Paragraf, April 2023

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

53. årgang · April · 2023

Fokus Mette Grith Stage

Side 12 Mørkeland: Den helt perfekte true crime podcast Side 24 Paragraf Tester: Poverty walk Side 35 Paragrafs gækkebrev

STUDIEBESØG

Kender du typen?

Hør om, hvordan du strategisk kan bruge din personprofil og dine potentialer som jurastuderende

Læs mere her

Er du ambitiøs, vil du at være effektiv på studiet, og går du efter at opnå dine bedst mulige resultater, så kan forskningen og en konkret personprofiltype vise, om du bruger dine talenter og potentialer bedst muligt.

Mød Thomas Pape, der er mentaltræner for studerende og nyuddannede og master class underviser i personprofilanalyser. Thomas rådgiver i bæredygtige talentmiljøer og har særlig indsigt i og viden om advokatbranchen.

I forbindelse med studiebesøget får du udleveret din egen personprofil.

Aarhus Torsdag den 20. april 2023 kl. 16.30 - 18.30

Start din karriere hos os www.bechbruun.com/karriere

LEDER

Leder april

Klokken er 2 om natten, det er kulsort og rimeligt koldt udenfor, men du ånder lettet op, da du i mørket ser nogle kendte ansigter på Jurabakken. Med en festivalstol under den ene arm og en kaffe-bailey i hånden mæsker du dig frem i mængden af glade, dog trætte, mennesker. Klokken 2.30 er I etableret.

I sidder i en cirkel af festivalstole og tæpper, der indrammer et par kasser øl og nogle poser med hjemmebagte pølsehorn, som Malthes mormor har bagt til jer. Det er max hyggeligt, men først da solen står op, kommer der for alvor liv omkring søen, og før du ved af det, står du og holder Emmas hår til I østen stiger solen op. Bagefter går I sammen tilbage til selskabet, og spiser de rundstykker, som den senere fremmødte del af selskabet har medbragt i bytte for at kunne sove lidt længere, imens I holdte en plads til dem.

Sådan kan starten på d. 28. april se ud for dig. Det er nemlig den dag, der er kapsejlads. Paragraf møder trofast op og hepper, når JUS skal sejle, og vi håber på at se så mange af jer dernede som muligt. Vi har besluttet, at vi bare rykker lidt med Psykologi, hvis vi skal have mere plads. Vi ser ikke, at de skulle have nogle problemer med det. De ved jo godt, at vi er vigtigere. Det er vel derfor vi får højere løn? Apropos arrogance, møder jeg ofte den fordom om jurastuderende, når jeg snakker med studerende på andre studier, at vi skulle være arrogante.

Langt størstedelen af os, inklusiv mig selv, synes nok det er lidt sjovt at spille med på den fordom for sjov, men der er nok også enkelte, der faktisk mener oprigtigt, at vi ikke er arrogante, bare

bedre. Det er pinligt for dem.

Noget som mange af os har til fælles er, at vi på den ene eller anden måde er privilegerede. Det gælder ikke bare på jurastudiet, men sådan helt generelt. Vi arbejder hårdt for at opnå det vi gør, og det skal selvfølgelig belønnes og fejres, men vi må ikke glemme dem, der ikke har de privilegier, vi selv har, og vi må anerkende, at nogen har en hårdere vej for at opnå samme resultater.

Hvis man er privilegeret, vil man have en tendens til at føle og argumentere for, at de fordele man har på grund af sit privilegium, er noget man har, fordi man har fortjent det mere. Man vil forsøge at finde forklaringer på, hvorfor man har fortjent sine goder i livet mere end andre, og vil på den måde overbevise sig selv

Jeg tænker her særligt på folk med fysiske og psykiske handicap, eller folk der er ramt af sygdomme for hvem, det ikke er en selvfølge at vågne op og føle sig rask.

Jeg tænker også på, at nogle er vokset op i hjem, hvor de hurtigt har måtte tage meget ansvar for blandt andet søskende. Nogle kommer fra dysfunktionelle familier, og har ikke samme tryghed og stabilitet, som der er i en funktionel familie. Det er også en fordel, hvis man kommer fra en familie, der er økonomisk godt stillet – en familie, hvor økonomi ikke har været et problem, modsat en familie, hvor børn har været nødsaget til at tage ansvar og bidrage til økonomien. For nogle er det nødvendigt, og også forventet, at de bruger meget tid og tager meget ansvar i familien, og så er der altså bare ikke samme tid eller overskud.

Det, at der er ro på bagsmækken, skal ikke

om, at det har noget med indsats at gøre alene, og at alle starter på lige vilkår, og bare kunne gøre det samme. Sådan er det ikke. Vi starter ikke på lige vilkår, og det skal vi huske. Vi skal lade være med at føle os bedre og mere værd, lade være med at tale ned til folk, uanset hvor vi ender. For vi ved ikke, hvad der sker i andres liv. Der findes mennesker, der ikke vil kæmpe lige så meget for at opnå noget, og som ikke ser behovet, eller som bare har andre mål, end vi har. Dem skal vi heller ikke tale ned til selvfølgelig.

Men vi må ikke glemme, at der er mange

undervurderes, og mange af os er heldigvis frit stillet til at passe os selv og bare køre derudaf. Vi skal fejre vores succeser, men huske at alle ikke er lige privilegerede.

Derfor dedikerer jeg denne måneds leder til en påmindelse om, at vi skal hjælpe hinanden og heppe på hinanden.

mennesker, der gerne vil kæmpe hårdt for at opnå de samme goder i livet, som vi stræber efter, men som starter på andre vilkår. Det er også meget sandsynligt, at de selvsamme mennesker ikke vil tale højt om disse vilkår, fordi de ikke vil påtage sig offerrollen eller bruge den som begrundelse for, at de ikke opnår de samme ting.

De bedste hilsner fra

Dette er den sidste udgave af Paragraf for dette semester, så derfor vil jeg på vegne af Paragraf ønske jer alle sammen en rigtig god læseferie, held og lykke med eksaminer og ikke mindst en rigtig god sommerferie.

Sara

Sara Busch - Chefredaktør Find nyeste og tidligere udgivelser, jobopslag, sponsorer og meget mere ved at scanne QR-koden.

Eller find os på paragraf.dk

3

Hvilket job skal forme din fremtid?

Vi udvikler fremtidens advokater og lægger vægt på mere end juridiske kompetencer alene. Hos os er din udvikling og karriere altid i bevægelse. Vi investerer i din fremtid, giver dig ansvar, udfordringer og fleksible karriereveje, fordi kompetencer og interesser er forskellige. Vi har højt til loftet, og med kontorer i flere end 40 lande rækker vi også ud over landets grænser.

Se vores ledige stillinger på dlapiper.dk under karriere.

Indhold Side 6 Fokus: Mette Grith Stage Side 12 Mørkeland: Den helt perfekte true crime podcast Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Sara Busch, chefredaktør Sophus de Klauman, IT-redaktør Hjalte Eriksen, sekretær Bjarke Post Andersen, kasserer Sara Rye Petersen, webmaster Benedikte Neumann, PR-ansvarlig Ajla Cepic Amalie Nørrum Anders Schmidt Schøler Anna Larsen Christian Lunøe Hedegaard Ditte Wolf Elisabeth Gansted-Mortensen Jacob Kampman Jenny Andersen Julie Hoe Kristensen Julie Humlebæk Laura Verbovci Louise Lund Maria Bjerrum Larsen Markus Lomholt Matthias Alexander Hjort Nanna Levring Nørgaard Niels Kumar Vestergaard Oliver Wind Rasmussen Sophie Qvist Krüger Tobias Lund Darø

Side 16 Derfor kan Claus Hjort Frederiksen nu tiltales for at røbe statshemmeligheder

12

Side 17 Paragrafs guide til Kapsejladsen Side 24 ​​Paragraf Tester: Poverty walk Side 28 Fremtidens jurister ønsker en bedre work/lifebalance

17

Side 30 Test dig selv: Hvilken kapsejladstype er du?

Side 33 Fri abort – forlængelse til 18 uger?

Side 34 Brevkassen...

d ^d /' ^ >s – ,ǀŝůŬĞŶ

ŬĂƉƐĞũůĂĚƐƚLJƉĞ Ğƌ ĚƵ͍

Side 35 Paragrafs gækkebrev

ĞƚƚĞ ďŝůůĞĚĞ ĞĨƚĞƌ hŬĞŶĚƚ ĨŽƌĨĂƚƚĞƌ Ğƌ ůŝĐĞŶƐĞƌĞƚ ƵŶĚĞƌ EƵ Ğƌ ĚĞƚ ŶƵ͊ EŽŐůĞ ƐĞũůĞƌ ƉĊ ŐƌƵŶĚ ĂĨ Ɔů ŽŐ ĂŶĚƌĞ ƐĞũůĞƌ zͲ^ ǀ

ĨŽƌ Ăƚ ǀŝŶĚĞ ŬĂƉƐĞ

Side 36 Postkort fra Houston

30

Side 37

,ǀŽƌŶĊƌ ƚ ŚũĞŵ

Den Højeste Ret: Lammeculotte og røvlækre kartofler Side 38 Underviserens Spalte

^ĞŶĞƐƚ Ŭů͘ ϬϮ Žŵ ŶĂƚƚĞŶ ƐĞůǀĨƆůŐĞůŝŐ

ĘęĆėęå čĊė

,ǀŽƌŶĊƌ ŬŽŵŵĞƌ ĚƵ͍

37

^ĞŶĞƌĞ ĞŶĚ Ŭů͘ ϱ Žŵ ŵŽƌŐĞŶĞŶ

<ů͘ Ϭϱ Žŵ ŵŽƌŐĞŶĞŶ

:ĞŐ ƐŝĚĚĞƌ ďĂƌĞ ŝ ŵŝŶ ĨĞƐƚŝǀĂůƐƚŽů

Layout: Sophus de Klauman (ansvh.)

Annonce: Sara Busch Oplag: 100 eksemplarer Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk Tegninger: Sara Busch Paragraf udkommer 7 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg.

Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

:ĞŐ ƐŬĂ ĞĨƚĞƌĨĞ ŶŽŬ ĨƆƌ ŚũĞŵŵ ĂĨƚĞŶĞŶ

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller ,Ăƌ ĚŝŐ ŽŐ ĚŝŶĞ ǀĞŶŶĞƌ afvise indlæg som redaktionenƚĂŐĞƚ ĞŶ ƐŽƵŶĚďŽŬƐ modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl ŵĞĚ͍ samt evt.

Nej utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme Ja i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.

Sara Busch er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

<ŽŵŵĞƌ ĚƵ ŝŐĞŶ ŶčƐƚĞ Ċƌ ƚƌŽƌ ĚƵ͍

Jeg er på jurabakken, de hvor festen ske med mine venner fra foreningen elle holdet.

,ǀŽƌ ďĞĨŝŶĚĞƌ ĚƵ ŵĞƐƚ͍

/ŶŐĞŶ ŬĂŶ ĨŝŶĚĞ ŵŝŐ͕ ĨŽƌ ũĞŐ ŵƆĚ ŚĞůĞ ƚŝĚĞŶ ĞŶ ũĞŐ ŬĞŶĚĞƌ

ƌ Ja Ja, men nok heller ikke kl. 02 der

5

ĞŶ ŚĂůǀŚũĞƌƚ

Ƶ ĨŽƌŚĂŶĚůĞƌ ĚŝŐ ƚŝů Ă

Fokus: Mette Grith Stage Mette Grith Stage er i dag indehaver af et af landets største og mest anerkendte advokatkontorer. Hun har igennem mange år arbejdet på begge sider af strafferetten og har været i både byret, landsret og højesteret. Paragraf har talt med Mette om hendes tanker omkring juraen og det at gå i retten.

Mette Grith Stage har altid vidst, at hun ville læse jura. Hun kan huske, hvordan hun i folkeskolen og efterfølgende på gymnasiet var fuldt optaget af amerikanske film og serier, der omhandlede advokatverdenen og juraen.

