November 2021

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

Fokus: Cand.jur.

Side 6-9

Side 12 Vis Moot Side 28 Anmeldelse: Chefredaktørens Digt Side 40 Louise Louring, Kommunalvalget og Alt Det Andet Hun Også Finder Tid Til

51. årgang · November · 2021

Træn dig til en god eksamen – uden stress Får du ikke altid de karakterer og resultater, du har potentiale til på jurastudiet? Bliver du nervøs, eller synes du bare, at det kan blive bedre?

Så skal du møde stressrådgiver Thomas Pape, når han den 17. november kl. 16.00-18.00 besøger Bech-Bruun og deler ud af de mest effektive metoder til at klare eksamenerne med de bedst mulige resultater.

Du tilmelder dig her www.bechbruun.com/studenterevents

LEDER

Leder november Man kan ikke stave november uden valg i år. Både på universitetet og på rådhusene er der valg. Jeg har som medlem af Moderate Jurister været med til at snakke politik, og om hvilken der skal føres i år. MJ er blevet en forening, der efterhånden er så stor, at den kan vinde valget udelukkende ved at stemme internt. ”One Forening to Rule Them All” lyder det fra en hær af piger fra tredje semester. Jeg er med i Moderate Jurister, særligt her op til valget, fordi studenterpolitik gør en forskel. Når der ikke er valg, er jeg der for at spise kage med en masse piger, men det har ikke noget med sagen at gøre. Når vi som studerende bruger vores stemme, og den indflydelse vi har kæmpet for, kan vi rykke ved meget, desværre er antallet der stemmer skræmmende lavt.

Ud over at jeg går op i at blive repræsenteret på universitetet, går jeg også op i at blive repræsenteret i Aarhus Kommune.

Der er kommunalvalg her i november, og det skal vi også huske at stemme til, for det er ligeledes vigtigt. Jeg har været på rådhuset til en snak med Louise Louring der stiller op for Venstre, samtidig med at hun læser jura her på universitetet.

Uanset hvad skal du stemme, det er i mit hoved ikke bare en ret, men en pligt når man lever i et demokrati.

Rigtig god læselyst!

Det er det fordi passivitet i sig selv kan være skadeligt. Det kan føre til at en minoritet sætter sig på poster og træffer beslutninger, der ingenlunde tilgodeser de flestes behov. Det handler ikke om at have ret, det handler om at være flest, heldigvis har de fleste oftest ret, men det kræver at vi alle sammen tager et kvalificeret og oplyst valg. Demokrati er kun en god styreform, hvis magthaverne, os alle sammen, måler afstanden mellem det politikerne siger, og det de rent faktisk gør. Bliver afstanden for lang, har vi både pligt og mulighed for at afsætte dem.

Mediernes rolle i det her er ofte at stå vagt. At komme med de historier politikerne ikke vil have frem, og give befolkningen den kontekst og viden de skal bruge, for at kunne sætte et kryds ved den person der stemmer bedst overens med deres holdninger og værdier. ”Men sådan et medie er Paragraf jo ikke” tænker du måske. Og det er rigtigt, Paragraf er ikke et regimevæltende medie, der kalder til revolution med brosten og molotovcocktails.

Heldigvis. For studenterpolitik er ikke fyldt med gyldne håndtryk og skumle baggårdsstudehandler. De studerende der stiller op, uanset hvorfra, gør det ikke for pengene eller prestigen. Det er mit indtryk at de udelukkende gør det af de helt rigtige

årsager; forandring til det bedre for de studerende. Og stem også til kommunalvalget, det er det der har størst indflydelse på din hverdag overhovedet, men her skal du måske tage dig lidt mere i agt for hvem du stemmer på, og hvilken karakter de har. Om du er enig med Louise Louring eller ej, kan man ikke tage fra hende, at hun som menneske er så langt fra en opportunistisk politiker man kan komme, det kan du se for dig selv længere inde i bladet.

PS: Hvis nogen af jer kommer hen og fortæller mig, at man faktisk godt kan stave november uden bogstaverne v-a-l-g, så ved jeg det godt, og jeg ved også at I ikke har læst min leder færdig, øvbøv haters, vi ses til december.

Andreas Libak Iversen Chefredaktør

Andreas Libak Iversen - Chefredaktør

3

4

Indhold Side 6 Fokus: Cand.jur. - en karriere som jurist Side 12 Vis Moot Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Andreas Libak Iversen, chefredaktør Sophus de Klauman, IT-redaktør Sara Busch, sekretær Louise Lund, kasserer Julie Hoe Kristensen, webmaster Ditte Wolf, PR-ansvarlig Andreas Valentin Nielsen Anna Larsen Benedikte Neumann Cecilia Riise Cecilie Schneider Clara Sørensen Elisabeth Oxholm Loft Emma Lauritsen Freja Karmark Bro Jakob Kristensen Janice Hartanto Jenny Andersen Johan Munk Packness Julie Stadsbjerg Jespersen Julie Østenkjær Brown Kassandra Mønster Jensen Kristian Gaúcho Laura Verbovci Mahdi Ebadi Malahat Shahiin Mia Emilie Nørgaard Nicolai Nielsen Niels Kumar Vestergaard Sara Rye Petersen Thea Falkesgaard Nybroe Thomas Volquartzen

14

Side 14 Guide: Se en retssag Side 18 Afghanistans kvindelige dommere efter Taliban Side 20 Månedens overspringshandling Side 21 En tutors beretninger

36

Side 22 Vox Pop Side 28 Paragraf anmelder: Chefredaktørens digt Side 36 Paragraf tester forlystelser i Tivoli Friheden Side 40 Louise Louring, Kommunalvalget og Alt Det Andet Hun Også Finder Tid Til

40

Side 42 Brevkassen...

Side 44 Paragraf fra gemmerne Side 45 Den Højeste Ret

Layout: Sophus de Klauman (ansvh.)

Annonce: Andreas Libak Iversen Oplag: 2.650 eksemplarer Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk Foto: Johan Munk Packness Tegninger: Sara Busch Paragraf udkommer 7 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg.

Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

45

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.

Andreas Libak Iversen er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragrafsiderne.

Forside: Grafik

5

Cand.jur. – en karriere som jurist I løbet af jurastudiet føler man måske, at titlen som cand.jur. ligger for langt ude i fremtiden til, at man gør sig tanker om, hvad man skal bagefter. Vi vil vove at påstå at der er en del som har en klar forestilling om, at de skal ud og være den næste Harvey Specter (eller Louis Litt, bevares, han har da også charme på sin helt egen måde).

Eller måske drømmer du om at blive den nye Marcia Clark, der tog kampen op mod O.J. Simpsons såkaldte ’dream team’.

Selvom både strafferetten og erhvervsjuraen er spændende, er det vigtigt at fremhæve, hvor alsidig den juridiske uddannelse er, og hvor mange karrieremuligheder, kandidaten åbner op for. Som du sikkert allerede har fået at vide af dine undervisere, så er juraen overalt – ikke kun ved domstolene eller på de store advokatkontorer.

Selvom du allerede har besluttet dig for, at du vil gå benhårdt efter en karriere som erhvervs- eller strafferetsadvokat, så overvej lige en ekstra gang, inden du bladrer videre fra denne artikel, for måske ligger din fremtid i en af de karriereveje, der er nævnt nedenfor.

Fuldmægtig ved en styrelse Navn: Trine Lindman Christensen Stilling: Fuldmægtig i Civilstyrelsen i afdelingen for fonde og ejendomme Uddannet cand.jur. 2020 Aarhus Universitet

skulle arbejde med.” Dog vidste hun, at hun nok ikke ville starte det samme sted, som så mange andre nyudklækkede cand.jur.’er gør: ‘’ Jeg vidste nok godt fra starten, at det ikke var advokatbranchen, jeg skulle starte som nyuddannet, for jeg syntes, der var mange andre spændende jobs, der havde mindst lige så meget at byde på.”

Trine endte med at sidde på kontoret for fonde og ejendomme hos Civilstyrelsen, som hører under Justitsministeriet, hvor hun til daglig arbejder som fuldmægtig.

Hendes hverdag består for det meste

For Trine Lindman Christensen var indskrivelsen på jurauddannelsen ikke ensbetydende med, at hun havde en stålfast idé om, hvad hun skulle bruge sin kandidatgrad til, når hun om fem år ville stå med sit eksamensbevis foran de gule mure: “ Jeg havde ikke på samme måde som andre et bestemt mål med studiet, så jeg var ret åben for hvor og med hvad, jeg

6

af konkret sagsbehandling om alt fra ansøgninger fra ikke-erhvervsdrivende fonde til vedtægtsændringer til udlændinges anmodning om tilladelse til erhvervelse af fast ejendom i Danmark. Det er med andre ord Trine og hendes kolleger, der vurderer, om Frau og Herr Müller skal have lov til at købe et sommerhus i Danmark. Ud over konkret sagsbehandling, får hun sommetider til opgave at lave undersøgelser af forskellige fonde.

Retsområderne var ikke noget, hun kendte til inden, men med sine egne ord kom hun ‘’hurtigt ind i det, fordi metoden lærer man jo på studiet” . Jobbet stiller derfor krav

til ens grundlæggende juridiske metode, men kræver også, at man besidder en vis omstillingsparathed. Som fuldmægtig ved Civilstyrelsen har hun nemlig mulighed for at rotere i de andre afdelinger, som blandt andet tæller Erstatningsnævnet, Retslægerådet og Indsamlingsnævnet.

Trine fortæller, at selvom der er mulighed for specialisering inden for sit eget afdelingsområde, så kan man også hele tiden udvikle sig ved at prøve kræfter med en ny afdeling.

Da Trine var færdig med studiet, valgte hun Civilstyrelsen, netop på grund af muligheden for megen konkret sagsbehandling: ‘’Jeg trængte til dét efter studiet med en masse teori.”

I forlængelse af dette fremhæver hun også, at det bedste ved jobbet er, at hun “får lov til at bruge juraen i praksis.” ‘’Prøv noget af - det er svært at vide, inden man starter, hvad det er, man skal arbejde med” svarer Trine, da jeg spørger, om hun har et godt råd til de nye studerende. Et råd, som på sin vis både gælder både mens man er på studiet, men også, når man står som færdiguddannet og skal have sit første rigtige ‘voksenjob’.

Juridisk konsulent ved en humanitær organisation Navn: Stine Kehlet Andersen Cand.jur. fra Syddansk Universitet i 2019 Stilling: Juridisk og rådgivningsfaglig konsulent ved Dansk Flygtningehjælp

Som så mange andre gik Stine ind til jurastudiet med en klar forestilling om, at hun skulle være erhvervsadvokat: “ Jeg tror det siger det hele, når jeg siger, at mit bachelorprojekt handlede om ‘’banditter i habitter’’; jeg troede virkelig, jeg skulle ind og være selskabsadvokat eller jurist i en eller anden større økonomisk virksomhed. ” Stine var faktisk ikke klar over, at den stilling, som hun nu sidder i, fandtes, da hun kun havde stiftet bekendtskab med diverse organisationer på universitetets såkaldte ‘frivilligdage’. Hun var med sine egne ord ikke klar over, at man kunne have Dansk Flygtningehjælp som sit primære arbejde og ikke bare som et job ved siden af sit ‘rigtige arbejde’.

Stine startede som udbudsjurist ved kommunen, mens hun skrev speciale, og selvom det var et spændende job, så var det ikke noget, hun rigtigt brændte for. Pludseligt en dag poppede stillingen op, og så kunne hun ikke lade være med at søge den. Med sine egne ord sidder Stine nu i sin drømmestilling og brænder virkelig for det, hun laver: “ Bare dét der med at vågne op om morgenen og vide, at man har en 12-timers arbejdsdag, men det er ikke noget problem, for jeg ved hvad jeg skal ind og lave”. Stines passion for sit arbejde er hun ikke alene om, for som hun

selv siger, så er jobbet “ et fedt miljø at være i, fordi alle brænder bare for det arbejde, som de laver.”

