Paragraf April 2019

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

49. årgang · April · 2019

Fokus: Rigsadvokat Jan Reckendorff

Side 16 Kapsejlads - Nyt JUS, nye tider?

Side 32 Gode råd til udveksling

Side 50 Klumme: Paragraf måler promillen på Rusland

Hvem siger, at en juridisk karriere ikke kan være international?

Med kontorer i mere end 40 lande er DLA Piper den eneste globale advokatvirksomhed i Danmark. Vi tilbyder juridisk rådgivning til erhvervslivet og den offentlige sektor.

Internationale kunder, lokal ekspertise og sparring med kollegaer på tværs af landegrænser, er blot noget af det, der følger med en karriere i DLA Piper.

THE ONLY GLOBAL LAW FIRM IN DENMARK

LEDER

Sommerferiens snarlige oprinden Så blev det tid til studieårets sidste udgave af Paragraf. Selvom der stadig er et par måneder tilbage af studieåret, takker vi i redaktionen af for dette studieår, så vi også kan kaste os ud i sommerens eksamenslæsningen.

Inden vi helt takker af, vil vi dog give dig en sidste læsning med på vejen! For hvor skal der bare til at ske meget i de kommende måneder! En af de helt store begivenheder inden sommerferien er selvfølgelig Kapsejladsen 2019, som den 3. maj løber af stablen, og tydeligt har sat sit præg for denne udgave af Paragraf.

Vi håber selvfølgelig på, at vi får et kærligt gensyn med dig og resten af dit hold, når vi skal tage Jurabakken tilbage i selskab med Juridisk Selskab, som i år deltager i kampen om Det Gyldne Bækken efter at have været dommere sidste år.

Paragraf mødes tidligt om morgenen den 3. maj og holder Jurabakken i stærkt fællesskab med Moderate Jurister, men håber selvfølgelig, at vi også får selskab af resten af Foreningsgangen og vores medstuderende!

Det er selvfølgelig ikke nogen hemmelighed, at jeg også sidder med i bestyrelsen ved Juridisk Selskab og derfor også har tilbragt en del timer ved søen for at træne op til udtagelsen i starten af april. Jeg kan derfor kun

nikke genkendende til beretningerne fra de to skribenter, som Paragraf har sendt ned forbi søen, for at se hvad det der Kapsejladstræningen egentlig går ud på; læs nærmere om deres oplevelse og tanker om træningen på side 16 og 17. Er du derimod mere til at danne de bedst mulige rammer for holdet og agere heppekor på dagen, vil jeg i stedet henvise til bladets side 28 og 29, hvor du kan finde en oversigt over do’s og don’ts til universitetsparkens største fest, samt side 36 og 37 hvor du kan finde bladets tester af regnslag til den bedste pris i tilfælde af, at vejrguderne ikke er med os.

Befinder du dig på 6. semester, sidder du måske, som jeg, og skal prøve at finde hoved og hale i de mange forskellige fag og fagklynger på kandidaten; og det kan være svært. Én ting er, at gennemskue, hvilke fag man skal vælge hvornår. En anden ting er, helt at fastlægge sig på, hvilken vej man helst vil gå. Jeg fik engang det fantastiske råd af min onkel, at man skulle gøre sin hobby til sin levevej; det råd gav han mig, da vi befandt os på et museum med kunst fra den oldgræske tid, og jeg ikke kunne forstå, hvordan han kunne vide så meget om de forskellige vaser. De sidste 30 år har han undervist i klassisk arkæologi på forskellige universiteter rundt om i landet og har i den grad formået at efterleve sit eget råd -

Freja Karmark Bro Chefredaktør

jeg bestræber mig på at gøre det samme.

Står du selv og er lidt i tvivl om, hvilke fag du skal vælge? Så vil jeg henlede din opmærksomhed til denne udgaves fokusartikel, som i denne omgang byder på en snak med rigsadvokaten Jan Reckendorff. Han har en flot og lang karriere i anklagemyndigheden bag sig, og kan vidt og bredt berette om, hvordan det er at arbejde med strafferetten.

Er det ikke kandidatvalgfagene, som trykker, kan det måske være det forestående udvekslingsophold, der kan give anledning til nogen bekymring.

Er dette tilfældet, bør du i stedet kaste blikket i retning af side 32 og 33, hvor vi har samlet en række gode råd til de kommende udvekslingsstuderende.

Derudover er der vist ikke så meget andet end at sige rigtig god læselyst herfra!

Uanset om du sidder på toilettet, ved spisebordet, på læsesalen eller på et af kontorerne på foreningsgangen og læser dit Paragrafblad, håber jeg, at du finder noget, som falder i din smag!

God læselyst!

Freja Karmark Bro, Chefredaktør

KR

RT

ANN REUM M E O

klu

m

a

rb

ejd

ns

i sa

CASE COMPETITION

b

M&A em

u e d J urid is k Dis k

ssi

o

Vil du med, når Kromann Reumert i samarbejde med Juridisk Diskussionsklub byder velkommen til M&A Case Competition 12.-16. august 2019?

Hvor og hvornår?

Derfor skal du deltage:

M&A Case Competition afholdes i samarbejde med

• Du får faglig viden, som du ikke kan læse dig til i

Juridisk Diskussionsklub i uge 33, 12.-16. august 2019, på Sundkrogsgade 5, 2100 København Ø.

studiebøger eller opnå fra valgfag på universitetet.

• Du får en unik indsigt i M&A-specialet fra nogle af branchens skarpeste samt mulighed for at afprøve både

Hvem kan deltage?

M&A Case Competition er for jurastuderende, der har gennemført minimum andet år af studiet, dvs. bachelorstuderende, som påbegynder minimum femte semester efter sommerferien, samt kandidatstuderende.

teoretiske og praktiske værktøjer i forbindelse med casen.

• Du får mulighed for at opbygge et fagligt netværk blandt andre studerende med interesse for M&A og partnere og ansatte i Kromann Reumert.

Hvad lægger vi vægt på?

Vi lægger vægt på dine faglige kompetencer, din motivation for at deltage i M&A Case Competition og dine personlige interesser og eventuel relevant erfaring med M&A.

Hvornår skal du ansøge?

Send os din ansøgning senest 1. maj.

Læs mere på: kromannreumert.com/karriere/ma-case-competition

Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Freja Karmark Bro, chefredaktør Jonas Tagmose, IT-Redaktør Elisabeth Thomsen, sekretær Arne Graversen, kasserer Kirsten Glent Abildgaard, webmaster Rikke Valther Callesen, PR-ansvarlig Anders Grønnegaard Anne-Sofie Rohde Anton Habeck Arne Graversen Camilla Rønde Vestergaard Carl Bruun Caroline Høj Mølgaard Cecilia Kornum Cecilia Riise Cecilie Schneider Christian Hjorth Eriksen Christina Gade Christine Klug Ditte Dencker Kragh Ditte Warming-Pedersen Erwin Steffensen Fie Kristina Westergaard Rasmussen Freja Karmark Bro Heidi Piihl Jakobsen Helena Brinch Helena Emilie Hansen Jakob Røndal Anker Jette Sørensen Johan Munk Packness Johanne Hansen Jonas Thorsøe Bak Jonas Tagmose Julie Lindseth Kirsten Glent Abildgaard Kristian Krath Kristoffer Mackenhauer Nielsen Lars Møller Haase Lars Christian Iversen Lisbeth Fini Mauritzen Louise Bjørnager Louise Lund Louise Æbelø Zicka Preuss Louise Østergaard Pedersen Luca Khelfa Kowenicki Mads Riber Langgaard Mads Emil Stephansen Malahat Shahin Oskar Hagen Laursen Pernille Simonsen Pernille Falk Meyer Rasmus Blak Rasmus Jørgensen Rikke Valther Callesen Sandra Mejer Skjelmose Sandra Stefanie Clausen Sara Munch Johansen Una Sehovic Victoria Wolff

Indhold Side 6 Fokus: Rigsadvokaten

6

Side 12 Samtykkelov - Valgflæsk eller voldtægtshindrende?

Side 16 Kapsejlads - Nyt JUS, nye tider?

Side 19 Podcastanbefaling: Serial Side 20 Livet bag de gule mure

16

Side 28 Kapsejlads: Do’s and don’ts Side 32 7 gode råd til dig, der overvejer et udvekslingsophold Side 36 Paragraf Tester: Regnslag Side 38 Brevkassen

36

Side 40 EU’s ophavsretsreform truer ytringsfriheden Side 43 Plastikpolitikken - hvor er den nu?

Side 46 Paragraf fra gemmerne: Stud.pusher.

Side 48 Når overskuddet mangler, og psyken bliver træt

43

Side 50 Klumme: Paragraf måler promillen på Rusland

Layout: Jonas Tagmose, Ditte Wolf Annonce: Freja Karmark Bro Oplag: 2.650 eksemplarer Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk Foto: Algalita, Anklagemyndigheden & Johan Munk Packness Paragraf udkommer 7 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg.

Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.

Freja Karmark Bro er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

Forside: Jan Reckendorff

5

FOKUS

Rigsadvokaten – Jan Reckendorff

”I anklagemyndigheden prioriterer vi kontakten med pressen højt. Har du brug for baggrundsviden om anklagemyndigheden, eller ønsker du et interview eller en udtalelse, er du velkommen til at kontakte os.”

Således står det på anklagemyndighedens hjemmeside om pressekontakt, og det er noget, de lever op til! Der gik ikke mange dage, fra Paragraf havde sendt en mail til Rigsadvokaten om forespørgsel på at skrive en fokusartikel om denne, før der lå et svar fra hans presserådgiver, og blot få timer senere var et telefoninterview med rigsadvokaten i den efterfølgende uge arrangeret.

Rigsadvokaten Jan Reckendorff har endnu ikke officielt rundet sit første år i stillingen som rigsadvokat, da han først indtrådte som fast rigsadvokat den 1. juni

6

2018. Han fik dog allerede i marts 2018 midlertidig ansættelse som rigsadvokat, efter forgængeren, Ole Hasselgaard, fratrådte stillingen, og han har således netop rundet et år som varetager af rigsadvokatens arbejdsopgaver.

Paragraf har derfor taget en snak med rigsadvokaten om både fortid, nutid og fremtid og det som falder lidt indimellem.

Vejen til rigsadvokat Det er ikke altid lige let at vælge, hvad man gerne vil være, ”når man bliver stor”.

For Reckendorff gik vejen først forbi forsvaret, hvor han fik en uddannelse

som reserveofficer. Først et par år efter at have fået studenterhuen gik vejen forbi Københavns Universitet og danskstudiet i 1978, men dengang uddannede man sig med stor sikkerhed til arbejdsløshed, når man læste dansk. Dette skyldtes, at danskuddannelsen stort set kun gav adgang til job som gymnasielærer – og dem var der allerede mange af. Som Jan Reckendorff selv forklarer det: ”Det var meget svært at se for sig, at man kunne få et job”, hvilket medførte, at han stoppede på danskstudiet og i stedet startede i politiet. Dette noget markante karriereskifte kan

måske anses som startskuddet for resten af Jan Reckendorffs karriere.

Motivationen for at starte i politiet var ifølge Reckendorff meget dobbeltsporet.

Først og fremmest anså han arbejdet som meget samfundsrelevant, hvor han fik muligheden for at kunne gøre noget godt for andre mennesker og sørge for tryghed og sikkerhed på gaderne.

Arbejdet havde altså et formål, som for Reckendorff personligt vurderede at være rigtig godt. Derudover syntes det også meget tiltalende, at der i jobbet var stor afveksling i arbejdsopgaverne samt mulighed for fysisk udfoldelse.

Han blev derfor i politiet i 10 år, men opdagede undervejs på politiskolen, hvor der var meget strafferetsundervisning, at strafferetten faldt ham utrolig interessant, hvorfor jurauddannelsen begyndte at virke mere tiltalende.

Det krævede et par forsøg at blive optaget på jurastudiet; ”Jeg havde en fuldstændig elendig studentereksamen, som ikke kunne bruges til ret meget, så jeg måtte ind på kvote to.”, fortæller Reckendorff.

Det lykkedes dog i 1985 - da han var 28 år - at blive optaget på jurastudiet på Københavns Universitet. Eftersom han sideløbende med studiet stadig arbejdede fuld tid som politibetjent, blev langt størstedelen af studiet klaret i eftermiddags- og aftentimerne på det, universitetet kaldte aftenkurser. Dette betød, at han ikke deltog særlig meget i studielivet på jura, men det studieliv havde han til gengæld fået fuldt udbytte af, dengang han læste dansk – og måske også en smule for meget, som han selv bemærker med et lille grin.

På trods af både fuldtidsarbejde og fuldtidsstudie, formåede Reckendorff dog stadig at gennemføre studiet på normeret tid og kunne i 1990 kalde sig cand.jur., hvilket dog kun kunne lade sig gøre, da børnene først kom til senere, og han i øvrigt ikke besøgte en eneste fredagsbar i løbet af sin tid på jurastudiet.

Formueretten havde vakt Reckendorffs interesse under studietiden, og han fik efter sin dimission et job som bankjurist.

Dette blev dog kun en kortvarig fornøjelse, eftersom strafferetten og erfaringen som politibetjent stadig trak i ham ligesom ønsket om at gøre noget godt for samfundet gjorde. Han vendte derfor tilbage til dette område af juraen og sad først tre år ved Direktoratet for Udlændinge, inden han blev politifuldmægtig – en stilling som i dag hedder anklagerfuldmægtig. I 1995 startede han dog i stedet for fuldmægtig ved Rigsadvokaten, hvor han sad i alt i syv år, og undervejs både var senioranklager og vicestatsadvokat.

til to regionale statsadvokater; en i Viborg og en i København. Jan Reckendorff fik stillingen som statsadvokat i Viborg, men kunne ikke flytte hele familien med til Viborg, da den yngste af familiens sønner lige var startet på gymnasiet i Sønderborg. Løsningen blev derfor, at Reckendorff lejede en lejlighed i Viborg, hvor han boede mandag til fredag, hvorefter han vendte hjem til familien i Sønderborg i weekenderne.