Det faldt hende derfor helt naturligt at starte på jurastudiet på Aarhus Universitet i 1991. Hun husker, at der i hendes omgangskreds altid blev sagt, at havde man en stor røv og en lille hjerne, så skulle man læse jura. Mette fortæller imidlertid, at hun ikke oplevet at dette var tilfældet. Trods sin forkærlighed for Aarhus startede hendes juridiske karriere i København, hvor hun blev tilbudt en stilling hos Advokatfirmaet Jonas Bruun. Hun erindrer, at der dengang var en vis prestige forbundet med at arbejde i Justitsministeriets departement, hvorfor hun også sendte en ansøgning dertil. Mette blev kaldt til samtale lidt tidligere end planlagt.

Hun havde jo jobbet hos Jonas Bruun på hånden, men hun var endnu ikke helt fastbesluttet. Dette resulterede i, at hun efterfølgende også blev tilbudt en stilling hos Justitsministeriets departement. I sin overvejelser om, hvilken af stillingerne hun skulle tage, husker Mette, at hun lagde specielt vægt på, at man i Justitsministeriet, udover at lave lovforslag og lignende, også havde to dage om ugen, hvor man skulle være anklager i retten. Hun valgte derfor stillingen i Justitsministeriet, hvor hun arbejdede i nogle år. Mette beskriver sin tid i Justitsministeriets departement som nogle rigtig lærerige år, hvor hun blandt andet blev rigtig god til at skrive, idet hun blev rettet konstant. Dette er et princip som hun tog med sig videre i sit eget firma, hvor alt bliver tjekket nøje igennem.

6

“

Hos mig, der bliver de unge opdragetnærmestligesomindei departementet, med at jeg retter alt, jeg er totalt flueknepper” Mette havde som bekendt to dage om ugen, hvor hun var anklager hos Hvidovre Politi. Hun husker, at tiden som anklager på deltid var vildt sjovt, hvorfor hun efter cirka tre år stoppede i Justitsministeriets departement og skiftede til anklager på fuld tid. Her var hun rundt i tre forskellige politikredse i Københavnsområdet, da hun inderst inde brænder mere for det at gå i retten frem for at sidde i Justitsministeriet. Mette mødte herefter, som så mange andre unge, kvindelige anklagere fra Jylland, sin mand, en politimand, som selvfølgelig også var fra Jylland. Efter deres første barn besluttede de at flytte tilbage til Jylland, hvor hun også havde sin øvrige familie. Hun fortsatte her som anklager i en periode hos Statsadvokaten.

Efter noget tid tilbage i Jylland begyndte Mette Grith Stage at savne noget af den modstand, hun havde haft i København.

Der havde hun som anklager været oppe imod navne som Merethe Stagtorn, og netop denne type modstand savnede hun som anklager i Jylland. Hun beskriver den typiske forsvarsadvokat i Jylland dengang, som en mand sidst i 50’erne.

Hun følte dertil ikke, at der var særligt mange forsvarsadvokater i Jylland, som havde specialiseret sig i straffesager på samme niveau som dem i København.

Hun mærkede derfor et tomrum inden for retsområdet, hvor hun kunne bidrage med noget mere engagement og entusiasme

for den enkelte klient og deres sag. Inden hun nåede så langt, måtte Mette tage en advokateksamen i sommeren 1997, hvilket hendes årgang var den første til at gøre. Hun måtte derfor ud og arbejde som advokatfuldmægtig i et år. Her arbejdede hun hos Trolle Advokatfirma, hvor hendes kendskab til strafferetten desværre ikke gavnede hende. I stedet sad hun med emnet personskadeerstatning, hvilket hun personligt synes var dødssygt.

Hun var herefter fortsat hos Trolle Advokatfirma og blev advokat i 2006.

Herefter begav Mette Grith Stage sig ud i rollen som forsvarsadvokat, en omvæltning hun husker som meget let, da man egentligt bare skulle vende sagen om med 180 grader. Hun har som forsvarsadvokat særligt nydt, at have en tættere kontakt til klienten, hvor de nærmest blev et lille hold. Det var noget, hun ikke følte man havde på samme måde som anklager, da man der typisk repræsenterer en myndighed eller staten.

Hun har som forsvarsadvokat også særligt været glad for de mindre sejre i hverdagen, f.eks. ved at få nedbragt en straf. Mette var efterfølgende partner i Trolle Advokatfirma i nogle år, inden hun skiftede til Advokatfirmaet Michael Juul Eriksen. Her hjalp hun særligt med at opstarte en afdeling i Kolding, men for Mette handlede det også om, at hun var omgivet af andre strafferetsadvokater, noget som hun i dag føler sig meget taknemmelig for. Den 12. januar 2013 sprang Mette Grith Stage ud i sit eget advokatfirma, Stage Advokatfirma, som netop har haft 10-års jubilæum.

Udviklingen er gået hurtigt, og Stage Advokatfirma har i dag landet største afdeling for straffesager.

Is i maven Når Mette Grith Stage skal forsvare en person er hun i sine egne ord iskold. Hun har ingen moralske skrupler over, om hendes klient er skyldig eller ej, da det er helt essentielt for vores retssamfund, at alle har ret til et forsvar, også dem, der er skyldige. Mette lægger derimod ikke skjul på, at nogle af de sager hun har, omhandler emner af meget voldsom karakter, men det fylder ikke så meget hos hende. Da vi spørger Mette, om hun handler anderledes, hvis hendes klient indrømmer, at vedkommende er skyldig, fortæller hun, at det er en information, der ikke vækker det store i hende. Hun siger selv, at det er en information, som hun lukker ind af det ene øre og ud at det andet. Hun understreger også, at det er de færreste, der indrømmer, om de

er skyldige eller ej, hvilket også skyldes at mange overbeviser sig selv om deres egen uskyldighed. Hun holder stadigvæk fast i den holdning, at det er vigtigt for vores retssamfund, at alle har ret til et forsvar. Dette illustrerer hun med et eksempel, der understreget, at hvis man ikke forsvarer andre, ender de hos en advokat, som ikke er erfaren indenfor emnet, men blot ønsker at tjene nogle hurtige penge.

“

Jeg har det sådan, at det er bare name of the game. Det er en oplysning,somhankangivemig, og som jeg så glemmer igen”

Offentlighedens ord I øjeblikket har Mette særligt to sager, som har vækket interesse i offentlighedens øjne. Det er nemlig hende, der skal forsvare de tiltalte i sagen om den 17-årige HHX-elev, der blev stukket ned ude foran gymnasiet, samt sagen om den tiltalte 37-årige mand, der er tiltalt for at have slået pigen Mia ihjel på vej hjem fra en bytur i Aalborg. Mette tænker dog ikke særligt over, om hendes klient er skyldig eller uskyldig, da hun arbejder ud fra klientens ønske. Hun lægger til gengæld mærke til den enorme mængde at mails, som hun modtager når hun tager en sag af denne karakter. Her får hun særligt henvendelser fra folk, der beskriver hvor klamt et menneske hun er, for at forsvare sådanne klienter. Hun har f.eks. for nylig modtaget en besked fra en klient, der var stærkt utilfreds med resultatet af deres sag. Mette blev her kaldt ord som “smatso”, “skide amatør-kost” og “ISISelsker”. Hun blev også opfordret til at “tage ned og kneppe en ISIS-kriger”.

Disse groteske hadebeskeder er bare toppen af isbjerget i forhold til, hvad Mette Grith Stage har oplevet af hadebeskeder i sin karriere som forsvarsadvokat. Dette var også en af grundene til, at hun kort skulle overveje, om hun havde overskud til at tage endnu en sag, som var i offentlighedens sigtekorn.

Mest kendte og tankevækkende sager Da vi spørger Mette hvilket sag, der har gjort det største indtryk, er hun ikke i tvivl. Hun fortæller her om en sag tidligt i hendes karriere, hvor tre drenge af anden etnisk herkomst i alderen 15-16 år blev beskyldt for at have begået en sædelighedsforbrydelse mod en pige på et toilet ved Fredericia Banegård.

Drengene blev varetægtsfængslet og dømt i både By- og Landsretten. De var efterfølgende ude og tilstå, dog hævdede de, at der ikke var tale om en sædelighedsforbrydelse, da akten var begået frivilligt af pigen selv, idet hun stod og manglede penge til togturen

7

hjem til Vejle. Pigen holdt derimod stadig fast i, at hun var blevet tvunget ud i akten. Pigen fik som sagt medhold i både By- og Landsretten, da man fandt det usandsynligt, at akten var blevet begået frivilligt, eftersom at pigen kun var 15 år. Et par måneder senere ringede den ene af drengenes far til Mette, hvor han meddelte, at en af drengenes storebror var blevet venner med pigen, og hun havde fortalt ham, at hun havde løjet i retten. Da dette krævede bevis, lykkedes det derfor, at optage en video i smug, hvor pigen tilstod til en af de tiltalte over telefon, at hun ikke var sur på ham, men en anden, da denne person havde sparket hendes trusser ud på banegården. Dette var også hvad man kunne se på en overvågningsvideo fra banegårdens hal.

Pigens falske historie byggede således på irritation, og drengene blev derfor frifundet i en ny sag i Landsretten, da der var blevet begået justitsmord. Sagen har også gjort særligt indtryk på Mette Grith Stage, da det ikke er ofte, at man oplever at en lukket sag bliver genoptaget og at klienterne bliver frifundet. Hun føler sig derfor også meget privilegeret over, at have været forsvarsadvokat i sagen.

Den var også med til at sparke hendes karriere i gang, hvilket Mette er meget taknemmelig over.

En bekymrende tendens Mette er rimelig bekymret over, at der i nutidens samfund nærmest er opstået en slags omvendt bevisbyrde, hvor det altid er forsvarsadvokaten, der skal præstere hårdest, for ikke at få sin klient dømt, idet status quo lægger op til, at klienten bliver dømt. Hun har også været offentlig omkring denne ytring, hvilket har mødt hård kritik, blandt andet fra to landsdommere, da det ikke er alle der har samme indtryk. Mette er oprigtigt bekymret over den udvikling som mange straffesager desværre tager i denne forbindelse, da det er til skade for retssikkerheden. Det er i hendes ord Anklagemyndigheden, som skal løfte bevisbyrden, men da der ikke er fastsat

8

en bestemt grænse for, hvornår denne bevisbyrde er løftet, sker der det at den i stedet begynder at tippe, siger hun.

“

Bevisbyrden tipper mere og mere over på den tiltalte og forsvareren” Også i forhold til forskellen mellem at forsvare i henholdsvis By-, Lands- og Højesteret mærker Mette en mærkbar forskel. Dette hænger hovedsageligt sammen med, at man skal forberede sig rigtigt meget, når man skal i Højesteret, da alt er forberedt, og der ikke er plads til begynderfejl. Byretten beskriver Mette derimod som “det vilde

vesten”, i og med at man aldrig ved, hvad der kommer til at ske. Der kan være klienter, der udebliver, eller er klienten fra en misbrugsmiljø, kan det være at klienten møder fuld op eller siger noget helt andet end man havde forventet, som ender med at modsige det de sagde tidligere. Landsretten er lidt mere formel end Byretten, særligt fordi at man som advokat har kappe på, hvilket Mette godt kan lide. I overensstemmelse hermed, synes hun, at det er vigtigt at holde fast i traditionerne og formaliteterne, for eksempel at man rejser sig, når dommerne kommer ind i retslokalet.

Trods det formelle aspekt af Landsretten, indrømmer Mette, at hun nok bedst kan lide Byretten, da det med hendes egne ord bare er sjovere. Hun har nogle gange

Matthias Alexander Hjort

følt, at blive set på som klientens mor, da der kan komme sådan en stemning af, at det skulle være hendes opgave, at klienten ikke forlader retssalen, eller ikke opfører sig ordentligt, men det er jo voksne mennesker. Det kan hun ikke styre.

Gjort af et specielt stof Advokatbranchen er hård og dette lægger Mette Grith Stage heller ikke skjul på. Hun mener, at man skal være gjort af et bestemt stof for, at kunne håndtere sager af så grov karakter. Hun bestræber sig på ikke at tage arbejdet med hjem, men i nogle sager kan dette være svært. Særligt i sager, hvor børn har været involveret, har Mette det svært.

Heldigvis er dette ikke et klientel, hvor hun er særligt efterspurgt. For at undgå at tage sagerne med hjem, synes hun det er vigtigt, at man ikke kommer til at overføre sagens omstændigheder på sin egen familie. Det kan man blive helt dårlig af. Man skal derfor være god til at skubbe tingene væk siger hun.

