Page 1

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet 47. årgang · December · 2017

Side 6 Malene Kerzel

Side 32 Tester: Julefilm

Side 46 Fra jól til jul


Du vil mere enD De fleste. velkommen til. kromannreumert.com/karriere

Jacob Møller Partner

1


LEDER

All I want for Christmas is… Det kan være svært at bestemme sig for, hvad man skal ønske sig til jul. Mariah Carey ønskede sig en juleflirt, Chris Rea kunne ikke vente med at komme hjem til familien, og Queen var bare taknemmelig for, at det var jul. Mit ønske i år er, at folk husker at tage en pause fra den travle eksamenslæsning og sætter tid af til at nyde juletiden, før den er forbi. Ny studieleder Denne måneds fokus er Juridisk Instituts kommende studieleder fra årsskiftet. Efter en kort, men travl, periode takker Jørgen Albæk Jensen af og overlader posten til lektor i skatteret, Malene Kerzel. Paragraf har mødt den travle skatteretsunderviser til en snak om den nye stilling. Du kan læse meget mere om dette interview på side 6-9. #MeToo Hashtagget spredtes viralt på de sociale medier i oktober, da det kom frem, at blandt andre filmproducer Harvey Weinstein havde begået en række seksuelle overgreb på kvinder, som havde arbejdet for ham igennem tidens løb. Hashtagget er oprettet for at opfordre kvinder til at dele deres oplevelser omkring seksuel chikane og overgreb med omverdenen. Det har fået fatale konsekvenser for blandt andre

Harvey Weinstein og skuespiller Kevin Spacey, der begge er blevet fyret af deres respektive arbejdsgivere efter adskillige anklager. Du kan læse mere om sagen på side 12-13. Forbud mod Loyal to Familia Justitsminister Søren Pape Poulsen vil sætte foden på bremsen for foreningen Loyal to Familia. Dette skal gøres via et forbud mod foreningen, hvor man ønsker at kende foreningen ulovlig. Det store spørgsmål er, om dette strider mod foreningsfriheden, som er nedfæstet i grundlovens § 78. Rigsadvokat Ole Hasselgaard har sagt god for et forbud, og du kan i denne udgave læse mere om problemstillingen, samt professor Jørgen Albæk Jensens betragtning af sagen på siderne 34-35. Juleferie, læseferie og eksamen Julen står for døren, og det betyder julepynt, julemusik og lækker julemad med familie og venner. For den jurastuderende betyder december desværre også læseferie, da eksamen lurer i januar. På siderne 16-17 kan du læse nærmere om vigtigheden af sproget og grammatikken til de skriftlige eksaminer, samt gode råd til, hvordan du forbedrer dit sprog.

Kristian K. Chefredaktør

2

Selvom læsningen er vigtig, så er det også vigtigt at sætte tid af til julehygge med familien. Undersøgelser viser, at mange erfarne jurister vælger de private advokathuse fra for at få mere tid til familie og fritidsinteresser. Betyder det, at work/life-balance i advokatbranchen er udelukket? Du kan læse vores bud på side 36-37. Mangler du inspiration til årets ønskeliste, kan du kigge nærmere på siderne 48-49, hvor Paragraf har samlet en række gaveidéer til henholdsvis de mandlige og kvindelige jurastuderende. Glædelig jul og godt nytår! Kristian Krath, chefredaktør


VI SØGER STUD.JUR. TIL AARHUS

Husk, at annoncen skal række over 3mm rammen foroven, forneden og på VENSTRE side af billedet. Slet blot dette tekstfelt, inden annoncen sættes ind.

Er du vores nye kollega? Interesserer du dig for immaterialret, markedsføringsret og persondataret? Brænder du for juraen, og er du grundig, engageret og kvalitetsbevidst? Så er du måske vores nye kollega. Vi søger en ambitiøs og fagligt velfunderet stud.jur. til vores faggruppe IP & Technology i Aarhus. Hos Bech-Bruun får du mulighed for at lære af nogle af landets bedste advokater og blive en del af et dynamisk miljø med høje ambitioner og en uhøjtidelig omgangstone. Du bliver også en del af vores obligatoriske udviklingsforløb for stud.jur.er, hvor der blandt andet er fokus på mental robusthed, samarbejde og din trivsel. Din internationale profil støtter vi gennem vores studielegat og mulighed for studieorlov. Vi har også en specialeordning, hvor vi blandt andet stiller kontorfaciliteter til rådighed og tilbyder faglig sparring. Læs mere om jobbet på www.bechbruun.com/job.

3


Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: deadline@paragrafblad.dk www.paragrafblad.dk Redaktion: Kristian Krath, chefredaktør Mathilde Bruun-Hansen, sekretær Rasmus Blak, kasserer Helena Gansted-Mortensen, webmaster Ali Majid Saied Allan Fruelund Anders Høgsgaard Madsen Anna Grønnegaard Anna Toftegaard Barbagallo Camilla Kudsk Camilla Mai Nguyen Camilla Rønde Vestergaard Carina Bull Carlito Bruun Casper Nørgaard Sørensen Christian Jepsen Christian Rugaard Christine Klug Ditte Dencker Kragh Ditte-Marie Geilager Kornbek Ebru Akinci Emma Ring Damgaard Frederik Løvstad Freja Karmark Bro Jakob Røndal Anker Jens Ørum Jesper Ammundsen Jette Sørensen Joachim Suder Jonas Thorsøe Bak Josefine Fejfer Julie Bech Sørensen Kasper Troelsen Katrine Kjær Kristian Krath Kristoffer Mackenhauer Nielsen Lea M. Sønderlyng Line Ley Lisbeth Fini Mauritzen Lise Thygesen Louise Bjørnager Louise Junge Luca Khelfa Kowenicki Marcus Alexander Svendsen Maiken Sillesen Malthe Pilegaard Marie G. Gernyx Marie Pelle Hansen Martin Djernes Mathias Rosa Mathilde Thykjær Poulsen Mette Arpe Hansen Michelle Nygaard Nathalie Haagard Nicklas Pedersen Nikolaj Byriel-Øvall Nils Svendsen Rikke Valther Callesen Sabine Emilie Fennefoss Bye Sara Graabæk Byriel Sara Sadolin Sara Sørensen Sine Andreassen Siv Eldon Stine Raunsgaard Sunneva Bergrós Bjarnadóttir Trine Hedegaard Victoria Alexandra Meedom Ravnsbæk Nielsen Xenia Schlemmer

Indhold Side 6 Malene Kerzel

6

Side 12 #MeToo-kampagnen Side 16 Typiske stavefejl Side 18 Julemærkehjem

16

Side 20 Nyt i sagen om Raketmadsen Side 32 Paragrafm tester: Julefilm Side 34 Loyal to Familia

20

Side 36 DJØF-undersøgelse: Stress Side 45 Boganmeldelse Side 46 Fra jól til jul

46

Side 48 Juristens ønskeliste Layout: Freja Karmark Bro, Jonas Thorsøe Bak, Helena Gansted-Mortensen, Sara Sørensen Annonce: Kristian Krath Oplag: 2.650 eksemplarer Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk Foto: Casper Nørgaard Sørensen Paragraf udkommer 7 gange om året. Bladet er åbent for alle typer indlæg. Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: deadline@paragrafblad.dk

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. Kristian Krath er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

Forside: Aarhus Ø

5


FOKUS

Den nye studieleder

Malene Kerzel har tilbragt omkring 27 år bag de gule mure som både jurastuderende og lektor i skatteret. Nu er hun klar til et nyt kapitel i sin universitetskarriere på Aarhus Universitet, når hun snart sætter sig i sædet som den nye studieleder på Juridisk Institut.

6


Kerzel fik sin kandidatgrad i jura ved Aarhus Universitet i år 1995 og har siden da tilbragt hele sin karriere bag de velkendte gule mure. Straks efter hun blev uddannet som jurist, startede hun som ph.d.-studerende, som hun afsluttede i år 2000. Det er i dag cirka 27 år siden, at Kerzel startede på universitetet. Meget er sket siden i hendes liv, men hun mindes stadig en bemærkning fra hendes tidligere underviser i formueret, professor og senere højesteretsdommer Jørgen Nørgaard, som stadigvæk får hende til at trække på smilebåndet. Jørgen Nørgaard var en meget myndig person. I hans selskab skulle man bare sætte sig ned og høre efter. Under Kerzels introuge startede Jørgen et oplæg med at fortælle de nye grønne studerende, at

Der var jo det specielle, at det havde vist sig, at i de år, hvor Arsenal vandt det engelske mesterskab, så var der faktisk også flere, der kom igennem første årsprøve. ”Så sad man så der og tænkte; okay, jeg håber så, det bliver Arsenal i år. Og vi sad alle sammen og ikke turde sige noget som helst,” siger Kerzel og griner. ”Så når jeg ser noget med Arsenal i dag, så minder det mig om ham.” Siden år 2004 har Malene Kerzel været lektor på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet, hvor hendes undervisningsområde har været skatteret, navnlig personbeskatning samt erhvervs- og selskabsbeskatning. Ved siden af hendes undervisningsfunktion bruger hun ligeledes tid på forskning inden for det skatteretlige område. Ud over undervisningsog forskningsfunktioner er Kerzel lovspecialist på Karnovs Lovsamling, medforfatter til lærebøgerne Skatteretten 1 og 2 samt forfatter til en række

skatteretlige artikler. Ydermere har hun tidligere været generalsekretær i Nordisk Skattevidenskabeligt Forskningsråd. Værdier Da Kerzel i kraft af sin ph.d. oplevede livet på universitetet som sin arbejdsplads, troede hun i første omgang, at det alene var en overgangsperiode. Det viste sig dog på mange måder at komplimentere det, hun egentlig gerne ville. Som forsker har Kerzel nemlig muligheden for at fordybe sig på de områder, som interesserer hende inden for det skatteretlige område. Ved siden af hendes undervisning har hun hver dag en frihed til selv at beslutte sig for, hvad hun har lyst til at fordybe sig i og skrive om. Det har ikke altid været hendes hensigt at bibeholde tilværelsen på Aarhus Universitet. Som ung jurastuderende havde hun – ligesom mange andre – drømmen om at blive advokat. Hun beskriver det sådan, at hun så ”virkeligheden” for sig med rigtig meget arbejde kontra familielivet, som hun prioriterer rigtig højt. Hun havde derfor svært ved at forene advokatgerningen med drømmen om få børn og være til stede for dem. Det var i denne forbindelse, at Kerzel fik øjnene op for, at livet ”bag de gule mure” ville være en god vej at gå. Hun har aldrig fortrudt den beslutning, hun traf dengang. Hun er blevet rigtig glad for den frihed og mulighed for fordybelse på de faglige områder, som interesserer hende. Set i bakspejlet mener Malene Kerzel ikke, at hun alligevel ville egne sig ligeså godt til advokatbranchen som til undervisningsog forskningsområdet. Hun værdsætter sin mulighed for at fordybe sig inden for sine interesseområder. Hun beskriver sin arbejdsform som; ”et kvindeligt behov for altid at undersøge tingene ordentligt, før jeg siger noget, og før jeg udtaler mig.” Dette, mener hun, ville komme på prøve, hvis hun befandt sig i

advokatbranchen, hvor arbejdstilgangen er mere ekspeditionsbaseret. Det ville formentligt komme i konflikt med hendes person. Motivationen Den lange karriere på universitetet i forsker- og underviserfunktionerne, som Kerzel har besat siden ph.d.-ansættelsen i 1995, er det, der har været en del af motivationen til at takke ja til stillingen som studieleder. Ifølge Kerzel er der en meget fast struktur på universitetet. Arbejdet består af et semester med forskning og et semester med undervisning. Undervisningen kan godt nok indholdsmæssigt veksle fra år til år i mindre grad, men den falder selvfølgelig altid inden for samme fagområde. Det har nu stået på for Kerzel i godt 20 år. Derfor tænkte hun “yes”, da hun blev spurgt, om det var noget, hun kunne have interesse i at varetage; “nu er det tid til, at jeg prøver at varetage nogle andre opgaver.” Hun anser det ikke for givet, at hun selv ville have taget initiativet til at søge stillingen, hvis hun ikke var blevet spurgt. Det er ikke fordi, Kerzel ikke stadig får mulighed for faglig fordybelse, som stillingen som forsker giver hende. Stillingen som studieleder, som skal Malene Kerzel varetage, vil fremadrettet tidsmæssigt udgøre halvdelen af et årsværk, mens forskerfunktionen udfylder den anden halvdel. Det er derfor med blødende hjerte, at hun skal sige farvel til underviserdelen, som hun ellers har været glad for. Hun mener dog, at det formentlig er godt nok, at der kommer nogle nye undervisere til, som kan give undervisningen ny energi.

