Paragraf December 2020 by Paragraf

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet 50. årgang · December · 2020

Fokus: Højesteretsdommer Jens Peter Christensen Side 6-10

Side 14 Guide til frostsikre altanplanter Side 30 Gør din jul mere bæredygtig Side 38 Paragraf tester julesmåkager

Fokus på dig og din karriere

”

Det er fedt, at Bech-Bruun har et udviklingsforløb for stud.jur.er, som er så konkret og personligt. Det har givet mig større indsigt i, hvem jeg er, og hvordan jeg kan udnytte mit potentiale bedst muligt. Det kan jeg helt sikkert bruge både privat og som fuldmægtig. Signe Lundorf Signe er advokatfuldmægtig og tidligere stud.jur. i Bech-Bruun

I Bech-Bruun har du mulighed for at skabe en betydningsfuld karriere med store ambitioner, spændende opgaver og et stærkt fællesskab. Hos Bech-Bruun tror vi på, at samarbejde, inddragelse, fælles indsats og innovation skaber de bedste løsninger for fremtiden. Derfor understøtter vi din personlige og faglige udvikling, så du får mulighed for at udfolde dit talent. Start din karriere på www.bechbruun.com/karriere www.bechbruun.com

LEDER

Leder December December er en måned fyldt med traditioner. De er så indlejrede i os, at de ikke behøver at nævnes, og de er små lyspunkter, i det der ellers er en hård årstid på de danske breddegrader. Men decemberen bliver i år en anden, end vi er vant til. Hvorfor er ligeledes så indlysende, at den ikke behøver nævnes. Den lader kalenderen stå åben, lader det frie initiativ mangle, og floor stå ustraffet hen. Har man et stærkt netværk, gode venner og familie, der ikke er udsatte, kan man klare sig med dem. Men har man ikke, og er mulighederne for at komme ud tæt på forsvundet, så kan man måske ikke umiddelbart klare sig så nemt. Ensomhed skærer sjælen. Den er slem nok i sig selv, men den forværres af at se andre være glade, måske sammen med de 10 man opfordres til at holde sig til. Det skammer man sig over, for selvfølgelig under man andre glæden, det er bare svært at være den eneste, hvilket betyder mere ensomhed. Det kan blive en ond spiral. Rækker man ud, og siger det er svært, får man måske et ”prøv at dyrke mere motion” eller ”vi må vise samfundssind”. Men ensomhed er ikke som dårlig kondi eller mangel på situationsfornemmelse. Ensomheden tager flere ansigter. Den kan ikke altid løbes væk, og det er aldrig nemt for unge mennesker at erkende, at man mangler en ven, eller erkende overfor sine venner, at man er ensom på trods af dem. Ensomheden rammer også dem, der fylder deres liv med mennesker. Den rammer dem med en stor og kærlig

Husk at deltage i vores julekryds for, at tage del i konkurrencen om Paragrafs “Eksamens-hjælpepakke”

familie. Den kan ramme dem med en sød kæreste, hvilket gør den endnu sværere at snakke om. December bliver forhåbentligt en måned fyldt med familie og venner, over zoom eller i små grupper for rigtig mange. Men til dem, der kigger ned over en skrænt de langsomt glider ned i: Der er intet at skamme sig over, og det er noget de fleste oplever en gang eller to igennem livet. Der er ikke noget, der hjælper nu og her og at påstå at psykisk mistrivsel kan afhjælpes med en løbetur eller en ny hobby er at negligere problemet. Der er dog noget, der med garanti ikke hjælper; selvpineri. For dem, der ikke kæmper med ensomhed, som har et godt netværk, mange venner og en god familie, kan udfordringerne være anderledes. Angst for at miste skærer i sjælen. Den slører grænsen mellem berettiget bekymring og paranoia, og den får os til at udskamme andre mennesker, der ikke deler det samme syn på samfundssind, som os selv. Det er i sagens kerne en reaktion, der grunder i kærligheden til dem, vi frygter for at miste.

at undslippe, føler sig begrænset af den anden side. Dem, der er angste for deres nærmeste, er uforstående overfor den anden sides hensynsløshed. Det er svært at mødes på midten, selv for jurastuderende, der deles om branchens forkærlighed for kompromiser. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi husker, at de andre – dem på den anden side – ikke reagerer ud fra trangen til at bestemme eller udsætte andre for fare. Der er sympatiske og velbegrundede årsager for begge standpunkter, og vi skal huske, når vi taler sammen, hvor de andre kommer fra. Decembers små lyspunkter kulminerer med nytårsfesten. Der bliver skålet i champagne, danset på bordene og måske kysset, når klokken slår 12. Det er ikke en sjov aften at føle sig alene, og det er ikke en sjov aften at føle sig bange. Så om du tager til nytårsfest eller ej, dem der vælger at blive hjemme, gør det på trods af ensomheden, og dem, der tager afsted, gør det på trods af risikoen for smitte, men ingen gør nogen af delene uden omtanke.

At være ensom eller ængstelig er ikke gensidigt eksklusivt, men det er ofte de to sider, der slår mod hinanden, når smittetrykket stiger. Dem, der er ensomme, og gør alt, hvad de kan for

Andreas Libak IversenChefredaktør

Andreas Libak Iversen Chefredakør

Glædelig jul fra Paragraf Kære læser, nu må du virkelig tage det sure med det søde. Julen er over os, og det vil sige småkagebagning og læsning, andestegsspisning og læsning og selvfølgelig, læsning og læsning. Det er ikke nemt at være studerende i en juletid, især ikke hvis forelæsningerne igennem semesteret er foregået under dynen inden den første kop kaffe. Der er nok et eller andet der trænger til at blive gjort. Derfor skal du vide, at hele redaktionen sender dig gode tanker og en hjælpende hånd gennem bladets artikler, til at kunne overskue det hele. Selvom læsningen skal passes, så glem ikke at holde jul. For bøgerne skal ses til, men det skal familien også. De har savnet dig, og der skal altid være tid til en kop gløgg med mor.

Rigtig god jule- og læseferie fra Paragraf

Indhold Side 6 Fokus: Jens Peter Christensen

Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Andreas Libak Iversen, chefredaktør Sophus de Klauman, IT-Redaktør Elisabeth Oxholm Loft, sekretær Caroline Høj Mølgaard, kasserer Kristina Westergaard Rasmussen, webmaster Ditte Wolf, PR-ansvarlig Anders Grønnegaard Andreas Valentin Nielsen Anna Andersen Anton Habeck Cecilia Kornum Cecilie Schneider Cecilie Würtz Krog Christina Gade Christine Klug Clara Sørensen Dilara Karaca Ditte Warming-Pedersen Emilie Toftegaard Funding Emily Dahl Jensen Erwin Steffensen Freja Karmark Bro Helena Brinck Helena Emilie Hansen Ida Christine Jacobsen Joakim Lundgren Tryk Johan Munk Packness Jonas Thorsøe Bak Jonas Tagmose Julie Hoe Kirstensen Julie Stadsbjerg Jespersen Julie Østenkjær Brown Karoline Steengaard Bang Buhl Kassandra Jensen Kirsten Glent Abildgaard Laura Verbovci Louise Lund Mahdi Ebadi Malahat Shahin Mathias Abildgaard Ohlsen Michael Sterndorff-Jessen Pernille Simonsen Rebecca Felicia Kromann Thorup Sandra Stefanie Clausen Sara Munch Johansen Sara Rye Petersen Sofie Vinther Lovring

Side 12 Postkort fra Spaniens centrum

Side 14 Din guide til frostsikre altanplanter Side 18 Juletraditionerne i Danmark Side 20 Fra Advokat i Chile Til Kaospilot i Aarhus Side 22 Vox pop: Tinder beskeder

Side 28 Har vi en usund købekultur i juletiden? Side 30 Gør din jul mere bæredygtig Side 32 Vox pop: Brugte julegaver Side 34 24 julefilm til december måned Side 37 Paragrafs julekryds

Side 38 Paragraf tester: Julesmåkager Side 42 Tæt På Studienævnet Side 44 Guide: Kom igennem julen med eksamenslæsning Side 46 Den Højeste Ret: Redaktionens juleklassikere

Side 48 Brevkassen... Side 50 Klumme: Corona-start på Jura Side 51 Datinghjørnet Layout: Sophus de Klauman (ansvh.), Kristina Westergaard Rasmussen Annonce: Andreas Libak Iversen Oplag: 2.650 eksemplarer Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk Foto: Johan Munk Packness Tegninger: Joakim Lundgren Tryk Paragraf udkommer 7 gange om året. Bladet er åbent for alle typer indlæg. Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. Andreas Libak Iversen er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragrafsiderne. Forside: Jens Peter Christensen

FOKUS

Portræt af Højesteretsdommer Jens Peter Christensen Efter fire år og knap seks måneder på jurastudiet, skulle tirsdag den 27. oktober 2020 være dagen, hvor jeg skulle besøge Højesteret for første gang. Jens Peter Christensen henter mig i bygningens venteværelse og leder vejen ad snørklede gange hen til sit kontor, hvor jeg kan stille mine ting, inden min rundtur i de store bygninger starter. Vi er ikke nået længere end til hans kontor, før jeg bemærker, at Jens Peter Christensen er en nysgerrig mand med stor viden og en masse gode historier i rygsækken. Turen går forbi den gamle retssal; dommernes frokoststue; den nye retssal fra 2007; kælderen, hvor biblioteket med bogreoler i to etager befinder sig ved siden af de dommerfuldmægtiges kontorer og videre forbi flere af dommernes kontorer herunder Højesterets tredje retssal; kæremålssalen, der ligeledes bruges til den årlige julefrokost, når en corona-pandemi ikke raser. Turen ender, hvor den startede; på Jens Peter Christensens kontor, hvor en lille dabradio på skrivebordet spiller gamle 60’er rocknumre fra en radiokanal, han fortæller, hedder Radio Vinyl, som han til stor begejstring stødte på for et års tid siden. Undervejs på turen fortæller Jens Peter Christensen historier om bygningerne; rummene vi kommer forbi; personerne der har deres dagligdag i bygningen og om det interne system i Højesteret, hvor alting afgøres efter anciennitet. Alt, lige fra fordeling af kontorerne, til ferie, placering ved dommerbordet i retssalen og rækkefølgen for dommernes votering, afgøres af anciennitet. De ældste dommere har førsteret til ledige kontorer og til at vælge ferie udenfor retsferien, ligesom den ældste dommer placeres ved midten af dommerbordet, hvorefter de yngre fordeler sig ud til siderne, med de yngste placeret yderst – og ved votering starter den yngste dommer og den ældste slutter. Hvorfor er det sådan, spørger du nok dig selv? Svaret er

ganske simpelt; fordi sådan har det altid været. Højesteret er en 360 år gammel institution, som bygger på en lang række traditioner, som de involverede gør en ære af at holde fast på. For traditionerne er ikke bare gamle, men også fornuftige. Anciennitet som løsning på alle interne spørgsmål gør, at alle får det samme før eller siden. De yngste vil blive de ældste, ligesom de ældste engang har været de yngste. På den måde er enhver diskussion om ret og rimeligt afsluttet på forhånd. Højesteret er nemlig en karrieremæssig endestation. Der er ikke mange andre steder, man kan gå hen derfra end i kistegraven eller på pension. Der er således ikke nogen rangstige at bevæge sig op af. Alle dommere er lige. Langt de fleste højesteretsdommere udpeges til stillingen, når de er omkring 50 år og går først på pension, når de bliver 70. år. Man sidder derfor på posten i omkring 20 år; ”Hvis man formår at holde sig i live så længe” bemærker Jens Peter Christensen med et smil. Vejen til jura Vejen til Højesteret har været alt andet end snorlige, forudsigelig og fastlagt på forhånd for Jens Peter Christensen. Den har derimod budt på en række snoninger og krumspring dikteret udelukkende af lyst og nyfundne interesseområder. Studielivet startede, da Jens Peter Christensen begyndte på medicinstudiet. Medicinvejen blev valgt ud fra en interesse i sport og dermed fysiologi. Det blev dog ikke til mere end en uge på medicinstudiet, da Jens Peter Christensen måtte sande, at han ikke

kunne tåle synet af blod. Der blev således skiftet over på økonomistudiet i stedet, hvor der ikke var risiko for at støde på blod som en del af pensum. På trods af interesse for statistik og tal blev det kun til en velafsluttet 1. årsprøve; økonomi var simpelthen for kedeligt et studium. Herefter var vejen ikke fastlagt, og det blev derfor til en stilling som lærervikar på skolerne i Aarhus, så der kunne blive tjent nogle penge til at holde tag over hovedet og smør på brødet; og til at finde ud af, hvor han nu skulle hen. Svaret faldt på statskundskab; interessen for politik, samfund, økonomi og historie kunne findes på ét og samme studium, og her lod det til, at Jens Peter Christensen fandt sin hylde. Sideløbende med studiet på statskundskab finansierede han studielivet med jobbet som instruktor i faget nationaløkonomi takket være sin gode afslutning på 1. årsprøven fra økonomistudiet. Statskundskab havde krav om, at man på kandidaten skulle følge fagene forvaltningsret, statsforfatningsret, EU-ret og folkeret ved Juridisk Institut. På grund af mistanke om at fagene ville være dødkedelige, gemte Jens Peter Christensen dem til sidst på studiet. Her skulle han dog opdage, at det modsatte var tilfældet. Med undervisere som Gorm Toftegaard i statsret og Thomas Philbert i forvaltningsret, hvis undervisningsformer var som dag og nat, fik Jens Peter Christensen en introduktion til juraen, der i dag fremstår som det klareste minde for ham fra hans studietid.

“

”Gorm Toftegaard; han var fuldstændig ildsprudlende, mens Thomas Philbert var nærmest åndeligt ophidset over at skulle undervise. Han kunne stå på tæer tre timer i træk.” Interessen for juraen voksede – Jens Peter Christensen bemærker, at en stor del af interessen kan tillægges førnævnte underviseres engagement i deres fag. Da kandidaten i statskundskab var i hus, blev undervisningstimerne i nationaløkonomi spædet op med undervisning i jura, inden turen blandt andet gik forbi Undervisningsministeriet som ministersekretær, inden han

i 1988 vendte retur til Aarhus Universitet for at skrive en ph.d. i statsret og grundlovsfortolkning; altså grænselandet mellem jura og politik. Da afhandlingen var afleveret, blev Jens Peter Christensen tilbudt en stilling som lektor i offentlig ret ved Juridisk Institut, som han takkede ja til. Karrieremulighederne som lektor ved Juridisk Institut var dog begrænsede uden en cand.jur. i rygsækken; ”Så var jeg så dum at søge ind på jurastudiet. Der fik jeg afslag. Så var jeg så dum at klage… - og så blev jeg optaget.”, fortæller Jens Peter Christensen og fortæller, at dengang dumpede 70 % af de studerende første år, så han var nødt til at overforberede sig til sine eksaminer.