Således levede familien indtil Jan Reckendorff i marts 2018 blev ansat som midlertidigt rigsadvokat, og i juni 2018 ansat i den faste stilling som rigsadvokat, hvorefter hele familien kunne vende tilbage til København.

Mobilitet giver muligheder I 2002 ønskede Reckendorff noget yderligere afveksling, og fik sig, efter at have prøvet dommerhvervet af i ni måneder som konstitueret dommer i Østre Landsret, en fast stilling som landsdommer ved Østre Landsret. Her sad han indtil der i december 2004 blev en stilling ledig som statsadvokat i Sønderborg, som han søgte og blev tilbudt, da den tidligere statsadvokat gik på pension. På trods af at have levet hele sit liv og stiftet familie med børn i København, flyttede de alle med til Sønderborg, således Reckendorff kunne forfølge sit hverv som statsadvokat.

Reckendorffs hustru, Gitte, der ligeledes er uddannet jurist, formåede at fastholde sit job i København ved at arbejde på distancen og tage til København en til to gange i ugen i den tid, familien boede i Sønderborg. Dette kunne lade sig gøre, da hun heldigvis havde et job, hvor flere ansatte i virksomheden også boede i udlandet, og arbejdet derfor kunne udføres på distancen med telefonmøder og onlinedokumenter.

Selvom Jan Reckendorff og familie har været vidt omkring i det danske rige for at forfølge karrieredrømmene, anser Reckendorff ikke dette som en ulempe.

Han giver derimod alle studerende følgende råd med på vejen:

Familien havde derfor slået rødder i Sønderborg, da statsadvokatsreformen i 2013 meldte sig på banen, og de seks regionale statsadvokater blev skåret ned

”

Jo mere mobil du er, jo flere muligheder har du for at prøve nogle forskellige ting Rigsadvokat – hvad er det?

Rigsadvokaten er den øverste anklager i landet, som fører straffesager for Højesteret og sager for Den Særlige Klageret. Formelt set er justitsministeren overordnet hele anklagemyndigheden, men han involverer sig ikke i de konkrete straffesager, da hans primære arbejde består i det legislative arbejde på Christiansborg. Det er derfor rigsadvokaten som varetager den daglige drift af anklagemyndigheden, politikredsene og den centrale anklagemyndighed, som udgøres af statsadvokaterne. Rigsadvokaten sætter derfor den anklagerfaglige retning for, hvordan straffesager skal behandles, efter de overordnede pejlemærker som sættes af justitsministeriet.

7

Meget tid går derfor med både den anklagerfaglige og administrative ledelse af anklagemyndigheden, således de når målene og visionerne om at gøre Danmark til et mere trygt og sikkert land at leve i og bevare Danmarks position som et af de førende retssamfund i verden: ”Det er sådan set det, vi er sat i verden for.”, bemærker Jan Reckendorff. ”Så er det rigtigt, at vi også møder i Højesteret, men det er en tidsmæssig mindre – men meget vigtig – del af det samlede arbejde”, fortæller han ydermere, og understreger, at det langt fra er det, han bruger sin primære arbejdsdag på, da han eksempelvis kun hidtil har ført en enkelt sag ved Højesteret, og rigsadvokaturen generelt kun fører cirka 35 sager for Højesteret om året. En sag ved Højesteret medfører en temmelig stor arbejdsbyrde, da det kun er helt principielle sager, der føres for Højesteret, hvor det kræver en meget gennemarbejdet proces og fuldstændig styr på alle forarbejder, hændelsesforløb og så videre. Det er dog alligevel ikke dette arbejde, der fylder mest i rigsadvokatens dagligdag; det er derimod møder og generel ledelse, som fylder langt størstedelen af rigsadvokatens arbejdsdag. Møder med de forskellige politikredse, statsadvokaterne, justitsministeriet, domstolene, forsvarere og samarbejdspartnere, der skal til at sikre, at justitsministeriets og anklagemyndighedens mål nås, og visionerne opfyldes.

Sager ved Den Særlige Klageret fylder endog endnu mindre end sagerne ved Højesteret, da det stort set aldrig er nødvendigt, og adspurgt herom kan rigsadvokaten knap nok komme i tanke om et tidspunkt, hvor det har været aktuelt at føre en sådan sag.

Ydermere varetager rigsadvokaten det internationale samarbejde, som han selv opdeler i to blokke:

8

1. Det konkrete internationale samarbejde, som blandt andet angår sager om internationale arrestordrer på kryds og tværs af landegrænser. Dette fylder stadigt mere og mere i det internationale samfund, da kriminaliteten bliver mere og mere grænseløs, eftersom man i stor grad kan begå utrolig meget kriminalitet gennem eksempelvis internettet. Her frembringer Reckendorff både økonomisk kriminalitet og sædelighedsforbrydelser som eksempler på international kriminalitet; og dette er områder, som man kun kan retsforfølge som følge af det internationale samarbejde.

2. Det generelle internationale samarbejde hvor rigsadvokaten mødes med alle rigsadvokater i norden for at tale om de faglige problemstillinger, de støder på, ligesom han mødes med alle europæiske rigsadvokater for ligeledes at snakke om, hvilke typer sager der fylder meget, således de kan lære noget af hinandens erfaringer og udvikle det, de kalder ”best practice”.

Slutteligt befinder rigsadvokaten sig meget tæt på det politiske niveau, da det er hans ansvar at få implementeret de demokratiske beslutninger af folketinget i anklagemyndighedens efterfølgende straffesager. Foreligger der et politisk ønske om at gøre særlige områder strafbare eller skærpe strafferammen, inddrager justitsministeriet forskellig fagligheder i udarbejdelsen af lovforslaget, som det eksempelvis skete i forbindelse med lovforslaget om psykisk vold, hvor netop anklagerfagligheden blev inddraget for at give input til, hvorledes et sådant lovforslag kan udformes, så det kan implementeres og få den tilsigtede virkning. Hvorvidt lovforslaget vedtages eller ej, er dog en demokratisk beslutning, som rigsadvokaten ikke har nogen indflydelse på.

På anklagernes side Der er ikke megen tvivl om, at Jan Reckendorff har befundet sig på anklagemyndighedens bane langt størstedelen af sin karriere; både som politibetjent, politifuldmægtig, statsadvokat og nu rigsadvokat. Hans karriere, som spiller på anklagemyndighedens hold, er kun lige afbrudt af hans ansættelse ved Østre Landsret som landsdommer, hvor han netop omtaler hvordan denne stilling har givet indsigt i, hvilket ansvar man som anklager har, men også forståelse for hvor vigtigt det samtidig er, at der står en dygtig forsvarer til at støtte den tiltalte; ikke blot for at forsvare tiltalte, men også for i fællesskab med anklagemyndigheden at sikre, at dommeren har det fulde grundlag at træffe afgørelse på, og sørge for en ordentlig proces samt balance i retssagen.

Dommerhvervet har ligeledes givet ham stor indsigt i, hvordan en god procedure udføres, således man ikke står og er usikker på sin argumentation og retsgrundlag, når der skal procederes i retten som rigsadvokat: ”Jeg kan virkelig, virkelig anbefale alle, uanset hvad de laver, om de er advokater eller hvad de er, at prøve at komme ind og være ved domstolen, fordi det lærer man sindssygt meget af.”

Jan Reckendorff har dog aldrig selv overvejet at gå over og blive forsvarer; mange af hans kollegaer har været vejen forbi forsvarernes hold, og dermed fået stor forståelse for modspillerne, ligesom flere forsvarsadvokater også har været vejen forbi anklagemyndigheden. Selvom han nærer stor respekt for deres arbejde og anerkender nødvendigheden for deres arbejdsopgaver, har denne side af straffesagerne dog ikke tiltalt Jan Reckendorff.

Freja Karmark Bro Livet som en helhed ”Jeg tror, det er rigtig, rigtig svært at have en lederstilling og kun arbejde 37 timer. Der kommer perioder, hvor man er nødt til at lægge nogle flere timer, men samtidig er man også nødt til at passe på sig selv”. Sådan starter Jan Reckendorff ud, da vi spørger ind til, hvor mange timer han arbejder i forhold til det, man anser som en normal fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Her fremhæver han særligt, at ”det her er jo ikke et sprint, det er et maratonløb”, hvorfor det er vigtigt, at man tager de pauser, som man har brug for, når der er tid til det, så der også er energi til at give den gas, når de travle perioder kommer – og her bliver Paragraf jo nysgerrig! For hvad laver Rigsadvokaten så, når han skal samle energi til de travle perioder?

Reckendorff fortæller, at han desværre ikke længere kan samle energi på fodboldbanen, som han ellers tidligere har gjort det, da løbet giver anledning til nogle hårde stød, som kroppen ikke er så

glad for. Fodboldstøvlerne er derfor blevet skiftet ud med jernhesten, hvor han både cykler rundt på mountainbike og racercykel (med ringeklokke på – i overensstemmelse med udstyrsbekendtgørelsen for cykler § 23), samt lægger vejen forbi fitnesscenteret for at holde kroppen frisk. Cykelturene er dog kun for at skaffe frisk luft til hjernen, og derfor også noget som foregår i et helt stille og roligt tempo. Derudover gør Jan Reckendorff også meget ud af ikke at glemme sin familie, som igen er samlet i København, hvor begge hans sønner læser jura på Københavns Universitet, og hans hustru arbejder som jurist på en virksomhed i København. Familien sørger derfor også for at se hinanden, når tiden er til det, så de i fællesskab kan samle god energi.

Rigsadvokaten, statsadvokaterne eller i anklagemyndigheden i politikredsene.

Jan Reckendorff fortæller om, hvordan der er ansat flere juridiske studentermedhjælpere hos Rigsadvokaten, og de har derfor både stort behov for og glæde i at ansætte dygtige studerende i stillingerne som stud.jur. Og her er det ikke kun karaktererne, som er afgørende! Da man i strafferetten beskæftiger sig med borgere fra alle dele af samfundet, kigger de ved ansættelse ikke kun på den studerendes generelle gennemsnit fra universitetet, men ligeledes om ansøgernes andre beskæftigelser og interesser, så der sker ansættelse af et helt menneske, som kan passe ind i dynamikken på den enkelte arbejdsplads og bidrage med erfaring fra andre sociale omgangskredse end blot det sociale liv på læsesalen.

Hvordan kan du komme til at arbejde hos Rigsadvokaten?

Sidder du med interesse for strafferetten og straffeprocesret er et job hos anklagemyndigheden måske særligt interessant for dig, uanset om det er ved

Blå bog: Fulde navn: Alder: Bopæl: Civilstatus: Børn:

Jan Reckendorff 61 København Gift med Gitte Bejer Reckendorff To sønner med Gitte; Anders og Jens

9

KIRK LARSEN & ASCANIUS

Mere end advokater Vi søger studerende til vores kontorer i Jylland og København

Kort om Kirk Larsen & Ascanius

Har du flair for erhvervsret, og brænder du for en karriere på et advokatkontor, er det måske dig, som skal være vores nye kollega.

Du vil som stud.jur. få et bredt indblik i hvervet som advokat, samt forståelse for hvordan juraen anvendes i praksis.

Vi har en flad organisation med korte beslutningsgange og en hverdag, hvor vi handler. Virksomhedskulturen er åben og imødekommende og tonen fri, men respektfuld. Fællesskabet har gode vilkår hos os, samtidig med at vi forventer, at den enkelte kan og vil tage et ansvar. Vi er ca. 100 medarbejdere fordelt på vores kontorer i Esbjerg, København, Herning og Skjern.

Se stillingsopslaget under karriere på vores hjemmeside

EMIL TORBENSEN stud.jur. ”Jeg var tidligt opmærksom på, at jeg ville juravejen. Mens jeg gik på gymnasiet, fik jeg muligheden for et praktikforløb hos Kirk Larsen & Ascanius.

Der var hurtig kemi, og vi var enige om at fortsætte samarbejdet, således at jeg arbejdede nogle timer om ugen på kontoret, mens jeg færdiggjorde min eksamen. I forbindelse med mine overvejelser om job var det udslagsgivende, at jeg kunne få praktisk erfaring med juraen, og et medansvar i sagerne.

Arbejdsmiljøet hos Kirk Larsen & Ascanius er unikt. Der er åbne døre hos alle – uanset titel og anciennitet. Omgangstonen er uformel, og vi har det sjovt samtidig med, at vi arbejder.”

På Instagram og Facebook har du mulighed for at få små glimt af hverdagen hos os. Hvis du ikke følger os i forvejen, er du meget velkommen til at følge med, så kan du få lille en forsmag på, hvem vi er.

Læs flere udtalelser under karriere på vores hjemmeside

KIRKLARSEN.DK FØLG OS PÅ INSTAGRAM OG FACEBOOK

ESBJERG

KØBENHAVN

HERNING

SKJERN

11

POLITIK

Samtykkelov: Valgflæsk eller voldtægtshindrende?

#Metoo, krænkelseskultur og sex uden samtykke. Alt sammen er til stor debat i vores hverdag, og måske bliver en samtykkelov nu en realitet i Danmark.

Ligestillingsminister, Eva Kjer Hansen, har i marts udtalt, at hun vil arbejde for at indføre en lov om samtykke før sex. Spørgsmålet er, om dette initiativ vil sikre ofre en bedre retsbeskyttelse, eller om dette er ren symbolpolitik hen mod det forestående folketingsvalg?

Bruddet med ”in dubio pro reo”?