Fremtidsplaner og det gode råd I fremtiden ønsker Mette at udvide sit advokatfirma. Hun vil gerne gøre sit firma til det førende inden for andre retsområder, herunder for eksempel børnesager. Dertil vil Mette også gerne have mere fokus på hendes HR-afdeling, samt på firmaet og sit personale. Hun satser også på, at kunne nå et punkt, hvor hun kan gå lidt mind i retten og så måske holde helt fri fra retten om fredagen, men hun erkender, at det nok ikke altid er muligt.

vælge hvilken retning man vil i. Man skal gå efter, hvad man føler kunne være det sjove. De fleste vil gerne tjene gode penge, men det skal ikke være det der styrer en. Det væsentligste er, hvad der er sjovt, så må det andet være en bonus.

Til sidst spurgte vi Mette Grith Stage, om hun havde et godt råd til de jurastuderende. Her sagde hun følgende: Nyd dine år på universitetet. Når jeg tænker tilbage, var det nogle fantastiske år. Man kan godt have det sjovt og samtidigt få nogle gode karakterer. Det handler selvfølgelig også om at stile til at gøre det godt til eksamen, og få noget erhvervserfaring. Så hvis man kan få et studiejob, er det jo super. Og selvfølgelig, er det vigtigt at man følger sin mavefornemmelse, når man skal

9

Vi udvikler dit potentiale hele vejen Hos Lundgrens skal du være ambitiøs – for det er vi. Hvis du brænder for at gøre en forskel for Lundgrens’ kunder og sætter barren højt for egen udvikling og læring, så giver vi dig de erfaringer og udviklingsmuligheder, der skal til for, at du kan udleve dit fulde potentiale.

På vores instagram @lundgrenslaw kan du følge vores legal trainees og advokatfuldmægtige i deres hverdag hos Lundgrens. Her kan du blandt andet høre om, hvilke arbejdsopgaver man typisk har som legal trainee eller advokatfuldmægtig, hvilken type sparring man får og ikke mindst, hvordan kulturen er hos Lundgrens.

Følg os på @lundgrenslaw

10

LUNDGRENS.DK

Vi skaber rammerne for din karriere Hos Kirk Larsen & Ascanius har vi fokus på dig. Vi forsøger hele tiden at skabe rammerne for, at du som medarbejder kan få den karriere, du drømmer om.

Du kan gå i mange retninger hos os. Vi rådgiver nemlig erhvervslivet inden for størstedelen af de juridiske discipliner. Du har derfor én unik mulighed for at prøve kræfter med forskellige retsområder hos os. #mereendadvokater

11

Mørkeland: Den helt perfekte true crime podcast

Dagen er kommet. Du skal hjem og besøge forældrene i Vestjylland. Det er ved at være et par måneder siden, du sidst var hjemme – så du kunne ikke udskyde det længere. Du har en lang rejse forude: intet mindre end tre timer med bus. Dejligt...

Bussen er proppet med mennesker, der ligesom dig skal på den obligatoriske tur hjem til far og mor. Panteretsbogen ligger i tasken: der ligger den egentlig meget godt. Så hvorfor ændre på det? Du indser, at tre timer alligevel er ret lang tid, og du keder dig. Pludselig får du en åbenbaring. Du kommer i tanke om, at der netop er kommet et nyt afsnit af Mørkeland: Det kunne ikke være bedre. Busturen er reddet!

De fleste af os har formentlig hørt om podcasten “Mørkeland”. En podcast, hvor Kirstine og Camilla dykker ned i såvel nye som gamle straffesager, og fortæller om disse helt ned til mindste detalje.

Podcasten er perfekt for true crimeelskeren. Derudover er podcasten et helt perfekt tidsfordriv, og ikke mindst en acceptabel overspringshandling. Vi læser vel jura? Vi er i Paragraf mange, som er vilde med podcasten. Derfor lå det lige til højrebenet at interviewe personerne bag Mørkeland, Kirstine og Camilla.

12

Hvad fik jer til at starte med podcasten Mørkeland? Og hvorfor var det netop straffesager, som I ville gå i dybden med?

Til dette svarer Kirstine: ”Jeg var begyndt at lytte til udenlandske samtalepodcasts om true crime, og tabte fuldstændig kæben over, hvor medrivende det var. Jeg havde altid interesseret mig for kriminalhistorie, men det at få sagerne serveret på den måde, direkte og eksklusivt til mine øregange, var

en helt ny oplevelse. Det fungerede voldsomt godt. Jeg gik i gang med at lede efter danske podcasts, som kunne det samme, men fandt ikke noget. Det var det skub, der skulle til. Jeg boede til leje hos Camilla på daværende tidspunkt, og ideen om at starte en podcast passede skæbneagtigt godt med, at hun netop var kommet hjem fra et femårigt ophold i New York, og havde den samme mørke interesse som mig.”

Hvordan finder I frem til de sager, som I vælger at undersøge?

Laura Verbovci

”Mange sager kender vi, fordi de har været markante i historien. Andre støder vi på, når vi er i gang med at bladre i gamle aviser i forbindelse med research.

Vi har begge lange lister med navne, og de vokser kun. Det hænder også ofte, at lyttere og pårørende sender forslag, som vi ender med at kigge nærmere på.”

Kirstine og Camilla oplyser, at de ikke har specifikke sager, som de præfererer. De kan lide alt fra uopklarede til opklarede sager. Danske såvel som udenlandske sager. Som de selv siger: ”der gemmer sig en læring i alle slags sager”.

Hvor lang tid tager det at undersøge de pågældende sager? Og hvorhenne finder I oplysninger på sagerne? ”Google er nok det værktøj, vi bruger mindst. Vores sager er som regel ældre end internettet, så der skal andre metoder til. Vi bruger mange timer på Det Kongelige Bibliotek, hvor der er adgang til alle de gamle danske aviser via digitaliserede mikrofilmsarkiver.

Det er helt uundværligt for os. Desuden er Infomedia, som vi også har adgang til via biblioteket, meget nyttigt.

Derudover finder vi til tider oplysninger i bøger og andre dokumentariske produktioner. Vi har alle de gamle Nordisk Kriminalreportage-bøger på vores kontor, som er lavet af politiet, og

billeder af os selv handler om, at vi ikke tror, at vi ville nyde at blive genkendt på gaden. Vi kan godt lide at gå i Netto med morgenhår uden at skulle tænke over, om damen ovre ved mælkehylden stirrer, fordi hun har set et billede på Instagram.

Det ville vi nok blive paranoide over at skulle gå rundt og tænke over. Vi lider nok også en smule af sceneskræk, og bliver ikke draget af spotlyset som mange andre, så podcastmediet er perfekt os.”

Er det svært at finde en balance mellem at dele detaljerne fra sagerne, men samtidig optræde respektfuldt over for ofrene og deres familier? ”Det er en overvejelse, vi gør os i hver sag.

Vi forsøger altid at gengive detaljerne så præcist og nøgternt som muligt. Det finder vi mest respektfuldt og ordentligt.

Vi må hverken overdramatisere eller tilbageholde information.

Hvis vi udelader oplysninger, fordi de er voldsomme, så gør vi os skyldige i at forskønne virkeligheden og pynte på forbrydelsen. Det giver et unøjagtigt billede af gerningens natur og morderens sind, og så kommer vi ikke nærmere målet om at forstå, hvorfor de her ekstreme hændelser finder sted.”

Er Mørkeland tiltænkt som et lidt mere ”fritidsforetagende”, eller er det noget, som I arbejder med på fuld tid?

– hvis ikke, hvad laver I så ved siden af podcasten? ”Det var oprindeligt et fritidsprojekt drevet af interesse ved siden af vores almindelige arbejde. Vi havde ikke et mål om at få mange lyttere, og vi havde slet ikke forestillet os, at det kunne være en fuldtidsbeskæftigelse. Det er det siden blevet, fordi mange interesserer sig for vores fælles kriminalhistorie ligesom os, og lytter med. Det er et kæmpe privilegium, at vi nu kan få lov til at dedikere al vores tid til podcasten.”

Kirstine og Camilla har ikke noget endegyldigt svar på, hvor længe de har tænkt sig at fortsætte med at optage afsnit til Mørkeland. Vi i Paragraf håber dog på, at podcasten fortsætter så længe, som overhovedet muligt. Vi takker Kirstine og Camilla mange gange for et godt interview, og ønsker dem alt held og lykke i fremtiden. I mellemtiden vil vi læne os tilbage i bussædet og nyde sidste nye afsnit af Mørkeland.

de er ofte gode som supplement eller inspiration til valg af sager.

Det er meget forskelligt, hvor lang tid det tager at forberede en sag. Som udgangspunkt bruger vi en uge på hver sag, men i nogle tilfælde arbejder vi på dem gennem flere måneder. Det tog fx lang tid at finde hoved og hale i Jack the Ripper.”

I har en Instagramprofil, men I deler sjældent billeder af jer selv. Hvordan kan det være? ”Vores beslutning om ikke at dele

13

14

Knock-for-Knock klausuler VILTOFT stiftede i 2020 en ny specialepris, Lykke Hansen & Gjedde-Nielsen Prisen, med henblik på hvert år at anerkende den eller de studerende, der har skrevet det bedste speciale inden for ét af VILTOFT’s tre specialeområder, henholdsvis entrepriseret, udbudsret og voldgiftsret.

Torsdag d. 9. marts 2023 fandt prisoverrækkelsen sted og vinderen af Lykke Hansen & Gjedde-Nielsen Prisen 2022, Sophie Heymann Lassen, der i dag er advokatfuldmægtig hos Kromann Reumert, blev fejret.

Sophies vinderspeciale handlede om fortolkningen og gyldigheden af de såkaldte knock-for-knock klausuler.

Det er klausuler, som særligt bruges i offshoreindustrien, herunder i forbindelse med etableringen af boreplatforme og nu etablering af havvindmølleparker, så det er meget aktuelt.

Ved klausulerne aftaler parterne, at de bærer hvert sit tab, uanset hvem af parterne der har forårsaget tabet.

Klausulerne indebærer dermed i sin rene form en ansvarsfraskrivelse for grov uagtsomhed og forsæt. Dette står i modsætning til det obligationsretlige udgangspunkt, hvorefter ansvaret for forsæt og grov uagtsomhed ikke kan fraskrives.

Da en knock-for-knock klausul indebærer flere komponenter end en ansvarsfraskrivelse, har

Sophie undersøgt, i hvilket omfang obligationsrettens udgangspunkt kan forventes fraveget ved domstolenes fortolkning og vurdering af gyldigheden af knock-for-knock klausuler.

Hvis du har skrevet speciale eller færdiggøre dette i perioden fra 1. oktober 2022 til 30. oktober, er der åbent for ansøgninger til Lykke Hansen og Gjedde-Nielsen specialeprisen. Sidste ansøgningsfrist er 1. oktober 2023.

Specialeprisen er på 15.000 kr.

Fotograf: Lasse Lindberg Andreasen. På billederne ses fra venstre Michael Gjedde-Nielsen, Sophie Heymann Lassen og Hans Lykke Hansen samt Sophie Heymann Lassen og Hans Lykke Hansen.

Derfor kan Claus Hjort Frederiksen nu tiltales for at røbe statshemmeligheder Den 21. februar 2023 besluttede justitsministeren - efter indstilling fra Rigsadvokaten – at tiltale tidligere forsvarsminister og tidligere medlem af Folketinget Claus Hjort Frederiksen, for at have røbet statshemmeligheder, selvom et flertal i Folketinget i fjor stemte nej til tiltalespørgsmålet. Men hvorfor er Folketingets samtykke egentlig påkrævet, og hvorfor kan han nu tiltales, når han ikke kunne sidste år? var medlem af Folketinget, krævede det samtykke fra Folketinget, jf. grundlovens § 57, 1. pkt. Det er ikke muligt at få oplysninger om, hvilke konkrete hemmeligheder der skulle være videregivet, da indholdet i anklageskriftet har været holdt hemmeligt af hensyn til statens sikkerhed.

