisk forstand; vi udfordrer også måden, en traditionel advokatvirksomhed drives på. For eksempel med uddelegering af ansvar og stor medbestemmelse. Det kræver nemlig en dynamisk virksomhed at rådgive andre om at agere i en moderne virkelighed. Og ja, vi har høje ambitioner på kommende medarbejderes vegne.

horten.dk/karriere

GUIDE

Guide til gode podcasts

Lige så umoderne det er blevet at se flow-tv, lige så umoderne er det blevet at høre radio. Som moderne mennesker vil vi selv vælge, hvad vi skal se og lytte til, og måske derfor er podcastmediet stadig et medie i udvikling. En dansk podcastfestival er for første gang blevet afholdt i 2017 i skuespilshuset i København af podcastens egne fans til fans. Paragraf er fan af podcasts, og vi har derfor valgt at lave en guide til, hvilke podcasts du skal høre i din påskeferie, i din ventetid eller bare når du har lyst til at lytte til en podcast.

Mads og Monopolet

HVEM:

alle

hjerneaktivitet at kunne følge med, hvorfor

HVAD: Ingen guide til podcasts uden Mads og Monopolet! Radioprogrammet der de sidste 14 år har beriget os alle sammen med underholdning hver lørdag formiddag. Med Mads Steffensen i spidsen som vært og et skiftende panel af tre kendisser, som udgør monopolet, besvarer de fortvivlede danskeres dilemmaer - alt fra familiefejder til økonomi og ulykkelig kærlighed. Over tre timer, har man fornøjelsen af enten at høre lytterne ringe ind eller blot høre Mads Steffensen læse et udpluk af indsendte mails fra lytterne, som efterfølgende debatteres i monopolet. Det bedste dilemma vinder tilmed den eftertragtede ”Mads og Monopolet”-tshirt.

aldersgrupper og baggrunde, når der udvælges dilemmaer, som berører etik og moral. Derfor kan alle og enhver lytte med. Er du en travl jurastuderende, er podcasten perfekt til netop dig; for hvert dilemma diskuteres over 10-15 minutter, hvorefter et nyt tages op. Så har du et kort hul mellem to forelæsninger, kan du udnytte det, eller glemmer du blot at lytte efter for en stund, kan man kaste sig over det næste.

”Mads og Monopolet” også fungerer fremragende som ”godnatlæsning” inden sengetid eller som baggrundsstøj, mens du hænger over morgenmaden.

Radiogrammet

favner

HVOR: Podcasten egner sig perfekt til busturen, hvis du er træt af at høre din sidemand snakke i telefon, eller hvis du har hørt din playliste på Spotify lidt for mange gange. Der er fuld underholdning for pengene, og det kræver ikke meget

Hjernekassen på P1 HVAD: I radioprogrammet Hjernekassen på P1 får vært, hjerneforsker og forfatter Peter Lund Madsen hver uge besøg af en håndfuld gæster, som deler ud af sin viden om eksempelvis demens, kræft, kunstig intelligens eller ligestilling. Sammen forsøger de at skabe mening og sammenhæng mellem Peter Lund Madsens biologiske betragtninger og viden og gæsternes opfattelser om emnerne. Paragraf anbefaler emnet ”Kierkegaard, angst, frygt og fortvivlelse”,

Mathilde Bruun-Hansen som diskuterer, om angst er et biologisk eller eksistentielt livsvilkår. HVEM: ”Hjernekassen på P1” er til dig, der er nysgerrig og som søger sammenhængen mellem hverdagens små tilfældigheder og videnskaben. Det er til den studerende, som ved en fejl endte mellem bogreolerne på jura, men som burde have læst fysik eller medicin. Da emnerne rækker vidt er der dog mulighed for, at den almene jurastuderende også kan finde noget interessant iblandt. HVOR: I modsætning til Mads og monopolet, er emnerne i Hjernekassen af tungere karakter, hvorfor det kræver et skarpt øre hos lytteren. Hør ”Hjernekassen på P1” på den lange togtur fra Aarhus til dit stud.jur. job i København, hvor du har brug for en anden fordybelse end juraen, eller en rolig stund over formiddagskaffen. Croque Monsieur HVAD: Croque Monsieur er et program, der handler om at nyde livet i den bedste franske stil. Morten Lindberg aka Master Fatman har lavet programmet med den hensigt, at der skal være et sted i det danske mediebillede, hvor man prioriterer kunst og kultur lige så højt som i Paris og Frankrig generelt. Som Lindberg gang på gang udtrykker det: “Når der kommer en ny opera eller lignende, så tager alle lige en pause fra politik og nyheder, fordi kunst har en lige så vigtig plads i medierne, som samfundsproblemer har det.” HVEM: Lindberg mener selv, at programmets lyttere er slanke kvinder i silkekimonoer, der hver søndag morgen vågner op ved siden af deres elsker, skænker et glas hvidvin, sætter sig på en chaiselong og lytter til Croque Monsieur. Og hvilken kvinde vil ikke elske at blive karakteriseret sådan? Eller måske rent faktisk gøre netop dét hver søndag

Una Sehovic

morgen?

modsatte part, at det er tilfældet.