Igennem de seneste par år har mange interesseorganisationer efterspurgt en samtykkelov i Danmark, herunder menneskehedsrettighedsorganisationen Amnesty International. Deres ideelle ønske er at indføre en lov med omvendt bevisbyrde. Dette betyder, at når tiltalte sidder i retten er vedkommende ikke ”uskyldig til det modsatte er bevist”, men nærmere ”skyldig til det modsatte

12

er bevist”. Amnesty mener, at en sådan lov næppe vil svække den tiltaltes retssikkerhed, men imidlertid vil styrke voldtægtsofres. Ifølge organisationen vil det at indføre omvendt bevisbyrde blot være en anderledes måde at anskue skyldsspørgsmålet på, således at vurderingen beror på, hvad tiltalte har gjort for at sikre sig, at sex er sket frivilligt. Herved håber organisationen, at flere voldtægtssager bliver anmeldt,

ligesom at loven tillige vil rykke holdninger og skabe bevidsthed om ens egne og andres grænser. Men vil dette være udfaldet af en sådan udgave af samtykkeloven? I det danske straffesystemet er det staten, som har påtaget sig ansvaret og opgaven til at idømme straf. Altså kan det siges, at det er hele staten mod én gerningsperson.

Det er derfor nogle principper, som skal værne om den enkeltes retssikkerhed.

Cecilie Schneider Det grundlæggende bevisprincip om, at man kun kan dømmes, hvis der er tale om skyld uden enhver rimelig tvivl vægtes derfor højt. En omvendt bevisbyrde vil gå ind og bryde med dette bevisprincip, hvorfor man har en kompliceret afvejning: Skal den tiltagende #metoo-kultur og ønske om bedre retsbeskyttelse af voldtægtsofre være på bekostning af den enkeltes retssikkerhed og Danmarks retssamfund, når denne står overfor en dommer?

En strafferetlig revolution Uanset holdningen til en omvendt bevisbyrde, er indførelsen af en sådan lov næppe sandsynlig, idet dette strider mod retsgarantierne. Imidlertid må man endnu ikke afvise en samtykkelov i Danmark – dog ikke den udformning som Amnesty fremlægger. Det man i stedet kunne forestille sig er, at man ændrer ordlyden i Straffelovens § 216, men stadig bevarer bevisførelsen i sin nuværende form. Ordlyden i § 216 har i sin eksisterende form fokus på tvangselementet, mens en ordlydsændring nærmere vil dreje sig om, hvorvidt der har foreligget samtykke – direkte såvel som indirekte. Spørgsmålet er dog, om en ordlydsændring reelt vil have nogen væsentlig betydning? Når der i dag dømmes efter § 216, inddrager man, hvorvidt der i situationen forelå vold, trussel herom eller anden form for tvang. Altså vurderes skyld ud fra, om sex på en eller anden vis har været påtvunget, om end dette har været ved konkret vold eller trussel, eller det på anden vis har vist sig ”i situationen”. Bevismæssigt er det ofte vanskeligt at vurdere, idet der ved denne type forbrydelser ofte kun er to involverede parter, hvortil der ikke er nogen vidner – den såkaldte ”påstand mod påstand”-situation. Det må derfor overvejes, hvorvidt en ændring af ordlyden ændrer sig meget bevismæssigt, blot ved at fokusere på, hvorvidt der forelå samtykke, fremfor om der forelå tvang. Paragraf har været i dialog med Nicolaj Sivan Holst, som grundlæggende

mener, at en ændring af ordlyden næppe vil ændre bevisførelsen væsentligt. ”Det er stadig det samme bevisproblem. Men man kunne håbe, at det symbolsk vil føles bedre”. Efter loven skal der ikke være en specifik aftale, og en lovændring vil næppe medføre, og ej heller kræve, at Liv og Jens trækker en fysisk kontrakt ud, før de har sex. Det handler nærmere om, hvorvidt der er givet samtykke. Bevismæssigt vil det dog stadig være tale om to parter, ingen vidner, og dermed igen: påstand mod påstand. Vurderingsmæssigt vil det derfor stadig være de samme momenter, som inddrages, når der sker idømmelse af straf for voldtægt. Man må også særligt erindre, at gerningspersonens forsæt tillige er af væsentlig betydning, og denne er central for opfyldelse af de subjektive kriterier.

Så samtykket er muligvis symbolsk.

Loven i sig selv vil måske ikke have nogen effekt retligt, men imidlertid vil debatten herom have mulighed for at efterlade et indtryk hos den enkelte dansker, og herved skabe bevidsthed om, at sex kræver samtykke. ”Det er noget af det positive, en symbollovgivning kan medføre. At man vil være mere opmærksom i de her situationer”, siger Nicolaj Sivan Holst. Man kunne derfor håbe, at en ordlydsændring kunne afhjælpe nogle af de problemer, som vedrører voldtægtsforbrydelser. Her tænkes særligt de handlinger som ligger i gråzonen af § 216. Der hvor der ikke sker et konkret overfald, men hvor parterne i forvejen har en relation, for eksempelvis ægtefæller, men der alligevel sker ufrivilligt samleje. Det kunne tillige forestilles, at ordlydsændringen kan ændre ”tonen”, og dermed gøre det lettere at anmelde et sådant forhold.

Det må anerkendes, at voldtægt er sager, som er meget følelsesmæssigt og ubehageligt for ofret, og det kan være vanskeligt og belastende at gennemgå en sådan retsproces. Måske ved at fokusere på ”samtykke”, skabes der en bedre

Andreas Valentin

forståelse for ofrets situation, fremfor at man skal angive, at sex direkte har været tiltvunget.

Er lovgivning den bedste løsning?

Samtykke lyder jo meget godt. Dog må det overvejes, hvorvidt en sådan lovgivning, symbolsk eller ej, er den mest velegnede løsning på problemer, som der henføres til voldtægt. Det kunne netop forestilles, at andre initiativer vil være mere hensigtsmæssige. Her kan særligt fremhæves den måde, som man imødekommer forbrydelsen og ofret på.

Nicolaj Sivan Holst peger særligt på et initiativ, som allerede er iværksat, men bestemt kan forbedres, netop at uddanne politibetjente særligt indenfor denne type forbrydelser. I stedet for at det er den nærmeste politibetjent, som afhører ofre for sådanne sager, skal det være en betjent specialiseret til at varetage disse, og udvise den rette form for adfærd og forståelse, for at skabe bedre forudsætninger for afhøringen og bevisførelsen. Man kunne herved håbe, at ofret ikke på tilsvarende måde gennemgår mistro og lignende ubehageligheder ved at anmelde forholdet, når denne imødekommes på rette vis.

Omvendt bevisbyrde, ordlydsændring eller helt andre initiativer. Den første kan udgøre en væsentlig udfordring for Danmark som en retsstat, og er nok usandsynlig. Den anden er måske symbolsk, men egnet til at ændre holdninger. Den sidste er omfattende, men måske i realiteten den bedste løsning. Uanset hvad må man anerkende, at der generelt er en interesse i at forbedre behandlingen af voldtægtsforbrydelser, skabe en bedre retsbeskyttelse og værne om den enkeltes retssikkerhed – offer såvel som tiltaltes. I sidste ende må vi sætte vores lid til politikkerne. Bare de ikke laver lovsjusk.

13

INVITATION TIL

AJ fylder 45 år VI VIL I FORBINDELSE MED ALTERNATIVE JURISTERS 45 ÅRS JUBILÆUM GERNE INVITERE TIL RECEPTION Vi glæder os til at se nye som gamle AJ'ere og andre venner af foreningen

Nærmere information om dato og Lokation vil fremgå af vores facebook

Vi søger stud.jur.er - måske er det dig Er du i tvivl om, hvor det er bedst at starte din karriere? Det er vi ikke. Vi sikrer dig en god start. Hos os kommer du igennem vores eget udviklingsforløb for stud.jur.er og bliver en del af et team med dygtige og innovative kolleger, der værdsætter det gode samarbejde.

Så hvis du brænder for juraen og har stort personligt drive, vil vi meget gerne høre fra dig. Læs mere på www.bechbruun.com/karriere

STUDIELIV

Kapsejlads Nyt JUS, nye tider?

Hvordan er det nu med det der Kapsejlads? Kan JUS overhovedet finde ud af det?

Hvor var JUS sidste år? Har JUS en chance for at vinde i år? Og hvor svært kan det overhovedet være at drikke en øl og hoppe i en båd? Alt dette har Paragraf sat nogle bund solide, men knap så atletiske skribenter til at finde svar på.

Det er ikke nogen hemmelighed for jurastuderende, eller studerende på Aarhus Universitet for den sags skyld, at JUS ikke ligefrem er storvindere af Kapsejladsen. Dog kæmper de en brav kamp hvert år, men uden stærke resultater. Tit bliver vi kære jurastuderende overskygget af gule t-shirter og store medicinere. Men vil 2019 blive året hvor JUS endelig tager det gyldne bækken hjem, indtager en stærk underdog rolle og lukker munden på

16

alle haterne? Meget skal ske for at JUS når så vilde højder, men at dømme efter dette års russere og generalforsamling kan man ikke ligefrem sige at det nye JUS er kedeligt. ”Lex Superior” Paragrafs udsendte møder op ved unisøen lidt i 17 som aftalt. Det er en kold og stormfuld dag, og regnen holder sig ikke tilbage. Vi bliver mødt at et hårdt kæmpende JUS, som allerede har været

i gang med dagens træning i en time.

Som de historiesøgende skribenter vi nu engang er iler vi ned mod øllene og den flotte stribe kunstgræs som ligger klar. Allerede her støder vi på den første motoriske udfordring. Fra den fine asfalterede sti går det nu nedad i et glat samsurium af græs og mudder.

Med besvær og uden uheld får vi bakset os ned til søen hvor JUS’erne er så optaget af den hårde træning at de slet ikke har opdaget os. Men efter en hurtig

Erwin Steffensen introduktion tilbyder de os uden skrupler en tur i den famøse båd, ”Lex Superior”.

Turen i båden går med blandede følelser for Paragrafs udsendte, men det behøver vi ikke at komme nærmere ind på. Efter vi har fået tørt tøj på og fået et par dage til at sunde os over oplevelsen er vi tilbage ved søen for at stille JUS’ere nogle spørgsmål om Kapsejladsen.

Hvordan går træning, kan I finde ud af det?

Frederik: “Jeg synes træning går rigtig godt, og jeg synes der sket en god udvikling, særligt på spinfronten. Vi har trukket på en del kræfter i forhold til at vi ikke har nogle gamle JUS’ere.”

Ida: “Ja, det går okay. Alt begyndelse er svært, men vi kommer godt efter det.

Selvom vi ikke har nogle gamle JUS’ere har vi god erfaring da vi var dommere sidste år. “ Sætor: “Vi kan sagtens finde ud af det.

Det eneste problem vi har lige nu, er, at vi mangler fuldt bemandskab til alle træninger. Men vi kan sagtens se en

forbedrelse, og det er slet ikke et problem at vi ikke har nogle gamle JUS’ere, da de har hjulpet os meget i begyndelsen. “ Hvorfor sejlede JUS ikke sidste år.

Frederik: “Det ved jeg faktisk ikke så meget om, jeg var jo ikke med i JUS sidste år.”

Ida: “Det var flere grunde, men vi ansøgte om at være dommere fordi det var det vi fandt mest passende. Men der var også noget med en administrativ fejl.”

Sætor: “Vi blev dommere, da der var nogen, som havde ansøgt om dette rundt om foreningen.”

Hvad er dit personlige mål med kapsejladsen?

Frederik: “Hmm, jeg tror mit personlige mål med kapsejladsen er at få en nogenlunde konkurrencedygtig tid, så jeg har noget at bygge videre på næste år, da jeg gerne vil være kapsejladsansvarlig næste år.”

Jonas Bak

Sætor: “Mit personlige mål for kapsejladsen er i hvert fald at komme under 45 sekunder, men allerhelst under 40. Det må vi se om jeg kan nå på den måned der er tilbage.”

Hvad er JUS’ største styrke i år?

Frederik: “Vores tårnhøje østrogenniveau” Ida: “Sammenhold.”

Sætor: “Vores største styrke er at vi har nogen folk som kommer her ned til hver enkelt træning og er i gang i 2-3 timer.”

Har I en chance for at vinde i år?

Frederik: “Self har vi det!”

Ida: “Uhh, det vil jeg ikke sige noget om.

Vi arbejder altid hen mod det bedste resultat.”

Sætor: “Ehm, jeg vil da sige at jeg håber at vi har en chance, men hvis UMBI er så gode som sidste år kan vi kun håbe på en finale.”

Ida: “At komme i båden selvfølgelig! “

17

Husk, at annoncen skal rĂŚkke over 3mm rammen foroven, forneden og pĂĽ VENSTRE side af billedet.

Slet blot dette tekstfelt, inden annoncen sĂŚttes ind.

DANMARK

Podcastanbefaling: Serial Nok ligger eksamensperioden lige om hjørnet, og det er nu, du for alvor bør tage dig sammen for at forstå alle paragrafferne. Men hvad er eksamenslæsningen også uden en god håndfuld overspringshandlinger? Paragraf kommer her med sit bud på en podcast, du kan lytte til, hvad end du trænger til et afbræk fra bøgerne eller blot har brug for noget at lytte til under gåturen til og fra læsesalen..

Året er 1999, og vi befinder os i Baltimore, Maryland. En 18-årig highschool senior, Hae Min Lee, forsvinder pludselig efter skole en kold vinterdag i januar. Folk leder efter hende, men uden held. Det er ikke før fire uger senere, at hendes lig tilfældigvis bliver fundet af en forbipasserende i en skov. Hae er blevet dræbt - kvalt og halvt begravet i skoven.

