”Som selvstændig har man flere muligheder for at spare op. Men med flere muligheder følger også mere kompleksitet. Derfor stiller DBR Pension og Pension for Selvstændige en landsdækkende gruppe chefrådgivere til rådighed, så du kan få hjælp til nemt at få overblik og træffe beslutning.”
Book et møde på www.dbr-pension.dk
I samarbejdet med
Direktør i Dansk Bilbrancheråd, Erik S. Rasmussen
Foreningerne
04: DAG’erne vil vide mere om batterier • 12: 40 år for faget • 17: AI var tema på formandsmøde
Autoskade
06: På besøg i slaraffenland
Uddannelse
08: Fra mekaniker til tekniker
Aktuelt
09: Bonus ... og bonus igen • Dansk Bilbranceråd skal have ny direktør • 14: Lav karakter til vurderingsfunktion
26: »Du er en del af historien« • 27: Køretøjsopbyggere med udsyn • 28: 50 år for Silkeborg • 60 års jubilæum • Velkommen til Eftermarkedet mener
32: Til lykke!
TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S
ABONNEMENT Kr. 395,- + moms for 6 numre
ISSN 2445-8457
NÆSTE UDGAVE – Udsendes i uge 23. Redaktionen slutter tirsdag den 12. maj
DISTRIBUERET OPLAG 2.674
FORSIDEN: Fra det lille outdoor-telt til den helt vilde autocamper: Livet som campist kan starte i Slagelse Camping & Outdoor Center. Kom på besøg side 22!
02 2026 • APRIL · 22. ÅRGANG
FORENINGERNE • Dansk Autogenbrug indbyder medlemmerne til at deltage i en arbejdsgruppe om elbiler.
DAG’ere vil vide mere om batterier
n Hvordan håndterer en autogenbrugsvirksomhed et højtvoltsbatteri bedst? Kan celler og moduler tages ud af ét batteri og monteres i et andet, hvis de rent tekniske forudsætninger er orden? Hvilket værktøj er det mest optimale at investere i?
Forslaget om etablering af en elbilgruppe for de medlemmer af Dansk Autogenbrug, der vil være med, blev taget vel imod af de omkring 60 fremmødte deltagere under DAG’s generalforsamling den 6. marts.
PLIGT TIL AFTALER
Mens formand Søren Lundfold i sin mundtlige beretning koncentrerede sig om lønsomhed ved brug af brugtdele, myndighedernes manglende fokus på elbilbatterier og behovet for et ubrydeligt sammenhold i medlemskredsen, havde sekretariatet fokus på den kommende
EU-forordning og de nye producentansvarsregler for henholdsvis biler og batterier.
Med producentansvarsreglerne forpligtes autogenbrugerne til at indgå aftaler med kollektive ordninger eller aftaler med de individuelle ”producenter” – læs importører. Forpligtelsen gælder allerede i tilfældet batterier – indført med batteribekendtgørelsen fra sidste efterår. Med den kommende ELV-forordning bliver et lignende krav indført for biler.
Og her kunne branchedirektør Adam Pade bringe nyheden om, at ELV-forordningen er vedtaget og efter de diverse redaktionelle gennemgange vil blive offentliggjort i EU-Tidende i maj eller juni. Efter 20 yderligere dage træder forordningen i kraft, og medlemslandene vil herefter have to år til at udmønte den i national
lovgivning. Populærbetegnelsen ELV-forordning – ELV står for end-of-life vehicles, altså udtjente biler – er i realiteten forkert, for forordningen omfatter krav til branchen lige fra bilen bliver tegnet, til materialerne fra den skal indgå i ny produktion.
I sekretariatets beretning sås desuden tilbage på revisionen af de Retningslinjer for skadesarbejde, der blev udgivet for over 25 år siden i fællesskab mellem forsikringsselskaber og brancheorganisationer, på afdækningen af muligheden for at fragte åbenlyst totalskadede biler direkte fra ulykkessted til autogenbrug og på F&P’s nye vurderingsfunktion i Autoflex.
VIGTIGE EGARA
En helt afgørende samarbejdspartner for DAG er den internationale ”paraply”, EGARA – ikke mindst da de kommende
Knap to tredjedele af DAG’s medlemsskare var mødt op for at høre seneste nyt om skrotningsforordning, batterier og producentansvar.
Michael Riis – længst til højre i billedet – tog først imod hos MR Autolager, dernæst i sin helt egen bilsamling hjemme i privaten.
skrotningsregler kommer til at være helt ens for alle Europas autogenbrugere: Hvad der bekymrer italienerne, bekymrer os. Hvad der bekymrer os, bekymrer italienerne, som det blev udtrykt.
OGSÅ HELE BILER
Lørdag formiddag drog medlemmerne traditionen tro på markvandring hos en medlemsvirksomhed. Vært var Michael Riis, MR Autolager lidt uden for Viborg. Virksomheden flyttede ud til den nu 32.000 kvadratmeter store grund på Vennershåbvej og disponerer over 5.400 overdækkede kvadratmeter foruden administration. MR Autolager beskæftiger 16 medarbejdere.
Michael Riis kunne også byde på hele biler, idet få han kilometer fra autogenbruget kunne byde inden for i sin helt egen bilsamling med både old- og youngtimers og et alsidigt udvalg af europæiske og amerikanske biler.
Generalforsamlingen i 2027 bliver den 12. marts i det nordjyske. n
Birger Grøn Nielsen, Hørning Autolager, blev udnævnt til æresmedlem i Dansk Autogenbrug under foreningens festmiddag efter generalforsamlingen i marts.
Birger Grøn Nielsen har drevet autogenbrug i over 40 år. I 1990’erne blev han kendt for sin ”prisbog”, der indeholdt priser på reservedele fra hele 250 bilmodeller. Da Bilgenbrug Danmark blev dannet sidst i 1990’erne, var han en udfarende kraft, men var som bestyrelsesmedlem også
De omkring 50 deltagere i aftenens fest kvitterede for udnævnelsen af Birger Grøn NIelsen til æresmedlem med stående applaus. Tv. formand Søren Lundfold.
med til at føre medlemmerne sammen igen i et ”nyt” Dansk Autogenbrug i 2017.
Gennem årene satte han et markant præg på branchens rammevilkår i dialog med Miljøstyrelsen om udmøntningen af bilskrotbekendtgørelsen på baggrund af det daværende nye EU-skrotningsdirektiv fra 2000.
Hørning Autolager har han gennem årene drevet sammen med hustruen Kirsten og gennem de seneste 25 år tillige med sønnen Simon.
AF THOMAS KREBS • DIREKTØR • SKAD
På besøg i slaraffenland
AUTOSKADE • SKAD var med som deltager i et teknisk møde foranstaltet af IFL, et forum for interesser i autoskadebranchen.
n Onsdag den 13. marts blev der afholdt IFL-møde hos ZKF i Friedberg ved Frankfurt. SKAD, som er associeret ZKF, var repræsenteret med overtegnede.
IFL er et interesseforum, hvor parter så som Audatex (leverandør af Qapter til F&P), GT Motive og DAT (to andre opgørelsesprogrammer), BdVP (organisation for henvisningsværksteder), Henkel (leverandør af lim mv.) og nogle nøgleværksteder og brancheaktører deltog. Formålet med de tilbagevendende møder er at diskutere afregning af både arbejde og dele, som ikke er angivet i programmerne.
Den østrigske organisation WKO – Karosserie og den schweiziske organisation Carrosserie Swiss, begge søsterorganisationer til SKAD og medlem af AIRC International, er også en del af IFL, som arbejder tæt sammen omkring mangler i opgørelsesprogrammerne.
ØGET BEHOV
IFL udfærdiger løbende informationsmateriale, som beskriver de forskellige pro-
blemstillinger i forbindelse med opgørelse af skader. Behovet for dette materiale er stigende, fordi bilproducenter oplyser mindre og mindre detaljeret i deres data, der indgår i programmerne. Det gælder også den danske Autotaks, der langt fra indeholder det nødvendige arbejde og dele, som mange desværre fejlagtigt antager.
Debatten gik også ud på, hvilke ekstra materialer man skal bruge, limpatroner, der kun kan bruges en gang efter åbningen, på trods af at man kun bruger halvdelen, beslag, skruer, tætningsmateriale, forbrugsstoffer og meget andet, samt også lakeringsrelevante forhold.
