Dannelse i en tech-tid - Pædagogisk Extrakt #15

Page 46

Pædagogisk Extrakt

VIA University College

46

KLAR TIL AT ARBEJDE MED DIGITALT INDFØDTE Af journalist Hanne Duus, VIA University College, hd@via.dk

Uddannet til at arbejde med de digitale indfødte Studerende skal lære at navigere i det digitale univers, som børn og unge er født ind i. Men det er ikke meningsfuldt at uddanne dem til at bruge bestemte apps, eller introducere dem til computerspil, mener lektor Jakob Bjerre. Ifølge ham skal de studerende udvikle en meta-kompetence, så de kritisk og kreativt kan bruge teknologi i en pædagogisk praksis. ”Børn og unge bevæger sig som fisk i vandet på de digitale medier. Derfor skal vores studerende lære at forholde sig til den digitale verden. Så de kan være med på beatet i deres pædagogiske arbejde,” siger Jakob Bjerre, lektor på VIA Pædagoguddannelsen, der blandt andet underviser på valgmodulerne ’Medier

og digital kultur’ og ’Kreative Udtryksformer’ på pædagoguddannelsen i Ikast. En tid i konstant forandring Han forklarer, at de pædagogstuderende skal lære, hvordan de begår sig i en digital tidsalder, der er i konstant forandring. Hvor svaret fra i går ikke er det samme som svaret i dag. Derfor

lærer de studerende i valgmodulerne ’Medier og digital kultur’ og ’Kreative udtryksformer’ heller ikke bestemte apps eller programmer at kende. Det, der er vigtigt, er nemlig, at de lærer, hvordan de finder frem til det, der er relevant lige nu for den målgruppe, de arbejder med: Børnehavebørn, unge i klub, udsatte borgere, etc. ”Programmerne er alligevel outdatet, næsten inden vi når at downloade dem. Vi lever i en tid, hvor teknologien fylder mere og mere, og er i konstant forandring. Så for os er det væsentlige, at de studerende lærer, hvordan de finder frem til de rette apps og ikke at de lærer at arbejde i bestemte apps,” siger Jakob Bjerre, og understreger, at digital dannelse i høj grad handler om at de studerende skal udvikle en meta-kompetence, så de kritisk og kreativt kan analysere og bruge teknologi i en pædagogisk praksis.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.