Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret by Øystein Leonardsen

Opsamling p책 konferencen Eat Your City - konference om den spiselige by

Afholdt d. 18. til 20. september 2014

Kolofon Afsender: Miljøpunkt Amager Redigeret af: Kirsten Østergaard Martensen Arrangementet blev afholdt i forbindelse med Sharing Copenhagen, og løb fra d. 18. til d. 20. september 2014 Konferencen blev arrangeret af Miljøpunkt Amager og Sundholmskvarterets Områdeløft. Konferencen blev arrangeret med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug, Naturstyrelsens pulje til Lokale grønne partnerskaber, Københavns Kommune, KBH-projects og Friluftsrådet. Vi vil gerne rette en stor tak til de mange frivillige kræfter der var med til at gøre dette arrangement muligt, både i planlægningen og afholdelsen af konferencen. Henvendelser angående konferencen ”Eat Your City”, og det fremadrettede arbejde med den spiselige by, kan ske til post@miljopunkt-amager.dk.

Forord I dagene fra d. 18. til den 20. september afholdt Miljøpunkt Amager og Sundholmskvarterets Områdeløft Konferencen Eat Your city i KBH-projects lokaler på Enghavevej. I form af oplæg, workshops og ekskursioner ud i byen bød konferencen på inspiration til arbejdet med den spiselige by. Der blev på konferencen særligt fokuseret på emnerne Byhaver og Bylandbrug, Skolehaver og Byhaver som social sammenhængskraft. I denne rapport er det muligt at læse om de mange forskellige aktiviteter, der foregik under konferencen. Ved konferencen deltog lidt over 200 personer fra både ind- og udland. Der var deltagere fra både Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Tyskland, Holland, Italien, Portugal, Storbritannien, New Zealand, Massachusetts (USA) og Hong Kong. Deltagerene havde tillige en meget bred baggrund for deres engegement i den spiselige by. Der var både studerende, lektorer og miljømedarbejdere fra blandt andet Københavns kommunes forvaltning, Områdeløft og den Boligsociale Helhedsplan. Derudover var der mange engagerede deltagere fra forskellige organisationer og frivilligt aktive fra byens grønne initiativer. Bredden i deltagernes baggrunde vidner om, at konferencens emner ikke blot er et lille forbigående emne, men noget der finder sted i byer rundt i store dele af verden. For at fremme udviklingen er det derfor vigtigt at vi deler vores gode idéer og lærer af hinandens erfaringer, i stedet for at starte forfra hver gang. Lige præcis dette kunne konferencen være med til støtte op om og inspirere til. Baggrunden for at Miljøpunkt Amager og Sundholmskvarterets Områdeløft valgte at afholde en konference som Eat Your City, er primært et ønske om at understøtte udviklingen hos byens grønne frivillige igangsættere. Miljøpunkt Amager har, sammen med Sundholmskvarterets Områdeløft, haft har et stort ønske om at give de aktive i byens grønne initiativer noget igen, for den store indsats de gør på området. Derudover har der vist sig en mulighed i at Københavns Kommune i 2014 har været udnævnt til Europas Miljøhovedstad (European Green Capital). Købehavns Kommune har fejret dette ved afholdelse af Sharing Copenhagen, hvor Eat Your City konferencen var udnævnt som Masterclass. Formålet med denne rapport er dels at fungere som afrapportering til konferencens støttegivere. Derudover fungerer rapporten her også som en oversigt, over hvilke emner der rører sig på området for den spiselige by. Miljøpunkt Amager vil bruge rapporten som et fremadrettet oplæg til arbejdet med den spiselige by, både i forhold til Miljøpunkt Amagers egen indsats og i samarbejdet med Københavns Kommune. Miljøpunkt Amager vil efter konferencen følge op på det videre arbejde med den spiselige by, og blandt andet gå i dialog med Københavns Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabel og fortsætte arbejdet med at vejlede Københavns Kommune om hvordan rammerne for den spiselige by kan forbedres. 3

Indholdsfortegnelse 1 Samlede aktiviteter ....................................................................................................................................................... 6 1.2 Oplæg ......................................................................................................................................................................... 7 1.2.1 Pecha Kucha oplæg ...................................................................................................................................... 7 1.2.2 MAJOBO ............................................................................................................................................................ 8 1.2.3 Bylandbrug i Hong Kong - Design, social innovation, og dyrkning af fødevarer.................. 8 1.3 Workshops ............................................................................................................................................................... 9 1.3.1 Retningslinjer for byhaver i Københavns Kommune ..................................................................... 9 1.3.2 Regenerative Communities .................................................................................................................... 12 1.3.3 Kompost i byen - Hvordan komposterer jeg nemt i en etage-ejendom og baggård i byen?.......................................................................................................................................................................... 12 1.3.4 Byg din egen mobile byhave, ved TagTomat................................................................................... 14 2 Byhaver og bylandbrug ............................................................................................................................................ 15 2.1 Oplæg ...................................................................................................................................................................... 15 2.1.1 Taglandbruget DakAkker ....................................................................................................................... 15 2.2 Workshops: .......................................................................................................................................................... 17 2.2.1 Har bybønder dårlig smag?.................................................................................................................... 17 2.2.2 Fællesskab om lokale fødevarer .......................................................................................................... 18 2.3 Ekskursioner ........................................................................................................................................................ 19 2.3.1 ØsterGRO og Fortovshaven på Bryggervangen.............................................................................. 19 2.3.2 Cykeltur til byhaver på Amager ........................................................................................................... 21 2.3.3 Permakultur planter i Byhaven 2200 ................................................................................................ 21 3 Byhaver som social sammenhængskraft ........................................................................................................... 23 3.1 Oplæg ...................................................................................................................................................................... 23 3.1.1 Byhaver som strategisk redskab for områdefornyelse ............................................................... 23 3.1.2 Putting Down Roots .................................................................................................................................. 23 3.1.3 Harvesting Happiness .............................................................................................................................. 23 3.2 Workshops ............................................................................................................................................................ 24 3.2.1 Social inklusion i Byhaven på Sundholm .......................................................................................... 24