“

”Kunne du ikke se, at man dumpede eksamen som lektor i jura? Det går jo ikke…” Kandidaten i jura kom i hus i en alder af 36 år, og det egentlige studieliv må derfor nok siges primært at have fundet sted for Jens Peter Christensen, mens han gik på statskundskab. Han forklarer

dog, at studielivet på statskundskab dengang var noget anderledes, end det formentligt er i dag; fester var der ikke noget af på studiet, og Kapsejladsen var slet ikke opfundet dengang.

“

”Men i virkeligheden var jeg nok også en atypisk studerende, fordi jeg kom der stort set kun til timerne. Jeg dyrkede så meget sport dengang, at jeg slet ikke var studenterpolitisk aktiv. Jeg tog bare derop, var til timerne, og så cyklede jeg hjem igen.” Når undervisningen var overstået, gik turen derfor hjem til loftsværelset i Studsgade (indtil dette blev udskiftet med kollegieværelset på Kollegium 3 i Parkkollegierne) for at læse i studiebøgerne. Eftermiddagen gik med roning på Brabrandsøen, inden han kom hjem igen for at spise to liter yoghurt til aftensmad og så på hovedet i seng for at gentage samme procedure igen dagen efter. Roningen må siges at have dikteret Jens Peter Christensen studieliv en hel del; som landsholdsroer i singlesculler måtte der træning til. Placeringer som nummer 10 ved verdensmesterskaberne og nummer 2 ved de nordiske mesterskaber kommer man ikke sovende til. Efterhånden druknede roningen dog i studiebøgerne. Jens Peter Christensens tilgang til sin sport – og alt andet i sit liv – var at gå fuldkommen ind i det, han gjorde; ikke at gøre noget halvt. Så i stedet blev det til roning på hyggeniveau, mens han fortsatte med at dedikere sig til studiet, som han hele tiden havde gjort. Man kan derfor godt sige, at sporten har haft indflydelse på Jens Peter Christensens studietid. Det blev til en enkelt øl eller to på et værtshus i Skolegade indimellem; men det er bestemt ikke denne slags minder, der

fylder mest i Jens Peter Christensens hukommelse om studielivet. Det er derimod undervisning, timer med næsen i bøgerne og i opgaver – og roning, der fylder mest. Disciplinen og fokusset fra sporten omsatte Jens Peter Christensen og brugte i sit studie, når han læste; ”Når man træner, så træner man. Når man ror, så ror man. Og det lyder banalt, for dem der ikke selv har oplevet det, men man kommer hurtigst ned ad en bane ved at tage ét tag ad gangen, koncentrere sig og få båden til at glide. Og hvad har det med læsningen at gøre? Jo, man spilder sin tid, hvis man ikke koncentrerer sig.” Jens Peter Christensen forklarer derfor også, at hans bedste råd til de studerende er at læse stoffet og arbejde med faget – ikke kun for samvittighedens skyld. Samvittighedslæsning eller deltagelse i undervisning alene for sin samvittigheds skyld kommer man ingen vegne med. Det er først, når man begynder at bruge pensum, at man opdager, om man forstår det eller ej. Kan man løse opgaverne? Kan man forklare pensum til en medstuderende? Hvis svarene er nej, så forstår man ikke pensum godt nok, og så er der ikke andet for end at tage fat igen. En naturlig formidler På min guidede tur rundt i Højesteret er det let at fornemme, at Jens Peter Christensen har haft med undervisning og formidling at gøre størstedelen af sit liv. Siden sit job som lærervikar mellem økonomistudiet og statskundskab, har undervisning og lignende formidlingsarbejde indgået som en del af hans hverdag. Jobbet som lærervikar var hverken planlagt eller nærmere overvejet; det var en let måde at tjene penge på. En tilfældighed så at sige, ligesom så meget andet har været dikteret af tilfældigheder i Jens Peter Christensens liv – og så dog.

“

”Det kan godt være tilfældigt lige, hvor du er på et givent tidspunkt, og hvad du beskæftiger dig med, men det er ikke tilfældigt, at du gør noget ved det, dér hvor du er.” Undervisningsarbejdet har nemlig altid været noget, Jens Peter Christensen fandt sig godt tilrette i; ”Jeg syntes, det var sjovt – det med at formidle et fag og forklare det. Derfor har jeg stort set undervist hele mit liv på den ene eller den anden måde, indtil jeg blev højesteretsdommer, som ikke er et undervisningsjob. Men så kommer jeg i stedet og holder den der juleforelæsning for 1. semester og andre foredrag.” fortæller han og fortsætter med at forklare, at formidlingen både er i skrift og tale. Flere har måske bemærket, at Jens Peter Christensen eksempelvis er medforfatter på Dansk Statsret – pensumbogen til statsforfatningsret på 1. semester. Måske nogle også er stødt på en kronik i Jyllands-Posten i ny og næ skrevet af Jens Peter Christensen. Dette skyldes selvfølgelig ikke tilfældigheder, men derimod interessen for at formidle sin viden. ”Jeg ser mig selv som en folkeoplyser, der fortæller om, hvordan noget er”. Livet i Højesteret Da Jens Peter Christensen første gang stødte på Højesteret som en mulig arbejdsplads, var han ansat som professor ved Juridisk Institut. Han var overbevist om, at intet kunne få ham til at forlade sit kontor bag de gule mure på Aarhus Universitet. Tre opfordringer blev det til i alt, før han valgte at følge op på den tredje opfordring med en ansøgning til stillingen. ”Der sagde min kone: hvis du siger nej igen, så fortryder du. Og hvis du siger ja, så keder du dig om tre år.” Løsningen blev derfor, at Jens Peter Christensen gik til institutleder, Torsten Iversen, og fik tre års orlov fra sin professorstilling for at prøve livet af

i Højesteret – og en ansættelse blev det så til i Højesteret i 2006. Da der var gået tre år, blev orloven fra Aarhus Universitet forlænget med yderligere to år, og da de var gået, havde Jens Peter Christensen fundet sig så godt tilrette i Højesteret, at han fratrådte sin professorstilling ved Aarhus Universitet. - Og Jens Peter Christensen er ikke begyndt at kede sig endnu; ”Man keder sig aldrig i Højesteret.” Hverdagen i Højesteret er fastlagt mellem klokken 9 og 14, hvor retsmøder afholdes. Resten af arbejdstiden bruges på at forberede sig til sagerne; men hvor og hvornår man gør det, er ikke skemasat og mere fast, end at man kan pakke sagsmappen med i tasken og arbejde hvor og hvornår, man vil. Som tidligere nævnt er man som ny dommer i Højesteret førstevoterende i alle sager, man har. Man har derfor travlt de første år som højesteretsdommer, da man skal afdække al den jura, der er relevant for den pågældende sag. I løbet af et halvt år når man på den måde som regel igennem alle jurastudiets pensumområder – og lidt til. Samtidig har man som ny dommer ikke samme erfaring, som de ældre dommere. Med årene bliver det lettere først og fremmest grundet mere erfaring, og da man som senere voterende blot skal supplere den forudgående votering, fremfor at starte fra bunden af, frigør det selvfølgelig tid til at gøre andre ting, såsom at skrive pensumbøger, kronikker for JyllandsPosten, byde velkommen i rusugen og holde andre foredrag – når der da ikke lige er corona. Højesteretsarbejdet er nemlig til at planlægge. Man har én sag ad gangen med god tid til at forberede sig. Alting i Højesteret er planlagt på forhånd, og da jeg præsenterer Jens Peter Christensen for et spørgsmål stillet af én af vores læsere; ”Hvad er det vildeste, du har oplevet i Højesteret?” er hans reaktion et

tørt grin efterfulgt af: ”Ja, nu er det jo sådan, at alle oplevelserne er helt vilde, så det er lidt svært at sige…” Han bemærker dog herefter, at der sommetider er sket det lidt underlige, at en advokat er besvimet, når en højesteretsdommer har stillet vedkommende et spørgsmål. Jens Peter Christensen har oplevet det ske to gange.

“

”Det sker jo ikke så tit, at højesteretsdommere stiller spørgsmål, så det er jo nok derfor at erfarne advokat går i gulvet, når der bliver stillet et spørgsmål.” Efter en kort tænkepause fremhæver Jens Peter Christensen en sag, som også står nævnt i statsretsbogen – dog af lidt andre årsager, end det der gør den mindeværdig for Jens Peter Christensen. Sagen er den såkaldte ”Den muslimske skatteyder-sag” om en muslimsk taxavognmand, der samtidig var ejer af en grillbar, og som faldt i skattevæsenets søgelyst efter at have opgivet negativ indkomst for sin virksomhed. Det er hverken sagens faktum eller dommens

udfald, der får Jens Peter Christensen til at mindes denne sag, men derimod de omkringliggende omstændigheder, hvor det var mandens jurastuderende datter, der førte sagen, som var rørende at være tilskuer til. Jura er ikke alting Det er selvfølgelig ikke svært at gennemskue på Jens Peter Christensens sportshistorik, at han er sportsmand ind til benet. Med en karriere indenfor elitesport som ung er det selvfølgelig ingen overraskelse, at interessen for motion stadig hænger ved. Roning i en singlesculler er blevet udskiftet med kajakroning, ligesom både løb og cykling også har optaget større mængder tid i Jens Peter Christensens voksne liv; ”Men alting har jo sin tid, så det gør jeg ikke så meget mere”. Det kan derfor heller ikke overraske, at Jens Peter Christensen ikke fik sig en bil, før han var 42 år gammel, da det ganske simpelt ikke var nødvendigt før da. I dag er Jens Peter Christensens primære transportmiddel fortsat hans cykel, da han dagligt cykler samlet 25 kilometer til og fra arbejde i Højesteret. Og indimellem hele denne samtale om sport, fysisk aktivitet med videre bemærker han ganske henkastet, at han sammen med sin kone var den første danske mand og kvinde, der gennemførte et maraton i det 21. århundrede, eftersom de var rejst til New Zealand for at deltage i et maratonløb den 1. januar 2000 kl. 06.00. Jens Peter Christensen er dog ikke bleg for at indrømme, at aktivitetsniveauet er faldet en del med årene. I dag nyder han derfor også at få tid til at læse og skrive og bage rugbrød til sin madpakke; ”Og så slår jeg også græs indimellem.” Der går dog ikke længe, før han med et lille grin bemærker, at han også har fået sig en anden ny og lidt ”pinlig” hobby. Nemlig en BMW Z4 sportsvogn ”med

Freja Karmark Bro

en snude, der er så lang, at du tror, det er løgn”, som han selv beskriver det. Sportsvognen er købt for et par år siden og bruges udelukkende til at køre en tur i indimellem, når vejret er til det. I den forbindelse viser Jens Peter Christensen mig en række billeder af en rasende smart bil – som ganske rigtigt har en abnormt lang snude. Jeg vil vove at påstå, at hverken en køretur i eller interesse for sådan én kan siges at være pinlig eller værd at skamme sig over, selvom det er lidt ”blærerøvsagtigt”, som Jens Peter Christensen selv formulerer det. Mit møde med Jens Peter Christensen var i den grad informativt, og dette skriv er blot et udpluk af, hvad jeg lærte om manden ved mit besøg i Højesteret. Én ting, der står

helt klart frem for mig, er, at jeg har hilst på og snakket med en mand med meget på hjerte og stor interesse og kendskab til verdenen omkring sig. Interviewet blev derfor heller ikke som forventet afviklet i det typiske format; spørgsmål/ svar, men derimod som en samtale, hvor hans svar på et spørgsmål gav anledning til et spørgsmål retur til mig. Her fik han både spurgt ind til min dansekarriere – og jeg til gengæld fundet frem til, at han – ligesom jeg selv – har fået en femårsnål på den lokale danseskole. I Skive efter fem års danseundervisning iført brune laksko med guldspænder. Snakken faldt også på #metoo – om hvordan radikale ændringer i kultur og adfærdsnormer kan have tilbagevirkende kraft for personer som Morten Østergaard og Frank Jensen, og til

dette bemærkede Jens Peter Christensen, at det er vigtigt at huske, at jura ikke er alt – der er også nogle almindelige normer, som man forventer politikere overholder, hvorefter han afslutningsvis spørger ”Men hvad tænker du?” og dét, vil jeg mene, er et ganske retvisende billede på, hvem Jens Peter Christensen er. En mand med viden og erfaring inden for mangt og meget, og så alligevel fuld af interesse og nysgerrighed for det omkring ham, han endnu ikke har kendskab til.

KIRK LARSEN & ASCANIUS

Mere end advokater Søg uopfordret som Stud.jur.

Kort om Kirk Larsen & Ascanius

Vi søger løbende stud.jur., der ønsker at gøre karriere i et dynamisk og innovativt advokatfirma. Læs mere om arbejdet som stud.jur. på vores hjemmeside, hvor du også kan uploade din ansøgning.

Du får ca. 100 gode, dedikerede og engagerede kollegaer fordelt på vore fire kontorer, alle med godt humør, der i dagligdagen tilstræber at gøre en forskel. Vi forventer, at du udfordrer os, ligesom vi udfordrer dig. Virksomhedskulturen er åben og imødekommende, og tonen er fri, men respektfuld.