HØJERE TIMESATSER
I Tyskland diskuterer man meget det, man kalder for Stundenverrechnungssatz (timeafregning). Den ligger mindst 4 gange over den danske sats og varierer betydeligt fra værksted til værksted. Beløb på 400 til 600 euro pr. time blev nævnt. I modsætning til Tyskland har det i Danmark ingen
betydning, om et værksted overhovedet er i stand til at reparere avancerede skader, hvor man i Tyskland både i henhold til lov og branchestandard skal leve op til konkrete krav, før man får lov til at reparere skader. SKAD har i denne forbindelse for et par år siden udformet en branchestandard for professionelle karrosseriværksteder, som kan findes på SKAD’s hjemmeside.
De mange nye teknologier i biler var også et væsentligt tema. Mere og mere programmeringsarbejde, udlæsning og sletningsarbejde, både før og efter reparation, øget behov for prøvekørsler og generelt en avancerende teknologi, der kræver større og større investeringer hos værkstederne i form af udstyrskøb og efteruddannelse.
DERFOR UDFORDRINGER MED AUTOTAKS
Det var et spændende og givtigt møde, hvor jeg igen fik øget indsigt i, hvordan virkeligheden omkring opgørelsesprogrammerne ser ud, og dermed også får en bedre forståelse for, hvorfor Autotaks i Danmark giver så mange udfordringer.
Jeg mener, at forsikringsselskaberne bør lære, at når man kun arbejder efter Autotaks, så kan en bil ikke bringes tilbage i den stand, som bilen var i, før skaden skete. n
Beboere i slaraffenland med gæster; ”klassebillede” fra møde i IFL – Interessengemeinschaft Fahrzeugtechnik & Lackierung.
Forsikringer, der er ligetil at forstå
– og som passer til dine behov
Der findes faktisk forsikringsselskaber, der bare gerne vil tjene kunderne. Et af dem er Købstædernes Forsikring. Vi er kundeejet, og det betyder, at det udelukkende er vores kunder, vi arbejder for.
Hos os får du: en personlig rådgiver, der kender dig og din virksomheds behov lokal og professionel rådgivning, der er ligetil at forstå præcis de dækninger, du har brug for – hverken mere eller mindre
Få en helt uforpligtende snak
Hvis vi lyder som et selskab, du kunne tænke dig at blive kunde i, kan du ringe på 33 45 74 71 for at booke et møde.
UDDANNELSE • Nyt indhold, ny fagbetegnelse: Mekanikeruddannelsen får et markant løft.
Fra mekaniker til tekniker
AF ADAM PADE
n Elbiler har markant færre mekaniske dele end benzin- og dieselbiler, og dertil er intelligent software og elektroniske systemer blevet helt afgørende i nye biler. Derfor er behovet for tekniske og digitale kompetencer på værkstederne steget markant.
Det er nogle af grundene til, at Dansk Industri og Dansk Metal er barslet med en reform af mekanikeruddannelsen, der nu deles i to specialer: Ud over en bred grunduddannelse vælger man mellem specialet ICE (Internal Combustion Engine) og EV (Electrical Vehicle).
Den nye mekanikeruddannelse gør også op med selve ordet: Personvognsmekaniker. For fremover går man i lære som og bliver udlært personvognstekniker
NYT SPECIALE PÅ FEM UGER
Alle lærlinge begynder med et fælles grunduddannelsesforløb på 20 uger og hovedforløb på 30 uger med samme indhold som tidligere; det vil sige de væsentligste fag inden for både forbrændingsmotorer og eldrevne biler.
Herefter specialiserer lærlingene sig inden for eleller forbrændingsmotorer i et såkaldt speciale. Specialet har en længde på fem uger og bliver dét, der afgør uddannelsens endelige betegnelse.
tronik, batteriteknologi og ”konnektivitet” – evnen til at forbinde enheder og systemer til hinanden eller til internettet. Analysen blev fulgt op sidste år af nok en analyse, denne gang med udgangspunkt i branchen med interviews og workshops, herunder med input fra medlemmerne af Dansk Bilbrancheråd.
VIL NØDIG UNDVÆRE
NOGET
Ifølge en rapport udgivet af Moos-Bjerre Consultants vil værkstederne nødig undvære nogle af de kompetencer i uddannelsen, der findes i dag, for at give plads til nye. Mere end hver tredje svarede ”ved ikke” på, hvad der kunne gå ud af uddannelsen, og kun en fjerdedel tilsluttede sig, at forbrændingsmotorer godt må fylde mindre. Til gengæld udtrykte hele 83 procent af de mærkebundne værksteder og 40 procent blandt de uafhængige interesse for at ansætte lærlinge, der især oplæres i elbiler. I analysen indgik besvarelser fra 150 større og mindre, mærkebundne og uafhængige værksteder.
Læs også ”Eftermarkedet mener” på bagsiden. n Specialet har en længde på fem uger
FLERE ANALYSER BAG
Revisionen af uddannelsen blev påbegyndt i 2023 på baggrund af en analyse fra Teknologisk Institut. Den viste blandt andet et stort behov for viden om elek-
De to nye tekniske specialer ventes at træde i kraft allerede 1. august, og elever, der har påbegyndt deres uddannelse under den hidtidige ordning, kan blive overført til den nye uddannelse, hvis mester og lærling er enige om det.
Nyt koncept for forsikringsformidling:
Bonus … og bonus igen
Formidling af forsikringssalg er som regel ensbetydende med et lille fee som tak for hjælpen. Nu er Købstædernes Forsikring gået et skridt videre: Værkstedet eller forhandleren modtager også efterfølgende et fee for hvert år, kunden forbliver i Købstædernes Forsikring. Det sker som led i samarbejdet mellem Købstædernes Forsikring og Dansk Bilbrancheråd.
»Værkstederne, forhandlerne og vi har en fælles interesse i at yde kunderne den bedst mulige service. Det er i det lys, man skal se muligheden,« siger partnerchef i Købstædernes Forsikring, Niels Agerup.
Virksomhederne påtager sig ingen forpligtelser eller får noget ansvar for indgåelsen af forsikringsaftaler. I stedet får kunderne et tilbud om at scanne en QR-kode, der leder frem til en kontaktformular fra Købstædernes Forsikring. Formularen er forsynet med værkstedets navn. Det synliggør ikke alene værkstedet, men er også til information af forsikringsselskabet om, hvem der har formidlet kontakten.
Indtaster kunden sine kontaktoplys-
ninger i formularen, bliver vedkommende umiddelbart efter kontaktet af Købstædernes Forsikring.
Og vel at mærke alle typer forsikringer lader sig formidle – ikke blot bilforsikringer.
Til værksteder og forhandlere, der vil være med, udleverer Købstædernes Forsikring små skilte og/eller en roll-up med QR-koden på.
Konceptet er spritnyt – ikke desto mindre havde knap 40 medlemmer af Dansk Bilbrancheråd taget imod muligheden i midten af marts. Er man som Dansk Bilbrancheråd-medlem interesseret i at komme i gang, kan man enten kontakte Købstæderne direkte eller gribe fat i en af rådets kørende konsulenter.
Dansk Bilbrancheråd skal have ny direktør
Dansk Bilbrancheråd skal have ny administrerende direktør. Det sker, når Erik S. Rasmussen forlader rådet med udgangen af september i år.
»Vi i Dansk Bilbrancheråd ønsker at takke Erik for en mangeårig, engageret indsats, der har ført store resultater med sig,« lyder det fra rådets formand Henrik Hansen. Erik S. Rasmussen – jurist og advokat af baggrund – tiltrådte som direktør i det daværende CAD
i 2006. Han kan således blandt andet se tilbage på organisationens transformation fra CAD til et slagkraftigt Dansk Bilbrancheråd med en markant medlemstilvækst og på optimeringen af et sekretariat, hvis kompetencer til stadighed afspejler de nu mere end 2.100 medlemsvirksomheders behov. Hertil kommer i tidernes mor-
Rekordudbetaling fra Købstæderne
Samarbejdet mellem Købstædernes Forsikring og Dansk Bilbrancheråd vokser ufortrødent, og det er en af årsagerne til, at Købstædernes Forsikring for 2025 har kunnet udbetale hele 5,4 millioner kroner i overskudsdeling til forsikringstagerne mod 1,1 million kroner året før.
”Overskuddet” hidrører fra det overskud, som Købstædernes Forsikring har af samarbejdet med Dansk Bilbrancheråd.
Når Erik S. Rasmussen fratræder som administrerende direktør for Dansk Bilbrancheråd til efteråret sker det som led i et gensidigt, aftalt generationsskifte.
gen overdragelse af værkstedskæden Din Bilpartner, samt etableringen af Din Biladvokat i tilknytning til Dansk Bilbrancheråd tillige med andre skelsættende tiltag. »Gennem næsten 20 år har jeg meget at takke skiftende bestyrelser og vores dygtige medarbejdere for. Særligt går mine tanker med taknemmelighed til de mange, skiftende formænd for rådets 33 lokalforeninger, der stedse har udgjort rygraden i Dansk Bilbrancheråd,« siger Erik S. Rasmussen.
