Pædagogisk Extrakt 23 - Pædagogik for hvem? Om diversitet og fællesskab

Page 13

Pædagogisk Extrakt

VIA University College

PÆDAGOGIK FOR MIG? Af pædagog Sofie Birkholm, pædagog Lærkemaia Højgaard Have, pædagog Anders Damsgaard, pædagog Sofie Bjerrum Futterup og adjunkt Sebastian Nemeth, VIA Pædagoguddannelsen

Udviklingshæmmedes seksualitet - om at arbejde pædagogisk med det tabuiserede og intime

Gennem vores praktikker i det specialpædagogiske felt, har vi oplevet, at udviklingshæmmede borgeres seksualitet fortsat er et tabuiseret og svært felt for mange pædagoger. Derfor valgte vi, som en del af vores bachelorprojekt, at lave en undersøgelse på et bosted, hvor vi vidste, at problematikken var aktuel.

Baggrunden for vores under­ søgelse er en forståelse af seksualitet, der læner sig op ad WHO’s definition af seksualitet. I den definition lægges der vægt på, at seksualitet indeholder såvel fysiske, psykiske og sociale dimensioner og er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.

Seksualitet er derfor meget mere end eksempelvis sex. Og da seksualiteten er en integreret del af et menneskes personlighed, er det at være et seksuelt menneske, en menneskeret, der er tæt forbundet med retten til at bestemme over egen krop og træffe valg på egne vegne.

13


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.