3.2.2 “Show me the honey” ............................................................................................................................... 25 3.3 Ekskursioner ........................................................................................................................................................ 26 4.3.1 Lersøgrøftens Integrationsbyhaver og Byhaven på Sundholm ............................................... 26 4.3.2 Urbanplanten .............................................................................................................................................. 26 4 Skolehaver ..................................................................................................................................................................... 28 4.1 Oplæg ...................................................................................................................................................................... 28 5.1.1 Taghaven som uddannelsesplatform ................................................................................................. 28 5.1.2 Empowerment af unge gennem skolehaver og landbrugsbaserede uddannelsesprogrammer i Californien ........................................................................................................ 29 4.2 Workshops ............................................................................................................................................................ 30 5.2.1 Skolehaven – muligheder og barrierer.............................................................................................. 30 5.2.2 Københavns Madhus ................................................................................................................................ 31 4.3 Ekskursioner ........................................................................................................................................................ 32 5.3.1 Københavns Skolehaver .......................................................................................................................... 32 5.3.2 Skolehaver ved Lindevangskolen /Søndermarkskolens SFO ................................................... 32 5 Afsluttende debat ....................................................................................................................................................... 33 6 Markedsplads ............................................................................................................................................................... 36 7 Bilag ................................................................................................................................................................................. 38

1 Samlede aktiviteter Den spiselige by rummer et utal af forskellige muligheder for aktiviteter, der er så at sige oplevelser for enhver smag. Arbejdet med den spiselige by er ikke kun noget der foregår lokalt i København, det sker alle steder i verden, folk har dog et meget forskelligt udgangspunkt for deres arbejde og engegement. Denne forskellighed var en del af det der blev sat fokus på ved en del af de fælles aktiviteter på konferencen. Med et tilbud om at blive inspireret til det videre arbejde med den spiselige by, blev der budt på inspirationen fra Massachusetts, Norge, Hong Kong og Danmark.

Trine Krebs (øverst til venstre) sætter gang i konferencen torsdag morgen. Foto: Flora Tosti.

1.2 Oplæg Trine Krebs, der er formand for Praktisk økologi, indledte konferencen med på underholdende og inspirerende vis at skabe glæde og kontakt mellem de forskellige deltagere i salen. Dermed var deltagerne klar til i tre dage at sætte fokus på de mange muligheder for og med en grøn og spiselig by.

1.2.1 Pecha Kucha oplæg Byhøst, ØsterGRO og Sara Hopps (Real Food Challenge) holdt alle meget inspirerende oplæg, om hvorfor de hver især har startet deres projekter op, og om hvordan udvikling og realiseringen af projekterne har været. Bagefter var der tid til tage en snak om de emner der var blevet fortalt om, samt nogle af de og udfordringer projekterne har stødt på. Disse tre projekter er meget forskellige men de kommer alle med baggrund i at bruge den plads og natur som byen tillader, at dyrke og gro spiselige planter til at skabe sund lokal mad. Byhøst tager udgangspunkt i at vi skal blive bedre til at se på hvilke spiselige planter der faktisk er til stede i byen. De skaber rammer for, at vi alle kan finde steder i byen, hvor vi kan sanke spiselige planter. En vigtig sidegevinst for dette er, at når vi bliver bevidste om hvad der er tilstede, så bliver vi også mere beviste om at passe på det der er. På taglandbruget ØsterGRO arbejder de også med lokale fødevarer men i stedet for at sanke i byen, dyrker de det hele på taget af stort bilauktionshus på Østerbro. På ØsterGRO er en stor del af deres motivation ligeledes, at vi igen bliver bevidste om, hvordan vores fødevarer kommer til verden, og at de gør det på en bæredygtig måde. The Real Food Challenge, som Hopps talte om, går ud på, at universitetets kantine kan byde på mad, der er sund, bæredygtig og lokalt fremstillet, i stedet for det industrielt fremstillede ”junk food” der tidligere var på menuen. Det er de studerende der har

Kristoffer Melson og Mikkel-Lau Mikkelsen (t.v.) fra Byhøst og Kristian Skaarup (t.h.) fra ØsterGRO var sammen med Sara Hopps med til give inspiration til projekter med den spiselige by. Foto: Flora Tosti.

været drivkraften i projektet både administrativt og praktisk. Denne udfordring som Sara Hoops var med til at tage op på Hendes universitet i Massachusetts, står som stor inspirations hvad man i samme stil kan gøre herhjemme. Det handler blot om at der er en eller flere der tager initiativet op, og bruger af de erfaringer der allerede er.

1.2.2 MAJOBO MAJOBO er en forkortelse af ”mad og jord Helene Gallis fortæller om urban farming i Oslo. Foto: Flora hvor du bor”, og er en national Tosti. netværksorganisation. De arbejder for at sprede idéer, information, viden og entusiasme for Urban farming og økologisk lokalproduceret mad. Daglig leder af MAJOBO Helene Gallis præsenterede en række af de pilotprojekter som MAJOBO har arbejdet med i Oslo. Hun fortalte om historierne bag projekterne, organisationens strategier samt erfaringer fra samarbejde med stat og kommuner, med henblik på at skabe urbane landbrug og dyrke økologisk. En vigtigt pointe for deres arbejde er at skabe fokus på, at arbejdet med at urban farming er mere end blot en trend, som hun selv udtrykte det i oplægget ”this a game changer, it is not just fucking nice”.

1.2.3 Bylandbrug i Hong Kong - Design, social innovation, og dyrkning af fødevarer Thomas Chung, lektor ved Skolen for Arkitektur, på det kinesiske universitet i Hong Kong, holdt et meget rigt illustreret oplæg om urban farming i Hong Kong. I den tætbeboede metropol, har en bred vifte af urbane landbrugsinitiativer de seneste år sat sine rødder, i mange forskellige typer af områder. Som i andre storbyer verden over, bliver denne trend, med dyrkning af spiselige planter i bebyggede områder, ofte startet som en mindre lokal aktivitet på ledige byarealer eller i forladte byrum, snarere end som et landbrug på industriel skala. Disse første initiativer spænder fra økologiske- og fritidslandsbrug i de perifere byområder, til kunstnerdrevet agro-aktivisme, til nye virksomheders tagplatforme, til omdannede industribygninger, til intensiv hi-tech fødevareproduktion, og til dyrkning som fællesskabs givende rum i nærmiljøer.

En godt fyldt sal lyttede med da lektor Thomas Chung fra Hong Kong fortalte om de mange byhaver og taghaver der findes i Hong Kong. Foto: Flora Tosti.

