SKAT forstår ikke mc-kulturen

PORTRÆT · RIGIDE, VIDT FORSKELLIGT TOLKEDE REGLER FOR OMBYGNING AF MC’ER KAN GØRE EJERSKABET AF EN ÆLDRE MC UTRYGT. THOMAS BRAUN KÆMPER SAMMEN MED LIGESINDEDE FOR ENKLERE REGLER, DER MÅSKE OGSÅ ER PÅ VEJ.

Som dreng flokkedes Thomas og hans kammerater omkring rækken af de skindende motorcykler ud for byens lokale vandhul. Her sluttede omegnens to motorcykelklubber som regel af efter dagens træf. Thomas blev tændt.

At han senere – i samme by tilmed – skulle gøre motorcykler til sin levevej stod ham selvfølgelig fjernt.

Thomas Braun (45) etablerede Brauns MC Service i 2013. Lokalerne – dér i udkanten af Sønder Felding midt mellem Skjern og Brande – var nok lidt shabby, men der kom kunder i butikken, og det blev til mere. I 2017 rykkede han ind i de 450 kvadratmeter store lokaler ved indkørslen til byens centrum – i Torvegade. Her er et showroom, et værksted og et lokale til vinteropbevaring af ”kunde-cykler”. Hans bedre halvdel, Winnie, har indrettet systue i frokoststuen, hvor hun skræddersyer læderveste.

Senest har Brauns MC Service overtaget det lille firma Inside i Vejle, hvorfra Sönke og Heike Hohne i snart sagt en generation har drevet handel med og service af vintage-motorcykler. Lige nu er aktiviteterne ved at blive flytte herop til Sønder Felding, og det bliver Winnie, der kommer til at styre butikken.

Det var ad talrige omveje, at Thomas Braun nåede hertil. »Jeg ville oprindelig have været kok, men da min far, der var uddannet og arbejdede som mejerist, fandt en læreplads til mig, gik jeg i lære som mejerist,« fortæller Thomas Braun, der var færdigudlært i 1996. Det blev ikke til nogen fremtid inden for mejerisektoren, men derimod til et job hos Omme Lifte, en tid som installatør af inventar i svinestalde

og ikke mindst til en længere årrække som klargøringsmand, først hos en bilplejevirksomhed, siden hos Uggerhøj i Herning.

Motorcykel havde han stedse haft og havde sådan lidt en passant nævnt over for sin mekaniker – Midtjysk MC – at hvis han nogensinde kunne bruge en voksenlærling, skulle han bare sige til.

Det gjorde han. Og efter et familieråd gik Thomas i voksenlære i 2008 og blev udlært motorcykelmekaniker i 2012. Efterdønningerne efter finanskrisen betød dog, at der ikke var plads til ham ret længe derefter. »Og det var nedtur! For første gang i mit liv havde jeg opnået topkarakter i noget, og jeg følte i den grad, jeg havde fundet min rette hylde.«

Han fik arbejde hos Lego, hvor også Winnie arbejdede, alt imens han søgte tilbage til sin hylde. På faderens opfordring begyndte han at pusle lidt i sin fritid ”for fremmed regning”, og dét blev til Brauns MC Service.

Som MC-entusiast har Thomas altid været til Kawasaki – i hvert fald indtil et trafikuheld gav ham lejlighed til at tænke nyt; eller rettere: Gammelt. Det var ved købet af sin Harley-Davidson Shovelhead fra 1976, at han mødte Sönke og Heike i Vejle, der har haft som ledetråd kun at beskæftige sig med mc’er fra 1903 til 1983 – jo, for i 1983 udgik Harley-Davidsons Shovelhead-motor, og med den sluttede en epoke, mener de indviede. Og en stor skare sværger til det gamle: »Nye mc’er er mere et industriprodukt, og moderne miljøkrav har gjort teknikken kompliceret. Gamle motorcykler bygger på en mekanik, man kan ordne selv, og så har de charme,« fastslår Thomas Braun, der også har et svagt hjerte for de klassiske Vespa-scootere.

Hvad er det med Harley-Davidson?

Jo, forklarer Thomas Braun, H-D har haft som tradition at levere mc’er på bestilling ud fra individuelle kundeønsker. Det har inspireret til den anden tradition for at bygge sin mc om, så den bliver en del af ens personlige fortælling. Og så er der måske noget råt og usødet over en H-D, som andre motorcykler bare ikke har.

