Apriludgaven af Paragraf markerer, at vi nærmer os afslutningen på endnu et forårssemester. Samtidig er det også en tid, hvor nye kapitler begynder at tage form, ift. nye bestyrelsesmedlemmer hos os.
Dette er nemlig den første udgave af bladet, hvor jeg er chefredaktør og formand for foreningen!
Jeg hedder Anushree, er 22 år og læser Cand.merc.(jur.) på 8. semester. I marts overtog jeg posten som formand for Paragraf fra Evalotte, og det har været en spændende start fyldt med nye idéer fra min side, omkring hvordan foreningen kan forbedres. Jeg er utrolig taknemmelig for, at den forhenværende formand fik mig ind i bestyrelsen, for også at få et større fokus på erhvervsjurastudiet.
Min hverdag på studiet er præget af et spændende samspil mellem jura og økonomi, hvor jeg løbende bliver udfordret til at tænke i helheder og forstå komplekse sammenhænge. Som jura, så har Cand.merc.(jur.) også diverse fag med utrolig stort pensum, hvorfor jeg
Leder
synes det er rart at være så engageret i foreningsliv, hvor man kan samles om noget helt andet end det, samtidig med, at du er omringet af studerende, som du kan relatere til, da de står i netop samme situation som dig selv.
Jeg er kæmpe fortaler for foreningsliv, og jeg beundre hvor mange foreninger, jurastudiet tilbyder til sine studerende. Om end du interessere dig for at skrive artikler, politik (uanset fløj), skuespil, fodbold, fester osv., så er der helt sikkert en forening, hvor du passer ind og deler interesseområde.
Derfor har jeg gennem min studietid været aktiv på juras foreningsgang, selvom dette ikke er typisk for HA(jur.) og Cand.merc.(jur.)-studerende. Jeg har dog ikke, før nu, været medlem af Paragraf, så jeg er utrolig spændt på min fremtid hos Paragraf. Jeg har allerede fået en super god start i foreningen.
Jeg anbefaler derfor med det kraftigste, at man som studerende bliver medlem hos en forening, selvom man måske ikke er glad for forandringer eller nervøs for at møde nye mennesker. En af de
erkendelser, jeg selv har gjort mig, er, at forandringer ofte bringer mere med sig, end man først forventer. Det, der kan virke usikkert i starten, viser sig ofte at åbne døre til nye erfaringer og perspektiver.
Samtidig er april også ensbetydende med noget helt andet end bøger og deadlines. Kapsejladsen nærmer sig, og med den følger en dag, hvor studielivet får en anden karakter. Uniområdet fyldes med energi, fællesskab og traditioner, og for en stund får faglige bekymringer lov til at træde i baggrunden.
Når du tager en pause fra læsningen, håber jeg, du vil bruge lidt tid på denne udgave af Paragraf. Her har vi samlet artikler, der både inspirerer, udfordrer og underholder. Tag gerne bladet med hjem også!
Rigtig god læselyst!
Find nyeste og tidligere udgivelser,jobopslag, sponsorer og meget mere ved at scanne QR-koden. Ellerfindospåparagraf.dk
Tryk: Johnsen Print & Digital Media, www.johnsen.dk
Paragraf udkommer 7 gange om året. Bladet er åbent for alle typer indlæg.
Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com
6
14
16
Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen.
Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. Anushree Srithar er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.
ANNE LOUISE BORMANN
- Dommer helt inD til kernen
Langt fra Danmark i Strasbourg sidder en kvinde, hvis navn de færreste almindelige danskere kender til: Anne Louise Bormann. Hun er dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.Enarbejdsplads,somfornyligerblevetomdrejningspunktforden politiskedebatomudvisningafkriminelleudlændinge.ArbejdetvedEMDhandlerimidlertidom meget andet, og derfor fortæller Bormann bl.a. om dommerhvervet, udvælgelsesprocessen til EMD, kønsfordelingen blandt dommere og livet på en international arbejdsplads.
I gymnasiet stod valget mellem jura og fysik, men da Anne Louise Bormann ikke havde tilstrækkelig tillid til sine evner inden for fysikken, endte valget på jura. Det blev hermed det første skridt mod et dommersæde i Strasbourg. Som færdig jurist fra Københavns Universitet, startede hun i Justitsministeriet – den mere traditionelle vej efter jurastudiet. Her blev hun allerede på sin første dag spurgt: "Skal du være dommer eller anklager?”. Anklager havde hun aldrig haft lyst til.
Det fantastiske ved at være generalist Dengang havde tanken om, at man kunne blive dommer ikke rigtigt faldet Anne Louise Bormann ind, men nu som dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, tidligere landsdommer og højesteretsdommer synes hun, at det er den mest fantastiske karrierevej, man kan vælge. Hun understreger muligheden for at være generalist – at man ikke skal vælge et enkelt fagområde, men at man har muligheden for at beskæftige sig med alle aspekter af jura: “Man får indblik i så mange forskellige verdener. Man beskæftiger sig med alt fra narkohandel til, hvad der kan gå galt, når man investerer i aktier til, hvorfor et tag ikke holder tæt.”. Der er meget lidt specialisering blandt dommere i Danmark, og i en verden, hvor advokater
bliver mere og mere specialiserede, er dommerhvervet en unik mulighed for at arbejde med problemer inden for alle områder.
Der er ingen tvivl om, at Anne Louise Bormann brænder for sit job og gerne vil sprede budskabet om de muligheder, der ligger i at blive dommer. Helt naturligt falder snakken derfor også på, hvilke egenskaber, der skaber en god dommer. Hun lægger især vægt på fire kvaliteter: 1) Evnen til at lytte (nogle gange i lang tid). 2) Evnen til at se en sag fra to sider, men stadigvæk nå frem til en beslutning. 3) Evnen til at sætte sig ind i et omfangsrigt materiale inden for relativt kort tid. 4) Evnen til at se, hvad der er vigtigt og ikke vigtigt. Hun fortæller desuden, at hvis man navnlig kommer højere op i systemet, som højesteretsdommer eller ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, kræver det også en evne til at kunne se ud over den konkrete sag, og tænke igennem, hvilke konsekvenser en afgørelse vil få samfundsmæssigt alt efter, hvilket resultat man når frem til. Særligt for afgørelser ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol får det jo - understreger hun - konsekvenser for 46 medlemsstater alt efter, om man accepterer den måde, en medlemsstat har behandlet en sag på eller ej.