7


Derudover mener Kerzel, at det, der formentlig har kvalificeret hende til stillingen som studieleder, er, at hun har været i Juridisk Instituts maskinrum en del år nu. I de næsten 20 år som underviser har hun haft megen kontakt med de studerende og derved opnået stor erfaring med at gennemføre undervisningsforløb, afvikle eksaminer og rette eksamensopgaver. På den måde mener Kerzel, at hun har en række erfaringer i arbejdet med de studerende, som hun kan drage nytte af i et arbejde som studieleder. Formentlig har det været en del af institutlederens overvejelser bag at foreslå Malene Kerzel stillingen. Stillingen Kerzel er grøn i det mere administrative arbejde, som hun skal udsættes for som studieleder. Hele hendes karriere er netop gået med forskning og undervisning ved Aarhus Universitet, dog med nogle sideløbende administrative opgaver i perioden fra 2007 til 2016 som generalsekretær i Nordisk Skattevidenskabeligt Forskningsråd. Derfor forventer hun, at hun skal bruge en del tid på research og i det hele taget at sætte sig nærmere ind i den funktion, som studielederstillingen udgør. I forhold til selve fagsammensætningen på Juridisk Institut tænker Kerzel ikke, at det umiddelbart er nødvendigt at foretage mange ændringer i forhold til, hvordan den ser ud nu. Hun har ikke tænkt sig at vende det hele på hovedet. Juridisk Institut ved Aarhus Universitet er allerede akkrediteret på både bachelor- og kandidatdelen frem til år 2021. Ifølge Kerzel må det være et tegn på, at undervisningen har den fornødne kvalitet, og at fagsammensætningen ikke kræver væsentlige ændringer. Dét udgør tværtimod et incitament til at værne om den fagsammensætning, som allerede eksisterer, som Kerzel fremstiller det.

8

Det gode ved Aarhus Universitet er nemlig, at universitetet altid har haft det som høj prioritet, at de studerende får en grundig indføring i de “hardcore” juridiske kernefag. De studerende skal lære at forstå formueretten og forvaltningsretten. Kerzel mener, at bekendtskab med disse fagområder er af helt afgørende betydning for at være i stand til at mestre det juridiske håndværk. Som Kerzel udtrykker det;

Det er simpelthen vigtigt, at alle, der kommer ud herfra, har den grundlæggende juridiske forståelse. Det betyder selvfølgelig ikke, at det ikke skal være muligt at vælge mere “eksotiske” fag i forbindelse med kandidatdelen. Det er dog afgørende, at de studerende får nogle grundlæggende juridiske egenskaber, som de kan tage med sig videre i deres fremtidige arbejde med juraen, uanset hvilken karrierevej de beslutter sig for at gå. Det er - og vil ifølge Kerzel - fagsammensætningen på bachelordelen være et udtryk for. Det betyder dog ikke, at universitetet indtil nu - og Kerzel fremtidigt ikke har nogle ideer til fremtidige ændringer og drager inspiration andre steder fra. I forbindelse med konkrete ændringsforslag vil Kerzel selvfølgelig forsøge at drage erfaringer fra andre undervisningsinstitutioner. I det hele taget vil det være en vigtig del af Kerzels research og arbejde med udformningen af studiet at søge information fra de forskellige faggrupper, særligt inden for universitetets mure. På nuværende tidspunkt pågår et arbejde på fakultetsniveau med i højere grad at inkorporere IT-læringsaktiviteter i undervisningen og dermed understøtte

de studerendes læring. “Det er ikke nok med Blackboard,” som Kerzel formulerer det. Malene Kerzel er dog langt fra tilhænger af fjernundervisning, men erkender at mindre omfattende ITbaserede læringsaktiviteter kan være med til i højere grad at aktivere de studerende. Ifølge Kerzel er face to face undervisning dog stadig af helt afgørende betydning ikke alene pædagogisk men også for at sikre, at de studerende møder frem på instituttet og involverer sig studiemiljøet. Ad den vej kan de skabe sig nogle relationer. Kerzel nævner i den forbindelse, at hun har et ansvar for at sikre, at studiemiljøet på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet er sundt for de studerende. Ved at de studerende involverer sig i studiemiljøet modvirkes således, at jurastudiet kommer til at opfattes som et ensomt og meget individuelt studie. Fremtiden Da Malene Kerzel som sagt er grøn på dette område, forudser hun, at der vil gå nogle måneder med at blive sat ind i det administrative arbejde, som stillingen indebærer. Som noget af det første har hun planer om at mødes med faggrupperne på instituttet og derigennem få forskellige indspark til kommende aktiviteter og tiltag.

Jeg skal ligesom hoppe på, mens toget kører. Udover ovenstående handleplaner om digital-læring arbejdes der lige nu på Juridisk Institut på, hvordan ensomhed kan modvirkes på kandidatuddannelsen. Som noget nyt har man i år afholdt en informationsdag for nye kandidatstuderende. Instituttet arbejder således løbende på at gøre studielivet for de jurastuderende lettere.


Louise Preuss For så vidt angår Kerzels eget fremtidige arbejde forudser hun ikke væsentlige ændringer. “Der er formentlig ikke noget advokatkontor, der er interesseret i en snart 50-årig advokatfuldmægtig,” siger hun og griner. Ved siden af hendes arbejde som studieleder, bevarer hun som sagt sin forskningsstilling. I forbindelse med dette er hun lige nu i gang med at opdatere lærebogen i skatteret. Derudover har hun en aftale med DJØF forlag om at skrive en kommenteret kildeskattelov, som skal udkomme i det nye år.

Paragraf spurgte selvfølgelig også Malene Kerzel om, hvilke planer hun har for fremtiden, efter hendes tid som studieleder. ”Jeg tænker ikke, at jeg kommer uden for murene i hvert fald.” Hun mener, hun befinder sig så godt på stedet. Hun fortæller, at hun heldigvis har den luksus, at hun kan vende tilbage til den undervisning, som de sidste 20 år har givet hende rigtig meget. Forhenværende studieledere og professorer ved Aarhus Universitet har tidligere været fortalere for et mindre fokus på karakterræset og mindre fokus

Mathilde Bruun-Hansen

Anna Dinesen

på konkurrencen om studiejobs. Kerzel fortæller, at hun ikke mener, at det skal være instituttets budskab. Man skal selvfølgelig ikke bede de studerende om ikke at levere deres bedste, og så længe det ligger latent inden for branchen, at det er karaktererne, man lægger vægt på, så er det svært at indgyde de studerende, at de ikke skal tage karaktererne så tungt. Dermed ikke sagt, at Instituttet ikke er klar over, at de jurastuderende er udsat for en hård konkurrencesituation under studiet, og at det på mange måder kan være et ensomt studie.

9

9


@ Kirklarsenogascanius

Esbjerg . København . Herning . Skjern . Tlf. 70 22 66 60 . www.kirklarsen.dk

9


Mit sted

Hos Gorrissen Federspiel deler vi viden – også om andet end kompleks erhvervsjura. Følg med i vores julekalender på Facebook, hvor vores jurastuderende og jurister kommer med deres bedste anbefalinger til herlige steder i byen, hvor du kan slappe af, nyde livet og lade op til studierne. Med en central placering i

Prismet ved Den Gamle By har vi ikke alene et fantastisk udsyn over Aarhus, vi er også en levende del af byen. Vi giver også et par anbefalinger fra internationale metropoler fra medarbejdere, der er på arbejds- eller uddannelsesophold i udlandet. Tjek, hvilke spots vi holder særligt af og deltag i konkurrencer.


SOCIALE MEDIER

#MeToo-kampagnen

#MeToo har taget verdens medier med storm. Kampagnen er hård og magtfuld, men bliver uskyldige anklaget uden beviser? #MeToo-kampagnen startede egentlig for 10 år siden, men er nu eksploderet på de sociale medier. Sagerne imod Bill Cosby, Harvey Weinstein og selveste Donald Trump har været startskuddet til en bølge af vidnesbyrd om overgreb, voldtægt, udtalelser og nedværdigende kommentarer. Kampagne eller bevægelse, så handler #MeToo om at give en talerstol til kvinder, der er blevet ramt af overgreb eller sexchikane. Alle, der har haft en seksuel overskridende oplevelse med en kollega, ven eller bare en fremmed, har mulighed for at dele deres historie via de sociale medier. Det er netop de sociale medier, som har givet kampagnen en

12

så stor magt og gennemslagskraft. Bloggere, kendte og helt almindelige mennesker har delt deres historier på Twitter, Facebook, blogs, i klummer og de mange andre SoMe portaler. Historierne om visning af mænds ædlere dele, kommentering på tætsiddende tøj og ikke mindst klapning i måsen kommer frem i lyset op til 15 år efter episoderne. Det er især i de kunstneriske miljøer, kampagnen har slået hårdest igennem. Men hvor relevant er de mange angreb egentlig så mange år efter, og hvor meget historierne skruet op til diskussion? Resultatet af kampagnen Det gode ved kampagnen er, at kendte

og ikke-kendte kvinder får mulighed for at dele deres historie og muligvis endda få en undskyldning med fra den krænkende. Formålet med kampagnen er at stå sammen mod den overskridende adfærd overfor kvinder, som nogle mænd finder acceptabel. Kvinderne vil gerne have respekt i hverdagen og undgå den sexisme, som, de udtalende kvinder tilsyneladende mener, findes overalt. Kampagnen er i det hele taget et tegn på, at kvindefrigørelsen i sin moderne form stadig er kørende, og at det ikke blot er en døgnflue. #MeToo understreger også vigtigheden i at løfte sløret for det tabubelagte, og få det bragt op i et socialt forum. Kampagnen strækker


Lisbeth Fini Mouritsen Mathilde Bruun-Hansen sig ikke kun over seksuelle overgreb eller kommentarer til kvinderne på arbejdspladsen, men indebærer også ofre, som skal sige fra, og overgrebsmænd, som skal tænke sig om en ekstra gang. Når en kampagne som #MeToo kommer så højt på den sociale dagsorden, så er det blot et tegn på, at vi i fællesskab kan tage tabubelagte emner op og skabe opmærksomhed omkring dem. Men spørgsmålet er så, om kampagnen kun medfølger opmærksomhed på den positive måde? Bagsiden af medaljen Selvom medierne snakker om, at #MeTookampagnen er “radikal historieskrivning” eller en “mindre revolution” mod en syg kultur, der antages at være uovervindelig, findes der også debattører, der har en del negative holdninger til kampagnen. Et af de mere grundlæggende modargumenter, som modstandere har fremsat, er, at #MeToo hurtigt bliver en udstilling af en lang række (måske uskyldige) mænd, som ikke har mulighed for at blive hørt. Kvinder vælger at offentliggøre hændelser på Twitter eller et lignende sted på nettet, som måske kun de og den mulige gerningsmand har overværet. De lader det derved ikke være op til politiet og anklagemyndigheden at tage sig af situationen, så der kan komme et efterspil, og den formodede gerningsmand får ikke muligheden for at hørt i sagen. På den måde bliver det hurtigt kvindernes vidneudsagn, der bliver offentlighedens “objektive” gengivelse af virkeligheden.

hensyn i det danske retssystem er, at man som tiltalt skal have mulighed for at blive ført igennem en rimelig, objektiv behandling i retssystemet og ikke blive dømt forinden.

Derudover får #MeToo-kampagnen store konsekvenser for de mulige gerningsmænd. Det ville selvfølgelig også være tilfældet, hvis hændelsen rent faktisk var foregået. Det væsentlige i denne sammenhæng er, at der gælder forældelsesfrister på seksuelle overgreb. For voldtægt er denne henholdsvis 10 og 15 år fra offerets fyldte 21. år, mens den for blufærdighedskrænkelser er fem år fra offerets fyldte 26. år, hvis offeret er under 15 år på gerningstidspunktet og ellers fem år. Disse forældelsesfrister er til for at sikre, at man som offer har en periode, hvor man kan beslutte sig for, om man vil anmelde overgrebet. Modsat har de tillige det formål, at man ikke som gerningsmand bliver mødt med retsforfølgning for hændelser, der er foregået adskillige år siden. Forældelsesfristerne udelukker selvfølgelig ikke, at offeret kan vælge at offentliggøre oplevelserne, men det får bare betydelige konsekvenser for den mulige gerningsmand, som måske længe har indrettet sig på en ny hverdag og et andet adfærdsmønster. På den måde bliver #MeToo-kampagnen en form for samfundsmæssig straf, som bliver pålagt den mulige gerningsmand, givetvis lang tid efter, at forældelsesfristen er sprunget.

Et sidste væsentligt modargument mod, at #MeToo-kampagnen kun har positive konsekvenser for samfundet, er igen et udslag af, at kvinderne fuldt ud har magten over, hvad der bliver skrevet på de sociale medier. Hændelser, som måske ikke har karakter af Harvey Weinsteins alvorlige seksuelle og magtliderlige adfærd, kan risikere at blive udstillet som en voldtægt. Givetvis har mændene stået i en situation, hvor de er blevet meget tiltrukket af en kvinde og har ment, at hun har givet en række tilkendegivelser, som har talt i samme retning. Derfor kan situationer være udtryk for en misforståelse, som bliver fremstillet som et alvorligt seksuelt overgreb. Kampagnen har taget væsentligt til, og er derfor blevet kørt meget op. Der er næsten ikke nogen personer, der er kendt i medierne eller fra nettet, som ikke har berettet om en #MeToohændelse. og er det ikke ærgerligt, at de alvorlige og seriøse overgreb skal drukne i beretninger om mænd, der har råbt efter en smuk kvinde på gaden?