KIRKLARSEN.DK FØLG OS PÅ INSTAGRAM OG FACEBOOK

ESBJERG

KØBENHAVN

HERNING

SKJERN

UDLAND

t r o k t Pos fra s n e i Span m u r t cen

Pa ra g

ra f

Aarhu Ba

s Univ

ersite

s Al rtholin

8000 A

lé 16,

arhus

bygn.1

410

Kære Paragraf. Hermed et lille postkort fra coronaens epicenter i Europa, hvor vi er på vores udvekslingsophold. Vi vil gerne give jer et indblik i vores hverdag og give et svar på, om corona og udvekslingsophold går hånd i hånd. “Skal I virkelig stadigvæk afsted?”, “Ej, du kommer ikke afsted”, “Nu må I jo se, om det rent faktisk bliver til noget” og “I kommer sikkert hjem før tid”. Dette er blot et udpluk af sætninger, som vi blev mødt med henover sommeren. Der var meget få i vores omgangskreds, som rent faktisk troede på, at det var muligt at gennemføre et udvekslingsophold i efteråret 2020. Og da slet ikke i Spanien. Men i skrivende stund sidder vi på 3. måned af vores udvekslingsophold i Madrid - og vi klager ikke. Nu sidder du måske i den anden ende af bladet og tænker “men har der slet ikke været nogen problemer?!”. Corona og udveksling Vi tog sammen afsted på udveksling til Madrid, Spanien, hvor vi læser et

semester på Universidad Pontificia Comillas. Vi tog afsted i starten af september og skal være her indtil jul. Det område vi bor i hedder Malasaña, og her deler vi sammen en hyggelig lejlighed med to små altaner. Hverdagen i Madrid med Corona på skemaet har budt på lidt af hvert. Først og fremmest skal vi gå med mundbind, så snart vi forlader vores hjem, og vi må kun tage det af, når vi skal spise eller drikke. Desuden har der været et forsamlingsforbud, som først var på 10 personer, men som nu er blevet nedsat til seks personer. Og som kronen på værket, er der for nyligt blevet indført et udgangsforbud fra klokken 00-06. Universitetet

har

indført

hybrid-

semester, hvor vi halvdelen af tiden skal møde op fysisk til undervisningen, mens vi den anden halvdel af tiden skal sidde hjemme og have online undervisning. Selvom dette jo også er en restriktion, så har det faktisk vist sig at være en win-win situation, fordi det er lidt nemmere at gå i skole med tømmermænd, når man blot behøver at stå op fem minutter før online sessionen går i gang. Spanien Hvis vi skal beskrive Spanien med Corona, så må vi sige, at keyword er chill. Det er en stor del af den spanske kultur at gå ud, være sociale og mødes med venner og familie så ofte som muligt. Det betyder også, at hvis vi forsøger at få en plads i solen på en café en lørdag, så er det en næsten umulig

Laura Arve Ogstrup & Sofie Vindbæk Kolind

opgave. Men vi plejer alligevel at gøre en ihærdig indsats. Fordi der er ikke noget bedre end at pakke sit strikketøj og sine spillekort og trisse ned på en af de mange små pladser for at sætte sig på en lille cafestol, bestille en øl og nyde solen imens man tæsker modstanderen i 500. Samtidigt kan man nyde synet af de mange hunde der går forbi (alle spaniere har seriøst en hund) og de mange gamle mennesker, der ikke skal nå andet i løbet af dagen end at drikke en cafe con leche. Som de fleste jo ved, er Spanien kendt for tapas. Men med tapas i Spanien menes der ikke grøn pesto, grissini, chorizo fra Rema 1000 og lakseroulade, som vi kender det fra Danmark. Tapas er i virkeligheden patatas bravas (som egentlig minder meget om brasede kartofler), croquetas, spansk tortilla, russisk salat og lækker frisk skinke. Desuden er det også meget normalt at spise churros dyppet i chokolade til morgenmad og faktisk også som en del af natmaden inden man går hjem efter en tur på klubben.

ophold blandt andet budt på en masse tømmermænd, en weekendtur til Valencia og et spansk madlavningskursus, så vi er klar til at imponere alle vores venner med paella og spansk tortilla. Madrid er særligt kendt for sine mange rooftops, hvor vi har brugt adskillige aftener på at drikke en stor gin og tonic og nyde den flotte solnedgang. Selvom vi ikke kan gå på diskoteker, kan vi stadigvæk feste. Særligt har vi benyttet os af et koncept, kaldet “Fucking Monday”, som går ud på at mødes på en bestemt bar hver mandag for at drikke

drinks til tonerne af musikken fra en DJ. Det er også blevet meget naturligt at holde efterfester hjemme hos hinanden. At tage på udveksling som en del af sit studie er en oplevelse for livet, og vi vil anbefale alle at gøre det, hvis de kan. Men med det sagt, så er der naturligvis også ting vi glæder os til at komme hjem til. Det er i hvert fald stensikkert, at når vi lander i Danmark, skal vi have den største rejemad på rugbrød, som vi nogensinde har fået. Og så glæder vi os til at komme hjem og kramme med vores venner, familie og kæreste.

Madrid er Spaniens hovedstad, og det kan vi godt mærke. Det er her de store beslutninger bliver truffet, og der er et pulserende byliv. Særligt har vi netop oplevet sidste etape af Vuelta a España, hvor vi fik heppet på Magnus Cort og de andre danske cykelryttere. Byen har desuden en masse kultur, herunder store museer, det kongelige palæ og en masse historiske parker. Udveksling er for fedt Selvom man kunne tro, at vi har været meget begrænsede som følge af corona, er det slet ikke den følelse, vi sidder med. Vi har virkelig fået det bedste ud af vores udvekslingsophold indtil nu. Vi har fået mange nye venner, både danskere og andre internationale studerende. Det har været fedt at lære andre kulturer at kende og få en masse gode oplevelser. Indtil videre har vores

Din guide til frostsikre altanplanter

Det værste ved at have flotte planter på altanen er, når det bliver vintertid, og man ikke ved, hvilke der vil overleve. Her får du den ultimative guide til at undgå det knuste hjerte, der følger med dine visne planter! 1. Buksbom Når det kommer til lige netop dette punkt på listen, tales der af egen erfaring. Du kan få buksbom i mange forskellige størrelser og former, og hvis du er rigtig kreativ, kan du endda prøve at beskære den selv, så den får lige den form, du gerne vil have. Min har stået frit på altanen i lidt over et år, og den har ikke taget skade af hverken vinterens frost eller sommerens hedebølger. Det eneste tip, jeg vil sende med, når det kommer til din buksbom, er, at du skal sørge for at vande den godt, da bladenes tæthed kan gøre det svært for regnen at komme ned i potten. Nu når det nærmer sig juletid, er det her altså også en busk, der ser endnu flottere ud med en lyskæde rundt om, så det kan kun anbefales, at du skaber lidt

stemning med sådan en! 2. Sølvtråd Sølvtråden er også kendt som Vindheks. Her er der tale om en plante, der minder meget om en lav busk, men det, der især får den til at skille sig ud fra de andre vinterklare planter, er dens farve. Vindheksen har en helt særlig, næsten hvid, grønlig farve, som kan få den til at se vissen ud – det er den dog ikke, den har bare et meget anderledes udseende. Sølvtråden har ikke nogen blade per se, så det er lettere for den at klare sig med regnvand. Det skader dog ikke, hvis du giver den lidt vand et par gange om måneden (husk at gøre det – ingen planter har godt af at tørre ud, medmindre det er en sukkulent).

3. Oliventræ Lige netop oliventræet er en af de lidt mere udfordrende altanplanter at have til at overvintre. Et rigtigt husmorråd (fra egen mor) er, at de godt kan klare vinteren udendørs, hvis de er tæt ved husmuren, som giver lidt varme. Dette gør sig dog mere gældende, når det kommer til gamle huse, som ikke holder så godt på varmen. Hvis du bor i et lidt mere energivenligt hus, kommer du langt ved at pakke krukken ind i et tæppe, som holder frosten for døren. Endnu en ting at huske er, at du ikke må glemme at vande, bare fordi det er vinter! Vand oliventræet i løbet af dagen, så vandet ikke fryser til is, ellers klarer træet den ikke. Held og lykke med dit sydlandske altantræ!

Jenny Andersen

4. Thuja Thuja er et nåletræ, men det ligner ikke et klassisk grantræ. Selvom der er tale om et træ, behøver du ikke få dem, der bliver 30 meter høje – der er masser af dem i ”baby-størrelse”, som passer perfekt i en krukke på altanen. Thujaen er grøn hele vinteren, så det er en perfekt måde at få lidt farve at se på hele sæsonen. Her til jul kan du låne lidt grene fra træet og lave en flot juledekoration eller adventskrans af dem. Et alternativ til thujaen er Cypres, der ligner utrolig meget, og som ligeledes er vinterhårdfør og stedsegrøn 5. Urter Selvom mange krydderurter siges at være ”hårdføre”, kan det være farligt for dem, hvis der er en meget våd vinter med langvarig frost. For at sikre dem mod dette, kan du sørge for, at jorden er veldrænet eksempelvis ved at sikre, at der er hul i bunden af potten eller altankassen, og så hjælper det, hvis du dækker jorden, de står i med grangrene for at beskytte mod frost. Rosmarin er en af de sarte ”hårdføre” urter, så den har de bedste overlevelsesmuligheder, hvis den står beskyttet for vind. Hvis du har persille, purløg eller oregano, er det vigtigst, at de ikke får lov at tørre ud, så her skal du finde en balance mellem, at de ikke bliver overvandet af regnen, men heller ikke undervandet, hvis ikke det regner. Det er en god ide at give urterne lidt gødning henover vinteren, når de ikke får så meget næring fra solen. Pas dog på med ikke at overgøde, da det kan koste lidt af urternes smag og ødelægge den lækre urtedressing du skal lave til sommer. 6. Mini-gran Sidste punkt på listen er måske det mest oplagte valg til julemåneden. Her tænkes der selvfølgelig på et mini-grantræ. Med den får du den perfekte blanding af julestemning og stedsegrønt! Grantræer er utroligt nemme at passe, nøjsomme og hårdføre. Jorden, de står i, må blot ikke være for våd eller for tør, her skal du bare forsøge at ramme the sweet spot i midten. Hvis du gerne vil have at træet vokser, er det en god ide at give det lidt gødning en gang om året i de første år, men hvis du gerne vil beholde det som mini-grantræ, kan du blot undlade dette. Er du rigtig kreativ, når det kommer til madlavning, er gran faktisk også spiseligt, så hvis du føler dig modig, kan du jo forsøge dig med nogle opskrifter med grannåle. Det bedste råd, jeg kan give med herfra, er, at du skal skynde dig at få smækket en lyskæde på dit træ, og hvis du er i det helt store julehumør, kan du måske endda give det en chance med lidt pynt (men hold dig fra det dyre, det er sådant et spild, hvis de blæser af og går i stykker). Skynd dig så at få spredt den julestemning til alle, der ser din nyligt vinterklare altan!

Vinteren er på vej, og det samme gør sig gældende for eksaminerne og slutningen på endnu et semester.

Vi fra MJ glæder os allerede til at slå dørene op for nye arrangementer på den anden side af vinteren, såfremt omstændighederne tillader det. Som altid vil vi løbende slå arrangementer op på henholdsvis Facebook og Instagram. MJ vil gerne sige tak for et på alle måder usædvanligt semester, og samtidig ønske jer alle held og lykke med vinterens eksaminer.

Foreningen for Borgerlige Jurister Vi i foreningen vil gerne ønske alle medlemmer god jul, godt nytår og held og lykke med eksaminerne! Vi er (hvis pandemien tillader det) klar til at danne rammer om en masse sociale samt faglige initiativer i det nye semester. Indtil da er der ikke andet at sige end: ” K a n d u h y g g e d ig , F r a n k ! ”

En hilsen fra anklagemyndigheden Jeg er for nuværende praktikant ved Statsadvokaten i Viborg, hvilket mine gode venner fra FBJ’s Paragraf-hold spurgte, om jeg har lyst til at fortælle en smule om her. Det vil jeg selvfølgelig meget gerne! Da jeg startede som studentermedhjælper hos Jacob Kampman Statsadvokaten for snart 2 år siden, blev jeg ret overrasket over, hvor meget jura jeg egentlig fik mellem hænderne allerede fra første dag, og hvor meget ansvar jeg fik lov til at bære for den enkelte afgørelse. Arbejdet greb mig derfor fra starten og gav mig fornyet energi på det helt rigtige tidspunkt (6. semester, som de fleste jo kender som lidt af en dræber). Af den grund spurgte jeg også til en eventuel praktikstilling, hvilket mine chefer heldigvis straks indvilligede i at give mig. Jeg har i de sidste måneder været rundt i en række forskellige afdelinger, hvor jeg har prøvet kræfter med alt fra erstatningsafgørelser og rapportskrivning til sager om alvorlig personfarlig kriminalitet og psykisk syge lovovertrædere. Jeg har således været bredt rundt, men har alligevel fået netop så meget tid, at jeg har fået brugbar viden og erfaring med fra hvert enkelt område. I skrivende stund er jeg netop begyndt forberedelsen til det, der skal blive den store kulmination på forløbet, hvor jeg skal bistå en erfaren senioranklager med at føre en omfattende sag om organiseret kriminalitet. Jeg får desuden mulighed for at opleve hele sagen i retten, hvilket jeg glæder mig utrolig meget til. Alt i alt kan jeg kun anbefale en praktikstilling i anklagemyndigheden, hvis man har et ønske om at arbejde med strafferet i fremtiden. Det har i hvert fald ført til, at jeg føler mig meget bedre rustet, når jeg skal til at søge arbejde. De bedste hilsner fra Bertram

Juletraditionerne i Danmark

Endelig er det jul igen. Det er en højtid fyldt med traditioner, men ved du egentlig, hvor de kommer fra? Hvilke traditioner der dyrkes i de danske hjem hvert år og hvorfor? Den jul vi kender i dag, stammer oprindeligt fra en solhvervsfest, der kaldtes Yule. Man fejrede, at vinteren var halvejs ovre, og at man nu kunne se frem til længere dage og generelt lysere tider. Fejringen bestod i fest med nære venner og familie, hvor man nød en masse smagfuld mad. Det er til dels også, hvad de fleste kender ved julen i dag: familie og mad. I dag pynter vi dog også op med lys i alle afskygninger. Det være sig på husfacader, flagstænger, altaner, træer

og så videre. Altså – Julen lyser de mørke tider op. Med kristendommen bliver højtiden også en fejring af Jesu fødsel. Jesu kaldes også ”Verdens lys”, hvilket i lang udstrækning hænger sammen med ideen om, at vi pynter med lys for at signalere, at vi går en lysere tid i møde. Vi fejrer, at Jesus kom til verden og at Gud viste sig i menneskeform.

Ifølge kristendommen blev Jesus født den 25. december om morgenen, men i Danmark fejrer vi det om aftenen den 24. december. Dette er ikke en udbredt tradition, da vi faktisk er et af de eneste lande, der fejrer jul på denne måde. I mange andre lande som for eksempel USA og England fejres julen først om morgenen den 25. december, hvor børnene får deres gaver.

Clara Sørensen

Optakten For mange danskere starter julen allerede den 1. december, og man bruger de fire søndage i advent som optakt til juleaften. Som symbol sættes fire adventslys i en krans, som tændes for hver søndag. Det er en relativ ny skik i Danmark, som fik sin store udbredelse under besættelsen, hvor også lyssymbolikken havde en ekstra betydning for danskerne. Dette er dog langt fra den eneste pynt, der er i juletiden. Man pynter ofte med bukke, som var til stede i stalden, da Jesus blev født, samt englene, som viste sig for Joseph. Julepynten kan dog være af alle afskygninger og stilarter. For nogle er det endda en hel passion, hvor husfacader er overdækket af lys og alverdens pynt. Julen handler for de fleste af os om at få en masse lækkert at spise – og ikke kun juleaften! Hele december er fyldt med diverse kager, småkager, konfekt og slik i lange baner. Den søde tand bliver for alvor tilfredsstillet ved denne højtid. Dette er ikke en tradition, der følger af kristendommen eller har anden religiøs baggrund. Det bunder nok mere i, at den moderne jul i høj grad handler om det danske fænomen ”hygge”. I nyere tid - nærmere siden 1960’erne - er der udviklet sig en fasttømret tvtradition: julekalenderne. Julekalendere har traditionelt børn som den helt store målgruppe, men julekalendere for voksne er fremkommet gennem årene. Det er med til at opbygge hyggen gennem hele december, der kulminerer den 24. december. Helt fra november og i løbet af december er der i Danmark traditioner for julefrokoster både med familie, venner og kollegaer. Man bruger disse julefrokoster til at mødes og fejre julen og samtidig nyde alt den overdådige mad.