Jobbet hos Dansk Flygtningehjælp er meget alsidigt, og Stine skal have mange kasketter på i løbet af en arbejdsdag. Hun skal blandt andet hjælpe de frivillige i organisationen, hvis der er spørgsmål af juridisk og administrativ karakter, men har også egne sager, for eksempel når der er familiesammenføringssager, som er for komplicerede til, at de, der arbejder på frivillig basis, kan tage sig af dem. Ud over dette tager hun rundt til kommuner og på uddannelsesinstitutioner for at gøre opmærksom på organisationen, både med henblik på rekruttering af nye frivillige, samt for dem, der kunne have behov for deres hjælp. Den anden del af hendes arbejde består i juridisk opkvalificering, hvor hun holder oplæg for de frivillige både i Dansk Flygtningehjælp, men også andre organisationer og kommuner.

Når man spørger Stine, hvorfor hun er så glad for sit arbejde, er det svært for hende at pege på én bestemt grund: “ På det faglige plan er det bedste, at jeg hele tiden får nye kompetencer - jeg stopper ikke med at udvikle mig, og jeg bliver ved med at lære. Men jeg bruger også så mange værktøjer, ikke bare juridiske, men også på det menneskelige plan” og fremhæver, at jobbet nok også stiller en del krav til ens sociale intelligens.

Inden vi siger farvel, kommer Stine med et godt råd til de nye studerende: “Find ro i, at du ikke ved, hvad du skal. Hvis man har sat sig noget for, så bliver det en hæmsko for de andre døre, der kan åbne sig. Og vær så nysgerrig som muligt.”

Hos Dansk Flygtningehjælp sidder hun primært med udlændingeret, menneskeret og socialret, og hjælper folk med rådgivning i visumregler, arbejdstilladelser og familiesammenføring.

Hun møder mennesker, som oftest er bange, forvirrede og har brug for en hjælpende hånd til at finde rundt i den til tider uoverskuelige mængde af regler, konventioner og bekendtgørelser. En helt central kompetence ved jobbet er, at man skal møde folk, der hvor de er: ‘’ Det er virkelig vigtigt at have nogle værktøjer til det menneskelige, fordi du skal møde mennesker i en helt akut krise, og de regner med, at du har alle svarene, men det er ikke sådan, det er. Det er hjælp til selvhjælp, og det nytter ikke noget at sige, at loven er, som den er, og derfor bliver det sådan”. Derfor trækker hun også oftest på sine kolleger, som har andre akademiske baggrunde, for ud over jurister arbejder der også socialrådgivere, skolelærere, bachelorer i migrationsstudier mv. i organisationen.

7

Jurist ved regionalt tilsyn Navn: Karina Høimark Hjermitslev Cand.jur.: 2011 fra Aarhus Universitet Stilling: Specialkonsulent ved Socialtilsyn Midt Arbejdsområder: Sager under lov om socialtilsyn, herunder sanktionssager og sager vedrørende vedtægter og fonde, samt betjening af whistleblower-telefonen

Navn: Ditte Christiansen Cand.jur.: 2014 fra Aarhus Universitet Stilling: Jurist ved Socialtilsyn Midt Arbejdsområder: Sager angående magtanvendelse, herunder gennemgang af indberetninger mm., samt betjening af whistleblower-telefonen.

Vi er heldige at få et interview med Karina og Ditte, som har presset aftalen ind i deres travle kalender med ret kort varsel.

Karina og Ditte arbejder ved Socialtilsyn Midt, som er ét af de i alt fem sociale tilsyn. Socialtilsyn Midt er en selvstændig enhed under Silkeborg Kommune, hvor de sammen med de øvrige tilsynskommuner har ansvaret for det driftsorienterede tilsyn i ca. 12.000 kommunale, regionale og private tilbud og plejefamilier på landsplan.

Socialtilsyn Midts arbejdsopgaver inkluderer tilsynsføring med blandt andet døgninstitutioner, opholdssteder, bosteder for voksne, krisecentre, forsorgshjem, alkoholbehandlingscentre og plejefamilier i region Midtjylland. Socialtilsyn Midt har i alt ca. 80 ansatte, hvoraf fire er jurister, som sammen varetager en række opgaver. Eksempler herpå er behandling af anmodninger om aktindsigt samt foretagelse af juridiske vurderinger og udarbejdelse af afgørelser i forlængelse af tilsynsrapporter fra de tilsyn, som Socialtilsynets tilsynskonsulenter udfører for at sikre, at tilbuddene lever op til de kvalitetsmæssige krav. Derudover varetager juristerne også arbejdet med ’whistleblower-telefonen’, hvor man kan henvende sig anonymt og ikke-anonymt vedrørende oplysninger om bekymrende forhold i en plejefamilie eller i et socialt tilbud. Til spørgsmålet om, hvad der fik Ditte til at vælge denne karrierevej, svarer hun: ”Jeg startede som stud.jur. hos Socialtilsyn Midt, mens jeg skrev mit speciale, og i den forbindelse fik jeg mulighed for at få et indblik i arbejdsopgaverne. Man har mange tanker, når man er på studiet – hvad er det egentlig, man gerne vil – men vores hverdag her er særlig, for nok er vi specialiserede, men vi arbejder med så mange forskellige retsområder og forskelligartede opgaver. Det stiller også krav til, at man bliver nødt til at blive ved at udvikle sig.”

Ud over de fælles arbejdsopgaver er juristerne ved Socialtilsyn Midt nemlig

8

specialiserede inden for forskellige, mere konkrete områder, og således varetager Karina og Ditte forskellige funktioner.

Dittes primære arbejdsområde er magtanvendelse, hvor hun på årsbasis gennemgår ca. 4000 indberetninger om året, der hovedsageligt omhandler magtanvendelse over for borgere på opholdssteder, botilbud og døgninstitutioner. Når der er opstået en situation, hvor der er anvendt magt over for borgeren, skal det registreres og indberettes til kommunen samt til Socialtilsynet. Herefter gennemgår Ditte indberetningen for at kontrollere, at de juridiske krav til anvendelse af magt er opfyldt, men også at tilbuddene lever op til eksempelvis gode kvalitetsmæssige standarder og anvender pædagogiske principper.

Karina varetager især sanktionssager vedrørende de bemærkninger til kvaliteten, som tilsynskonsulenterne har bemærket rundt omkring på de tilbuddene. Det kunne eksempelvis være, at der havde været et problem med hensyn til overholdelsen af reglerne om magtanvendelse. Herefter bearbejder Karina denne data og træffer en afgørelse. Karina fortæller om sine arbejdsopgaver: ” Det er meget afgørelsesog rådgivningsmæssigt. Det er meget bredt, for vi arbejder ud fra en rammelov, så mange opgaver bliver udfyldt via eksempelvis praksis. Vores arbejde er

derfor meget skønsbaseret. Det stiller krav til ens juridiske metode; én ting er at slå op i en lov, men fordi det er så specialiseret og rammesat, er vi meget afhængige af at kunne vidensdele med hinanden, også på tværs af de andre tilsyn.” Karina fortæller også, at man bliver testet på sin forvaltningsret. Det hænger sammen med, at Socialtilsynenes virke er forankret ved lov, idet tilsynene blev oprettet sammen med Lov om socialtilsyn, der trådte i kraft 1. januar 2014.

I starten af sit jurastudie troede Karina, at hun skulle være ”hardcore advokat”, så hun valgte sine fag på kandidaten

Anna Cecilie Larsen & Mia Emilie Nørgaard

derefter. Men så blev hun afdelingsleder i en retshjælp og blev begejstret over den personlige vinkel i sit arbejde. Hun peger på det menneskelige fokus som noget af det bedste ved sit job, og så fortæller hun, at det er et vigtigt område, fordi man har mulighed for at gøre en forskel for udsatte grupper og sikre, at de mest udsatte børn og voksne får de bedst mulige vilkår.

Ditte supplerer: ”Det er blandt andet det, Socialtilsynets rolle er; at være med til at sikre, at der er den tilstrækkelige gode kvalitet, og at der i tilbuddene er de rette kompetencer og gode fysiske rammer samt en ordentlig økonomi mv.”

Ditte troede i starten af studiet, at hun skulle beskæftige sig med noget inden for strafferetten, men det var ikke der, hun endte. Til spørgsmålet, om hun har et godt råd til en lettere forvirret jurastuderende, svarer hun: ” På studiet kører man benhårdt i fem år med ren teori, så jeg synes virkelig, man skal overveje muligheden for at tage et semester et andet sted. Det kan give en utroligt stor læring at komme ud og opleve tingene i praksis.” Karina giver også et godt råd med på vejen: ”Pas på med ikke bare at følge strømmen, ’fordi det er det, man gør’.

Vælg fag efter interesse. Du skal nok ende det rigtige sted.”

9

Ansøgningsfrist 30. november 2021 Kick-off 10. februar 2022

Vil du have en dygtig jurist som din personlige mentor?

Accuras mentorordning hjælper hvert år dygtige 2.-3.-års jura- og HA( jur.)-studerende fra hele landet på vej i deres karriere ved at give dem et enestående indblik i advokatbranchen.

Nu kan du blive en del af Accuras mentorordning 2022. Der er åbent for ansøgninger i november måned.

I mentorordningen får du brugbar og fortrolig sparring med en engageret jurist, et dybere kendskab til dig selv og dine talenter samt et værdifuldt netværk i branchen. ... Og vi får lovLæs til atmere lære dig kende!jobmuligheder på accura.dk/karriere omatdine Læs mere og send din ansøgning på accura.dk/mentorordning

Mentor-Mentee

10

Advokatfuldmægtig med interesse for erhvervsret, entreprise og fast ejendom søges Brænder du for en karriere som erhvervsadvokat, er det måske dig, som skal være vores nye kollega.

Om jobbet

Om dig

Vores afdeling i Herning og Skjern, som primært beskæftiger sig med erhvervsret, herunder særligt en del entrepriseret, fast ejendom og generel erhvervsret har travlt og søger en advokatfuldmægtig, som brænder for sit fag og er bevidst om at gøre en positiv forskel blandt kolleger og klienter. Du vil blive en del af en afdeling med fagligt stærke kolleger, hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling og hvor gejst, selvstændighed og teamwork spiller en vigtig rolle. Du vil selvfølgelig få direkte klientkontakt og sager, som du selv er ansvarlig for.

Fagligt er du skarp på juraen og har haft et eller flere af fagene: generel erhvervsret, entrepriseret eller fast ejendom. Kendskab til disse områder er dog ikke et krav, hvis din profil er den rigtige.

Arbejdsstedet vil være på vores kontorer i Herning og/eller Skjern.

Er det dig, modtager vi gerne din ansøgning senest den 26. november. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lotte Hopballe på tlf. 76 11 54 33 eller på mail lh@kirklarsen.dk Hele stillingsopslaget kan ses på vores hjemmeside under menupunktet "Karriere", hvor du også har mulighed for at uploade din ansøgning.

Siden etableringen af Kirk Larsen & Ascanius i 1973 har jura i kombination med vores kommercielle tilgang været det bærende element. Denne kultur værner vi om og vores vækststrategi er derfor hovedsageligt baseret på organisk vækst. Vi er i dag ca. 100 medarbejdere ansat i vores 4 afdelinger i Esbjerg, Herning, Skjern og København.

ESBJERG

KØBENHAVN

HERNING

SKJERN

FØLG OS PÅ INSTAGRAM OG FACEBOOK

11

UDLAND

Vis Moot

Vis Moot er en af verdens største procedurekonkurrencer, der årligt involverer næsten 400 universiteter, som kommer fra alle verdenshjørner. Konkurrencen angår international køberet (CISG) og involverer også altid voldgiftsretlige problemstillinger. Da Vis Moot afvikles i løbet af påsken i Wien, hvor alle 400 hold og dertilhørende coaches mødes, anses Wien i høj grad for at være et juridisk og processuelt Mekka inden for CISG og voldgiftssager. Flere deltagere og coaches taler i den forbindelse om den magiske "Moot-ånd" - skal du også opleve den magiske følelse?