I starten var der umiddelbart ingen hovedmistænkte i sagen, men politiet i Baltimore modtager pludselig et anonymt opkald vedrørende en person, som pågældende mener, de bør kigge nærmere på; Haes ekskæreste, Adnan Syed. Adnan, der var Haes ekskæreste forud for hendes forsvinden, blev i februar 2000 idømt en livstidsdom plus 30 år for førstegradsmord på Hae. I dag afsoner Adnan stadig dommen, og han har derved tilbragt over halvdelen af sit liv i fængsel for en forbrydelse, som han måske – måske ikke – har begået. Dette er et kort opremset

Cecilia Kornum

sagsforløb, som er det, podcasten ”Serial” tager udgangspunkt i. Genren er den undersøgende journalistik, hvor den amerikanske journalist, Sarah Koenig, ved udgivelsen af podcasten var med til at bringe enorm international opmærksomhed over forbrydelsen og Adnans retssag.

Dette podcast undersøger forbrydelsen bag mordet på Hae, og hvordan retssystemet håndterede selve sagen, og jo mere der dykkes ned i detaljerne, jo mere beskidt og tvivlsom synes efterforskningen, bevisførelsen og den endelige domfældelse i sagen at have været.

Adnan har hele tiden hævdet, at han er uskyldig. Problemet er dog, at Adnan ikke kan huske præcist, hvad han lavede den pågældende dag tilbage i januar 1999, da Hae forsvandt og blev dræbt.

Tilbage står Adnan uden et alibi til at understøtte sin påståede uskyld. Men

det viser sig, at nogen besidder disse oplysninger, og måske kan denne person vise sig at være hans eneste mulighed for den retfærdighed, han mener, at han fortjener. En klassekammerat fra deres High School hævder nemlig at vide, hvad Adnan lavede, og hvor han var den pågældende dag. Det er dog langt fra så ligetil at få stablet et alibi på benene for Adnan. Mere af handlingsforløbet vil Paragraf ikke spoile, men vi anbefaler på det kraftigste, at man giver sig i kast med at høre Serial med det samme.

Er du blandt dem, der allerede har lyttet til dette podcast, kan HBO-serien ”The Case Against Adnan Syed”, der havde premiere på HBO den 11. marts 2019, anbefales. Der er tale om en true crimedokumentar, der tager udgangspunkt i selvsamme retssag og kigger tilbage til dengang, efterforskningen stod på, mens den samtidig følger Adnan og hans families kamp for at få en ny retssag, der vil kunne bevise hans uskyld.

Rikke Vatlher

19

STUDIELIV

Livet bag de gule mure

Kom helt ind under huden på en russers og specialestuderendes refleksioner og tanker om studiet og alt det, der følger med.

RUSSER - CAROLINE Eksamen Eksamen er ikke som i gymnasiet, så meget har jeg erkendt. Jeg har lært, at man skal strukturere det på en helt anden måde – men det er godt med selverkendelse, så kan tiden op til fremtidige eksaminer kun blive bedre!

Som fortvivlet russer sad jeg i rusugen og så rus-revyen, og studsede nøje over, hvordan man kunne være så desperat efter at tjekke karakteren efter sin eksamen... Det kan da ikke passe, at man skal tjekke morgen, middag og aften, og at man desperat tror, at karakteren er kommet fem dage efter eksamen? Men jo, den er god nok! Man tjekker og tjekker, og bliver så irriteret over, at den åndssvage karakter stadigvæk ikke er frigivet. Den bølge der starter, når man hører, at den første karakter er frigivet, har jeg fået bekræftet ikke stopper i min tid på universitetet, så jeg væbner mig med tålmodighed efter hver eneste eksamen nu.

Sociale arrangementer Som russer er der slet ikke nogen tvivl om, at alle arrangementer i forbindelse med rusugen gav den bedste start. Man blev en gang for alle rystet sammen, og samtidig fik man en varm velkomst til festlivet. Det gav et fundament for et første år, som har stået på et hav af sociale arrangementer både på og udenfor studiet, men vigtigst af alt med mit hold.

Den berømte og berygtede Monte Carlo fest gik jeg glip af, men det var næsten en kollektiv beslutning fra holdet af, da vi simpelthen ikke var klar til lange køer og rift om billetterne ovenpå familie-arveretsafleveringer – så vi lavede bare noget sammen i stedet for, og der er holdet om noget, så dejligt at have i hverdagen!

Kapsejladsen står lige for døren, og jeg glæder mig som et lille barn i en slikbutik. Kampen og riften om de bedste pladser, Det Gyldne Bækken og Kaffe-Baileys på jurabakken klokken 4 om morgenen, det er da kun noget man kan glæde sig til! Personligt er jeg selv vokset op i Aarhus, og jeg har været fast besluttet på, at Kappen var noget, der først skulle opleves, når jeg ramte unilivet, så nu er det nu!

“

“Kappen er den tid på året, hvor alle studerende kan stå op om morgenen, og hvor stemningen er i top fra morgen til nat! Det er den begivenhed, alle deltager i, uanset hvor langt man er på uddannelsen.” - Caroline (2. semester)

20

SPECIALESTUDERENDE - LISBETH Eksamen Med 28 eksaminer i bagagen af alt fra mundtlige, skriftlige til bestået/ikke bestået og den berygtede formueret har jeg prøvet en del efterhånden. De fem år på universitetet med diverse eksaminer har dog ikke gjort det nemmere for mig, hverken at læse til eksamen eller stå som den næste til den mundtlige eksamen. Hvor der på de første semestre var ukendt land i sigte, var der efterhånden på studiet meget på spil ved hver enkelt eksamen med ønsket om et godt resultat.

Specialet er begyndt at tage sin form, men det er også med en tvivlrådig følelse af, at ”den store afgangsopgave” blot skal afleveres elektronisk over WiseFlow, og ikke ender i en sidste eksamen, hvor forældre og venner står på den anden side klar til at poppe champagnen. Ikke desto mindre bliver det sikkert en forløsning at få fem år afsluttet, forhåbentlig uanset resultatet.

Sociale arrangementer Siden jeg kom på kandidaten, har jeg ikke været til en eneste JUSfest. Monte Carlo som er årets højdepunkt, og som jeg glædeligt deltog i på bacheloren, har også været uden min deltagelse. Jeg må da indrømme, at jeg har snigkigget alle billederne efterfølgende med en slet længsel om at iføre mig det fineste pus og få taget et entrébillede med de andre rødder. Men fredagene er blevet tilbragt enten til fredagsbar eller i ny og næ med en øl i studenterbaren.

De sociale arrangementer er klart blevet mindre efter bachelorholdet er blevet spredt for alle vinde på enten udveksling, andet universitet og generelt på andre fag. Det gamle hold 4 har dog jævnligt forsøgt at samle tropperne, og hver gang med liv og glade dage. Jeg vil bestemt rose de initiativtagere, som findes på de forskellige hold, som holder festgejsten ved lige, selvom man ikke længere sidder til forelæsning sammen ugentligt.

Caroline Høj Mølgaard

Studiejob Det bedste råd fra tutorerne, da vi startede, var, at det var sindssygt rart med et studiejob, eller fritidsjob nok nærmere betegnet, som ikke var studierelevant. Og derudover har man som russer jo ikke tilstrækkelig nok viden til at indgå i sådan et job.

Noget som jeg på det ene punkt kunne forholde mig til, men på den anden side syntes var absurd, fordi jeg jo lige netop læser jura, da jeg havde en formodning om, at det var enormt spændende. Men det er sandt! Det er den største befrielse at gå på arbejde, hvor man kan tilsidesætte paragrafferne, og så bare være i et job, hvor man er god til det, man laver, og ikke skal spekulere over, hvilken bestemmelse og paragraf der skal benyttes, og desuden hvilke modifikationer og undtagelser, der skal tages hensyn til.

Det er et frirum, hvor man kan slappe af, men samtidigt lave noget – noget der kan være tiltrængt, så paragraffer en gang for alle kan komme lige ud af hovedet, om ikke andet bare for en kort stund.

Fremtiden Lige nu er jeg slet ikke sikker på, hvad fremtiden skal byde på. Hver gang jeg tager til et arrangement med indsigt i advokatbranchen, lyder det hele enormt spændende! De sociale, faglige arrangementer giver virkelig god information, og du får sat ansigt på de forskellige firmaer, og hvad de søger – på den måde kan man selv få det afgrænset lidt!

Jeg har heldigvis god tid til at finde ud af, hvad der skal ske, når jeg slutter årene bag de gule mure. Om ikke andet, så kan jeg da færdiggøre min bachelor og så skænke fremtiden en tanke, når valgfagene banker på døren.

Det bedste råd Mit bedste råd til mine russer-medstuderende og generelt medstuderende er virkelig foreningslivet! For hold nu op, hvor giver det bare meget socialt! Jeg ved fra tidligere studerende, at det bare er med at komme ind i en forening så tidligt som muligt – det kan give connections til fremtiden, om ikke andet så giver det så meget socialt!

Lisbeth Fini Mouritsen

Studiejob I løbet af studietiden har jeg både prøvet kræfter med frivilligt job, klassisk stud.jur. på advokatkontor og ulønnet praktik. Da jeg startede på studiet, havde jeg et fritidsjob i en butik, hvor der også arbejdede en del andre studerende fra andre studier. Det gav mig et frirum fra studiet, og jeg kom til at lære en masse andre studerende at kende.

Men da jeg kom længere på studiet, gav det også mere mening, for at kunne holde motivationen ved lige, at finde et studierelevant arbejde. Det var ikke nemt, men jeg fandt et frivilligt job, som senere blev lønnet. Det kan anbefales at få prøvet kræfter med et frivilligt job indenfor jurafaget, da det ofte ikke kræver mere end en dag fra læsningen og er meget lærerigt. Men man skal heller ikke føle noget pres for at få et studierelevant job.

Fremtiden Fremtiden for mig starter den 3. juni, når specialet er afleveret og studietiden er overstået. For mig selv er det spørgsmålet om der venter et job ved specialeafleveringen, en tid med jobsøgning eller noget helt tredje. Jeg har på kandidaten lagt mig fast på et spor, og det er de områder, som jeg gerne vil arbejde med i fremtiden. Men om det lykkedes i første omgang, ved jeg ikke. Jeg ser fremtiden som en tid med muligheder, men jeg er samtidig også spændt og har ikke travlt.

Set i bakspejlet ville det ikke have været en dårlig idé at udskyde enkelte fag, eller tage en pause mellem bachelor og kandidat. Uanset hvad lurer det næste kapitel lige om hjørnet.

Det bedste råd Det bedste råd jeg kan give med mine snart 5 år i bagagen, er, at man ikke skal skynde sig med studiet. Man skal bestemt ikke gøre noget, bare fordi andre gør det. Om dette er et studiejob, udlandsophold eller andet. Man skal hvile nok i sig selv til at træffe de beslutninger, som er bedst for en selv. Derfor vil jeg også anbefale, at man hele tiden er nysgerrig på de muligheder, som findes, så man har flest muligt alternativer at vælge imellem.

Det er en gave at få SU, gratis uddannelse og lang sommerferie. Husk at værdsætte den!

21

JUS - JURIDISK SELSKAB

Så er vi i gang!

Det nye bestyrelsesår for JUS er sparket godt i gang. Der har været et smæk af en Store Tur til Moskva, kapsejladstræningen er godt i gang, og vi har dejlige faglige arrangementer på vej. Derudover har vi indført åben kontor-tid, hvor alle kan komme

Store Tur JUS har været med sine medlemmer til Moskva på den årlige Store Tur – og det var virkelig en kæmpe succes! Det kan du læse mere om på de næste to sider.

Jeg har besluttet, at hver udgivelse skal indeholde mindst én side, som er skrevet af et almindeligt medlem af JUS, som ikke sidder i bestyrelsen. Derfor er beretningen om turen forfattet af Mette Schöler.

forbi og få en kop kaffe, en snak eller lidt hjælp med medlemskort og lignende.

JUS-Bladet Udgave 49. årgang Marts 2019 Ansvarshavende redaktør: Jonas Tagmose Layout: Jonas Tagmose Forsidebillede: Mia Thorsgaard Vest Rasmussen Billeder af: Juridisk Jobmesse Foto: Juridisk Selskab Juridisk Selskab Aarhus Universitet Bartholins Allé Bygning 1328 8000 Århus C Kontor: Bygning 1328, kontor nr. 226 Telefon: 3169 0726 E-mail: post@juridisk-selskab.dk www.facebook.com/juridiskselskab Jonas Tagmose er alene ansvarlig for indholdet af JUS-siderne

Åbent kontor Som nævnt har vi besluttet at have kontortid hver mandag kl. 14.00 til 16.00 og torsdag kl. 12.00 til 14.00 i vores kontor i bygning 1328, anden sal. Det er en hyggelig stund, hvor vi fra JUS kan snakke med vores medlemmer, svare på eventuelle spørgsmål og selvfølgelig hjælpe med helt lavpraktiske ting som indmeldelse og nye medlemskort. Ølsmagning I april byder vi også velkommen til et vidunderligt arrangement i samarbejde med Erling’s øl- og jazz-bar. Det bliver en spændende og lærerig oplevelse for alle øl-entusiaster, da vi smager fem forskellige specialøl, som Casper Søgaard fra Erlings præsenterer, kommenterer og fortæller om undervejs. Øllene vil både være udfordrende og sjældne. Ikke bare den klassiske Ceres Top. Kapsejlads Kapsejladstræningen er godt i gang, og vi er efterhånden fast inventar nede ved søen i Universitetsparken. Der bliver sejlet, drukket og snurret på livet løs. Fun fact: Søen er så forurenet, at der – efter sigende – er fundet 2 mikroorganismer i søen, som ellers kun lever i Amazon-floden. Vi nyder det.

Sommerfest Derudover er det os en kæmpe fornøjelse

at kunne indbyde til sommerfest i slutningen af eksamensperioden! Det kommer til at foregå i Samfundsfagenes Kantine den 27. juni – så kan man komme og blæse alt den opsparede fest-energi fra eksamensperioden ud!