Traditionen omkring julefrokoster opstod i efterkrigstiden og blev holdt dagen før juleaften. I midten af 1960’ene var det stadig en relativ ny tradition, at man holdt julefrokoster på arbejdspladsen. Her annullerede man det hierarki, man ellers havde, og på den måde udjævnede niveauerne sig, og man skabte en social omgang med sine kollegaer. I det moderne Danmark er det de færreste arbejdspladser, der ikke holder en julefrokost. Juleaften Juletræet som en del af de danske stuer er en forholdsvis ny tradition i Danmark. Juleaften i 1811 tændtes det første københavnske juletræ i Ny Kongensgade nr. 221 hos den unge doktor Martin Lehmann og hans familie. Det er sidenhen blevet en fast bestanddel af julepyntningen rundt i landet. De første træer var kun pyntet med små gaver, som hang på træets grene. De fleste ting var spiselige ting, såsom sukkerstokke, chokolade, æbler, honningkager og andre lækkerier. Når julen var ovre, fik børnene lov til at ribbe træet for alle godterne. Dette hænger sammen med, at juletræet var en forholdsvis stor udgift for mange lavtlønnede familier dengang. Pynten tog mere fart op til 2. verdens krig, hvor priserne faldt.

traditionen om i stedet at lægge gaverne under træet. Selve det at danse rundt om juletræet stammer ikke fra julen som sådan. At danse om symboler af frugtbarhed er en meget gammel skik, der er kendt fra flere steder i Europa. Dansen juleaften er ikke noget der er kendt verden rundt, men egentlig bare en særlig nordeuropæisk skik. Herhjemme kender vi dansen tilbage fra 1840’erne med sange som blandt andet ”Højt fra træets grønne top”. I virkeligheden er det ikke en dans, men en tradition om at gå hånd i hånd rundt om træet og gaverne.

Juleaften er præget af god mad; især and, dans om juletræet og ikke mindst gaver. For mange børn er gaverne nok aftenens højdepunkt. Traditionen om at give hinanden gaver i denne højtid stammer fra julenat, hvor De Tre Vise Mænd kom med gaver til Jesusbarnet. I kristendommen suppleres det også af tanken og essensen af næstekærlighed. Det er en måde at vise, at vi holder af hinanden. Gaverne lå ikke under træet i gamle dage. Her hang gaverne på træet, men i takt med at gavernes størrelse og mængde steg op gennem 1800-tallet, slap pladsen på træet op. Her opstod

Fra Advokat i Chile Til Kaospilot i Aarhus

Leonel Barbe sidder overfor mig i skovmandsskjorte, Jackwolfskin støvler og et stort kulsort skæg, som man kun rigtig kan gro, hvis man er lidt længere syd fra. Hvis Leonel var med i ”Kender du typen?”, og man alene ud fra udseendet skulle gætte på, hvad han mon studerede, ville et godt bud været psykologi. Men skindet bedrager, og det skal vise sig, at manden gemmer på en fantastisk historie om en lang rejse, både fysisk og mentalt.

“

”Man skal betale for sin uddannelse i Chile, så enten læser man det ens forældre siger, man skal. Alternativt læser man slet ikke.” ”Take it or leave it” , siger han meget køligt, og han må vel også betegnes som en af de heldige i et land og en tid, hvor det at få en uddannelse er et stort privilegium. ”Jurastudiet i Chile var ikke i nærheden af, det jeg hører herfra. Jeg var stresset i fem år. Jeg havde undervisning fra klokken 08:00 til 20:00, og hvis man ikke bestod en eksamen, så var det bare ud. Samtidig arbejdede jeg på en café for at få råd til studiet, så jeg havde slet ikke noget ”studieliv”, som det hedder i Danmark. Jeg kan huske, at jeg gik glip af fem af mine egne fødselsdage, fordi jeg skulle arbejde. I Chile har vi et synonym for en studerende, vi kalder det en biblioteksmus”.

Synes du, at de danske studerende har det for nemt? ”Det ved jeg ikke, men da jeg for første gang hørte om, hvordan danske unge læste tænkte jeg bare, nice!, det ville jeg gerne have prøvet”. I 2009 fik Leonel Barbe sin advokatbestalling i Chile, det var det mest logiske at gøre efter studiet, siger han. ”Jeg gjorde det mest for at tjene penge. I Chile, som var et ret fattigt land, imens jeg studerede, betød penge rigtig meget. Det gør penge jo ofte de steder, hvor der er meget få mennesker, der har dem. Hvis du har penge i et fattigt land, er du virkelig noget. Ja, og så får man en bil og en kæreste, og alt går jo meget godt. Men jeg kørte bare i ring. Når målet er at tjene penge, tænker man ikke på så meget andet, og man føler sig hurtigt større og bedre end andre mennesker”.

Efter at have arbejdet som advokat i nogle år fik Leonel Barbe lyst til, at der skulle ske noget mere. Han var ikke længere interesseret i penge, han ville hellere gøre en forskel. Når målet er at gøre en forskel “Jeg blev ansat igennem Twitter af en politiker der sad i det Chilenske Folketing. Det er også en ret mærkværdig historie, men sammen med hende følte jeg, at jeg kunne gøre noget for mennesker og ikke bare tjene penge på dem. Vi var forkæmpere for en abortlovgivning og generelt bedre vilkår for kvinder i landet. Dengang var abort ulovligt, og der var ingen barselslov. Da vi skulle udfærdige forslaget til barselsloven, var der nogen, der ikke mente, at de rigeste skulle have betalt barsel. Her brugte jeg Danmark som et eksempel på, at også de rigeste faktisk skulle have betalt barsel, fordi jeg mente, det bare ville skabe et større skel mellem rig og fattig at gøre forskel. Hvis de rige ikke føler, at deres skattepenge også i nogen grad kommer dem selv til gode, forlader de bare landet. Så selvom

Andreas Libak Iversen

det virker sjovt, skal man være varsom med hele tiden at skære de rige over en kam og sige ”de har jo råd til det”. Der er mange rige mennesker, der forlader Sydamerika af den grund, og det er et stort problem for økonomien. Sammenhængskraft på tværs af sociale skeld er noget, Danmark virkelig har regnet ud.” De fik loven gennemført, og det er noget, han er rigtig stolt af i dag. Rejsen til Danmark I 2011 mødte Leonel Barbe en dansk pige i Chile. De flyttede hurtigt sammen, og de boede hos ham i et år. Da hun skulle hjem igen, inviterede hun ham til Danmark for at holde jul. ”Shit, der var koldt. Vi plejede at tage op i bjergene og bygge snemænd, men jeg havde aldrig set snemændene bare stå rundt omkring på den måde, som de gør i Danmark”, smiler han. ”Jeg kan huske, første gang jeg tænkte, at jeg virkelig gerne ville bo i Danmark. Jeg cyklede i Mejlgade, og kom til at køre op bag i en anden cyklist. Jeg tænkte, så - nu skal vi slås. Men manden vendte sig bare om og spurgte, om jeg var okay. Det var helt bagvendt for mig, det havde jeg aldrig oplevet nogen andre steder. Det mønster begyndte jeg at se alle steder. Folk går stille og roligt rundt og er glade. Folk i Danmark har ikke behov for at vise sig eller virke macho, som er en stor ting i Sydamerika. I Danmark føler jeg, at alle har mulighed for at være glade, og andre behøver ikke blive snydt eller være mindre glade, for at du selv kan blive det.” Forelsket i Danmark tog Leonel Barbe tilbage til Chile, sagde sit job op i Folketinget og fik skaffet sig et visum og flyttede endeligt hertil i 2014. ”Jeg var helt sikker på, jeg skulle bo i Aarhus. København er ikke nogen rar by,

der er ingen træer, og københavnerne tror, de er større, end de er. I Aarhus ved man, at man er en lille by, og man prøver ikke på at være noget andet”

Savner du noget fra Chile? ”Jeg savner bjergene! De første to år i Danmark syntes jeg faktisk, naturen var ret grim. Der er ikke sådan rigtig uberørt natur, som jeg er vant til, og her er næsten ingen dyr. Det vrimler med alle mulige eksotiske dyr i Chile, og her bliver man helt høj, hvis man ser en hjort”. At flytte til et nyt land var også en mulighed for Leonel Barbe til at prøve noget helt andet, end det han kendte. Han arbejdede flere forskellige steder for at lære sproget, men så søgte han ind på kaospilotstudiet for, igen, at gøre en forskel. ”På kaospilotstudiet reflekterer man konstant, og man vender sig selv fuldstændig på hovedet. Man bliver tvunget til konstant at spørge sig selv, hvorfor gør jeg det her?”, forklarer han. ”Nu om dage kan man godt have det som om, man ikke har lavet noget. Men nu kigger jeg på min uge hver uge, og reflekterer over, alt hvad der er sket” Jura og empati ”Forelæsninger har helt sikkert en værdi, og det er vigtigt at kunne koncentrere sig om en bog, men det er ikke en værdi i sig selv. Der, hvor man lærer mest er at lære noget og så gøre det lige med det samme. Ny tanke og så direkte til handling og der manglede undervisningen på jura virkelig noget”. ”På Jura lærte jeg mange helt vildt abstrakte ting uden at forstå hvordan man helt præcist anvender det. Man lærer jo meget i bøgerne, og det kan man også godt bruge, men der er en anden virkelighed udenfor”.

Men kan man overhovedet bruge den læringsmetode på et jurastudie? ”Jeg har set i England, at de førsteårsstuderende er på ”juraklinik”, hvor man skal anvende sin viden på alle mulige, der har problemer. De er nok ikke særligt dygtige til det, men det er lige meget, vi har brug for flere ”softskills” i branchen. At kunne snakke med mennesker og forstå at stille de rigtige spørgsmål, så det kommer frem, hvad deres problem virkelig er. At kunne stille de rigtige spørgsmål som advokat, inden man skal finde ud af, hvad klienten egentlig vil, det er value! Og det lærte jeg aldrig”, erkender han. ”Da jeg startede som advokat, blev jeg ofte sur på klienten. Jeg var jo så klog, og så får man stillet et eller andet åndssvagt spørgsmål, og så kommer vedkommende og spilder ens tid. Men det var jo mig, der ikke kunne finde frem til, hvad klientens problem var. Man lærer ingen empati på jurastudiet, og det er jo også det, man oftest får skudt i skoene som advokat, at man er meget lidt menneskelig”. ”Det får jeg på kaospilot, humble inquiry, man sætter sig selv i den andens sted, og så forstår man dem også bedre” ”Som jurist skulle jeg kun komme med løsninger, og det rigtigt hurtigt, måske inden klienten overhovedet havde nået at få talt færdig, for jeg var en travl mand. Nu sætter jeg mig tilbage og lytter ordentligt efter”, reflekterer han, og slutter så: ”Som kaospilot fokuserer vi hele tiden på, hvad er godt for ens liv? På jurastudiet fokuserede vi på, hvad der var godt for ens karriere. Det er altså langt mere lykkeskabende at tænke på den førstnævnte måde ”

Voxpop Hvad er den underligste besked, du har fået på Tinder? Camilla, læser psykologi på 1. semester Den absolut mærkeligste besked, jeg har fået, er helt klart den, hvor en der hed Thomas, skrev at han ville ønske, jeg var en Pokémon, så han kunne fange mig og beholde mig. Det var, helt ærligt, lidt uhyggeligt og stryger ind på en let førsteplads.

Mette Sofie, læser uddannelsesvidenskab på 7. semester Beskeden var ikke så meget underlig, som den var kreativ. Jeg forstod ikke helt, hvad han mente med det, men beskeden var ”Hej Mette! Hvor er Sofie? Troede det var en pakke deal”. Det er svært at vide, hvad man lige skal stille op med sådan en besked, men der kom ikke en date ud af det for ham.

Anette, læser psykologi på 7. semester Min veninde og jeg var i byen en aften, og inden for 10 minutter havde vi matchet med, og modtaget en besked fra den samme fyr på Tinder. Det er mest det, der gør beskeden underlig. Han skrev: ”Har du et strygejern? For jeg kunne godt tænke mig at krølle dine lagner”. Der blev ikke nogen date. Emma, læser jura på 3. semester Han skrev ”Hvis du var vand, og jeg var en and, ville jeg aldrig gå i land”. Jeg ved ikke, hvad det var ved beskeden, men den var en god blanding af mærkelig og sød – jeg tror måske, det var rimeriet der fik mig. Den var i hvert fald tilpas mærkelig til, at jeg tænkte, det var modigt, og at jeg gerne ville ses med ham.

Jenny Andersen

JUS - JURIDISK SELSKAB

Med julen kommer hyggen I skrivende stund går verden amok, da personen på alder med jordens kerne har vundet det amerikanske præsidentvalg, men også Danmark går amok på grund af regeringens håndtering af mink i Nordjylland, som kunne lægge op til en god diskussion om ekspropriation. Når dette blad udkommer, er julen over os og siden vi ikke kan gå i byen og maxe ud, må vi hygge os!

JUS-Bladet Udgave 52. årgang December 2020 Ansvarshavende redaktør: Viktor Svenning Layout: Viktor Svenning Forsidebillede: Viktor Svenning Billeder af: Viktor Svening og Frederik Madsen Foto: Juridisk Selskab Juridisk Selskab Aarhus Universitet Bartholins Allé Bygning 1328 8000 Århus C Kontor: Bygning 1328, kontor nr. 226 E-mail: post@juridisk-selskab.dk

Jeg vil gerne starte med at sige tusinde tak for i år på vegne af hele JUS. I har godt nok ikke hørt så meget om os, men vi har heller ikke hørt meget om jer, hvilket vi glæder os helt vildt meget til i 2021. Det kan nok ikke undre nogen, at vi glæder os til et årsskifte, som forhåbentlig bringer håb og glæde med sig i form af en sprøjte med coronavaccine. Vaccine eller ej, vi har faktisk lidt vi kan præsentere for jer i 2021. I februar afholder vi den længe ventede jobmesse, hvor I kan møde forskellige virksomheder og få en lille snak med deres repræsentanter om, hvad de går og laver. Man kan også få en masse merchandise, snacks og kaffe, hvilket jeg i hvert fald nød godt af sidste år. Så der er simpelthen ikke andet for end at tage en makker under armen og tage til det! Der kommer mere information i februar-udgaven af Paragraf. Glæd jer!