Hvis man kender det mindste til den strafferetlige bevisvurdering, er det sjældent vidneudsagn, der har den største bevismæssige værdi. Dermed ikke sagt at kvinderne ikke gengiver det, der rent faktisk er sket. Et grundlæggende

13


4.200 JURISTER 40 LANDE I AARHUS OG KØBENHAVN OG RESTEN AF VERDEN RÆKKER DINE AMBITIONER OGSÅ UD OVER LANDEGRÆNSERNE? I DLA Piper tilbyder vi dig en spændende karriere og en verden af muligheder. Vi lægger vægt på et stærkt fagligt miljø med faglig og personlig udvikling på alle niveauer. Læs mere om dine karrieremuligheder på dlapiper.com/karriere.

FØLG OS PÅ:

LinkedIn Facebook Instagram

13 DLA Piper Denmark er en del af det globale advokatfirma DLA Piper, der driver virksomhed i flere forskellige særskilte juridiske enheder.


3

KARMA ER OGSÅ EN LOV Vi arbejder med uddelegering af ansvar og stor medbestemmelse. Vi tror på forskellighed, og vi tror på, at det tiltrækker de absolut bedste kandidater ikke kun at tilbyde magt, men også at tilbyde agt. Kald det bare karma. Vi kalder det en dynamisk virksomhed, som er gearet til at rådgive andre om at agere i en moderne virkelighed. Og ja, vi har høje ambitioner på kommende medarbejderes vegne.

horten.dk/karriere


GRAMMATIK

Does grammar matter?

Vi kender det alle sammen; debatten kører lystigt i kommentartråden på Facebook til en politikers opslag, og Hans Hansen holder hårdnakket fast i sin unuancerede holdning. Ikke nok med dette, så er kommentarerne tillige fulde af stavefejl! Tilgangen til Hansens indlæg bliver ikke just mere positiv af den manglende kompetence til at stave. Paragraf har sat sig for at undersøge, om opgaveretterne har samme tilgang til vores skriftlige eksamensopgaver. Hvad siger forskningen om dårligt sprog Anna Kristiansen har i sit speciale ”Det er lidt dumt hvis man ikke kan stave, ik?” Unges bevidste og ubevidste holdninger til stavefejl i statusopdateringer på Facebook undersøgt unges holdning til stavefejl ved brugen af sociale medier. Det kunne umiddelbart tænkes, at dårligt sprog og mangelfuld tegnsætning hørte de moderne kommunikationsplatforme til, men dette er langt fra tilfældet ifølge Kristiansens undersøgelser. Forelagt forskellige eksempler på stavefejl spændende fra opdeling af ord til glemt nutids-r, svarer 77 % af de unge på en skala fra 1-5, hvor 1 er ”Det betyder ingenting”, og 5 er ”Det betyder rigtig meget”, enten 4 eller 5. Vi lader os altså i høj grad irritere over andres mangelfulde skriftsprog i hverdagen, men hvilken betydning har det helt præcist i den juridiske verden?

16

Er du en retter? Forskning fra University of Michigan viser, at folk, der konsekvent retter andres sproglige fejl, generelt er mindre åbne og dårligere til at indgå kompromiser end andre mennesker. Endvidere konkluderes det, at ekstroverte mennesker oftest overser fejl, mens introverte dømmer sprogfejl mest negativt. Hertil er mennesker, der ud fra psykologiske tests er mest samvittighedsfulde, mest overfølsomme over for stavefejl, mens kompromisløse mennesker bliver mest ophidsede over grammatikfejl. Kan du nikke genkendende til beskrivelsen, skal du måske et kort øjeblik overveje modtageren af dine rettelsers opfattelse af dig. Sprogkrav i juridisk sammenhæng Et konkret eksempel på vigtigheden af korrekt grammatik i en juridisk sammenhæng, er den amerikanske dom O’Connor v. Oakhurst Dairy. Her fik kommateringen i lovgivningen afgørende betydning for, hvem der stod til at betale en række medarbejderes overbetaling.

Kigger man i kursuskataloget for de store skriftlige eksaminer på bacheloren; familie- og arveret, forvaltningsret og formueret, er ét af læringsmålene i dem alle fokus på sproget. Det fremgår, at der stilles krav om, at de studerende kan; “Anvende et præcist og konkret juridisk sprog”, “Formulere sig i et juridisk sprog” og “Præsenterer løsningen i et klart og korrekt juridisk sprog”. Det er altså ikke til at tage fejl af, at sproget og klarheden heri er yderst vigtigt. Men hvad vil det helt præcist sige at formulere sig i et klart og juridisk sprog? Paragraf har talt med nogle af opgaveretterne for at høre, hvad præcis de lægger vægt på. Caroline Adolphsen, Karsten Revsbech og Lars Henrik Gam Madsen er alle opgaverettere, og Paragraf har spurgt dem, hvad de lægger vægt på rent sprogmæssigt i opgaver. Caroline Adolphsen fortæller, at visse typer af sproglige fejl har ganske stor betydning i familie- og arveret, hvor især “hans” og “sin” er helt afgørende


Jette Sørensen Helena Gansted Mortensen i forbindelse med arveretten. Er noget meningsforstyrrende, er det ikke meningen, at opgaveretterne skal sidde og tolke sig frem til, hvad der menes. Hun understreger, at vi som studerende potentielt bliver kandidater i familie- og arveret allerede på 1. semester, og der er derfor et ansvar for, at universitetet kan stå inde for resultatet. Sjuskefejl er Adolphsen meget streng med i løbet af semesteret, men til eksamen er hun også godt klar over, at man ikke nødvendigvis har tid til at rette “d. 12. Januar” til små bogstaver. Man kan dog ifølge Adolphsen lige så godt luge ud i sådanne fejl i løbet af semesteret og lære at skrive ordentligt fra start.

Når de lærer at skrive juridisk, kan de lige lære at skrive rigtigt også. Adolphsen forklarer, at såfremt noget er meningsforstyrrende dårligt formuleret, koster det en karakter. Er man på vippen mellem to karakterer, og er sproget dårligt, ryger man ned. Kommaer er derimod ikke noget, der slås ned på i samme grad som selve sproget. Hun fortæller dog, at det er vigtigt at huske på, at sproget kan trække ned, mens ufuldendte opgavebesvarelser ubetinget trækker ned. Adolphsen understreger vigtigheden af et ordentlig skriftsprog ved at stille os spørgsmålet om, hvem der er nærmest til at skrive ordentligt; den studerende eller klienten? Og der kan vi ikke være i tvivl - det må selvfølgelig være os. I forlængelse heraf påpeger hun, at hvis man kan lære jura, kan man også lære nutids-r og forskellen på hans og sin. Karsten Revsbech forklarer, at ved bedømmelsen af opgavebesvarelser fra skriftlig eksamen i forvaltningsret, er det afgørende naturligvis den enkelte besvarelses faglige indhold. Stavefejl har kun en marginal betydning. Det

kan i et vist begrænset omfang påvirke bedømmelsen, hvis der er tvivl om, hvilken af to mulige karakterer, der skal vælges. Her vil det kunne indgå, om opgavebesvarelsen er velskrevet. I den forbindelse vil mange og markante stavefejl efter omstændighederne trække i retning af den laveste af de to mulige karakterer. Ifølge professor Lars Henrik Gam Madsen er det store problem i diverse opgavebesvarelser ikke selve grammatikken, men derimod selve sproget. Problemet er, at det er upræcist og uklart, hvad det er, vi studerende mener. I forsøget på at skrive lange, juridiske sætninger, går en del af meningen tabt. Det efterlader opgaveretterne med en usikkerhed om, hvad det egentlig er, den studerende har ment. Han uddyber: “jeg tror, at man som studerende har lidt svært ved at se, at det man har skrevet, faktisk er svært at forstå”. Gam Madsen påpeger, ligesom Adolphsen, at opgaveretterne ikke sidder og gætter på, hvad det er, man ville have skrevet, og den manglende klarhed tæller derfor ikke positivt med, når karakteren skal gives. Hvordan kan sproget så forbedres? Både Caroline Adolphsen og Lars Henrik Gam Madsen mener, at de studerende generelt stopper arbejdet med øvelsesopgaverne for tidligt, nemlig når man har været til opgavegennemgang og har fået karakteren. For at komme dette problem til livs har både Adolphsen og Gam Madsen dog en løsning, omend en mere tidskrævende en af slagsen. Selve løsningen af opgaven, afleveringen og opgavegennemgangen hører til forståelsen af reglerne, mens efterarbejdet med opgaven hører til udviklingen af sproget. Det er altså først efter opgavegennemgangen, at det virkelige arbejde med sproget begynder, og det skærer studerende ofte fra på grund af tidsmangel.

De foreslår, at man efter en opgavegennemgang sætter sig ned sammen med en studiekammerat og bytter opgave, så den anden læser ens opgave - den anden person ved nemlig ikke, hvad man selv har ment, da man skrev opgaven. På den måde får man feedback på, hvornår ens sprog er uklart eller upræcist, uden at man skal diskutere, om det er den ene eller den anden løsning, der rent juridisk er rigtig, da dette er gennemgået ved opgavegennemgangen. Gam Madsen understreger, at “det er ikke et spørgsmål om, at vi skal til at skrive i Ekstra Blad’s stil, hvor vi har korte sætninger og lavt lixtal, men det vigtigste er, at man finder den stil, hvor man får den størst mulige præcision, inden for den måde man skriver på”. Caroline Adolphsen fortæller, at hun desværre oplever, at problemerne i høj grad stadig er at finde i de specialer, som hun er eksaminator på. Og til netop specialet er det i eksamensbekendtgørelsens § 26 bestemt, at “ved bedømmelsen af af bachelorprojekt, kandidatspeciale, masterprojekt og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne.” Det er derfor endnu ikke for sent at tage i overvejelse, om dit skriftsprog skal have lidt opmærksomhed, og som Adolphsen udtaler: “det er for sent, hvis det er til eksamen, man skal lære at skrive.”

Hvis man har et upræcist sprog, svarer det lidt til at save med en sløv sav. Konklusionen må derfor være, at grammar does matter, men jo længere på studiet du kommer, jo højere vægter selve sproget – af den simple grund, at det forventes, at du har styr på det helt basale.

17


DANMARK

Julemærkehjemmenes hjælpere

Over hele Danmark ligger i alt seks julemærkehjem spredt. Selvom de fleste nok kan få lyst til at associere et julemærkehjem med selve julen, har det i sin grundform ikke så meget med den traditionsrige højtid at gøre. Julemærkehjemmene har først og fremmest til formål at hjælpe de børn i Danmark, der er hårdest ramt af primært overvægt eller mobning. Julemærkehjem er børneinstitutioner, der finansieres via salg af julemærker og andre private bidrag. Hvert år ved juletid ser man frivillige gå rundt, og måske banker de på din dør, med ønsket om at sælge et frimærke, der skal hjælpe børnene på et julemærkehjem godt videre. Det danske julemærke er faktisk det første af dets slags og går helt tilbage til 1904. Indtægterne har altid haft til formål at hjælpe børn, og

18

i dag får 750 børn om året et 10 ugers ophold på et julemærkehjem, der skal hjælpe de udsatte børn ud af vægttab, social isolation og mobning. Dog er det ikke kun ved juletid, der er fokus på at hjælpe de udsatte børn. Foreningen Tour de Taxa cykler hvert år mange kilometer for børnene, og idéen har vist sig yderst succesfuld.

Julemærkehjemmene går nemlig mere end 100 år tilbage og har gennem tiden hjulpet mange børn ud af mistrivsel. Det hele startede i 1903, da postekspedient, og senere postmester, Einar Hornbøll fik en god idé. Med al den post, der blev sendt ved juletid, kom han frem til ideén om, at man med ekstra-porto kunne støtte syge børn.

Starten på julemærkehjemmene Julemærkehjemmenes formål har altid været at hjælpe børn, og det er ikke noget, der bare er opstået i det 21. århundrede.