Aarhus Universitet har de sidste mange år deltaget i Vis Moot med et hold på mellem seks og otte deltagere. Deltagerne fordeler sig både over 1. og 2. år af kandidaten, ligesom de alle typisk kommer med nogle forskellige kompetencer i rygsækken.

Fælles for dem alle er dog, at deltagerne er knivskarpe. Dette bliver de særligt grundet den ihærdige indsats fra Aarhus

12

Universitet og Gorrissen Federspiel, der har indgået et samarbejde om vejledning og finansiering af holdets deltagelse i procedurekonkurrencen.

Der udvælges hvert år et nyt Vis Moot hold, der i det følgende efterår og forår skal arbejde på at forberede sig til konkurrencens klimaks i Wien

i løbet af påsken. Undervejs skriver de både processuelle skrifter, læser relevant juridisk litteratur, retspraksis og lovgivning og forbereder forskellige mundtlige procedurer, for at få dækket alle argumenter ind uanset, om de procederer som sagsøger eller sagsøgte. Holdene skal nemlig i løbet af konkurrencen indtræde i begge

Vis Moot-holdet

sagsparters roller.

Hvad skal holdet lave?

Eftersom holdet arbejder på procedurekonkurrencen i to fulde semestre, kan man måske undre sig over, hvad deltagerne får tiden tit at gå med. Der er dog rigeligt at tage fat i, og deltagerne keder sig bestemt ikke.

I efteråret arbejder alle deltagere ihærdigt på at sætte sig ind i årets case, få læst op på relevant litteratur og lovgivning med resten af holdet samtidig med at de udarbejder processkrifter. Når efterårets skrivefase er overstået, begynder holdet de mundtlige forberedelser i forbindelse med, at det nye år starter.

Her forberedes de mundtlige procedurer og alle deltagerne trænes i at procedere foran dommere i forbindelse med forskellige "pre-moots".

Pre-moots kan bedst beskrives som generalprøver til den store Vis Moot i Wien. Holdet kan tilmelde sig eller blive inviteret til forskellige pre-moots rundt om i verden, hvor en uge i New York under normale omstændigheder indgår som en fast del af Vis Moot kalenderen for deltageren på Aarhus-holdet, ligesom ugen i Wien også er en obligatorisk del af Vis Moot-holdets deltagelse.

I løbet af året får holdet kompetent vejledning og coaching fra en gruppe forskellige vejledere tilknyttet universitetet og Gorrissen Federspiel.

I efteråret er det særligt de forskellige vejledere tilknyttet universitetet, der står for vejledningen. I foråret, hvor det er den mundtlige del af proceduren, som skal forberedes, er det derimod primært Gorrissen Federspiel, der står for vejledningen. Holdet vil i denne periode have cirka to dage om ugen på Gorrissen Federspiel kontor, hvor de vil øve proces.

I den forbindelse vil Gorrissen Federspiel vejledere løbende vejlede de enkelte deltagere på holdet og holdet som helhed i, hvordan man laver den bedst mulige procedure, og hvad de enkelte deltagere

skal være særligt opmærksomme på. I foråret udvælges der fire fra holdet, som skal procedere i Wien; disse udvælges af vejlederne efter, hvem de vurderer, er bedst egnet til at føre den pågældende proces. Dette er ikke en opdeling af holdet, men derimod en arbejdsfordeling, da de fire procederer i løbet af ugen i Wien forbereder deres proces, mens de øvrige to-fire deltagere, tager rundt til de andre holds procedurer og samler tips og tricks til holdets egen procedure og gode råd til, hvordan de forskellige dommere i konkurrencen er, da dommerne i konkurrencen kommer fra hele verden, og dommerstilen derfor kan være meget forskellig alt afhængig af, om dommeren kommer fra USA, Frankrig, Schweiz eller et fjerde sted.

Julie Skovbo Erhardsen 9. semester Stud.jur. hos DAHL Advokatselskab Sejler rigtig meget

Fra holdets side bliver der lagt lige stor arbejdsindsats i begge semestre. Såvel de skriftlige præstationer til konkurrencen, som de mundtlige procedurer tildeles point; disse point har afgørende betydning for, om de enkelte hold klarer sig godt i konkurrencen. Derudover gives der i forbindelse med konkurrencen i Wien forskellige "honorable mentions" til dem, som har leveret præstationer af topkvalitet.

Skal du være med til næste år?

Har du lyst til at være en del af et fællesskab, hvor du får oplevelser for livet samtidig med at dit faglige niveau løftes på en måde, som intet kandidatfag kan?

I givet fald bør du sende en ansøgning til første ansøgningsrunde, der normalt ligger sammen med tilmeldingen til kandidatfag i maj.

Hvem er deltagerne på årets hold?

Anders Kolle Christensen 7. semester Stud.jur. hos Gorrissen Federspiel Al arbejdskraft lægges i Moot’en – dog stadig aktiv i diverse fredagsbarer

Simon Tungelund 9. semester Trainee hos DLA Piper Julie Heick 7. semester Stud.jur. hos Styrelsen for Patientklager

Mads Okkels 7. semester Legal Intern hos Plesner

Frederik Kold Galsgaard 7. semester Stud.jur. hos Horten Mathias Sponholtz 9. semester Legal Trainee hos Kromann Reumert og instruktor i grundlæggende formueret Løbetræner en del, og har tidligere dyrket motorsport på højt plan

Holdet udvælges som følge af en skriftlig ansøgning på engelsk, karakterudskrift og CV, ligesom flere vil indkaldes til en samtale på engelsk.

I udvælgelsesprocessen bliver der lagt vægt på flere forskellige parametre, hvor både ansøgernes karakterer, beståede fag med relevans for international køberet, udlandsophold, erhvervserfaring og lignende kan have indflydelse på, om ansøgerne bliver udvalgt eller ej. Helt afgørende er dog, om den pågældende ansøger har god teamspirit og giver udtryk for at have dedikation og engagement i sine projekter og høje ambitioner til sin egen præstation.

Mikkel Veje Hvidholm 9. semester Legal Trainee hos Kromann Reumert

13

Se en retssag

Du kender ikke en læge, der ikke har set en operation. Af samme grund skal en jurastuderende se en retssag. Derfor kan du her se en step-by-step guide til at komme afsted.

Hvilken retssag og hvornår?

Gå ind på Domstol.dk -> ”Alle retsindstandser” -> ”Retten i Aarhus” -> ”Genveje” i bunden af siden -> ”Retslister”.

Når du er inde under retslisterne, kan du se et overblik over de forskellige retssager i de kommende uger. Disse er opdelt i strafferetlige og civilretlige sager. Hvis du vil se en strafferetssag, så klik på ”Straffesager uge X”. Her kan du se en oversigt over de forskellige straffesager i løbet af ugen. Ved straffesager er nævningesagerne ofte de mest spændende.

Hvor?

I Aarhus er der 3 retsbygninger.

Tinghuset, Vester Allé 10: Strafferetten, Civilretten og Familieretten Vester Allé 12: Notarkontoret, Fogedretten og Skifteretten Paludan Müllers vej 82, der midlertidigt er taget i brug: Der står ”Paludan” i

beskrivelsen af den enkelte sag retslisten, hvis retssagen foregår her.

på

Adgangskontrol Når du ankommer, bliver din taske tjekket igennem. Du må ikke have computer, mobil eller lignende med ind, så tag en notesblok og en kuglepen med i stedet for, hvis du vil have noget at tage noter på. Mobilen bliver puttet i en pose, som du kan få tilbage i frokostpausen og når retssagen er slut.

Mad og drikke En retssag kan vare 6 timer og du må ikke medbringe mad og drikke. Der er heller ikke mad og drikke til dig derinde.

Hvis du kommer i bil, er det en god ide at have mad og drikke i bilen, som du kan komme ud til i pauserne. Hvis du kommer på cykel, kan du overveje at undersøge mulighederne for at købe noget i nærheden i pausen.

andre med andre relevante ærinder. Når du kommer, skal du bare sige, at du er tilhørende og at du er her, fordi du læser jura. Det kan være en god ide at komme i god tid på grund af adgangskontrol, men du skal være opmærksom på, at du kan blive bedt om at vente til sidst, fordi pårørende prioriteres før dig.

Hvis du aldrig har været inde og se en retssag før, er det måske meget rart at vide, at alle skal rejse sig op, når dommerne eller dommeren kommer ind og går.

At være tilhørende Når du er jurastuderende, er du tilhørende og skal sidde sammen med pårørende og

Sara Busch

14

Vi udvikler dit potentiale hele vejen Hos Lundgrens skal du være ambitiøs. Du brænder for at gøre en forskel for Lundgrens’ kunder og sætter barren højt for egen udvikling og læring. Vi giver dig de erfaringer og udviklingsmuligheder, der skal til for, at du kan udleve dit fulde potentiale.

Du vil opleve at få feedback og sparring fra de bedste i branchen, et blik for hvordan man begår sig i advokatbranchen, og et fokus på hvordan dine styrker bedst kommer i spil.

Vil du lære mere: KARRIERE.LUNDGRENS.DK

15

JUS-REVYEN T U S I N D

V I

E R

T A K

E N D N U

D U

K O M

D U

H A R T I L

4 .

E R

A L L E

R E V Y E N

O V E R V Æ L D E T

D E L T O G ,

H V I S

T I L

O G

V I

A L L E R E D E

O G

I N T E R E S S E

A T

M A N G E

R E V Y

R E V Y E N ,

H Ø R E

I N S T A G R A M

J U R A S

M E D

F O R

N Æ S T E

I N S T A G R A M :

S Å

A L L E R E D E

S T Ø R R E

F Ø L G

F A C E B O O K :

16

H V O R

O G

M E R E

I N T R O A R R A N G E M E N T

N O V E M B E R .

D U

O S

S A V N E R I

K O M

2 0 2 1 !

O V E R

G L Æ D E R

V I L D E R E

V O R E S

D E R

P Å

M E R E

I

E N

2 0 2 2 !

H V I S

O S ,

S Å

T O R S D A G

F A C E B O O K I N F O .

S T O R E

D E R

T I L

E L L E R O M

J U S -

O G

S T J E R N E ?

@ J U R I D I S K R E V Y

@ J U R I D I S K R E V Y

D .

Et efterår i FC Jura Er du interesseret i at høre mere om juras mest eftertragtede fodboldklub? Så læs mere her, hvor du får et indblik i en typisk efterårssæson for FC Jura

Slaget-kampene blev spillet på Riisvangen stadion, hvor Aarhus Fremad havde sørget for billige øl og pølser til de omtrent 400 fremmødte. Slaget faldt sammen med semesterstartsfest, hvilket gjorde at vi efter kampene tog direkte til uni og Efterårssæsonen i FC Jura er nu ved at være fortsatte festen. Normalt plejer vi at tage til en færdig med kun et par enkelte kampe tilbage for lang fredagsbar sammen med Statskundskaberne, herreholdene. For de 5 stud. Jur. hold, herrernes men det kunne desværre ikke lade sig gøre i år. serie 3 og serie 5 samt damernes serie 1 og to Fredag den 1. oktober stod den på opstartsfest, 7-mands hold har det været en god sæson med hvor herrerne afholdt deres årlige Fifa-turnering, masser af opbakning og sammenhold. Klubben mens damerne mødtes til Ølympiade. Efter Fier desuden vokset, da der er oprettet to cand.jur.- fa-turneringen og Ølympiaden mødtes damerne hold for færdiguddannede, nemlig et 11-mands og herrerne på Hornsleth til stor fest i blodbaren. herrehold og 7-mands damehold.