Det er så også den tradition, der har vist sig vanskeligt forenelig med det danske skatte- og afgiftssystem. For ombyggede køretøjer risikerer at fortabe afgiften, når de ifølge lovgivningen – eller måske snarere efter SKAT’s skøn – ikke længere lever op til originalitetskravet. Det gælder selvsagt specielt, hvis mc’en er afgiftsberigtiget som veteran – ja, selv en omlakering kan risikere at koste afgiften, hvilket det også kan, hvis man af hensyn til sikkerheden skifter de originale tromlebremser ud med en skivebremse. Og kan man end ikke dokumentere, hvordan og hvornår et køretøj er blevet ombygget, så går det helt galt. Og de data findes som regel ikke på køretøjer, der er ældre end det nuværende mo-

torregisters 10 år. For en forhandler kan det derfor være med livet i hænderne, når man sælger en brugt cykel, ligesom reglerne gør det dødsvært at rådgive kunderne: »Det falder jo tilbage på mig, hvis jeg er gået ud fra, at en ombygning var lovlig – og SKAT så skønner, at det var den ikke,« lyder det. »SKAT forstår ikke denne ombygningskultur. For dem er der tale om en administrativ byrde, og så er det lettere bare at forbyde‚« konstaterer Thomas Braun, der også noterer, at det er forskelligt, i hvor høj grad mc-foreningerne kæmper med politisk. Derfor er han så glad for SKAD’s TFTB – The Freedom to Build – der repræsenterer en bred skare af interessenter – motorcyklister – inden for branchen.

Hertil kommer en mildest talt varieret fortolkning af reglerne – ja, sommetider opfindes regler, der ikke findes, beretter Thomas Braun og beretter om et tilfælde, hvor en motorcyklist blev truet med konfiskation af sit køretøj uden hjemmel i loven. »Vi vil bare gerne have enkle regler – herunder for eksempel en sondring mellem kosmetiske og trafiksikkerhedsmæssige ændringer,« fortsætter Thomas Braun, der nu sætter sin lid til nye regler fra 2022. Her fjernes originalitetskravet, men hvad det præcis ender med, ved man ikke.

Traditionen for at bygge sit køretøj om går i øvrigt modsat lige nu: Man begynder at bygge tilbage – tilbage til cyklens udgangspunkt. Heri ligger der et element af samler- eller ligefrem investeringsobjekt, fordi de komponenter, der blev kasseret i forbindelse med den første ombygning, ofte er blevet en sjælden vare. American Machine and Foundry Companies midlertidige ejerskab af H-D (19691981) blev efter entusiasternes vedkommende en

skamplet over H-D, fordi mærket i denne periode ikke forblev tro over for dets kerneværdier. Derfor er en tank med logo’et AMF og H-D et eftertragtet samlebjekt. »Ud over at være i original stand, så må de gerne fremstå med lidt patina. Det er altså lidt svært at kapere for en gammel klargøringsmand!« noterer Thomas og skotter over mod en H-D i showroom’et med en lidt mat, sortlakeret tank.

Den gennemsnitlige mc-ejer er mellem 45 og 55 år, vurderer Thomas Braun. Baggrunden er blandt andet de danske kørekortregler, der først tillader én at tage kørekort til de større motorcykler, når man enten er studerende eller måske har stiftet familie og får andre interesser – her er en aldersgrænse på 24 år.

»Familiens 18-årige søn, der lige har erhvervet kørekort til bil, må godt sætte sig ind i sin fars Ferrari med hundredvis af hestekræfter og køre af sted. Men hans motorcykel må højst være på 125 cm3og have 11 kW!«

Winnie – hun hænger med. Hun fik sit kørekort allerede i 2004 – parret har været sammen i 25 år – og kører for tiden på en Aprilia Mana 850 – med automatgear. Privat bor de i nærliggende Troldhede sammen med sønnerne på 10 og fem. Lige nu overvejer de at sælge og i stedet købe hele ejendomskomplekset her på Torvegade og flytte ind i boligen bagved. Beslutningen afventer måske også, at de begge helt kan forlade deres weekend- henholdsvis natholdsjob og hellige sig forretningen. Sidejob og værksted giver Thomas op til måske 100 arbejdstimer om ugen.

Men sådan føles det jo ikke, når man går rundt hernede, noterer Thomas: »Det giver en særlig glæde at servicere motorcykler, fordi ejerne går ekstremt meget op i dem. En motorcykel er ikke bare et transportmiddel til at komme fra A til B.« n

Ejes og drives af Winnie og Thomas Braun Torvegade, Sønder Felding Servicerer og vinteropbevarer motorcykler med et landsdækkende kundegrundlag Tilsluttet: SKAD