HVOR: Croque Monsieur fortjener at blive hørt dér, hvor du føler dig aller mest luksuriøs. Om det er det tidspunkt på ugen, hvor du forkæler dig selv med en hjemmelavet spa-dag, hver søndag når du får din kæreste til at servere en morgenmad til dig på sengen eller en fredag aften på sofaen med et glas vin i hånden, så kan du bedst lade dig flyde med ind i Paris-universet, når du er aller bedst ved dig selv.

HVOR: Måske ikke under eksamenslæsningen, fordi folk på læsesalen nok vil blive ret trætte af dig, hvis du hele tiden skal fnise. Ellers er ethvert andet sted fint at høre den underholdende podcast.

HVOR MEGET: Det eneste kritikpunkt ved programmet er, at man ikke altid har lyst til at høre mennesker smaske i lækker kage og ost, når man mest selv har lyst til at gøre det samme.

HVOR MEGET: Det befriende ved Her Går Det Godt er, at Falktoft og Bjerre fuldt ud erkender, at de bare laver en podcast for at snakke om det, de godt kan lide. En kort samtale om ugens nyheder og herefter deres interesser.

Her Går Det Godt HVAD: Som Falktoft og Bjerre selv udtrykker det, når de skal lave en ultrakort karakteristik af deres podcast: “Højt humør, ærlige analyser og en yderst selektiv gennemgang af verdens tilstand.” Podcasten tager udgangspunkt i de af ugens nyheder, som Falktoft og Bjerre finder mest interessante, og gennemgår hovedpunkterne på en spændende og nede-på-jorden-vis. De tager i høj grad pis på den måde, medierne og samfundet skildrer nyhederne på, og de forsøger på en personlig måde at forklare, hvordan det hele egentlig bør tolkes. Denne gennemgang tager omkring de første ti minutter af den time lange podcast, hvorefter Falktoft og Bjerre bruger resten af sendetiden på det, de synes, er interessant, hvilket hovedsageligt er rejser og mad. HVEM: Enhver, som har en interesse i at få et grin, samtidig med at blive bekræftet i, at medieverden nogle gange går lidt for meget amok over småting, vil elske at følge Falktoft og Bjerres podcast. Hvis du også har en holdning til, at Falktoft er bøvet, og Bjerre har snuden i sky, så skal du da nok få bekræftet gennem den

Paragraf fra gemmerne - Tegneserie fra 1992

Paragraf fra gemmerne - Artikel fra 1990

KLUMME

Cand.jur. Længe ventet, længe frygtet ”Livet uden for AU”; hvor lyder det på sin vis befriende.

Før drømme om store bøffer, Ferrari og penthouselejlighed kan realiseres, må

De store kastelagtige drømme om, hvordan den søde fremtid som færdiguddannet

De lange dage på læsesalen er slut, og bekymringer om eksamener er pludselig en by i Rusland. Det samme gælder for

vi nok også hellere skaffe os et job. Et rigtigt job; et voksent job. Livet uden for AU og de trygge, gule mure begynder så

cand.jur. måtte blive, afbrydes hurtigt af tanker og bekymringer. For hvilke job skal vi søge? Har vi udmærket os nok?

udløbende adgangskoder, og en puls, der stiger fra normal til… panisk (!), når man modtager en Blackboard-notifikation om, at tilmelding til reeksamen i retshistorie er åben – til trods for, at man bestod lige netop dén eksamen 4 år tidligere. Årene med Unis mange “wake up calls”

småt at lyde knap så fristende.

Er vi “en af de 10 % dygtigste studerende på studiet”, som eftersøges i adskillige stillingsopslag? Og hvad hvis vi ikke er nogen skal jo udgøre de resterende 90 %? Kommer vi så på dagpenge? Og hvis ja, har vi så i virkeligheden spildt de sidste 5 år?

i form af meddelelser om at være blevet tilmeldt et ‘flow’, som man naivt, men lykkeligt, forsøgte at bilde sig selv ind, at der fortsat var uanede mængder af tid til, er forbi.

sommerferien ikke naturligt slutter som følge af et nyt skoleårs begyndelse eller starten på et nyt semester. Det vil også være første gang, siden vi fyldte 18 år for efterhånden mange somre siden -, at vi ikke kan regne med, at SU’en tikker ind på kontoen den sidste bankdag i måneden.