Personligt skal jeg et smut til Sjælland, for det er der jeg kommer fra og min familie bor der osv. Det glæder jeg mig egentlig rigtig meget til, selvom jeg skal læse om forsæt, medvirken, forsøg, straffe-proces og alt det der følger med strafferet. Det bliver travlt, men det bliver også skide godt. På vegne af hele JUS, vil jeg gerne ønske alle jer læsere en rigtig god jul. Vi ses på den anden side! Kærlige julehilsner, Viktor Svenning Redaktør, JUS

NÅR JO, det er jo jul… For mange er der tale om hygge og afslapning med deres familie under ”juleferien”. For os jurastu-derende er det i realiteten en anden. Det kan godt være, at det hedder juleferie, men for mange er der ikke særlig meget jul over at sidde med næsen i en bog 8-10 timer om dagen. Okay måske kan det være mere/mindre for andre, hvad ved jeg egentlig om det. MEN! Husk nu alligevel at hygge jer med jeres familie og spis en masse lækker mad – nas rigtig meget, det gør jeg i hvert fald altid til jul.

www.facebook.com/juridiskselskab Viktor Svenning er ikke verdens mest ansvarlige, men han er ansvarlig for indholdet af JUS-siderne

JUS - JURIDISK SELSKAB

Klubmesterens månedlige

Bedst som endnu en deadline for paragraf står på trapperne, fatter jeg igen mit tastatur for at forfatte mine usaglige og efterhånden intetsigende små indspark på Juridisk Selskabs sider. Jeg må indrømme, at selvom det kun er tredje gang jeg begår mig ud i at skrive for bladet, er jeg allerede løbet tør for ammunition til min ”tomsnakskanon”, der garanteret har underholdt højest to af jer. Blusset er lavt, og i stedet for at bruge 30 minutter af min ellers så dyrebare studietid på at hive de sidste små tanker omkring den nuværende situation ud af mit hoved, burde jeg begynde at prioritere den der eksamen på den anden side af nytåret. Almindeligvis vil det være klubmesterens arbejde at bringe en beretning fra de forskellige fester der forløber. Det havde så i oktober udgaven været semesterstartsfesten, november udgaven Monte Carlo, og i denne ville jeg så kunne skrive noget om at julebanko forhåbentligt er løbet af stablen, og der er blevet delt en masse fede præmier ud.

De første to er blevet aflyst, og mere vil jeg ikke skrive om det, men vi har i Juridisk Selskab præsteret at slå vores ellers ikke-kreative hjerner sammen, og har stablet et online julebanko på benene! Som bekendt er det nok foregået på et lille ukendt program ved navn Zoom – eller også er det blevet livestreamet (endnu en af ulemperne ved at lade som om jeg ved hvad der sker om tre uger), og vi har fået delt en masse mega grineren ting ud, lige fra alkohol til gavekort. Jeg håber I har været underholdt af pynt og udklædning, og hvad det ellers er blevet til af løjerligheder undervejs på aftenen. Imidlertid kan juletiden jo som bekendt være hård, især hvis man ikke vinder noget til banko – og som måneden går på held, kan det være svært at finde de sidste penge til mad. Men frygt ej! Jeg har bosat mig så vanvittig dyrt, at jeg aldrig har penge til mad. Så på næste side kommer mit bud på en enormt billig fried rice. De fleste ingredienser kan udelades eller ændres efter behov, prøv endelig forskellige kombinationer af grøntsager. Portionstørrelser varierer, alt efter mængden af ingredienser du bruger.

Bedste hilsner, Frederik Madsen, Klubmester

JUS - JURIDISK SELSKAB

Klubmesterens opskrift III

Hermed kan I læse klubmesterens opskrift på fried rice. Den er på ingen måde svær, så det kan I sagtens tage jer til i denne kolde eksamenstid - I har tid. Fried rice er måske ikke så julet, men det er godt med lidt afveksling. Du skal bruge: En stor pande (er personligt ikke fan af en Wokpande, men det går vel an) 2+ dl dagsgammel kogt ris (kog altid lidt ekstra når du laver ris, så kan du gemme til det her) 2+ gulerødder, skraldet og hakket i tern Frosne ærter og majs (øjemål, det er smag og behag) 3 æg 3 fed hvidløg Smør 1 spsk. Sukker 1 spsk. Eddike Soya (igen på øjemål, men ca. 3 spsk. Hvis du elsker mængder) Olie

Hæld olie på panden. Smid gulerødderne på, lad dem få lidt farve (ca. 5 min ved mellem-høj varme), og smid risen på. Lad det stå i lidt tid, under omrøring med jævne mellemrum, mens resten forberedes. Bland sukker, eddike og soya i en skål og pisk det sammen. Riv herefter de 3 fed hvidløg ned i blandingen (eller hak dem fint). Pisk dem i. I en anden røres de 3 æg sammen med lidt salt. Put lidt smør på en pande, og hæld æggene herpå. Hold dem under konstant omrøring, så de ikke brænder på. Lad dem sætte sig, til du har luftige røræg. Hak dem eventuelti mindre stykker. Sæt dem til siden. Hæld frosne majs og ærter i ris- og gulerodsblandingen, og rør rundt, indtil de er blevet varmet op, men før de bliver til mos – ca. 3 min.

JUS - JURIDISK SELSKAB

Kalender

Følg med Følg os på facebook for at blive opdateret om mulige barer, fester, faglige arrangementer, københavnertur, julebanko m.m. når corona situationen og universitet tillader det. Marts Ultimo: Fagligt arrangement Februar Ultimo: Juridisk Jobmesse og generalforsamling

Juridisk Selskab Vi er desværre ikke tilgængelige på JUS-kontoret endnu, men fortvivl ej! I kan altid kontakte os på Facebook, hvis I har spørgsmål til foreningen. Tak for denne gang. Knus jeres JUS.

Har vi en usund købekultur i juletiden?

Julen er uden diskussion en af de bedste tider på året, og alle glæder sig til julepynt, pakkeleg og masser af julegaver. Spørgsmålet er bare om den traditionelle måde, vi fejrer jul på, passer ind i nutidens ”woke” generationer, der er mere opmærksomme på den enkeltes klimaaftryk.

Julegavehandlen i tal I 2018 blev der købt julegaver online for cirka 3,8 milliarder kroner, siger tal fra Dansk Erhverv. Det er en stigning på 18% i forhold til året før. Af disse gaver, bliver der returneret varer for knap 500 millioner kroner.

”Batman vs Superman”.

En af de dyreste shoppingdage nogensinde var den 21. december 2012. Der blev brugt 1,678 milliard kroner på den ene dag. For at sætte beløbet i perspektiv, er det prisen på verdens største passagerfly, prisen for at købe Ronaldo fri fra sin kontrakt (med penge tilovers), og hvad det kostede at indspille

Julegaver målt i CO2 Gennemsnitligt står de julegaver hver enkel dansker køber til jul for lige omkring 133 kilo CO2. Det er lidt uhåndgribeligt at regne forureningen i kilo, men for at sammenligne bruger din lyskæde, som er tændt både dag og nat i hele december, kun 7 kilo CO2.

Så disse tal er gode at have i baghovedet, når alle eksperterne siger, at vi skal huske at bruge penge, for at holde gang i økonomien. Det kan vidst diskuteres, om vi har brug for den tilskyndelse.

Når gaverne bliver købt online, er der en stor mængde af fragt involveret. Gaven skal sendes fra lageret og hjem til dig, og i det tilfælde, at den skal byttes, bliver den igen sendt tilbage til lageret og en ny sendes i dens sted. Der kan argumenteres for, at en vare der købes og byttes i en butik, er mindre belastende for miljøet, når der nu kun er fragten fra lageret til butikken at tage højde for. Det er derfor ikke kun en god ide at handle i fysiske butikker for at hjælpe dem med at holde åbent og sikre jobs, men også for at hjælpe på julehandlens CO2-aftryk.

Jenny Andersen

Skal din SU gå til julegaver eller mad? Den gennemsnitlige studerende får lige omkring 5.500 kroner udbetalt i SU om måneden. En hurtig rundspørge blandt disse, peger i retning af, at et julegavebudget er på i omegnen af 300 kroner pr. gave med et par udsving her og der. Lad os så tage det helt gennemsnitlige unge menneske: Du har 0,71 søskende, dine forældre er med cirka 50% sandsynlighed skilt. Du har derfor muligvis også 1,71 bonus-søskende. Du er dermed oppe på 5 gavemodtagere, såfremt du ikke giver din bonus-forælder gave. Lad os så tilføje muligheden for, at du giver gaver til nogle venner. For nemhedens skyld kan vi sige, at du har en sådan aftale med 2 venner. Så er vi oppe på 7 gavemodtagere. Allerede her har vi rundet de 2.000 kroner i omkostninger til gaver, hvilket overstiger det månedlige madbudget, som ”Luksusfælden” sætter for en person, nemlig 1.200 kroner. Så snart du giver gaver til mere end 4 personer, har du officielt brugt en hel måneds madbudget på julegaver. Der kan derfor argumenteres for, at det er en god idé at spare op i god tid, så hele udgiften ikke rammer på en gang i december, og

du ikke er nødt til at leve af risen- og havregrød i den glade julemåned. Red klimaet og pengepungen En af de forholdsvist lette måder at løse alle de ovenstående problemer på er at købe brugte gaver. Selv hvis du ikke har til hensigt at købe gaver for færre penge – der er jo mange, der giver for et bestemt beløb – er det en god måde at give gaver, som ellers ville være rigtig dyre, for færre penge. Nogle ting bliver ikke synderligt slidt at se på, så ting som vaser, lysestager og lignende, er gode ting at købe og modtage brugt. Det er de færreste, der vil blive mindre glad for at få en brugt gave, men der er især nogle bestemte grupper af ting, som kan være knap så rare at få brugt – det er ikke uhørt, at nogle mennesker har det mærkeligt med at modtage brugt tekstil, så det kan være en god ide at undgå brugt tøj og andre tekstiler, hvis du vil være på den sikre side og ikke kender modtagerens holdning. Hvis du har brug for yderligere inspiration, så tjek Paragrafs guide til en klimavenlig jul ud på de følgende sider.

Julemanden: Kapitalistisk symbol eller troværdig tradition? Vi kan ikke snakke jul og symboler på jul uden at komme forbi julemanden. Den mest velkendte version af ham, er den der er designet af Coca Cola i 1930erne, og som går i rødt og hvidt tøj. Det er der ikke noget nyt i, og højst sandsynligt ved de fleste også godt fra ”Ludvig og julemanden”, at den oprindelige julemand var Sankt Nikolaus, en katolsk helgen. Først senere er funktionen som gaveuddeler blevet tilføjet til jobbeskrivelsen. Det mest imponerende ved julemanden er dog ikke hans evne til at bringe gaver ud til alle de gode børn på jorden (på et enkelt døgn), men nærmere hans troværdighed. Der er blevet forsket i julemandens troværdigved ved Glostrup Hospital. Her har lægen Faisal Mohammad Amin fundet ud af, at julemanden faktisk har samme troværdighed som læger i Danmark. Det kan være ret så foruroligende, når nu julemanden jo egentlig bare er et næsten 100 år gammelt reklamestunt, og læger er… Ja, læger.

Gør din jul mere bæredygtig

Som du har kunne læse på de forrige sider, sætter juletidens store forbrug sit klare aftryk på vores klima. Så har du gået med tanken om, hvordan du kan bibeholde den gode julestemning og samtidig bidrage til en grønnere fremtid for vores klode, så skal du læse med her! Pak ind med god samvittighed En af de helt store syndere i juletiden er det store forbrug af gavepapir og gavebånd, der ender direkte i skraldespanden efter gaverne er blevet åbnet. Her kan du mindske dit forbrug ved at tage nogle alternative metoder i brug, når gaverne til dine nærmeste skal pakkes ind. Du kan tænke over at gemme gavepapiret i år, så du kan genbruge det til næste år. Alternativt kan du pakke ind i ting, som du allerede har i hjemmet – det kan være alt fra gamle aviser og magasiner til stofrester fra dit seneste DIY-projekt. Er du ikke den største fan af genbrug, kan du i al fald sørge for at købe gavepapir, som er FSC-mærket og kan affaldssorteres som papir/papir i stedet for restaffald. Fibrene i almindeligt

gavepapir er nemlig ikke egnet til genanvendelse og må derfor ikke smides til genbrug. I stedet for det klassiske gavebånd i plastik, kan du bruge jute-snor. Det koster det samme og er bionedbrydeligt og dermed miljøvenligt (det kan blandt andet købes til 10 kr. i TIGER). Alternativt kan du klippe noget gammelt stof i lange stykker og bruge det som bånd – det giver din indpakning et fint og personligt præg. Derudover er det muligt helt at undlade brugen af tape og du kan finde en del video-guides online, der kan lære selv de knap så fingersnilde at pakke en gave flot ind, helt uden brug af tape!

Er du typen, der godt kan lide at gøre lidt ekstra ud af din gaveindpakning, så kan du godt droppe de obligatoriske plastikstjerner med klister i bunden. Hop i stedet i vinterfrakken og gå ud i naturen for at finde pynt til dine pakker – blandt andet grankviste, tørrede grene, kvisttjørn og grankogler kan bruges til at peppe din gaveindpakning op. Julen er mavernes fest Julemaden er uden tvivl et centralt element til at skabe den rette julestemning. For mange familier indebærer julemiddagen både and, flæskesteg og medister og måske knap så mange grønne sager. Det er efterhånden blevet en sædvane, at der kun bliver spist cirka 1/4 af den mad, der

Ditte Wolf & Kassamdra Jensen

køber, idet rødgran har et mindre CO2aftryk end normandsgran, som ellers er den mest populære sort i Danmark. Kan du derfor anskaffe dig en økologisk rødgran i en potte, så har du mestret bæredygtigt-juletræ-disciplinen. Mange tror fejlagtigt, at et plastikjuletræ er den mest bæredygtige løsning. Et plastikjuletræ er kun klimavenligt, såfremt du genbruger det hvert år i mindst 13 år. Dette er derfor kun den mest bæredygtige løsning, såfremt du er full-on investeret i klimakampen og har plads til at opbevare dit juletræ på loftet det næste dusin år.

bliver tilberedt, og at man derfor spiser julemad de næste par dage, indtil man bliver træt af det og kyler de sidste rester i skraldespanden. Først og fremmest kan man bidrage til en mere klimavenlig juleaften ved at skære ned på de store mængder af kød – måske man kunne nøjes med kun ét element af kød og i stedet tilføje nogle flere plantebaserede retter til julebordet. Dette kunne være forskellige salater med grønkål eller rødkål (du kan hente inspiration i denne udgaves Den Højeste Ret!) eller en nøddepostej. Dernæst kan man prøve at begrænse mængden af mad, således at portionerne rent faktisk passer med den mad, som det almene menneske kan konsumere på en enkelt aften. På den måde undgår man både at skulle kløjes i julemad de næste mange dage og i sidste ende også madspild. Skulle der alligevel være en masse mad til overs, så brug fantasien og anvend resterne til at lave nye og kreative retter – for eksempel en god flæskestegssandwich eller en asiatisk nudelsalat med and.