Dette handler sagen om Sagen om den tidligere forsvarsminister handler i bund og grund om, at han offentligt, dvs. til og via en række medier, f.eks. i et live-interview på TV2, har udtalt om – og givet – en række oplysninger, som Rigsadvokaten mener handler om statens hemmelige underhandlinger, og derfor er omfattet af straffelovens § 109.

Claus Hjort hævder på den anden side, at de oplysninger, han måtte have givet, allerede var kendt og/eller lækket af diverse medier, hvorfor han ikke mener, at der er sket læk af fortrolige oplysninger.

Da Rigsadvokaten sidste år ville rejse tiltale mod Claus Hjort Frederiksen, og han på daværende tidspunkt stadig

Hvorfor har vi regler om folketingssamtykke?

Reglerne om folketingssamtykke til tiltalerejsning og frihedsberøvelse i grundlovens § 57, 1. pkt., har til formål at sikre, at folketingsmedlemmer kan udøve deres parlamentariske arbejde i fred uden hindringer fra regeringens side (som har hele justitsapparatet under sig). Det skal eksempelvis ikke være muligt for regeringen at arrestere deres politiske modstandere op til en vigtig afstemning for derefter at løslade dem igen efter afstemningen, eller rejse unødige sager af ren chikanøs karakter, sådan som det har været tilfældet i andre lande. I Danmark gives samtykke dog som udgangspunkt i de fleste sager, og samtykkeprocessen har således typisk karakter af formalitet. Det var dog ikke tilfældet i denne sag, hvor et flertal stemte nej – primært med henvisning til, at de netop ikke kunne få forelagt anklageskriftet, så de var klar over, hvad de stemte ja til.

Derfor kan Claus Hjort Frederiksen nu tiltales Da Claus Hjort Frederiksen efter folketingsvalget pr. november 2022 ikke længere er medlem af Folketinget, er han ikke længere beskyttet af grundlovens § 57, 1. pkt. – og det giver god mening, henset til formålet med bestemmelsen, som jo er, at folketingsmedlemmer skal kunne udøve deres parlamentariske arbejde i fred for regeringen – Claus Hjort har ikke længere noget parlamentarisk arbejde at udøve.

Om Claus Hjort bliver dømt eller ej, er herefter op til domstolene, men det må forventes, at hele domstolsprocessen bliver relativt lukket for offentligheden, sådan som det også har været indtil nu.

Dette uanset at sagens hovedperson selv ønsker åbenhed i videst muligt omfang – men også her vejer hensynet til statens sikkerhed, og at statshemmelighederne fortsat holdes hemmelige, fortsat tungest.

Christian Lunøe Hedegaard

16

Paragrafs guide til Kapsejladsen Så er det ved at være tid til uni-årets største og fedeste begivenhed! Sæt et stort fedt kryds i kalenderen fredag den 28. april, og hjælp vores kære JUS med i det mindste ikke at komme sidst over søen. Det kan blive en kaotisk og kølig fornøjelse uden den rette forberedelse - men frygt ej! Paragrafferne kommer dig hermed til undsætning med en bombesikker guide til, hvordan du får verdens fedeste dag i parken.

Hvornår skal jeg møde op?

Det hele foregår fredag den 28. april i Uniparken.

Til den morgenfriske (eller nattefriske) begynder de første at møde op kl. 2 på jurabakken. Selvom det er bælgravende mørkt de første timer, er der god stemning helt fra starten! Som bonus for at stå tidligt op får man en god plads på jurabakken, så man kan følge med i alle festlighederne ude på søen. Derfor begynder den velforberedte studerende allerede forarbejdet først på aftenen om torsdagen, hvor du gør dit ypperste for at falde tidligt i søvn.

Har du brug for din skønhedssøvn, er det tilladt at trække den helt til solopgang, hvor dagen starter med en smuk morgensang. Det officielle program starter kl. 5:30 med morgensangen - og her er der lige så god stemning, som der

Hvad skal jeg bruge dagen på?

Hvis du er en af de friske, som møder tidligt op, er der helt mørkt, så de første timer går med at hygge sig med sine hold- eller foreningskammerater i campingstolene. Her kan du nyde din medbragte kaffe og morgenmad, og sige hej til alle venner rundt omkring i parken.

I løbet af dagen er der forskellig underholdning, herunder blandt andet musik og nøgenløb! Sidste år var selveste Tobias Rahim placeret på en tømmerflåde på søen, så vi glæder os meget til at se, hvad arrangørerne har fundet på i år. De forskellige festforeninger har desuden forberedt flotte intro-shows inden deres respektive heats starter, og værterne er med til at gøre hele programmet en lille smule sjovere. Selve heatsene går hurtigt, så her er det med at holde godt øje, når JUS sejler lynhurtigt over søen!

er kl. 2 om natten.

Hvis du imod forventning skulle begynde at småkede dig på et tidspunkt, kan Fun facts om Kapsejladsen 1. Traditionen startede i år 1991. Derfor er det i år 33. gang bådene krydser søen!

2. Det, der dystes om, er selveste Det Gyldne Bækken. Dette blev trofæet i år 1992, hvor det blev købt hos Hjælpemiddelcentralen.

3. Efter finalen er det helt lovligt for de andre deltagere at forsøge at stjæle bækkenet fra vinderholdet, mens det stadig befinder sig i uniparken.

4. Som accessory ved holdenes indmarch er der tidligere set både helikoptere, kameler og elefanter.

5. Hvert hold består af 4 sejlere og én bådvender. Mindst én af sejlerne skal være en kvinde.

6. Kapsejladsen er målt på deltagerantal Nordeuropas største studenterdrevne event med omkring 30.000 deltagere.

Nanna Levring Nørgaard & Elisabeth Gansted-Mortensen

man jo altid have downloadet et par gode (druk)spil på forhånd. Paragraf kan anbefale Exposed eller Photo Roulette, hvis du er den åbne type, og ellers er Andreos Drukspil (“Drukspillet” af Andreos og Malto) på din yndlings musiktjeneste også en klassiker. Hvis du trænger til at komme op af den hårde campingstol, kan du samle en flok mennesker til en god gammeldags omgang kævle (godt tip: der er som regel plads ovre ved medicinerne til dette).

Hvad skal jeg tage med?

- En festivalstol - eventuelt med to kopholdere, hvis du er den hårde type - En billig sovepose eller et fleecetæppe - Tøj, tøj, tøj i mange lag. Nogle af dem ryger nok i løbet af dagen - Små fikse engangs-varmeposer til hænder og fødder - Mad! Paragraf anbefaler en stor omgang pølsehorn eller pizzasnegle til deling med vennerne - Drikke! Paragraf anbefaler særligt energidrik (med vodka) og kaffe (med bailey). Husk også lidt vand - Kopper så du ikke skal drikke af dåser hele dagen - En mobil med masser af strøm og eventuelt en powerbank som tilbehør. Så bliver du forhåbentlig ikke væk fra flokken - Studiekort (fordi unis toiletter bare er lidt bedre end vognene) - JUS-kort, hvis du gerne vil have jura-merch - Håndsprit (!!)

- Solcreme så du ikke ender som en rød reje, når årets kunstner spiller ude på søen - man skulle nødig blive rynket før tid - Evt. regnslag hvis vejrudsigten ser skidt ud (eller du vil en tur i søen)

17

Foreningen for Borgerlige Jurister København-tur 2023

Vi var på tur til København d. 16 – 17. marts, hvor vi bl.a. så Justitsministeriet, Gadejuristen og Østre Landsret. Vi vil i foreningen gerne takke for en hyggelig tur.

Den nye bestyrelse

Fra KlubMama til ForMama Jurastudiet er ikke en dans på roser, men det at være med i JUS-bestyrelsen gør det hele lidt sjovere. Du drikker lige så mange øl, som du læser bøger, og du får intet mindre end venner for livet.

Steve Jobs sagde engang: ”Den eneste måde at gøre et stort stykke arbejde er at elske, hvad du gør”, og jeg har aldrig kunnet relatere mere. At være med i bestyrelsen er ikke nemt. Det er tidskrævende, og man skal være en haj til at prioritere sin tid – men dette betyder intet mod den mængde af erfaring, selvudvikling og kærlighed, man får igen.

Mie Blak Formand

Udgave 53. Årgang April 2023 Ansvarshavende redaktør: Emilie Sloth Høg Layout: Emilie Sloth Høg Billeder: JUS-bestyrelsen Juridisk selskab Aarhus Universitet Bartholins Allé Bygning 1328 8000 Aarhus C Kontor: Bygning 1328, kontor nr. 226 E-mail: post@juridsk-selskab.dk www.facebook.com/juridiskselskab www. juridisk-selskab.dk

På mit andet år i bestyrelsen fik jeg rollen som ”Klubmester” aka Klubmama. Som Klubmester har man det overordnede overblik og ansvar for festerne på Jurastudiet, hvilket jeg kun har fundet mig tilpas i. Efter rollen som Klubmester overvejede jeg en masse forskellige muligheder. Skulle jeg stille op til bestyrelsen igen og fortsætte med at udvikle mig den vej? Skulle jeg nyde, at jeg har haft to gode år og bare lade det være det? Det sidste kunne jeg alligevel ikke. Jeg valgte at udnytte min erfaring og indsigt i bestyrelsen fra de sidste år og stille op som formand, da jeg ønskede at videreudvikle mine kompetencer og dedikere endnu et år til bestyrelsen.

Mine foregående år i bestyrelsen har allerede været intet mindre end fantastisk, og det skyldes udelukkende de fantastiske mennesker, man kommer i kontakt med. Derfor er jeg slet ikke i tvivl om, at det kommende år kun kan blive endnu bedre. Vi har fået sammensat en bestyrelse, der er veloplagte og ivrige efter at give medlemmerne et brag af et år med masser af begivenheder - både faglige og festlige - som vil gøre deres studieoplevelse enestående.

Dette års bestyrelse vil komme ud blandt medlemmerne, give tilbage, og få dem til at huske på, at disse år virkelig er de bedste i vores liv. Dermed forventer jeg udelukkende et godt, kreativt og oplevelsesrigt år med en masse dejlige mennesker.

Den nye bestyrelse

De gode gamle...

“Det bedste ved at være en del af JUS er fællesskabet.”

Frederikke Marie Pedersen Klubmester

Oliver Rosenvinge-Grønne kasserer

Natasja Jacobsen Næstformand

“Hvad er det bedste ved at være med i JUS? Da jeg trådte ind i JUS sidste år og skulle skrive om mine forventninger til mine år i bestyrelsen, skrev jeg, at jeg forventede og håbede på at få en masse nye venner; og at vi sammen kunne skabe en masse fede arrangementer. Disse forventninger har jeg i hvert fald fået indfriet - og det er i høj grad det bedste ved at være med i JUS: Venskaberne. I det forgangne år har jeg fået en masse nye venskaber på tværs af foreningerne - både på foreningsgangen og i resten af Uniparken; og jeg har fået nogle af mine bedste venner i bestyrelsen. Det er venskaber, som jeg er taknemlig for at have fået, og som jeg er sikker på at komme til at vare ved i mange, mange år fremover - og det er det bedste ved at være med i JUS. Derudover er alle de mange sjove og spændende sociale og faglige arrangementer et kæmpe plus, og noget der både udvikler ens faglighed og kendskab til forskellige områder af juraen.”

“Det bedste ved at være med i JUS må klart være det tætte fællesskab man får med de andre bestyrelsesmedlemmer. Det lyder virkelig kliché, men man er sammen med nogle af sine bedste venner – og heldigvis for det, for man bruger sindssygt meget tid sammen. Man kommer hinanden meget ved, meget hurtigt.

Det er sjældent, at vi ikke deler ting og sager med hinanden, når der sker noget i vores forskellige liv.

Jeg synes også, at det er virkelig hyggeligt at være med til kapsejladstræningerne, hvor man møder alle de andre foreninger på Uni. Her er der plads til at snakke, hakke en øl, dele teknikker til kapsejlads og mange andre sjove ting. Netop fordi vi er med i bestyrelserne, kan vi også invitere hinanden til diverse fester og fredagsbarer – så man kommer virkelig vidt omkring, og møder så sindssygt mange mennesker.