I fredags, den 16. oktober, stod den så på den eftertragtede Monte Carlo fest, hvor vi forinden Sæsonen startede tidligt ud i starten af august havde samlet 40 folk til forfest. Forfesten faldt med de første træninger og de første kampe sammen med en serie 5 kamp, hvilket dog ikke midt i august. Onsdag den 1. september blev forhindrede dem fra først at tage en sejr og deder afholdt opstartstræning for både herre- og refter at komme til selve festen. dame-siden med over 50 fremmødte på begge sider. Onsdag den 15. september blev der afholdt Tilbage er der først og fremmest at se frem til den opstartsturnering, som er en turnering hvor køn berygtede julefrokost, der i år løber af stablen og årgange bliver mixet i forskellige hold. Til den 12. november. Grundet corona i 2020, blev trods for silende regn mødte godt 60 fodboldgfesten ikke afholdt, hvorfor der i år er lagt op til lade folk op til fodbold og efterfælgende drikårets fest, og det bliver helt sikkert en vi kommer kevarer. til at huske. Herudover kommer den årlige pool turnering i december, ligesom indendørssæsoDen 17. september blev den største sportsbenen bliver skudt i gang i starten af november. Til givenhed – Slaget om Fakultetet – hvor FC Jura foråret ser vi særlig frem til træningslejr, Bech spiller mod IFSK – Foreningen for Statskundsk- Bruun Cup (indendørs fodboldturnering), Slaget ab om de eftertragtede pokaler afholdt. Slaget om Fakultetet og sommerfesten. Den første er en stor begivenhed både på, men også udentræning (på kunstgræs) er i starten af februar. for fodboldbanen, da der i ugerne op til køres hype-kampagner. I år løb IFSK – Foreningen Vi er en fodboldklub, der i høj grad kendefor Statskundskab desværre af med begge sejre, tegnes ved sammenhold, fællesskab, venskab og men mon ikke vi nok skal få taget revanche, når selvfølgelig en masse fodbold og fest. Husk at det vi igen tørner sammen i april. Herudover er det altid er muligt at komme forbi til en træning eller selvfølgelig blevet til en masse træninger, kamto for at se det hele an. pe og en række Super Sundays, som også var tilfældet søndag d. 17. oktober hvor både cand.

18. oktober, Sara Holm Hansen jur.-herrerne, serie 3 herrerne og serie 1 damerne spillede på Møllevangen.

17

Afghanistans kvindelige dommere efter Taliban

For de mere end 220 kvindelige dommere i Afghanistan, har det været intet mindre end katastrofalt efter at Taliban har overtaget landet.

Kvinderne var nogle af de mest fremtrædende og magtfulde i landet,

og efterlade alt. Hun bar burka på vej ud af byen, så ingen ville genkende hende,

ud af fængslet, ville gøre mod dommeren, som han havde gjort mod sin kone. Den

og var kendt som offentlige personer.

Nu er de på flugt og i skjul med deres familier. En af de kvindelige dommere har dømt flere hundrede mænd for vold mod kvinder, voldtægt, mord og tortur.

Hun fortæller BBC at blot få dage efter Taliban tog kontrol over hendes by, og lukkede tusindvis af indsatte ud af fængslet, begyndte hun at få dødstrusler.

og heldigvis kom de forbi alle Talibans checkpoints. Kort efter at familien havde forladt byen, fik hun besked fra deres naboer om at flere Taliban-medlemmer var dukket op foran hendes hus, og da naboen beskrev mændene, vidste hun hvem det var der ledte efter hende.

pågældende mand har siden Taliban kom til magten, ringet til hende mange gange, og sagt at han har taget al information om hende fra rettens kontor.

Flugten Kvinden som udtaler sig under hemmeligt navn til BBC, fortæller at de hørte om de undslupne straffefanger omkring midnat, og at hun og hendes familie ikke så en anden udvej end at flygte fra deres hjem

18

Hvem jagter kvinderne?

En af de mænd der blev beskrevet af kvindens nabo, kunne hun klart huske som en mand hun et par måneder tidligere, havde idømt 20 års fængsel, efter at han brutalt havde myrdet sin kone. På tidspunktet for dommen blev hun truet med at den dømte, når han kom

“

Jeg fortryder på ingen måde, det fag jeg har valgt og har studeret i mange år. Vi har arbejdet i mange år på at bekæmpe vold, undertrykkelse og urimelighed, og jeg vil gerne fortsætte mit arbejde” – Nabila, kvindelig dommer, til CNN.

Jenny Andersen

Hvor er kvinderne nu?

På nuværende tidspunkt er kun et fåtal af de kvindelige dommere kommet ud af landet, og resten gemmer sig, og skifter lokationer efter et par dage. Af de kvinder som BBC og CNN har snakket med, har alle skiftet telefonnumre, og alle har haft besøg af Taliban på deres tidligere bopæl, hvor deres tidligere naboer er blevet udspurgt om kvindernes nuværende opholdssted.

En kvinde fortalte om hvordan hendes bror var taget tilbage til deres hus for at pakke noget tøj, og hvordan Taliban var dukket op i flere biler med bevæbnede mænd, som smed hendes bror ned ad en trappe og slog ham i hovedet med deres gevær, for at få ham til at opgive hendes opholdssted.

Indtil nu har de kvindelige dommere været nogle af de mest højtuddannede og udmærket betalte offentligt ansatte i Afghanistan. Nu må de ikke gå på arbejde, og får derfor ikke længere løn. Hvor de tidligere stod for familiens primære indtægt, lever de nu af velgørenhed fra familiemedlemmer. De er ikke bare bekymrede for deres familie og dem selv, de sørger også over den karriere de har kæmpet så hårdt for.

Hvad byder fremtiden på?

Efter at være blevet spurgt til dette sikkerhedsproblem, forklarer en sekretær til Talibans talsmænd at de kvindelige dommere skal leve som alle andre familier, uden frygt, og at ingen skal true dem. De vil dog helst ikke lade nogen af dem der arbejdede for den tidligere regering forlade landet.

Mange af de tidligere fængslede var medlemmer af Taliban, og der er ikke umiddelbart planer om at de alle skal tilbage i fængsel. Førnævnte sekretær fortæller at de der handlede med illegale stoffer og mafiamedlemmer vil møde en alvorlig reaktion, men udtaler sig ikke videre om de andre tidligere indsatte, såsom morderne som den kvindelige dommer fortalte om at have fængslet.

Der er endnu ikke kommet retningslinjer for de kvindelige dommere, som blot har fået at vide at det er ved at blive diskuteret, hvorledes kvinders muligheder på arbejdsmarkedet og generelt, skal fungere.

Faktaboks: Afghanistan gennem tiden Afghanistan har i flere årtier været et hårdt land for kvinder at leve i. Human Rights Watch vurderede at 87% af landets kvinder vil opleve mishandling i løbet af deres liv.

De kvindelige dommere gjorde meget for at skabe opmærksomhed omkring vold mod kvinder og behandlede især sager om dette samt voldtægter, tortur, tvangsægteskab og sager hvor kvinder ikke måtte gå i skole, eje noget af værdi eller gå på arbejde. Det var skelsættende at kvinder stod for at dømme de mænd der var imod andre kvinders rettigheder.

Allerede inden Taliban kom til magten var det farligt at være en kvindelig dommer. En af kvinderne fortæller om hvordan Taliban sendte raketter mod hendes retssal, og hvordan en af hendes kvindelige kollegaer forsvandt på vej hjem fra arbejde – hendes lig blev fundet senere, og ingen blev nogensinde sigtet for mordet.

Lande som New Zealand og Storbritannien har sagt at de vil yde en form for støtte, men det er ikke bekræftet hvornår hjælpen vil ankomme. De efterladte kvindelige dommere frygter at hjælpen vil komme for sent.

19

Månedens overspringshandling Denne måned foreslår vi, at du, når du ikke lige kan komme i gang med læsningen, giver National Romantik 2021 et lyt.

For de musikinteresserede eller Stormester-seende læsere er navnet Tobias Rahim sikkert ikke helt nyt. Jeg har først lige stiftet bekendtskab med ham, efter at have set ham give den gas og score toppoint i Stormester på TV2.

Rahim var dog allerede inden hans tid på tv et mellemstort navn i Danmark, og udgav i 2020 albummet National Romantik 2021, som jeg har hørt for første gang, og nu synes at alle andre også skal opleve.

Kort om albummet Der er kun ni sange i alt og hele albummet er ikke mere end 25 minutter langt, så det er ikke verdens længste overspringshandling. Derfor kan du godt lytte til det med god samvittighed. Alle sangene har en dejlig sommer-vibe, så man næsten føler man har sommerferie – og hvem kunne ikke bruge den følelse, her midt i november?

Her får I de, efter min mening, fire bedste sange fra albummet.

1. Borderline Sangen handler om en pige, som Rahim ikke længere er sammen med, og som han synes har ændret sig ufatteligt meget. De to virker til at have en lang historie, og han stiller spørgsmålstegn ved, hvordan hun har skiftet SU og stoffer ud med villavej, vagthund og et seriøst forhold. Det har en meget speciel effekt, at han synger om noget der lader til at gøre ham ked af det og frustreret, på en meget glad og let måde.

Bedste lyrics: ” Troede dit liv var perfekt nu, stoffer og SU; Byttede du med villavej'”

Jenny Andersen

20

2. Love i min DM Det her nummer er meget easy-going og let at lytte til. Det omhandler den situation, hvor man leder efter kærlighed, men bliver skuffet efter at opsøge den, og nu venter på at den kommer til én i stedet.

Sangen har et virkelig dejligt tempo og en super lyd, som sagtens kunne lyde i baggrunden på din næste date.

Bedste lyrics: ”Kun dem med karriere og familie; Der poster på instagram; Alle de andre de scroller; Og tar' stoffer og alene hjem” 3. Jesus Her er det mest hørte nummer fra albummet, som lige nu ligger på lige under 2 millioner afspilninger. ”Jesus” har et ret tungt omdrejningspunkt, da den fokuserer på hvordan en kristen piges far ikke vil se hende med Rahim, og hvor han så bemærker, at hvis han lod sit hår gro og gik i sandaler, kunne han godt ligne Jesus. Sangen får én til at stille spørgsmålstegn ved hvordan man ser på verden, og hvem der i virkeligheden er de slemme fyre.

Bedste lyrics: ” Alle er glad' for vores olie; Men når de graver det op; Skubber de menneskerne væk og; Et par af os ender herop' så; Køb dig en elbil og stem imod bomber; Hvis du har fået nok; Af typer som os” 4. Sang til Siri I ”Sang til Siri” kommer Rahim ud med alle de spørgsmål han har til verden.

Sangen er en blanding af Rahims tanker om, hvad der er galt i verden, og et forsøg på at få svar på hvorfor det er sådan.

Det er en eksistentiel krise pakket ind i lækker lyd og Orgi-E, der er en feature og som lufter sine tanker for fremtiden.

Bedste lyrics: ”Hvorfor der ik' en emoji med et kurdisk flag?; I har sørøverflag, hvad holder jer tilbage?; Censurerer bryster på kvinder, som om det ik' er dér hele livet begynder”

En tutors beretninger Rusugen 2021 - galt eller genialt?

Med en graverende frygt for en aflyst rusuge på baggrund af et dybtliggende traume fra rusugen 2020, turde ingen sætte skyhøje forventninger til rusugen i år 2021. Corona har vist sig at være lige så uforudsigelig som Torsten Iversens humør til forelæsningen en mandag morgen, hvorfor risikoen for en aflysning syntes meget nærliggende.