MARKEDET • Forsikringsselskaberne medvirker til at spille autogenbrugere og skadesværksteder ud mod hinanden. Det er en af årsagerne til autoskadebranchens kritik af autogenbrugerne.
Autogenbrugere og autoskadebranchen fik talt ud
n Autogenbrugernes og skadesværkstedernes udfordringer, når de møder forsikringsselskaberne, stod højst på dagsordenen, da SKAD og Dansk Autogenbrug havde inviteret til fælles møde for DAG’s medlemmer i starten af februar. Godt en fjerdedel af DAG’s medlemmer var mødt op til en snak om, hvad skadesværkstederne oplever, når de anvender brugte dele, og hvilke konsekvenser det har, hvis delene enten ikke passer, er af ringere kvalitet eller endog er helt forkerte: Højere omkostninger ved forberedelse af dele, lånebiler ude, kundebiler, der holder for længe på liften, og kundeklager, der giver værkstederne minuspoint.
Under det fælles møde mellem
Dansk Autogenbrug og SKAD kom ”svesken på disken” – Oplevet dårlig kvalitet kan have andre grunde end reservedele i en ringere stand end forventet.
Omvendt rejste autogenbrugerne kritik af, at skadesværkstederne ikke indkøber de dele, de får penge til i taksatorrapporten, men andre og billigere dele med en lavere standkode.
BILLIGST MULIGT
Men til grund for konflikter mellem genbrugere og værksteder ligger nu engang forsikringsselskabernes fokus på billigst mulige reparationer og høje krav om rabatter hos værkstederne, blev det betonet. Det
svækker lønsomheden blandt værkstederne og medvirker til, at værksteder og autogenbrugere bliver spillet ud mod hinanden.
Derfor skal genbrugerne og autoskadebranchen blive bedre til at arbejde sammen om kvaliteten i branchen, lød det.
»Det var et fint møde, hvor vi som skadesværksteder kunne gå i dybden med de problemer, vi oplever,« lyder det fra direktør i SKAD, Thomas Krebs. »Vi har desuden nogle fælles udfordringer, vi kan gå sammen om at løse. Vi repræsenterer en magtfaktor over for forsikringsselskaberne, og den magt skal vi vide at bruge.«
Fra Dansk Autogenbrug lyder lignende forsonende toner:
SVESKEN PÅ DISKEN
»Det var godt at få svesken på disken og ikke mindst at få lejlighed til at rydde nogle misforståelser af vejen. Vi oplever ikke noget generelt kvalitetssvigt, men hvis vores dele anvendes under andre forudsætninger end tiltænkt, og værkstederne desuden er pressede, så bides hestene naturligvis,« kommenterer branchedirektør Adam Pade.
Næste skridt på vejen kunne blive en tættere kontakt mellem skadesværksteder og autoautogenbrugere – i form af fælles ERFA-grupper eller konkrete møder mellem værksteder og genbrugere. n
Billigste Autotaks/FORSIabonnement?
Det finder du hos
Kontakt os for at høre mere på
tlf. 43 99 66 33
Inklusiv i abonnementet er hotline. Desuden har du som abonnent mulighed for at Dansk Bilbrancheråd gennemgår dit skadestilbud for kun kr. 299 per beregning.
Dansk Bilbrancheråd arbejder som brancheorganisation for at skabe de bedste rammevilkår for 2.100 bilvirksomheder.
AF ADAM PADE
40 år for faget
FORENINGERNE • Da Henrik Pedersen aflagde
sin beretning under Københavns Automekaniker Laugs generalforsamling i marts, var det hans 31. … og sidste.
n Om end CAD var et højt skattet og velindarbejdet brand blandt de frie, uafhængige værksteder, så var mærket ikke videre kendt i offentligheden. Centralforeningen som begreb var måske en smule forældet. Derfor er transformationen fra CAD til Dansk Bilbrancheråd i 2014 nok den største milepæl, som Henrik Pedersen tænker tilbage på under sin formandstid i årene 2011-2025. Hermed var vejen banet for en klarere synliggørelse af de frie værksteder; en strategi, der i den grad har båret frugt. Og selv om det måske ikke forekommer af stor betydning for det enkelte medlem, så var fastholdelsen af Dansk Bilbrancheråd i SMVdanmark også et kardinalpunkt for ham: Igennem SMVdanmark åbnes dørene nu engang bredere til ministerkontorerne.
Under KAL’s – Københavns Automekaniker Laugs – generalforsamling midt i marts aflagde Henrik Pedersen sin 31. og sidste mundtlige beretning. Dermed
Henrik Pedersen om valget til formand: »Jeg var gået op imod vores daværende formand, Poul Erik Christensen, og jeg faldt i unåde hos jyderne og fynboerne. Men det var Poul Erik selv, der foreslog mig som sin afløser i 2011. Den beslutning, synes jeg, var storsindet af ham.«
sætter han endeligt punktum for i alt knap 40 års aktivt virke for sit laug og sin hovedorganisation.
Han blev indvalgt i KAL’s bestyrelse i 1987 under oldermand Ole Steen Bille, hvor han befandt sig vel, og hvor hans første hverv blev at være kontaktmand for det daværende CAD Køb. I 2004 indtrådte han i CAD’s hovedbestyrelse.
LÅ IKKE I KORTENE
Umiddelbart lå det ikke i kortene, at han skulle være landsformand for CAD.
»Jeg var gået op imod vores daværende formand, Poul Erik Christensen, og jeg faldt i unåde hos jyderne og fynboerne. Men det var Poul Erik selv, der foreslog mig som sin afløser i 2011. Den beslutning, synes jeg, var storsindet af ham. Det havde jeg stor respekt for,« husker Henrik Pedersen.
Det blev til rigtigt mange år i Branchearbejdsmiljørådet, I-BAR. Med baggrund i formandsstolen indtrådte Henrik Pedersen også i Håndværksrådets – senere SMVdanmarks – bestyrelse. Her var han formand for Autoudvalget, der er et afgørende politikskabende organ for de i alt fem autobrancheorganisationer tilsluttet SMVdanmark.
Uddannelse har bestandigt stået højt på dagsordenen i både CAD og Dansk Bilbrancheråd. Med Henrik Pedersens sæde i bestyrelsen for den daværende Lyngby Tekniske Skole – i helt gamle dage centralskole for mekanikeruddannelsen – var forening og råd godt placeret. Det ophørte med den markante fusion af Lyngby og Frederiksberg tekniske skoler, Landtransportskolen, Luftfartsskolen og Metalindustriens Fagskole i 2001.
Henrik Pedersen – og branchen – kan takke en fremsynet folkeskole for, at han gik i lære som automekaniker. Her var dengang adgang til at prøve kræfter med en stribe forskellige håndværksfag, herunder metallære, og mekanik kom til at sige ham noget. Og under sin erhvervspraktik på en tankstation med et lille værksted fik han lov til at prøve kræfter med biler, »og det var lige mig!«
JA AUTO
Få måneder efter at være udlært i 1978 overtog han JA
Auto – i de første år sammen med en kompagnon. Det blev til flere virksomhedsadresser, indtil værkstedet etablerede sig på Strandlodsvej – lige ud til en trafikeret vej – i 1991. Det var i lejede lokaler, og på linje med hundredvis af andre små og mellemstore virksomheder blev værkstedet på det nærmeste fordrevet fra byen. Da opsigelsen af lejemålet var en realitet – i 2020 – syntes Henrik Pedersen, at det var for sent at starte forfra. Nøglen blev drejet sidste gang med udgangen af 2022.
JA Auto indtrådte fra starten i Din Bilpartner, der var den første kæde for frie værksteder. Ikke mindst navnet var velkomment, synes Henrik Pedersen: Her var både et signal og en identitet.
Hustruen Marion deltog tidligt som bogholder og som ”altmuligkvinde”. »Men det fik vi sat en stopper for, da hun kom på offentlig ydelse,« som det kærligt lyder om Marions indtræden i Folketinget i 2005.
Henrik Pedersen savner ikke værkstedet.
»Især ikke lejekunder, der kunne finde på at ringe midt om natten med en nedbrudt bil,« tilføjer Henrik Pedersen, idet værkstedet igennem en årrække drev biludlejning først med One2move-konceptet, siden VI’s AutoKonzept.
FORENINGSMENNESKET
Som det foreningsmenneske, han er, stopper det naturligvis ikke med den sidste årsberetning for KAL’s medlemmer.