Vi er efterhånden et par stykker, som går på samme semester, og det giver også virkelig meget at kunne snakke sammen om opgaver og pensum. Så har man hinanden at støtte sig op af.Jeg kan kun anbefale, at man stiller op som bestyrelsesmedlem i JUS. Vi er bare én stor familie.”

“Det bedste ved at være med i JUS? Det er svært at begrænse sig til én enkelt ting, men skal jeg fremhæve noget, så skal det nok være det fællesskab og de nye venner man får ud af det. Det er hårdt til tider, men når man har det hårdt med ens tætteste venner, så er det hele meget sjovere.”

Anton Kinly

Faglig sekretær

Den nye bestyrelse

“Det bedste ved at være med i JUS, er det store fællesskab. Både internt i JUS og sammen med en masse dejlige studerende.”

Jacob Theilgaard

International sekretær

Nicolai Phuc Thien Hoang Vice International sekretær

“Jeg valgte at søge ind i JUS bestyrelsen sidste år, da jeg var vild med idéen om noget mere socialt på studiet. Forinden jeg søgte ind i JUS, var jeg allerede en del af bestyrelsen i ELSA og var vild med det. Jeg endte med begge dele - samtidig med at være en del af Paragraf, som en del af min rolle som PR/Redaktør.

Det bedste ved at være med i JUS er helt klart det sociale!

Man får ikke bare 12 nye bedste kammier, men også et helt fællesskab af alumner og kandidatmedlemmer!

Udover det sociale har man også ultra god faglig sparring, da bestyrelsen normaltvis er fordelt på de forskellige semestre. Der er altid hjælp at hente og det er super dejligt!

Hvis man har følt sig som ’Palle alene i verden’, kan JUS-bestyrelsen klart anbefales.

Folk er altid klar - om det er bajer, kaffe eller spa-dag.”

“Det bedste ved at være i JUS er helt klart det fællesskab, som man får ud af at deltage i bestyrelsen - og fællesskabet er ikke kun begrænset til jura, men gælder også for de andre studier. Man lærer mange nye mennesker at kende, og det er bare en af de ting, der har været fedest ved at være en del af bestyrelsen.”

Anders Lukas Vogelius Kapsejlads ansvarlig

Pippi Rasmussen sekretær

“Det bedste ved at være med i JUS er uden tvivl de mennesker, du lærer at kende gennem din tid i bestyrelsen. Først og fremmest de andre bestyrelsesmedlemmer, som man bliver så tætte med, at de føles som sin anden familie.

Gennem tiden på foreningsgangen lærer man desuden jurastuderende fra juras andre foreninger at kende. Du får venskaber på tværs af hold og årgange. Man får kontakt til alle andre studiers festforeninger gennem træningen til kapsejlads og får derigennem venner på tværs af studier og årgange. De mennesker du lærer at kende gør, at arbejdet med JUS ikke føles som en arbejdsbyrde, men i stedet er noget man ser frem til.”

Den nye bestyrelse

Nyt nyt nyt “Jeg valgte at være en del af JUS for at gøre en forskel og være en del af noget større under mit universitetsophold. Derudover synes jeg, at det lød spændende at være med til at sørge for arrangementer til folk på Jura studiet, hvilket også passer super godt med den rolle, som jeg har fået i JUS. Generelt kan jeg godt lide at beskæftige mig med alt muligt forskelligt, så efter nogle snakke med de forskellige JUS medlemmer, virkede det som en no-brainer. Jeg er super glad for min indmelding og ser frem til nogle gode år i JUS.” Victor Borch-Olsen Fondsansvarlig

“Jeg ville gerne med i JUS (og foreningslivet) for at være en del af koordineringen af arrangementerne - om de så enten er sociale eller faglige. Det har altid interesseret mig at kunne sætte mit præg herpå, og det følger mig selvfølgelig også ind i universitetslivet.

Jeg fandt hurtigt ud af, at JUS er både en social og faglig forening fyldt med mange traditioner. Desuden er det en god måde at møde mine medstuderende på.”

Claudia Baumgarten Klubven

Lulu “Malene” Nielsen

“Jeg valgte (meget spontant-ish) at stille op til JUS dels for at udvide mit sociale netværk, dels for ikke at ærgre mig over, at jeg – endnu et år - ikke valgte at stille op. Desuden er jeg rimelig ferm til at lange bajere over baren - selvom jeg endnu ikke har lært at hakke dem. Jeg siger dog ikke nej til at dele en meter, hvis chancen byder sig. Min ’all time go to’ alkoholiske drik er mojito, mens mit y-shot er Minttu eller Små fugle.

Udover at se frem til en masse fest og ballade med vores allesammens bedste JUS og jurastuderende, så ser jeg frem til et mindeværdigt bestyrelsesår.

Fang mig til den næste bar og på gangen”

PR/IT

“Hvorfor ville jeg gerne være med i JUS? Jeg er meget socialt anlagt. Allerede inden studiestarten, stod det klart for mig, at det sociale liv er en af de afgørende faktorer for, om jeg vil komme igennem jura-studiet. Uden det sociale liv, vil det blive 5 meget laaaange år. Det er tydeligt, at JUS er en lille familie, som fester, griner og hygger sammen. En lille familie, som jeg selvfølgelig ville være en del af.”

Emilie Sloth Høg PR/Redaktør

Fordele for medlemmer af Juridsk selskab GRATIS DRINK/ØL (1 PR AFTEN) 1 X 3L FADØLSTÅRN: 199,10 X SMÅ SURE SHOTS: 99,KROFATTER: 99,GRATIS DRINK/ØL (1 PR AFTEN) 1 FLASKE HUSETS SPIRITUS INKL. MIXER: 300,1 FLASKE SMÅ SURE SHOTS: 300,1 STOR FADØL: 30,GRATIS DRINK/ØL (1 PR AFTEN) COCKTAILS: 40,(TORDAG) FRI BAR ARMBÅND TIL 125,1 FLASKE SPIRITUS INKL. 1L MIXER : 400,-

1 FLASKE SPIRITUS INKL. 2L MIXER: 400,- (FØR KL 01:00)

GRATIS DRINK/ØL (1 PR AFTEN) GRATIS FLASKE (1 FLASKE ÅRLIGT) MOD FREMVISNING AF STUDIEKORT FRA 6 PERS. JAGTTEGN: 99,1 X 3L FADØLSTÅRN: 199,10 X SMÅ SURE SHOITS: 99,-

1 X GRATIS COCKTAIL TIL GÆSTER/KORTHOLDER I FORBINDELSE MED MAD

- TOR) “KOKKENS ANBEFALING” MENU TIL(SØN 299 3 GLAS VIN: 100,-

1 X COCKTAIL: 40,1 X STOR FADØL: 30,-

Paragraf Tester: ”Poverty walk” Enden af Jægergårdsgade og mødet med Leif Vi står på Jægergårdsgade og ser flygtninge fra Ukraine der henter mad fra Skraldecafeen - et mobile pop-op køkken - der giver udsatte mulighed for at hente mad. Det kan beskrives som store, hvide og brede køleskabe og ”gange” af stålkurve. Få meter derfra kan vi se Værestedet. En mand med sportstaske og tøj i favnen raser forbi os. Han er tydeligt påvirket og vred. Ingen siger noget, men står bare og bemærker det.

Leif – der er tidligere hjemløs og vores guide - kommer kort efter gående med en stor jakke, en gul Hus Forbi-taske på ryggen og en hund ved sin side. Han stiller sig bestemt op og smiler til os. Der starter historien.

Hvad er Poverty Walk?

Poverty walk er en byvandring gennem Århus, hvor guiden er en social udsat, hjemløs eller tidligere hjemløs. På turen får man guidens personlige fortælling om livet på gaden. Her ser man både et virkelighedsnært billede af de udfordringer, det indebærer, men også de institutioner, tilbud og mødesteder for udsatte i Århus.

Leif, et hårdt liv i bagagen Leif har haft et hårdt liv. Som han selv beskriver det, er han opvokset hos en ”psykopat nar”. Han fortæller, at han blev udsat for grov vold i hjemmet til han var 13 år gammel og endelig ”selv kunne slå fra”. Kort efter endte han på gaden – som en ung teenager – og der gik ikke langt tid før alkohol, hash og hårdere stoffer kom på ind i billedet. Han fortæller, at både ham selv og bror har levet det meste af deres liv på gaden. Som vi går videre og ser mere af Sydhavnen, fortæller Leif om Fixerum. Det er et stofindtagelsesrum for de allermest belastede og socialt udsatte stofmisbrugere. Han fortæller i

24

den forbindelse, at politiet ikke griber ind over for de hjemløse, når de ser stoffer eller lignende uden for eksempelvis stofindtagelsesrummet.

Politiet er bevidste om at det foregår, men ”så igennem fingre med det” og ”lod dem være ellers”.

Domkirken, bror og bænke Der findes nogle mennesker som har en energi af ro og en tryghed omkring sig.

Sådan en er Leif. Man følte sig tryg i hans selskab mens vi befærdede os i et af de hårdeste områder af Århus. Man kan mærke, at Leif har set og oplevet flere

ting end man kan forestille sig, og at der derfor er vilde historier at dele. Som vi går mod Domkirken fortæller han, at hans bror døde her ved toilettet i 1993 af en overdosis. Kun en uge før han skulle starte i misbrugsbehandling.

Domkirken og nåle Som vi står ved Domkirken, og vi som gruppe forsøger at lande lidt i de historier som Leif fortæller, peger Leif på bænkene ved Domkirkepladsen og siger, at man skal være opmærksom her. Nogle hjemløse synes det er sjovt at stikke gamle heroin-nåle under bænken så den peger

Benedikte Neumann

op af og fremmede vil sætte sig på dem.

Det betyder altså at man kan risikere at blive smittet med hiv for at sætte sig på en bænk, fordi der er en som synes det ville sjovt med en ”god forskrækkelse”, tilføjer han. Leif beskriver det som et eksempel på, hvordan hjernen fungerer helt anderledes hos et menneske, der har levet et liv som hjemløs og på stoffer.

Han fortæller at dem som sover på strøget, bliver smidt væk og at det er forbudt for dem at sove sammen – også bare to personer – fordi det efter loven bliver betegnet som en ”lejr” og det ønsker man at forhindre.

Kan man afhjælpe hjemløsheden?

Det er et hårdt liv at være hjemløs – det er der ikke nogen som er i tvivl om, men når man spørger Leif ind til, hvad han mener der er det bedste at gøre for at afhjælpe hjemløsheden fortæller han, at det ikke nytter noget at stille en lejlighed til rådighed. ”Det kan man ikke finde ud af når man er hjemløs”. Leif tilføjer, at man fungerer ikke som almindelige mennesker og skal derfor ikke tvinges til

at leve som almindelige mennesker. Han fortæller, at det hjemløse har brug for, er fællesskabet. Det er fællesskabet de fungerer i, og man skal ikke ”hive” dem væk derfra. Et drømmescenarie ville være at etablerer et slags ”kollektiv”, så hjemløse kan leve under tag, men leve sammen. Leif fortæller i forlængelse heraf, at i forhold til spørgsmålet om hvorvidt man skal legalisere hash, er han fortaler herfor. Han mener, at legalisering af hash vil være med til at forebygge antallet af liv der ender på gaden.

Det er jo en tester Som afsluttende på ”Paragraf Tester”, kommer der lige en samlet bedømmelse af oplevelsen. Turen gennem Århus med Leif som vores guide, har været en tur, der gjorde dybt indtryk. Det satte gang i en masse tanker og en form for ”reality check”. Et indblik i hvordan verden i virkeligheden ser ud for nogle mennesker.

Før min oplevelse med Poverty Walk, var jeg bevidst om, at der også er hjemløs i Århus, og at de befinder sig tæt på mit eget hjem. Jeg har ofte set nogle af

dem sove forskellige steder på strøget i Århus og har mødt Hus Forbi – sælgere på vej ind til min lokale dagligvarebutik, men det har kun været få ad gangen og primært de samme ansigter. Der var langt flere end jeg troede, og deres hverdag er i et hårdere miljø end jeg havde regnet med. Jeg tror, at fordi jeg bor i Danmark, havde jeg nok naiv ide om, at man ikke rigtig kan være hjemløs når man bor i Danmark med vores velfærdssamfund og muligheder. Jeg tog fejl. Kortfattet kan det siges, at oplevelsen giver perspektiv og uden tvivl er værd at sætte et par timer af til. Leif fortæller selv om arbejdet, at det er med til at give mening i livet. Det samme gælder, når man står med Hus Forbi- aviser. Leif bor i dag i en lejlighed lidt uden for Århus, og er på medicin for at komme væk fra stofferne.