Overraskende nok var det ikke en udfordring for de (fleste) unge russere, noget vi blev positivt overrasket over - generelt havde de nye studerende et vældigt højt niveau af energi hele rusugen igennem på trods af det hårde program. Stor cadeau til det - det må være fordi de endnu ikke er blevet slæbt igennem et par semestre på jurastudiet.

Men, Mette Mink fik lempet restriktionerne så tilpas gradvist over sommeren, at den planlagte rusuge

Som tutorer brugte vi en del tid på at forklare og redegøre for, hvorfor vi på BSS ikke måtte klæde os ud i rusugen,

så ud til at holde stik. Og klar var vi 24 sprøde og friske tutorer - klar på at introducere 450 nye studerende til den prestigefyldte hverdag på jurastudiet.

for alle ved jo, at udklædningsfester er det fedeste, og samtidig også er et genialt redskab til at bringe en flok nyudklækkede og stadig blåøjede studerende tættere sammen.

Forklaringen blev også spist, lige indtil vi på første dag møder hele den nye årgang af psykologistuderende klædt ud i alverdens temaer. Allerede der røg vi lige et par trin ned på autoritets rangordenen. Forhåbentlig røg vi lidt op på listen igen med aftenens program, der bød på diverse klubber åbne kun for os lige indtil der var “burger og bajer”, men uden burgere. Så stod vi der igen med dårlige forklaringer og 400 spørgende

Eller, tja, måske rusugen alligevel ikke helt afspejlede hverdagen på jurastudiet. Sjældent har vores uger på jurastudiet været præget af, at sejle på floor til klokken fire om morgenen både tirsdag, onsdag, og torsdag, for så den efterfølgende dag at møde ind klokken otte til en lang dag spækket med faglige aktiviteter. Well, I hvert fald ikke den del med at møde klokken otte.

russere.

Rusugen har dog været langt mere end trætte tutorer, forklaringsproblemer, uendelige navnelege og mangel på kød, udklædning og garderobe - det har været en uge med højt humør, et fantastisk fællesskab og en masse nye bekendtskaber. Der er mange ting ved jobbet som tutor, som vi kunne sætte en finger på, hvis vi ville - men altoverskyggende er trods alt, og heldigvis for det, at vi i sidste ende har hygget os enormt meget med alle de nye studerende og ikke mindst med hinanden i tutorgruppen.

Om vi ville gøre det igen er svært at sige, men sjovt har det i hvert fald været. Vi er uden tvivl overbeviste om, at jurastudiet på Aarhus Universitetet kun vil være godt tjent med alle de nye studerende på årgang 2021, som vi har haft fornøjelsen af at tilbringe en masse tid med de sidste mange uger. Omend det har været en hård omgang, så kommer vi alligevel til at savne dem en smule - men kender vi dem ret, så ses vi inden længe på floor igen.

21

Voxpop

Maj - 22 år: ”Mit bedste råd er, at tage to allergipiller inden man begynder at drikke, det kan dog også fungere, hvis man gør det efter, så længe det er inden man lægger sig til at sove.

Dagen efter er den bedste kur danskvand og Panodiler.”

De fleste er nok lidt ude af træning efter halvandet år med Covid-19 og får nok derfor lidt værre tømmermænd end normalt, men frygt ej! Paragraf har spurgt tre russere om deres bedste tømmermændsråd, og efter rusuge, hyttetur og diverse andre rusarrangementer, må de om nogen have styr på, hvordan man undgår hovedpine og kvalme dagen derpå.

Ophelia – 22 år: ”Mit bedste råd er at være forebyggende, så man skal lade være med at bestille sambucashots klokken halv fire om natten. Ellers skal man drikke vand inden man går i seng og tage et pizza slice med hjem fra byen”

Adam – 21 år: ”Jeg har hørt fra en gammel læge, at man skal spise tomater inden man går i seng, fordi man kan få ondt i hovedet af mangel på kalcium, og det er der åbenbart i tomater.”

22

JUS - JURIDISK SELSKAB

Bare en tanke Klimaet og miljøet har aldrig været større

samtaleemner

end

nu.

Begreberne er væsensforskellige, siden

begreberne

henholdsvis

omhandler

planetens

på

og

makro

Tankestrømmen

velvære

mikro i

dette

niveau. skriv

bunder i et inderligt personligt ønske om, at folk i større grad skal samle op efter sig selv, da nedsivning af forurenende stoffer har en skadelig effekt på miljøet.

JUS-Bladet Udgave 52. årgang November 2021 Ansvarshavende redaktør: Viktor Svenning Layout: Gustav Sundby Forsidebillede: Gustav Sundby Billeder af: Gustav Sundby, Universitetsparken og prissammenligning af frokoster i uni kantiner.

Juridisk Selskab Aarhus Universitet Bartholins Allé Bygning 1328 8000 Århus C Kontor: Bygning 1328, kontor nr. 226 E-mail: post@juridisk-selskab.dk

Vi kender det alle Efter en rundspørge af ypperste kvalitet,

Forsøg har vist at nikkelallergikere reagerer på hudkontakt med vandige

kan jeg på empirisk vis konstatere at langt de fleste af mine medstuderende

nikkelopløsninger på 360 ppm, og helt ned til 0,5 ppm. Provokationsforsøg har

har oplevet at finde kontanter på gaden.

Dette kan virke som et uskyldigt problem uden et umiddelbart offer, og endda som et lykketræf der kan hjælpe med den umiddelbare ølfinanciering. Dette er dog ikke tilfældet, da denne uheldige tendens potentielt set har en negativ indvirkning på miljøet.

vist, at der sker en forværring af eksem efter indtagelse af en nikkelopløsning på 0,6 mg på tom mave, svarende til 0,01 mg pr. kg legemsvægt.

Mønter er den store synder Tager man femkronen som eksempel, kan man hurtigt læse sig frem til at den indeholder nikkel. Antager man, at en femkrone hensynsløst kastes i jord, vil dele af møntens nikkelbestanddel kunne binde sig til jordpartiklerne.

Ved en lavere pH stiger tendensen til frigivelse og udvaskning af denne nikkel.

Dette er især relevant, da den hyppigst forekommende jordtypen i Øst- og Midtjylland er sandede morænejorde som har en lav pH-værdi, og generelt

Dataen tyder på, at nedsivning af nikkel i grundvandet potentielt kan genere de danske nikkelallergikere, som udgør 8-10% af den voksne danske befolkning.

Dette problem kan dog nemt løses ved hurtigt at samle kontanter og bortskaffe de kontanter man måtte være så uheldig at finde.

De følgende sider Denne måned byder på et interview med en politisk bevægelse og et festskrift til en pensioneret jurist. Rigtig god læselyst fra redaktør Sustavo.

har forhøjet tendens til udvaskning af næringsstoffer. I dette tekniske afsnit skal det indskydes, at hvis man støder på undertegnede på universitetet og giver mig en high-five, får man en gratis flaske pure shots.

Udvaskning af nikkel medbringer en række negative sundhedsmæssige effekter, da det efter udvaskning potentielt set kan ende i vores grundvand, og dermed drikkevand.

www.facebook.com/juridiskselskab Gustav er ikke verdens mest ansvarlige, men han er ansvarlig for indholdet af JUS-siderne

23

JUS - JURIDISK SELSKAB

Folkets stemme

Valg-trommerne brager i skrivende stund, alt imens de studenterpolitiske foreninger er i færd med at køre deres spidskandidater i stilling. Valgplakaterne pryder atter universitetsparken, og tilføjer et væld af farver til det allerede farvesprudlende efterårslandskab.

Et område der næppe er hyppigt omdiskuteret på studenterpolitiske område, er kvaliteten af kantinen. De forskellige foreninger og deres valgte repræsentanter har med årene fået tunnelsyn når det kommer til at varetage den menige studerendes interesser. Universitetets politiske elite har indsnævret deres fokusområde til noget så arbitrært som social trivsel og eksamensvilkår. Med dette ikke sagt, at der ikke findes nogle årvågne studerende der formår at holde fanen højt. De kæmper dydigt videre for hvad de tror på, nemlig at forbedre kvaliteten af BSS-kantinen.

24

Af deres andre undersøgelser skal der desuden nævnes en informativ sammen-

Undertegnede kontaktede folkebevaegelsen_mjt, og gav udtryk for min interesse i deres sag. De svarede hurtigt og høfligt på min anmodning, og tilbød endda på eget initiativ at stille op til et interview. Af den grund bringer JUS-redaktionen dette eksk-

Meme-side eller Instagram-aktivister?

På Instagram kan man under profilen

ligning af kaffepriser, der kan konkludere at BSS kantinens kaffepriser er steget med

@folkebevaegelsen_mjt følge med i nogle antageligvis madglade studerendes kamp for at forbedre Jespers Torvekøkken, som er leverandør til BSS kantinen. Gennem

100 procent på blot 3 år. Fortsætter denne trend i samme tempo, kan man om 12 korte år forvente at skulle punge ud med 192 kr. for en kop kaffe, og det er i øvrigt

diverse undersøgelser er de blandt andet nået frem til, at priserne på madvarer i kantinen bliver gjort til skamme af de

uden mælk!

konkurrerende kantinetilbud som findes på

Husk det gode humør!

campus.

vi til tider selv benytter kantinen til at tanke op på kaffe snacks eller frokost.

For tre uger siden debuterede folkebev-

På deres Instagram har de slået skærmbilleder op der viser deres dialog med Jespers Torvekøkken, der trods respons

ægelsen på de sociale medier med en dybdeborende markedsundersøgelse af de frokosttilbud universitetets diverse kantiner

fra kantinen har affødt flere spørgsmål end svar for nu. Det fremgår af folkebevægelsens beskrivelse på de sociale medier, at

Interviewet kan findes på næste side

udbyder. Af denne undersøgelse drages

deres konflikt ikke ligger med kantinem-

konklusionen, at Jespers Torvekøkkens kilopris er astronomisk sammenlignet med kemisk kantine, det kongelige bibliotek og

edarbejderne, da medarbejderne blot er brikker i et større maskineri. Folkebevægelsen ønsker blot en kantine der både

matematisk kantine. Dette på trods af, at

er mættende og SU venlig, da den trods

de tre øvrige steder solgte varme retter til frokost, hvorimod Jespers Torvekøkken blot solgte kolde wraps.

alt ligger i hjertelandet af hvor de fattige studerende køber kaffe frokost og snacks.

lusive interview med folkebevægelsen.

Fra JUS-redaktionen ønsker vi Folkebevægelsen al helt og lykke fremover, da vi med lidt selverkendelse må indrømme, at

JUS - JURIDISK SELSKAB

Interview med Folkebevægelsen

Denne tekst er komplet irellevant i forhold til nedenstående interview. Jeg vil blot benytte muligheden for at anbefale filmen Dune der er et hæsblæsende mesterværk, både visuelt og sonisk. Filmen bør absolut ses i biografen, så tag en ven med under armen og forbered jer på årets biografoplevelse.

Hvorfor er I anonyme?

Vi er ikke anonyme. Vi hedder Rune, Thor, Rasmus og Niels og læser Statskundskab. Men vi mener ikke vi er de vigtige, og formålet er ikke at promovere os men informere folk om kantinerne samt få sænket priserne i samf kantinen Hvad ønsker i at opnå?

Vi ønsker at opnå god mad til normale priser i samfundsfaglig kantine. Derudover har vi også fundet ud af folk er glade for generel information om kantinepriser i uni parken, så at skabe information om dette er blevet en sidde gestus fra vores side.

Hvad er jeres ideelle frokost?

Vores ideelle frokost er pt fra det kongelige bibliotek. Lav pris og høj kvalitet. Men ellers er det et måltid hvor man føler at man får det man betaler for. Eksempelvis støtter vi op om når Jespers Torvekøkken sælger gårdsdagens sandwich’ til 20kr. Vi er ikke kræsne, så vi spiser alt fra salater til tarteletter!! JUST KEEP THE FOOD COMMING!!