Højt fra træets grønne top stråler en genbrugt julestjerne Også når der skal pyntes op til jul, falder mange i den kapitalistiske fælde og køber nyt julepynt hvert år. Måske har ens stil ændret sig eller også var der mange julekugler som blev smadret under nytårsfesten. Men vi er her for at understrege, at disse undskyldninger, ligesom gaverne til familien, skal pakkes godt og bæredygtigt væk. De mange genbrugsbutikker bugner af flot og antikt julepynt, så hiv familien med på julepyntsshopping på bæredygtig manér. Man skulle ikke lige tro, at køb af træer er dårligt for miljøet, men når træet bliver smidt ud efter maksimalt en måned, er det faktisk ikke så bæredygtigt igen. På denne front kan man tillige indhente nogle klimapoint ved at være opmærksom på en række ting, når man skal købe sit juletræ. Det er for eksempel bedst at købe et juletræ i en potte, som senere kan plantes i ens have og genbruges året efter - ellers ryger træet direkte til forbrænding og udleder dermed CO2. Det er også vigtigt at overveje, hvilken sort juletræ du

Julegaver med omtanke Som tidligere omtalt er julen jo én stor forbrugsfest. Man kan derfor overveje, om det er muligt at undgå at købe spritnye ting hvert eneste år. Der er mange måder at give klimavenlige julegaver på og her er det kun fantasien, der sætter grænser. Du kan først og fremmest give oplevelser i stedet for materielle goder – det er godt for både sjælen og klimaet. Har du nogle gamle garnrester liggende fra dit seneste strikkeprojekt, kan du fint genanvende dette til at kreere et par sokker til tante Gertrud eller hækle nogle genanvendelige rondeller eller karklude til dine veninder. Er du løbet tør for ideer over, hvad du selv kan ønske dig, er der forskellige organisationer som tilbyder medlemsskaber, som ved plantning af træer gør en person CO2-neutral i et år (Vi anbefaler Grow For It, hvor du også kan købe dig CO2-neutral for et helt liv til den nette sum af 7.750 kr.)

Voxpop Hvad ville du synes om at modtage en julegave, som var genbrugt eller hjemmelavet? I dagens Danmark er det ikke spor udpræget og måske endda en smule ilde set at give genbrugte gaver. Denne tilgang burde vi arbejde på at ændre, set i lyset af klimaforandringerne og vores køb-og-smid-væk-kultur. Derfor har vi spurgt en række studerende om deres holdning til genbrugte julegaver. Cathrine, 23 år Personligt synes jeg virkelig, der er en ekstra sød tanke ved at ens mor eller veninde har været ude og købe en genbrugsgave til én. Fordi der er så meget kærlighed og omtanke ved at have brugt tid på at finde en lille fin sovseskål eller lampe, som de jo har fundet særligt til én. Man må sige, at det er en gave, der er tænkt over og givet med hjertet. Samtidig er det jo også godt for vores jordklode at have fundet en genbrugsting, frem for at have shoppet amok på Black Friday til hele familien. Så jeg vil slet ikke have noget imod at få genbrugsgaver eller give genbrugsgaver til andre i julegave. Tværtimod ville jeg elske, hvis man i min familie indførte det.

Christian, 23 år Det er da ikke det, der betyder noget. Det, der betyder noget er, hvad man tænker, når man giver den og ikke, hvor dyr den er eller ej. Min kæreste har givet mig en trøje fra genbrug i gave før. Jeg tænkte ikke over, hvor hun havde købt den. Altså hvis noget er brugt på en måde, hvor det er meget tydeligt eller at det er træls, er det jo noget andet. Men hvis det er noget. som man selv ville kunne bruge, så synes jeg altid, man kan være bekendt at give det.

Nadia, 23 år Jeg ville bestemt ikke have noget imod at modtage eller give en julegave, som enten er genbrug eller hjemmelavet. I bund og grund handler det jo om, hvilke værdier man har. Jeg vil til hver en tid sætte pris på, at nogen har brugt tid og energi på en hjemmelavet gave, frem for at gå op i, hvor mine gaver er købt, og hvad de har kostet. Jeg synes heller ikke, at genbrugsting skal stemples som “andenrangsgaver”, udelukkende fordi de ikke kommer direkte fra butikshylden med prismærke på. Derudover er det vigtigt at konstatere, at “genbrug” ikke nødvendigvis er lig med “brugt”. Det kan for eksempel være, at man genbruger nye gaver, man selv har modtaget. Ellers kan man tit købe helt ubrugte “brugte” ting på diverse brugtvaresider såsom Facebook Marketplace, DBA og så videre.

Ditte Wolf & Kassamdra Jensen

KARMA ER OGSÅ EN LOV Vi arbejder med uddelegering af ansvar og stor medbestemmelse. Vi tror på forskellighed, og vi tror på, at det tiltrækker de absolut bedste kandidater ikke kun at tilbyde magt, men også at tilbyde agt. Kald det bare karma. Vi kalder det en dynamisk virksomhed, som er gearet til at rådgive andre om at agere i en moderne virkelighed. Og ja, vi har høje ambitioner på kommende medarbejderes vegne.

horten.dk/karriere

24 julefilm til december måned

1. Home Alone 1 (1990) Denne her kender vi vist alle sammen. Kevin er blevet glemt af sin familie og er alene hjemme til jul. Nu bliver han nød til at sørge for sig selv, og for sit hjem, da to tyve prøver at overstræde STRFL § 276 a. Spilletid: 1 t 43 min. 2. The Holiday (2006) To kvinder er trætte af livet, og bytter derfor hjem over julen. Den ene bliver tvunget til at sætte tempoet ned for at følge med det hyggelige tempo i den lille engelske by Surrey, mens den anden lever luksuslivet i LA. Hvis du leder efter en sukkersød julefilm, går du aldrig galt i byen med ”The Holiday”. Spilletid: 2 t 18 min. 3. A Christmas Carrol (2009) De fleste har set en eller anden form for det klassiske juleeventyr ”A Christmas Carrol”. Historien er originalt skrevet af Charles Dickens i 1843, men fortællingen er tidsløs. En sur og nærig mand får besøg af tre spøgelser, der giver ham en enkel chance for at blive et bedre menneske. I denne udgave fra 2009 er fortælling genopstået i en flot animeret form. Spilletid: 1 t 36 min. 4. Love Actually (2003) ”Love Actually” er helt klart en af juleklassikerne! Men kan man forvente andet om en film, der indeholder en firmajulefrokost, den britiske premierminister, en spansk husholderske og en skoledrengs forelskelse - nej vel? Spilletid: 2 t 15 min. 5. Krummerne - så er det jul igen (2006) Mens de andre familiemedlemmer i familien Kumborg har travlt med hvert deres, er Krumme den eneste, der tror på julemanden og det er heldigt, for han har brug for Krummes hjælp! Spilletid: 1 t 30 min. 6.Elf (2003) Med Will Ferrell i hovedrollen, kan der kun være lagt i kakkelovnen til en god aften! ”Elf” handler om Buddy, der er vokset op blandt alferne på Nordpolen tror, at han er en alf. En dag fortæller far-alf, hvor Buddy rigtig kommer fra og Buddy rejser til New York for at finde sin rigtige far. Spilletid: 1 t 37 min. 7.Home Alone 2: Lost in New York (1992) Endnu en gang er Kevin McCallister efterladt, denne gang er det i New York. Her står han for anden gang ansigt til ansigt med dumme tyve Harry og Marv, der ikke har glemt ham fra første omgang. Spilletid: 2 t 1 min. 8. The Nightmare before Christmas (1993) Denne Tim Burton-film taler til de mere hyggelige uhyggelige sjæle! Kongen af Halloweentown, Jack Skellington, opdager Julebyen. Han forstår ikke helt konceptet, men han er betaget og ønsker at tage det med til Halloweentown, dog med et mere uhyggeligt tvist. Hvis du endnu ikke helt har givet slip på Halloween, så er ”The Nightmare before Christimas” filmen for dig! Spilletid: 1 t 16 min. 9. Trading Places (1983) En hjemløs mand og en Wall Street-mægler får byttet deres liv rundt, udelukket for at underholde to gamle millionærer op til jul. Hvad er væddemålet om? Én enkel dollar! Filmen viser Eddie Murphy i sin pragt, så der er tale om en juleklassiker, der sætter gang i lattermusklerne. Spilletid: 1 t 58 min. 10. Just Friends (2005) En musik producer besøger sin hjemby til jul. Sidst han var her, var han stor og akavet. Nu er han flot, og han vil score sin første store kærlighed, men kan han komme ud af den berygtede ’friendzone’? Spilletid: 1 t 36 min. 11. The Santa Clause (1994) Scott Calvin forskrækker julemanden, så han falder ned fra taget. Scott bliver nødt til at hoppe i julemandens tøj, og følge rensdyrene tilbage til Nordpolen. Nu bliver Scott nødt til at være julemanden et job der ikke er helt nemt! Spilletid: 1 t 47 min.

13. The Polar Express (2004) Denne animerede musical fantasy film er baseret på børnebogen af samme navn af Chris Van Allsburg. Den handler om en dreng, der stiger ombord på et magisk tog til Nordpolen. Undervejs lærer han en hel del om venskaber og mod, og om hvad julen egentlig handler om. Spilletid: 1 t 40 min. 14. Julefrokosten (2009) Trænger du til god dansk humor, så er dette filmen for dig! ”Julefrokosten”handler om lige netop dette - en julefrokost med alt hvad der hører til! Spilletid: 1 t 15 min. 15. The Holidate (2020) Er du til juleromance med bid i, så anbefales en af Netflix’s nyeste skud på stammen. ”The Holidate”. To fremmede er trætte af at skulle stå til regnskab over for livets store spørgsmål overfor deres familier. Derfor bliver de enige om at være hinandens dates til årets højtider for at få fred. Spilletid: 1 t 44 min. 16. Frozen (2013) Til trods for, ikke per definition at være en julefilm, tilbyder Disneys ”Frozen” den helt rette stemning til denne kolde højtid, med et fængende soundtrack og en talende snemand! Spilletid: 1 t 49 min. 17. A Bad Moms Christmas (2017) Denne komedie takler de forskellige familiers strabadser, når julen står for døren, og blander det med tre mødre, der bryder med normerne på komisk vis. Spilletid: 1 t 44 min. 18. The Knight before Christimas (2019) En ridder fra middelalderen transporteres til nutidens Amerika. Her møder han en kvinde, da hun rammer ham med sin bil. Hun tror, at han har hukommelsestab, men viser han sig måske at være ’a knight in shinning armor’? Spilletid: 1 t 32 min. 19. Office Christmas Party (2016) Direktøren for en stor virksomhed ønsker at nedlægge en afdeling, der blandt andet ledes af hendes bror. For af redde afdelingen, planlægger broren en episk firmafest, der skal imponere en potentiel klient. Uden at spoilere alt for meget, vil vi gerne garantere for, at det stikker helt af! Spilletid: 1 t 51 min. 20. The Santa Clause 2 (2002) Denne efterfølger til ”The Santa Clause” garanterer en lige så julet film som dens forgænger. Scott Calvin er stadig julemanden på Nordpolen. Men da en glemt klausul bliver fundet i julehåndbogen, bliver Scott nødt til at tage tilbage til Amerika for at finde ”Mrs. Clause”. Spilletid: 1 t 45 min. 21. Last Christmas (2019) Vidste du, at Wham!’s julehit ”Last Christmas” er blevet til en julefilm? Hvad nu hvis jeg siger, at det er ”Mother of Dragons” Emilia Clarke, der har hovedrollen? Den skal ses! Spilletid: 1 t 43 min. 22. Bad Santa (2003) Hvis du leder efter noget andet end den ‘klassiske julefilm’ så kig med her. Her er i hvert fald tale om en julemand, der bestemt ikke er godheden selv. Spørgsmålet er om julens ånd kan gøre denne Bad Santa til et bedre menneske. Spilletid: 1 t 38 min. 23. Jack Frost (1998) Forsangeren Jack Frost bliver dræbt i en trafikulykke for at genopstå som en snemand. Han får nu lov til at rette op på de fejl, han har begået overfor hans familie, men kan han nå det inden foråret kommer, og han smelter væk? Spilletid: 1 t 45 min. 24.Far til fire - I Byen (1956) Det er måske ikke alle, der kender denne ’Far til fire’-film bare ved dens titel. Ofte er den nemlig betegnet som ”Far til fire - Til Julebal i Nisseland”, opkaldt efter den klassiske scene, hvor Per danser med nisser i Nisseland. Spilletid: 1 t 35 min.

Vi ønsker alle jurastuderende ved Aarhus Universitet

GLÆDELIG JUL & HELD OG LYKKE Med alle de kommende eksaminer

VI GLÆDER OS TIL AT SE JER I DET NYE ÅR Fra hele ELSA Aarhus' bestyrelse

Paragrafs Juridiske Julekryds- og tværs Har du svaret? Så send din løsning til paragrafblad@gmail.com seneste den 30. december 2020 og vær med i lodtrækningen om en “Eksamens-hjælpepakke” til januars tunge eksamenslæsning.

Ledetråde: 1. Bygning 1350, lokale 128

7. Hvad underviser Nicolaj Sivan Holst blandt andet i? 8. Første fredag i november, undtagen i år #neverforget

2. MC to the Einars julehit 9. Desserten man normalt får juleaften 3. Gamle Ole, lange tasker, to tykke damer 4. ”Højt fra træets grønne top, sad en lille …”’

10. Foreningen, der har haft absolut mindst at lave de sidste otte måneder

5. ”Gud bevare Danmark”

11. Erstatningsretligt begreb for et gennemsnitsmenneske

6. ”Oluf, a står under æ …!”