For nylig blev han valgt til formand i den mere end 150 år gamle Foreningen til Lærlinges Uddannelse i Håndværk og Industri; en formuende forening, der ud over at drive ejendommen Fredens Hus i København med 142 smukke lejemål yder uddannelseslegater til lærlinge. Lærlingeforeningen er også sponsor for Skillsdenmark. Og så tyder noget på, at hvervet som formand for Kastrup Sejlklub er noget nær et fuldtidsjob, hvor Marion bestrider posten som formand for Aktivitetsudvalget.
Og a propos Marion:
»Altså … jeg vil jo godt have med, at hele min organisationskarriere jo ikke havde kunnet lade sig gøre, hvis ikke Marion havde støttet mig igennem alle årene,« lyder det utvetydigt fra den afgåede. n Læs om Københavns Automekaniker Laugs generalforsamling side 26.
Én gang foreningsmenneske – altid foreningsmenneske: Henrik Pedersen er i dag formand for blandt andre Lærlingeforeningen i København.
Lav karakter til vurderingsfunktion
I februar lancerede F&P en såkaldt vurderingsfunktion i Autoflex. Den skal gøre det muligt for værkstederne at bedømme en vareleverance fra aktørerne på Autoflex – det være sig genbrugere eller leverandører af alternative nye dele mv.
I DAG har funktionen ikke fået mange stjerner.
Den tager simpelthen ikke højde for, hvordan samhandelen fungerer ude i den virkelige verden, herunder at dele kan bestilles hos andre end noteret i taksatorrapporten eller leveret via en kollega, lyder synspunktet.
Under et møde med F&P i februar fik DAG lovning på at blive involveret, hvis og når vurderingsfunktionen tages op til revision, ligesom et enkelt afkrydsningspunkt fik en mere retvisende formulering. Med vurderingsfunktionen har værkstederne mulighed for at give leverandørerne en score på mellem 1 og 10 samt ved hjælp af afkrydsningsfelter at angive, hvad der var godt eller skidt ved leverancen. Det er udelukkende de involverede parter, der har adgang til vurderingen.
Carmunication får
vigtigt medlem
Dataplatformen Caruso har tilsluttet sig den uafhængige forening Carmunication, der organiserer interesser inden for autobranchens eftermarked, når det gælder data og den forbundne bil.
Caruso ejes af TecAlliance, der i mere end en generation har leveret data om reservedele og reparations- og vedligeholdelsesvejledninger.
»Standardiserede data er én ting, men et pålideligt netværk med bred understøttelse er forudsætningen for at gøre disse data tilgængelige for det frie eftermar-
ked,« siger Peter van der Galiën, direktør for Caruso og administrerende direktør for TecAlliance.
Ved at blive medlem af Carmunication vil Caruso ”indtage en aktiv rolle” i værkstedernes tilgang til data, herunder udvikle eksempler på, hvordan de frie værksteder kan løfte brugen af data under de fornødne hensyn til sikkerhed. Desuden vil medlemskabet understrege Carusos placering som ”fyrtårn” for bildata.
Dansk Bilbrancheråd er medlem af Carmunication.
Kommuner svigter juniormesterlære
Selv om det er forældre og virksomheder, der skal finde hinanden, når den skoletrætte unge vil i juniormesterlære, så er det dog kommunerne, der skal geare skolerne til at varetage kontakten mellem virksomhed og elev.
Og langt fra alle kommuner lever op til regeringens forventning om, at mindst fem procent af eleverne i 8. og 9. klasse skal i juniormesterlære.
Det viser en ny analyse fra SMVdanmark.
Ifølge analysen er under tre procent af eleverne i 8. og 9. klasse i ordningen, selv om der burde være fem procent.
Kun 24 kommuner har mindst fem procent af eleverne i juniormesterlære.
»Tallene viser tydeligt, hvor vigtigt det er, at den enkelte kommune tager ejerskab over ordningen. Hvis man ikke lokalt sørger for, at elever, forældre og virksomheder kender til muligheden, så sker der ingenting,« siger Kasper Munk Rasmussen, uddannelseschef i SMVdanmark.
Han kalder det skuffende, at kommunerne ikke er bedre til at sætte juniormesterlæren i spil og nævner som eksempel, at kun en enkelt elev i Ishøj Kommune lige nu er i juniormesterlære. Det skal ses i lyset af, at næsten hver femte elev i kommunen ikke består dansk og matematik efter folkeskolen. Det er faktisk særligt hovedstadskommunerne, der halter bagud, mens landkommunerne topper, når det gælder muligheden for juniormesterlære.
Ny kundestyring skal sikre digitale gevinster til flere
Auto IT er på vej med et spritnyt kundestyringssystem, der især retter sig imod frie værksteder og små og mellemstore brugt-
Forlænger sponsorat af racing team
Lærlinge-racing team’et er en hjørnesten i Tun Din Fremtid-kampagnens markedsføring af mekanikeruddannelsen over for unge, kommende personvognsmekanikere. Det skyldes ikke mindst team’ets efterhånden mange dygtige rollemodeller og mini-influencere, der bidrager med en stor del af kampagnens indhold – foruden deres egne historier – på de sociale medier.
Det er en af hovedårsagerne til, at Dansk Bilbrancheråd og Tun Din Fremtid har besluttet at fortsætte sponsoratet af Touringcar Academy i hele 2026. Ikke desto mindre fastslår chefkonsulent og ansvarlig for uddannelsespolitik og rekruttering, Lucas Hultgren, at samarbejdet med team’et ikke handler om ræs: »Selvfølgelig dækker vi også de spændende racing-elementer af samarbejdet og det faktum, at team’et kører race i DS3-klassen. Men hovedfokus er og har altid været de fantastiske Tun Din Fremtid-rollemodeller, der er i team’et og deres fascinerende arbejde på
UDDANNELSE • Touringcar Academy dropper medvirken i TCR-klassen og koncentrerer sig om DS3. Dansk Bilbrancheråd og Tun Din Fremtid forlænger sponsorat.
Direktør Claus Nyboe (tv.) sammen med Morten Gryning, Vice-President – Enterprise Architecture.
vognsforhandlere; virksomheder, for hvem det har været svært at høste de mange fordele ved digitalisering.
AutoDesktop Aftersales bliver integreret i AutoDesktops øvrige digitale univers. Dermed får virksomhederne et 360 graders system, der dækker alle dele af forretningen.
»Autodesktop Sales skaber allerede effektive salgsprocesser, men vi ser nu, at den samlede bilforretning, inklusive eftermarkedet, skal være mere digital, så man er rustet til fremtiden med pres på marginerne. Hos Auto IT tror vi på, at vi kan levere den samlede pakke, så man får skabt synergieffekt og en yderligere effektivisering i sin bilforretning,« lyder det fra direktør Claus Nyboe.
Aftersales er bygget på ny teknologi med fokus på brugeroplevelse, struktur og åbenhed. AI er integreret fra starten, og systemet er designet til nem dataudveksling med øvrige løsninger i forhandlerens digitale økosystem.
Første version af Aftersales demonstreres i slutningen af april på møder og messer, og udrulningen til bilforretningerne indledes lige inden sommer.
Martin Jensen (tv.), Touringcar Academy, kvitterer for et forlænget sponsorat – her markeret af Tun Din Fremtids Anders Larsen.
bilen. Det er dette fokus på mekanikerpræstationerne og det indhold til de sociale medier, det kaster af sig, som vi fastholder ved at fortsætte samarbejdet.«
Touringcar Academy har valgt at udfase TCR-klassen, så der fremover udelukkende køres i DS3-Cup’en. Dog er alle fire Dansk Bilbrancheråd-mekanikerlærlinge fortsat tilknyttet team’et.
Tun Din Fremtid vil også i år fordele gratis billetter til interesserede medlemmer til årets løb.
terladt på det mærkeværksted, hvor klager havde indleveret bilen, og altså uden for sælgers varetægt. I en periode på mere end et halvt år blev bilen derfor opbevaret udendørs med AC-systemet åbent.
Bilen blev i forbindelse med ankenævnssagen undersøgt af nævnets sagkyndige, som kunne konstatere, at skaden var sket som ovenfor beskrevet. Han kunne ikke med sikkerhed sige, om fejlen havde været til stede eller under udvikling på købstidspunktet. På den baggrund faldt man tilbage på købelovens bevisbyrderegel i form af formodningsreglen, og da skaden var sket inden for denne, og indklagede ikke havde, eller havde kunnet afkræfte formodningen, skulle klager have medhold. Klager fik tilkendt 32.500 kr. Beløbets størrelse skyldtes, at klager også fik dækket de skader, der var kommet – eller blevet forværret – ved, at bilen havde været opbevaret med et åbent kølesystem. Det sidste kan virke meget hårdt, og man kan godt overveje, om klager selv skulle have sørget for, at bilen blev opbevaret for-
Det er indklagedes risiko, at fejlen ikke blev løst rettidigt, og at der derfor påløb ekstra omkostninger til yderligere reparation.