Til forskel fra landsretten, hører Højesteret og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke fra de vidner, som sagen angår, og man samarbejder ikke med lægdommere. I højere grad er fokus flyttet til den juridiske vurdering, den større sammenhæng, og hvordan man kan give retningslinjer for andre sager. Netop den store forskel mellem at være landsdommer og højesteretsdommer er - understreger Anne Louise Bormann, at man bruger meget mere tid alene på sit kontor, med næsen i en sag, end nede i retten. Det giver en mulighed for at fordybe sig og nørde sig helt ind i de sager, man sidder med, men Anne Louise Bormann holder også meget af at være i retten og møde de mennesker, som sagerne handler om. I den forbindelse fortæller hun, at man som højesteretsdommer har det held, at man kan blive dommer i Arbejdsretten. “Som højesteretsdommer er det en helt fantastisk mulighed, at man både kan gå fra de meget principielle og vanskelige sager i Højesteret, og så tager man sin cykel og kører ned i Arbejdsretten, og så kommer der en mand ind i kedeldragt og fortæller, hvorfor han nedlagde arbejdet.” - På den måde fik hun fra begge verdener.
I dag sidder hun ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og her er hverdagen endnu mere fjern fra det
daglige retsliv. Her er der stort set kun mundtlige forhandlinger i storkammersagerne, og som almindelig dommer er man med i måske to til tre storkammersager om året. Anne Louise Bormann er derfor nu kun i retten to til tre gange om året, hvilket er en stor modsætning i forhold til by- eller landsretten, hvor man som dommer er i retten tre til fire dage om ugen. Det, at være i retten, er da også noget, som Anne Louise Bormann savner, men hun understreger, at det er en nødvendighed, for at behandle den store mængde sager, som de har, at langt de fleste sager bliver behandlet på skriftligt grundlag. Der skal jo heller ikke tages stilling til bevisbedømmelse, men om staten har overholdt sine pligter i henhold til konventionen. At sagerne som udgangspunkt behandles skriftligt svarer til proceduren ved mange europæiske højesteretter, f.eks. den svenske og den finske.
Udvælgelsen af en ny dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Tilbage i 2022 skulle der vælges en ny dansk dommer til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det er en stilling, som Anne Louise Bormann altid har drømt om, men tidspunktet, hvor stillingen blev slået op, passede ikke. Hendes yngste datter var 16 år og skulle begynde i gymnasiet. Samtidig regnede hun på det, og nåede frem til, at hun lige præcis kunne nå at søge næste gang, der skulle udpeges en ny dommer (Man må ikke være fyldt 65 år inden det tidspunkt, hvor et medlemsland sender sin liste over kandidater til Domstolen). Hun søgte derfor ikke
Ansættelsen af en ny dommer trak imidlertid i langdrag. Den liste af mulige kandidater, de danske myndigheder endte med at sende til Strasbourg, blev afvist med den begrundelse, at der manglede bredere repræsentation – der var kun mænd på listen. Der var gået et år, datteren sagde god for det, og Anne Louise Bormann endte derfor med at
EllenMarieLinnebjergogOliviaLinneaDannesboe
sende en ansøgning af sted. Den første del af ansøgningsprocessen startede med en samtale ved Det Internationale Dommerudnævnelsesråd.
Næste skridt var en samtale i en komité, som bestod af politikere, der sad i PACE (Europarådets Parlamentariske Forsamling). Det var en helt anden oplevelse. Hun fortalte, hvordan det i miniformat ligner de senatshøringer, man laver, når man skal udnævne nye dommere til Højesteret i USA: “Heldigvis med den væsentlige forskel, at det ikke bliver tv-transmitteret", understreger hun. Her bliver man bl.a. stillet politiske spørgsmål, som man skal forsøge ikke at svare alt for præcist på for at undgå at komme til at udtale sig om udfaldet af verserende eller kommende sager. Vi spurgte ind til, hvilke slags spørgsmål, det kunne tænkes at være. Hun fortæller om nogle af sine østeuropæiske kolleger, som blev spurgt ind til deres holdning til homoseksualitet, og hvordan hun selv blev spurgt ind til, om man skal fortsætte med at behandle sagerne mod Rusland, eller om det ikke længere gav mening at behandle dem. Med andre ord: Man blev testet, og Anne Louise Bormann? Ja, hun bestod og blev dermed den nye danske dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
En skæv kønsfordeling Med udpegelsen af den nye danske dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, blev det ikke alene et spørgsmål om at finde en kvalificeret kandidat, men endte også med en debat om køn i medierne. Ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er 16 ud af 46 dommere kvinder (ca. 35%). Det er et stort mindretal, men alligevel en bedre statistik end ved den danske Højesteret. Her er alene 3 ud af 18 dommere kvinder (ca. 17%).
Anne Louise Bormann har flere gange spurgt sig selv, hvorfor der ikke er flere kvinder ved Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol og i særdeleshed ved Højesteret. Førhen har man sagt, at den skæve fordeling i Danmark skyldes, at der tidligere var flere mænd på jurastudiet, men denne forklaring stemmer ikke overens med virkeligheden. Allerede da Anne Louise Bormann startede på jurastudiet i 1986, var der flere kvinder end mænd blandt de studerende. Bormann pointerer, at den skæve fordeling ikke skyldes kønsdiskrimination. Der er tilsyneladende meget få kvinder, der søger stillingerne. Den manglende søgning skyldes næppe hensynet til mindre børn. Ansøgere til Højesteret er normalt omkring de 50, så for kvinderne er det kapitel forbi, og når det gælder ligelig fordeling af ansvaret for børn, er der heldigvis sket store fremskridt i de seneste årtier.
Bormann har flere bud på, hvad denne tendens kan skyldes. For det første oplever hun, at der er forskellige opfattelser blandt mænd og kvinder af, hvad man synes er spændende. F.eks. nævner hun, at der er flere kvinder, som gerne vil være by - og landsretspræsidenter, mens der er flere mænd, der søger mod Højesteret. Bormann beskriver arbejdet i Højesteret som et job præget af alenetid med næsen begravet i gamle forarbejder. ”Det er ikke alle, som bliver tiltrukket af denne nørdede side ved at være højesteretsdommer”, siger hun. Dette har dog ikke holdt Anne Louise Bormann tilbage, idet hun tilføjer, at det er “den mest fantastiske karrierevej, man kan vælge”. For det andet pointerer Bormann, at en skæv kønsfordeling er et selvforstærkende fænomen uanset hvilken arbejdsplads, man befinder sig på. Naturligt vil mange blive mindre tiltrukket af en arbejdsplads, der helt overvejende består af det ene køn.
Som en sidste faktor nævner Bormann manglen på ligestilling, når det gælder omsorg for de ældre i samfundet. Her
oplever hun, at kvinder i højere grad end mænd bærer ansvaret. ”Når man er i 50'erne, kan det måske afholde nogen fra at kaste sig ud i nye udfordringer, hvis man samtidig har et tungt ansvar for sin demente far eller kræftramte mor.”