Desuden er det billigt (130 kr. pr person), også gives det jo til et godt formål.

Poverty Walk får en samlet bedømmelse på 10/10. Tak til Leif <3

25

En international karriere

Moalem Weitemeyer er et Tier 1 advokatfirma med fokus på Corporate M&A og Disputes & Investigations.

Lige fra starten af din karriere hos os vil du indgå i et internationalt orienteret team og arbejde med nogle af de vigtigste og mest komplekse M&A-transaktioner og tvister i Danmark og globalt.

Gennem vores ambitiøse Be Great Academy kombineret med praktisk erfaring uddanner vi vores jurister til at blive førsteklassesrådgivere med sans for forretning og relationer, og vi tilbyder støtte til udlandsophold samt mulighed for udstationering.

26

moalemweitemeyer.com/CAREER

Hvor vil du tage din fremtidige karriere hen?

Bliv en del af TVC Advokatfirma, og få plads til dine ambitioner.

Hos TVC Advokatfirma bliver du en del af et specialistkontor med både høj faglighed og højt til loftet. Vi har eksisteret siden 1988 og er specialister indenfor især skatter og afgifter, forsikrings- og erstatningsret samt entrepriseret.

Som en del af vores fællesskab, kan du tage din karriere til netop det niveau, der passer dig. Vi vil gøre vores for, at du bliver en af de dygtigste specialister. Samtidig lægger vi vægt på, at værne om en god kultur, hvor der er plads til alle.

Karriere Hold øje med ledige stillinger på vores hjemmmeside www.tvc.dk/karreire Følg os på LinkedIn, Instagram og Facebook @tvcadvokatfirma

27

Fremtidens jurister ønsker en bedre work/life-balance

I de senere år, og især under coronapandemien, har der været et større fokus på mental sundhed og bedre balance mellem arbejde og fritid. Vi har set musikere som Tobias Rahim og Justin Bieber aflyse koncerter og melde afbud til arrangementer for at kunne fokusere på deres mentale helbred, ligesom der i mange forskellige brancher på arbejdsmarkedet ses at være sket et større skred. Jura-verdenen er bestemt ingen undtagelse, og det er især de yngre jurister, for hvem fokus på en bedre work-life balance fylder mere, end det har gjort for de forrige generationer.

Hvad er tilstanden på arbejdsmarkedet lige nu?

Karnov udgav i 2022 rapporten “Fremtidens Jurist 2022”, hvoraf hele 45 % af de adspurgte har svaret, at de har overvejet at forlade deres job indenfor de seneste 6 måneder. Det er en relativt stor andel og må ikke nødvendigvis kobles med, at de pågældende ikke mener at have en tilstrækkelig tilfredsstillende work-life-balance. Det er alligevel tankevækkende, og kan også være forårsaget af andre af tidens tendenser, herunder generelt hyppigere jobskifte med henblik på bedre løn eller med henblik på at få andre og

28

mere interessante og spændende arbejdsopgaver, end dem man i øjeblikket sidder med.

I selvsamme undersøgelse svarer 61 % dog også, at de er villige til at takke nej til en forfremmelse for at kunne opnå/bevare bedre work-life-balance.

Det er altså ikke nødvendigvis fordi, de pågældende ikke ønsker det faglige eller ledelsesmæssige ansvar, der kan følge med en forfremmelse, men udelukkende fordi man ønsker at opnå/ bevare en bedre work-life-balance. Altså et arbejdsliv, hvor der også er plads til andet end arbejde, og hvor det er muligt

at holde fri, når man har fri.

Hvordan tegner den fremtidige udvikling sig?

Hvis vi kigger fremad og ser på, hvordan udviklingen tegner sig i fremtiden, lader det til, at procenterne i undersøgelsen ovenfor formentlig vil forøges, såfremt man i branchen blot lader det stå til og ikke aktivt gør en indsats for at bekæmpe den stigende efterspørgsel på bedre work-life-balance. Et andet tal som undersøgelsen fremhæver, er, at hele 59 % af de adspurgte betragter øget efterspørgsel på work-life-balance som den vigtigste faktor for udviklingen

Christian Lunøe Hedegaard & Oliver Wind Rasmussen

i den juridiske branche i fremtiden.

Det er ikke et tal, som branchen kan ignorere, og når det særligt er den yngre generation, der bærer udviklingen, må det forventes at svække den enkelte arbejdsgivers mulighed for at tiltrække tilstrækkelig kompetent arbejdskraft, hvis ikke den enkelte arbejdsplads gør en aktiv indsats for at imødekomme den stigende efterspørgsel på bedre worklife-balance.

Er fasttidskontrakter det nye sort?

Det ses, at flere advokatvirksomheder nu tilbyder ansættelse på såkaldte fasttidskontrakter.

Vi har hos Paragraf været i kontakt med Advokatfirmaet Poul Schmith/ Kammeradvokaten, der er blandt de første i advokatbranchen til at tilbyde disse fasttidskontrakter til deres ansatte.

Fasttidsordningen er kendetegnet ved, at medarbejderne kan træde ud af deres bonusordning, og arbejde med et fast timetal som typisk er 37 timer ugentligt. Dorte Plank-Nielsen, der er områdedirektør for HR og kommunikation fortæller: “Ordningen skal ses som et udtryk for, at vi generelt har fokus på at tilbyde vores medarbejdere større fleksibilitet.

Vi vil gerne skabe rammerne for et godt arbejdsliv ved at have flere karrieremodeller på hylderne, så medarbejdernes ønsker

med fasttidskontrakter er blevet modtaget blandt de ansatte og om der har været stigmatisering af de advokater, der har valgt ordningen: “Fasttidsordningen er blevet rigtig godt modtaget. Der er pt. 24 medarbejdere, der har valgt at være på ordningen og deres tilbagemelding er, at de er rigtig tilfredse med den mulighed.

I forbindelse med udviklingen og implementeringen har det været vigtigt for os, at der ikke sker en stigmatisering af dem, der vælger denne ordning og det oplever vi heldigvis heller ikke er tilfældet. Ordningen er ikke som udgangspunkt tænkt at skulle være tidsubegrænset for den enkelte, men noget de fleste tilvælger i en periode – typisk fordi det harmonerer bedre med den livsfase, de er i, hvor de har brug for at prioritere anderledes. Derfor drøfter lederen og medarbejderen løbende, som en del af vores generelle fokus på worklife-balance, hvordan ordningen fungerer – for begge parter. De kan til enhver tid træde ind i bonusordningen igen.

vælge denne model i en periode og samtidig bevare muligheden for at nå langt rent karrieremæssigt. Når det så er sagt, vil jeg også være ærlig og sige, at hvis man forbliver på ordningen i længere tid, så kan det på et eller andet tidspunkt være, at nogen rykker fra en op ad karrierestigen, fordi de arbejder flere timer og dermed også har mulighed for at samle mere erfaring samt bruger mere tid på at specialisere, udvikle og dygtiggøre sig gennem en stor arbejdsindsats. Det er der ikke noget unaturligt i”.

Vi oplever, at det både er ambitiøse og rigtigt dygtige medarbejdere, der tilvælger ordningen. Man kan sagtens

og behov kan blive imødeset, alt efter hvilken livsfase de er i. Der er stadig plads og anerkendelse til dem, der har lyst til at arbejde meget og som måske også motiveres af at blive økonomisk kompenseret for det, men der skal også være plads til dem, der i en periode ønsker at arbejde mindre og have en mere forudsigelig arbejdsdag, og som stadig yder en værdifuld og værdsat indsats. Vi har brug for – og plads til – dem alle”.

Hvordan er fasttidskontrakterne blevet taget imod?

Vi har spurgt ind til, hvordan ordningen

29

d ^d /' ^ >s – ,ǀŝůŬĞŶ

ŬĂƉƐĞũůĂĚƐƚLJƉĞ Ğƌ ĚƵ͍

ĞƚƚĞ ďŝůůĞĚĞ ĞĨƚĞƌ hŬĞŶĚƚ ĨŽƌĨĂƚƚĞƌ Ğƌ ůŝĐĞŶƐĞƌĞƚ ƵŶĚĞƌ EƵ Ğƌ ĚĞƚ ŶƵ͊ EŽŐůĞ ƐĞũůĞƌ ƉĊ ŐƌƵŶĚ ĂĨ Ɔů ŽŐ ĂŶĚƌĞ ƐĞũůĞƌ zͲ^ ǀ

ĨŽƌ Ăƚ ǀŝŶĚĞ ŬĂƉƐĞ

:ĞŐ ƐŬĂů ƚŝů ĞĨƚĞƌĨĞƐƚ͕ ƐĊ Ğƌ ŶŽŬ ĨƆƌƐƚ ŚũĞŵŵĞ Žŵ ĂĨƚĞŶĞŶ ,ǀŽƌŶĊƌ ƚĂŐĞƌ ĚƵ ŚũĞŵ͍ :ĞŐ ŬůĂƌĞƌ ĚĞŶ ŵĂdž ƚŝů ĨŝŶĂůĞŶ

^ĞŶĞƐƚ Ŭů͘ ϬϮ Žŵ ŶĂƚƚĞŶ ƐĞůǀĨƆůŐĞůŝŐ

ĘęĆėęå čĊė

,ǀŽƌŶĊƌ ŬŽŵŵĞƌ ĚƵ͍

^ĞŶĞƌĞ ĞŶĚ Ŭů͘ ϱ Žŵ ŵŽƌŐĞŶĞŶ

Jeg er på jurabakken, der hvor festen sker med mine venner fra foreningen eller holdet.

<ů͘ Ϭϱ Žŵ ŵŽƌŐĞŶĞŶ

:ĞŐ ƐŝĚĚĞƌ ďĂƌĞ ŝ ŵŝŶ ĨĞƐƚŝǀĂůƐƚŽů ,Ăƌ ĚŝŐ ŽŐ ĚŝŶĞ ǀĞŶŶĞƌ ƚĂŐĞƚ ĞŶ ƐŽƵŶĚďŽŬƐ ŵĞĚ͍

,ǀŽƌ ďĞĨŝŶĚĞƌ ĚƵ ĚŝŐ ŵĞƐƚ͍ /ŶŐĞŶ ŬĂŶ ĨŝŶĚĞ ŵŝŐ͕ ĨŽƌ ũĞŐ ŵƆĚĞƌ ŚĞůĞ ƚŝĚĞŶ ĞŶ ũĞŐ ŬĞŶĚĞƌ

Nej

Ja

Ja Ja, men nok heller ikke kl. 02 der

<ŽŵŵĞƌ ĚƵ ŝŐĞŶ ŶčƐƚĞ Ċƌ ƚƌŽƌ ĚƵ͍

30

EĞũ͊

Jeg står ovenpå højtaleren eller brækker mig i hækken

ƌ ĚƵ ŵĞŐĞƚ ŐĞŶĞƌĞƚ ĂĨ ĚĞŶ ůĂŶŐĞ ƚŽŝůĞƚŬƆ͍

ĞŶ ŚĂůǀŚũĞƌƚĞĚĞ

Ƶ ĨŽƌŚĂŶĚůĞƌ ĚŝŐ ƚŝů Ăƚ ŶŽŐĞŶ ŽƉƚĂŐĞƌ ĞŶ ƉůĂĚƐ͕ Ĩdž ǀĞĚ Ăƚ ƚŝůďLJĚĞ Ăƚ ƚĂŐĞ ƌƵŶĚƐƚLJŬŬĞƌ ŵĞĚ ƚŝů ĚĞ ĂŶĚƌĞ͘

WĂƌƚŽƵƚŽƉůĞǀĞůƐĞŶ

ĚƵ ŬŽŵŵĞƌ Ŭů͘ Ϯ ĨŽƌ Ăƚ ĨĊ ĞŶ ŐŽĚ ƉůĂĚƐ ͕ ĚƵ ƐĞƌ ŶĊƌ ĚĞ ƐĞũůĞƌ͕ Ğƌ ŝĨƆƌƚ ĨƵůĚĞ ŵĞƌĐŚ ŽŐ