1.3 Workshops 1.3.1 Retningslinjer for byhaver i Københavns Kommune Workshoppen blev faciliteret af flere af Københavns Kommunes medarbejdere der i deres arbejde håndterer emner der er relateret til byhaverne i kommunen. I workshoppen deltog en række fagspecialister fra forvaltningen, som workshopdeltagerne havde mulighed for at idéudveksle med i løbet af workshoppen. På den måde fik workshopdeltagerne et indblik i byhaverne set fra den kommunale verden. Ved workshoppen lagde Rikke Hedegaard Christensen ud med at fortælle om Københavns Kommunes visioner for byhaver og bylandbrug. En af disse væsentlige visioner er at 90% af alle københavnere skal kunne gå til et rekreativt område inden for 15 minutter. De grønne områder i byen har en større værdi end blot den rekreative del, og Københavns Kommune har listet 10 gode grunde, til hvad de ser de rekreative arealer bidrager med til byen, dette er: ejendomsværdi, klimatilpasning, temperatur, luftforurening, sociale, fysisk aktivitet, mental velbefindende, forbindende. Byhaver falder ind under Københavns grønne strategier, som et socialt initiativ der giver biologisk mangfoldighed, naturforståelse, sociale fælleskaber og bidrager med lokal

fødevareproduktion. Københavns Kommune har på nuværende tidpunkt ikke én samlet strategi for et grønnere København, men dette er der dog en plan om, at der skal udføres. Sara Katz præsenterede nogle af de retningslinjer der er for byhaver i Købehavns Kommune, og fortalte om hvilke faser der i et samarbejde med Københavns Kommune, hvis man vil starte en byhave op: 1. Find et areal. 2. Forventningsafstemning mellem de involverede. 3. Afklaring og tilladelser til brug af arealet, her er det blandt andet vigtigt at se på om der ligger en fredning for området. 4. Driftssamarbejder mellem parter. 5. Kontrakt for brug af arealet. 6. Kolonihavelejeloven, 5 kr. pr. m2. 7. Anlæg. 8. Løbende kommunikation med Københavns Kommune (p.t. Sarah Katz). På området for vand og sekundavand blev der talt om de udfordringer brugerne af byhaver har med at skaffe nok vand, da løsninger på denne udfordring ofte er dyre. Et forslag fra kommunen lød på at se på kreative løsninger som at lave ”bassiner” på stedet evt. med Rikke Hedegaard Christensen fortæller om Københavns pallerammer og presenninger. En Kommunes visioner for byhaver og bylandbrug. Foto: Flora Tosti. anden væsentlig udfordring i forhold til vand, er at skaffe vand, der er rent nok, til at bruge til vanding af afgrøder. Med denne udfordring blev deltagerne opfordret til at kontakte Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning, så kan de være behjælpelige med at lave en plan for hvordan man kan løse dette. En anden betydende udfordring for personer der vil engagere sig i byhaver, er udfordringen med at finde egnede arealer. Ved denne udfordring er det p.t. Sara Katz der er indgangen hvis man skal have fat i kommunen, Sarah har mulighed for at tale med andre afdelinger i kommunen hvis dette er nødvendigt. En mulighed for nye arealer til byhaver der er på vej til at komme i spil er kirkegårde, da Københavns Kommune i øjeblikket er i gang med overvejelser om hvordan det kan blive muligt. Mange af de borgere, der har et ønske om at lave

byhave, udtrykker et stort ønske om at få udpeget områder i Kommunen, hvor det er muligt at starte byhaver op. Dette ønske blev der opfordret til at Københavns Kommune tager op, med henblik på at få udpeget områder. Kompost var yderligere et emne Kommunens repræsentanter satte særlig fokus på ved workshoppen. Der blev lagt vægt på at det stadig ikke er tilladt at transportere kompost på tværs af matrikelgrænser. Det blev også nævnt, at der er forskel på reglerne for kompostering i byhaver der er på offentlig grund og i byhaver der er på privat grund. På offentlig grund må man kun kompostere haveaffald, hvorimod det på egen grund også er tilladt kompostere sit husholdningsaffald. I både offentlige og private haver er det tilladt at bruge kompost fra kommunens genbrugsstationer. Dette kompost er muligt at hente på borgervængets genbrugsstation på Østerbro hele året rundt, hvorimod andre genbrugsstationer kun uddeler kompost lejlighedsvis. Der blev også nævnt at nogle planter egner sig godt til kompostering, her blev blandt andet kulsukker nævnt, særligt russisk kulsukker, da denne plante egner sig meget godt til dette formål. En anden nyttig måde at skaffe sig kompost på, er ved at holde høns i haven, her skal man dog være opmærksom på, at der kan Der blev diskuteret om udfordringer for udvikling af byhaver i København. Foto: Flora Tosti. være rotteproblemer forbundet med hønsehold. Fra deltagerne kom der et forslag om en låne og vidensbørs hos Københavns Kommune, hvor man kan låne materialer og fordele dem mellem brugerne. Som en væsentlig del af den debat der var på workshoppen blev der talt om hvordan man kan skabe en større opbakning til byhave arbejdet. Fra Københavns Kommunes side blev det gjort klart, at det er et arbejde der kræver politisk handling. Der er derfor behov for, at der kommer et pres fra byhaverne, der kan skabe politisk opbakning til handling på området. Med Baggrund i mange af de emner og udfordringer der er i forbindelse med at opstarte en byhave, arbejder Københavns Kommunes Byhavenetværk på af udforme en pixibog, der skal fungere som en guide til hvordan man kan lave byhaver i Københavns Kommune. De fagpersoner der deltog i workshoppen vil bl.a. blive inddraget undervejs i udarbejdelsen. Guiden forventes færdig i foråret 2015.

1.3.2 Regenerative Communities Sara Hopps ledte på konferencen en workshop med udgangspunkt i hendes studier fra universitetet i Massachusetts, hvor hun har en kandidatgrad i Regenerative Community Engagement. Sara Hopps præsenterede en række innovative løsninger til, hvordan man kan opbygge sunde nærmiljøer. Deltagerne havde mulighed for at lære specifikke værktøjer til at identificere og løse problematikkerne i deres respektive nærmiljøer. Disse værktøjer er blandt andet at udvikle og klargøre ’din personlige fortælling’, identificering af interessenter, og udfærdigelse af forskelligartede og effektive arbejdsgrupper. Eksempler fra Sara Hopps egne erfaringer blev delt under hendes oplæg, herunder UMass Amherst’s ’Permaculture Initiative, Sustainable Dining Services’ og The Real Food Challenge.

Sara Hopps ved workshoppen fredag eftermiddag. Foto: Flora Tosti.

