Pbro uge 34 2016

Page 54

l 54 l 23. AUGUST 2016

Navne

Alle skal føle sig hjemme i tandlægestolen Hvordan holder man på kunderne i 50 år? Det er 50 år siden Mogens Malte Pedersen åbnede tandlægeklinik i hjertet af Roskilde på Skomagergade 15. Omkring klinikken er gågaden med fantastiske indkøbs- og parkeringsmuligheder. Men det er vel ikke nok til at holde på kunderne i 50 år?

Korsbæk-agtige ”Der er sket meget siden min far åbnede dørene. Men der er også rigtig meget, som er præcis det samme. Vi elsker stadig, at klinikken ligger i hjertet af Roskilde, og at vi lægger vægt på at vi har et personligt

forhold til vores patienter. På den måde er vi nok lidt Korsbæk-agtige, selvom vi selvfølgelig konstant følger med den teknologiske udvikling på tandlægeområdet og løbende opdaterer vores teknik og udstyr, så vi er på forkant med de allernyeste behandlingsmetoder. Og jeg tror faktisk, at det er denne cocktail der gør, at vi rent faktisk behandler flere generationer. Det er noget, vi både nyder og er rigtig stolte af. Roskilde er jo vokset vildt meget og har udviklet sig mindst lige så meget. Vi er så heldige, at vi derfor også har fået

Historien bag

Mette Malte overtog klinikken efter sin far i 1999.

rigtig mange nye patienter. Og derfor har vi udbygget klinikken, så vi i dag har klinik i to etager”, fortæller Mette Malte Pedersen. Tandlægerne Malte fejrer

at de fylder 50 år med en hyggelig reception på klinikken for patienter, venner og bekendte den 2. september fra kl. 15-18.

Tandlægerne Malte blev grundlagt den 8. august 1966 af Mogens Malte Pedersen, der sammen med to klinikassistenter byggede klinikken op fra bunden. I 1990 blev datteren Mette Malte Pedersen færdiguddannet på Københavns Tandlægehøjskole og startede som tandlæge sammen med min far. Sammen har de udbygget klinikken. I 1999 overtog Mette, som en del af et generationsskifte, en del af klinikken. I 2001 gik Mogens Malte på pension, og Mette overtog hans del og dermed hele klinikken. Den 2. september fejrer tandlægerne malte Mange af klinikkens patienter har været med helt fra starten. Både min far og jeg er utrolig stolte over og ikke mindst glade for at “behandle” flere generationer og være med til at sikre at de bevarer pæne og sunde tænder. I 2001 blev klinikken udvidet med to ekstra klinikrum – og de har løbende opdateret klinikken, så de kan tilbyde de nyeste, mest behagelige og effektive behandlingsmetoder.

Nationalparkchefen skifter spor Efter at have arbejdet for nationalparken gennem 12 år har parkens idémand, projektmager og nationalparkchef, Poul Bjerager, valgt at opsige sin stilling til det nye år. ”Arbejdet vil nu skifte karakter fra idéfase, politiske processer og opbygning til, at der kommer mere vægt på drift og administration. Mine interesser ligger mest i de kreative og konceptuelle faser, så det er et godt

tidspunkt nu. Jeg vil gerne kaste mig over andre missioner, arbejde på nye måder, og samtidig give plads for, at en ny chef snart kan køres i stilling”, siger Poul Bjerager, som nu vil kaste sin energi på blandt andet at realisere nogle af sine både gamle og nye kultur-projektdrømme i national skala indenfor traditionsmusikkens verden.

Kvalificeret indsats ”Uden Poul var nationalpar-

ken ikke blevet en realitet. Poul har gjort en kæmpe og meget kvalificeret indsats, som har været baseret på hans usædvanligt brede og

solide erfaringsbaggrund. Han har stædigt holdt fast gennem alle projektfaserne, og har udvist store diplomatiske evner, også da vi

fra lodsejerside på et tidspunkt viste børster”, siger Nationalparkbestyrelsens formand Lars Vedsmand.

Fakta: • Poul Bjerager er 65 år og bor i Roskilde. Har arbejdet som landinspektør og byplanlægger i Roskilde, organisationskonsulent i Kommunernes Landsforening, Danida chefrådgiver i Nepal, direktør i Solrød Kommune og kommunaldirektør i Hvalsø Kommune. • Poul Bjerager er også en kendt profil i traditionsmusikken. I 2011 blev han nordisk mester i folkemusik, i 2014 Rigsspillemand og derpå Ridder af Dannebrog.