Kan man forvente en happening/demonstration i fremtiden?

Helt sikkert. Hvis vi fx. får gennemført vores første konkrete målsætning om billigere kaffe i samfundsfaglig kantine, så sker der store ting.

Var Ross og Rachel på pause?

Ross og Rachel var klart på pause. No doubt Hvordan kan man selv engagere sig i jeres sag?

Vi vil bare opfordre til at andre også udtrykker deres utilfredsheder på universitet, og at man ofte ikke er den eneste med disse holdninger. Vi forestiller os at der er mange folkebevægelser derude, og det er en god måde at presse de mere bureaukratiske organer på universitetet. #RiseUp #PriceDown

25

JUS - JURIDISK SELSKAB

Festskrift til Sørensen Kalender For en rum tid siden var jeg i færd med at flytte for min bror. Jeg havde aftenen forinden fået en tår øl i overkanten, og kunne ikke i daværende øjeblik betegnes som en ivrig flyttemand. Som jurastuderende havde jeg jo fravalgt enhver form for fysisk arbejde, og jeg havde på 3 korte år på studiet allerede udviklet de bløde akademikerhænder.

Søren Sørensen overflyttede til jurastudiet i 1968, efter et kort visit på medicinstudiet, og begrunder til den dag i dag sit studieskift med, at forelæsningerne på jura lå senere på dagen. Natteravn havde han nu altid været, og den livsstil gav han nødigt slip på, selvom han spåede sig selv en fremtid i akademikernes verden.

Hans eftermæle er et vidnesbyrd om en retskaffen familiemand, med hænderne rigtigt skruet på, der havde levet livet som han selv ville.

Han havde på egen hånd opført 4 sommerhuse, som i 40 år skulle være familiens samlingspunkt om sommeren. Med Sørensen var det altid den samme historie; familien kom først.

I færd med at tømme min brors bogreol, faldt mit blik på et hæfte der var tituleret ”Sørensen rejser til Indien”. Jeg bladrede igennem hæftet og indså, at værket mellem mine hænder var en form for dagbog, udfærdiget med selvgjorte illustrationer og håndskrevne anekdoter. Jeg satte mig til rette på en ølkasse, og bladrede i hæftet imens jeg irriteret konstaterede, at jeg ville tage mine læsebriller med næste gang jeg skulle agere flyttemand.

Sørensen var altid mere end villig til at fortælle historier fra det virkelige liv, som ofte kom til at tage form meget lig fablerne. Kort, sjov og med en skæv indsigt i livets finurligheder.

Placeret omkring bålfadet en mørk sommeraften, ville Sørensen tage en betænksom slurk af sin øl, og indlede fortællingen ved blidt at mumle, ”skal I høre en historie fra det virkelige liv?”.

Efter studiet stod der Sørensen klart, at hans kald i livet ikke nødvendigvis var paragraf-pladder og retsgrundsætninger. Hans liv bød fremadrettet på utallige udenlandsrejser, og diverse praktiske projekter. Hans liv skulle fyldes med eventyr, da jura så vist var hans uddannelse, men ikke skulle være hans ene beskæftigelse i tilværelsen.

26

Efter jeg havde færdiggjort hæftet med Sørensens beretninger fra Indien, sad jeg i stilhed i et øjeblik.

Jeg tænkte over hvor unik en karriere Sørensen havde valgt, og hvordan hans valg af beskæftigelse meget naturligt var faldet på fysisk arbejde fremfor papirnusseri. Der er ingen grund til, at man som kommende jurist er bange for at få beskidte hænder. Jurister er i forvejen ikke lige vellidt i alle samfundslag, og man bør derfor ikke søge at fremmedgøre

sig yderligere, blot fordi studiet ikke nødvendigvis byder op til fysisk arbejde. Jeg skyllede min åbenbaring ned med lidt koldt vand og en hovedpinepille, og tog derefter fat på flytningen med fornyede kræfter.

Tak for alle de gode minder og stunder, og stort tillykke med fødselsdagen farfar.

En fotogen bestyrelse

27

Anmeldelse: Chefredaktørens Digt Da Paragrafs introarrangement i starten af semesteret løb af stablen, var øverste etage i Samfundsfaglig Kantine fyldt med forventningsfulde russere, der var blevet godt mættede af pizza og så frem til at høre om Paragraf. Chefredaktøren valgte her at fremføre et digt omkring Paragrafs gøren og laden, men var dette nu også den rigtige løsning? Dette dykker jeg ned i med denne anmeldelse.

At få de nye russere til at melde sig ind i en forening kan i sig selv være svært. Endnu sværere bliver det, at få overbevist dem om at melde sig ind i en forening, der kræver, at man skal bruge endnu mere tid på at arbejde foran en computerskærm end man allerede gør med ens afleveringer i familie- og arveret. De fleste russere kan nok nikke genkendende til, at det i forvejen er svært nok at finde tid til at gå i byen om torsdagen og få Vodka-Redbull for en halvtredser på Kuhstall.

Det var dermed i forvejen en svær opgave chefredaktøren stod overfor. Det må af den grund siges at være umådelig interessant, at chefredaktøren vælger at fremføre et digt, når alle tilstedeværende har valgt en uddannelse, der lægger vægt på kort og præcist sprog, uden de store armbevægelser og følelser.

Andet end druk og hor?

I starten af digtet vælger chefredaktøren med det samme at lægge vægt på arbejdsindsatsen, som det kræver for at være med i Paragraf med linjen: ”Paragraf er ikke kun til druk og til hor, nej andet skal der til for, at for at poesien bliver stor.” Der bliver dermed lagt en skarp linje om, at det er en seriøs forening, hvor det ikke blot handler om at drikke øl, som mange af de andre foreninger ellers har lagt vægt på. Dette er måske ikke den bedste løsning i

28

forhold til at skaffe nye medlemmer, der i forvejen er ved at drukne i pensum. På den anden side kan det dog skabe en vis form for screening, der gør, at det kun er folk interesseret i seriøs journalistik, som melder sig ind i Paragraf.

Dem formår chefredaktøren dog også højst sandsynligt at skræmme væk ved at nævne ordet ”poesi”. For forventes det nu, at man skal skrive digte og ikke artikler, hvis man melder sig ind i Paragraf? Dette vil nok komme til at skræmme de fleste, der sidder med et ønske om at skrive seriøs journalistik væk. Chefredaktøren får derved helgarderet sig imod at seriøse skribenter og festglade mennesker melder sig ind i foreningen. Spørgsmålet er bare, hvem der så er tilbage?

Uprofessionelt vredesudbrud Chefredaktøren vælger senere i digtet at stille det særdeles interessante spørgsmål: ”Hvem herinde hader at køre igennem vejarbejde, hvor der ikke bliver arbejdet?” Der kommer ingen respons på spørgsmålet, hvilket er klart, da der heri ligger en klar fejltolkning af publikum. De færreste russere har efter blot to ugers gang på jura opbygget sig nok færdigheder til at kunne skaffe sig et job som stud.jur. Det er derfor fuldstændig urealistisk, at nogle af de stakkels russere overhovedet skulle have råd til hverken bil eller benzin, hvorved spørgsmålet bliver fuldstændig

irrelevant.

Da det forbløffede lokale ikke kan svare på spørgsmålet, må chefredaktøren tage tyren ved hornene og selv svare på spørgsmålet. Der følger herefter et decideret vredesudbrud omkring det at køre igennem et område med vejarbejde, hvor der ikke bliver arbejdet, blandet med mærkelige løsningsforslag, såsom at der skal stå, at vejarbejdet kun foregår fire timer om ugen. Hele digtets struktur bliver her brudt, alle principper om rim smidt ud ad vinduet og man begynder at undre sig over, om det egentlig er en del af digtet eller blot et egentligt vredesudbrud, der dybest set handler om, at ingen af russerne deler chefredaktørens passion for had mod vejarbejde. Under alle omstændigheder virker stykket malplaceret.

uprofessionelt

og

Herefter udtaler chefredaktøren: ”Se det er en artikel, jeg godt gad at læse, en med passion og ærlighed, og masser af væsen.” Til det kan man jo kun sige, at det er tankevækkende, at chefredaktøren ikke selv har fået skrevet den artikel endnu, specielt når emnet omkring vejarbejde virker til at gå ham så meget på nerverne. At udtrykke sin egen dovenskab er nok ikke den bedste måde at få folk til at melde sig ind i en forening på, men bevares, det sætter da i det mindste barren lavt for,

Jakob Kristensen

hvilken arbejdsindsats der forventes.

Dette strider dog med princippet om, at Paragraf IKKE er til druk og hor, som der bliver skrevet i starten. Digtet formår derved allerede halvvejs igennem at ødelægge den røde tråd.

Sidder der dog en russer, der overvejer at melde sig ind i Paragraf, er en artikel omkring vejarbejde nok et godt sted at starte, det kan være det udløser et ekstra Fernet-shot til julefrokosten. Det bliver dog svært at matche chefredaktørens passion for emnet.

Omlægning af Paragraf eller fremtidig digtsamling?

Hvis man af uforklarlige årsager har lyst til at læse eller høre digtet, kan det dog blive svært at få fingrene i.

Chefredaktøren har valgt ikke at gøre digtet tilgængeligt på hverken nettet, i print eller håndskrevet. Ej heller eksisterer der nogle optagelser af digtet, hverken på video eller lyd.

skulle, tro da der trods alt er tale om et blad for jurastuderende. Man må derfor tænke at chefredaktøren regner med at skulle appellere til et andet publikum i fremtiden, hvorved indholdet også må ændres. I digtet bliver der flere gange også nævnt tidligere udgivelser, måske er dette et hint til, at man skal skynde sig at skaffe sig disse før bladet bliver fyldt med digte frem for fokusartikler om spændende juridiske personer.

Om omlægningen bliver en realitet, må man også forsøge at tvinge ud af chefredaktøren, Fernet Branca er nok igen vejen frem.

Den endelige dom Den endelige dom må være, at chefredaktøren nok ikke skal satse på den store fremtid inden for digterverdenen. Der er meget langt mellem lyspunkterne, specielt når man tænker på formålet med, at få folk til at melde sig ind i Paragraf.

En anden mulighed er, at chefredaktøren blot er i gang med en personlig digtsamling, hvor han ikke vil give noget væk inden udgivelsesdagen. Er dette tilfældet, kan man kun håbe at den resterende del af digtsamlingen kan noget andet, men der er i hvert fald ingen grund til at sætte næsen for højt op efter det.

Karakter: 0 ud af 6 stjerner

Den ellers indtil videre udskældte linje ”Andet skal der til for at poesien bliver stor” er nok det bedste digtet rummer, for det er i det mindste sandt. Der skal meget andet end dette digt til for at poesien bliver stor…

Den bedste måde at få fremført digtet på må derved være, at man simpelthen opholder sig skjult på foreningsgangen og får trængt chefredaktøren op i en krog, hvor man tvinger ham til at fremføre digtet, eller printe det ud til en.

Ellers kan man forsøge at bestikke ham med en flaske Fernet Branca. Det er dog svært at forestille sig, hvorfor man skulle have lyst til at gå igennem alt det besvær for at læse dette digt.

Skribenten bag denne anmeldelse er allerede inden anmeldelsen blevet bedt om at lade være med at dele digtet, hvilket tyder på en ting: At chefredaktøren gemmer digtet til en omlægning af Paragraf til et reelt poesimagasin. Som tidligere nævnt udtaler chefredaktøren allerede i starten af digtet at ”poesien skal blive stor”, der ligger her et klart ønske om mere poesi i bladet. Der bliver derudover senere i digtet nævnt at ”jurister ikke er jeres primære fan”, hvilket man dog ellers

29

Alternative jurister Stem på Alternative Jurister til universitetsvalget Endnu en gang nærmer universitetsvalget sig på Aarhus Universitet. Alternative Jurister har i år fundet flere stærke profiler, der kan repræsentere os studerende i diverse organer.