Dette blad er den sidste udgivelse i dette studieår, og det betyder dermed også, at det er den sidste opdatering JUS kommer med i Paragraf for denne gang. Man kan selvfølgelig altid finde ud af, hvad der rører sig i JUS ved at følge Juridisk Selskab på Facebook, Instagram og Snapchat, hvor vi løbende uploader opdateringer og stemningsbilleder fra forskellige arrangementer og kampsejladstræning.

Slutteligt er der ikke meget andet tilbage at sige, end at vi vil ønske jer en rigtigt god læseferie, eksamensperiode og sommerferie!

God læsning, Jonas Tagmose Redaktør for Juridisk Selskab

JUS - JURIDISK SELSKAB

Store Tur til Moskva

Da jeg tilmeldte mig Juridisk Selskabs Moskvatur, var det især fordi Moskva var en rejsedestination, jeg ikke ”bare lige” selv ville tage til. Lige så mange gode oplevelser, man kan finde i Moskva, lige så mange ting er der at skulle få styr på inden. Der skal søges visum, bookes flybilletter, vælges hotel og --- ja, jeg kunne blive ved. Det praktiske arbejde bliver hurtigt en tidssluger, og det var derfor den perfekte løsning for mig at tage på studietur, hvor (næsten) alt det praktiske blev ordnet af andre.

Da det endelig blev afrejsedag d. 4. marts, kunne vi alle 29 deltagere sætte os i toget mod lufthavnen med viden om, at arrangørerne havde styr på det praktiske for os.

I Moskva-Sjeremetevo lufthavn tog vores ene guide imod os og sørgede for, at vi kom godt frem til hotellet. Efter det første af mange security checks på hotellet, fik vi nøglerne til vores værelser og kunne derefter gå på oplevelse i hotellets 11 restauranter, dets natklub, swimming pool og karaokebar. Hotellet var rigtig fint, men det var kritisk, at room service nægtede at levere gin & tonics til vores badekarbar kl. halv to om natten.

Morgenen efter var vi klar til at starte på det spændende program, Juridisk Selskab

havde lagt for os. Det meste af turen var planlagt i programmet på forhånd, og vi fik både faglige og kulturelle oplevelser i løbet af de 5 hele dage, vi havde i byen. Det faste program gav os noget tid til at lære byen at kende, så vi fandt alle hurtigt noget spændende at give os til, når vi havde fri leg.

Som det første på rejseprogrammet besøgte vi Moscow State University.

Universiteter kan åbenbart opføres i andet end gule mursten, hvilket kom bag på os alle. Efter en rundvisning og forelæsning over Russian Investment, satte vi os til bords i universitetets kantinen, hvor vi fik det første møde med russisk mad.

Retterne var langt fra Statsbibliotekets gluten-/laktosefri og øko/vegan friendly menu, for de bestod primært af kulhydrater

i alle afskygninger og kød(!)retter (hvilket i øvrigt viste sig at være tilfældet for de fleste russiske spisesteder). Besøget blev rundet af med et smut forbi universitets souvenirshop, der hurtigt fik langet universitetets officielle hættetrøjer over disken.

Resten af dagen tog vi på sightseeing i regnvejr, og derefter på Pusjkinmuseet. Det var en rigtig dårlig dag for min Instagram, for himlen var grå, og man måtte ikke tage billeder inde på museet. Hvordan kan jeg vise mine følgere, at jeg har wanderlust og kulturel kapital når der ikke er nogen (gode) billeder overhovedet!?

På trods af manglende selvrealisering fløj onsdag og torsdag af sted, for vi var både på besøg ved det danske konsulat, på

Mette Schöler

JUS - JURIDISK SELSKAB

virksomhedsbesøg ved Arla, på sightseeing ved Ostankino TV-tårn og til fælles frokost på en traditionel russisk restaurant. Det var de to koldeste dage på turen, hvor temperaturen om dagen kom helt ned på -12 grader celsius. At vi frøs en smule blev dog hurtigt glemt, da højdeskrækken skulle udfordres på det 540 meter høje TV-tårns glasgulv. Det var 8 gange mere nervepirrende end udsigtsrampen på Salling Rooftop. Og allerede dér er jeg altså ved at falde om. Efter den fælles frokost, besøgte vi The Arbitration Court of Moscow (voldgiftsdomstolen) og Tretjakovgalleriet, som begge var rigtig gode oplevelser.

Fredagen var uden fast program, så vi delte os i små og større grupper og gjorde lige det, vi havde lyst til. Desværre brugte jeg selv det meste af fri leg-dagen på at gå forgæves efter frimærker, køre forkert i metroen og komme for sent til den bådrundfart, jeg ville med på. Det endte i stedet med frokost på en sushibar, hvor vi for 510 kr. mættede 5 personer.

Spisestedernes priser var generelt meget lavere end herhjemme, så jeg fik slet ikke brugt nok af fars penge på turen.

Lørdag var vi på koldkrigsmuseum i Bunker 42. Det var rigtig spændende at høre om, hvad russerne frygtede under Våbenkapløbet, og hvad de stadig frygter i disse dage, hvor nedrustningsaftalen med USA er blevet et ulykkeligt ægteskab.

Stemningen blev lettet, da vi som det næste besøgte et vodkadestilleri. Der var smagsprøver på destilleriets egen

vodka, og i deres souvenirshop (læs: spiritusforretning) lokkede de os med både vodka, gin og frugtlikører. Vi kom dog hurtigt i tanke om den dér toldunion, vi er med i (godt vi havde 4. semester med!).

Som jurastuderende ved vi imidlertid, at ukendskab til loven diskulperer. Vi aftalte derfor, at ingen måtte slå toldreglerne op på Karnov, og ganske som planlagt blev ingen snuppet i tolden.

Den sidste dag var vi på en guidet tur på Kreml, og den friske luft fik gang i de af os, der havde været i det russiske natteliv aftenen inden. Hele turen blev rundet af med fællesspisning på en Sibirisk restaurant, hvor menuen bl.a. stod på bjørn. Restauranten havde lavet et lille hæfte med beskrivelser og billeder af dyrene i, og bjørnen på billedet var som taget ud af Bjørnebrødrene: stående ved floden med en laks i munden. Det var mere end hvad jeg kunne klare, så jeg missede den kulinariske oplevelse og trøstede mig ved, at jeg ikke havde medvirket til drabet på Koda.

Moskva som rejsedestination gik i sig selv over al forventning, men jeg synes også, at Juridisk Selskab har balanceret mængden af faglige indslag, kulturelle oplevelser og fritid rigtig godt. Det er ikke nogen hemmelighed, at det som studerende er svært at finde 6.500 kr. i budgettet, og heller ikke at der hos arrangørerne skal foretages mange prioriteringer for at få pengene til at slå til. Vi havde f.eks. guides med hver dag, medens de fleste måltider

var for egen regning. Vi endte med at have et rigtig godt forhold til begge vores guides, og det var en stor frihed, at vi om aftenen selv kunne vælge spisested, og om vi ville have én eller fem retter. Efter min mening har arrangørerne været gode til at forvalte sit pund, og jeg føler, at vi har fået rigtig meget for pengene.

På trods af alle gode intentioner må jeg bekende, at jeg ikke fik læst én eneste side af pensum under turen. Lige fra vi steg på toget mod lufthavnen til vi kom hjem igen, var der en fantastisk stemning blandt os, som var meget federe at engagere sig i end modregning i konnekse fordringer. I ugen efter turen har jeg haft travlt for at kunne følge med på studiet, men studieturen uden lærebøger har absolut været det hele værd. Det er ikke sidste gang, jeg har taget en pause fra læsningen og taget med Juridisk Selskab på tur – og jeg kan klart opfordre dig, læser, til at gøre det samme!

Jeg vil gerne sige mange tak til Juridisk Selskab for en fantastisk tur, og ikke mindst til Freja Bro, der har erlagt en ualmindelig stor indsats for at gøre denne tur mulig.

Derudover skal der også lyde en stor tak til Jurrådets Fond og Plesner, som med deres fondsstøtte har gjort denne tur mulig.

JUS - JURIDISK SELSKAB

Kalender

April

2. Udtrækningsfest Udvælgelse af #holdet til Kapsejladsen 2019 11. Ølsmagning med Erling’s Øl- og jazzbar

Maj

3. Kapsejladsen og afterparty

Juni

27. Sommerfest

Kontortid: Alle mandage 14.00 til 16.00 Alle torsdage 12.00 til 14.00

DANMARK

Kapsejlads do’s and don’ts

Kapsejladsen nærmer sig med hastige skridt, og festforeningerne er gået i heftig træning, inden det store slag skal slås. Men hvordan forbereder du dig til kapsejladsen?

Hvad skal du gøre, og hvad må du absolut ikke gøre? Derfor kommer her et Aspirilignende lynkursus med de ting, der efter vores mening er de vigtigste – vi ved jo, hvor højt AU elsker Aspiri.

Ankomsten Et af de helt store dilemmaer hvert år er, hvornår på natten man skal ankomme. Hvis du er en kæmpe kapsejladsentusiast, anbefaler vi klart, at du skipper forelæsningerne onsdag og torsdag, og slår teltet op på jurabakken natten til onsdag.

Såfremt du ikke har dette niveau af overdimensioneret entusiasme, anbefaler vi, at du kommer mellem kl. 2 og 3 natten til fredag. Et godt trick er dog at mødes på skæve tidspunkter så som kl. 2.52, da de

28

fleste aftaler at mødes på ”hele” klokkeslæt, som for eksempel kl. 3:00 – og vi ved jo, at når man aftaler at mødes midt om natten, så kommer folk uden tvivl til tiden.

Det kan ikke komme som en overraskelse, at du skal placere presenningen på Jurabakken. Hvis en nævenyttig ”gulkasket” skulle prøve at overbevise dig om, at dens rigtige navn er ”Psykhøjen”, kan du meget passende kvittere med én over fiskefingrene.

Hvad skal jeg have på?

Du har helt sikkert mange lækre outfits i klædeskabet. Selvom du helt sikkert er ”fine as f*ck” i jakkesættet eller gallakjolen fra Monte Carlo, så er det nok ikke det mest oplagte, også selvom du skal lave et move på ham/hende den søde fra læsegruppen. Når solen står op over uniparken, er alle alligevel så fulde, at ingen kan huske, om du havde ”bar’ dolk og håret tilbage” eller hesteskjorten på.

Hvide t-shirts kan heller ikke anbefales, faktisk intet der er hvidt. Ligegyldigt

Kirsten Glent Abildgaard hvad vejrudsigten siger, så kommer den rigtige her: Der kommer mudder, og der kommer meget mudder. Regn er ikke en faktor her.

numsen i campingstolen. Men du kan da ikke bare nøjes med dialogkaffen med læsekammeraterne – den kan sagtens peppes op med et lille skud Baileys. Nej, et stort skud Baileys! Kaffe med Baileys er overvurderet, men det er Baileys med kaffe derimod ikke.

Vi kan nok heller ikke komme uden om, at solens stråler på skumkronen kun gør øllen ved 6-tiden mere indbydende.

Når kaffen er kold, og du er træt, vil du få en følelse af knæhøj karse, når du trækker Red Bullen op af dit Kromann Reumert-net, og din sidemakker sidder klar med vodkaen. Men husk dog, at vodkasaftevand ikke er en din ven til kapsejladsen... Det kan kun ende galt.

Du skal ikke være bange for at drikke dig dejligt beruset. Som far altid har sagt: ”Selv en blind høne, en blind høne, en blind høne, en blind høne kan også finde korn.”

En god croissant består af 144 lag, og det samme gør også et godt outfit til kapsejlads. Selvom medicinerne og psykologerne er godt trænede til kapsejladsen, så er det altid lag-pålag-outfittet, der stryger afsted som en sikker vinder på dagen.

De gyldne væsker Hvis din promille er under 2,0 kl. 15 fredag den 3. maj, så har du gjort noget forkert. Du har altid drømt om den, og nu kommer den helt perfekte mulighed – morgenbranderten! Det har sin charme at være halvsnalret, når solen begiver sig op over sø-auditorierne. Men hvad skal du drikke for at nå dertil?

Kaffe er altid godt, især når du kun har sovet i tre timer, inden du har parkeret

Man kan ikke kun drikke alkohol Selv den mest garvede JUS’er kan ikke overleve en hel dag kun med kaffebaileys, så sørg for, at du har lækker madpakke med. Det er her vigtigt, at du ikke tager noget med, der kun kan holde et par timer uden for køleskabet. Vi anbefaler her en god omgang pizzasnegle, frugtstænger og müslibarer, men du behøver ikke at pakke din værdighed, den vil du alligevel ikke få med hjem igen. Vi har endvidere draget praktiske erfaringer med, at man nemmere får venner, hvis man har snacks at dele ud af – dette kan du også overveje. Ingen kan lide en jurist, men alle kan lide snacks.

Lars Møller Haase

Hvis du også har husket et tæppet, så…

Ja, du kan selv gætte det. Dog er du en pain-in-the-ass for alle, der sidder bag dig – men altså, som jurist ejer du selvfølgelig uniparken, og du er der jo ikke for at få venner.

Alternativt kan du dog tage en presenning, et tæppe eller et stykke pap med til at sidde på – det må du selv vurdere alt efter, hvor #jura du føler dig.

Nøgenløb Søger du et studiejob, så er der her en lækker mulighed for at promovere dig selv. Og det er endda super nemt.

Du løsner slipset og smider resten af klunset. Derefter er det bare at linke til din LinkedIn-profil på maven, og så er du ellers klar.

Der er ingen tvivl om, at din tid har utrolig stor betydning for dine arbejdsmuligheder, så du kan lige så godt gå i gang med træningen nu.

Når du under to minutter på runden, behøver du slet ikke sende din ansøgning – Gorrissen ringer af sig selv. Er du over fire minutter, ja så… Randers Kommune er vel også et sted at arbejde.