Poul Bjerager vil nu få mere tid til musikken.

Knagsted og Thummelumsen – myte og virkelighed Af Per Steenholdt

Knagsted og Thummelumsen er meget kendte romanfiguren fra Gustav Wieds roman ”Livsens Ondskab”. Det er en meget udbredt opfattelse, at Knagsted helt eller delvist skulle bygge på fotografen Kristian Hude og Thummelumsen på Otto H Mellerup. Romanen udgives i 1899, efter Wied har boet i Roskilde i omtrent 2 år. Problemet med denne antagelse er, at Kristian Hude, selvom han var født i Roskilde, slet ikke boede i byen i den periode, hvor Wied skrev sin roman. Hude og Wieds venskab udviklede sig først fra 1901. Så der er ikke noget Hude i Knagsted, men Hude har gi-

vetvis indeholdt så meget Knagsted, at man i Roskilde var helt sikre på, at det var Hude, der havde inspireret Wied til den figur. Knagsted figuren indeholder uden tvivl meget af Wieds egen personlighed - en personlighed der har fundet genklang i Hude. De udviklede et varmt venskab, da de endelig mødtes. Noget anderledes forholder det sig med Thummelumsen og Mellerup. Da Wied flytter til Roskilde, er Otto Mellerup medhjælper i sin mors cigarhandel, der lå indeklemt mellem Von Meyerens ejendomme i Algade. Her var Wied en flittig kunde. Foruden cigarer solgte Mellerup også antikviteter, der bestemt ikke var lige antikke alle sammen. Mellerup familien var flyttet fra Ladegårdsmøllen til Roskilde i 1883, efter moderen forgæves havde forsøgt at drive møllen efter hendes mands død. Otto Mellerup havde da nogle fysiske særheder og var lidt

speciel. Også i sin fremtræden. Her var Wied kunde og købte en del. Mellerup oplevede at blive omtalt som Thummelumsen, men fik sin lille hævn. Roskilde Museum har en omfattende Weid samling, bl.a. ting købt hos Mellerup. Niels A. Christiansen antyder i museets årbog fra 1981, at Mellerup fik en beskeden hævn. Det er først efter Wieds død, at Mellerup selv søger ”borgerskab” og bliver til mere end medhjælper i sin mors butik. Salget går så fint, at Mellerup åbner butik i det der i 1918 var Algade 39. Eva Tønnesen har skrevet et meget læsevenligt indlæg i Roskilde Museums årsskrift fra 1988, med titlen ”Digt og virkelighed”, der er illustreret med billeder af begge butikker. Selvom den generte Mellerup kunne synes, det var ubehageligt at blive udlagt som modellen til Thummelumsen, gav han i et interview udtryk for, at det bestemt ikke

Otto Mellerup bag disken i sin mors butik i Algade omkring år 1900. Foto: Lokalhistorisk arkiv.

havde skadet hans forretning. Her kan man også læse om Mellerups sidste år, efter hans mors død i 1927. Mellerup må afhænde sine forretninger i 1929 og lever sine sidste år med ”formørket” sind, inden han dør i 1932. Eva Tønnesen nævner, at der kommer nekrologer i byens førende aviser. I Dagbladet skrives en sober nekrolog om Mellerup, mens Roskilde Tidende skriver en nekrolog over

Thummelumsen. Samlet set mener Eva Tønnesen, at det kun er visse ydre træk, Wied har lånt af Mellerup, og at han i karakter var vidt forskellig fra romanfiguren. I 1982 offentliggjorde Roskilde Museum en hidtil ukendt Gustav Wied novelle. I novellen møder fortælleren (Wied) en butiksindehaver i Randers. Novellen er skrevet i 1890 og indeholder beskrivelser, der passer til romanfiguren Thummelumsen. Niels A.

Christiansen har givet ret i, at de romanfigurer, Wied skriver om, er ”opfundet”, mange år før Wied flytter til Roskilde. Christiansen dokumenterer, at Wied egentlig ville være flyttet til Køge i 1897, og at det var et tilfælde, at det blev Roskilde. Var det blevet Køge, ville det have været i Køge, man havde brugt megen tid på udpege modellerne til hans romaner. Mellerup var ikke Thummelumsen, men han havde ydre lighedspunkter.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Pbro uge 34 2016 by Paperboy - Issuu