PO RTRÆT
Faaborg BilCenter råder over salg, værksted, pladeaf deling og klargøring. Den fine Cadillac på nærmeste billede vend er vi snarest tilbage til!
Da han var ung og ilter, kørte han som så mange andre rally; en interesse, han lagde på hylden, da han blev gift. Men et veteranbilløb dér på egnen for syv-otte år siden blev en øjenåbner – både for ham og Karina. Gennem årene er det blevet til flere fine biler af fornem aftapning, herunder den klassiske Nash fra 1925, der står aldeles originalt og velholdt, og en højrød 6,3 m lang Cadillac Cabriolet fra 1964 – begge køreklare. Ved siden af holder en Kadett fra 1978 i den næsten postvæsensklassiske gule. Her er det måske mere historien end selve bilen, der tæller: Bilen blev solgt af Faaborg Bil-Center i 1978 til en dame, der returnerede den til forretningen, da hun som 90-årig måtte opgive at køre bil. Den har 60.000 kilometer på tælleren og har aldrig været ude i regnvejr. Med bilen fulgte en tommetyk mappe med bilag på bilens vedligeholdelse gennem alle årene. Juvelen Og så er der juvelen: En Cadillac 370A, V12, syvpersoners sedan, 1931 – sat i sort og vinrød og nu restaureret efter alle det gode gammeldags håndværks regler tilbage til en stand som fabriksny. »Vi overtog bilen i 2011. Frem til nogle år forinden havde den kørt som direktionsvogn og arbejdsvogn på jernbanen mellem Hjørring og Thisted, og derfor var den forsynet med jernbanehjul,« fortæller Henrik Nielsen. Inden da har den efter sigende tilhørt et københavnsk filmselskab, og Henrik
Nielsen er selvsagt voldsomt interesseret i at få historien dokumenteret. Siden erhvervelsen er jagten gået ind på originale reservedele over det meste af verden, altimens lokale, højt specialiserede håndværkere – herunder Faaborg Bil-Centers egen Allan Sørensen, plade smed på pladeværkstedet – har “syet” bilen sammen. Cadillac’en fortjener sin helt egen historie her i bladet, og det skal den få. I øvrigt synes en vis historisk bevidsthed at knytte sig til familien Nielsen: Rigtig meget af det gamle værktøj og udstyr tilbage fra farfars tid er således doneret til værkstedsmuseet på TEC i Hvidovre.
FAABORG BIL-CENTER A/S Telemarken, Faaborg. Ejet og drevet af Henrik Nielsen. Autoriseret forhandler af Opel og Hyundai. Omfatter salg, værksted, pladeafdeling, klargøring. Beskæftiger 22 medarbejdere. Er tilsluttet CAD og AutoBranchen Danmark.
autobranchen.info | 04 | 2014
25