Det kan stærkt anbefales at smide et stykke gummi over de ædlere dele – unisøen er desværre ikke helt ren, og de seneste målinger siger, at klamydiatallet er højere end antallet af fraværende til en forelæsning i retssociologi.

Festivalstole Festivalstole er altid et farligt område at bevæge sig ind på. Stolen er et lækkert redskab til at undgå blærebetændelse, og man sidder overraskende behageligt i den. Derudover er det en god måde at få lidt nærkontakt med damerne, når du tilbyder dem, at de kan sidde på dit skød.

29

FBJ’s årlige Københavnertur

STUDIELIV

7goderådtildig,derovervejer et udvekslingsophold

Søg legater Det er måske et oplagt råd, men det er et kanon godt råd! Min anbefaling er at afsætte en hel dag til at lave den første legatansøgning – du skal indhente alle de oplysninger, der skal bruges, lave budget samt skrive motivation og så videre. Herefter bør du afsætte cirka en time pr. ansøgning (meget af det kan jo genbruges). Samlet set endte jeg med at søge 14 legater og fik penge fra ni fonde, i alt ca. 40.000 kroner.

32

Rejs, mens du er der Man får aldrig mulighed for at rejse rundt på samme måde, som når man bor i et land, så jeg vil anbefale, at du undersøger en masse om dit udvekslingssted, samt spændende rejsemål der ligger i passende afstand. Undersøg også, om der er studierabatter eller arrangerede ture for studenter. Selv havde jeg en ret lang liste over ting, jeg gerne ville opleve. Jeg havde desuden fundet ud af, at togbilletter burde bookes i god tid og via et studentcard for at spare op til 80% af billetprisen.

Tag med til student arranged events University of Aberdeen havde rigtig mange studenterorganisationer, der alle afholdte arrangementer. Deltagelse ved diverse arrangementer er den bedste og nemmeste måde at møde nye mennesker, der kan fortælle om byen og komme med insider tips som eksempelvis at biografbilletter i Aberdeen kun koster 3 pund om mandagen. Aldrig har jeg været så meget i biografen.

Louise Preuss

Bo på kollegie Igen, en kanon måde at møde nogle nye mennesker på, både lokale og andre udvekslingsstudenter. Selv blev jeg rigtig gode veninder med en flok tøser, hvoraf de to kommer på besøg i Aarhus her til april. Desuden er det typisk billigere og garanteret nemmere, end at skulle finde noget selv.

Fordel besøg hjemmefra, så alle dine gæster ikke kommer på samme tid Så vidt muligt det kan lade sig gøre, vil jeg anbefale at følge dette råd. Skotland ligger jo ikke så langt fra Danmark, så jeg fik besøg af både mine søskende, forældre, bedsteforældre, veninder og kæreste, mens jeg var der. Set i bakspejlet er jeg rigtig glad for, at jeg kunne aftale med mine gæster, at de kom med 2-3 ugers mellemrum, så jeg fik fordelt mine besøg ud over hele min udvekslingsperiode.

Lad være med at bekymre dig om penge Selv hvis du ikke får legater med til dit ophold, vil jeg anbefale, at du betaler det, det nu koster at få set lidt af landet, mens du er der. Vi er jo heldigvis ved at uddanne os til et job, hvor jobsikkerheden er kanon, og hvor man som udgangspunkt har en god begyndelsesløn. De oplevelser, du får på udveksling, er uvurderlige. Så hvis et SUlån er nødvendigt, så er det jo sådan. Dog vil jeg lige henvise til råd nr. 1.

Lav en Facebookgruppe, så dem derhjemme kan følge med Der sker rigtig meget, når man er på udveksling, så det kan være svært at få skrevet med venner og familie derhjemme.

Derfor er Facebook genialt. Det er et råd, jeg selv fik, og et råd jeg er rigtig glad for at have brugt.

33

Ingen sommerplaner? Så tag med på en

ELSA SUMMER LAW SCHOOL ELSA’s sommerskoler er en unik mulighed til dig som ELSA-medlem for at tilegne sig nyt viden om et juridisk område, samtidig med at ens internationale netværk styrkes.

Med over 50 forskellige destinationer og en varighed på mellem 7 til 14 dage, er du sikker på at finde en sommerskole efter dine behov.

Ansøgningsfristen løber helt indtil d. 21. april 2019.

Hvis du har nogen spørgsmål, så skriv til sels.aarhus@dk.elsa.org

FACEBOOK.COM/ELSAAARHUS WWW.ELSA-AARHUS.DK SECGEN.AARHUS@DK.ELSA.ORG

Kom med når ELSA Aarhus besøger Horten på deres nye kontor i Aarhus d. 25. april 2019 kl. 17.30-19.30 Oplægsholder vil være Kasper Kabel Revsbech, som er advokat med speciale i bl.a. retssager og kommercielle tvister & voldgift.

Voldgift er et praktisk relevant emne, som vi desværre ikke lærer så meget om bag de gule murer på AU. I kraft af sit erhverv vil Kasper derfor kunne give et unikt indblik i, hvilken betydning voldgift har og om hans dagligdag som voldgiftsadvokat.

FACEBOOK.COM/ELSAAARHUS WWW.ELSA-AARHUS.DK SECGEN.AARHUS@DK.ELSA.ORG

TESTER

Paragraf tester: Regnslag til Kapsejladsen Når man går gennem universitetsparken, er der ingen tvivl om, at kapsejlads nærmer sig med hastige skridt. På alle tider af døgnet træner de forskellige foreninger til kampen om Det Gyldne Bækken. Men det er vel ikke blot de der skal i kamp, som skal forberede sig? Her på Paragraf har vi begivet os ud på en særdeles vigtig mission - at finde det bedste regnslag i tilfælde af, at vejrguderne ikke er med os den 3. maj.

Tiger til en 10’er I Flying Tiger of Copen- hagen er udvalget af regnslag bredt. Der er q q noget for en hver smag, både med hensyn til de- sign og prisklasse. Vi lægger ud med den SU-venlige version til sølle 10 kroner.

Tæthed Regnslaget her ser umiddelbart ikke ud af meget. Mest af alt ligner det, at man har købt en plastiskpose og klippet huller i den. Men lad jer ikke narre af dens ydmyghed. Når det kommer til tæthed, indtager dette regnslag en sikker førsteplads.

Holdbarhed Regnslaget er dog kun så tæt, men det er ikke holdbart. Da materialet er meget tyndt, skal der ikke meget til for, at det går i stykker. Ponchoen er ikke synderligt holdbar, og det trækker derfor ned i den samlede vurdering.

Andre faktorer Dette simple regnslag fås i et udvalg af farver, som lilla eller blå. Det er gennemsigtigt og kan derfor fremhæve det nøje udvalgte outfit man trækker i til kapsejladsen. Man må dog undvære

36

en snor til at snørre hætten ind, hvilket gør denne modtagelig overfor vindstød.

Pochoen bliver en smule tung når den bliver våd, på trods af det meget tynde materiel. Dette må forklares med at vandet ikke siver af ponchoen helt optimalt.

Karakter

Unormal i Normal I Normal var der blot ét regnslag på menuen.

Dette var dog til den beskedne pris á 10 kroner. Men kan det måle sig med dens konkurrent i Tiger?

Tæthed Der var en klar forskel at mærke i forhold til tætheden. Regnvand kan nemt slippe ind gennem diverse åbninger ved blandt andet halsen og ærmerne. Desuden er ærmerne meget korte, hvilket resulterer i, at håndledende ikke forbliver tørre.

Holdbarhed Dette regnslag viste sig at være det mest

holdbare af dem alle. Der skulle meget til for at ponchoen gik i stykker, hvilket hænger sammen med, at plastikken er i et tykkere materiale.

Andre faktorer Når man kigger på dette regnslag, er det som at træde ind i en Normal-butik.

Meget velovervejet er der placeret en reklame på midten af brystet, hvilket medfører, at dette regnslag er det grimmeste af dem alle, da man føler sig som en omvandrende reklamesøjle.

Man finder en slatten strop i hætten, der næsten gør mere skade end gavn. Det tunge plastik gør dog, at der skal meget til før, at ponchoen blæser op, hvilket er godt da benene så forbliver tørre.

Karakter

Succes i Føtex Føtex’ udvalg bød kun på ét regnslag. Det var dog meget mere lovende end det grønne reklame- skilt fra Normal.

Det var nedtonet og neutralt, hvilket tiltalte os meget.

Kassandra Mønster Jensen Markedsprisen er dog skruet op og lyder nu på 15 kroner.

Tæthed Dette regnslag var mere tæt end det fra Normal, men det kunne ikke helt måle sig med frontløberen fra Tiger. Regnen sneg sig ned ad benene, da ponchoen er noget kortere end de andre og stopper lige omkring ..

Holdbarhed Når det kommer til holdbarhed, sniger dette regnslag sig godt ind på en placering i midten. Der skal lidt mere til at ødelægge det end det fra Tiger, men der er alligevel kun tale om et tyndt stykke plastisk og det holder derfor ikke til at blive trukket i.

Tæthed Regnslaget minder umådelig meget om det fra Føtex. Vand løber ind ad åbningerne, men værst af alt bliver benene våde, og så er man jo lige vidt.

Holdbarhed Holdbarheden er også meget lig den fra Føtex, og man skulle næsten tro, at der var tale om det samme regnslag, bare med en højere pris.

Andre faktorer Regnslaget er stort set en tro kopi af det regnslag, vi fandt i Føtex, men her skal man bare af med hele 5 kroner mere.

Der er ikke noget kvalitetsmæssigt, der taler for, at prisen skulle være højere, og vi føler os derfor lidt snydt. Dette får betydning for den samlede karakter.

Cecilie Würtz

i stykker.

Andre faktorer Der er mange muligheder at vælge mellem, når man begiver sig ind i Tiger, og vi synes, at det er et plus, at man kan vælge et regnslag, der afspejler ens personlighed. Stropperne i hætten er super gode og der medfølger en lille pose til at opbevare ponchoen i. Den lugter dog noget så forfærdeligt, og vi anbefaler derfor, at man lufter den, inden man tager den i brug, så man ikke skræmmer hele publikum væk fra jurabakken. Så vil vi i hvert fald anbefale, at du placerer dig blandt psykologernes gule kasketter, så der bliver bedre plads til juristerne.

Karakter

Karakter Andre faktorer Designet er super enkelt, da det er helt gennemsigtigt. Der er ingen farver på spil, og ponchoen er derfor meget neutral. Stropperne i hætten er lavet af snor og de holder derfor til mere end dem fra Normal. Overordnet er det et ganske simpelt regnslag, der gør, hvad det skal.

Karakter

Dejá vú i Spejder Sport Da vi købte denne poncho, troede vi, at det var den samme model som i Føtex.

Udadtil ligner de hin- anden meget, men hvad byder det indvendige så? Den første forskel er prisen; her lyder den nemlig på hele 20 kroner.

Personlighed fra Tiger I Tiger var der så stort et udvalg, at vi blev nødt til at købe to. Vi prøv- ede os med to pris- klasser, og dette regn- slag beløb sig til 30 kroner.

Tæthed Grundet den meget dybe hals, løb der en del vand ned af torsoen. Man bliver altså meget hurtigt meget våd, og der er herefter ikke andet at gøre end at omfavne fugtigheden og prøve at få det bedste ud af dagen alligevel.

Holdbarhed Man skulle tro, at holdbarheden ville være helt i top ved dette regnslag, men ved et ryk og en aflevering var ponchoen

37

BREVKASSEN

Brevkassen...

Kære brevkasse.

Jeg skriver til jer, fordi jeg er meget i tvivl om, hvad jeg skal gøre, når min russertid slutter nu. Jeg har fundet ud af, at det er et sindssygt godt scoretrick at sige, at jeg er russer, og jeg er derfor bange for, at jeg slet ikke kan score, når min russertid slutter om lidt.

Kan jeg bare lyve efter sommerferien, og bare sige jeg stadigvæk er russer, eller hvad skal jeg lige gøre? Jeg er så bange for, at ingen fyre ser en interesse i mig længere…

Hilsen Den meget fortvivlede russerpige.

russerkortet.

Dog kan vi forslå dig, at du bliver tutor i fremtiden, da det jo giver prestige, og du så kan erobre alle russerfyrene, når du har din tutorpolo på – det falder de helt garanteret for! OBS! Ha’ lige en kontrakt liggende på sengebordet og altid i din håndtaske, du skal jo nødigt blive klandret for voldtægt, når nu samtykke til sex træder i kraft snart.

Al held og lykke med dit scoreeventyr!

Hilsen Paragraf

Søde, meget fortvivlede russerpige, Mange tak for dit spørgsmål. Her på redaktionen forstår vi egentlig godt din problemstilling, da det jo tilsyneladende virker til, at det har været super nemt for dig at score, fordi du er russer.

Desværre har vi også en idé om, hvem der gemmer sig under dæknavnet ”den meget fortvivlende russerpige”, da rygtet om en pige, der har været sammen med et utal af de specialeskrivende, har spredt sig en del på jurastudiet, og vores første råd vil nok være at hoppe en årgang ned, når du skal ud at erobre fyre igen.

Hej Paragraf, I er min sidste udvej, inden jeg skal til eksamen i Udvidet formueret. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre lige nu. Mine forældre forventer altid, at jeg får topkarakter, og sidst jeg kom hjem og fortalte dem, at jeg fik 10 i bacheloren, var de skuffet og begyndte nærmest at græde.

Det er en frustration, fordi jeg har ingen ide om, hvad pant eller hvordan selskabsretten hænger sammen. Hvad skal jeg gøre? Og er der overhovedet nogen chance for, at jeg kan bestå?

Nå ja, jeg er også begyndt at se lidt til en af pigerne fra årgangen, og jeg vil bare så gerne imponere hende, ved at bestå i første forsøg, og selvfølgelig bare have styr på tingene, så hun kan spørge mig til råds og ikke omvendt.