Ud af denne idé opstod julemærket. De første år gik overskuddet til børn med tuberkulose, da dette var den mest frygtede sygdom i starten af


Maj Marie Søgaard Sissel Reval Husted 1900-tallet. Hjælpen kan siges at have udviklet sig med tiden, og i dag er julemærkehjemmene til for at hjælpe børn, der generelt har problemer med deres trivsel. Selvom mange børn på julemærkehjemmene efter den gængse opfattelse har problemer med overvægt, er det i dag ikke et kriterium for at ansøge om ophold. Generelt er julemærkehjemmene nemlig til for at hjælpe de børn, der har det sværest i forhold til både mobning, overvægt eller social isolation. Julemærkehjem giver livskvalitet På de fire julemærkehjem er målet netop at forbedre livskvaliteten for de børn, for hvem livet ser allermest sort ud. I en undersøgelse lavet af SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, ser man, at hele 70 procent af børnene inden starten på deres ophold havde oplevet en form for mobning i deres hverdag. 12 måneder efter er dette tal faldet markant og ligger på 15 procent, hvorfor det må konkluderes, at julemærkehjemmene virkelig gør en forskel for de børn, der tages ind. Udover det, definerede 30 procent af børnene deres liv som over middel ved starten af deres ophold, og efter de 12 måneder er dette tal steget til hele 67 procent. Det er altså over

en fordobling af børnene, der nu må siges at have fået større livsglæde. En af grundene hertil kunne nemt være den øgede tro på sig selv, som børnene opnår i forbindelse med opholdet. Efter 12 måneder er antallet af børn med troen på sig selv steget fra 39 procent til 74 procent. ”Vi cykler for julemærkehjemmene” Sidste år tabte 36 medarbejdere ved Aarhus taxa over 640 kg efter at have tilbagelagt 1375 km på jernhest med et udgangspunkt, som bar præg af æblekinder og sukkersyge. Selve idéen bag Tour de Taxa opstod til et tilfældigt møde i efteråret 2009. Samarbejdet opstod, da den pensionerede skolelærer Allan Søndergaard manglede sponsorkroner til børneafdelingen på Aarhus sygehus. Her trådte Aarhus Taxa til med en check, hvilket få måneder efter resulterede i firmaets eget cykelhold. 36 medarbejdere skulle herefter på deres livs cykeltur til Paris. Resultaterne taler for sig selv: kiloene er raslet af de deltagende chauffører, og chokoladebarerne i handskerummet er skiftet ud med grøntsager. Taxachauffør Morten Elgaard fortæller, at det flader organisationen ud at stå i stramme lycra

bukser og snakke om at få vokset ben. Den helt store motivation og viljestyrke til at tage turen på jernhesten hele vejen til Paris er, at de selv som voksne ved, hvordan det er at være overvægtig, understreger Morten Elgaard og fortsætter: “derfor var det nærmest indlysende, at overskuddet skulle gå til julemærkefonden”. Rekordstor check I sidste måned kunne Tour de Taxa stolt overrække overskuddet fra 2017 – en check på 1.224.635 kr. Checken blev overrakt af Frederik Berner Nielsen, som udover at have været med på holdet fra København til Paris i år, også selv som barn har været på et julemærkehjem. I forbindelse med ovenstående undersøgelse om livskvalitet bekræfter Frederik Berner Nielsen blot resultatet, da han ligeledes oplevede fornyet energi og tro på sig selv. Så selvom juletiden hvert år får frivillige til at ringe på din dør i næstekærlighedens tegn, så er Tour de Taxa altså et pragteksempel på, at der hele året rundt kan være mulighed for at tage del i at hjælpe de, der ikke altid kan hjælpe sig selv.

19


Paragraf søger en ny fotograf og to layoutfolk til redaktionen Fotograf Din opgave består i at tage billeder til bladets artikler, samt tage billeder ved andre lejligheder. Derudover skal fotografen løbende tage skribentbilleder til bladet Stillingen er ulønnet

Layoutfolk Din opgave består i at hjælpe til på layoutholdet, med opsætning af bladet, inden det sendes til trykkeriet. Det er en god idé at have kendskab til programmerne Adobe InDesign og Adobe Photoshop, samt MS Office pakken. Dette er dog ikke et krav. Stillingen er ulønnet

Fælles for begge stillinger er, at du ikke har pligt til at være aktivt medlem af redaktionen og skrive artikler til bladet. Vi vil dog anbefale dig at være medlem, for at få et nærmere kendskab til bladet

Såfremt du er interesseret, bedes du sende en mail til red@parafblad.dk. Du må gerne sende en kort beskrivelse af dig selv, og hvorfor du søger stillingen

Følg Paragraf på:

20


DANMARK

Nyt i sagen om Raketmadsen Der har været lagt låg på sagen om Peter Madsen i en længere periode. På baggrund af en frivillig mentalundersøgelse, ransagning af hans laboratorium og fund af nye beviser, er sagen trukket ud, og Peter Madsen har undervejs frivilligt ladet varetægtsfængslingen forlænge ad flere omgange. Onsdag den 15. november skulle drabssigtede Peter Madsen ellers stilles for en dommer ved byretten i København. Efter oplysning fra hans advokat, Betina Hald Engmark, valgte Peter Madsen dog frivilligt at forlænge varetægtsfængslingen indtil den 13. december. Hvorfor Peter Madsen har truffet netop dette valg er uklart, men det sætter anklagemyndigheden i en gunstigere position, da man forventer at have et færdigt anklageskrift klar til december, hvor Peter Madsen først og fremmest vil blive tiltalt for mordet på Kim Wall. Peter Madsen nægter fortsat at have dræbt den svenske journalist, men han har tilstået at have haft usømmelig omgang med liget. Senest har han ydermere forklaret, at Kim Walls dødsfald kan skyldes kulilteforgiftning, og således ikke, at hun har fået ubådslugen i hovedet, som han ellers tidligere har forklaret.

Oversigt over forløbet • 10. august: Den svenske journalist Kim Wall og Peter Madsen sejler ud i hans hjemmebyggede ubåd. Ubåden forsvinder derefter. • 11. august: Ubåden UC3 Nautilus bliver fundet, og Peter Madsen reddes i land fra den synkende ubåd. Ifølge Peter Madsen sank den ved en teknisk fejl. Kim Wall var forsvundet. • 21. august: Peter Madsen forklarer, at Kim Wall døde ombord på ubåden, hvorefter han begravede hende til søs. Senere samme eftermiddag finder en cyklist en torso uden arme, ben og hoved ved en strand på Amager. • 22. august: Københavns Politi bekræfter, at der er DNA-match mellem torsoen og Kim Wall. • 24. august: Peter Madsen forklarer, at Kim Wall døde af at få ubådslugen i hovedet men nægter at have parteret hende. • 5. september: Peter Madsen sigtes for drab og usømmelig omgang med lig og får dermed sin

Hannibal Gustav Theilgaard Møller & Kristian Krath

varetægtsfængsling forlænget. • 7. oktober: Dykkere finder Kim Walls hoved og ben i Køge bugt. • 11. oktober: Dykkere finder sav i Køge bugt. • 14. oktober: Peter Madsen erkender at have parteret Kim Wall og smidt hende i havet. • 31. oktober: Peter Madsen forlænger frivilligt varetægtsfængslingen. • 15. november: Peter Madsen forlænger frivilligt varetægtsfængslingen. • 21. november: Dykkere finder arm i Køge bugt, som man formoder tilhører Kim Wall. Retssagen forventes påbegyndt 8. april 2018, og det sidste planlagte retsmøde er den 25. maj. Paragraf

følger

sagens

gang

med

spænding, og vil derfor holde læseren opdateret på hændelsesforløbet.

19 21


Winter is Coming I takt med at vinteren nærmer sig, er denne sæson ved at lakke mod enden for FC Jura. Traditionen tro afsluttede vi med et brag af en julefrokost, da 167 velklædte unge mennesker slog sig løs i Folkedansernes Hus den 17. november. Endnu en gang skuffede festen ikke, og der blev spist, danset og spillet gaucho til den lyse morgen! Selv om vi bevæger os frem mod en travl periode, hvor ”juleferie” er en by i Rusland, og presset fra de mange eksaminer lurer lige rundt om hjørnet,

så nærmer vi os også en ny sæsonstart. Men før vi kan snøre støvlerne og spænde benskinnerne, har vi heldigvis en masse fede arrangementer, der skal afholdes. Den årlige FC Jura træningslejr skyder forårssæsonen i gang, hvor en bus fyldt med FC Jura spillere drager mod en hemmelig destination. Kort tid efter løber Bech-Bruun FC Jura Cup 2018 af stablen i DGI-huset. Vi ser frem til at se nye såvel som gamle spillere, og sørg allerede nu for at få sammensat det bedste hold, hvis der er planer om at tage sejren eller nogle af de flotte præmier med hjem. Disse ar-

rangementer vil uden tvivl udruste os til den helt store kamp mod IFSK i Slaget om Fakultet, hvor vi forhåbentligt får trofæet i hus. Nye spillere Hvis du ikke nåede at melde dig ind i FC Jura, byder chancen sig heldigvis igen til foråret. FC Jura er meget mere end blot en fodboldklub. Det er en fantastisk mulighed for at gøre din studietid uforglemmelig! Følg FC JURA på:


JUS - JURIDISK SELSKAB

Året der gik Et år er omme og et nyt semester er gået i gang. Alt

virker

jo

egentlig

normalt,

For mig er 2018 et helt nyt kapitel i mit liv. Ikke nok med at mit udvekslingsophold er startet, så er det også afslutningen på de 2 absolut bedste år af min studietid.

med tynget hjerte. For pludselig ser man enden på to bestyrelsesår, som har præget studietiden og livet så uendeligt meget.

Siden februar 2016 har jeg været med i JUS og det er med et tungt hjerte, at jeg nu skal takke af. Jeg har i 2017/2018 været formand for den skønneste bestyrelse. Det har været det mest oplevelsesrige og givende år i mit liv, hvilket jeg kan takke jer alle for.

En JUS bestyrelse føles som en familie, og det er svært at give slip på. Men alt godt har jo oftest en ende. Jeg vil i samme ombæring opfordre jer alle til, at bidrage og give en lille hånd med. JUS er som sagt drevet på frivillig basis, og hvis nogen ønsker at bidrage til en endnu bedre studietid, så tager JUS imod alt hjælp med kyshånd.

forelæsningerne er gået i gang, studiekammeraterne sidder igen ved din side og bøgerne ligger igen foran os, om det så er på læsesalen eller derhjemme. Men med et nyt semester kommer nye oplevelser, følelser, og udfordringer.

JUS-Bladet Udgave 47. årgang December 2017 Ansvarshavende redaktør: Sara Sørensen Layout: Sara Sørensen Forsidebillede: Jus-bestyrelsen Billeder af: Julebanko Nordisk Uge Foto: SAMF Jakob Lyager Birkedal

Juridisk Selskab Aarhus Universitet Bartholins Allé Bygning 1328 8000 Århus C

Juridisk Selskab er en foreningen drevet af frivilligt arbejde, hvorfor der skal lyde en stor TAK til bestyrelsen fra mig, da det er et ord, man sjældent hører. En stor tak for alle de timer I har lagt i det store og flotte arbejde. Og en stor tak skal lyde til den første bestyrelse jeg var med i, for alt det hårde arbejde I også lagde i sin tid. Vi har igennem 2017 kunne fejre at JUS har været en del af de jurastuderendes liv i 40 år. Jeg er sikker på og ønsker inderligt at den nuværende bestyrelse, fremtidige bestyrelser og alle jer studerende vil hjælpe med at lade JUS leve så længe, der findes jurastuderende på Aarhus Universitet. Uden jer studerende ville JUS ikke være muligt. Derfor vil jeg selvfølgelig også opfordre alle til at komme til vores generalforsamling d. 22. februar, hvor I som medlemmer af JUS står med muligheden for at få indflydelse på den nye bestyrelse.

www.facebook.com/juridiskselskab

Dagen før generalforsamlingen, d. 21. februar, afholder JUS vores jobmesse, hvor vi glæder os til at byde velkommen til, forhåbentlig, en af jeres kommende arbejdspladser.

Sara Sørensen er alene ansvarlig for indholdet af JUS-siderne

Den 21. og 22 februar er nogle dage

Kontor: Bygning 1328, kontor nr. 226 Telefon: 8942 1456 E-mail: post@juridisk-selskab.dk

Med disse ord vil jeg endnu engang sige tak for alt hvad JUS har givet mig, og så give stafetten videre til en fantastisk bestyrelse. Jeg er sikker på, at de vil føre JUS videre til et nyt og godt kapitel i vores fælles historie. Endnu engang tak til alle jer medlemmer; uden jer ville der ikke være noget JUS! Afgående formand Mads Dan Lyby


JUS - JURIDISK SELSKAB

JUS Skitur


JUS - JURIDISK SELSKAB

Juridisk Jobmesse

Information:

Onsdag den 22. februar 2018 slår Juridisk Selskab endnu engang dørene op til den årlige jobmesse. Du får her muligheden for at møde fagfolk fra erhvervslivet og potentielle arbejdsgivere, og tilmed styrke dit faglige netværk samt få finpudset dit CV. Jobmessen giver samtidig et godt indblik i, hvordan livet under og efter jurastudiet kan forme sig. Hvis dette har fanget din interesse, så tag et smut forbi Samfundsfaglig Kantine, hvis du har spørgsmål eller er nysgerrig efter at høre mere om virksomhederne. Da der igen i år har været stor efterspørgsel efter jobmessen, er der også stande at finde i Forhistorisk Kantine. Vi ses til en spændende dag!


JUS - JURIDISK SELSKAB

JUS tager til København

Sæt kryds i kalenderen d. 5 marts, for der skal JUS til København og vi håber, at du vil med. Planen er at vi skal forbi Plesner Advokatpartnerselskab, som vil holde et oplæg indenfor et givet retsområde, som endnu ikke er valgt, men frygt ej, det kommer indenfor meget kort tid, så hold jer opdateret! Planen er, at vi skal forbi endnu en virksomhed, som forhåbentlig kan være med til at gøre os klogere, denne er dog endnu en lille ”hemmelighed” Vi håber på at se jer! Yderligere information kommer løbende – følg med på vores facebookside: https://www.facebook.com/juridiskselskab/

27


JUS - JURIDISK SELSKAB

Året der gik Bestyrelsen beretter....