KUNNE VÆRE KLARET BILLIGERE
Det paradoksale i sagen er dog, at såfremt fejlen var blevet afhjulpet allerede dengang skaden var sket, kunne man formentlig have løst problemet med udskiftning af slangen for ca. 5.000 kr. + moms. Det er indklagedes risiko, at fejlen ikke blev løst rettidigt, og at der derfor påløb ekstra omkostninger til yderligere
Man skal som sælger derfor altid tænke sig nøje om, inden man blankt afviser en reklamation. n
AF LARS ELLEGAARD • JURIDISK KONSULENT • DANSK BILBRANCHERÅD
n Rådets lokalforenings-formænd og enkelte øvrige bestyrelsesmedlemmer mødtes fredag den 6. marts i Middelfart til det årlige formandsmøde. På programmet stod en præsentation af emner behandlet på Hovedbestyrelsens seminar en måned tidligere samt ekstra oplægsholdere.
Et af de store emner for fremtiden i Dansk Bilbrancheråd er brugen af AI –kunstig intelligens.
Som introduktion hertil var indbudt Kim Sund Christensen fra Business College Syd, Mommark. Han holdt et oplæg under formandsmødet med indbygget workshop om AI for at give deltagerne en forsmag på, hvordan en medlemsvirksomhed kan begynde at bruge AI i virksomheden. Det får alle Rådets medlemmer også mulighed for, da Kim Sund Christensen deltager i de kommende fyraftensmøder i løbet af maj-juni 2026.
AI var tema på formandsmøde
FORENINGERNE • Traditionen tro byder begyndelsen af året i Dansk Bilbrancheråd på et hovedbestyrelsesseminar, som lægger op til emner, der behandles på rådets
Formandsmøde.
Blandt andre arrangementer i støbeskeen er et seminar for lokalforeningsbestyrelserne planlagt til efteråret 2026. På formandsmødet blev dette præsenteret med emner udvalgt på baggrund af et spørgeskema til lokalforeningsbestyrelserne og grupper af lokalforeninger.
Det seneste år i Tun Din Fremtid-kampagnen, som er vigtig for alle medlemmer, da den handler om at tiltrække de unge til branchen, blev også præsenteret. Formand for Tun Din Fremtid og landsformand for Dansk Bilbrancheråd Henrik Hansen præsenterede kampagnens flotte resultater på formandsmødet.
Herudover holdt Flexfabrikken oplæg om flex-jobbere, landsformand Henrik Hansen fortalte om HUMI Mesterkursus – bliv god til unge mennesker – og Jan og Anne Dorthe Christensen fra Tappernøje
gav et indblik i, hvordan HUMI-kurset har ændret deres kommunikation med deres lærlinge, så lærlingene åbner mere op og får løst opgaverne bedre.
Dansk Bilbrancheråd har fået ny hjemmeside, som blev præsenteret af rådets kommunikationschef.
Den faglige del af dagen sluttede med en gennemgang af rådets strategiplan for 2026.
Ud over de faglige emner og oplæg, så bød dagen på tidløst netværk, gode snakke og hygge. n
Kim Sund Christensen, Business College Syd, gav en øjenåbnende introduktion til tidens store dille: AI –kunstig intelligens.
Moderne åndedrætsværn: Både lov og sund fornuft
AF THOMAS KREBS • DIREKTØR • SKAD / FOTO: ADOBE STOCK
ARBEJDSMILJØ • Som arbejdsgiver er du ansvarlig for, at dine medarbejdere bruger funktionsdygtige masker/filtre ved arbejde på et autolakeringsværksted.
n I takt med at helbredsfokus øges, så øges fokus også på værnemidler. Her taler vi om sundt arbejdsmiljø, raske medarbejdere og en vigtig handling fra arbejdsgiverens side. Det er jo en no-brainer at anvende åndedrætsværn!
I MALERKABINEN
I Danmark gælder AT-reglen D.5.4 for friskluftsma-
ske i malerkabinen, og anlægget kræves kontrolleret ved, at man hvert år får foretaget en kontrol af åndedrætsluften. Kun hvis der er fugt i rørene, kræves der måling af kimtal og bakterier. Her er det vigtigt at sikre, at kompressorens kølesystem og vandafledning fungerer korrekt. Samles der vand i kompressorens udgang til rørsystemet, så kan dette betyde indånding af farlige kim og bakterier samt andre restprodukter, der i sidste ende fører til lungesygdomme mv. Ved lakering i kabinen skal der derfor altid anvendes friskluftsmaske!
SPARTEL- OG SLIBEOPGAVER SAMT BLANDINGSRUM
Men også ved andre opgaver, så som ved spartling og slibning, samt blanding af for eksempel maling, kræ-
ves der beskyttelse. Her er der tale om finstøv og partikler, opløsningsmidler og isocyanater samt organiske forbindelser (VOC).
Desværre undervurderer mange den langvarige påvirkning og de betydelige sundhedsmæssige konsekvenser, det kan have for den medarbejder, der undlader at beskytte sig korrekt. Her kan være tale om blandt andet kronisk åndedrætsbesvær, astma, allergier mv.
Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at medarbejderne følger de anvisninger, som arbejdsgiveren udsteder. Skulle en medarbejder ikke følge disse, så giver man i første omgang en mundtlig advarsel og herefter en skriftlig advarsel. Bøderne i forbindelse med påbud eller arbejdsrelaterede sygdomme kan være meget høje!
DET RETTE FILTERVALG ER VIGTIGT
Når man vælger beskyttelsesmasker, skal man se på typen af belastningen og filterevnen. Her er der for eksempel tale om P1 (let støv), P2 (sundhedsskadeligt og giftigt støv) og P3 (tager også bakterier og virus). Disse beskytter for slibestøv og partikler. Betegnelserne giver oplysning om filtrenes evne til at filtrere. P3 for eksempel filtrerer med 99,95 procent. Udskiftning af masker påhviler medarbejderen.
Gasfiltre skal anvendes, når der forefindes gasagtige skadestoffer. Her findes der forskellige typer filtre.
A (brun) anvendes ved organiske gasser, dampe og opløsningsmidler.
B (grå) anvendes ved ikke organiske stoffer og dampe. E (gul) anvendes ved sure gasser og svovldioxid.
K (grøn) anvendes ved ammoniakdampe. CO (sort) anvendes til kulilte.
Ved blanding af farve og opløsningsmidler skal der typisk anvendes type A-filtre. Man kan også vælge en kombinationsmaske, der både tager støv og gasser.
Her vil det typisk være en kombination af FFP2 eller 3 (bedre) og A2, altså ét filter mod støv og ét mod dampe.
Man kan købe masker, der omtales som kombi-
nationsmasker. Hermed beskytter man sig mod det hele, og de er også meget fleksible, hvis man skal skifte arbejdsopgaver, der omfatter både støv og gasser (slibearbejde og blandingsrum).
VALG AF MASKE OG KOMFORT
Generelt gælder, at masken skal sidde tæt til huden. Selv den mindste åbning kan medføre, at farlige stoffer når ind til mund og næse.
Har medarbejderen skæg, der gør det svært at have en ansigtsmaske (FF - mund/næsemaske), skal der bæres en fuldmaske, bedst med turbo og filter på bæltet. En sådan fuldmaske bør også anvendes af medarbejdere, der føler besvær ved at bære en tætsiddende ansigtsmaske, for eksempel med at trække vejret gennem masken. En fuldmaske beskytter samtidig øjnene.
VEDLIGEHOLDELSE VIGTIG
Lige som alt andet skal også masker vedligeholdes eller udskiftes. Anvender man fuldmasker, skal de rengøres for at sikre fuldt udsyn og kontrolleres for skader og brud, der kan tillade farlige stoffer at trænge ind. Filtre skal skiftes i god tid, og generelt skal man sørge for, at maskerne er funktionsdygtige.
Generelt skal man som arbejdsgiver tale med de ansatte om beskyttelse og den rette maske for enhver. Vigtigt er, at maskerne har det rette filter og funktion, så de passer til opgaven.
Få leverandøren til at rådgive og udarbejde en vejledning, som stilles til rådighed for de ansatte.
Gør de ansatte opmærksom på, at de selv har ansvar for at sørge for korrekt anvendelse i henhold til reglerne, herunder at sørge for, at masker fungerer og filtre skiftes. Typisk skal filtre/masker skiftes, når det bliver svært at trække vejret, og når man begynder at lugte gasser og dampe.