Hilsen Ham den kriseramte.

Derudover vil det være ret ærgerligt, hvis du begyndte at sige, at du er russer igen næste år. Det er ligesom en boks, man er i det første år på universitet, og du vil kun virke meget dummere, end du garanteret er, hvis du kalder dig selv russer, når de nye russere har indtaget din plads. Du må tro på dig selv, og så score fyrene med din charme fremfor

38

Kære kriseramte fyr.

Vi kan godt se dit dilemma, det er selvfølgelig aldrig rart at skuffe mor og far… Av et forventningspres til dig, hvis de forventer, du hiver 2 x 12 hjem i formueretten. Det kan godt gå hen og bilve en lang sommer, og det er lige før, vi vil råde dig til at blanke begge eksamensforsøg i første omgang, så du har længere tid til at forberede dig.

I forhold til hende trunten, du er begyndt at se, så tag det bare roligt. Lad være med at snakke om formueretten, selvom den fylder alt i dit hoved, og så bare fyr op for en masse komplimenter, så tænker hun bare, at du er jordens mest charmerende fyr. Og når du så har fået scoret hende, så frygt ej at dele dine tanker med hende, hun vil sikkert forstå dig enormt godt, og måske hun kan hjælpe dig, så du nailer eksamen i først hug.

Forresten har tidligere elever dumpet formueretten og været nødsaget til at droppe ud af studiet. Måske du skal begynde at forklare dine forældre, at det er en sensation at bestå, eller overveje tanken om et andet studie?

God eksamenslyst – vi hepper på dig!

Hilsen Paragraf

Moderate Juristers forårsplaner Semesteret er godt i gang, og Moderate Jurister har allerede afholdt flere arrangementer, f.eks. Tour de Letbane.

Foreningen planlægger en påskefrokost Moderate Jurister afholder hvert år en påskefrokost. I år vil den ligge i slutningen af april. Den vil bestå af en middag med øl og - traditionen tro - snaps.

Bestyrelsen håber på højt humør og en god aften.

Hvad sker der ellers her i foråret i Moderate Jurister?

Foreningen planlægger flere arrangementer, herunder såvel faglige som sociale. De planlagte sociale arrangementer er bl.a. ”Grøn Fredag”, som er Moderate Juristers månedlige Tour de Fredagsbar. Fredag den 12. april afholder foreningen endvidere pigeaften (men i ægte ligestillings-ånd er drengene selvfølgelig også velkomne). .

”Moderate Jurister” på Facebook

”moderatejurister” på Instagram

39

SAMFUND

EU’s ophavsretsreform truer ytringsfrihed

At EU er ramt af problemer for tiden, er næppe overraskende for mange. Tænker du på brexit, så er jeg helt med på den. Men der er et andet problem, der sniger sig ind gennem bagdøren, mens briterne tager opmærksomheden med deres uendelige ubeslutsomhed i brexit-processen. Det drejer sig om EU’s ophavsretsreform, som truer livet på nettet, som vi kender det.

I starten af året blev EU-kommissionen og EU-rådet enige om ordlyden for en planlagt ophavsretsreform – en foreløbig kulmination af en lang og hård kamp om det digitale indre marked, som nu blot mangler at blive godkendt af Parlamentet.

Formålet med reformen er at ændre den nutidige tilstand, der gør det muligt for kunstnere, bloggere og lignende at uploade deres værker med indhold, som ikke er selvproduceret – for eksempel klips, citater eller musik. De oprindelige kunstnere

40

kan så få betaling for anvendelsen af deres indhold, da de har ophavsretten for egen værker. I praksis foregår det ved, at kunstneren selv hyrer et firma, der finder det anvendte indhold på nettet og indkræver betaling. Det er selvsagt umuligt manuelt at navigere rundt i den nærmest uendelige strøm af data. Af denne grund er den nutidige tilstand på sigt ikke holdbar for ophavsmændene, der ikke har mulighed for at få den løn, der også ville stå dem til i den analoge verden. Udfordringen

er forsøgt løst med et forslag om, at internetplatforme som YouTube skal indgå overenskomster med rettighedshaverne om anvendelse og betaling for indhold, som ophavsmændene har retten til. Ved upload af materiale uden at have rettigheder herfor, er platformen pligtig til at ”forhindre tilgængeligheden i deres tjenester af værker eller andre frembringelser, som er blevet identificeret af rettighedshaverne” og på den måde i samarbejde med rettighedsindehaveren forhindre, at dennes

Anton Habeck

producerede indhold ikke bliver anvendt uden betaling. Så langt, så godt. Men hvad er så problemet med reformen? Problemet er, at der i Artikel 13 i ophavsretsreformen er fastlagt en bestemmelse, der pålægger internetplatforme ansvaret for krænkelser af ophavsrettigheder, og gør det til en pligt for platformen at betale for uautoriseret anvendelse af materialet til ophavsmanden.

Selvom det ikke direkte er bestemt i Artikel 13, tvinger det YouTube & Co. til at regulere deres uploads på siden med algoritmer, der erkender og blokerer potentielle krænkelser af ophavsretten allerede før de uploades – såkaldte upload-filtre, der blokerer alt indhold, der enten ikke er selvproduceret, eller som platformen ikke har indgået en aftale om med ophavsmanden.

Godt formål, dårlig omsætning Der er ingen tvivl om, at formålet er det rigtige. Det er i al fald meget svært at være uenig i, at kunstnere skal tjene på deres værkers popularitet – ligesom de gør i den analoge verden. Det er bare ikke det, som bestemmelsen medfører. Diverse YouTubere og internetstjerner har udtalt sig kritisk overfor reformen. Den svenske gamer og antageligt verdens mest populære YouTube-stjerne, PewDiePie, har fået flere millioner views på sine kritiserende videoer

og den britiske internetstjerne KSI mener, at ”de gamle hoveder er tilbage med deres ignorance”. Citatet understreger vanskeligheden i at overlade beslutninger om internettet i Europa til i sidste ende ikke mere end 705 parlamentarikere, hvoraf mange først nu har lært ord som ”meme”, ”vine” eller endda ”Instagram”.

Den tyske konservative Axel Voss fra partiet CDU har været leder i forhandlingerne om direktivet og ser bestemmelsen som en chance for at gøre internettet til et bedre sted både for forbrugerne og ikke mindst for kunstnerne. Al kritik fra eksperter og kunstnere selv ser han ikke som berettiget, idet han mener, at teknologien nok skal følge med. En advarsel om, at muligheden for at programmere de omtalte upload-filtre ikke endnu er indenfor teknologisk rækkevidde, og at hele bestemmelsen derfor foreløbigt vil ramme ved siden af, imødekommer han med argumentet, at direktivet først skal inkorporeres i medlemslandene, og at teknologien til den tid må have fundet en løsning. Argumenterne fra begge sider giver grund til at befrygte, at bestemmelsen enten foreløbigt helt slår fejl på grund af manglende teknologi, eller at bestemmelsen virker efter dets indhold og begrænser kunstneres frihed til at uploade indhold.

Taget til ekstremerne… … vil der opstå et potentielt popularitetsmonopol og ensidighed på det indhold, brugerne får at se – en tilstand som man ellers kun ser i lande med censur og begrænset ytringsfrihed. Normalt anvendes begrebet censur i forbindelse med det offentlige, mens internetplatforme er private. Især siden valget af Donald Trump i 2016 har sådanne platforme indtaget en betydelig magtstilling som politisk medie.

En stilling, som man med direktiver som det omtalte, teoretisk set kan manipulere med i så høj grad, at kun ønsket indhold bliver uploadet og gjort tilgængelig på diverse platforme.

Hvis målet om at give ophavsmænd samme muligheder til indtjening af penge, som i den analoge verden bliver forfulgt med en bestemmelse som denne, kan det gå grueligt galt.

Det drejer sig ikke kun om hvorvidt os forbrugere kan fortsætte med vores overforbrug af memes, gifs og vines eller om muligheden for at se PewDiePie eller tutorials som de perfekte overspringshandlinger. Det drejer sig om en reel fare for en indskrænkning af ytringsfriheden i hele Europa.

Med al sympati for formålet om at tage hånd om ophavsmændene på nettet, forekommer det for mange meget problematisk at tage denne markante risiko med i købet.

Konsekvensen af sådanne filtre, der både kan være fejlagtige og er meget dyre, er at små platforme ikke har råd til den dyre teknologi, mens de store tjenester, der i forvejen nyder en monopollignende markedsstilling, kan slippe for at betale til ophavsmændene og udbygge føringen på markedet. En mulig alternativ løsning kunne være manuelt at sanktionere de største krænkelser af ophavsretten, men lade mindre krænkelser uberørte. At tage det man kan uden at gøre mere skade på det frie internet end højst nødvendigt. Populært sagt: En det mindre i det mere-løsning.

41

42

SAMFUND

Plastikpolitikken - hvor er den nu?

Det er efterhånden ved at være et par år siden, at Paragraf sidst bragte en artikel om plastikpolitikken i Danmark og problematikken med plastikforurening i verdenshavene.

Debatten om plastikforurening fylder mere end nogensinde før. Selvom problemet har været omtalt i flere år nu, bliver stadigt flere forbrugere bevidste herom, og det har sin effekt på både national og international lovgivning. Den danske miljøorganisation, Plastic Change, som har til formål at bekæmpe plastikforurening både nationalt og internationalt, oplyser på deres hjemmeside, at omkring 60% af det plastik, der bliver udledt i naturen, kommer fra Kina, Indonesien, Filippinerne, Thailand og Vietnam. Dette skyldes, at det er lande, som oplever stor økonomisk vækst, hvilket giver anledning til nye og større forbrugsvaner, samtidig med at landene ikke har samme effektive affaldshåndteringssystemer, som eksempelvis Danmark har. Naturen bliver derfor brugt som skraldespand for emballage, poser og lignende affald fra forbrugsvarerne i disse lande. Danmark er derfor ikke en af de største syndere, når det kommer til plastikforurening, men vi kan dog ikke helt gå fri fra anklage alligevel.

Skjult plastikforurening Selvom Danmark har effektiv affaldshåndtering, og i øvrigt er meget opmærksom på affaldssortering og genbrug, bidrager de danske borgere også til plastikforureningen via mikroplast.

Mikroplast er små partikler i en størrelse på under 5 mm, som indeholdes i en række forskellige kosmetikprodukter, såsom skrubbecremer, shampoo, tandpasta samt beklædningsgenstande i materialerne fleece, elastan og polyester.

Forbrugerne udleder derfor mikroplast ved den blotte brug af produkterne, samt vask af de pågældende beklædningsgenstande uden at forbrugeren nødvendigvis er opmærksom på sin egen rolle i plastikforureningen. Der foreligger derfor en skjult plastikforurening, som Danmark endnu ikke har meldt sig ind i kampen imod.

har meddelt, at de anerkender undersøgelsen og vurderingen, men forsat vil afvente flere undersøgelser på området, som forventes fremlagt EUKommissionen i foråret 2020. Imens forventes det midlertidige forbud mod mikroplast i kosmetik og andre produkter i Danmark at træde i kraft i starten af 2020.

Siden opmærksomheden på mikroplast er stadigt voksende, har flere kosmetikmærker aktivt fravalgt mikroplast i sine produkter, og erstattet dem med naturprodukter i stedet for. Der foreligger dog endnu ikke noget forbud mod brug af mikroplast i kosmetikprodukter, selvom dette er under udarbejdelse.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen arbejder i øjeblikket på udarbejdelsen af et midlertidigt forbud mod mikroplast i kosmetik. Forbuddets midlertidige varsel skyldes, at Ellemann-Jensen ønsker at statuere et eksempel og udtrykke et ønske om et internationalt forbud mod mikroplast i kosmetik, indtil EU-Kommissionen har vurderet, hvorvidt der er behov for et europæisk forbud. I mellemtiden har det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) undersøgt mulighederne for at forbyde bevidst tilsat mikroplast i kosmetik og andre produkter.

I mellemtiden kan du dog også selv foretage særlige forholdsregler for at nedsætte dit eget plastikforbrug og -forurening. Plastic Change anbefaler heriblandt, at du erstatter dine farverige engangskarklude med økologiske bomuldskarklude, som ikke udleder mikroplast ved vask; takker nej til sugerør; husker muleposen, når du handler ind, så du ikke behøver købe en ny plasticpose hver gang; sorterer dit affald og samler vildfaren plastik- og andet affald op, når du alligevel bevæger dig rundt i naturen.

Situationen er dog i dag således, at ECHA i starten af februar 2019 meddelte, at de anbefalede et sådant forbud mod mikroplast i kosmetik og andre produkter, hvorefter EU-Kommissionen

Freja Karmark Bro

43

Vi tager din fremtid og udvikling alvorligt!

Vi har stort fokus på karriere-, kompetence- og personlig udvikling, uanset om du er stud.jur., advokatfuldmægtig eller advokat.

Hos DAHL har vi talent som vores vigtigste aktiv, og vi arbejder derfor løbende med at tiltrække, udvikle og fastholde dygtige medarbejdere. Vores ambition er at finde de talenter, vores medarbejdere har og udfolde disse. Vores kompetencemodel har fokus på tre områder: Faglige, personlige & ledelsesmæssige samt forretningsmæssige kompetencer. Hos os er der fokus på at opbygge, fastholde og udbygge kompetencer inden for alle tre områder.

Er du blevet nysgerrig? Læs mere på dahllaw.dk

Paragraf 2019 forår.indd 1

18-03-2019 15:44:

Moalem Weitemeyer Bendtsen Advokatpartnerselskab

Ansøgn

ingsfris

17. maj

MWBe educated 2019 29. august-31. august i København

Investér i din fremtid og prøv kræfter med juraen i praksis sammen med Danmarks førende M&A-advokater!

facebook.com/MWBeEducated

mwbe-educated.dk

mwblaw.dk

t den

2019!