Alexander Hjortshøj, Kasserer: I mit år i JUS har jeg fået nogle utroligt gode minder. Jeg har igennem JUS fået en familie uden lige, som jeg altid vil holde af. Det bliver hårdt at skulle af med halvdelen af foreningen, men det bliver også spændende at få nogle nye ind at dele det fedeste foreningsliv med. Udover det, så er poloen ornlig fizz og mega god at sove i. JUS har været det bedste og har holdt mig oppe, når studiet og hverdagen har været presset. Andreas Friis, Event ansvarlig: JUS gør studielivet meget større. Du får en lille familie, der altid er der, også når læsebyrden og eksaminer er ved at knække nakken på dig. Men du bliver også en del af noget endnu større, nemlig foreningslivet på tværs af studier, og det er her den største guldgrube af gode mennesker findes. Et kæmpe netværk der med tiden vil blive blandt dine bedste venner. Meld dig ind i bestyrelsen - det er en af de bedste beslutninger du kan tage, hvis du gerne vil have det endnu sjovere på universitetet og få nogle tætte venner! Thomas Blendstrup, Fredagsbar-ansvarlig: Endnu et år i JUS er gået, og endnu engang har det bragt massere af fede oplevelser med sig. Endnu engang er det lykkedes os at stable fester på benene, lave alsidige arrangementer, og det har virkelig været


JUS - JURIDISK SELSKAB


Moderate Jurister Moderate Jurister havde en vellykket tur til Aalborg, hvor vi besøgte Hjulmandkaptain, Patrade Legal og Ankestyrelsen. Vi siger tak for en rigtig god tur til alle deltagere. Desuden skal der lyde en stor tak til alle de aktive medlemmer, som har hjulpet til i valgugen og tak til alle, som har stemt på MJ’s kandidater. Vi håber, at I får plads til julehygge i december i en presset læseferie. Moderate Jurister ønsker alle en rigtig god jul og et godt nytår.

21 Grundlagt 1973


TESTER

Paragraf Tester: Julefilm Så er det jul igen, og hvad er bedre på en kold og mørk vinteraften i december måned end at se en god julefilm? Vi har valgt at teste seks juleklassikere for at se, hvor godt disse film egentlig lever op til forventningerne. OBS: Denne artikel indeholder spoilers.

32

Die Hard (1988)

The Nightmare Before Christmas

How the Grinch Stole Christmas

Die Hard er en actionfilm med kæmpe A, så hvis du ikke er til de lidt for sukkersøde juleklassikere, vil denne helt sikkert være et hit. Vi befinder os i L.A., og en gruppe medarbejdere, der er til julefest i the Nakatomi Plaza, bliver taget som gidsler af en gruppe terrorister, der planlægger at stjæle millioner fra et pengeskab i bygningen. Og hvem andre end den skønne John McClane, a.k.a. Bruce Willis, skulle redde de stakkels gidsler? Selvom Die Hard er en actionfilm, er der selvfølgelig også lidt kærlighed i filmen. Den kommer til udtryk ved, at McClane egentlig bare gerne vil hjem til sin familie i juletiden og genoprette sit forhold til sin kone Holly, der tilfældigvis er et af gidslerne. Filmen lever op til kategorien actionthriller, da den er underholdende og spændende fra start til slut. Med Bruce Willis som helt, har filmen også brug for en ordentlig skurk, hvilket skuespiller Alan Rickman i den grad lever op til. Die Hard er – og vil altid være – en klassiker, og alt fra skuespillet til filmografien er i top.

Denne er en film til dem, der gerne vil starte julestemningen tidligt, da den sagtens kan ses fra Halloween til Juleaften. Filmen er en stop-motion klassiker, der er baseret på en historie af Tim Burton. Jack Skellington, der er hovedpersonen i fortællingen, er kongen af Halloween Town. Jack er ved at blive træt af de rædsler og uhygge, indbyggerne i Halloween Town skal stå for at forberede hvert eneste år. En dag falder han dog over en dør, der fører ham til Christmas Town, og her stifter han for første gang bekendtskab med julen. Han bliver forelsket i julen og påbegynder indførslen af jul i Halloween Town. Filmen er fyldt med skræmmende og mærkelige karakterer og landskaber. Selv julemanden ville være svær at genkende, hvis ikke det var for det røde julemandskostume. Hele set-up’et er meget avantgarde, idet seernes opfattelse af verden bliver udfordret på bedste Tim Burton-manér. Dette er en underholdende samt anderledes tilgang til en julefilm, der sætter gang i fantasien.

Vi kan næsten ikke snakke om et varieret udvalg af julefilm, før vi har julefilmen til “julehaderen”. Der findes nok ikke én, der hader julen mere end den grusomme Grinch. Filmen er baseret på Dr. Seuss’ børnebog og tager sit afsæt i en snefnug, hvor der eksisterer et magisk land; Whoville. Her bor de juleelskende Whos, der er ved at gøre klar til en storslået jul. Grinchen har siden sin barndom været afkastet af indbyggerne af Whoville, da han i et raserianfald erklærede, at han hadede julen. En lille pige, kaldet Cindy Lou Who, forsøger at komme julens materialisme til livs ved at invitere Grinchen til festlighederne. Han ender dog med at blive ydmyget, hvorfor han hævngerrigt forsøger at ødelægge julen, ved at stjæle alle julegaver og alt julepynt, der befinder sig i Whoville. Cindy Lou Who ender dog med at få overbevist Grinchen om, at jul er mere end bare materielle goder. Filmen er en sød historie om juletiden, og den sjove Jim Carrey spiller rollen som Grinchen perfekt. Kostumerne og scenografien er smuk og overdrevet, hvilket fungerer godt. Historien er dog noget forudsigelig og moraliserende, så en egentlig spænding bliver ikke bygget ordentligt.

Vi har derfor valgt at give denne film 5 ud af 5 stjerner.

Vi har derfor valgt, at give denne film 5 ud af 5 stjerner.

Vi har derfor valgt at give denne julefilm 3 ud af 5 stjerner.


Jazmin Nielsen

Sunneva Bergros Bjarnadóttir

Alene hjemme

Love Actually

The Muppet’z Christmas carol

Filmen om den otteårige Kevin, der bliver efterladt alene hjemme i juletiden, er for de fleste 90’er børn en hel klar definition på nostalgi og en god en af slagsen. I filmen finder du både uhygge, spænding og drama, samtidig med at man bliver sendt tilbage til barndommen. Hvem har som barn ikke drømt om at være alene hjemme uden nogen regler? Is til aftensmad og ubegrænset tv-tid var dengang noget, de fleste af os kun kunne drømme om. Dog viser filmen også, hvor vigtig familie er – specielt henover julen og når man kun er otte år.

En mere stjernesprækket julefilm har man sjældent set, og med både Hugh Grant, Keira Knightley, Emma Thompson og Colin Firth på rollelisten er denne film sikret talentfuldt skuespil. Love Actually følger otte par i juletiden. Man ser hvordan de takler deres kærlighedsproblemer på meget forskellige måder. Skildring af deres liv sker på kærlig, men vittig vis, og man er sikret et godt grin. Filmen er en god reminder om, at kærlighed er overalt, og at selv en statsminister kan blive blød i knæene og få sommerfugle i maven. For den håbløse romantiker er denne film en sikker vinder, specielt til alle de kommende jurister derude, som er trætte af fuckboys/fuckgirls.

Denne sjove genfortælling af den klassiske historie om Ebenezer Scrooge med de kendte karakterer fra ”The Muppet Show” er både sød og sjov. Filmen er en dejlig historie. Den introducerer os igen for lille Tim og de tre kendte onder, som viser Scrooge fortidens jul, nutidens jul og fremtidens jul. Den understreger, hvor vigtigt det er at leve i nuet, og at man skal huske at prioritere familie højere end penge. Noget som mange fremtidige jurister (Scrooge’er) kan lære noget af. Filmen kan klart anbefaledes til den sangglade jurist.

Herfra kan filmen klart anbefales, og vi giver den 5 ud af 5 stjerner.

4 ud af 5 stjerner herfra!

Vi giver denne film 4 ud af 5 stjerner.

33


DANMARK

Opløsning af Loyal to Familia Kan justitsminister Søren Pape Poulsen opløse Loyal to Familia? Grundloven sikrer foreningsfrihed, men gælder dette også for en gruppering som Loyal to Familia? Torsdag den 2. november 2017 blev det offentliggjort af Justitsministeriet, at Rigsadvokaten har meddelt, at der er grundlag for at anlægge en sag om opløsningen af den efterhånden kendte gruppe, Loyal to Familia. Justitsminister Søren Pape Poulsen har i den forbindelse bedt Rigsadvokaten forberede en sag, der skal anlægges ved domstolene i det nye år. Grundlovens § 78 Grundlovens § 78, stk. 1, beskytter borgernes ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed. Dette kalder man formel foreningsfrihed. Det er naturligt, at man på jurastudiet starter med at lære om grundloven og de rettigheder, som denne giver borgerne. For så vidt angår foreningsfrihed lærer de studerende, at der er noget, der hedder formel -og materiel foreningsfrihed. Den formelle foreningsfrihed synes umiddelbart at give borgerne en ret til at danne foreninger næsten ubegrænset. Det afgørende er imidlertid, om der også eksisterer materiel foreningsfrihed. ”Ethvert lovligt øjemed” Der eksisterer materiel foreningsfrihed for de foreninger, som har et lovligt øjemed. Det er naturligvis svært at afgøre, om en forening har et ulovligt formål, og hvad der i øvrigt forstås ved ”ulovlige” formål. Det antages at være op til lovgivningsmagten at afgøre, hvilke formål der anses for lovlige eller ulovlige. Det skal dog ikke forstås således, at lovgivningsmagtenkan ulovliggøre foreninger ud fra deres formål – dette

34

ville simpelthen stride mod grundlovens § 78. Skal foreninger opløses, skal det ske efter de retningslinjer, som grundloven foreskriver. Det er Rigsadvokatens opfattelse, at det ved en retssag vil være muligt at opløse Loyal to Familia, hvorfor Rigsadvokaten må mene, at grupperingen er oprettet med et ulovligt formål. Grundlovens § 78, stk. 2 Grundlovens § 78, stk. 2, lyder: ”Foreninger, der virker eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom”. Ved den formentlig kommende retssag vil det i høj grad være grundlovens § 78, stk. 2, der er afgørende for udfaldet. Det er velkendt, at flere af Loyal to Familias medlemmer tidligere er dømt for blandt andet besiddelse af våben, vold eller anden personfarlig kriminalitet. Det afgørende er ikke, om det kan bevises, at enkelte medlemmer er tidligere straffet – det afgørende er, at det er foreningens aktiviteter som sådan, der er ulovlige. Tidligere sager Søren Pape Poulsen er ikke den første justitsminister, der forsøger at opløse en gruppe – eller ”bande”, som de oftest bliver kaldt i den brede offentlighed. For godt og vel 20 år siden var den store nordiske rockerkrig på sit højeste, og situationen dengang minder om den, vi ser i dag. Der blev jævnligt skudt mellem Hells Angels og Bandidos, og flere af grupperingernes medlemmer blev ofre i den brutale krig. Den gang meddelte Rigsadvokaten, at det i en eventuel

retssag mod ”rockerklubberne” ville være svært at bevise, at foreningernes formål var ulovlige. Som i enhver anden sag anlagt af anklagemyndigheden vil det være denne, der skal løfte bevisbyrden for, at grupperingen (LTF) er dannet med et ulovligt øjemed. Dette er som sagt en bevisbyrde, som tidligere rigsadvokater ikke har ment, at de kunne løfte overfor lignende grupperinger. Derfor er det også opsigtsvækkende, at Rigsadvokat Ole Hasselgaard mener, at der vil være grundlag for at gå videre med en sag om opløsning af Loyal to Familia. Foreningsfriheden er som sagt grundlovssikret. Derfor skal der også meget til, før en forening kan opløses. Sidste gang, det skete, var i 1924, hvor den selskabelige forening ”Nekkab” blev opløst, fordi den reelt set var en forening for homoseksuelle. Retten mente derfor, at der var risiko for homoseksuel prostitution. Dommen fra 1924 er altså et eksempel på, at man ved vurderingen, af om en forening har et ulovligt formål, skal se på, hvorledes foreningen reelt manifesterer sig. I enhver sag bør man bruge sin sunde fornuft i afvejningen, og hvis retten i denne sag vurderer, at Loyal to Familia reelt set er dannet ud fra ulovlige formål, så kan den opløses. Hvordan opløses en forening? Justitsministeren har bedt Rigsadvokaten forberede en sag om opløsning af Loyal to Familia, hvilket er det første skridt i processen mod en opløsning af en forening. Det er anklagemyndigheden, der anlægger en sag, og denne vil formentlig nedlægge påstand om, at Loyal to Familia skal opløses, fordi