ĨƆůŐĞƌ ŵĞĚ͕ ŶĊƌ ĚĞƌ Ğƌ ŝŶƚƌŽĚƵŬƚŝŽŶĞƌ ƚŝů ĂůůĞ ŚŽůĚĞŶĞ

:ĞŐ ďĞŐLJŶĚĞƌ ĨƆƌƐƚ ŽŵŬƌŝŶŐ ŵŽƌŐĞŶƐĂŶŐ

,ǀŽƌ ŵĞŐĞƚ ĚƌŝŬŬĞƌ ĚƵ͍

&ƆƌƐƚĞ Ɔů ŬŶĂƉƉĞƐ ŽƉ Ŭů͘ ϬϮ ŽŐ ũĞŐ Ğƌ ŵƵůŝŐǀŝƐ Ăƚ ĨŝŶĚĞ ƵĚĞ ŝ ŚčŬŬĞŶ ƚŝů ŵŽƌŐĞŶƐĂŶŐ

&ƵůĚĞ ŽƉůĞǀĞůƐĞ ,ǀĂĚ Ğƌ ǀŝŐƚŝŐƐƚ͍ At være med

ŬŽŵŵĞƌ Ŭů͘ Ϯ ĨŽƌ Ăƚ ĨĊ ŐŽĚ ƉůĂĚƐ͕ ďĞŐLJŶĚĞƌ ŽŐƐĊ Ăƚ ĚƌŝŬŬĞ ƚŝĚůŝŐƚ͕ ŬĂƐƚĞƌ ŵƵůŝŐǀŝƐ ĂůůĞƌĞĚĞ ŽƉ ƚŝů ŵŽƌŐĞŶƐĂŶŐ Ŭů͘ ϲ͘

Jeg skal være fuld

Jura vinder

ǀĞŶƚLJƌĞƌĞŶ

:ĞŐ ĞůƐŬĞƌ Ăƚ ĨĞƐƚĞ͊ Nej

:ĞŐ ŵĂŶŐůĞƌ ĞŶ ŐŽĚ ŐƌƵŶĚ ƚŝů Ăƚ ĚƌŝŬŬĞ ĞŶ ĚĞũůŝŐ ŵĂƐƐĞ Ɔů

,ǀŽƌĨŽƌ Ğƌ ĚƵ ƚĂŐĞƚ ŵĞĚ͍ :ĞŐ ƚčŶŬƚĞ ĚĞƚ ŬƵŶŶĞ ďůŝǀĞ ƐũŽǀƚ ŶŽŬ

:ĞŐ Ğƌ ĚĞŶ͕ ĚĞƌ ŚĂƌ ĨŽƌďĞƌĞĚƚ ĞŶ ŵĂƐƐĞ ƐũŽǀĞ ůĞŐĞ ŽŐ ĂŬƚŝǀŝƚĞƚĞƌ

:ĞŐ ƐŬĂů ƵĚ ŽŐ ŵƆĚĞ ŚĞůĞ ǀĞƌĚĞŶ͕ ƐĊ ũĞŐ Ğƌ ŝŬŬĞ ƐĊ ŵĞŐĞƚ ŝ ŐƌƵƉƉĞŶ͘ ,ǀŝůŬĞŶ ƌŽůůĞ ŚĂƌ ĚƵ ŝ ĚĞŶ ŐƌƵƉƉĞ ĚƵ Ğƌ ĂĨƐƚĞĚ ŵĞĚ͍ &ŽƌčůĚĞƌĞŶ – ũĞŐ ďĞŬLJŵƌĞƌ ŵŝŐ Žŵ ŚǀŽƌ ĂůůĞ Ğƌ ŽŐ ŚǀŽƌ ĨƵůĚĞ ĚĞ Ğƌ

FOMO

&ƆƌƐƚĞ ŐĂŶŐ͕ ƐŝĚƐƚĞ ŐĂŶŐ

ĚƵ ŬŽŵŵĞƌ ŵĞĚ ĨŽƌ ĨƆƌƐƚĞ ŐĂŶŐ͕ ĨŽƌĚŝ ĨŽůŬ ŚĂƌ ŚLJƉĞĚ ĚĞƚ ŚĞůƚ ŽƉ͕ ŵĞŶ ĚĞƌ Ğƌ ũŽ Ăůƚ ĨŽƌ ŵĂŶŐĞ ŵĞŶŶĞƐŬĞƌ ƉĊ Ăůƚ ĨŽƌ ůŝĚƚ ƉůĂĚƐ ŽŐ ĨŽůŬ ƌĊďĞƌ ŽŐ ůĂƌŵĞƌ͘

31

Fri abort – forlængelse til 18 uger?

I 1973 fik vi fri abort i Danmark, som det første land i verden. Det vil sige, at den frie abort har 50 års jubilæum i Danmark. Fri abort har siden da indebåret, at en gravid kvinde lovligt kan få foretaget en abort indtil de er 12 uger henne i graviditeten.

Man har vurderet indtil nu at kvindens ret til at bestemme over sin egen krop vejer tungest indtil de 12 uger, hvor fosterets ret til liv begynder at veje tungere. Nu kigger Etisk Råd igen på spørgsmålet, om hvornår grænsen skal ligge, herunder om grænsen skal rykkes til 18 uger, som de har i vores naboland Sverige.

Den 8. marts havde museet KØN i Aarhus inviteret til en debat om netop dette emne.

Temaet var frihed, og herunder friheden til at bestemme over sin egen krop.

Rigsfællesskabet Et af de argumenter, som blev frembragt i debatten, var, at Danmark ikke helt kan være et forbillede for andre lande med vores ret til fri abort, når det ikke gælder hele rigsfællesskabet. Som Lene Stavngaard, National Chef for Sex og Samfund, pointerede, kan vi ikke lege verdens politi, før vi har set på vores eget rigsfællesskab. På Grønland fik de fri abort i 1975, men på Færøerne gælder ikke de samme regler. Deres abortlov er fra 1956, og giver kun adgang til abort i ringe grad.

Den færøske abortlov – fra 1956 Herefter kan en kvinde kun få en abort, hvis: - Der er alvorlig fare for kvindens liv eller helbred - Kvinden har været udsat for voldtægt eller incest - Hvis der er fare for, at fosteret lider af alvorlig og uhelbredelig eller fysisk sygdom.

- Hvis kvinden vurderes uegnet til at kunne tage vare på sit barn.

Det er i første omgang kvindens praktiserende læge, der vurderer om kvinden opfylder mindst ét af kravene.

Hvis lægen vurderer det, skal kvinden igennem en vurdering mere af samme kriterier på Landssygehuset, før hun kan få tilladelse til at få en abort.

Både kvinden og lægen kan straffes med fængsel, hvis lovens betingelser ikke er opfyldt.

Andre lande i EU-landene Danmark er et ud af 14 lande i EU, der har en abortgrænse på 12 uger, også i Norge, der dog ikke er et EU-land, har de samme grænse. 5 lande, herunder vores naboland Tyskland, har en abortgrænse på 14 uger. I Frankrig er grænsen på 16 uger, og i Sverige er den som nævnt 18 uger.

Rådgivning Der er stærke værdier på spil i debatten om retten til fri abort, retten til at bestemme over sin egen krop contra retten til fostrets liv. Og når kvinder så uønsket bliver gravide, er der selvsagt rigtig mange, der gerne vil fortælle dem, hvad de skal gøre. Sagsbehandleren vil måske råde hende til at få en abort, fordi hun måske virker for ung og ustabil.

Omvendt vil Abortlinjen råde hende til at beholde barnet, og overbevise hende om at alt andet er mord. En af de første hjemmesider, der kommer op, når man søger på rådgivning til abort, er Abortlinjen, der består af mennesker, der er imod fri abort. Hvis man derfor søger rådgivning til at tage en beslutning selv, skal man altså passe på, for der er

Sara Busch

mange, der gerne vil tage beslutningen for dig. Hos Mødrehjælpen forsøger de derimod ikke at påvirke dit valg. De vil rådgive ved at oplyse om de forskellige konsekvenser og muligheder, der er ved både at vælge at få en abort eller ved at vælge at beholde barnet.

Etisk råds etiske overvejelser I Danmark er overvejelserne om grænsen til fri abort overvejende baseret på et gradualistisk princip. Efter denne opfattelse har det befrugtede æg og fostret i de tidlige stadier ikke særligt høj etisk status ved siden af kvindens ret til at bestemme over sin egen krop.

Som fostret udvikles, øges dets etiske status og så er spørgsmålet, hvornår det ufødte barns status kan ligestilles med kvindens. Denne vurdering bør ifølge etisk råd ikke foretages ved regel, men afhænge af den konkrete situation.

Som reglerne er nu, er de et udtryk for at kvindens etiske status vejer tungere indtil 12 uger af graviditeten, og at det herefter er op til en individuel vurdering, om der må foretages en abort. Nu er spørgsmålet om kvindens etiske status vægter højere et fostret lavere, om nye former for fosterdiagnostik eventuelt kan have nogen betydning også.

33

Brevkassen...

Kære brevkasse Jeg har været lidt på forkant i år og har sendt en masse gækkebreve ud. Normalt plejer de egentlig ikke at blive gættet, fordi jeg virkelig går all in.

Både på gækkebrevets udformning, på de små rim, og så får jeg hjælp til at gøre håndskriften ekstra grim. Her er dilemmaet: En af mine gode veninder – vi kan kalde hende Lene – har gættet det! Fuldstændig skandaløst.

Nå, men jeg har så købt et fint påskeæg til hende.

Sagen er bare den, at vi i mellemtiden er blevet uvenner. Det er lidt ømt, fordi det handler om penge. Hun vil have mig til at betale for øl og shots i fredagsbaren, som jeg ikke har drukket eller været

Måske har du ikke været så heldig at opleve Torsten Iversen for nylig, eller også har du ikke lyttet på den højtråbende obligationsret-entusiast.

I en juridisk parallel har du nemlig som udgangspunkt - ved at sende gækkebrevet - bundet dig til at give et påskeæg, hvis det bliver gættet. Du skriver, at det er bristede forudsætning fra din side; og det er måske korrekt.

Det er bare også bristede forudsætninger fra din venindes side, som i god tro har gættet på, at du var afsender af gækkebrevet. Hun forventer nu – med rette – at få en påskeæg fra dig. Der er ikke noget, der umiddelbart gør, at du kan træde tilbage fra den aftale. Du har - ved at sende gækkebrev - givet et

en del af. Så der er rimelig dårlig stemning. Mit spørgsmål er, om jeg stadig behøver at give hende det påskeæg, når vi overhovedet ikke er på talefod?

Jeg føler lidt, at det er bristede forudsætninger, fordi vi ligesom ikke snakker sammen lige nu, og jeg sender kun gækkebreve til mine gode veninder.

Jeg ville jo ikke have sendt det, hvis vi var uvenner.

tilbud. Ved at gætte gækkebrevet har din veninde accepteret tilbuddet. Det er kommet til hendes kundskab, og du kan derfor ikke træde tilbage. Desværre.

Hjælp!

Paragrafs påske-brevkasse

Frustrerede hilsner Gækkebrev-entusiasten

34

Kære Gækkebrev-entusiast Sikke en situation du er havnet i! Her på redaktionen synes vi for det første, at det er mega hyggeligt, at du gør en dyd ud af at sende gækkebreve ud. Vi kan derudover godt se, at det er lidt en ærgerlig situation du har fundet dig selv i.

Host op med det påskeæg. Det kan endda være, at et ekstra stort ét kan fikse jeres uvenskab.