12. Hvor er Sofie og Laura på udveksling henne?

TESTER

Paragraf tester julesmåkager Julen står for dørene og ingen jul uden småkager! Derfor har paragraf denne uge testet småkager, for at forberede dig bedst muligt på julen og finde frem til hvilke småkager, der er de bedste på markedet. Er du mere til hjemmelavede småkager, kan du i denne udgave af Paragraf også finde opskriften på hjemmelavet vaniljekranse i Den Højeste Ret. Vi tester mærker fra low-price til high-end budget. Vi har derfor testet småkager fra Lagkagehuset, Karen Volf og Rema 1000’s eget private label produkt. Vi har valgt at teste tre klassikere, nemlig brunkager, vaniljekranse og jødekager. Som sagt varierer priserne alt efter mærke, og en pose småkager fra Lagkagehuset koster 55 kr., en kasse småkager fra Karen Volf koster 20 kr. og Rema 1000’s småkager koster 8 kr. pr. kasse. Småkagerne bliver vurderet fra 1-5 på både emballagen og smagen. Emballage: Vi vurderer først emballagen. Der er ingen tvivl om, at Lagkagehuset ser lidt mere eksklusivt ud i forhold til de andre, og den er helt sikkert også den flotteste med deres meget minimalistiske indpakning. Den kunne dog godt stå lidt mere skarp i helheden og får derfor kun 4/5.

Brunkager: Første småkage, vi tester, er brunkagen. Her starter vi igen med at teste Lagkagehusets småkage. Lagkagehusets småkager er meget sprøde og har en god tykkelse. Smagen er kraftig, og der er mange nødder i, hvilket er super lækkert! De er dog meget små i størrelsen og i forhold til prisen kan de kun få 4/5.

Rema 1000 har, på trods af den billige pris, også en forholdsvis pæn indpakning. Den udstråler ikke, at småkagerne blot koster 8 kr. og får derfor 3/5 for emballagen.

Karen Volf’s brunkager er også et rigtig godt alternativ! De har en rigtig lækker og kraftig smag. De er dog heller ikke så store, og de er heller ikke helt så smøragtige, hvilket giver dem en mere smuldrende konsistens. Smagen taler dem dog virkelig op, og de får derfor 3/5.

Karen Volf’s småkager kommer i den klassiske indpakning, der langt væk skriger billige småkager. Den er ikke særlig indbydende eller pæn at kigge på og får derfor kun 1/5.

Husk dog, at det er det indre der tæller, og vi vil derfor nu teste selve småkagen.

Rema 1000’s småkager er derimod ikke en anbefaling værd. De er meget tykke i størrelsen, smagen er lam og der er ikke særlig mange nødder i. Her kan man altså ikke gå på kompromis med prisen, og de får derfor kun 1/5.

Lagkagehuset: 4/5 Rema 1000: 3/5 Karen Volf: 1/5

Lagkagehuset: 4/5 Rema 1000: 1/5 Karen Volf: 3/5

Julie Hoe Kristensen

Jødekager: Den næste småkage, vi vil vurdere, er jødekagen. Igen starter vi med Lagkagehusets småkage. Igen er de ret små i størrelsen, og de har desuden en lidt brændt eftersmag. Når det så er sagt, er de lækre sprøde og gode smøragtige, hvilket giver dem en rigtig lækker konsistens. Desuden er der også meget kanelsukker på, hvilket man ikke kan gå på kompromis med ved en jødekage. De får derfor 3/5. Karen Volf’s jødekager er igen rigtig lækre. De har en rigtig god smag og har ligeledes meget kanelsukker, hvilket er rigtig lækkert. Deres konsistens er dog lidt smuldrende og kan derfor kun få 4/5. Rema 1000’s jødekager er et rigtigt godt alternativ til en god jødekage. De er lækre smøragtige, har en god størrelse og er gode sprøde. De kunne dog godt have haft mere kanelsukker på og får derfor 4/5. Lagkagehuset: 3/5 Rema 1000: 4/5 Karen Volf: 4/5 Vaniljekranse: Den sidste småkage, vi vil teste, er en all-time favorit, vaniljekransen. Her må man virkelig rose Lagkagehuset. Deres vaniljekranse er bare lækre! De smelter helt i munden og er bare pengene værd – prøv dem! De springer derfor skalaen og får 6/5. Karen Volf’s vaniljekranse ligger derimod i den helt anden ende. De smuldrer meget, mangler vaniljesmag, er små i størrelsen og mangler en mere smøragtig konsistens. De får derfor kun 1/5. Et rigtigt godt alternativ til Lagkagehusets dyre vaniljekranse er Rema 1000’s eget mærke. De har en rigtig god smag og en lækker smørbagt konsistent. Dog måtte de godt være en anelse mere sprøde. De får derfor 4/5 på skalaen. Lagkagehuset: 6/5 Rema 1000: 1/5 Karen Volf: 4/5

Konklusion: Det kan konkluderes, at Lagkagehuset bare er gode til at bage småkager. Hvis du derfor skal imponere svigerforældrene med noget god julebag, men ikke har tiden til det selv, så lad være at nøjes men tag til Lagkagehuset. Der findes dog rigtig gode alternativer, der også er væsentlig billigere, og du bør derfor overveje Rema 1000 eller Karens Volf’s en ekstra gang, inden du køber den helt dyre.

DU KAN MERE, END DU TROR. VELKOMMEN TIL. kromannreumert.com/karriere

Mads Høegh Advokat

Vil du kickstarte din karriere allerede på studiet? Eller indfri dine ambitioner som fuldmægtig hos en af Danmarks førende advokatvirksomheder? Vi søger netop nu stipendiater og advokatfuldmægtige i København og Aarhus med opstart primo 2021. Søg stillingen på kromannreumert.com/karriere/ledige-job

JOIN OUR TEAM OF

ASSOCIATES

With us, you get to learn from the best. As a Tier 1 Corporate M&A law firm, we operate a truly international practice, and we take pride in training our Associates to navigate an international scene. Our hands-on approach and the high level of responsibility that you are expected to take is part of what places our Associates among the most experienced in Denmark. We are competitive, but in a healthy way â&#x20AC;&#x201C; and never towards each other. Our remuneration system is based on the lock-step model for all employees, which creates an equal compensation system.

Join us from February 2021. moalemweitemeyer.com/career

Tæt På Studienævnet

For blot en måned siden var der universitetsvalg på Aarhus Universitet. Her skulle blandt andet vælges repræsentanter til det Juridiske Studienævn. Men hvad beskæftiger Studienævnet sig overhovedet med, og har det nogen indflydelse på os som studerende? Det har Paragraf undersøgt. En gang om året er der valg på universitet. Det er sjældent en begivenhed, der går nogens næse forbi. Flere uger før valget svømmer det med plakater på de gule gange, og de studenterpolitiske foreninger kappes om at fylde de studerende med kaffe, vafler, chokolade og andre søde sager for at hverve deres stemmer. I år har COVID-19 sat en stopper for særligt sidstnævnte, og da der er begrænsninger for hvor meget, man må møde op på universitetet, har der i år slet ikke været samme opmærksomhed omkring valget. En rundspørge blandt de studerende viste, at langt størstedelen var i tvivl om, hvad der overhovedet stemmes om, og hvad deres stemme gør godt for. Dette er dog ikke et særligt fænomen for 2020. Stemmeprocenten ved universitetsvalget

er gennemgående lav, og det er en skam, for valget og de studerendes stemmer er vigtige. Dét er der bred enighed om blandt de studenterpolitiske foreninger. Men hvorfor er det så vigtigt? De studerendes opmærksomhed strækker sig ikke langt længere end til selve valget. Efter krydset er sat, forsvinder opmærksomheden. Vi hører ikke noget til de personer, vi netop har valgt ind i diverse råd og nævn. Men de arbejder i det skjulte, og deres arbejde har stor relevans for os studerende. Studienævnet Til universitetsvalget skal vi hvert år vælge studerende til det Juridiske Studienævn. Studienævnet er det organ, som varetager tilrettelæggelsen af

vores uddannelse. Det udgøres af seks repræsentanter for underviserne og seks repræsentanter for os studerende. Det er netop disse studenterrepræsentanter, vi hvert år i november vælger ind til universitetsvalget. I det år de valgte fungerer, har de til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelsen, undervisningen og eksamenerne. Det betyder, at de blandt andet arbejder med vores studieordning og behandler, om der skal ske ændringer heri. Derudover følger de op på responsen givet i undervisningsevalueringerne og behandler her, om der er behov for ændringer, og i den forbindelse har de tæt kontakt med de fagansvarlige. Derudover er det også studienævnet, der behandler ansøgninger om dispensation, merit og

Elisabeth Oxholm Loft

forhåndsgodkendelser. Studienævnet har altså direkte indflydelse på din og min uddannelse, eksamensplaner og muligheder for dispensationer. De studerendes talerør De repræsentanter, som hvert år vælges ved universitetsvalget, er på mange måder de studerendes talerør. Hvis du som studerende har spørgsmål, du ønsker, at studienævnet skal drøfte, kan du rette henvendelse til studienævnets næstformand, der efter aftale med formanden for studienævnet vil tage sagen med på dagsordenen. Hvem, der sidder som næstformand, kan du finde inde på studieportalen for Jura under fanen ”Undervisning”. Repræsentanterne har imidlertid også deres øjne og øre åbne. De både ser og hører, hvad der bliver snakket om inden for de gule mure. Som det seneste har Sandra Jytte Jeggesen taget bachelorprojektet på 5. semester op til drøftelse. Fokus er på fremtidige retningslinjer, da flere af de studerende har efterspurgt mere ensretning af vejledningsprocessen, der lige nu opleves at variere mellem emner og undervisere. Hvad, dette udmønter sig i, er endnu usikkert, men helt konkret kan det komme til at påvirke de fremtidige årgange, der skal skrive bachelorprojekt på Aarhus Universitet. Som alle andre demokratiske processer kan det også ende ud i blot en drøftelse, men om ikke andet, så er instituttet da blevet gjort opmærksom på problemstillingen. Forandringer i forvaltningsretten på vej Studienævnet har netop behandlet en omlægning af faget Forvaltningsret på 4. semester. Det, der førhen var kendt som storhold, afskaffes, og undervisningen fordeles i stedet ud på holdundervisning og forelæsning. Dette sker på baggrund af den svingende succes, der i de seneste år har været med storholdformatet. Informationerne om den svingende succes kommer blandt andet fra evalueringen af undervisningen. Her er altså et helt konkret eksempel på, at de evalueringer, som vi efter hvert fags

afslutning bliver bedt om at udfylde, faktisk kan udmøntes i noget konkret. Din evaluering betyder noget, og det er da også derfor, at studienævnet opfordrer os studerende til at udfylde dem. Kun på den måde kan studienævnet indrette studiet efter de studerendes bedste interesse. Ny eksamensform Udover omlægningen af undervisningen var også eksamensformen i den mundtlige eksamen i forvaltningsret, der ligger i juni på 4. semester, oppe til revidering. Udspillet fra den fagansvarlige var, at forberedelsestiden skulle afskaffes, så den mundtlige eksamensform i forvaltningsret bliver lig de andre mundtlige eksamener, vi har på studiet. Altså uden forberedelsestid og uden, at den studerende må medbringe andet end en ukommenteret lovsamling. Her kom netop vores studenterrepræsentanter i spil. De påpegede nemlig den enorme byrde ved at skulle memorere 22 dispositioner som følger af det meget omfattende pensum i forvaltningsret. Fordi studenterrepræsentanterne dér brugte deres indflydelse, blev det en del af overvejelserne, at der i stedet kun skulle være en 16-17 dispositioner til den mundtlige eksamen i forvaltningsret. På møde den 2. oktober blev det vedtaget med stemmerne 4 mod

3 at afskaffe forberedelsestiden til den mundtlige eksamen i forvaltningsret på 4. semester, og samtidig nedsætte antallet af eksamensspørgsmål fra 22 til 16. De studerende, der netop nu går på 3. semester kan altså se frem til en ændret eksamensform næste semester. De skjulte forkæmpere Selvom vi studerende måske ikke bemærker studienævnets arbejde i vores hverdag, så er det et arbejde, der i høj grad påvirker vores studiegang. De er ikke dem, der råber højest om deres arbejde, men de skal have stor cadeau for at være netop vores talerør, og cadeau for aktivt at arbejde for at optimere jurastudiet for os og fremtidige studerende. Studenterrepræsentanterne kæmper vores sag. Derfor er det da heller ikke helt ligegyldigt, hvem vi stemmer ind i studienævnet. Herfra skal lyde en opfordring til i fremtiden at sætte dig ind i, hvem der bedst repræsenterer dine mål og ønsker for studiet, og sætte dit kryds ved netop denne. Ligeledes hvis du har et forslag til at forbedre studiet eller et emne, som du ønsker behandlet i studienævnet, så tøv ikke med at rette henvendelse til næstformanden. Det kan jo være, at det kunne optimere og skabe bedre rammer om vores kære studie både nu og i fremtiden.

Guide: Kom igennem julen med eksamenslæsning Som studerende må man affinde sig med, at efterårssemestrets eksamener oftest er placeret så tidligt som muligt i januar. Med det følger den konsekvens, at julehyggen bliver skaleret til et minimum. Kan man overhovedet tillade sig at holde fri til at julehygge? Er der tid til småkagebagning, æbleskivespisning og det sædvanlige filmmarathon, som der kører i juledagene? Med eksamener i slutningen af december og tidligt i januar kan det være svært. Eksamensstress, eksamenslæsning og evig dårlig samvittighed præger de dage, hvor man som yngre plejede at beskæftige sig med alt det, som julen vanligt medbringer. Det kan være svært at overskue julefrokoster, familiebesøg, julebagning og hvad der ellers findes af talrige traditioner. Fortvivl ej! Du er kommet til det rette sted – læs videre for tips og tricks til, hvordan du kommer igennem julen med eksamenslæsning på programmet. Eksamenslæseplan Et helt essentielt værktøj, når man skal strukturere eksamensperioden, er at lave en læseplan over eksamenslæsningen. Regn ud hvor meget, der skal læses og hvor mange opgaver, der skal laves og del det ud på de dage, du har til at læse til eksamen. Det giver et bedre overblik over, hvor meget der skal nås hver dag. Stil det op i Word eller Excel, så du hver dag kan holde øje med, hvor langt du er nået i din plan. Strukturér din dag Det kan hurtigt blive et uoverskueligt projekt, hvis ikke man strukturerer sine dage i eksamensperioden. Start med at finde ud af, hvornår du arbejder bedst. For nogle er det om morgenen, for andre er det om aftenen og for nogle er det en helt tredje konstruktion. Lav herefter et skema over, hvornår på dagen du skal

Louise Lund

læse til eksamen. Det giver et overblik over, hvornår du skal arbejde effektivt, og hvornår du ikke er fri til at lave andre ting. Overvej også, hvor du vil læse til eksamen. Det kan være svært at overholde den planlagte læsetid, hvis man kan blive distraheret af for meget andet. En god idé kan være at tage på læsesal. Det tvinger dig ud ad døren og forpligter til at komme ud af sengen. Lav eventuelt en aftale med din læsemakker om, at mødes på læsesal på et bestemt tidspunkt. På den måde står du til ansvar over for andre end dig selv. Husk at holde pauser! Selvom det kan føles altafgørende at læse

fra morgen til aften i eksamensperioden, er det endnu mere vigtigt, at man husker at holde fri. Det skal gerne være muligt at holde fri til andre ting end læsning over julen, men det handler om strukturering og planlægning. Sørg for at planlægge din læsning, så du kan holde fri de dage, hvor der er andre ting på programmet. Der er ingen, der synes, det er fedt at skulle læse side op og side ned, imens resten af familien spiser and og flæskesteg. Pauserne giver energi til mere læsning – så husk dem! Det bør være muligt for de fleste at kombinere julehygge og eksamenslæsning – det handler bare om planlægning!