Anna Grønnegaard Anders Grønnegaard foreningen har et ulovligt formål. Formelt set er det derfor strafferetsplejens regler, der finder anvendelse, hvorfor det er anklagemyndighedens opgave at bevise, at selve foreningen Loyal to Familia handler ulovligt. En forening opløses ved dom – det vil sige det er de uafhængige domstole, der skal afgøre, om det ud over enhver rimelig tvivl er bevist, at Loyal to Familia er dannet med et ulovligt øjemed. Fremtiden vil vise, hvordan anklagemyndigheden har tænkt sig at løfte denne bevisbyrde. Agenter eller aflytninger? Rigsadvokaten har ikke ved sin opsigtsvækkende udmelding givet nogen konkret begrundelse for, hvorfor der efter hans mening vil være grundlag for at rejse en sag. Det må dog antages, at Rigsadvokaten er i besiddelse af nogle oplysninger, der efter hans vurdering kan føre til domfældelse i sidste ende. Det giver god mening, at rigsadvokater gennem tiden har udvist en vis forsigtighed med at anlægge sag mod foreninger, da foreningsfriheden er en ret, vi har i medfør af grundloven. Derfor må det også antages, at politiet og anklagemyndigheden i denne sag er i besiddelse af visse oplysninger, som kan være med til at bevise, at Loyal to Familia er dannet med et ulovligt formål. Professor, dr.jur. Jørgen Albæk Jensen udtaler, at politiet og anklagemyndigheden for eksempel kan være i besiddelse af aflytninger, der kan udgøre et bevis i retten for, at Loyal to Familia er dannet med et ulovligt formål. Jørgen Albæk Jensen er heller ikke afvisende overfor, at politiet muligvis kan have benyttet sig af muligheden for agenter, og derigennem have skaffet bevis for, at grupperingen er dannet med et ulovligt formål. Hvis Loyal to Familia er dannet med et ulovligt formål, så giver det god mening, at dette holdes internt i foreningen. Albæk Jensen har dermed en pointe i, at politiet og anklagemyndigheden muligvis er i

besiddelse af materiale, som stammer fra aktiviteter inde i selve foreningen. ”Hvad hjælper en opløsning?” Et spørgsmål, mange nok stiller sig selv i forbindelse med denne sag, er, om det overhovedet har en reel effekt, hvis Loyal to Familia bliver opløst ved dom. En eventuel domfældelse – og dermed opløsning af grupperingen – inkluderer ikke samtidigt et påbud om, at gruppens medlemmer ikke må danne en ny forening, hvorfor den reelt blot kan gendannes eksempelvis under et nyt navn. Jørgen Albæk Jensen udtaler dog, at det kan have en vis tryghedsskabende effekt, at de for eksempel ikke må bære deres rygmærke længere, hvilket efter hans vurdering muligvis kan have en vis betydning. En sejr eller ej? Justitsminister Søren Pape Poulsen vil utvivlsomt se det som en stor sejr, hvis det lykkes at opløse Loyal to Familia ved dom. Spørgsmålet er blot, om også befolkningen vil se det som en sejr? Hermed menes der ikke, om den brede befolkning vil se det som en krænkelse af grundlovens foreningsfrihed, men mere om det reelt set hjælper? Det er ovenfor nævnt, at en opløsning kan have en vis ”nu og her”-effekt, men spørgsmålet er, om det også er en sejr for den brede befolkning på længere sigt? Hvis Loyal to Familia – efter en dom til opløsning – blot danner en ny forening, ville det sandsynligvis i manges øjne vidne om, at den beskyttelse, der trods alt ligger i grundlovens § 78, stk. 2, ikke har den store effekt, og hvad er så meningen med at opløse grupperingen i første omgang? Det er klart et spørgsmål, der lægger op til en større diskussion! Er en opløsning i strid med grundloven? Jørgen Albæk Jensen udtaler i forbindelse med dette spørgsmål, at ”vi kan, og vi skal måske også lukke den slags foreninger. Der er lidt strid om dét,

der står i grundlovens § 78, stk. 2, – der står ’bliver at opløse ved dom’, hvilket tidligere er blevet opfattet som om, at man skulle prøve at få dem lukket. Det er der lidt delte meninger om. Men der er ingen tvivl om, at man kan få dem forbudt, hvis man kan løfte bevisbyrden”. Med denne udtalelse må det konkluderes, at det ikke er i strid med grundloven at opløse grupperinger som Loyal to Familia, hvis betingelserne i grundloven er opfyldt. For så vidt angår spørgsmålet, om man har en pligt til at opløse sådanne foreninger, så kan man på den ene side sige, at Justitsministeren har til opgave at opretholde lov og orden, ret og retfærdighed, hvorfor der også må være en vis pligt for ham til at søge sådanne foreninger opløst. Omvendt kan man sige, at formuleringen ’bliver at opløse ved dom’ blot præciserer, hvordan man kan opløse foreninger og dermed ikke afgør, om der gælder en pligt til at søge dem opløst. Opsummering Det første spørgsmål, der stilles indledningsvis i denne artikel, må besvares bekræftende – Justitsminister Søren Pape Poulsen kan tage initiativ til at få opløst Loyal to Familia, men det er naturligvis af afgørende betydning, at dette sker i overensstemmelse med grundloven. Det andet spørgsmål er, om der også gælder foreningsfrihed for en gruppering som Loyal to Familia. Dette spørgsmål må ligeledes besvares bekræftende – Loyal to Familia har som alle andre også som udgangspunkt foreningsfrihed. Dog vil der være mulighed for at opløse foreningen, hvis grundlovens regler tillader det. Det hele afhænger altså af, hvordan grundloven skal fortolkes. Dette afgøres af domstolene, og derfor vil domstolene også få det sidste ord i denne sag!

35


ARBEJDSLIV

Er work/life balance i advokatbranchen udelukket?

Ny undersøgelse viser, at erfarne jurister hellere vil arbejde hos Novo Nordisk, Lego eller i offentlige juriststillinger frem for at arbejde hos de private advokathuse. Lange og ufleksible arbejdstider, samt ønsket om større fokus på det gode arbejdsliv kan være forklaringen, mener ekspert. Blandt de studerende tegner der sig dog et andet billede, da de private advokathuse nyder stor popularitet hos denne gruppe. Tendensen på arbejdsmarkedet og blandt de erfarne i branchen I forbindelse med barselsorlov sagde den 30-årige advokat Louise Bertelsen for nylig farvel til stillingen som advokat hos Bech-Bruun, hvor hun havde arbejdet i lidt over fem år. På den anden side venter en stilling hos medicinalvirksomheden Lundbeck, hvor hun regner med, at arbejdsdagene vil blive mere forudsigelige samt gøre hverdagens

36

planlægning lettere. Louise Bertelsen er langt fra den eneste, der foretrækker en stilling som advokat et andet sted end hos de private advokathuse. En ny undersøgelse fra Universum viser, at flertallet af de erfarne jurister hellere vil arbejde i virksomheder som Lego, Novo Nordisk og Mærsk frem for private advokat¬huse som BechBruun eller Kromann Reumert. En af

de helt centrale årsager hertil er, ifølge formanden for Djøf Advokat, Mathias Krarup, lange og ufleksible arbejdstider, som får de erfarne advokater til at søge væk fra de private advokathuse. “De seneste år er der kommet større fokus på det gode arbejdsliv, og flere og flere advokater fravælger advokatbranchen til fordel for advokatstillinger i andre virksomheder, hvor fleksibiliteten er


Kristian Krath større, og arbejdstiderne er bedre,” siger han. Et arbejde hos de private advokathuse går dårligt hånd i hånd med ønsket om fleksible arbejdstider, og det harmonerer meget dårligt med de præferencer, vi både ser generelt og blandt jurister om, at man vil have større fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Universums direktør, Jesper Dansholm, påpeger, at advokatvirksomhedernes image er, at balancen mellem arbejdsliv og privatliv er dårlig. Der skal arbejdes mange timer, og man skal altid stå til rådighed, fordi det er klienterne der bestemmer, hvornår man skal arbejde.

Stress er bare et andet ord for at have travlt Djøf og Danske Advokater har i 2016 udarbejdet en analyse om stressniveauet i advokatbranchen. Her svarer 81 % af de adspurgte, at stress blot er et andet ord for at have travlt. Endvidere viser rapporten, at 74 % af de adspurgte mener, at stress altid har været i branchen, men at der nu blot er et større fokus på “problemet”. Stress er således ikke et ukendt fænomen i branchen. Stress er et tilbagevendende problem, og analysen konkluderer også, at det kan behandles bedre end det bliver i dag. Derfor giver analysen også enkelte råd til, hvordan det henholdsvis kan forebygges og bekæmpes. Analysen efterlader nogle større spørgsmål til læseren. Det tyder på, at der i advokatbranchen eksisterer arbejdsmetoder, -vaner og -relationer, som ikke synes at harmonere med stressbegrebet. De stressede medarbejdere virker til ofte selv at stå med ansvaret for at skulle præstere, og kutymen er ikke, at man efterspørger hjælp i alle de arbejdssager, hvor man har behov for det. Dette efterlader

medarbejderen med et stort arbejdspres, som med tiden kan hobe sig op og påvirke den enkelte. I de fleste tilfælde ender det med, at medarbejderen ”får stress”. Analysen konkluderer således også, at flere end halvdelen i branchen har oplevet at være stressede inden for de seneste fem år. Den af Djøf og Danske Advokater foretagne undersøgelse viser, at den oplevede stress i advokatbranchen har konsekvenser for både arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Det har altså forholdsvist store konsekvenser, når den enkelte og arbejdspladsen ikke er opmærksomme på stress generelt. Svarene i undersøgelsen viser i hvert fald, at kvaliteten og effektiviteten på arbejdet falder i de stressede perioder. Herudover er der også tilfælde, hvor medarbejderen sygemeldes og således slet ikke kan foretage det arbejde som forventes af vedkommende. Det bør derfor, efter skribenternes mening, være et vigtigt aspekt hos de respektive advokatvirksomheder at mindske stress i videst mulig omfang, da det både for arbejdspladsen, kollegerne og klienterne kan have nogle ganske uheldige konsekvenser.

Rasmus Blak

Målrettet branding er en af de helt klare årsager hertil, hvilket blandt andet opleves under studiestarten, hvor advokatkontorerne i den grad forsøger at række ud til de studerende med flyers, lakridspastiller og overstregningstuscher. HR-chef hos Kromann Reumert, Birgitte Brix Bendtsen, bekræfter, at advokathuset har fokuseret mest på at gøre sig attraktiv over for de studerende. De studerende er også den gruppe, som Kromann Reumert primært ansætter fra. Omvendt må hun indrømme, at virksomheden ikke har gjort nok for at kommunikere, at de også er en attraktiv virksomhed for de advokater, der allerede har erfaring, hvilket de vil kigge nærmere på i fremtiden. Undersøgelserne fra Universum samt Djøf Advokat og Danske advokater peger på, at de private advokathuse må hanke op i sig selv, hvis de skal følge med tidens tendenser. Ønsket om større fleksibilitet og mindre arbejdstider er uden tvivl en afgørende faktor, som kommer til at præge fremtidens arbejdsmarked.

Tendensen blandt de jurastuderende Mens de erfarne jurister fravælger de private advokathuse, er denne gruppe de studerendes helt klare førstevalg. Et advokatkontor som Kromann Reumert er for eksempel nr. 12 på listen over de erfarne advokaters foretrukne arbejdsplads, hvorimod samme virksomhed placerer sig på førstepladsen hos de studerende.

37


VOXPOP

Vox-pop Hvad er den værste julegave, du har fået?

38

Sasha, Økonomi Den værste julegave, jeg har fået, er klart

Martin, Medicin Jeg har ikke fået mange julegaver, som

Kræn, Nanoscience En badekåbe! Jeg fik den af min faster,

et gavekort til Matas. Jeg synes, det er upersonligt og kedeligt i den forstand, at det skal bruges på “praktiske” ting.

jeg ikke har været glad for. Men engang fik jeg en forsinket gave fra Malaysia, som jeg fandt ud af var fra min eks. Da jeg åbnede den, overrasket som jeg var, fandt jeg et futuristisk-udseende modelfly.

og den eneste grund til at hun gav mig den, var fordi hun havde en ekstra badekåbe. Det var 10-årige Kræn ikke tilfreds med!


JURRÅDET præsenterer 25.01.2018

Vinterdimission Vi glæder os til, traditionen tro, at byde afsluttende kandidater og familie velkommen til årets vinterdimission - en formel afslutning på jurastudiet. Her vil den enkelte modtage det danske juristløfte. Billetsalget åbner d. 4. december. Se nærmere om arrangementet og billetsalget på vores facebookside.

29


Har du endnu ikke fundet de nye læsesale? Kom forbi vores kontor i bygning 1328 og hent vores kort over, hvor alle læsesalene gemmer sig rundt omkring på universitet.

Har du fået kortet, men er du i tvivl om, hvordan de skal bruges? Vi har lagt en video op på vores facebook-side, der guider dig igennem kortet, så du kan finde de bedste læsepladser!

Virkede det lidt for uoverskueligt med både studiestart og foreningslivet? Eller har du bare lyst til at lære nogle flere at kende?