OG – som arbejdende arbejdsgiver bør man går frem som det gode eksempel!
I næste blad fortsættes SKAD’s arbejdsmiljøinformation – så glæd dig til mere viden. n
Produktbillede: 3M
AF ADAM PADE
FRA VÆRKSTEDET • ZF har åbnet en portal, der giver fri adgang til hele ZF’s univers af reservedele og vejledninger.
Fri adgang til data og vejledninger
n Fra at være en ”lukket borg”, der har holdt på sine hemmeligheder, åbner ZF nu op for, at værksteder, autogenbrugere og elever på de tekniske skoler kan få adgang til tusindvis af data om de mange produkter til bilindustrien, som virksomheden har i sin portefølje: Komponenter til koblinger, gearkasser, bremser, affjedring, bagbroer med mere. – og dét: Gratis. Her kan hentes monteringsvejledninger, arbejdsbeskrivelser, reparationstips, viden om batteriteknologier og tidligere fabrikskampagner, og ikke mindst kan man naturligvis få oversigter over reservedele. Kataloget omfatter dele fra ZF selv og undermærkerne Lemförder, Sachs, TRW og Boge. Her kan søges på helt konkrete bilmodeller – med mere end 15.000 modeller at vælge imellem. Foruden personbiler indgår stort set alt, hvad der kan rulle, og her kan hentes data på køretøjer helt tilbage fra 1980’erne. »Selvfølgelig er udgangspunktet, at vi gerne vil sælge mere. Men vil vi det, må vi også kunne tilføje kunderne mere værdi. Vi vil gerne give noget til værkstederne,« fastslår Peter Kristensen. Han er mekaniker af baggrund og med en fortid blandt andet som faglærer på flere tekniske skoler, hvor han også har virket som uddannelsesleder, og som underviser på autoteknologuddannelsen. Selv brænder han for at give netop lærlingene på de tekniske skoler et indblik i den ”informationsbank”, som opslagsværket er, og dermed give dem adgang til en bred viden om den nyeste el- og hybridteknologi, sikkerhedssystemer og gearkasser.
NÆSTE STEP
Indgangen hedder ZF [Pro]Tech Danmark, og her kan man registrere sig med sit eget login. Som ”gratist” kan man tegne et abonnement suppleret med eksempler på de træningsvideo’er, som ZF også stiller til rådighed. Næste step bliver inden for et års tid et
ZF [Pro]TECH er et helt univers af vejledninger, monteringsbeskrivelser og reparationstips til komponenter fra hele ZF’s portefølje. Adgangen er gratis, men inden for et år kan man tilkøbe endnu mere, mer herunder uddannelse. Med en baggrund som mekaniker har Peter Kristensen blandt andet erfaring som underviser på tekniske skoler.
supplerende betalingsabonnement, [Pro]Tech Plus, der giver yderligere adgang til uddannelse, herunder virksomhedsforlagte kurser. Det gælder for eksempel undervisning i automatisk transmission, service og reparation af koblinger, bremser, affjedringssystemer, styretøjsudmåling mv. Hertil føjer sig uddannelse i batteriteknologier og ADAS-systemer.
Peter Kristensen indgår i en stab på otte medarbejdere i Norden og Baltikum, der alene skal virke for at udbrede kendskabet til ZF’s databank og katalog.
ZF er et klassisk navn i branchen. Men de færreste ved måske, at ZF er en forkortelse for Zeppelin Friedricshafen; virksomheden bag de navnkundige luftskibe, der fik premiere år 1900. Det var udviklingen af gearkasser hertil, der satte gang i det ZF, vi kender i dag. n
Fokus på kvalitet og brugervenlighed
KONFORT 744 (CO2)
• Til kølemidlet R744
• Tolerance på kun 10 g
• Trinvis påfyldning
• CO₂-niveauet overvåges
• Patenterede olieflasker
EASY FLUSH
Ideel løsning fra Errecom til effektiv rengøring og sikre garantireparationer efter forurening eller kompressorhavari i A/C-anlæg samt brugervenlighed.
FLUSHING KIT
• Rengøring af A/C-anlæg
KONFORT TOUCH-SERIEN
• Automatisk vedligeholdelsesstyring
• 1 eller 2 interne tanke
• Totrins vakuumpumpe
• Separate beholdere til olie og UV
• Intern rengøring ved skift af olietype
• Anvender kølemidlet til rengøring
• Anbefales ofte i OE-instruktioner
• Dokumenterer hele processen
• Anvendes til KONFORT-serien
EL HYBRID
EL HYBRID
FERIEN STARTER HER
n Det koster kapital at drive handel med campingvogne og autocampere. En nybilforhandler kan sælge sit produkt på baggrund af et enkelt eller et par eksemplarer af modeludvalget; forhandler man autocampere, må man have dem alle sammen. Ud over et
kostbart lager kræver det selvsagt rigeligt med plads. Og ganske rigtigt: Række op og række ned – både udenfor og indenfor – står de parkeret: Fra små teltvogne til store campingvogne, fra van-indretninger til helintegrerede autocampere på op til otte meter.
Ovenfor og tv.: Det koster rigtig mange penge at drive en virksomhed som Slagelse Camping & Outdoor Center: Her må være et rigt udvalg af alt til camping – for autocampernes vedkommende lige fra van-indretningerne (billedet) til fuldt integrerede køretøjer, hvor camperen går i ét med bilen.
PORTRÆT • Hos Slagelse
Camping & Outdoor Center begynder tilværelsen som campist – måske et livslangt forløb med et lille telt til en start og en avanceret autocamper senere i livet.
Det var Randi Skov og hendes mands store interesse for at campere, der fik parret til at starte Slagelse Camping & Outdoor Center for mere end 20 år siden.
Og hertil naturligvis telte i alle afskygninger og talrige eksempler på alt det ekstraudstyr, man kan forsyne sin campingvogn eller autocamper med.
»Forestillingen om, at camping er lig med et sommerhus på hjul med beboere iklædt campinguniform, er forældet. Folk kører ud for at opleve. Med campingvognen finder de hyppigt en fast destination og kører ud derfra – i bil eller på medbragte cykler. Med autocamperen er man endnu friere og kan køre fra sted til sted. Desuden har både campingvogne og campere undergået en kæmpe udvikling i komfort og muligheder for at skræddersy sin vogn,« siger Randi Skov.
GRUNDLAGT I 2005
Randi Skov og hendes mand, Torben, etablerede Slagelse Camping & Outdoor Center med afsæt i deres egen interesse for camping i 2005. Tanken opstod, da det gokart-center, der havde lejet sig ind i deres haller på Karolinevej, måtte lukke. I starten lejede parret kvadratmeter ud til VVS-grossisten AO og autogrossisten FTZ, men virksomheden kunne nemt fylde de ledige kvadratmeter ud, efterhånden som de to virksomheder rykkede videre.
Randi mistede Torben for et år siden og driver nu virksomheden alene.
Værkstedet – her hallen til klargøring – er en vigtig aktivitet, men kan kun tage sig af ”bodelen”, herunder service og montering af ekstraudstyr – service af selve bilen må man køre til et autoværksted for.
Markedet for især campingvogne er svundet ind. Frem til finanskrisen i 2008 afsatte branchen omkring 9.000 enheder om året. Det tal blev med ét halveret, og i dag indregistreres der i størrelsesordenen 2.000 enheder om året. Det er der i nogen grad blevet kompenseret for ved et stigende salg af autocampere – som virksomheden optog forhandlingen af i 2020 –og Randi Skov forventer inden for de nærmeste år, at autocampere vil overstige salget af campingvogne. »Yngre aldersgrupper køber ikke campingvogne. De vil frit kunne vælge deres ferieform og have mest mulig fleksibilitet. Til gengæld har ”det grå guld” fået flere penge mellem hænderne og vil opleve noget, når arbejdslivet slutter. Nogle vælger at finansiere en autocamper af deres friværdi, andre flytter fra et stort
Den moderne campingvogn findes i et hav af afskygninger, herunder den retroagtige Eriba Touring (øverst() og stil-ikonet Hero Camper Ranger.
hus til et mindre, når børnene er flyttet hjemmefra,« forklarer Randi Skov.
HER KAN MAN VOKSE
Hos Slagelse Camping & Outdoor Center kan man vokse som campist: Fra teltet til overnatning i den frie natur til den klassiske Camplet og hele villatelte. Fra telt til campingvogn. Og måske fra campingvogn til autocamper.
Mange vælger at leje campingvognen eller autocamperen – ikke mindst for at blive forsikret om, at dén ferieform nu også er det, man har lyst til. Det understøtter virksomheden gerne og tilbyder at refundere lejen af autocamperen, hvis man beslutter sig for at købe.