Det vil også være slut med at skulle foretage en afvejning af, hvorvidt man ønsker aftensmad eller nye bøger den kommende måned, og det vil heller ikke længere være nødvendigt at vende hvert et prismærke i Netto. I stedet kan man uden tøven vælge store, røde bøffer, vin og kaviar hver aften – på restaurant vel at mærke. Vi er (næsten) cand.jur., og drømmene for fremtiden vil ingen ende tage. Bagsiden af medaljen

I år bliver sommerferien forhåbentligt afsluttet af første arbejdsdag på vores nye arbejdsplads, og SU’en afløst af vores første voksen-løn. Spørgsmålet er blot, hvor lang en sommerferie det bliver til i år - og om vi skal teste dagpengesystemet, før vi gør vores erfaringer med, hvordan en lønseddel som færdiguddannet ser ud.

Det eneste vi med sikkerhed ved er, at de sidste 5 år med et liv inden for AU ikke har været spildt. Vi har lært, at pengeskyld er bringeskyld, at det eneste bedre end en god sagfører er en ren samvittighed, og at det handler om at være hurtig - for først i tid, bedst i ret. Vi har fået venskaber for livet, og ikke mindst har vi lært, hvor meget kaffe vi kan drikke, uden det resulterer i mavesår. Vi er stadig ved at vende os til tanken om, at vi om små 4 måneder (7-9-13, bank under bordet) afgiver juristløftet, som endegyldigt understreger, at livet som studerende på AU er forbi. Hvad fremtiden nærmere bringer er endnu uvist, og dette er i sig selv

Dog må vi erkende, at med lige så stor glæde, som vi siger farvel til

skræmmende.

kampene med Blackboard, hårde eksamensperioder og en skrabet indkomst, er det med lige så stor sorg, at vi også siger farvel til medstuderende, foreningsgangen og den fleksible hverdag

Vi håber blot på, at livet uden for AU ikke vil være lige så udfordrende, som det at komme op ad jura-bakken til en regnvåd kapsejlads.

som studerende. Et cafebesøg midt på dagen med dertil hørende studierabatter

Kære studie, tak for kampen.

eller en torsdagsbytur ser vi med vemod forsvinde i horisonten.

650

At finde (og få) drømmejobbet Mange bekymringer følger med det at blive færdiguddannet. For vores vedkommende er det første gang, siden vi startede i folkeskolen, at

Line Ley

Maria Pelle Hansen

Paragraf søger en ny fotograf og to layoutfolk til redaktionen Fotograf Din opgave består i at tage billeder til bladets artikler, samt tage billeder ved andre lejligheder. Derudover skal fotografen løbende tage skribentbilleder til bladet Stillingen er ulønnet

Layoutfolk Din opgave består i at hjælpe til på layoutholdet, med opsætning af bladet, inden det sendes til trykkeriet. Det er en god idé at have kendskab til programmerne Adobe InDesign og Adobe Photoshop, samt MS Office pakken. Dette er dog ikke et krav. Stillingen er ulønnet

Fælles for begge stillinger er, at du ikke har pligt til at være aktivt medlem af redaktionen og skrive artikler til bladet. Vi vil dog anbefale dig at være medlem, for at få et nærmere kendskab til bladet

Såfremt du er interesseret, bedes du sende en mail til Paragrafblad@gmail.com. Du må gerne sende en kort beskrivelse af dig selv, og hvorfor du søger stillingen

Følg Paragraf på:

Er du klar til næste skridt?

Og er du på vej mod en fremtid i advokatbranchen? Så er det nu, du skal sende en ansøgning afsted til vores Du vil blive vejledt af vores erfarne jurister, som vil årlige Sommerakademi, som er målrettet jurastude- udfordre dig på din faglighed og dine evner til at rende, der overvejer en karriere som advokat. udfylde rollen som advokat. Undervejs er der desuden oplæg ved virksomhedens partnere om emner, der har I løbet af fire intensive dage skal du sammen med et relevans for løsningen af casene. team af andre studerende løse cases, hvor I får mulighed for at afprøve rollen som advokat og deltage i en Læs mere og ansøg via kammeradvokaten.dk/karriere. fiktiv retssag, hvor der skal procederes foran rigtige Ansøgningsfristen er den 24. juni 2018. dommere.

Paragraf

Published on Jul 23, 2018

Paragraf Marts 2018

Published on Jul 23, 2018

paragraf

Go explore