Alternative Jurister holder introduktionsmøde for nye medlemmer i starten af næste semester. Der vil være rig mulighed for at lære nogle AJ’er at kende og høre mere om, hvad vi går og laver. Er det noget for dig? Så hold øje med vores facebookside for, hvornår du kan komme til introduktionsmøde ved AJ. Vi glæder os til at se dig!

31


Foreningen for Borgerlige Jurister - Din borgerlige studenterforening på jura!

Tak for et godt valg! Efter en hektisk valguge er AU-valget nu veloverstået. I år delte vi matadormix, guldkarameller og kuglepenne ud til de studerende. Som sædvanligt afholdte vi en konkurrence på Facebook, hvor man havde mulighed for at vinde en præmie til den perfekte dateaften. Tillykke til den heldige vinder! Her er nogle glimt fra valget, der gik. /Borgerlige Jurister |

@BorgerligeJurister | www.BorgerligeJurister.dk |FBJ@BorgerligeJurister.dk


Foreningen for Borgerlige Jurister - Din borgerlige studenterforening på jura!

Efterårssemestret

Efterårssemestret har budt på forskellige eksterne arrangementer. Vi ser her tilbage på disse.

I

Introarrangement

Virksomhedsbesøg

Hvad sker der i FBJ til foråret? I FBJ er vi i fuld gang med planlægningen af vores årlige Københavnertur, som løber af stablen den 1.-2. marts 2018. Der er allerede nu en masse spændende besøg på programmet, så sæt kryds i kalenderen. Vi glæder os! Vi har derudover flere arrangementer på tegnebrættet – både interne og eksterne til foråret. Følg med på Facebook, hvad der sker!

I FBJ vil vi gerne ønske alle en rigtig god jul og held og lykke med eksaminerne! /Borgerlige Jurister |

@BorgerligeJurister | www.BorgerligeJurister.dk |FBJ@BorgerligeJurister.dk

33


Følger du med hos DAHL Advokatfirma? Er du nysgerrig på hvem DAHL Advokatfirma er og vil vide mere, så følg os på LinkedIn og Facebook, samt vores hjemmeside, så får du besked om kommende events, kurser, nye artikler og andre begivenheder hos DAHL Advokatfirma. Du vil også være den første til at få information om ledige stillinger for nye fuldmægtige og jurastuderende.

Lige til sagen

Se mere på dahllaw.dk

Moalem Weitemeyer Bendtsen Advokatpartnerselskab

Når praktisk anvendelse møder juridisk forfængelighed mwblaw.dk facebook.com/MoalemWeitemeyerBendtsen


BOGANMELDELSE

Boganmeldelse. Kapital uden grænser

Vi kender alle sammen til historierne om Panama- og Paradisepapirerne, selvom vi kun via nyhederne hører én side af historien – nemlig om skattely og kreditorunddragelse og de riges grådighed for større rigdom. Bogen ”Kapital uden Grænser” giver os dog en anden side af historien og giver et større indblik i verdens rigeste og deres formueforvaltere. Brooke Harrington har i forbindelse med arbejdet på bogen ”Kapital uden Grænser” indgået i et uddannelsesforløb for formueforvaltere for at skabe forbindelse til de personer, der arbejder som formueforvaltere og har kontakt til verdens rigeste. Hun bruger netværket til at få autentiske fortællinger fra formueforvalternes hverdag, så hun kan formidle verdens rigestes virkelighed.

læst bogens danske udgivelse, og det er desværre sådan, at der ved oversættelser fra et sprog til et andet, sker tab af meningen med sætningerne. Det ses også flere steder i bogen, hvor den oprindelige – engelske – formulering er bibeholdt, fordi der eksempelvis ikke findes et tilsvarende ordsprog på dansk. Forlaget og oversætterne skal derfor have stor ros for at anerkende, at ikke alting ved sprog kan oversættes!

Bogens opsætning Den første tredjedel af bogen ”Kapital uden Grænser” omhandler al den grundlæggende teori ved formueforvaltning. Den første tredjedel kan derfor være en anelse tung at komme igennem, men er en klar forudsætning for, at man kan forstå de restende sider i bogen. Harrington

formår

at

inddrage

de

Når skyggesiden får taletid Ligesom vi kun kan se den ene side af månen, når vi står på jorden, får vi også kun indblik i den ene side af verdens rigestes økonomi og

Dette går dog en smule tabt, når man læser videre i bogen og opdager, hvor mange korrekturmæssige fejl der findes i bogen. Bogen har desværre mange

mange forskellige formueforvaltere på en god og fornuftig måde, hvor det hverken bliver rodet eller forvirrende at holde styr på de mange forskellige personer og arbejdsopgaver.

skattely, når forhold som Panama- og Paradisepapers afsløres – siden hvor de indblandede parter fremsættes som snedige, pengegriske skattesvindlere, som udnytter lovgivningens smuthuller. Harrington giver de indblandede parter

formuleringsfejl, hvor oversætteren har påbegyndt én sætning og halvvejs igennem har ombestemt sig. Der findes derfor malplacerede ord indimellem sætningerne, der skulle være blevet slettet, men som er blevet bevaret. Det

Bogen forklarer på en god og velstruktureret måde de forskellige metoder, som formueforvalterne benytter sig af, når de hjælper deres klienter i skattely. Det skal bemærkes, at bogen ikke er en vejledning til skattely! Bogen

taletid i bogen, så også skyggesiden af disse forhold bliver belyst.

må antages ikke at være Harringtons fejl, men derimod udelukkende fejl, som

belyser derimod problemstillingen ved de smuthuller, som findes i skattelovgivning

Formueforvalterne får lov til at forklare

er dukket op mellem oversættelsen og

rundt om i verden. Samtidig beskriver

baggrunden for de løsninger, som de giver deres klienter samt mulighed for at forklare, hvorfor nogle klienter anser det

korrekturlæsningen. Ydermere er der flere steder i bogen, hvor orddelingen er forkert, hvilket alt sammen forstyrrer

bogen, at løsningen på problemet ikke er strammere skattelovgivning, men derimod eksponering af de

for nødvendigt at placere deres penge i offshorebanker. Det bliver eksempelvis forklaret i bogen, at motivationen for

store dele af læsningen. Alt i alt har bogen et rigtig fint sprog

skuffeselskaber og lignende, som vi har set ske med Panama- og Paradisepapirerne. Som en samlet vurdering har Paragraf

at benytte sig af offshorebanker og

og Harrington forstår at formidle et

besluttet at give bogen 4 ud af 5 stjerner,

skuffeselskaber er meget forskellig alt afhængig af, hvor i verden man bor.

kompliceret stof på en letlæselig måde. Det er dog umådeligt ærgerligt, når bogen flyder i fejl, som en grundig

hvor det udelukkende er de sproglige mangler og fejl, der er årsag til, at bogen ikke får topkarakter. Bogen er

Sprogets nuance ved oversættelse ”Kapital uden Grænser” er oprindeligt skrevet på engelsk. Paragraf har dog

korrekturlæsning kunne være kommet til livs.

klart anbefalelsesværdig og en oplagt julegave til alle med interesse i skatteog formueret!

Freja Karmark Bro

45 35


HISTORIE

Fra jól til jul Muna Lid, om hendes holdning til tørklæder og karrieremuligheder

Når vi den 24. december sætter os til bordet for at fejre juleaften, gør vi det alle med tanken om, at det er en fejring af Jesu fødsel, og at vi følger en tradition, som har eksisteret de sidste mange hundrede år. Men hvordan fejrede vores bedsteforældre juleaften? Og hvad med dem der levede længe før dem? Selvom julen er en gammel tradition, hvor vi fejrer Jesu fødsel, har danerne længe før kristendommens indtog i Danmark fejret jul. Julen nævnes i det norske Haraldskvedet fra 900-tallet, hvor det omtales ”jól drekka” – oversat til dansk ”at drikke jul”. Når vikingerne drak julen ind i sin tid, gjorde de det til ære for de nordiske guder med ønsket om et godt og frodigt kommende år. Vikingernes ”jól” var en midvinterfest, der faldt på midvinternatten omkring midten af januar. Dette var en slags nytårsfest for vikingerne, hvor de fejrede, at dagene blev lysere. Måden, hvorpå vikingerne drak julen ind med æde- og drikkegilder, minder meget om nutidens julefrokoster, J-dag med dødsdruk og fest til langt ud på natten.

46

Med Jesus til bords De første kristne missionærer kom til Danmark og ønskede, at vikingerne i stedet skulle til at fejre Kristmessen (i England indført som Christmas) den 24. december; fejringen af Jesu fødsel. Da Jesus også kaldtes ”Verdens Lys” var det nærliggende, at Kristmessen skulle erstatte midvinterfesten, som ligeledes var en fejring af, at tiden gik mod lysere dage. Dette var dog noget af en udfordring, da missionærerne ønskede Kristmessen fejret uden ædeog drikkegilderne, som ellers var typiske for vikingernes jól. Missionærerne fik dog indført, at vikingerne i stedet for at skåle for deres ase-guder skulle skåle for Jesus, Gud og

Jomfru Maria. Dette skete omkring samme tid, som da Harald Blåtand kristnede danerne ved Jellinge Stenen i året 926. Noget, som missionærerne dog ikke fik held med, var, at få vikingerne til at kalde festlighederne for Kristmessen. Festlighederne vedblev kaldt jul. Navnet ”jul” er altså i dag resterne fra vores forfædres stædighed. Juletræet inviteres indendørs Endnu en tradition, som vi holder fast i, er juletræet, som vi ligger vores julegaver under og danser omkring til aften den 24. december. Men hvor åbenlys denne tradition end syntes, ligeså mærkværdigt er det, at man engang besluttede sig for, at det skulle være en del af juletraditionen at fælde et træ og stille det i stuen.


Freja Karmark Bro De første historier, om at juletræet blev placeret i hjemmet, findes tilbage i 1500-tallet i det sydlige Tyskland. Her udsendte man blandt andet vagter ved Kinzheimer byskov for at stoppe borgerne fra at fælde træer. Det var dog først i 1800-tallet, at juletræet nåede over grænsen til Danmark. Det skete med de dansk-tyske familier i Holstenborg, hvorefter juletræet gjorde sit indtog op igennem Danmark. I starten blev juletræet i stuen dog anset for et tosset påfund. Juletræet blev første gang introduceret i 1811 i København hos familien Lehmann på Ny Kongensgade, hvor naboerne var så nysgerrige, at de satte stiger for familien Lehmanns vinduer, for at de kunne kigge ind i stuen på juletræet. Sidenhen blev juletræet dog mere og mere almindeligt. Omkring 1. verdenskrig var juletræet allerede blevet inviteret ind i de fleste julestuer og dermed blevet en del af den danske juletradition. Det var altså på det tidspunkt helt almindeligt at synge og danse om juletræet, inden julegaverne blev åbnet. Juletræet er dog mere end bare et tosset påfund fra Tyskland. Det tillægges også en symbolsk værdi, som de fleste af os nok slet ikke er klar over. Juletræet er nemlig et symbol på Livets Træ i Edens Have, mens gaverne under træet anses som frugterne fra Livets Træ og dermed det evige liv. Når vi tager juletræet ind i vores stuer, fejrer vi derfor, at Livets Træ – som er et andet navn for Jesus Kristus – blev født julenat. Tilmed fejrer vi, at vi med Jesus blev givet det evige liv. Juletræet blev traditionelt pyntet med kræmmerhuse, kagemænd og kagekoner, og med enten en stork, engel eller nisse i toppen af juletræet. I starten blev julegaverne til børnene også bundet på juletræet som pynt, hvilket vi også synger om i julesangen

”Højt Fra Træets Grønne Top”. Julepynten på træet har dog sidenhen ændret sig. Betlehemsstjernen er nu, hvad vi finder i toppen af vores juletræ. De flettede stjerner, papirsudklip og glaskugler fylder også langt mere på juletræet, mens julegaverne i dag er pakket ind i flotte pakker og lagt under juletræet.

Store dele af gasrationerne skulle tillige bruges i julen, da langt størstedelen af maden blev lavet ved hjælp af gas enten i ovnen eller på komfuret. Husmødrene fandt derfor hurtigt alternative og gasbesparende metoder. For eksempel blev anden eller gåsen sendt til bageren for at blive stegt, og flæskestegen blev lavet i gryde fremfor i ovnen.

En ting, der dog altid har haft sin plads på juletræet og i hele huset i juletiden, er dog lyset! Dette skyldes, at vi siden hedensk tid har fejret de lysere tider og Jesus som verdens Lys. Derfor pyntes juletræet og huset med ekstra mange stearinlys.

Man kunne dog ikke altid være sikker på, at det var en and, gås eller en flæskesteg, der stod på spisebordet, når det blev den 24. december. Hvis man var heldig at få fat i en flæskesteg, var den som regel meget mager og uden svær. Ellers måtte man tage til takke med en kaninsteg eller en forloren julegås, som blev lavet ved hakkekød sammenblandet med svineflæsk.

Julen under 2. verdenskrig Julen har altid, siden vikingetiden, været en fest, hvor der hverken har manglet spise eller drikke. Men hvordan har familierne så fejret julen i 40’erne, da 2. verdenskrig og rationeringsmærkerne pludselig fik del i danskernes hverdag? Med al den julebag og julemad, der skulle til for at holde den samme jul som altid, var familierne nødt til at spare sammen på rationeringsmærkerne i løbet af året. Dette gjaldt særligt med hensyn til smørog sukkermærkerne, som skulle bruges til alle julekagerne, der skulle bages.