Arbejdslivet i et internationalt miljø Anne Louise Bormann tog springet og søgte først til Højesteret og senere til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvoraf sidstnævnte har åbnet op for et særdeles spændende arbejdsliv i et internationalt miljø. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er som nævnt blevet omdrejningspunktet for den danske udlændingedebat. Men på trods af de intense politiske diskussioner, forholder Anne Louise Bormann sig ganske roligt. Som dommer er hendes tilgang neutral. ”Vi lever i en foranderlig verden”, siger hun, og vil i virkeligheden hellere snakke om alt det fantastiske, der følger med arbejdet som dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol: ”Det handler om ganske meget andet end udlændinge”.
at Anne Louise Bormann mærker, at nogle af hendes kollegaer bliver påvirket anderledes af de politiske diskussioner om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. ”Der er selvfølgelig nogle, der er bekymrede, måske navnlig de af mine kollegaer, der kommer fra lande, hvor man ikke er vant til, at domstolenes uafhængighed er så sikker, som den er i Danmark”.
Blå bog
Navn: Anne Louise Bormann
Uddannelse:
• Cand.jur. 1991 Københavns Universitet
• LL.M. 1998 University of Nottingham
”arbejdet er meget attraktivt, fordi man møder meget dygtige dommere med helt forskellig retskultur og - historie”.
At arbejde i et internationalt miljø sætter verden i perspektiv. Anne Louise Bormann brænder for at sprede dette budskab og understreger, at det er et problem, at der er så få danskere, der søger ud. Der er ikke mange danskere, som har fået øjnene op for, at Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er et sted, man kan arbejde. For hos dem, fortæller hun, søger de også med jævne mellemrum unge jurister. Uanset om man søger ud eller bliver i Danmark, så er det vigtigste råd, som Anne Louise Bormann kan give til jurastuderende, at man vælger en vej, som giver mening for andre og for vores samfund.
Gennem sit arbejde som dommer møder hun mange forskellige mennesker. ”Det er en stor gevinst, at man kommer fra forskellige baggrunde”, forklarer hun og tilføjer: ”arbejdet er meget attraktivt, fordi man møder meget dygtige dommere med helt forskellig retskultur oghistorie”.
På det personlige plan finder hun det særligt spændende at høre nogle af sine dommerkollegaer fortælle, hvordan de har været med til at kæmpe mod antidemokratiske regimer i sine hjemlande. Andre fortæller om, hvordan de har siddet i fængsel. ”Så er man godt klar over, at de kommer fra en anden verden, end den man selv kommer fra.”
Det er netop gennem disse historier
Nuværende stilling:
• Fra april 2023 - dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Tidligere erfaring (udpluk):
• Dommer i Højesteret fra 2016
• Landsdommer i Østre Landsret 2005-2016
• Kontorchef i Justitsministeriet 2001-2004
• Konsulent i Justitsministeriet 20002001
• Dommerfuldmægtig ved Retten i Kalundborg 1994-1996
• Fuldmægtig i Justitsministeriet 1991-94 og 1996-2000
De seneste år har madtrends på sociale medier taget os med storm, og én af de mest populære er uden tvivl ”Big Mac Tacos”. Kombinationen af den klassiske burger og mexicanske tacos giver en sprød, saftig og smagfuld ret, der både er nem og hurtig at lave derhjemme.
”Big Mac Tacos” er i bund og grund en ”inside-out burger”, hvor kødet presses direkte på en tortilla og steges, så det bliver sprødt og karamelliseret. Resultatet er en perfekt blanding af fastfoodnostalgi og streetfood-vibes, som er ideel til både hverdagsmad og gæstemad.
Det bedste ved retten er, at den kan tilpasses efter smag. Du kan justere saucen, tilsætte ekstra toppings eller gøre den lidt sundere med alternative ingredienser. Men hvis du vil ramme den klassiske smag, er hemmeligheden en god ”Big Mac”-inspireret dressing.
AnushreeSrithar
Derfor skal Du lave Dem
IngredIenser (8 tacos)
tIl tacos
• 8 små tortillas (gerne hvede eller majs)
• Hakket oksekød
• Salt og peber
• 8 stk. cheddar i skiver
• 200 g iceberg
• Sesamfrø
tIl ”BIg Mac”-dressIng
• 1 dl mayonnaise
• 2 spsk ketchup
• 1 spsk sennep
• 1 spsk finthakkede syltede agurker
• 1 løg
• Salt og peber efter smag
• ½ tsk paprika
• • ½ tsk hvidløgspulver
1
Start med at røre alle ingredienserne til dressingen sammen i en skål. Smag til med salt og peber. Stil den på køl, så smagen kan udvikle sig, mens du laver resten.
3
Varm en pande op ved lav varme. Læg tortillaen på panden med kødsiden nedad. Steg i ca. 2-3 minutter, indtil kødet er godt stegt og har fået en sprød overflade.
5
Tag tacoen af panden og top med finthakket salat, en god skefuld dressing og drys med noget sesamfrø. Fold tacoen sammen som en klassisk taco eller server den flad som en mini-pizza.
2
Del det hakkede oksekød i otte lige store portioner. Pres hver portion fladt ud direkte på en tortilla, så det dækker hele overfladen i et tyndt lag. Krydr med salt og peber.
4
Vend derefter tortillaen, og læg en skive cheddarost ovenpå kødet. Steg yderligere 1-2 minutter, indtil tortillaen bliver let sprød, og osten smelter.
tIp
Man kan eventuelt tilsætte lidt chiliflager eller hot sauce for mere varme, bruge en støbejernspande for bedre karamellisering, bruge fuldkornstortillas og magert kød eller kylling, eller erstatte kødet med plantefars. overflade.
Big Mac Tacos er et perfekt eksempel på, hvordan klassiske retter kan få nyt liv med et kreativt twist. De er hurtige at lave, kræver få ingredienser og leverer maksimal smag. Uanset om du laver dem til en hyggelig aften derhjemme eller som imponerende gæstemad, er de næsten garanteret et hit.
V el B eko MM e .
Den store falafel-test: Hvilken fra supermarkedet er bedst?
Falafler er blevet en fast del af mange køleskabe og frysere – men hvilke er egentlig værd at købe? Jeg har testet tre forskellige supermarkedsvarianter for at finde den bedste på smag, konsistens og pris.
Coop (frost)
KøbtiSuperBrugsen
Coops falafler fra frost overrasker især på konsistensen. De bliver sprøde udenpå og holder en god struktur indeni uden at blive tørre. Smagen er fin, men lidt mere neutral og mindre krydret end man kunne ønske sig, hvis man går efter den klassiske falafeloplevelse.