Alternative Jurister ønsker i højere grad at sikre vi studerendes trivsel på universitetet. Det kan lyde som en kliché. Men universitetet har været lukket i 1,5 år, og derfor er trivsel mere aktuelt end nogensinde før. Nedlukningen medførte, at alle årgange har oplevet et svækket sammenhold, mindre samvær og et mere ensomt studieliv. Derfor er det vigtigt, at der bliver gjort en indsats for, at alle studerende får mulighed for at deltage i sociale arrangementer, så studielivet kommer til at bestå af mere end bare bøger og opgaveskrivning.

Når det gælder opgaveskrivning og bøger, mener vi i Alternative Jurister, at der skal være klarere rammer særligt for eksaminer. Kandidatstuderendes eksamensdatoer skal være bedre tilrettelagt, og der skal generelt være et højere bundniveau for vejledninger til bachelor- og specialeskrivning, så alle får en brugbar og indholdsrig vejledning. Derudover vil vi kæmpe for, at underviserne har en fælles forståelse for vejlederrollen, så der i højere grad er ens vilkår for vi studerende.

Vi tilstræber derudover, at vi studerende sikres, at undervisningen gennemføres ved fysisk fremmøde frem for over Zoom. Der har allerede i efteråret 2021 været eksempler på undervisere, som har anvendt onlineundervisning frem for at tilbyde erstatningsundervisning. Det ønsker vi at gøre op med, så undervisningen bliver gennemført ved fysisk fremmøde – ligesom det blev gjort før nedlukningen.

VILTOFT’S SPECIALEPRIS: LYKKE HANSEN & GJEDDE-NIELSEN PRISEN

VILTOFT er et af landets førende advokatfirmaer med speciale i entreprise-, udbuds- og voldgiftsret, og i 2020 stiftede vi en ny specialepris med henblik på hvert år at anerkende den eller de studerende, der har skrevet det bedste kandidatspeciale inden for et af vores primære fagområder.

Priskomitéen uddelte i 2020 den første specialepris til Caroline Lemminger Jensen, og komitéen er nu i færd med at bedømme de specialer, som er indkommet med den seneste runde ansøgninger.

Næste ansøgningsfrist er 1. oktober 2022 for specialer bedømt i perioden 1. oktober 2021 til 30. september 2022.

Du kan læse mere om VILTOFT’s specialepris og læse det prisvindende speciale fra 2020 på vores hjemmeside: www.viltoft.dk/specialepris

“Market-leading construction boutique” Chambers Europe

32

GOTHERSGADE 109 • 1123 KØBENHAVN K • WWW.VILTOFT.DK

PAPIR SLÅR STEN Det forstår man instinktivt, når man har læst jura. Derfor undrer det os, når advokater prøver at fremstå, som var de lavet af sten.

For mens vi betragter de faglige kvalifikationer som en selvfølge, er det de menneskelige, vi er forankret i. Det er trods alt samspillet mellem de to, der med tiden kan gøre en trusted advisor.

Og ja, vi har høje ambitioner på kommende medarbejderes vegne.

horten.dk/karriere

Så er det snart tid til uni-valg! Igen i år stiller Moderate Jurister med nogle knivskarpe kandidater til det juridiske studienævn. Vi har spurgt MJ’s kandidater om, hvorfor netop de stiller op til studienævnet.

Navn: Andreas Sand Kristensen, 1. semester Jeg stiller op til studienævnet for at få indflydelse på, hvordan dagligdagen skal se ud for mig og mine medstuderende. Jeg har – forhåbentligt – mange år foran mig på universitet. Derfor er jeg meget interesseret i at skabe et godt studiemiljø, som jeg også selv vil kunne nyde godt af i fremtiden.

Navn: Ditte Linnet Gotborg, 3. semester Hvorfor stiller du op til Studienævnet?

Jeg stiller op til valg til studienævnet, fordi jeg gerne vil være med til at være de studerendes stemme overfor Instituttet. Jeg syntes det er vigtigt, at vi som studerende bliver hørt og bliver inddraget i de vigtige beslutninger, som studienævnet træffer, så som; Studieordninger, studiemiljø og eksamensformer. Det er blandt andet noget som berører os studerende, hvorfor det er vigtigt, at vi også fortæller vores mening.

Navn: Marie Henker, 5. semester Hvorfor stiller du til Studienævnet?

34

Jeg stiller op for Moderate Jurister, da jeg gerne vil være med til at fremme vores visioner for de studerendes liv og trivsel på universitetet. Social trivsel på universitetet er en vigtig mærkesag for mig, da jeg selv har fået et fantastisk udbytte af at være en del af det sociale liv på uni.

Investér i din fremtid Bliv en del af et af landets førende advokatkontorer

Det særlige ved at være i Moalem Weitemeyer er, at man arbejder sammen som et team på tværs af organisationen. Resultatet er ikke bare, at en vellykket sag er et skulderklap til hele firmaet.

Det er også med til at sikre et godt sammenhold, som man meget hurtigt bliver en del af.

Christine, trainee

moalemweitemeyer.com

35

Paragraf tester forlystelser i Tivoli Friheden Omend vi er kommet i en alder, hvor weekenderne primært består af fredagsbarer, tømmermænd og læsning, så bliver vi altså aldrig for gamle til en tur i tivoli.

Tivoli Friheden ligger jo heldigvis lige om hjørnet, men det er desværre rimelig begrænset, hvor tit man kigger forbi derude. Vi besluttede os derfor for at bruge en tømmermændspræget lørdag eftermiddag på at teste forlystelserne i Tivoli Friheden.

Udover at teste forlystelsernes egnethed i forhold til tømmermændene, så kigger vi også efter de to åbenlyse essentials, som forlystelser gerne skal give: Skrig og sus i maven.

Tyfonen

Hjertekig

Cobraen

Skrigniveau: 1 ud af 5 Sus i maven: 2 ud af 5 Tømmermændsvenlig: 4 ud af 5

Skrigniveau: 5 ud af 5 Sus i maven: 5 ud af 5 Tømmermændsvenlig: 2 ud af 5

Skrigniveau: 3,5 ud af 5 Sus i maven: 4 ud af 5 Tømmermændsvenlig: 3 ud af 5

Udadtil så Tyfonen ud til at være en forholdsvis vild forlystelse, men da vi først kom tættere på kunne vi godt se, at den måske ikke var så vild igen. Den mindede lidt om X-Treme Racers i Legoland med mange skarpe sving, men knap så mange bakker der gav sus i maven. Vi grinte i hvert fald en del mere end vi skreg, men til gengæld var den super tømmermændsvenlig.

Hjertekig er jo Tivoli Frihedens svar på den klassiske frit-fald-forlystelse. Den kan ikke anbefales, hvis man har højdeskræk og store tømmermænd. Er man derimod ikke bange for højder, men meget slemt ramt af tømmermænd, så kan man vælge den ”langsomme tur”, hvor man blot kører langsomt op og langsomt ned igen for blot at nyde udsigten over Aarhus. Der blev i hvert fald skreget for fulde lungers kraft, næsten så meget, at der til sidst ikke var mere luft tilbage at give af.

Cobraen er (så vidt vi ved) Frihedens nyeste og formentlig også vildeste forlystelse. Her får man både loops og stejle bakker, der giver masser af sus i maven. Det er knap så godt til tømmermændene, men det var heldigvis lige til at overkomme. Alt i alt en virkelig sjov forlystelse – eneste minus var, at den ikke kunne køre i regnvejr, hvilket var knapt så betryggende efter en mindre byge.

36

Ditte Wolf & Louise Lund

Gyngerne

Himmelrum

Pariserhjulet

Skrigniveau: -5 ud af 5 Sus i maven: 1 ud af 5 Tømmermændsvenlig: 0 ud af 5

Skrigniveau: 5 ud af 5 Sus i maven: 4 ud af 5 Tømmermændsvenlig: 0 ud af 5

Skrigniveau: 0 ud af 5 Sus i maven: 0 ud af 5 Tømmermændsvenlig: 5 ud af 5

Gyngerne er den klassiske og umiddelbart hyggelige forlystelse, hvor man bliver hejst op i gynger, der kører rundt i ring og gynger lidt frem og tilbage. Det var ingen sag, tænkte vi, da vi satte os til rette i en gynge med plads til to personer, men der tog vi grueligt fejl. Gyngerne var faktisk den værste forlystelse af alle i forhold til tømmermændene. Hvad vi troede skulle

Igen en klassisk forlystelse, hvor man bliver spændt fast i en stor ring, der svinger hurtigt frem og tilbage, samtidig med at sæderne bevæger sig op og ned. Her blev der i hvert fald skreget løs, men selvom det var sjovt og der også blev skreget af grin, så skreg vi nok lige så meget af frygt for, at vi skulle ende med kaste op ud over hinanden. Man kommer sågar hele vejen

Er du helt basket efter en nat på floor og sidder gårsdagens sambuca-shots stadig oppe i halsen på dig, så er Pariserhjulet din go-to-forlystelse. Der er ikke meget fart over feltet her, men det er altid hyggeligt at kunne smække benene op og nyde udsigten over resten af Friheden. Turen varede lidt for længe til vores smag, men man kan passende nå en hurtig lur - eller

være en hyggelig tur endte med at være en kvalmende oplevelse, hvor vi ikke tænkte på meget andet end hvornår turen ville stoppe.

rundt, hvor man får lov at hænge nogle sekunder på hovedet – I kan måske tænke jer til, at dette ikke var helt ideelt i forhold til at dulme kvalmen.

måske endda stjæle et kys, hvis man skulle være heldig at have en date under armen.

37

Exceed Expectations

Sager der rykker Ansvar der vokser Samarbejde der løfter

Hverdagen i Kromann Reumert er fyldt med store, udfordrende og spændende sager, der betyder meget for vores klienter og medarbejdere og sætter et aftryk på samfundet. Vi tager hånd om din faglige og personlige udvikling, så du rykker dig fra dag til dag og sag til sag. EXPECT er navnet på vores medarbejderudviklingsprogram, og du må gerne have lige så høje forventninger til os, som vi har til dig. Vi har en ambition om at give dig Danmarks bedste udviklingsforløb for advokatfuldmægtige. Vil du med på holdet, søger vi lige nu fuldmægtige til opstart i februar 2022 og gerne før. Vi søger også legal trainees.

Hvad forventer du af din karriere? kromannreumert.com/karriere

Hvem skal være din mentor?

Hos DAHL sørger vi for, at du har de bedste forudsætninger for at udvikle dig både fagligt og personligt. Derfor tilbyder vi mentorordninger til alle vores studerende og nye fuldmægtige - så du får den bedste start på din karriere.

Læs mere om dine karrieremuligheder hos DAHL på dahllaw.dk

Louise Louring, Kommunalvalget og Alt Det Andet Hun Også Finder Tid Til

Vi mennesker lever så sandelig med forskellig intensitet. Louise Louring og jeg går på samme semester, vores næstsidste, men af hvad vi har opnået, er der væsensforskel.

Jeg har løbet et marathon - Louise har gennemført en Ironman. Jeg sidder med i bestyrelsen for en forening på AU - Louise sidder med i det vigtigste udvalg som byrådsmedlem i Aarhus, økonomiudvalget. Jeg har ikke nogen børn - Louise har to. ”Bruger jeg min tid effektivt nok?”, spørger en stemme i mit baghoved, men det er ikke på en dårlig måde, tværtimod. Louise er den type, der med sit overskud formår at inspirere, hvor andre med samme livstempo, kan have tendens til at gøre en træt.

Jeg kunne nemt skrive to sider om Louise efter at have talt med hende i bare fem minutter, men jeg er heldig, og hun byder på en kop kaffe, og en sludder på Rådhuset, hvor hun har kontor.

Tricket er planlægning, simpelthen.

