Pbro uge 17 2017

Page 7

25. APRIL 2017 l 7 l

Syv ud af ti unge bliver konfirmeret

Kærlighed i kunst på Musicon

Konfirmation er et hit over hele landet, ifølge Center for Ungdomsstudier. Kanal Roskilde har filmet et par konfirmander og deres præst i Osted. Som led i konfirmationsundervisningen er konfirmanderne på Midtsjællands Efterskole, hvor de arbejder med at visualisere deres konfirmandord. Suzette Munksgaard, der dels er lærer på efterskolen og dels forsker på Center for Ungdomsstudier, medvirker i udsendelsen. Udsendelsen sendes på Kanal Roskilde torsdag den 26. april kl. 16-16:30 og lørdag den 28. april kl. 14:30-15.

Syv kvindelige kunstnere med udenlandsk baggrund viser deres fortolkning af kærlighed gennem deres kunst. Udstillingen vises i Kunstsmedjen på Musicon og varer frem til den 11. maj. Kanal Roskilde har interviewet en række af de kvinder, der udstiller deres kunst. Udsendelsen sendes på Kanal Roskilde torsdag den 26. april kl. 16:30-17 og lørdag den 28. april kl. 14-14:30.

Vi står her stadig Patrick Holbeks fantast-projekt er ofte blevet mødt med undren og mild vantro. Og jeg forstår reaktionerne. Hvem ved sine fulde fem starter en papiravis i 2015? Ja, det gjorde han, og vi andre var med på idéen. Mod mange odds, må man sige, i et medielandskab, der bliver kontrolleret af stadigt færre. Det tager to år at etablere en ny virksomhed, fortalte en klog veninde mig, da vi søsatte Paperboy i uge 17, 2015. De to år er nu gået, og Paperboy lader til fortsat at eksistere. Som én ud af ganske få uafhængige ugeaviser på Sjælland. Vores fælles ambitionen var fra starten, at vi skulle skabe noget andet, end det der fandtes i forvejen. Vi ville ikke bare være endnu en lokalavis som alle de andre, og det hører vi fra mange sider, at vi et langt stykke ad vejen er lykkedes med. I sit grafiske udtryk ligner Paperboy ikke nogen anden ugeavis, og vi har måttet leve med megen ros for vores layout. Indholdsmæssigt er vi konstant i proces. Vi begyndte et sted og arbejder løbende heni-

mod et andet. Når jeg ser tilbage på vores tidlige aviser var de nok vel tunge og tidsskriftagtige. Vi var ambitiøse på redaktionen, og der blev skrevet igennem. Det bliver der stadigvæk, men vi øver os i at skrive lidt kortere og give mere plads til de billeder, der fortjener at få plads. Der bliver løbet stærkt på Paperboy. Vores eksistensberettigelse er til stadighed at være interessant for dig som læser. Intet kommer af sig selv – og slet ikke, når man stadig er ny i mediebilledet. Heldigvis har vi mange sympatisører derude i virkeligheden. Læsere, der nyder vores avis, og annoncører og Roskilde-borgere i almindelighed for hvem det er vitalt, at der fortsat eksisterer et alternativ til monopolet. Dem arbejder vi fortsat hårdt for ikke at skuffe. Der er heller ikke langt til indflydelsen på en lille avis. Redaktionen er kun ét telefonopkald væk, og vi er altid åbne for gode historier eller nye idéer. Der er mindst et par eksempler på denne praksis i

Paperboy runder to år i denne uge. Her har redaktøren grebet én af de sidste års mange udgivelser.

nærværende avis. Forsidehistorien kom sig af en henvendelse fra en læser, og premieren i Paperboy-regi på vores nye, ugentlige

krydsogtværs i denne jubilæumsudgave af avisen er svaret på en stribe læserforespørgsler. Meget kan utvivlsomt fortsat

blive både bedre og bredere i Paperboy. Vi vil så gerne nå ud i alle kroge, men vi er en mindre maskine, hvor alle tandhjul snurrer på højtryk. Nogle af vores svagheder er inden for de områder, jeg kalder ’sport og spænding’. Vi vil gerne skrive om den brede, og også gerne den specielle, sport. Men ressourcerne tillader det bestemt ikke altid. Vi vil også gerne kigge de kriminelle lidt mere i kortene, hvilket førte til, at vi indførte Politi-rapporten i året, der gik. ”I er gode til at sætte spot på nogle emner”, bekendte en læser til mig under til en fest i Svogerslev. Og det er nok netop en del af vores DNA. Med én ugentlig udgivelse, kan vi ikke altid give overblikket – men vi knokler videre for at give indblikket. Det vil vi gøre alt for at fortsætte med i 2017 – og du er mere end velkommen til at åbne vores øjne for, hvad der sker i dit område eller i din verden. Det er det, vi er her for.

Inspirationsmøde

17. maj kl. 17.00

Invitation til forældre og elever i 8. klasse

VALG AF UDDANNELSE: KAN DU HJÆLPE DIN TEENAGER? Gymnasie, erhvervsuddannelse – eller begge dele? Mulighederne er mange, når din teenager til næste skoleår skal beslutte, hvilken ungdomsuddannelse hun/han vil starte på efter grundskolen. Måske har I allerede talt uddannelse derhjemme. Måske har du som forælder brug for at blive opdateret om de forskellige uddannelser, så du kan støtte din teenager i at træffe et nuanceret valg.

ALLEHELGENSGADE 3 · ROSKILDE · TLF. 60 61 79 90 · SE MERE PÅ FLOT.NU

Tag sammen med din teenager til inspirationsmøde på Roskilde Handelsskole den 17. maj kl. 17.00 og få styr på alle de gymnasie- og erhvervsuddannelser, som skolen tilbyder. Program og tilmelding Se program og læs om tilmelding på rhs.dk. Bemærk at tilmeldingsfristen er den 11. maj.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.