Den store fordel er fleksibiliteten i, at det er en frostvare – man kan nemt tage et par stykker op ad gangen, hvilket gør dem oplagte som en hurtig løsning i hverdagen.
Derudover scorer den højt på prisen, fordi man får rigtig mange falafler for pengene.
Pris: 49 kr. for 800g
Rating:
Smag:
Konsistens:
Pris:
Hvilken skal du så vælge?
Efter at have testet falafler fra både frost og køl er der én klar vinder. Selvom både Coop og Irma leverer solide bud – med henholdsvis god konsistens og stærk smag – er det Naturli', der løber med førstepladsen. Naturli’ formår at kombinere det bedste fra begge verdener: en fyldig, krydret smag og en virkelig god konsistens. Resultatet er den mest helstøbte falafel i testen.
Hvis man går efter den bedste samlede butikskøbte falafel, er det derfor Naturli’, man skal vælge. Hvis man har big bucks, vil jeg dog til enhver tid tage på “Ricks” for at få Aarhus’ ultimativt bedste falafel!
EvalotteSchultzPedersen
Naturli' (på køl)
KøbtiFøtex
Naturli’s falafler lever fuldt ud op til forventningerne. Smagen er fyldig og velkrydret med en tydelig falafel profil, der minder om det, man får fra take-away.
Det er dog især konsistensen, der skiller sig ud. De er saftige indeni og får samtidig en rigtig god overflade, hvilket giver den bedste samlede tekstur i testen.
Naturli’s falafel er på frost, hvilket er et kæmpe plus i min bog, da man så kan bruge en pose over flere dage, og på den måde blive den i højere grad pengene værd. Derudover er de glutenfri, så de er oplagte, hvis maven har brug for en pause fra gluten!
Pris: 24 kr. for 260g
Rating:
Smag:
Konsistens:
Irma (på køl)
KøbtiKvickly
Irmas falafler leverer på smagen. De er mere krydrede og har en tydeligere “ægte” falafelfølelse, som gør dem til et klart skridt op fra frostvarianten. Konsistensen er god, men en smule blødere og mindre sprød end Coops og Naturli'.
Falaflerne er på køl, hvilket giver en friskere oplevelse, men også en kortere holdbarhed. Når pakken først er åbnet, skal de spises relativt hurtigt. Mængden passer cirka til aftensmad til to personer – måske med lidt rester. De scorer derfor lidt lavere på pris, da de andre alternativer rækker til flere portioner.
Pris: 30 kr. for 200g
Rating:
Smag:
Konsistens:
Pris:
300 TIMERS ARBEJDE FOR 30 MINUTTERS PROCEDURE
Otte jurastuderende fra Aarhus Universitet repræsenterer i år universitetet i verdens største moot court-konkurrence. Vejen dertil har budt på lange arbejdsdage, internationale konkurrencer og juridiske problemstillinger tæt på praksis.
“Counsel, do you have any case law that supports your claim?”
Spørgsmålet falder fra dommerpanelet midt i proceduren. I et øjeblik bliver rummet stille. Argumentet er netop blevet fremlagt, men nu skal det forsvares – præcist, hurtigt og overbevisende.
Den studerende foran panelet bladrer ikke i noter. Svaret kommer med det samme: en henvisning til praksis, til konventionens systematik og til de principper, der ligger bag bestemmelsen.
Scenen kunne ligne en rigtig voldgiftssag. Men i virkeligheden er det en træningsprocedure for Willem C. Vis International Commercial Arbitration Moot – verdens største moot courtkonkurrence i international handelsret.
Her repræsenterer otte kandidatstuderende fra Aarhus Universitet universitetet i en global konkurrence, der hvert forår samler mere end 2.500 jurastuderende i Wien. Vejen dertil består af måneders intensiv juridisk analyse, skriftlige indlæg og ugentlige pleadings, hvor argumenter udfordres og finpudses.
Et studieår ud over det sædvanlige Arbejdet med Vis Moot begynder længe før finalerunderne. For AU-holdetbestående af otte kandidatstuderende fordelt på første og andet år af
Jacob Hagedorn Hansen
kandidaten - starter processen for alvor med den skriftlige fase i oktober.
Her skal deltagerne udarbejde to omfattende juridiske indlæg: et for sagsøger og et for sagsøgte. Det første blev afleveret i december, det andet i januar.
Arbejdsbyrden er markant anderledes end på resten af studiet. I den almindelige fase mindede dagligdagen om en almindelig arbejdsdag: 8 timer dagligt, 5 dage om ugen. I de sidste uger op til deadlines steg intensiteten betydeligt, hvor arbejdet ofte foregik alle ugens syv dage fra morgen til sen aften.
Arbejdet foregik primært på holdets kontorer på instituttet, hvor argumenter løbende blev udviklet, testet og skrevet om.
Når jura bliver konkret
Sagen i konkurrencen tager dels udgangspunkt i FN-konventionen om internationale løsørekøb (CISG), dels i voldgiftsretlige spørgsmål. På AUholdet arbejder halvdelen med CISG, mens den anden halvdel fokuserer på voldgift, som i år tager udgangspunkt i voldgiftsreglerne fra Singapore International Arbitration Centre.
CISG-holdet har diskuteret force majeure, og hvorvidt en kreditor kan foretage et dækningssalg uden at
ophæve kontrakten, mens voldgiftsholdet har diskuteret om parterne har aftalt et tidligere regelsæt, og om der skal ske edition af sagsøgers aftaler om ekstern procesfinansiering.
Spørgsmålene kræver ikke alene en grundig juridisk analyse, men også evnen til at argumentere for forskellige fortolkninger - også når man ikke nødvendigvis er enig i målet.
Mundtlig procedure under pres Når de skriftlige indlæg er afleveret, skifter fokus til den mundtlige del. Her træner holdet gennem to ugentlige øverunder hos Gorrissen Federspiel, som bidrager med kvalificeret sparring og skarp feedback på, hvordan argumenterne formidles mest overbevisende.
Foruden øverunderne går tiden med at omskrive pleadings igen og igen, øve med resten af holdet og løbende forfine argumenter. Før man ved af det, sniger arbejdet sig ind i dagligdagen: roomies må lægge ører til diskussioner om force majeure, ekstern procesfinansiering eller erstatningsberegning - hvad enten det er over opvasken, ved komfuret eller på sofaen.
Selvom forberedelsen er omfattende, er én erfaring central: man ved aldrig, hvad der venter. Dommerne kan stille spørgsmål til alle aspekter af sagen
- både mere og mindre relevante - og modpartens argumenter er aldrig helt forudsigelige.