Når man er mor til to, politiker, triatlet, selvstændig og jurastuderende samtidig, så er planlægning det, der får det hele til at lykkedes. Mig og min kæreste planlagde at

40

få børn nu, fordi der på kandidaten er god tid til den slags, jeg kan arbejde derhjemme fra og se mine børn hele dagen. Jeg kan helt klart anbefale en kandidatbaby.

Det kribler i mig for at spørge ind til sportskvinden, til moren og til den selvstændige side af Louise Louring, men jeg bider det i mig, for jeg er kommet for at tale om kommunalpolitik. Louise

Andreas Libak

er byrådsmedlem for Venstre og sidder i to udvalg: Børn- og Ungeudvalget og Økonomiudvalget. Som hun selv fortæller, er det hun brænder for sagerne, hvor børnene og de unges tarv er på spil, men økonomiudvalget er maskinrummet for forandring, penge forandrer virkeligheden, og det at sidde her betyder, at man træffer beslutninger, der berører alle mennesker i Aarhus.

Det der driver mig, er at jeg kan gøre en forskel, og gør det, for helt almindelige mennesker. Når jeg sidder og skal træffe en beslutning inden for mit ordførerskab, for eksempel børn og unge, sætter jeg mig ind i sagen, er til møderne, og den beslutning jeg så træffer, det jeg synes Venstre skal gøre, er det min gruppe stemmer for. Vi har 6 mandater i Aarhus, og det kan sagtens være tungen på vægtskålen. Så der er det min mening, den konklusion jeg drager, som er den udslagsgivende for Venstres stemmer på det område i Aarhus. Jeg får på den måde lov at udrette noget, og det er fedeste ved politik!

Louises vej igennem politik går igennem jurastudiet. Hun fortæller, at hun i strafferet læste en dom om to forældre, der var enormt ondskabsfulde ved deres børn, og de slap med en relativt mild dom. Den uretfærdighedsfølelse hun følte, fik hende ind i Venstre og så ind i byrådet, fordi der her er en mulighed for at ændre systemet til det bedre.

Politik er dog ikke, som nok heller ikke er den almindelige opfattelse, en dans på blå roser.

Man placerer røven i klaskehøjde, for at sige det ligeud. Man bliver svinet til, primært på de sociale medier, af folk man ikke kender, det sker bare. Og så er der det ved politik, at man bliver dolket i ryggen, det er den grimme side af det. Det er vigtigt for politikere at forslag kommer fra dem, og at være i medierne, og det skaber et opportunistisk miljø, hvor man nogen gange går efter manden.

Udover miljøet, der til tider kan være en udfordring, er der også den tid det tager at være byrådsmedlem. Louise viser mig sin mail og et sagskompleks der fylder 1500 sider, og jeg begynder at tro, at Louise Louring har opfundet et apparat, der gør hende i stand til ikke at sove, så hun i stedet kan arbejde.

Det er klart sådan et sagskompleks, når jeg ikke igennem. Jeg får hjælp af sekretariatet til at læse det, jeg skal på sager, der ikke specifikt angår mit ressortområde, og så er jeg selvfølgelig helt inde i mine egne forslag og mine egne sager. Men jeg har ikke villet ofre min drøm, om at få børn eller dyrke sport på politikens alter, jeg mener, jeg er en god politiker, fordi jeg også er så meget andet end politiker.

Der er jo nogle gange en journalist, der kommer og spørger om et eller andet, jeg ikke har en holdning til, eller som er helt uden for min interessesfære. Der har jeg lyst til at lave en Berthel Haarder og sige ”det ved jeg ikke en skid om, nu skal jeg i teatret” Nu sidder du på det her rigtig fine kontor, men kunne du godt tænke dig en dag at sidde der, hvor Jacob Bundsgaard sidder?

Det vil jeg ikke udelukke. Lige nu er drømmen en fuldmægtigstilling, men hvem ved, jeg har et langt liv foran mig.

Mine ambitioner med politik var at gøre en forskel for børn og unge, og det er det stadig, og så vil jeg selvfølgelig gerne se Venstre som det parti, der samler de blå partier, enten ved borgmesterposten eller som opposition. For at nå derhen trækker jeg i den mere liberale retning, lige nu synes jeg Venstre langer for meget ind over midten. Derudover er jeg jo også ung, og de unge i dag går rigtig meget op i klima, og det gør jeg også. Jeg vil gerne efterlade et sundt klima til mine børn, og selvom Venstre ikke er kendt som et grønt parti, synes jeg vi skal i den retning også.

hvad skal der til for at Venstre skal sætte sig for bordenden efter kommunalvalget den 16 november?

Venstre skal længere mod højre, vi skal være mere liberale på økonomifronten.

Vi skal sænke kommuneskatten, og vi skal minimere bureaukrati og brugen af borgernes penge. Og så skal vi gå med i aftaler om grøn omstilling, når vi kan.

Jeg forlader Rådhuset svært forundret over at det nogensinde har heddet sig, at lokalpolitik var noget kedeligt, for kedelige. Jeg ved nu at der i hvert fald er en derinde, der danner sig en mening om noget, og ved at udtrykke den, ændrer Aarhus. I det lys virker intet pludseligt som kedeligt længere, for bare det, at kunne være med til at sætte sin finger på noget her i Aarhus, uanset hvor ubetydeligt det kan forekomme, virker pludselig tillokkende. Det er ingen hemmelighed, at der mangler unge mennesker i lokalpolitik, og i 2017 viste en undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at 4 ud af 5 unge finder det decideret uinteressant. Men det er altså i lokalpolitik, at man har fingeren på pulsen, og byrådsmedlemmer som Louise Louring træffer rigtig mange beslutninger, som man mærker i dagligdagen som borger.

Du kan finde Louise Louring på Venstres liste, og hvis du synes, at hun skal have selskab inde på Rådhuset, kan du jo prøve at give lokalpolitik et skud. Uanset hvad, skal du stemme til kommunalvalget, det gør en forskel.

Ja Aarhus, demografisk set, er jo en ung by,

41

Brevkassen...

Har du et spørgsmål til Paragrafs brevkasse?

Så skriv til paragraf@gmail.com, så kan det være du får et svar!

42

Studiebesøg hos Gorrissen Federspiel Tirsdag den 16. november

Dagens program Kom med ELSA Aarhus på studiebesøg hos Gorrissen Federspiel og hør advokat Kristian Gammelgaard Møller fortælle om sit arbejde som kurator på konkurssager.

Mere info følger på facebook.dk/elsaarhus

Vi glæder os til at se jer!

Kl. 17.00-17.10: Velkommen af ELSA Aarhus Kl. 17.10-18.30: Oplæg af advokat Kristian Gammelgaard Møller Kl. 18.30-19.00: Spørgsmål, afrunding og forplejning

43

44

Den Højeste Ret - Surdejschokoladeboller Lækre chokoladeboller som vi alle kender, men nu lavet på surdej! Opskriften kan være lidt vanskelig og kræver en aktiv surdej. De har en dejlig balance af sødme og syrlighed med en fantastisk smag. Det endelige resultat er bestemt arbejdet værd. De kan laves både med røremaskine og med håndkraft. Det nemmeste vil bestemt være på maskine, men for os fattige studerende så kan håndkraft (og viljestyrke) også klare det. Det anbefales at nyde bollerne med det samme, men de kan også fryses ned og nydes senere.

1. Bland ingredienserne til den søde surdej sammen og lad det stå et lunt sted i 5-6 timer 2. Bland den søde surdej med vand, mælk og sukker i en skål med håndkraft, så godt som man nu kan.

Herefter kommer du ét æg i og bagefter skal hvedemelet og saltet blandes i.

3. Vælt dejen ud på et bord og begynd at ælte den, og tilfør evt. en spiseskefuld mel hvis det er alt for klistret.

Dejen skal dog være rimelig klistret så find din indre bager frem og kæmp videre. Det skal æltes i ca. 5-6 minutter. ”Slap and fold” metoden kan bruges her til at ælte dejen, som kan findes på YouTube.

4. Placer dejen tilbage i skålen og tilfør nu, lidt ad gangen, det bløde smør og ælt det ind i dejen. Ælt nu dejen videre på bordet i ca. 8 minutter til dejen er forholdsvis glat og smidig.

Tilfør nu chokoladen lidt ad gangen og ælt det ind i dejen. Det gør ikke noget at fordelingen af chokoladen ikke er helt jævn, bollerne må godt have noget charme.

5. Kom den færdigæltede dej i en ren skål, og lad den stå og hæve ved stuetemperatur i 2-3 timer, og sæt den derefter på køl natten over.

Surdejschokoladebollerne: Sød surdej 100 g vand 200 g sødmælk 60 g sukker 2 æg (ét til dejen, og ét til pensling) 550 g hvedemel 7 g salt 75 g blødt smør af god kvalitet 150 gram chokoladeknapper eller hakket mørk chokolade

Sød surdej: 40 g moden surdej 120 g hvedemel 40 g sukker 100 g tempereret vand

6. Næste morgen skal bollerne formes. Del dejen i tolv lige store stykker. Brug noget mel, både på bordet og på hænderne, og form bollerne ved at trække dejen ind under sig selv, så de bliver lidt spændstige. Placer bollerne på en bageplade med bagepapir på og overdæk med husholdningsfilm, og lad dem hæve i ca. 3 timer.

7. Pensl bollerne med et pisket æg, og bag dem i en forvarmet ovn på 220 grader over/under-varme i 10 minutter.

Vend herefter pladen, og bag yderligere 10 minutter. Tag bollerne ud når de er lækre, gyldne og klar til Instagram.

De må godt være lidt mørke nu når det er surdej.

Nicolai Nielsen

45

Foreningen for Borgerlige Jurister Stem til Universitetsvalget Universitetsvalget finder i år sted den 8.-11. november. FBJ vil gerne opfordre alle til at stemme, også selvom I vælger at stemme på en anden forening end os.

Vi vil alligevel gerne reklamere for vores kandidater, der alle er opsat på at gøre et godt stykke arbejde, hvis vi er så heldige at blive tildelt plads i Studienævnet. FBJ’s kandidater til dette års Universitetsvalg ses nedenfor.

Jacob Kampman Maria Khalatjan

Jacob Kampman

Julie Bruddal

Simona Philiposian

Emilie Knigge Bruun

Frihed Faglighed Fremtid FBJ vil være at finde ved årets valgbar mandag den 8. november kl. 1618 i Samfundsfaglig Kantine. Her vil der være mulighed for at stille spørgsmål til vores politiske mærkesager samt stifte bekendtskab med både FBJ og de andre foreninger.

FBJ vil derudover være til stede i Søauditoriet i løbet af valgperioden.

Her vil der også være mulighed for hilse på os og få en lille snack inden forelæsningen.

FBJ ønsker alle et godt valg!

Introarrangement FBJ vil endnu en gang gerne takke for et forrygende introarrangement, hvor blandet andet vores famøse be erpong turnering blev afholdt – stort tillykke til de to vindere !

Jacob Kampman Vi vil gerne benytte lej ligheden til at byde foreningens ny e medlemmer velkommen !

Halloweenfest e gentog FBJ sidst Den 22. oktober afholdt endnu en års succes, da vi et var en halloweenfest. D else, som uden (u)hyggelig fornøj næste år. tvivl skal gentages

Hvad er dit næste skridt?

Gorrissen Federspiel er ét af de foretrukne danske advokatfirmaer – en position, vi er ydmygt stolte af, og som vi gør os fortjent til hver dag.

Vores klienter vælger os for vores kompromisløse kvalitet, og det forpligter.

Det kræver også, at vores jurister udgør det bedste talent i branchen, og vi ser det som vores fornemmeste opgave at understøtte vores juristers udvikling.

Det gør vi med individuelt tilpassede udviklings- og karriereforløb. gorrissenfederspiel.com/karriere