reparere flere plastkofangere · Djævlen ligger i detaljen

VÆRKSTEDET · Et kursus i Autotaks går ikke alene på at betjene programmet, men i særdeleshed på at lave den rigtige skadesberegning.

»Skader? Dem gør jeg op indimellem.«

Sådan lyder det ifølge teknisk konsulent Finn Larsen i Dansk Bilbrancheråd ofte blandt medlemmerne, når de bliver spurgt til, hvordan de arbejder med skadesopgørelse. »I føler tit, I sidder og spilder tiden, når I sætter jer bag en skærm i stedet for at gå og skrue. Men sådan er det ikke. For har I glemt nogle detaljer, der kunne få regnestykket til at hænge bedre sammen, så skal I bare løbe endnu stærkere bagefter. Så prioritér skadesopgørelsen – og hav fred og ro omkring jer, når I laver den.«

Hele 20 mand er mødt op denne morgen på Roskilde Tekniske Skole for at blive introduceret til Autotaks eller øve sig i skadesopgørelsens kunst. På bordet foran kursisterne ligger ”biblen”, Dansk Bilbrancheråds kompendium med manualer til ”opgørelse af autoskader ved brug af Autotaks/FORSI”. Kompendiet bliver i løbet af dagen tilføjet et ikke ringe antal æselører ud for sider, der er særligt vigtige at kunne slå tilbage i. Og manualerne er vigtige at kende, for det er her, værkstederne kan hente argumenter for måden, de har gjort skaden op på, i dialogen med taksator.

Ud over ”biblen” skal kursisterne i løbet af dagen fornøje sig med opgaver, der ved første øjekast ser tilforladelige ud, men som viser sig at gemme på små fælder, der udfordrer. Kursisterne får også erfaring med at oprette 1000-numre, der skal omfatte produkter eller ydelser, der ikke er indeholdt i Autotaks.

I dagens kursusmateriale indgår også det lille nyttige hæfte om vurdering af genbrugsdeles kvalitet – og behandlingen af dem under skadesreparationen – som stort set en samlet branche gik sammen om tilbage i 2015. Den lille pjece skal lære branchens parter at tale samme kvalitetssprog og sikre mod uafstemte forventninger.

Det var sikkert allerede brugere af Autotaks bekendt, at der er langt flere undertyper – model- og udstyrsvarianter – at vælge imellem, når man skal opgøre en europæisk bil frem for en asiatisk. En enkelt VW-model kan byde på op til flere end 60 for-

skellige varianter, hvormed det bliver lidt sværere at overskue eventuelt udstyr, der skal tages hensyn til under skadesberegningen. Derfor er det voldsomt vigtigt at tilføje eventuelt udstyr –standardmonterede stænklapper, måske – ved oprettelsen af en ny sag med en asiatisk bil. Efter oprettelsen følger opgørelsen af karrosseridele, der må skiftes eller repareres, i den grafiske del af programmet, Qapter.

Undervejs kan man følge reparationsprisens udvikling, og her viser det sig for alvor, hvor vigtigt det er ikke at glemme noget.

– Og husk så: Det blå skab! Det blå skab er opbevaringsplads for alle de små dingenoter, der medgår i en skadesreparation eller ved en lakering. Er man ikke opmærksom herpå, så fosser pengene ud af skabet, så snart lågen åbnes, formanede Finn Larsen, idet han erindrede om, at de tillæg herfor, der er indeholdt i Autotaks, ikke altid dækker forbruget.

Da mekanikeren og pladesmeden så at sige står som hovedentreprenør over for autolakereren, går en hel del af dagen med at afklare begreber, høre om materialeindeks og lære om beregningsmetoder. Hvad er en overfladelakering? – Eller en reparationslakering? Og hvordan er det nu med udsprøjtning til sideliggende dele? Her anvendes som bekendt AT-lak/FAI euro-LAK, der i øvrigt tager udgangspunkt i arbejdstimer, mens Autotaks tager udgangspunkt i arbejdsenheder.

Dansk Bilbrancheråd udbyder sin egen Autotaks-hotline, og er behovet der, kan det enkelte medlem tilkøbe en gennemgang af den færdige rapport inden afsendelse. Jo, det koster brugerbetaling, men dagens kursus viser klart, at med de forholdsvis mange små og store faldgruber så er beløbet meget hurtigt tjent hjem – og så afgjort mere til.

Check ind på Dansk Bilbrancheråds Intranet og se, hvornår næste kursus udbydes.

Kurset på Roskilde Tekniske Skole blev gennemført sidste efterår – endnu inden Danmark blev lukket ned for anden gang.