Og det med at beslutte sig; det er især noget, man skal, når man investerer i en autocamper.
»Autocamperen nøjes du typisk ikke med at tage på ferie i en gang om året. Du skal beslutte dig for at bruge den og se mulighederne. Køre ud i week-end’erne. Gøre det nemt at besøge familie langt væk og lige overnatte i camperen,« opremser Randi Skov, »og dét på alle tider af året.«
LAVERE VÆRDITAB
Nævnes bør det også, at nok er en autocamper forholdsvis dyr i anskaffelse. Men efter det første store værditab, man tager, når man kører ud over kantstenen, så mister den måske kun omkring 10 procent i værdi om året. Da man typisk kører færre kilometer i den end i en almindelig bil, har den også en lang levetid.
Slagelse Camping & Outdoor disponerer over et stort værksted med mulighed for montering af ekstraudstyr (og den slags findes der rigeligt af), klargøring, pladearbejde og egentlig renovering. Men som autocamperejer må man i realiteten køre til service to steder.
»Garantien på en ny bil – det være sig en VW, Citroën eller Fiat – må ”opstartes” hos et autoværksted. Det kan vi ikke påtage os, da vi ikke har det fornødne udstyr eller adgang til data på bilerne. Vi tager os af bodelen, ikke bildelen,« som Randi Skov udtrykker det.
OPLÆRER SELV
Virksomheden beskæftiger knap 20 medarbejdere. På værkstedet har medarbejderne alsidige baggrunde blandt andet som pladesmede, mekanikere eller elektrikere – eller er bare nogle med hænderne skruet rigtigt på.
»Vi har tidligere forsøgt at få etableret en egentlig caranvantekniker-uddannelse, men det er der ikke grundlag for. Så vi oplærer i høj grad vores medarbejdere selv,« lyder det.
Campingsæsonen – den begynder i realiteten efter juleferien. Da begynder folk at planlægge deres ferie og måske overveje camping. Men påsken er den store
sæsonstart. Og i denne branche kan afskaffelsen af St. Bededag absolut mærkes, fastslår Randi Skov: Her er forsvundet, hvad der for mange var en ”mini-ferie”.
AUTOCAMPERE DISKRIMINERES
Hertil kommer, at politikerne gennem alle årene »har været efter« autocamperne. Det gælder rigide regler om campering contra overnatning, og det kan byde på udfordringer at finde plads til at parkere.
»Men man skal huske, at ikke mindst ejere af autocampere er gode turister. De kører jo ud for at se noget, og de bruger bycentrene,« siger hun.
Ude i den store udstilling bevæger en lille familie af far, mor og et lille barn sig rundt mellem telte og campingvogne på denne tidlige forårsdag i marts. Her drømmes. n
Karolinevej, 4200 Slagelse
Peter Nielsen (tv.) er uddannet mekaniker og har været ansat hos Slagelse Camping gennem 16-17 år.
SLAGELSE CAMPING & OUTDOOR CENTER
Ejes og drives af Randi Skov. Etableret 2005
Forhandler, servicerer og udlejer campingvogne og autocampere og forhandler små og store telte. Eget værksted
Beskæftiger 20 medarbejdere
Tilsluttet Dansk Bilbrancheråd
»Du er en del af historien«
Som bestyrelsesmedlem gennem tæt ved 40 år og oldermand i 31 bliver man et selvstændigt kapitel i laugets historie, lød det fra Bo Kortermann Krogså, da han og Københavns Automekaniker Laug tog afsked med oldermand Henrik Pedersen.
Behov for lærlinge, forsikringsselskaber, der er karrige med betalingen, administrativt bøvl. Meget har ikke flyttet sig væsentligt, siden Henrik Pedersen aflagde sin første beretning som oldermand for Københavns Automekaniker Laug i 1995. Den 18. marts holdt han så sin sidste – og dét ved en velbesøgt generalforsamling i kulturhuset Reeh Baghus i Ballerup med deltagelse af æresmedlemmer, medarbejdere fra Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilbrancheråds formand siden september i fjor, Henrik Hansen, Odense, og direktør for SMVdanmark, Jakob Brandt. Og der blev ikke sparet på rosen og takken for en formidabel indsats– hverken fra publikum eller laugets bestyrelse. Fra
Også ægteviv Marion Pedersen modtog tak for at have delt sin mand med lauget. Efterfølgende fulgte udnævnelsen af Henrik Pedersen til æresmedlem.
Nedenfor: Der var godt fyldt op i Reehs Baghus i Ballerup, da Københavns Automekaniker Laug tog afsked med Henrik Pedersen.
Der blev naturligvis også tid til de traditionsrige nålestik: Ken Veidiksen (tv.) modtog en 25 års- og Bo Krogså en 40 års nål for medlemskab af Københavns Automekaniker Laug.
laugets bestyrelse endog i en sådan grad, at viceoldermand Bo Kortermann Krogså på en samlet bestyrelses vegne kunne udnævne Henrik Pedersen som æresmedlem.
EN LEDER, DER SAMLEDE
»Når man har været i bestyrelsen i tæt på 40 år i alt, så har man ikke bare taget del i laugets historie. Man er en del af historien,« lød det fra Bo Krogså, der navnlig fremhævede Henrik Pedersens vægtning af den faglige stolthed og hans indsats for branchen på nationalt plan som landsformand for først CAD, siden Dansk Bilbrancheråd. »Det kræver respekt og tillid og siger noget om, hvordan du har arbejdet gennem årene. Du har været en leder, der samlede folk.«
Henrik Pedersens hustru Marion fik også et ord med på vejen med en stor tak for at have delt Henrik med lauget i alle disse år.
FRA LERDUER TIL FINE BILER
I sin sidste beretning kunne Henrik Pedersen se tilbage på talrige arrangementer i årets løb – alt lige fra lerdueskydning til en tur på mountainbike i Hareskoven og et besøg hos Haaning Collection i Bagsværd. Ikke mindst trak den tekniske aften på U/Nord i Hillerød sammen med DBR Nordsjælland rigtigt mange deltagere.
Mens vicedirektør Johanne Berner gav en aktuel brancheorientering, trak bestyrelsen sig tilbage for at konstituere sig. Og der kom hvid røg op ad skorstenen: Som ny oldermand udpegedes Bo Krogså med Roy Jacobsen som viceoldermand.
Sjældent en generalforsamling uden nålestik: Således modtog den nyvalgte oldermand, Bo Krogså, nål og diplom for sit 40 år lange medlemskab af lauget, og mekanikermester Ken Veidiksen modtog en 25 års nål.
Helt ude af sit faglige virke for branchen er Henrik Pedersen imidlertid ikke; en enig generalforsamling nyvalgte ham som revisorsuppleant.
Generalforsamlingen blev fulgt af en fornøjelig middag med yderligere roser fra nogle af gæsterne, herunder såvel direktør Erik S. Rasmussen som Henrik Hansen.
Læs også interview’et med Henrik Pedersen side 12.
Køretøjsopbyggere med udsyn
Køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbrancheråd har takket ja til optagelse i europæisk opbyggerforening.
Køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbrancheråd afholdt den 26. februar 2026 sin ordinære generalforsamling.
Af særlig interesse på dagsorden var et forslag fra bestyrelsen om, at foreningen søgte indmeldelse i den europæiske opbyggerforening CLCCR, der ud over at være et solidt netværk inden for europæisk opbygning varetager lobbbyarbejdet i EU for de mange tilknyttede opbyggere. Det er særligt værd at bemærke, at bestyrelsens forslag – og indstilling – kommer af, at CLCCR direkte har rakt ud og inviteret Køretøjsopbyggerne til medlemskabet. Det er en smigrende henvendelse fra en så stor europæisk forening, der dækker stort set hele Europa, og det er så afgjort en cadeau til Køretøjsopbyggerne.
Kun fire år har foreningen reelt set eksisteret – men den har formået at sætte et solidt aftryk ikke bare i Danmark, men også i Europa.
Generalforsamling i SKAD
SKAD afholder sin ordinære generalforsamling fredag den 24. april med mødetid kl. 13.45. Åstedet bliver Vilcon Hotel & Konferencegaard på
Køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbrancheråd holdt generalforsamling i februar.
En enig generalforsamling besluttede at foretage indmeldelsen i den europæiske forening – og dermed styrke de danske opbyggere i endnu højere grad.
FÅR ENGELSK BINAVN
Som led i det forestående medlemskab besluttede foreningen også at internationalisere sine vedtægter – og blandt andet tilføje et engelsk binavn; nemlig Danish Bodybuilder Organization.