Konkurrence på tværs af lande
Forberedelserne til finalerunderne i Wien foregår dog ikke kun på instituttet eller i Prismet, men også på tværs af ind- og udland. I løbet af foråret deltager holdet i en række øverunder - såkaldte pre-moots - hvor de møder andre universiteter.
Her har AU-holdet allerede opnået stærke resultater. Holdet har vundet Aarhus’ egen pre-moot, nået semifinalen ved en pre-moot arrangeret af Harvard Law School og vundet konkurrencer i både Hamborg og København.
Derudover har holdet deltaget i premoots hos De Brauw Blackstone Westbroek i Amsterdam, Charles University i Prag, samt hos White & Case og Fordham University i New York.
En anderledes måde at lære jura på Vis Moot adskiller sig fra den traditionelle
undervisning. Her handler det ikke kun om at finde det rigtige svar, men om at kunne argumentere for det – og reagere, når det bliver udfordret.
Når holdet står i Wien, er det derfor ikke kun resultatet, der tæller, men også den proces der har ført dertil: måneder med intensivt arbejde, faglig fordybelse og træning i at tænke og argumentere som jurist i praksis.
Mere end bare jura
Selvom Vis Moot i høj grad handler om jura, fylder det sociale aspekt også meget i hverdagen på holdet. De mange timer på kontoret betyder, at samarbejdet hurtigt bliver tæt – ikke kun fagligt, men også personligt.
I løbet af processen opstår der en særlig form for fællesskab. Argumenter bliver diskuteret igen og igen, formuleringer vendt, og strategier justeret i fællesskab. Det er et arbejde, der kræver, at man både udfordrer hinanden og samtidig fungerer som et hold.
De internationale pre-moots bidrager også til oplevelsen. Her møder deltagerne studerende fra hele verden, som arbejder med de samme problemstillinger, men ofte med andre tilgange og perspektiver. De faglige diskussioner i de formelle rammer bliver ofte afløst af uformelle samtaler, hvor verdenssituationen vendes over en øl eller to.
Når konkurrencen samler alle hold i Wien, bliver det sociale aspekt endnu tydeligere. Efter måneders intensiv forberedelse mødes deltagerne ikke kun som konkurrenter, men også som en del af et internationalt miljø, hvor relationer og netværk opstår på tværs af universiteter og retssystemer.
Så måske er det på tide at gøre noget ved det, så David kan være David, og fru Hansen ikke skal røvrendes af en gigant?
kapsejlaDs 2026
k ryds af her
Tjekliste til Kapsejlads – Har du husket alt?
- JUS-merch
- Mad og snacks
- Drikkevarer – både med og uden procenter
- Termokande med kaffe (+ Baileys)
- Campingstol (+ evt presenning til at lægge sine ting på)
- Solcreme
- Solbriller/solhat/kasket
- Vådservietter
- Håndsprit
- Tyggegummi
- Varmt tøj (og evt. et tæppe)
- Powerbank
- Afterparty-billet
Emilie Sloth Høg
regelsættet
KLAR, PARAT, START
Første sejler sidder klar i båden. Begynder sejleren før starten lyder, kan sejleren idømmes straf i form af ekstra spin. På den anden side af søen skal sejleren op af båden og løbe op til dommeren der står klar med en øl.
NUL, NUL
Når dommeren har sagt ”god” til øllen, må sejleren påbegynde sine spins. Pas på! Er øllen ikke korrekt placeret før sejleren begynder at spinne, er dette en tyvstart, som dommerne kan straffe med et ekstra spin. Sejleren skal færdiggøre 10 GODKENDTE spins (+ eventuelle ekstra straf-spins).
HAK den øl
Øllen skal hakkes – Ikke bundes! Der må gerne være skum tilbage i flasken, men ingen væske. Det skal gå stærkt, men kapsejladsen går ikke ind for ølspild. Når øllen hakkes, skal det ikke sprøjte ud til alle sider som en sprinkler. Øllen skal drikkes. Dommerne kan pålægge sejleren 1-3 ekstra spin som straf. (hvis en sejler hælder øllen ud over sig, i stedet for at hakke den, kan dommerne pålægge sejleren at hakke en ny øl – dette er dog sjældent set
Ram båden!
Rundtosset og med maven fyldt med øl, skal sejleren nu forsøge at ramme båden og sejle i en lige linje. Sejleren skal holde sig inden for egen bane. På den anden side af søen, står næste sejler klar til at springe i båden. Første hold der får alle sejlere i mål vinder heatet.
NED, NED
Keyword er ‘Godkendte’. Er bunden af ølflasken over midten af sejlerens ankelknogle, er øllen ikke langt nok nede, og dermed ikke korrekt placeret. Det er derfor ikke et godkendt spin. En sejler kan derfor risikere at skulle spinne mange flere gange end 10.
*Dette er ikke en komplet regelbog. Dette regelsæt indeholde udvalgte af kapsejladsens regler
Juramonopolet blev endnu en gang et yderst vellykket arrangement, hvor både planlægning og afvikling gik op i en højere enhed. Fra start til slut var der styr på detaljerne, hvilket skabte en tryg og professionel ramme for både deltagere og gæster.
Der var sørget for mad til alle samt sodavand, hvilket bidrog til en god og afslappet stemning, hvor alle kunne nyde aftenen uden praktiske bekymringer.
Panelet bestod af tre stærke og engagerede monopolister: Mette Grith Stage, Nick Hækkerup og Karsten Lauritzen. De bidrog hver især med skarpe perspektiver, humor og faglig tyngde, hvilket gjorde diskussionerne både underholdende og lærerige.
Deres kemi og evne til at gå i dialog med hinanden var med til at løfte niveauet og skabe en levende debat.
Dilemmaerne, der blev præsenteret i løbet af aftenen, var både relevante, spændende og til tider udfordrende. De studerende havde nemlig selv mulighed for at indsende deres dilemmaerne til monopolisterne. De ramte en god balance mellem det faglige og det personlige, hvilket engagerede publikum og skabte genkendelse blandt de studerende. Det var tydeligt, at der var lagt arbejde i at udvælge dilemmaer, som både kunne skabe debat og refleksion.
Samarbejdet med Jurafabrikken fungerede virkelig godt. Fra planlægningsfasen har både den faglige sekretær fra Juridisk-Selskab og arrangøren fra Jurafabrikken haft et rigtig godt samarbejde. Dette samarbejde var en afgørende faktor for det samlede resultat.
Tilbagemeldingerne fra deltagerne har været meget positive. Mange fremhævede den gode stemning, det høje faglige niveau og de underholdende indslag.
Gæsterne gik derfra med smil på læben og en oplevelse af at have været en del af et gennemført og velorganiseret arrangement.
