Pædagogisk Extrakt
52
VIA University College
KROP I SKOLEN Af Grethe Sandholm, lektor, VIA Pædagoguddannelsen
Når kroppen genkender rum og regler Pædagoger og lærere kan med fordel hjælpe børn med at skabe kropslig genkendelighed i overgangen mellem dagtilbud og skole. For når børn genkender, hvad de skal og må med kroppen, bliver der plads til koncentration og fordybelse
Når børn ’slår sig i tøjret’ eller agerer uhensigtsmæssigt i forhold til den sammenhæng, de indgår i, kan en del af forklaringen være, at de ikke forstår eller kan aflæse, hvad der forventes af dem. Og af deres krop. Pædagoger og lærere må forholde sig bevidst og didaktisk til de sammenhænge børn sættes i. Det hjælper dem til at lære det repertoire af lærings- og værensrum som et skole- og institutionsliv byder på. De må arbejde bevidst med at skabe kropslig genkendelighed og dermed forudsigelighed for børnene. Og når det lykkes, får børnene ro til at lære og udvikle sig.
Kropslig genkendelighed handler i al sin enkelthed om at lære børnene at begå sig i de forskellige rum, de bevæger sig i. Det er en af konklusionerne i et udviklingsprojekt, der undersøger, hvordan en kropslig tilgang til overgangen mellem dagtilbud og skole kan støtte børnenes skift. Projektet er et tværprofessionelt samarbejde mellem lærere, pædagoger og studerende. Og gennem en række workshops har de blandt andet sat fokus på, hvordan de hjælper børnene med at skabe kropslig genkendelighed.
Hvad er kropslig genkendelighed? Kropslig genkendelighed handler i al sin enkelthed, om at lære børnene at begå sig i de forskellige rum, de bevæger sig i. Når vi udnytter, at børnene genkender og afkoder bestemte typer af rum og ”oplæg” til bevægelse, så skal barnet bruge mindre energi på at aflæse og undre sig over, hvad der forventes. De behøver ikke at ’bokse med’ og udfordre
OM Grethe Sandholm gsa@via.dk Lektor, VIA Pædagoguddannelsen i Aarhus Medarbejder i Innovationslaboratorium Bevægelse og Pædagogik, VIA Efter- og videreuddannelse