Der var derudover genvalg til alle poster i bestyrelsen og mødet sluttede af med et praksisnært oplæg fra bestyrelsesmedlem Dan Bork Pedersen omkring NIV-systemet. For nuværende er Dan nok den producent i Danmark, der har håndteret absolut flest køretøjer igennem systemet – og han var overordnet set godt tilfreds med systemet. Det kunne have været meget værre.
– Af Johanne Berner
Lorupvej 44, 4200 Slagelse. Efter mødet indbyder foreningen deltagerne til ”aftensmad og hygge”.
50 år for Silkeborg
SILKEBORG • Restaurant
Skovbakken dannede rammen, da DBR Silkeborg afholdt ordinær generalforsamling den 19. februar – og ængstelige medlemmer blev beroliget med, at de ikke behøvede at frygte at blive kapret til bestyrelsen – den del var der styr på, blev det forsikret i indbydelsen.
Aftenen blev indledt med middag med en skinkeschnitzel på menuen, hvorefter Dansk Bilbrancheråds direktør Erik S. Rasmussen overtog slagets gang som dirigent på generalforsamlingen. Under bestyrelsesvalgene
afløste Allan Due og Jan Mikkelsen de afgående Finn Kristiansen og Kim Svendsen, der ikke ønskede genvalg.
Kim Svendsen blev takket for sine adskillige år som robust og allestedsnærværende formand – kasserer Finn Kristiansen for sin mangeårige indsats.
Ny formand har man efterfølgende valgt Bjarne Kloster, Ry Automester.
Afslutningsvis overraktes en jubilæumsnål med diplom til mekanikermester Kurt Hedelund, idet han kunne fejre 50 års medlemskab.
Mekanikermester Kurt Hedelund (i midten) modtog nål og diplom for hele 50 års medlemskab.
60 års jubilæum
Den 25. april kan Poul Erik H. Knudsen fejre intet mindre end 60 år som henholdsvis ansat i, ejer af og siden igen ansat i Vestjydsk Autoopretning i Struer.
Poul Erik H. Knudsen blev ansat 25. april 1966
Mærkedage?
Poul Erik H. Knudsen: 60 år for Vestjydsk Autoopretning.
og overtog den i 1987. I 2005 afhændede han halvdelen af virksomheden, og i 2010 solgte han sin sidste ejerandel til Kristian Andersen, oldermand i DBR Nordvestjysk, men er stadig ansat. Til lykke med jubilæet!
HUSK, at vi som ”lokalavis” for autobranchens eftermarked gerne bringer omtaler af jubilæer eller andre ”milepæle” for din virksomhed. Se kontaktoplysninger og dato for nærmeste deadline side 3!
Velkommen til!
Aalborg • Erik Maibom A/S, 9000
Aalborg
Rise Auto, 9240 Nibe
Aarhus • Budgetauto Åbyhøj ApS, 8230
Åbyhøj
Thorsø Automobilforretning v. Jan Stausholm Jensen, 8881 Thorsø
Auto Clinic ApS, 8520 Lystrup
Horsens • SJ Salg og Service 2022 ApS, 8740 Brædstrup
Kalundborg • Møllehøjgård Service ApS, 4400 Kalundborg
Møtrikkens Auto, 4490 Jerslev Sjælland
Bårup Auto, 4593 Eskebjerg
Kolding • MHJ Biler, 6600 Vejen
København • Din Bilpartner Ejby ApS, 2600 Glostrup
Eco Auto Service ApS, 2610 Rødovre
Smørum Autogård, 2765 Smørum
Midtjysk • Autocrash Ikast ApS, 7430
Ikast
Mads Bredahl Rasmussen, 7480 Vildbjerg
Bilværket ApS, 7400 Herning
Nordsjælland • Allerød Auto 2020 ApS, 3450 Allerød
Bilvejledning.dk, 3660 Stenløse Nordvestsjælland • Karlskovs Auto v. Henrik Karlskov, 4532 Gislinge
Østsjælland • Stevns Autolakering & Bilpleje ApS, 4660 St. Heddinge
NØGLETAL
NYE BILER • I februar nyindregistreredes 11.933 personbiler og 1.188 varebiler, begge tal en smule højere end i samme måned året før. Blandt personbilerne hjemtog Toyota bZ4x, Skoda Elroq og VW og ID.4 de tre første pladser; for varebilernes vedkommende gjaldt det Ford Transit Custom, VW Transporter og VW ID.Buzz. 81,59 procent af de nyregistrerede personbiler kørte på el og bare 4,48 på benzin. Tallene her er indekstal med januar 2017 = index 100. Beregninger: SMVdanmark.
BRUGTE BILER • Den samlede brugtvognshandel udgjorde 49.007 i februar med henholdsvis 23.298 genregistreringer og 25.703 ejerskifter. Tallene her er indekstal med januar 2017 = index 100. Beregninger: SMVdanmark.
Forbrugertillid Større forbrugsgoder
FORBRUGERTILLID • Forbrugertilliden ligger fortsat under nul trods rekordhøj beskæftigelse og en stærk nationaløkonomi. Rød kurve: Sådan ser forbrugerne lige nu på, om tiden er gunstig for indkøb af langvarige forbrugsgoder, herunder bilerne. Statistikken er lavet, inden USA’s og Israels angreb på Iran kunne nå at slå igennem. Tal: Danmarks Statistik.
Erhvervstillidsindikatoren Serviceerhverv
ERHVERVSTILLID • Er ligesom forbrugertillidsindikatoren en sammenvejning af en række konjunkturspørgsmål til virksomhederne inden for byggeri, detailhandel, industri og serviceerhverv. Serviceerhvervene er generelt en smule mere optimistiske end virksomhederne som helhed. Tal: Danmarks Statistik.
LEVERANDØRER TIL EFTERMARKEDET
ADVOKATER
Din Biladvokat
Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup
Tel: 2052 4823 · Mail: info@dinbiladvokat.dk
Erik Storgaard Rasmussen, partner, advokat (L) Tel: 4041 4399
EFTERMARKEDET MENER • Automekanikeruddannelsen har længe haft karakter af en teknisk uddannelse. Det har branchen taget bestik af. Fremover bliver personvognsmekanikere til personvognsteknikere. Vi kipper med flaget.
Til lykke!
Det er længe siden, mekanikerfaget var præget af olieindfedtede kedeldragter og værktøjstavler med skruenøgler i allehånde dimensioner. Længe siden, det var forbundet med ”hvis du ikke kan andet, så kan du altid blive …” Og længe siden, computeren væsentligst var forbeholdt reservedelsekspedienten.
Branchen har igennem den seneste snes år været igennem en fundamental teknologisk udvikling, der i disse år kulminerer – foreløbigt! – med omstillingen fra fossile biler til nul-emissionskøretøjer.
Sideløbende investerer vi massivt i at tiltrække nye unge til autofagene i konkurrence med andre håndværks- og teknikerfag.
Der er derfor god grund til at ønske hele den danske autobranche til lykke med den revision af personvognsmekanikeruddannelsen, der forventes udmøntet efter sommerferien.
Grunduddannelsen suppleres fremover med specialer i henholdsvis biler med forbrændingsmotorer og biler på el. Der er altså fortsat tale om en solid, grundlæggende uddannelse, men nu med mulighed for at vælge speciale. Dermed afspejler uddannelsen langt bedre det brede og stigende kompetencebehov ude på værkstederne.
Den reviderede uddannelse har karakter af noget nær et hamskifte.
For næsten lige så stort som de nye specia-
Udgivet af -
ler er beslutningen om, at fremtidens personvognsmekanikere er personvognsteknikere. Begrebet mekaniker har for længst nået støvets år og har haft svært ved at appellere til ambitiøse unge. I den ændrede fagbetegnelse ligger en anerkendelse af, at vi har at gøre med et teknisk avanceret fag.
De nye muligheder for at tilrettelægge sin uddannelse stiller krav. Til lærlingen om, at han og hun er vel bekendt med forskellene på de to uddannelsesgrene. Og til mester og lærling om i fællesskab at afstemme forventningerne til, hvad den enkeltes læreforløb skal bibringe lærlingen, henholdsvis lærepladsen. Det er nyt. Og det er vigtigt.
Yderligere må det stå klart, at de tekniske skoler har en afgørende forpligtelse til at tilbyde en robust efteruddannelsesindsats. Dels til de garvede svende med en ældre uddannelse bag sig. Dels til yngre svende, der efter endt uddannelse oplever et behov for kompetencer fra den uddannelsesgren, de fravalgte under grunduddannelsen.
I branchens eftermarked ser vi frem til at følge implementeringen af den reviderede uddannelse og er spændte på vores medlemmers tilbagemeldinger.
Lige nu først og fremmest: Til lykke til branchen!