Nogle familier var nødt til at tænke længere ud af boksen og servere sildefrikadeller eller knoldsellerikotelletter. Dette var en vegetarisk servering, der bestod at knoldselleri, sammenrørt med æg og spinat. Opgaven med køb af julegaver var også noget af en udfordring i de danske hjem. Krigen satte en generel begrænsning for butikkernes udbud, hvorfor priserne ligeledes blev skyhøje for mange tidligere gængse varer. Det blev derfor meget normalt, at man selv lavede gaver til sine kære. Ellers gav man julegaver, så for eksempel datteren selv kunne lave nyt dukketøj til sit legetøj ud af gamle tøjrester.

I mange familier måtte brunede kartofler derfor lade livet i krigstiden. De hvide kartofler, rødkålen og den brune sovs manglede der dog intet af på julebordet!

47


GAVER

Juristens ønskeliste Den travle juletid har indfundet sig, og det er blevet tid til at finde på årets julegaveønsker. Som det er alle jurastuderende bekendt, fylder læsningen rigtig meget i december måned, og derfor er tiden til at lave en ønskeliste ikke just den højest prioriterede. Paragraf har samlet en række julegaveønsker, som den mandlige og kvindelige Herrer: Mont Blanc fyldepen Meisterstück Le Grand Unicef 2017 fyldepen 116071 Mont Blanc International GmbH er kendt for sine eksklusive skriveredskaber og ure. Ethvert statsoverhoved bruger en Mont Blanc fyldepen til at underskrive med, og samtidig kan man holde sig ajour med højden på selve bjerget Mont Blanc, der er indgraveret i alle fyldepenshoveder. Enhver mandlig jurastuderende med respekt for sig selv, skal bruge en god fyldepen til de helt store transaktioner.

Napoleon champagnesabel

Giorgio Armani Wall Street jakkesæt

Det er en kendsgerning, at champagne smager bedst, når flasken har været åbnet med en champagnesabel. Enhver nytårsfest bør derfor bestå af rigelige mængder champagne, fyrværkeri og din nye champagnesabel. Napoleon champagnesablen er håndlavet og fremstillet i forkromet stål og kan passende medbringes til JUS-festerne.

Du kan allerede nu ønske dig næste års Monte Carlo-sæt. Armanis Wall Street jakkesæt er stilrent, elegant og perfekt til den moderigtige jurastuderende. Sættet er fremstillet i italiensk kvalitetsuld og har en flot mørkeblå farve, hvilket er partnernes foretrukne farve hos de store advokathuse. Set hos: Armani.com

Set hos: Wineandbarrels.com Pris: 19.340,00 kr.

Set hos: Goldentime.dk

Pris: 995,00 kr.

Pris: 5.490,00 kr. Hugo Boss Carmons sko Louis Vuitton Porte Documents Business Det er yderst vigtigt at have en god taske til at opbevare MacBook, vigtige dokumenter og skriveredskaber. Denne fantastiske lædertaske fra Louis Vuitton har en god størrelse (40 x 28 x 8 cm), og kan let svinges over skuldrende under transporten fra Universitet til kontoret. Tasken kan i øvrigt lukkes med hængelås, så folk ikke stjæler din Mont Blanc fyldepen. Set hos: Eu.louisvutitton.com

48

Pris: 14.849,14 kr.

Modsat på Statskundskab kan du naturligvis ikke møde op til fest i jakkesæt og Converse sko. Carmons skoen fra Hugo Boss er fremstillet i læder og er perfekt til de lidt finere lejligheder som eksempelvis nytår, semesterstartsfest eller Monte Carlo, og vil tilmed uden tvivl være en ren kvindemagnet. Set hos: Magasin.dk Pris: 2.299,00 kr.


Kristian Krath

Louise Junge

Damer:

Goldencycle 2pro

Set hos: shop.ftc-cashmere.com

Celiné medium wallet, Scarlet

Som studerende ved Aarhus Universitet ved vi alle, at den letteste måde at komme rundt på er på en cykel. Det er heldigvis ikke ensbetydende med, at man ikke kan rejse med stil. På denne tyskproducerede Goldencycle 2pro, som har vundet adskillelige designpriser, kommer du altid hurtigt frem til Samfundsfaglig Kantine og i væsentlig bedre stil end nogen anden. Cyklen er unisex, hvilket passer godt til de stærke og uafhængige kvindelige studerende, vi har på jura.

Pris: 249 euro (trøje) 299 euro (bukser)

Som fremtidig jurist er det essentielt at have en smuk, men stadig praktisk pung til samtlige kreditkort, pengesedler og visitkort. Pungen har otte lommer til kort og den perfekte størrelse (14 x 10 cm). Celiné er kendt for sine farvesammensætninger, hvorfor jeg foreslår, at man som kvindelig selvsikker jurastuderende vover sig ud i denne smukke røde pung i kavleskind. Set hos: Celine.com

Set hos: goldencycle.de Pris: 500 euro Pris: 629 euro (fri fragt!) Bayswater fra Mulberry, Black Deep Embossed Croc Print Mulberrys mest ikoniske lædertaske til dato bør være enhver kvindelig jurastuderendes eje. Taskens simple struktur og tidsløse design gør, at du kan bruge denne taske som jurastuderende, fuldmægtig, advokat og partner. Med målene 25 x 37-46 x 17 er tasken overraskende rummelig og har plads til en MacBook samt to til tre bøger. Hvis du vil skille dig lidt ud fra mængden, anbefaler jeg tasken i Deep Embossed Croc Print. Set hos: Mulberry i Vestergade Pris: 11.650 kr.

Et sæt fra FTC Cashmere Til de lange læsedage, hvor man kun forlader lejligheden for at hente take-away, er det vigtigt at klæde sig behageligt uden at ligne en statskundskabsstuderende. Dette yderst bløde sæt i 100 % cashmere bør derfor være enhver jurastuderendes foretrukne søndagssæt. Desuden kan du have det endnu bedre med dig selv iført dette sæt fra FTC, som er et helt specielt fairtrade produkt. Grundlæggerne af FTC bygger skoler til børn i Mongoliet og har fokus på ansvar i forhold til deres ansatte på fabrikkerne i Mongoliet samt etisk korrekthed i forhold til dyrenes velfærd i Mongoliet.

Ønskelisterne er beskyttet af

ophavsretslovens

§ 1 som litterære værker. Paragraf giver dog samtykke til brug af listerne som inspiration til

julegaveønsker

i

overensstemmelse

med

ophavsretslovens § 53.

49


KLUMME

Julehygge eller eksamensstress? Det er den tid på året igen. Eksamenstid. December. Julen nærmer sig med hastige skridt, men som altid falder den ubelejligt midt i en eksamensperiode. Rundt omkring på læsesalene ser man panikken brede sig i takt med, at juleaften kommer tættere på. Flere sidder dybt begravet i de mange formueretsbøger med tomme blikke, og man kan mærke håbløsheden på lang afstand. Men hvad er det dog, I stresser over,

et stud.jur. job hos det store advokatfirma

erfaring ved, at det er svært at nå det hele,

kære medstuderende? Julen er en dejlig tid, hvor familiehyggen er i højsædet, og der er jo masser af tid til at nå det hele. Julegaveindkøbene klares i november og småkagebagningen ligeså. En pause fra eksamenslæsningen bruges på at lave konfekt og se et afsnit af yndlingsjulekalenderen. Der skal naturligvis også pyntes op til jul i hjemmet, men dette kan man gå og hygge sig med om aftenen efter kl. 21, hvor hovedet alligevel er for træt til at læse mere. Herudover bliver det jo mørkt allerede omkring kl. 15, så ingen undskyldning for ikke at tænde kalenderlyset allerede her. Alt er således klar til at komme i den helt rette julestemning allerede i starten af december.

i midtbyen eller som kasseekspedient i Netto, så vil det være den bedste måde at få råd til de mange, dyre gaver, som din familie helt sikkert forventer. Med al den tid, der bliver brugt på at stresse over jul og brokke sig over, at man ikke har penge nok, så burde der også være tid til at have et job ved siden af. Vi ved jo også alle sammen, at man ikke behøver mere end 5 timers søvn hver nat, så der er rigeligt tid til at have et job ved siden af studiet.

hvorfor gør I så ikke noget ved det?

Når juledagene nærmer sig, er det tid til at tage hjem til familien. Her gælder det om at bruge så meget tid på at se

Første juledag er der den klassiske julefrokost hos mormor efterfulgt af den årlige bytur med de gamle hoveder hjemmefra, fordi alle er hjemme på juleferie. Nytårsaften er med fuld fart over feltet, og inden du har set dig om, er det den 2. januar. De næste eksaminer lurer lige rundt om hjørnet, men meget af eksamenslæsningen er allerede sket i løbet af december.

julefilm og spise pebernødder som muligt. Juleaften foregår i laveste gear med julegudstjeneste og Disneys Juleshow, før de brunede kartofler skal laves og andestegen spises. Ingen grund til at bekymre sig om ekstinktionsbetingelser og andre juridiske begreber. Vi har ikke travlt: vi skal ikke nå noget. Ingen

Jeg forstår ikke, at I hvert år bliver overraskede over, at der er mange ting, der skal nås. MC Einar udtrykte det meget præcist i sit julehit ”Jul Det’ Cool” fra 1988. ”Der er intet lavet om siden sidste år. Det’ de samme ting, vi spiser, det’ de samme ting, vi laver. De samme ting i TV, de samme

utålmodige børn, der ikke kan vente på, at desserten er spist, så der kan åbnes gaver.

50 40

Og netop gaverne danner grundlag for en del stress i julen – for hvordan i alverden skal man nogensinde kunne købe gaver til alle ens familiemedlemmer, når man er på SU? Det er såmænd simpelt nok: få dig

julegaver. Samme pengeproblemer, det’ dyrt og hårdt”. Det er præcis de samme ting, vi gør år efter år i julen. Hvert år hører jeg mine medstuderende brokke sig over, at der ikke er timer nok i døgnet til at nå det hele. Man forsøger at kombinere eksamenslæsningen med tid til julefrokoster, juleklip og hvad der

et job, ligesom alle vi andre. Om det så er

ellers hører til julen. Men når I nu af bitter

Det handler alt sammen om prioriteter. Hvad vægter højest? Eksamenslæsningen eller familiehyggen? Hos mig er de lige vigtige, og derfor begynder forberedelserne tidligt. De første julegaver blev købt i oktober, og en del af gaveræset er derfor længe ovre. I slutningen af november var en del af eksamenslæsningen tillige overstået, og det efterlader en del mere tid til at værne om julehyggen i slutningen af december. Hvis man ikke har været lige så forudseende, så kan man nok allerede mærke julestressen indfinde sig. Er dette tilfældet, så bare tænk på, at det er din egen skyld, og det er kun dig selv, du kan bebrejde. Hvis du stadig ikke føler, at der er tid nok til det hele, må du jo ty til alternativer. Min dansklærer i gymnasiet sagde altid, at man skrev de bedste litterære artikler, når man havde drukket et glas vin eller to, så hvorfor ikke udnytte et par timer efter julefrokosten med holdet til at løse gamle eksamensopgaver og lade snapsen hjælpe med forståelsen, når man alligevel ikke kan falde i søvn? Så få styr på jeres prioriteter; brug tiden på det, der betyder noget, og begynd i god tid, så al stressen ikke hober sig op i december måned. Der er ingen grund til at stresse over jul, gaver eller eksamen. Det kræver bare lidt planlægning.

Jette Sørensen


Paragraf fra gemmerne - artikel fra 2000

51


Er fremtidens advokat en robot?

Teknologi og kunstig intelligens kommer uden tvivl til at spille en stor rolle for fremtidens jurister. Ny teknologi giver advokater og deres kunder helt nye muligheder. Robotter – eller computere – kan overtage dele af det juridiske arbejde, så tiden kan bruges fuldt ud på at håndtere den mest komplekse del af juraen. Det er ikke en fjern fremtidsvision. Udviklingen er i fuld gang netop nu, hvor kunstig intelligens (AI) vinder hastigt frem og mange nye teknologiske løsninger ser dagens lys på verdensplan. Hos Kammeradvokaten er det vores mål at understøtte og forbedre juridiske processer ved hjælp af digitalisering.

Vi udvikler derfor løbende nye digitale værktøjer til vores kunder i det offentlige og det private erhvervsliv, så de kan komme hurtigere, billigere og nemmere i mål med deres juridiske udfordringer og behov. Vi arbejder i det hele taget målrettet med digital innovation og forretningsudvikling – og vi ved, at det er de unge talenter, der skal præge udviklingen. Er du nysgerrig på vores arbejde med at udvikle digitale løsninger – og om det er noget for dig – så følg med på www.kammeradvokaten.dk/legaltech Du kan også læse om at arbejde hos os på www.kammeradvokaten.dk/karriere

Paragraf December 2017  
Paragraf December 2017  
Advertisement