Kærligste hilsner

Paragrafs gækkebrev 2023 En lille leg til læserne vores, med en lækker påskepræmie på spil Vi ved, du har ventet hele året, noget du virkelig har glædet dig til Så send til os dit bedste gæt, på hvem vi her beskriver Og du skal snarligt høre fra os, når vi årets vinder tilkendegiver Måske du nu tror, det er en undervisers navn du skal finde Men her tager du gruelig fejl, for det er en af vor egne, en vaskeægte jernkvinde Personen vi i år tænker på, ses oftest iført et smil En lang uldfrakke og hvide sneaks, en helt formidabel stil Et menneske lidt lille af statur, men intellektet det er stort Personen både læser og skriver, formår at få tanker mangfoldiggjort En stærk og frygtløs leder, som en flok trofaste følgere har Drikker med disse mange øller, både på foreningsgangen og til fredagsbar Svanser gennem AU’s gange, med smukt platinblondt hår Men ikke alle kender til roserne, der pryder hovedpersonens lår Du har nu masser af info fået, så lad bare gætteriet begynde Hvis du går efter sejren og æren, så skal du dig virkelig skynde Navnet står herunder, selvfølgelig skrevet med paragraffer Gæk, gæk, gæk, hvis navn er blevet væk? Mon dit bud en præmie dig skaffer

_ _ _ _

_ _ _ _ _

§§§§

§§§§§

Tror du, at du har knækket koden? Så send dit svar til Paragrafs instagram (@paragrafblad), hvor vinderen af præmien vil blive offentliggjort. Glædeligt gætteri og god påske!

35

Fem måneder i Houston Fuldstændig uvidende om hvad der ventede os, drog vi d. 8. januar mod Houston, Texas. Vi har nu boet her i lidt mere end to måneder, og indtil videre kan vi i hvert fald konkludere, at USA på ingen måde har skuffet os.

Allerede to dage efter ankomsten til USA havde vi vores første dag på South Texas College of Law, Houston, hvor vi fik en varm velkomst af både professorer og medstuderende. Det er en anderledes måde at gå i skole på herovre, og vi har hurtigt måtte vænne os til en ny måde at lære på. Dette gælder både for så vidt angår de anderledes love og det casebaserede retssystem, men også det formaliserede forhold til professorerne, er meget forskelligt fra det danske uddannelsessystem.

Oplevelser Siden vi fandt ud af, at udveksling var en mulighed, havde vi ønsket at komme til Texas. Vi ønskede at komme til en kultur, som er helt anderledes fra Danmark, og det ønske må vi sige, er gået i opfyldelse.

Til dette års Super Bowl blev vi inviteret til en klassisk amerikansk fest med mad, øl og alt dertil, som man kan forestille sig. Vi har generelt forelsket os i den amerikanske madkultur, som primært består af burgere og friterede madvarer. Nok ikke noget som de fleste sundhedseksperter vil anbefale, men vi nyder det, så længe vi kan.

Når vi ikke går i skole, forsøger vi generelt at opleve Houston og alt, hvad den har at byde på. Vi har bl.a. været inde at se basket et par gange, oplevet paraden til Martin Luther King Day, og så har vi netop været til den årlige rodeo, hvilket var en kæmpe oplevelse for os, og som virkelig viste den sydstatslige kultur i form af hatte, støvler og tyreridning.

36

Vi skal til vores afsluttende eksaminer i midten af maj, så for resten af tiden gælder det om at nyde det gode vejr, den gode mad og de gode venskaber, vi allerede har fået. Udveksling er en oplevelse for livet, og vi vil ikke tøve med at anbefale andre at tage afsted.

Den Højeste Ret: Lammeculotte og røvlækre kartofler

April betyder påske, og påske betyder lam. Det mest kristne af alle dyr. Lammeculotten er ofte mindre end den klassiske okseculotte. Dog er det ikke altid størrelsen, der tæller! Lammeculotten er et undervurderet stykke kød, der også er mere passende til den studerende, som hverken har råd eller plads i køleren til et 2 kg stort stykke kød. Med lammeculotten i fokus, er her mit bud på en klassisk date night til dig, som måske hellere vil fejre påskesøndag på andre måder end bare at puste æg.

Lammeculotte

Røvlækre kartofler

Ingredienser - 1 lammeculotte - 1 hvidløg, presset - 1 spsk hakkede friske/tørrede krydderurter, såsom salvie, rosmarin eller timian - 1 spsk. olie

Ingredienser - 1 håndfuld kartofler per mand - 1 spsk. olie for hver håndfuld kartofler - Salt, peber og dine foretrukne krydderier Fremgangsmåde 1. Skær kartoflerne i store tern.

2. Hæld kartoflerne over i en gryde med kogende letsaltet vand.

3. Kog kartoflerne i 7-8 min., eller til at de lige har fået nok. Må gerne være lidt overkogte.

4. Hæld vandet fra gryden med kartofler, og ryst kartoflerne rundt i gryden så der kommer lidt kartoffelmos uden på kartoflerne. Tilsæt bagefter olie, salt, peber og andre valgfrie krydderier. Denne gang brugte jeg 1 spsk. grillkrydderi-mix, lidt timian og lidt chiliflager.

5Læg kartoflerne over på en bageplade belagt med bagepapir og sørg for at der er mellemrum mellem kartoflerne.

6. Bag kartoflerne på varmluft ved 200 grader i en forvarmet ovn i 40 minutter. Vend halvvejs.

7. Hvis kartoflerne ikke er sprøde efter 30 minutter, så giv dem 10-15 minutter mere, indtil de er sprøde.

Fremgangsmåde 1. wPuds lammet af, ved at fjerne tydelige sener. Hvis lammet har en større fedtkant, så husk at ridse fedtkanten uden at skære ned til kødet. Bagefter gnides stegen grundigt ind med salt og peber.

2. Sæt en pande over ved meget høj varme og tilsæt 1 spsk. olie. Brun stegen godt af ved høj varme. Husk at vende den hele tiden, så den ikke bliver brændt på nogle sider.

3. Efter stegen er brunet godt af, gnides stegen ind i krydderurterne og det pressede hvidløg.

4. Stegen lægges i en forvarmet ovn på varmluft ved 175 grader. Stegen skal være i ovnen i alt fra 8-15 min. afhængig af størrelsen. Tag stegen ud hver 2-3 min. for at tjekke temperaturen med et stegetermometer i midten af stegen.

5. Tag stegen helt ud af ovnen når den når en kernetemperatur på 55 grader for rødt og 60 grader for rosa.

Kernetemperaturen vil stige med ca. 4-5 grader efter den har fået lov at hvile.

6. Lad stegen hvile 10 min. inden den skæres i skiver. Husk at skære på tværs af kødfibrene for en mør steg. Server med røvlækre kartofler og ovnbagte grøntsager.

Niels Kumar Vestergaard

37

Underviserens spalte: Har du lyst til at forske?

Vidste du, at Juridisk Institut udbyder en ph.d.-uddannelse, som er et lønnet 3-årigt forskningsforløb?

Når ph.d.-uddannelsen er gennemført tilfredsstillende, får du tildelt ph.d.graden.

Gennem de seneste år har arbejdsgiverne i højere grad fået øjnene op for de kompetencer, en ph.d.-grad fører med sig. Den forskning, der udføres på Juridisk Institut, er relevant forskning, som kan yde et samfundsmæssigt bidrag. Med ph.d.-uddannelsen og dit ph.d.-projekt bliver du højtspecialiseret inden for et retsområde. Du bliver metodisk og analytisk stærkere, dine formidlingsevner forbedres, og du får skabt et fagligt stærkt netværk. Det er kompetencer, der er efterspurgte hos arbejdsgiverne, det uanset om du ønsker ansættelse i den private sektor eller den offentlige sektor.

I skrivende stund har vi f.eks. her på instituttet en ph.d.-studerende, der har orlov fra domstolene, og som skriver om retlig interesse. Vi har en ph.d.studerende, der har delt sin arbejdstid mellem anklagemyndigheden og Juridisk Institut, og som skriver om ITkriminalitet. Vi har en ph.d.-studerende, der skriver inden for offentlig ret og har tæt tilknytning til en offentlig myndighed.

Flere tidligere ph.d.-studerende har beskæftiget sig med et emne, der er relevant inden for advokatbranchen, og de arbejder i dag i advokatsektoren, ligesom der er tidligere ph.d.-studerende her på instituttet, som i dag er udnævnt som dommere i Vestre Landsret. Der er sågar 2 tidligere ph.d.-studerende, som i dag har Højesteret som arbejdsplads.

38

Ph.d.-uddannelsen bygger oven på din cand. jur.-uddannelse. Kravene skærpes, niveauet løftes – og dine kompetencer udvikles. Alt sammen i et miljø, der understøtter din uddannelse og udvikling som forsker. De 3 år som ph.d.-studerende skal være spændende, lærerige – og sjove. Det skal være en god oplevelse. Derfor kræver vi også, at du har et stærkt fagligt fundament.

Ph.d.-uddannelsen omfatter flere elementer: Du skal gennemføre et selvstændigt forskningsarbejde under vejledning (ph.d.-projektet). Du skal med andre ord under frie rammer forske i et selvvalgt emne inden for et af instituttets fagområder med tæt sparring fra erfarne forskere og skrive en ph.d.-afhandling.

Dernæst skal du følge ph.d.-kurser, hvor du bliver undervist i, hvordan man arbejder som forsker inden for juraen.

Du kommer til at deltage i seminarer og konferencer. Du skal deltage aktivt i andre forskningsmiljøer. Hvis du har mod på det, og det er relevant for dit projekt, kan du f.eks. komme til et udenlandsk universitet i en periode, men

Juridisk Institut har pt. cirka 20 ph.d.studerende, som har et godt aktivt og socialt miljø. Du kan læse mere om ph.d.-uddannelsen her https://bss.au.dk/ forskning/phd/phd-programmer/jura/.

Der optages nye ph.d.-studerende hvert halve år. Ansøgningsrunderne åbner typisk primo januar (hvis man skal starte 1. september) og primo august (hvis man skal starte 1. februar). På Juridisk Institut holder vi derfor informationsmøder om ph.d.-uddannelsen i Jura i juni og november. Her kan du høre mere om optagelseskravene, indholdet i uddannelsen og høre 2 ph.d.-studerende fortælle om livet som ph.d.-studerende på Juridisk Institut. Informationsmøderne bliver annonceret på hjemmesiden og på de sociale medier.

det er ikke et krav, at du skal afsted på et udlandsophold. Endelig skal du opnå erfaring med undervisning.

Din arbejdsplads bliver her på instituttet.

Din ph.d.-uddannelse bliver nøje sat sammen, så den passer til dit projekt og dig. F.eks. vil de kurser, du tager, typisk være kurser, der er relevante inden for dit retsområde og din uddannelse som forsker. Og det, du skal undervise i, vil være knyttet til det retsområde, du forsker i. Du får en hoved- og bivejleder, som kender det retsområde, du skal forske i. Hovedvejlederen vil være fra Juridisk Institut.

Skrevet af Susanne Kier Formand for ph.d.-programmet på Juridisk Institut

VILTOFT’S SPECIALEPRIS Lykke Hansen & Gjedde-Nielsen Prisen Hos VILTOFT har vi stiftet en specialepris med henblik på hvert år at anerkende den eller de studerende, der har skrevet det bedste kandidatspeciale inden for entreprise-, udbuds- og voldgiftsret, som er vores primære fagområder.

Priskomitéen uddelte i 2022 specialeprisen til advokatfuldmægtig Sophie Heyman Lassen for specialet ”Fortolkningen og gyldigheden af knock-for-knock klausuler under dansk ret”, og vi inviterer nu til ansøgninger om dette års pris.

Næste ansøgningsfrist er 1. oktober 2023 for specialer bedømt i perioden 1. oktober 2022 til 30. september 2023.

Du kan læse mere om VILTOFT’s specialepris og læse Sophies prisvindende speciale fra 2022 på vores hjemmeside: www.viltoft.dk/specialepris.

VILTOFT er et af landets førende advokatfirmaer inden for entreprise, udbud og voldgift.

“A powerhouse within the industry” Chambers Europe

GOTHERSGADE 109 | 1123 KØBENHAVN K | WWW.VILTOFT.DK

Tak for sidst!

Vi vil gerne takke for endnu en fantastisk jobmesse.

Det var en fornøjelse at møde så mange engagerede og nysgerrige studerende.

Mere end 200 studerende besøgte vores stand, og det var som altid inspirerende at møde så mange talentfulde mennesker og høre om jeres drømme og ambitioner.

Vi glæder os allerede til at se jer igen!

Skt. Clemens Stræde 7 8000 Aarhus C T: 8732 1250 info@clemenslaw.dk Følg Clemens på