1.3.3 Kompost i byen - Hvordan komposterer jeg nemt i en etage-ejendom og baggård i byen? Der transporteres tonsvis af køkkenaffald til forbrændingen og tonsvis af haveaffald til energikrævende komposteringsprocesser. Hvordan kan vi få dette guld i jorden i egen baggård? På workshoppen viste Marianne Mark, hvordan man nemt kan kompostere både køkkenaffald og haveaffald i byen. Workshoppen startede med et oplæg og en dialog om emnet, og dernæst var det helt praktisk, der blev vist strukturmateriale, kompost-orm, køkkenkomposterings metoder. På workshoppen blev der givet helt konkrete og praktiske råd til hvad man kan gøre hvis man vil starte op med fælleskompostering i sin baggård. Det kræver ikke meget at gå i gang, med en lukket humus kompost. Det er simplet og nemt, hvis man blot bruger ”grønt” køkkenaffald og orm, komposten skal blot justeres lidt med haveaffald og/eller struktur materiale. Har man blot en altan, er det muligt at kompostere på egen altanen ved simpel brug af to opbevaringsbokse med låg, det fylder ikke meget og kan hvis der er plads godt placeres evt. under køkkenvasken. En måde at kompostere på er med kompostorme (Ormekompostering), denne type kompostering kræver at komposten holdes således, at ormene bliver ved med at have mad til rådighed. Komposteringen skal foregå et sted hvor ormene har det mørkt, og hvor der er fugtigt.,

Det er derfor vigtigt at kompostbeholderen er placeret i skygge således at fugtigheden bevares. Om vinteren vil ormene gå i dvale, og trække sig ind i kernen af beholderen for at holde varmen. Ved kompostering af haveaffald er varmekompostering en mulighed, her er en isoleret kasse på 1 m2 optimal. Det anbefales at man kun komposterer haveaffald i varmekomposten i byen, da man ellers kan være i risiko for at tiltrække rotter. Som materiale i beholderen kan man starte med et lag af let komposterbart materiale (blade, græs o.s.v). Derefter lag med grovere affald, såsom grene klippet i mindre stykker. Alt haveaffald kan bruges på stedet, hvad enten det er hækafklip der bruges som kvashegn, eller som jorddække i bedene for at bibeholde eller forbedre jordkvaliteten. Græsplæneafklip kan ligeledes bruges som 1 cm. jorddækkende lag i bede. En sidste måde, der blev nævnt til at lave kompost på, kan være at lave brændenælde gødning. Brændenældegødning lavet af toppe fra brændenælder der har stået i vand, giver en gødning der er rig på kvælstof. En overordnet konklusion fra workshoppens emner lød på, at man bare skal komme i gang med at kompostere, hvis man gerne vil. Skulle der opstå problemer undervejs i processen så er det noget der kan klares alligevel.

Marianne mark inspirerer til hvordan man let kan komme i gang med at kompostere sit have- og husholdningsaffald. Foto: Flora Tosti.

1.3.4 Byg din egen mobile byhave, ved TagTomat TagTomat gav, med en ”do it yourself” workshop, brugbar og praktisk information om hvordan man på enkel vis kan komme i gang med at lave sin egen lille byhave, selvom man ikke har meget plads. Der var introduktion til hvordan man for eksempel kan bygge en mobil have med en murbalje og genbrugsmaterialer. Efter introduktionen var det deltagernes tur til at bygge deres egen smarte kapillær-plantekasse. Deltagerne kunne derefter tage hjem med plantekassen, som fungerede som et start kit” at starte sin egen lille byhave op, det eneste der manglede var blot at tilføres jord, frø og vand. Denne workshop blev gjort mulig med støtte fra Friluftsrådet.

Mads Boserup Lauritsen fra TagTomat viser hvordan man let kan lave sine egen mobile have til at stille i sin gård, på sin altan eller andre steder i byen. Efter Mads havde vist hvordan man gjorde, var det deltagerne selv der fik fingrene i arbejdet. Foto: Flora Tosti.

2 Byhaver og bylandbrug Emnet byhaver og bylandbrug er et meget bredt felt. Byhaverne handler for mange om det fælleskab, der opstår når man dyrker i fællesskab med andre. For andre handler det også at de skal kunne dyrke fødevarer i byen, i en skala der gør det økonomisk rentabelt. Men fælles for næsten alle er at det handler om, at få natur, naturforståelsen og oplysning om vores fødevarer tilbage til byboerne. Disse emner blev det sat fokus på under sporet ”byhaver og bylandbrug”, hvor der var både oplæg, workshop og ture ud til steder i den spiselige del af København.

2.1 Oplæg 2.1.1 Taglandbruget DakAkker For at give inspiration til igangsætning af bylandbrug og taghaver gav Wouter Bauman et indblik i en række af de aktiviteter der foregår hos DakAkker. DakAkker er det første og største taglandbrug i Europa, det er et bylandbrug placeret på taget af en syvetages bygning i Rotterdam, Holland. I sit oplæg kom Wouter Bauman ind på arbejdet med marketing, samarbejdet med frivillige, vedligeholdelsen, dyrkning og afsætning af forskellige afgrøder på taget samt pasning af bistader. Praktiske udfordringer En af de store udfordringer taglandbrug står over for er den vægt man påfører taget ved etableringen af tagbruget. På DakAkker har de løst denne udfordring ved at tænke letvægtsmaterialer ind alle steder. Kantkonstruktionen er af denne grund udført i flamingo, der er udformet som højbede. Der er også tænkt i letvægtsmaterialer ved valg af vækstmedie, der benyttes på taget en blanding af grus, leca og organisk materiale. Produktion Valg af afgrøder i et by- og taglandbrug er væsentlige, da der bl.a. er et lille areal til rådighed for produktion. Erfaringerne fra DakAkker er at afgrøderne bør være højværdiafgrøder, eller produkter der med en relativt lille input tilføres en merværdi. Eksempler på afgrøder og produkter der produceres på DakAkker er salater, krydderurter, græskar, og squash. Fra egne bistader produceres der også honning på taget, honningen er et produkt som DakAkker har erfaret giver en god profit. En anden særlig afgrøde de har succes med på DakAkker er spiselige blomster. Produktionen på DakAkker er relativ lille og foregår uden brug af pesticider. Det er derfor vigtigt at imødekomme og undgå problemer med skadegørere. Der foretages derfor nøje valg af

afgrøder der kan supplere hinanden i produktion. Afgrøde rotation er derfor ligeledes en vigtig faktor. I tørre perioder kan der være behov for vanding på taget, særligt har det en betydning, at der er et relativt lille vandreservoir til rådighed for planterne, da blandt andet vækstmediet er begrænset. For at få den mest effektive vandudnyttelse ved vanding, styres vanding således, at der kun vandes i nattetimerne eller helt tidligt på morgenen, for på den måde at minimere tab til direkte fordampning. Af miljøhensyn holdes vandingen holdes dog altid på et minimum. Afsætning og Økonomi Afsætningen af produkterne fra DakAkker foregår på flere måder. Honning, grøntsager og lignende sælges både direkte fra taget, men der er også salg ved lokale madmarkeder i byen. De spiselige blomster er en specialafgrøde, som et lokalt landbrug kan tilbyde i modsætning til supermarkeder og lignende. Det særlige skyldes at holdbarheden for de spiselige blomster er kort, blomsterne skal derfor afsættes umiddelbart efter at de er høstet. På DakAkker de har løst dette ved at indgå aftaler med lokale restauranter og catering firmaer der ligger i gå afstand til tagbruget. På den måde sikrer de sig købere til blomsterne, der er i stand til at aftage når blomsterne kan høstes.