DET ER MULIGVIS EN KOLD KALKULE, DER FÅR OS TIL AT SÆTTE MENNESKELIGE VÆRDIER HØJEST Vi arbejder med uddelegering af ansvar og stor medbestemmelse. Som trusted advisor er du nemlig nødt til at være lige så begavet ud i menneskelige relationer som ud i jura.

Så ja, vi har høje ambitioner på kommende medarbejderes vegne, men en behagelig afledt effekt er, at vi ikke bare tilbyder en karriere; vi tilbyder også en god arbejdsplads.

horten.dk/karriere

Paragraf fra gemmerne, oktober 2016

46

47

Instruktorer søges til Grundlæggende formueret

Ved Juridisk Institut er et antal stillinger som studenterinstruktor på bacheloruddannelsen ledige til besættelse pr. 1. september 2019.

Undervisningen i Grundlæggende Formueret er placeret i efterårssemesteret på 3. år af bacheloruddannelsen (5. semester).

Stillingens indhold Undervisningen består af en overordnet introduktion til formueretten (ca. 14 konfrontationstimer). Desuden består undervisningen af retning og gennemgang af 4 opgavesæt.

Undervisningen gennemføres som holdundervisning med ca. 30 studerende pr. hold.

Stillingen omfatter ca. 22 konfrontationstimer (heraf op til 8 timer opgavegennemgang), svarende til ca. 55 arbejdstimer inkl. forberedelse. Hertil kommer retning af skriftlige opgaver, der også aflønnes.

Der afholdes løbende koordineringsmøder mellem studenterinstruktorerne og fastansatte formueretsundervisere. Deltagelse i koordineringsmøder aflønnes med 2 timer pr. møde.

Undervisningens tidsmæssige placering fastlægges endeligt af Det Juridiske Studienævn, og det er ikke muligt at tage individuelle hensyn. Det endelige undervisningstidspunkt vil fremgå af undervisningsplanen, som foreligger medio juni.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til professor Birgit Liin på tlf.: 4140 1542 eller e-mail: bl@law.au.dk.

Samtaler afholdes den 10. juli 2019.

Dine kvalifikationer Studenterinstruktorstillingerne kan søges af ældre jurastuderende, der har bestået 3. år af bacheloruddannelsen. Hvis man er involveret i andre undervisnings- eller manuduktionsaktiviteter, bedes det oplyst i ansøgningen.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist Læs mere og ansøg online på http://bss.au.dk/om-aarhus-bss/ledige-stillinger/ senest 2. juli 2019

48

STUDIELIV

Når overskuddet mangler, og psyken bliver træt Her hos Paragraf er vi naturligvis alle sammen studerende. Derfor ved vi også på første hånd, at studielivet fra tid til en anden kan være en ganske pressende affære for ens mentale og psykiske overskud – og i nogle tilfælde i en sådan grad, at man bliver nødt til at bede om hjælp. Paragraf har således bedt om hjælp hos Studenterrådgivningen, hvor vi har taget en snak med dem om, hvad det er for nogle udfordringer, de oplever, at de jura-studerende på Aarhus Universitet føler sig pressede af.

Samtalen med Mette Jensen, autoriseret psykolog ved Studenterrådgivningen, er knap nok gået i gang, før snakken bevægede sig ind på noget, som i Studenterrådgivningen er en af de helt centrale udfordringer for de unge studerende: På jura skal man ikke bare klare sig; man skal klare sig godt. Dette skyldes øjensynligt den konkurrencementalitet, som der desværre godt kan være på jura-studiet.

“

”Det er mit indtryk, at der er et vist konkurrenceelement blandt jurister – som jeg forstår det, skal I ikke blot klare jeres eksaminer, men I skal også klare dem godt, hvis I vil have de prestigefyldte studiejobs.”

Konsekvenserne af denne mentalitet er ifølge Mette Jensen, at de unge stiller for høje krav til sig selv, hvor mange føler, at de skal være ”rigtige” på mange fronter, og derfor får presset sig selv helt i bund

– for eksempel ved at isolere sig op til eksamen og læse i alle døgnets vågne timer for så alligevel at blanke eksamen ud fra en devise i stil med ”Hvis jeg har mere tid, får jeg en bedre karakter”.

ud, hvad der kræves af en til eksamenen og fordi, at opgaverne er svære at gå til.

Der opfordres her til at være mere tydelig omkring kravene både til eksamen og opgaver fra underviseres side.

Dette er kritisk af flere grunde. Både fordi det går ud over den enkelte studerende i form af dårligere søvn, ringere motivation, manglende koncentration og en decideret tendens til at brænde ud. Men også fordi det bidrager til en negativ studiekultur, som allerede ses fremtrædende: En kultur, hvor man har svært ved at bede andre om hjælp, når man har det svært, fordi man ikke vil vise svaghed. Og det endda på trods af, at det tyder på, at vi alle vil vores medstuderende det bedste.

Derudover foreslår hun, at der lavet workshops på universitetet hvor man kan lære at håndtere studiepresset, men hvor der samtidigt også er fokus på at ændre kulturen på studiet, hvilket leder videre til næste pointe:

Men hvad kan vi så gøre ved det, for at skabe en fremtid hvor dette ikke er et problem?

Mette Jensen har flere bud. Det lader til at den store Formueretseksamen på 6. semester især trækker tænder ud blandt de studerende – blandt andet fordi de føler, at det er svært at regne

Arbejd på at ændre kulturen på studiet.

Husk at nyde livet, og husk at minde hinanden om, at I ikke lever i en glansbillede-samling. Bed hinanden om hjælp, når I har brug for det, og giv hinanden den hjælp, I har brug for. Så kan man måske endelig modarbejde rygtet om et studie, der kan knække halsen på selv de dygtigste.

49

UDLANDET

Paragraf måler promillen på Rusland Er Rusland i virkeligheden en nation bestående af 144.500.000 Putin’er? JUS var i marts på studierejse i Moskva, hvor vi fra Paragraf har været så heldige at foretage ”en promilletest” på det russiske land, befolkning og kultur. Drikker de i virkeligheden meget vodka, og er de lige så onde som de russiske skurke, vi ser i Bond-filmene?

Us and them Uanset hvor man rejser hen i den store verden, vil der altid være fordomme.

Rusland er ingen undtagelse, og vi har alle vores ideer om russerne som vodkadrikkende, Putin-frygtende babushkas.

Vodkamæssigt må vi indrømme – der kan vi ikke følge med. På vores besøg på et russisk vodka-destilleri formåede i hvert fald at overraske vores guides med, at vodka bestemt ikke er som vand for den danske ungdom. Og da vodkaflasken blev delt rundt i bussen efterfølgende, var vores guide overbevist om, at vi alle enten vil ende i fængsel eller døde på gaden inden næste morgen kom (vi overlevede).

Putin-mæssigt, virker det umiddelbart ikke som om, at han er frygtet blandt russerne. Faktisk er alle souvenirshops fuldstændig fyldt med Putin Merchandise; Putin-babushkas, Putin t-shirts og endda billeder, hvor Putin holder Trump som en baby. Det var ej heller vores indtryk, at russerne på nogen vis var utilfredse med Putin. Men hvem ved? Måske er det af ren frygt for, at Putin kan overvåge dem i stil med det som vi kender i Orwell’s ”1984”, og blot ønsker at undgå ”tankepolitiet”.

Soviet Nostalgia Rusland kender vi også igennem historien som Soviet Unionen, som vi forbinder med Stalin, kommunisme og kold krig. Det er ikke ligefrem de mest positive associationer, som vi forbinder ordene med. Det var en tid præget af krise og fattigdom i Rusland. ”Men i det mindste var vi lige”, fortæller vores guide i bussen. Hun fortsætter med at forklare,

Cecilie Schneider

50

Andreas Valentin

hvordan hun mener, at murens fald efter hendes mening, var et massivt tilbagefald for Rusland. Hvordan skolesystemet og den finansielle stabilitet var bedre dengang, ligesom at man nærmest kunne fornemme en form for indebrændthed overfor magterne fra vesten.

Det er ikke et sjældent fænomen; denne ”Soviet Nostalgia”. Faktisk viser en meningsmåling fra 2018, at omkring 66 % af russerne anser murens og USSR’s fald som værende noget negativt, og de længes efter den forsvundne æra.

Ifølge undersøgelserne, er det primært grundet ødelæggelse af den sovjetiske planøkonomi det at miste følelsen af at være en supermagt, og fortabelsen af den særlige relation, som man havde til alle dele af USSR. Og det er nok ikke helt ukorrekt. Da vi sidder på en ukrainsk restaurant, og maden bliver præsenteret, får vi også pænt af vide: ”det her mad stammer fra den del af Rusland som kaldes Ukraine”. Chokerende, ikke? Det var dog yderst fascinerende at få dette indblik i en russers nostalgiske tanker, når vi som danskere selv er opvokset med at tænke, at Sovjet Unionen ikke ligefrem er det ideelle, og Ukraine er et selvstændigt land i Europa.

Det viser tillige, hvordan det at vokse op i et andet land med en anden forståelse, kan have så stor effekt i forhold til, hvordan man betragter historie, kultur og liv.

Koldt samarbejde Som følge af et besøg hos den danske ambassade, fik vi et indblik i, hvordan Danmark som nation håndterer samarbejdet med Rusland eller manglen på samme. Når medierne i dag omtaler Rusland, fremstår vores samarbejde med dem ikke altid som værende velfungerende. Og på et politisk plan kan man anse Danmark og Rusland som et umage par; de kan samarbejde på nogle områder, mens der hersker kold luft imellem dem på andre. Ambassadens praktikant inden for forsvarsområdet forklarer, for eksempel hvordan de forsvarsmæssigt ikke har meget samarbejde. Han var derfor nødsaget til at indsamle oplysninger herom igennem nettet, idet det sjældent kan lade sig gøre, at mødes med de relevante russere inden for feltet. Imidlertid forklares det, at Danmark og Rusland har et særdeles godt kultursamarbejde, og der ligeledes var sket en mindre opblødning efter et officielt besøg fra den danske udenrigsminister. Imidlertid har Ruslands formodede syreangreb i England endnu engang lagt landene på is. Studieturen har været tankevækkende må mange områder, og vi kunne fortsætte med at fortælle om andre finurligheder; om alt fra russernes kvindesyn til den mindre reprimande vi fik fra en russisk betjent. Det værende sagt, var det at være i Moskva en oplevelse, som klart kan anbefales.

ER DU FRISK PÅ EN UDFORDRING?

SÅ ER DU MÅSKE VORES NYE STUD.JUR. Til vores kontor i København er vi på udkig efter nye stud.jur.’er, der både tør skille sig ud og indgå i en stærk og social kultur på en uformel arbejdsplads, hvor faglighed, forretningsfokus og innovation er i højsædet.

Forventningerne til vores ydelser, og den måde de leveres på, ændrer sig hurtigt.

Vi hilser forandringerne velkommen, for vi er opdraget til at omstille os hele tiden.

Vores tilgang til den enkelte opgave er baseret på ordentlighed og et innovativt mindset. Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere deler disse værdier. Nysgerrighed, samarbejdsevner og vilje til at videndele og udvikle sig er desuden egenskaber, vi leder efter hos vores kommende stud.jur.’er.

Vi er specialister i Danmark, men vi er også et firma i rivende udvikling, hvor nye forretningsområder udforskes, og hvor vores sager i stadig stigende grad har et internationalt perspektiv. Hos os vil du tidligt i din karriere se, hvordan vi leverer værdiskabende rådgivning og løsninger til vores kunder.

Som stud.jur. hos os bliver du tilknyttet én af vores fire faggrupper, hvor dit arbejde vil være præget af selvstændig juridisk opgaveløsning - selvfølgelig med rig mulighed for sparring med firmaets dygtige jurister og andre stud.jur.’er.

Er du blevet nysgerrig på at arbejde hos os, så læs mere på www.kammeradvokaten.dk/karriere.

VI GØR JURAEN TILGÆNGELIG Vores fokus er på at digitalisere og optimere juridiske processer og omsætte kompleks viden til ny teknologi, transparente løsninger og klar og tilgængelig rådgivning.

Sådan giver vi mest værdi til vores kunder.

Som juridisk samarbejdspartner er det vores opgave at forstå kundernes virkelighed, perspektivere den i forhold til regler og samfund og realisere kundepotentialer på den mest originale og ordentlige måde.

SPECIALISERET RÅDGIVNING OG SOLID RETSSAGSERFARING Vi tilbyder dybt specialiseret juridisk rådgivning på alle områder af relevans for vores kunder.

Og med ca. 1.700 retssager om året er vores retssagserfaring særdeles solid. Vores firmas historie går langt tilbage – men over 650 medarbejdere er fuldt ud orienteret mod fremtidens behov. Tilsammen udgør de en helt unik kultur skabt af omverdenens særlige forventninger til os.

Lad os sammen gøre juraen tilgængelig.

150 års erfaring

Meget har ændret sig siden 1869, hvor Christian Kier lagde en af grundstenene til vores firma og åbnede sagførerkontor på Sct. Clemens Torv i Aarhus. Dengang var der ikke mobiltelefoner, elektrisk lys eller Wi-Fi. Én ting ændrer sig dog ikke – og det er advokatens rolle som betroet rådgiver, der skal tilføre klienten værdi.

Det var gældende for Christian Kier tilbage i 1869, og

det gælder for os i dag. Med respekt for vores historie og for det, der kræves af os i en verden i rivende udvikling, ønsker vi fortsat at udvikle os og følge med tiden.

Læs mere om vores historie på vores hjemmeside, hvor du også kan blive klogere på dine karrieremuligheder i et stort, internationalt orienteret advokatfirma, hvor tradition og fornyelse går hånd i hånd.