Alt i alt var Juramonopolet en stor succes, og der ses allerede frem til
næste års juramonopol, hvor vi håber på endnu en stor succes.
Endnu en rigtig stor tak til alle der har bidraget til dette fantastiske arrangement, der viser at det ikke udelukkende er fester eller faglige arrangementer der bliver afholdt på jurastudiet, men også hyggelige arrangementer hvor deltagerne møder op for at have sig en hyggelig aften uden alt hverdagspresset der følger af at være studerende.
Af Tobias Clausen
Semesterstartsfesten afholdt af Juridisk Selskab den 20. marts blev en markant succes, og en festlig start på det nye semester - også selvom festen kom lidt sent i semesteret.
Arrangementet var primært påtænkt jurastuderende, men som en åben fest var alle velkomne – og det var tydeligt, at det virkede at have festen som en åben fest.
I alt var der omkring 500 gæster i løbet af aftenen, hvilket var flere end forventet og vidner om den store opbakning og interesse for arrangementet.
Allerede fra start var stemningen høj, og man kunne mærke at deltagerne hyggede sig til festen. Kombinationen af gode rammer, musik og en veltilrettelagt afvikling skabte en fest, hvor deltagerne kunne give slip på studiestressen og i stedet nyde fællesskabet.
Planlægningen bag arrangementet bar tydeligt præg af grundighed. Det var Juridisk-Selskab klubmesters første fest for Juridisk-selskab. Alt fra indgang og garderobe til bar og musik fungerede, hvilket bidrog til en samlet oplevelse af høj kvalitet.
Forårsfesten
Redaktør til klubmester: “Hvad var det mest udfordrende ved at være klubmester ved din første fest?”
Klubmester: “Jeg synes det var en virkelig nem aften at være klubmester, dette er primært på grund af at alle hjalp til og var villige til at hjælpe rum omkr
De mange deltagere blev håndteret effektivt, og der var hele tiden en god balance mellem fest og overblik. Det er netop denne struktur, der gør det muligt at skabe en fest, hvor alle føler sig velkomne og trygge, og genrelt bare har sig en mega god aften.
Særligt bemærkelsesværdigt var den energi, som deltagerne selv bragte med sig. Dansegulvet var fyldt det meste af aftenen, og der var en tydelig følelse af fællesskab og god stemning. Det hjalp selvfølgelig også at Juridisk-Selskab havde fri bar fra kl. 20:00-21:00 med øl og cider.
Det var en aften, hvor alle slags studerende kunne komme og få sig en mindeværdig fest. Der var madvogn udenfor, garderobe med i entre prisen og musikken var tip top.
Samlet set må semesterstartsfesten betegnes som yderst vellykket. Den store deltagelse, den gode planlægning og den høje stemning gik op i en højere enhed og skabte en aften, der uden tvivl vil blive husket.
Juridisk-Selskab har endnu en gang formået at samle studerende på tværs og levere et arrangement, der både socialt og organisatorisk lever op til de bedste forventninger.
Af Tobias Clausen
Arrangementer
Dansk Industri
Juridisk-Selskabs faglige sekretær Mille havde arrangeret et arrangement med Dansk Industri.
Arrangementet blev afholdt på deres adresse i Risskov. Dansk Industris fagleder Morten Lind Eisensee holdte et oplæg om hvordan EU’s direktiver og forordninger indblander sig i det danske retssystem. Det helt store tale område Morten fik talt om var de udfordringer Dansk Industri og fagbevægelser har med at arbejdsforhold bliver lovreguleret i stedet for at det er aftaler mellem virksomheder og medarbejdere, som der har været tradition for i Danmark.
Efter Mortens oplæg kom der to stud.jur. op og forklarede hvordan det er at arbejde ved en virksomhed som Dansk Industri. De nævnte bl.a. at det er meget lærigt, og man har meget ansvar siden kunderne ringer ind, og de så selv tager telefonen og svarer på kundens spørgsmål uden hjælp fra deres chef. Det havde hjulpet dem meget med at udvikle kompetente evner inden for dette arbejdsområde og vil kun anbefale det til andre.
Efter de to stud.jur havde været
oppe og snakke om deres arbejde, var der aftensmad til alle fremmødte i form af sandwich. Der var også en kold sodavand, eller vin til deltagerne.
Lang bar
Lang bar er en fest der bliver holdt i fællesskab mellem JUS, KC og PF. Dette er fest organisationerne på henholdsvis jura, psykologi og statskundskab.
Opsætningen til lang bar startede allerede kl. 13:00. Dørene åbnede kl. 15:00 hvor de første personer også begyndte at komme ind. Lang bar lukker nemlig først kl. 02:00, så hele festen varede 11 timer, hvilket man kunne mærke blev taget rigtig godt i mod af deltagerne. Der var nemlig en stor mængde
mennesker der slet ikke kunne komme ind fordi lokalerne var så fyldte.
Lang bar blev taget godt imod af folk. Folk var glade og der kunne virkelig mærkes på folk at de ikke ville hjem når klokken ramte 02:00. Folk var stadig på floor, krævede flere sange og det gav virkelig den rette stemning til lang bar, som arrangørene på at møde til næste lang bar igen.
Foreningsfolkene i henholdsvis JUS, KC og PF har også givet sin begejstring til arrangørene om at det var en virkelig god fest, og at de også selv har nydt den.
Af Tobias Clausen
Kapsejlads
træninger
Hver uge mødes JUS ved universitetssøen for at finpudse formen frem mod årets kapsejlads den 24. april. Disciplinen er en særpræget kombination af roning, løb, ølbund og spinning, hvor deltagerne starter i den ene ende af søen, ror modsat bred, springer i land og griber en øl, der skal tømmes i ét hug.
Når flasken er bundet, holder sejleren falsken mellem sine ankler, og deltageren spinner ti gange rundt om sig selv, inden turen går tilbage i båden og retur til udgangspunktet.
Det er denne noget traditionelle konkurrenceform, JUS uge efter uge træner målrettet for at mestre — alt sammen i håbet om at sikre jura det eftertragtede Gyldne Bækken.
Men selv om ambitionerne er høje, er stemningen til træning langt fra gravalvorlig. Tilskuere er altid velkomne, og der bliver både hygget, drillet og fjollet, mens bådene glider frem og tilbage over søen.
Af Tobias Clausen
Udtræknings festen
Udtrækningsfesten markerede det første store opgør mellem de 12 foreninger, der senere skal dyste på vandet til årets kapsejlads. Formålet var enkelt: Foreningerne skulle inddeles i tre grupper af fire, hvorefter repræsentanterne skulle konkurrere i disciplinen, der afgør banevalget — hvem kan bunde en øl hurtigst.