Wouter Baumann fortæller på inspirerende vis om hvordan de driver taglandbrug i Rotterdam. Foto: Flora Tosti.

Ud over salg af grøntsager, byder DakAkker også på mad hvori taglandbrugets egne produkter indgår i tilberedningen. Maden sælges via en Café, der er placeret i den bygning hvorpå DakAkker er placeret. Foruden afsætning af taglandbrugets produkter har de alternative indtægter. Disse stammer fra rundvisninger på taget, samt udlejning af pavilloner til bryllupper, fester eller andre arrangementer. Desuden bliver der som en vigtigt del af aktiviteterne på taget afholdt skolehave for nærliggende skoler. Frivillige brugere Dyrkningen og pasningen af taget foretages af ansatte fra Rotterdam Mijocentrum samt en brugergruppe bestående af 2 frivillige. DakAkker oplever interesse fra flere borgere der ønsker at være frivillige, dette er mere end stedet kan håndtere, og der er derfor oprettet en venteliste.

2.2 Workshops: 2.2.1 Har bybønder dårlig smag? De entusiastiske personerne der står bag ’”TagTomat” satte med workshoppen ”Har bybønder dårlig smag?” gang i en snak om de udfordringer, man står med, når man vil dyrke i det fælles byrum. Mange går en svær balancegang mellem det at sætte fokus på de æstetiske og de praktiske løsninger med at genbruge forhåndenværende materialer, når de skal dyrke grønt. Som initiativtager Mads Boserup Lauritsen, skrev i sit oplæg til workshoppen, har mange oplevet, at når der dyrkes i genbrugsmaterialer som eksempelvis mayonnaisespande og murerbaljer, er der ofte en nabo eller to der rynker på næsen og siger ”De er da godt nok grimme de der spande”. Som oplæg til workshoppen stillede Mads Derfor spørgsmålene ”Har vi som moderne byboere mistet fokus på det skønne i det grønne, og tænker vi mere på æstetik og nordisk designede altankasser til 500 kr. pr. stk.?” og ”glemmer vi at se den biodiversitet der blomstrer ud af genbrugsmaterialernes spraglede udtryk?”. Løsninger med genbrugsmaterialer På selve workshoppen blev der vist og snakket om enkle lette løsninger, til hvordan man kan dyrke og bevare sine krydderurter og lignende med de materialer, man som byboer, har for hånden af restmaterialer. Derefter blev det muligt at få fingrene i det praktiske ved selv at lave ”potter”, ud af et genbrugeligt materiale som mange ofte har ved hånden, nemlig en plastikflaske og en karklud.

Som en afslutning på nogle af de snakke der var i forbindelse med workshoppen, pointerede TagTomat at de ting man får ud af disse lettilgængelige materialer måske er grimme for nogle, men smag er forskellig, og vi bør lære at se det smukke i det grimme. Fælleskab En vigtig pointe Fra Mads Boserup Lauritsen var at vigtigheden i arbejdet med de grønne projekter rundt om i byen, ikke er de tomater Mads Boserup Lauritsen tog hul på en diskussion om hvorvidt vi behøver at plante i dyre og nye materialer når vi dyrker i det og krydderurter man kan høste, på offentlige rum. Foto: Flora Tosti. det begrænsede areal der er til rådighed. Værdien ligger derimod i de grønne fælleskaber der opstår, når vi kommer ud af vores huse eller lejligheder og går i gang med at dyrke vores nabolag. Ønsker man selv at gå i gang med grønne projekter og fælleskaber der involverer frivilligt engagerede, er det vigtigt at huske på at man ikke skal gøre sig selv alt for afhængig af frivillige kræfter, da man ikke altid kan sikre sig at frivillige er mødestabile kræfter. Del din viden Mads Boserup Lauritsen brugte tid på at sætte fokus på at det ikke er raketvidenskab de forsøger at udbrede, det er enkle løsninger til at få det grønne ind i hverdagen. Der blev derfor opfordret til at vi alle deler ud af vores viden, så løsningerne er tilgængelige som open source løsninger, til personer der vil det grønne.

2.2.2 Fællesskab om lokale fødevarer Ved en Workshop faciliteret af frivillige fra Københavns fødevarefælleskab blev der sat fokus på hvordan de i Københavns Fødevarefælleskab tilbyder økologiske, lokalt producerede fødevarer i et sæsonbaseret udbud. Københavns Fødevarefællesskab er en medlemsejet og -drevet indkøbsforening, der startede med 1 person i 2007, og i dag er der 3000 medlemmer. Fødevarefælleskaber er organiseret i teams lokalt i hver af de 11 afdelinger der er i København. En af de specielle ting ved fødevarefællesskabet er at kunderne både medlemmer, medarbejdere og medejere.

I Københavns fødevarefælleskab er det ikke kun fødevarerne der vigtige, det er i høj grad også fælleskabet der vigtigt. Med workshoppen blev der derfor sat fokus på hvordan man kan fremme lokalt engegement. Dette skete gennem oplæg, samtale og dialog, hvor der blev set på hvordan man kan skabe levedygtige arbejdende fællesskaber, der er med til at samle folk om lokale fødevarer. En af de ting der blev sat fokus på ved workshoppen var, hvordan man arbejder i et frivilligt fælleskab, som Københavns fødevarefælleskabet er. Der blev derfor nævnt følgende 10 tommelfingerregler: 1. Vi gør det af lyst 2. Vi tænker positivt 3. Vi bygger jumbojetten, mens vi flyver 4. Vi er i en konstant acceptabel fejltilstand 5. Vi er alle ledere 6. Vi hjælper hinanden med at lede 7. Vi er fælles om det her 8. Vi prøver ikke at gøre det sværere end det er 9. Vi mener at tillid er bedre end kontrol 10. Vi tager hensyn til hinanden Budskabet om fælleskaber samt de 10 tommelfingerregler er alle emner, der kan bruges på mange andre områder når man arbejder med den spiselige by.

Esther Juel Jepsen og Katrine Pram Nielsen fortæller om fælleskaber og lokalt producerede fødevarer. Foto: Flora Tosti.

