Paragraf tester forlystelser i Tivoli Friheden Omend vi er kommet i en alder, hvor weekenderne primært består af fredagsbarer, tømmermænd og læsning, så bliver vi altså aldrig for gamle til en tur i tivoli. Tivoli Friheden ligger jo heldigvis lige om hjørnet, men det er desværre rimelig begrænset, hvor tit man kigger forbi derude. Vi besluttede os derfor for at bruge en tømmermændspræget lørdag eftermiddag på at teste forlystelserne i Tivoli Friheden. Udover at teste forlystelsernes egnethed i forhold til tømmermændene, så kigger vi også efter de to åbenlyse essentials, som forlystelser gerne skal give: Skrig og sus i maven. Tyfonen
Hjertekig
Cobraen
Skrigniveau: 1 ud af 5 Sus i maven: 2 ud af 5 Tømmermændsvenlig: 4 ud af 5
Skrigniveau: 5 ud af 5 Sus i maven: 5 ud af 5 Tømmermændsvenlig: 2 ud af 5
Skrigniveau: 3,5 ud af 5 Sus i maven: 4 ud af 5 Tømmermændsvenlig: 3 ud af 5
Udadtil så Tyfonen ud til at være en forholdsvis vild forlystelse, men da vi først kom tættere på kunne vi godt se, at den måske ikke var så vild igen. Den mindede lidt om X-Treme Racers i Legoland med mange skarpe sving, men knap så mange bakker der gav sus i maven. Vi grinte i hvert fald en del mere end vi skreg, men til gengæld var den super tømmermændsvenlig.
Hjertekig er jo Tivoli Frihedens svar på den klassiske frit-fald-forlystelse. Den kan ikke anbefales, hvis man har højdeskræk og store tømmermænd. Er man derimod ikke bange for højder, men meget slemt ramt af tømmermænd, så kan man vælge den ”langsomme tur”, hvor man blot kører langsomt op og langsomt ned igen for blot at nyde udsigten over Aarhus. Der blev i hvert fald skreget for fulde lungers kraft, næsten så meget, at der til sidst ikke var mere luft tilbage at give af.
Cobraen er (så vidt vi ved) Frihedens nyeste og formentlig også vildeste forlystelse. Her får man både loops og stejle bakker, der giver masser af sus i maven. Det er knap så godt til tømmermændene, men det var heldigvis lige til at overkomme. Alt i alt en virkelig sjov forlystelse – eneste minus var, at den ikke kunne køre i regnvejr, hvilket var knapt så betryggende efter en mindre byge.
36