Inden deltagerne gik på scenen for at bunde, skulle heatsene først fordeles. Det skete gennem en række tilfældige og publikumsdrevne konkurrencer, hvor udvalgte tilskuere enten spillede beer pong eller kastede dart efter balloner og kopper med skjulte numre. Den tilfældige udvælgelse skabte både spænding og høje grin, mens publikum fulgte med i, hvilke foreninger der endte i samme heat.
Hvert heat bestod af fire foreninger, og vinderen af hver gruppe sikrer sig en plads i finalen til selve kapsejladsen.
Efter udtrækningen fortsatte aftenen med en stor fest arrangeret af UMBI, medicinernes festforening. De stod for en
vellykket afslutning på en aften, der både bød på konkurrence, kaos og god stemning.
Af Tobias Clausen
JUS’ Sang
Til kapsejladsen er der tradition for at alle de forskellige foreninger laver en sang til kapsejladsen. JUS er selvfølgelig ikke en undtagelse til dette, og der har været fuldt tryk på når det gælder JUS’ sang.
JUS har gennem marts måned fået skrevet en sang, indspillet sangen, og fået optaget musikvideoen til sangen. Der har været højt humør gennem det hele, og JUS ser frem til at kunne dele den.
Af Tobias Clausen
Paragraf Tester Kop Kaff’
Du kender det godt. Du går ned gennem midtbyen, og du trænger til en kop kaffe. Måske holder du pause fra pensum, eller måske har du været på shopping. Uanset hvad, så mangler der noget… en billig kop kaffe, som studiebudgettet kan være med på.
Det er april måned, midten af semesteret - nok nærmere mod slutningenog de fleste af os drømmer nok om sommer og sol… Og billig kaffe. Det er altså forår, og det betyder forhåbentlig, at solen snart er en hverdagsting og ikke bare en ting, vi ser på himlen én gang om måneden (man har lov at håbe!). Derfor har Paragraf været på udflugt, og på denne fandt vi Kop Kaff.
Kop Kaff er et hyggeligt lille sted, som næsten lige er åbnet nede i midtbyen. Det virker ikke rigtig som et sted, hvor man kan sidde og læse, men vi fik at vide, at man gerne må sidde med sin computer. Stedet er småt og hyggeligt, så Paragraf udforskede det mest som kaffe-sted frem for studiested. Vi har alligevel også alle sammen brug for en lille pause fra pensum fra tid til anden.
Paragraf testede deres iskaffe, cortado og deres kardemommesnurre. Der var enighed om, at prisen på kaffen på ingen måde kan anfægtes (29 kr. for en kop kaffe? Niv mig i armen!), og kardemommesnurrens pris var meget almindelig. Alt i alt var vi meget hyped over den billige pris på kaffe.
Havremælken er også godkendt: Hverken for sur, sød eller “havret”. Så hvis du foretrækker havre, så kan du sagtens gå på Kop Kaff.
Så det kan jo være, at du skal et smut forbi Kop Kaff næste gang, du trænger til en kop kaffe, og budgettet ikke helt er med.
Anushree Srithar & Nicole Patell
PARAGRAF ANMELDER: ’DEN SIDSTE VIKING’ –
HAN HAR GJORT DET IGEN!
Erduvildmedtitlersom’BlinkendeLygter’,’AdamsÆbler’mm.?Såer’DenSidsteViking’ lige i din boldgade. Endnu engang har Anders Thomas Jensen med Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas fremtryllet et mesterværk og et dansk kulturstykke med sin film ’Den SidsteViking’,derhavdepremiereibiograferneden9.oktober.Filmenkankortbeskrives med tre ord: Humoristisk, gakket og rørende.
I filmen følger vi de to brødre, Anker og Manfred, der besøger deres barndomshjem efter at være blevet genforenet. På deres ”togt” skal de lede efter en begravet kuffert fyldt med penge fra et bankrøveri. Igennem filmen ser vi den seriøse Anker kæmpe med at få sin bror, Manfred, til at fortælle hvor han har begravet kufferten, hvilket viser sig at være noget af en udfordring, da Manfred er ramt af mentale problemer.
Ligesom med sine tidligere værker:
’Blinkende lygter’, ’De grønne slagtere’, ’Adams æbler’, ’Mænd og høns’ og ’Retfærdighedens ryttere’, har Anders Thomas Jensen formået at lave endnu en succes med to danske guldklumper i skuespillerbranchen. Med Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas i hovedrollerne er denne film ikonisk i en både humoristisk og rørende forstand.
Udover de to hovedroller, ser vi også andre prominente navne i geniale og gennemtænkte biroller: Lars Ranthe, Sofie Gråbøl, Lars Brygmann, Bodil Jørgensen og Søren Malling.
Han har gjort det igen; ’Den Sidste Viking’ er endnu en original dansk kulturklassiker, som vi efterhånden forbinder Anders Thomas Jensens film med. Han har skabt en genre helt for sig selv: Traume og gakket humor sammenblandet i den mest velsmagende cocktail.
Filmen har været i biograferne siden oktober og kan nu ses på diverse streamingtjenester. Skulle du nu alligevel ikke have set den endnu, så får den en stærk anbefaling herfra.
ElisabethBayJensen
’Thi kendes for ret’: Filmen får fem ud af seks stjerner fra Paragraf.
PARTILEDERNES
Påskefrokoster plejer at byde på sild, snaps og småsnak, men når partilederne først mødes, bliver spørgsmålet, om de kan nøjes med at diskutere maden? Med inspiration fra TV2-programmet “Højskolen” giver Paragraf her sit bud på, hvordan en påskefrokost for partiledere ville forløbe sig.
Martin Lidegaard (Radikale)
Martin Lidegaard er meget tilbageholdende under hele middagen - både i forhold til snakken over bordet, men også når de andre bevæger sig mod dansegulvet. Lidegaard har hørt rygter om, at han kommer lidt for tæt på kvinderne på dansegulvet, og med en retssag om hjørnet, har han ikke råd til, at der muligvis dukker endnu en op. Lidegaard har derfor valgt, at han ikke drikker i aften - både så han undgår dansegulvet, men også så han ikke kommer til at fremsætte endnu en udtalelse, der kan medføre en retssag.
Franciska Rosenkilde (Alternativet)
Som tidligere kok blev Franciska Rosenkilde ekstremt skuffet over Frederiksens manglende invitation til at stå for arrangementets forplejning. Ved nærmere observation af dagens menu, bliver hun endnu mere skuffet over udvalget af vegetariske og grønne retter, og derfor har Rosenkilde selvfølgelig pakket sin egen madpakke til aftenens arrangement.