2.3 Ekskursioner 2.3.1 ØsterGRO og Fortovshaven på Bryggervangen Dette forår blev der på toppen af et gammelt bil-auktionshus på Æbleøgade, etableret et 600 m2stort bylandbrug der er har fået navnet ØsterGRO. På konferencen fik cirka 30 af konferencens deltagere mulighed for at komme op på taget og høre om arbejdet med at starte og drive et bylandbrug i København. Der blev vist og fortalt hvordan der dyrkes grøntsager, passes bier og høns på toppen af København. Ekskursionen var med til at give et indblik i hvordan opstarten af tagfarmen har været, samt nogle af de udfordringer der har været med praktikaliteter.

Afsætning og Økonomi på taget Afsætningen af produkterne fra ØsterGRO adskiller sig fra DakAkker i Rotterdam, da ØsterGRO fungerer som en forening med 16 medlemmer. Som medlem af foreningen kan man en gang om ugen hente en pose med grøntsager dyrket på tagfarmen. ØsterGRO er nystartet sted og er stadig i gang med at udvikle idéerne for hvordan stedet skal fungere. En af de planer der er i støbe skeen er blandt andet at starte samarbejde op med peri-urbane landmænd. Med et sådan samarbejde vil man kunne tilbyde et mere ”sammenhængende produkt” til forventede kommende aftagere. Som en del af aktiviteterne på ØsterGRO, arrangerer de workshops, middage og andre arrangementer. Disse aktiviteter skal være med til forbinde byboere til deres fødevarer og genfinde viden om hvordan vi producerer vores fødevarer, samtidig er aktiviteterne med til at støtte op om Tagfarmens økonomi.

Ved ekskursionen fortæller initiativetagerne til ØsterGRO, blandt andet om processen med at etablere tagfarme. Foto Inge Langekilde

Fortovshaven på Bryggervangen Efter en tur på ØsterGRO slog deltagerne turen forbi Fortovshaven på Bryggervangen 12 på Østerbro. TagTomat stod i 2013 bag opførelsen af haven sammen med beboerne og klimakvarter.dk. Fortovshaven består af 30 stk. 1000 liters tanke, der fungerer som kapillærplantekasser. Yderligere er der til husets tagrende tilkoblet 2 stk. 1000 liters tanke til Fortovshaven set oppefra. Foto: Mads Boserup Lauritsen, juli 2013. regnvandsopsamling, disse kan selv forsyne kapilærkasserne med overskydende regnvand. Haven står som en god inspiration til hvordan man kan koble løsninger til klimatilpasning med den spiselige (eller blomstrende by).

2.3.2 Cykeltur til byhaver på Amager I en anden del af København var det muligt at få luftet sin cykel og tage med på cykeltur rundt til 3 af Amagers byhaver. Turen blev guided af Lise Christensen fra Miljøpunkt Amager. Det første stop var byhaven Majporten, denne byhave er et resultatet af et samarbejde mellem Københavns Kommune og en lokal initiativgruppe, der ønskede at benytte det grønne område ved Majporten. Turen gik derefter videre til den gamle bondegård i Urbanplanten. Her var det muligt at opleve geder, grise, høns og byhaver i det flotte læringscenter for bylandbrug for hele familien. Sidste stop på turen var ved Metrohaverne. Disse haver er anlagt under metroen i Ørestad City. Haverne er et bevis på, at du kan dyrke snart sagt alle vegne, det er kun fantasien de sætter grænser

2.3.3 Permakultur planter i Byhaven 2200 Den sidste tur det var muligt at følge på sporet om byhaver og bylandbrug, var en workshop placeret i byhaven 2200. Denne spændende have er placeret midt i det travle Nørrebro i Nørrebroparken. Haven er drevet af frivillige, som blandt andet arbejder med permakultur i haven.

På ekskursionen var det muligt at se nærmere på planter fra byhaven med udgangspunkt i principperne for permakultur. Der blev også snakket om hvilken funktion de forskellige planter har i haven, og der blev givet en introduktion til forskellige teknikker til hvordan man kan kende planterne fra hinande.

Lise Nygaard Christensen fra Miljøpunkt Amager (øverst t.h) guidede deltagerne rundt til udvalgt byhaver på Amager. Ved Urbanplanten fortalte Pernille Mahon (øverst t.v.) om stedets mange aktiviteter. Foto: Flora Tosti.

3 Byhaver som social sammenhængskraft Arbejdet i en byhave kan mere en bare at forsyne brugerne med grøntsager. Byhaverne kan også bruges til at danne fælleskaber, og til inklusion og integration af udsatte borgere. Arbejdet med haverne har vist sig nyttige til blandt andet at tage ejerskab og ansvar for lokalområdet og at styrke tolerancen mellem grupperinger. Derudover er der mange, der har et ønske om lave virksomhed ud af dette spændfelt mellem urban natur og at støtte udsatte grupper. For at give inspirationen til dette alsidige arbejde, blev der sat fokus på emnet under sporet ”Byhaver som social sammenhængskraft”.

3.1 Oplæg 3.1.1 Byhaver som strategisk redskab for områdefornyelse Sia Boesen, der til daglig arbejder med byfornyelse i København, holdt et indledende oplæg, om hvordan byhaver bruges som strategisk redskab for områdefornyelse i Københavns Kommune. Her kom hun blandt andet ind på, hvordan byhaver og deltagelse i grønne aktiviteter bruges i byfornyelsen i Københavns Kommune, som et redskab til at skabe social sammenhæng og kendskab til andre.

3.1.2 Putting Down Roots ”Putting Down Roots” er et projekt, der involverer nuværende eller tidligere hjemløse, som arbejder med at vedligeholdelse af de grønne rum, parker og pladser i London. ”Putting Down Roots” er startet af organisationen St. Mungos Broadway, der arbejder for at hjælpe hjemløse med at komme ud af de problemer, der ligger til grund for deres situation. Med oplægget var det planlagt, at Jeff Morgan skulle komme nærmere ind på hvordan arbejdet med haver kan hjælpe brugerne til at genopbygge deres liv, få selvværd og hvordan det kan være med til at give dem en følelse af at have en plads i samfundet. Grundet personlige årsager forløb oplægget dog ikke som planlagt

3.1.3 Harvesting Happiness Hvorfor er nogle mennesker lykkeligere end andre? Hvad er forbindelsen mellem en følelse af fællesskab og en tilfredshed med livet? Og hvordan kan vi måle lykke? Dette var nogle af de spørgsmål Meik Wiking gav nogle af svarene på med oplægget Harvesting Happiness”. Meik Wiking er direktør for Lykkeinstituttet - en uafhængig tænketank, der undersøger, hvad det er som skaber kvalitet i vores liv, og hvorfor nogle samfund er mere lykkelige end andre.