FC Jura har i samarbejde med lanceret vores nye spillertrøje. Eller som vi kalder den; FØRERTRØJEN

Den højeste ret: Redaktionens juleklassikere And i Grand Marnier Hvis du ikke er en haj i køkkenet, og derfor har fravalgt at lave And a L’orange, så er her et perfekt alternativ. Det er langt mere simpelt, og så skal der flamberes. Dette skal du bruge: 4 andelår eller bryster 2 appelsiner 1 dl. Grand Marnier Fremgangsmåde: 1. Steg anden med lidt salt ved middelhøj varme så den bliver gylden. 2. Inden anden er gennemstegt tilsættes appelsinsaft, Grand Marnier og en tændt tændstik (pas på emhætte og øjenbryn!). 3. Lad anden koge med i et par minutter, inden den tages af panden og lægges under sølvpapir til at hvile 4. Reducer sovsen yderligere, tilsæt evt. lidt hønsefond og lidt jævner, og server oven på kødet

Julesalat En sprød og farverig salat er et perfekt tilbehør til den tunge julemiddag, og kan varieres i uendelighed med forskellige slags nødder og frugt. Dette skal du bruge: 1 halvt rødkål 1 pose feldsalat 2-3 æbler 2 appelsiner Saltede mandler Fremgangsmåde: 1. Skær og vask rødkål, feldsalat, æbler og appelsiner 2. Hak de saltede mandler 3. Bland det hele i stor skål og serverer med en dressing lavet på eksempelvis olivenolie, honning og æblecidereddike

Andreas Libak Iversen, Ditte Wolf, Julie Hoe Kristensen & Sara Rye Petersen

Brune kartofler Der er flere end man lige tror, der kæmper med at lave den perfekte sukkermasse til de brunede kartofler. Det kræver også en smule øvelse, men når du først har styr på teknikken, sidder de lige i skabet hver gang! Her får du vores bedste bud på de perfekte brune kartofler. Dette skal du bruge: 1 kg små kartofler (kartofler fra glas kan også bruges) 90 gram sukker 25 gram smør Fremgangsmåde: 1. Kog kartoflerne med skræl på i letsaltet vand. Pil herefter kartoflerne i hånden, lad dem køle af og tør dem på et viskestykke (bruger du glaskartofler, så skal de drænes og ligeledes tørres grundigt på et viskestykke). 2. Hæld sukkeret på en varm pande, fordel det jævnt og lad det smelte ved middel varme UDEN at røre i det. 3. Når sukkeret er smeltet skal smøret i. Lad det først smelte helt, før du rører det sammen med sukkeret. 4. Tilsæt herefter kartoflerne og lad dem karamellisere i sukkermassen ved middel varme. Rør af og til forsigtigt rundt i kartoflerne, indtil sukkermassen er fordelt ligeligt på kartoflerne.

Julens bedste vaniljekranse Dette skal du bruge (giver ca. 35 stk.): 200 g. blødt smør 1 vaniljestang 180 g. sukker

1 stort æg 250 g hvedemel 75 g mandelmel

Fremgangsmåde: 1. Start med at forvarme din ovn til 200 grader. Tag smørret ud af køleskabet i god tid, så det har stuetemperatur, når du går i gang. 2. Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med en kniv. Mas herefter kornene sammen med lidt af sukkeret, så du får dit eget vaniljesukker. Mas dem til kornene skilles ad. 3. Rør dit hjemmelavet vaniljesukker sammen med resten af sukkeret og kom det sammen med det bløde smør i en skål, hvorefter ægget røres i. Bland hvedemelet og mandelmelet godt og ælt det i dejen. 4. Nu kommer dit sprøjtearbejde på prøve ;) Kom dejen i en sprøjtepose (gerne med stjernetyl for at få et flot mønster). Sprøjt straks ud i kranse med en diameter på ca. 5 cm. På en bageplade med bagepapir. Der skal være mellemrum mellem kagerne, så de ikke flyder sammen. Husk de gode armmuller, dem får du brug for! 5. Bag vaniljekransene i ovnen i 10-12 min. Eller til de er let gyldne. Lad småkagerne køle af på en bagerist og opbevar dem evt. i kagedåse. 6. (VIGTIGT) husk det er ikke udseendet, men smagen der tæller!

Brevkassen...

Kære Brevkasse JEG VIL HOLDE JUL! Mine holdkammerater er begyndt at snakke om, at vi måske ikke får lov til at holde jul i år, fordi eksamenerne simpelthen er for svære til, at man kan læse dem op på en uge. Passer det virkelig? Ikke nok med, at vi starter på ”de bedste år af vores liv” på Zoom, nu må vi heller ikke få tid til jul og nytår? Er det ikke ret uretfærdigt?! Frustrerede hilsner Den ædru 1. årsstuderende

Kære 1. årsstuderende Det er ingen hemmelighed, at dengang redaktionen var unge og nye, der var julen en helt særlig tid på studieåret. Især første jul på studiet var helt speciel, da vi for første gang oplevede en læseferie, der dækkede det halve af december! Men åh vi blev klogere. Juledagene viste sig at være de værste, for hårdt arbejde, lange dage og alt for mange boslodsberegninger skulle der til, før vi blot begyndte at kunne forstå kompleksiteten i retsvirkningsloven. Vor julemiddage var kokkereret af Irene Nørgaard; med familieret til forret, arveret til hovedret og en dessert bestående af materialesamlinger... De heldige fik en mandelgave bestående af en bestået eksamen, så man slap for at stille sig i kø til reeksamen… Nej, det var tider. Men frygt ej min unge ven, for et rygte har ladet sig sive rundt om, at I er så ualmindeligt privilegerede, at jeres eksamen i Familie- og Arveret allerede finder sted DEN 22. DECEMBER! Modsvares det så af tidligere eksamener i Statsforfatningsret, så I, i det mindste, kan lide blot en smule som jeres forgængere? NEJ! NEJ HEDDER DET SIG! I har simpelthen først Statsforfatningsret hen mod midten AF JANUAR?! Det er UHØRT. Det er SKANDALØST! Det er slet og ret SNYD. Så kære russer, nyd dit midlertidige otium fra jurastudiet i juledagene. Drik med god samvittighed den 25. december og til nytårsfesten, grin og hyg med familien i stearinlysenes skær, og dans med et letsindigt smil rundt om juletræet, fri for bekymringer om dine eksamener. Men husk dog dette: Det hele bliver værre næste år. Glædelig jul. Den misundelige brevkasseredaktion.

Brevkassen...

Kære brevkasse Jeg håbede til den bitre ende på, at der i år måtte holdes julefrokost til trods for COVID-19. Selvfølgelig fordi det er skide hyggeligt og en god undskyldning for at drikke sin egen kampvægt i snaps. Men nu er det altså også sådan, at jeg kun kan score til julefrokoster! Pigerne er nemmere at gå til, og mit ultimative party-trick er at vinde super mange pakker i pakkeleg. Så hvad gør jeg nu? Med venlig hilsen Den studerene, der snart er en smule desperat

Kære den desperate studerene Mange tak for dit spørgsmål. Redaktionen forstår godt, det er en frustrerende tid, du befinder dig i som single. Corona har raseret i ni måneder efterhånden, og hvis du ikke har turde date i denne tid, så er der intet at sige til, at du føler dig ensom nu. Nu hvor julefrokosterne er udelukket, anbefaler redaktionen, at du retter dit fokus mod dating-apps! Du får derfor her nogle råd med på vejen til at mestre dit Tindergame. Nu ved vi jo ikke, hvordan du har grebet dating-situationen an tidligere, men vi anbefaler ikke, at din samtalestarter er, om vedkommende ønsker at ses med dig blot for sex - det er for offensivt og du skræmmer enhver kvinde væk! Med det sagt skal du også lade være med at starte med GIF's og kiksede icebreakers! Start stille ud og lær hende lidt at kende - på den måde, kan du godt komme til at score. Det er også meget bedre i forhold til en vintersæson, hvor en fast puttemakker er key. Så hop på Tinder og Happn, og se hvad der sker! Og husk hvad Søren Brostrøm siger: - "Sex er godt, sex er sundt og alle mennesker har brug for det, også singler." Pssst! Du kan jo eventuelt toppe december af med Sinfuls julekalender!

Kæmpe corona-julekrammer og good luck! Paragraf

KLUMME

Corona-start på Jura Hvordan starter man egentligt på jura, når corona raser, og udsigten til en helt almindelig studiestart for længst er væk, spørger du måske? Det skal ikke være nogen hemmelighed, at studiestarten i år har været noget anderledes, end den plejer. Ikke kun for os nye studerende, men også for de enormt dygtige og engagerede ansatte og ældre studerende, der har knoklet for at give os den bedste oplevelse. Rusugen lå oprindeligt i uge 34, men måtte udskydes på grund af det høje smittetal i Aarhus. Da vi endelig nåede dagen, hvor vi måtte møde op på uni, blev alle russere mødt med beskeden om, at en af tutorerne desværre oplevede symptomer på corona – og alle planerne måtte endnu engang lægges om. Hvad der skulle have været intro med vores tutorer, og en chance for rigtig at møde vores nye studiekammerater, blev i stedet en forvirrende affære med et zoom-møde og lidt senere nogle frokost-sandwich med et skjult budskab; ”Nu må i godt forlade campus.”

Heldigvis sluttede katastroferne også dér. På anden dagen blev coronasymptomerne erklæret falsk alarm og med det fulgte en snigende optimisme, selvom det hele var en anelse hektisk og præget af nogle restriktioner, der selvfølgelig kunne virke en smule hæmmende for de kommende dage. Her må jeg give min største respekt og et skulderklap til vores tutorer, som virkelig gjorde deres bedste for at udnytte en vanskelig situation og få det bedste ud af det. Uden dem og deres kærlige, men faste opfordringer til virkelig at dyrke det sociale her i starten, nu hvor fredagsbarer heller ikke rigtig er en mulighed, er det ikke sikkert, at det var blevet det samme. Det er et af startens vigtigste tips, og noget som har gjort det til en enormt god oplevelse på trods af situationen.

På kreative måder, kan man nemlig godt afholde sin rus-uge og have det enormt sjovt, med alle de nye mennesker man har mødt. Hvad end det er festivals-telte i botanisk have, en omgang karaoke på Kuhstall eller pizza og spil-aften, så har lysten til det sociale og alles engagement virkelig gjort det til en god start – det er altså ikke umuligt at have det sjovt samtidig med, at man respekterer restriktionerne. Kunne man have gjort det anderledes? Jeg tror det ikke. Det er min klare opfattelse, at alle gjorde deres bedste, for at gøre starten på uni rigtig god og når jeg hører fra folk på andre studier, så har vi også været meget heldige med så stort fremmøde og med muligheden for at holde vores egen rus-uge, som var både sjov og forsvarlig.

Sara Rye Petersen

Datinghjørnet Velkommen til Paragrafs datinghjørne. Siden i bladet, hvor diverse problematikker vil blive taget op og vendt, for at give jer læsere et raffineret bud på, hvordan datingsituationen står til i Danmark, og hvordan man skal forstå sproget og tendenserne på markedet, hvor intet er, som man forventer. Forstå dating-sproget

Er du en pebernød til Tinder?! Du er ikke den eneste! Derfor har Datinghjørnet sat sig for at decode de helt klassiske vendinger, både drenge og piger bruger på appen. Vi giver dig: Dating-sproget oversat! Klassikere fra datingverden De reele omstændigheder “Jeg synes, det var meget hyggeligt...”

“Men jeg er lidt i tvivl, om vi skal ses igen”

*Du bliver ignoreret*

Hvis dit mach ikke svarer dig, så lad være med at sende 100 beskeder om dagen, please. Det kommer ikke til at ske!

“Måske jeg kan ses i næste uge, men jeg finder lige ud det”

“Hvis jeg var interesseret, så havde jeg nok fundet en dag med det samme”

“Det er ikke noget med dig at gøre, det er bare mig, der ikke har tid lige nu”

Mangel på respektfuld afvisning

“Jeg synes bare ikke lige, kemien er der”

”Jeg er jævnt træt af at føre en samtale helt alene og ellers kun høre om dig”

“Vi kan også bare gå en tur”

”Der skal ingen chance være for, at du tror, jeg hopper på dig.”

Vil han/hun gerne på besøg ved dig?

Vedkommende skal være sikker på, at han/hun bestemmer, hvornår jeres date slutter.

Vil han/hun gerne have du kommer på besøg hos vedkommende?

Then you’re in it to win it!

Psst hvis du har fået at vide, at I ikke skal ses, så lad endelig være med at spørge om, I alligevel skal ses. Det skal I ikke.

Ideer til corona-venlige dates Vover du dig alligevel ud i dating-junglen, så er her nogle ideer til, hvordan du holder daten corona-venlig! Kaffedate Kan sidde på hver side af bordet og vende verdenssituationen - i bærer mundbind, lige så snart i rejser jer op og du kan holde afstand. Ps. du er reddet, hvis din date ønsker at kysse dig, du tager bare mundbindet på asap efter du rejser dig. Win! Den klassiske gåtur Det er nemt at redde en akavet samtale ved den klassiske gåtur. Man kan altid dreje samtaleemnet til vejret eller de flotte blade, som efterhånden er ved at være forsvundet.Husk en meters afstand! FaceTime date Dette er jo helt klart den mest corona-venlige mulighed! De første par minutter kan måske være lidt akavet, men vi er sikre på, at stemningen hurtigt bliver løsnet op. Det er måske en meget god ide at få forventningsafstemt både påklædning og drikkevarer, inden I starter jeres date - det er ikke sjovt at sidde med en flaske vin, hvis daten sidder med et glas vand.

Hvad er dit næste skridt?

Gorrissen Federspiel er ét af de foretrukne danske advokatfirmaer – en position, vi er ydmygt stolte af, og som vi gør os fortjent til hver dag. Vores klienter vælger os for vores kompromisløse kvalitet, og det forpligter. Det kræver også, at vores jurister udgør det bedste talent i branchen, og vi ser det som vores fornemmeste opgave at understøtte vores juristers udvikling. Det gør vi med individuelt tilpassede udviklings- og karriereforløb. gorrissenfederspiel.com/karriere