Mona Juul (Konservative)
Som partileder-gruppens “New kid on the block”, har Mona Juul stadig ikke helt fundet sin plads og krydser inderst inde fingre for, at der er bordplan til arrangementet, så hun ikke skal vælge mellem sine partileder-kolleger.
Ved bordet gør Juul meget ud af at fortælle de andre partiledere, at det altså ikke er hende, der er at finde i Epsteinfilerne, selvom det står skrevet i alle europæiske aviser.
Juul er ikke bleg for at dele ud af sin lange erfaring fra erhvervslivet om, hvordan man får succes - der er jo en grund til, at hun har fået kælenavnet Millionær-Mona.
Lars Løkke (Moderaterne)
I modsætning til Messerschmidt, er Løkke altid den sidste ankomne - i dag, cirka 1,5 time for sent. Med al tid i verden kommer Løkke afslappet ind i lokalet. Han er kommet direkte med fly fra Grønland, hvor lange forhandlinger med Trump har sendt ham direkte i festhumør. Efter et hurtigt outfit-skifte - selvfølgelig helt nyt og på partiets regning - plus en tandbørstning med toilettets håndsæbe, går Løkke målrettet ind og smadrer floor.
Troels Lund Poulsen (Venstre)
Troels Lund Poulsen skyndte sig hen til arrangementet - han var nemlig blevet forsinket, fordi han skulle nå at færdiggøre en opgave, han tidligere på dagen var blevet tildelt af Mette Frederiksen. Til hans store overraskelse, havde ingen af de andre gæster opdaget, at han ikke var kommet til tiden, og han stiller sig skuffet over i hjørnet, hvor han som sædvanlig falder i et med tapetet.
Alex Vanopslagh (Liberal Alliance)
Da Alex Vanopslagh opdager, at han er placeret ved siden af Lidegaard, er han tydeligt skuffet (han synes, Lidegaard er kedelig, fordi han ikke drikker til arrangementet). Desuden havde han håbet på at få Pia Olsen Dyhr som borddame, fordi hun også altid er klar på en fest. Efter et par øl er han dog i langt bedre humør og insisterer på, at alle i selskabet bare kalder ham “Daddy”.
Lidegaard må af flere omgange undvære sin sidemakker, da Vanopslagh lige hurtigt skal ud og pudre næsen. Senere på aftenen sætter han som resultat ild til floor, så man næsten skulle tro, at der er tale om en af LA's famøse valgfester.
PÅSKEFROKOST
Morten Messerschmidt (Dansk Folkeparti)
Morten Messerschmidt er den første til at ankomme til arrangementet, og det er der særligt to grunde til: Buffeten og bordplanen.
Eftersom Mette Frederiksen har arrangeret påskefrokosten, har Messerschmidt været meget bekymret for, om hendes høje fødevarepriser har påvirket buffetens størrelse. Derfor vil han være sikker på, at han står først i køen, når buffeten åbner.
Messerschmidt er altid klar på en fest, og derfor skal en skæv bordplan ikke ødelægge hans aften. Han har derfor byttet rundt på bordkortene inden de andre gæster ankommer, så han ikke sidder ved siden af Martin Lidegaard. Han skulle nødig rejse sag mod kollegaen på baggrund af aftenens udtalelser.
Lars Boje Mathiesen (Borgernes Parti)
Boje står selvfølgelig rank bag
Messerschmidt i køen til buffeten. Hans tallerken bliver godt fyldt op, og han går sågar en runde to. Den mætte Boje må dog opgive vesten undervejs, eftersom knapperne har svigtet ham. Han ærgrer sig derfor gevaldigt over, at han ikke lyttede til sin kone, der frarådede ham den lidt for tætsiddende vest. Hun er trods alt chefen i deres hjem.
Mette Frederiksen (Socialdemokratiet)
Mette Frederiksen er, som statsminister, vært for påskefrokosten og tager sin rolle meget seriøst, og derfor er der selvfølgelig masser af makrelmadder at hente i buffeten. Hun har meget betænksomt sørget for, at alle danskeregennem fødevarechecken - har råd til at holde deres helt egen version.
Frederiksen tager aftenen stille og roligt, og nyder nogle kolde øl med sine politiske kolleger. Det kan dog forekomme, at der bliver sendt en enkelt eller to drunk-texts til Barbara Bertelsen, men heldigvis slettes de hurtigt efter modtagelsen. Det er jo ikke for sjov, at hun har funktionen slået til.
Pelle Dragsted (Enhedslisten)
Pelle Dragsted har strategisk placeret sig ved bordenden, så han roligt kan følge med i samtalerne rundt om bordet. Han siger ikke meget i begyndelsen, men da diskussionen pludselig omhandler lønninger og privilegier, er han ikke til at stoppe. Dragsted holder fast og får drejet samtalen over på ulighed og fællesskab, mens de andre deltagere bravt kæmper for overhovedet at få et ord indført under Dragsteds monolog. Monologen bragte ham tilbage til sine unge dage som frontfigur i Antifascistisk Aktion.
Inger Støjberg (Danmarks Demokraterne)
Inger Støjberg er glædeligt placeret ved siden af kollegaen, Vanopslagh. Hun har tidligere på dagen hørt rygter om, at han har åbnet op for, at han tidligere har prøvet coke. Til Støjbergs store skuffelse opdager hun, at det ikke er den samme slags coke, de to deler interesse i, og hun må derfor gemme den Coca Cola Zero væk, som hun havde taget med til ham hjemmefra.
Støjberg bruger en stor del af middagen på at kommentere på buffeten og dens udvalg. Maden er slet ikke på niveau med, hvad hun normalt kan få på sin yndlingsrestaurant, Flammen. På Flammen kan hun i det mindste få spareribs, hvilket hun havde set frem til at kunne dele med sin plus one, hunden Ludvig.
Pia Olsen Dyhr (SF)
Pia Olsen Dyhr har længe set frem til påskefrokosten. Hun har på forhånd advaret alle sine venner om, at de ikke vil kunne kontakte hende på aftenen, fordi hun sætter telefonen på “forstyr ikke”. De eneste notifikationer, der er undtaget er fra hendes mand og dattermen også fra Mette Frederiksen. Selvom hun sidder lige ved siden af Frederiksen til middagen, skal hun nødig komme ud i en situation, hvor Frederiksen ikke kan komme i kontakt med hende.
Iben Reher og Mathilde D. Mortensen
Kom og vær med
Er der en skribent, tegner, korrekturlæser, kaffedrikker eller noget helt femte gemt i dig, så husk at holde øje med vores Instagram, @Paragrafblad, og se hvor og hvornår næste redaktionsmøde er.