Med baggrund i nogle af de undersøgelser, der er blevet lavet af Lykkeinstituttet, gav Meik Wiking nogle bud på hvordan byhaver kan føre til livskvalitet. Grundlaget for disse bud er undersøgeler der omhandler hvornår mennesker føler glæde. I undersøgelserne blev der fundet sammenhæng mellem ”hvor glad du er” og blandt andet:  Hvor tilfreds du er med dine sociale relationer.  Om du har følt dig alene i den forgange uge.  At de fleste mennesker kan blive stolet på.  Hvor mange mennesker du kan diskutere personlige og intime emner med.  Hvor ofte du kan mødes socialt med venner, familie og kolleger.  Føler at mennesker i lokalområdet hjælper hinanden Disse sammenhænge, er faktorer der kan have betydning for hvorfor arbejdet med byhaver ofte fører til, at de engagerede personer føler en stor glæde ved dette arbejde. En sidste faktor med relevans for byhavearbejdet er, at man gennem undersøgeler har fundet ud af, at personer, der føler at de er en del af deres lokalsamfund, melder om en højere grad af glæde.

3.2 Workshops 3.2.1 Social inklusion i Byhaven på Sundholm Emil Strøh der arbejder i Byhaven på Sundholm, fortalte på workshoppen om hans arbejde med at være bindeled mellem de mange forskellige brugerne i haven. Brugerne af haven og består af blandt andet hjemløse (Sundholms brugere), foreningen “Byhaven”, en nabogruppe bestående af socialt udsatte og forbipasserende. Derudover kom han nærmere ind på hvordan haven fungerer som en rum for møder mellem forskellige borgere, samt hvilken betydning haven har for brugerne. Efter oplægget af Emil Strøh, arbejdede deltagerne ved workshoppen med at sætte ord på nogle af de fordele og ulemper, der er ved byhave arbejde med social inklusion. En af de fordele der blev lagt vægt på var ejerskab, da haverne kan være med til at styrke brugernes ejerskab og engegement til lokalområdet. En anden fordel er sociale relationer, da haverne er med til at samle folk på tværs af kultur, alder, køn m.m., og så kan haven fungere som en platform for ligestillede møder, med uforpligtende samvær. Haverne giver også nogle ”hands-on” oplevelser der er med til at skabe kompetencer og stolthed, der ikke baserer sig på det sproglige og intellektuelle. Der er dog også nogle udfordringer og barrierer i forhold til haver med social inklusion. En af udfordringerne er i forhold til kontinuitet i haverne, en af grundene her til er, at arbejdet er sæsonbetonet, og dette betyder let, at der er nye initiativer hvert år. Det kan også være en udfordring at projekterne er afhængige af frivillige og ildsjæle, da dette kan give problemer med manglende kontinuitet, hvis lysten og engagementet forsvinder hos disse kræfter. Ved nogle

Der blev arbejdet på at sætte ord på de fordele og ulemper, der er ved byhave arbejde med social inklusion. Foto: Flora Tosti.

projekter kan der opstå en udfordring i form af manglende faglig viden, der gør at brugerne kan få en følelse af fiasko. Haverne står også ofte overfor økonomiske og driftsproblematiske udfordringer, hvor det kan være svært at finde penge til vedvarende driftsmidler til haverne, da der ofte tildeles penge til opstartsfasen og til materialerne.

3.2.2 “Show me the honey” Ved Workshoppen ”Show me the honey” fortalte stifter af Bybi, Oliver Maxwell, historien om projektet og kom nærmere ind på hvordan honningbierne og andre insekter kan få byen til at summe af liv på mere end én måde. Bybi producerer, med hjælp fra hjemløse, asylansøgere og langtidsledige, honning på københavnske tage. De hjemløse med flere indgår i både salg, pakning og produktion af honning. I år nåede den produktion op på næsten 8 ton, produktionen er derfor steget markant, siden der det første år blev høstet ca. 800 kg honning. En interessant ting ved den byhonningen der produceres er, at hver eneste bydel har sin egen smag, når den bliver omdannet til honning af de mange bybier. Forskelligheden er også tydelig når man ser de mange honningers farveforskellighed. Økonomi Bybi er en honning industri, der består af en kombination af industri, natur, socialt ansvar, kulturel udveksling, læring og generationer. Det blev ved workshoppen pointeret at industri er et vigtigt element, da arbejdet skal være økonomisk rentabelt for at løbe rundt. Ved workshoppen blev det nævnt at en af Bybis udfordringer er, at det kan være svært at tjene penge på honning produceret i Nordeuropa. De producerer derfor også produkter, der tilfører honningen ekstra værdi. Eksempler på added-value produkter Bybi har haft succes med er f.eks. øl, slik, is og gavepakker med deres mange forskellige honningprodukter.

En anbefaling fra Oliver Maxwell, ved workshoppen, lød på at hvis man har planer om at arbejde med fødevareproduktion i byen, som eksempelvis bylandbrug, er det vigtigt at arbejdet gøres økonomisk rentabelt. Det blev derfor anbefalet at man arbejder med high-value produkter som for eksempel blomster. Læring Hos Bybi arbejder de også succes med at involvere skolebørn i produktionen af egen honning. Ud over honningproduktion bruger Bybi bierne til at fortælle om byens natur, da de har oplevet af arbejdet med bierne gør børnene opmærksomme på den natur de færdes i byen. Derudover giver mødet mellem skolebørn og personer med en socialt udfordret baggrund nogle anderledes, spændende og lærerige oplevelser for både børn og voksne.

3.3 Ekskursioner 4.3.1 Lersøgrøftens Integrationsbyhaver og Byhaven på Sundholm Ved denne ekskursion var det muligt at besøge to steder i København, hvor byhaverne bruges som et led i en social indsats i området. Det første stop på turen var Lersøgrøftens Integrationsbyhaver, stedet er et socialt og grønt omstillingsprojekt der oprindeligt blev taget initiativ til af Københavns Kommune i forbindelse med Kvarterløft Haraldsgade. Siden har Integrationsbyhaverne etableret sig som forening med egen bestyrelse. På ekskursionen fortalte Asmund Bertelsen om muligheder og udfordringer i nye havefællesskaber. Der blev blandt andet snakket om sammenhængen mellem kulturel mangfoldighed, ny viden og biodiversitet samt selve indretningen af integrationshaverne. Det andet stop på turen var Byhaven på Sundholm. Her var det muligt at du se og høre om projektet, der drives af lokale beboere samt Aktivitetscenteret på Sundholm. I byhaven på Sundholm har de ønsket er at skabe en oase, hvor alle uanset baggrund kan komme og dyrke grøntsager i fællesskab. Ud over højbede er der etableret drivhuse, ildsted og de hjemløse tager sig af byhavens kaniner og høns.

4.3.2 Urbanplanten Jann Kuusisaari stod for en rundvisning ved Urbanplanten og fortalte om det projekt der har været i gang på stedet. Urbanplanten er et gratis, miljøvenligt og bemandet læringscenter for bylandbrug for hele familien. Urbanplanten er placeret på- og udviklet i samarbejde med Bondegården og Byggelegepladsen, der er to kommunale bemandede legepladser. Det hele ligger placeret i Remiseparken i Urbanplanen. Det er både muligt at opleve grise, geder, heste, hestevogn, byggelegeplads, et drivhus, fælles højbede og meget mere.

På Urbanplanten var det blandt andet muligt at komme indenfor i drivhuset og se og smage nogle af de mange chiliplanter der gror derinde. Den nybyggede demokompost på bonderen blev også vist frem undervejs. I demokomposten vil det på sigt være muligt at se hvordan komposterings processen forløber over tid, og at se hvilke ting der hurtigt nedbrydes og hvilke ting der ikke bliver nedbrudt. De mange forskellige og veldyrkede højbede i Urbanplanten gav et synligt bevis på, at de små haver engagerer de lokale beboere i stedet.

4 Skolehaver Skolehaver kan være etableret på mange måder, og de kan bruges til et meget alsidigt og dynamisk læringsrum for alle aldersgrupper, og på tværs af disse grupper. Haverne giver mulighed for at sætte fokus på mere end blot det at lære at så og høste. De kan være med til at skabe miljøbevidsthed og ansvarsbevidsthed hos brugerne i haverne, hvad enten det er små børn eller unge mennesker. Skolehaverne, og deres mange muligheder, blev der sat fokus på ved dette spor på konferencen. Der var mulighed for at få inspirationen til det klassiske skolehavearbejde, men også mulighed for at høre om andre muligheder med skolehaver.

4.1 Oplæg 5.1.1 Taghaven som uddannelsesplatform I Rotterdam ligger Taghaven DakAkker, den er placeret over 7. etage på taget af en bygning i centrum af Rotterdam. Taghaven DakAkker i Rotterdam bliver bl.a. brugt som en platform for uddannelse for både børn, lærer, forældre og beboere i nabolaget. Som beskrevet i afsnittet 2.1.1, fungerer stedet også som taglandbrug. Angelique Vandevenne præsenterede DakAkkers arbejde med skoleelever på det grønne tag. Hun fortalte om aktiviteterne og resultaterne af deres 1 år lange pilotprojekt, og hvordan de har udviklet deres uddannelsesprogram. På taget modtager de skoleklasser med børn i alderen 6-9 år. Eleverne kommer op på taget med deres lærere, og deltager i et 2-timers forløb hvor de skal dyrke grøntsager, undersøge/opdage og være kunstneriske. I dyrkningsdelen får børnene lov til at være med til både at kultivere og gøde jorden samt så og høste. Når børnene bliver sat til at udforske og undersøge biologien på taget, handeler det om at de blandt andet skal lære at kunne finde og genkende de planter der er på tagfarmen. I den Angelique Vandevenne (t.v.) fra Rotterdam fortalte kunstneriske del at forløbet bliver børnene sat til om hvordan de holder skolehaver på taghaven forskellige kreative opgaver, det kan for DakAkker. To af deltagerne fik som børnene gør i eksempel være at tegne eller male de planter de undervisningen, fingrene i hvordan man let kan lave frøbomber. Foto: Hodan Osman ser på taget, skrive digte med relation til det de 28

oplever på taget. I den kreative program del bliver der også lavet fugleskræmsler, bihoteller og frøbomber. Bihotellerne kan eleverne tage med hjem til skolen, og frøbomberne er beregnet til at tage med ud og kaste i nabolaget. Når eleverne får ting med hjem til nabolaget og skolen, er det et bevidst arbejde med at sikre, at de aktiviteter der sker på taget ikke bliver på taget, men kommer med eleverne, så de kan huske og lære af undervisningen. På DakAkker får eleverne undervisning i mere end den klassiske skolehave undervisning. Der bliver i undervisningen lagt vægt på emner som Klima, Miljø, at få et forhold til natur og landbrug, bier og bestøvning, biodiversitet, overvægt i en ung alder og at lære at se muligheder med alle disse emner. Det er et vigtigt mål at eleverne får et helhedsindtryk ud af undervisningen, således at det er mere en blot dyrkningen der undervises i. Eleverne skal lære at tænke over hvad de kan gøre for det lokale miljø, der på den måde også kan gavne det globale miljø. Udover at tage imod børnene på taget, tager de også imod studerende, der i forbindelse med studiet har brug for at få et praktisk erfaring forløb, der relaterer sig til deres studie.

5.1.2 Empowerment af unge gennem skolehaver og landbrugsbaserede uddannelsesprogrammer i Californien Morten Kromann Nielsen har i de sidste to år været med til at etablere et samarbejde mellem det californiske skolehavenetværk og den gryende danske skolehavebevægelse. I oplægget på konferencen fortalte han om hvordan de mange skolehaver i Californien fungerer og om et aktuelt forskningsprojekt, som han har arbejdet med, hvor fødevaresystemet bliver brugt som en pædagogisk ramme for empowerment af udsatte unge.

Angelique Vandevenne (t.v.) og Morten Kromann Nielsen (t.h.) fortalte begge om deres arbejde med skolehaver forskellige steder i verden. Foto Hodan Osman.

Noget af det Morten Kromann Nielsen kunne fortælle om var at der er ca. 2500 skolehave i Californien, hvilket svarer til at de er en skolehave for hver 3. skole. Størstedelen af skolehaverne er relativt nye, da de er startet op i løbet af de sidste 7 år. I modsætning til de danske skolehaver er langt de fleste placeret direkte på skolerne. Visionerne for skolehaverne i Californien er at sætte fokus på og lære eleverne om emner som sundhed, naturlig mad, at give en dybere økologisk forståelse og at tage ansvar for og handle aktivt for miljøet. Eleverne skal lære om fælleskabsånd og om at arbejde med et fælles mål og formål. ”Food what” er et landbrugsbasseret uddannelsesprogram i Californien som Morten Kromann har været engageret i. Uddannelsesprogrammet handler om at man styrker unge mennesker der kommer fra lavindkomst familier eller fra risikogrupper i samfundet. Projektet handler om at inspirere de unge til en personlig udvikling, hvor de får en større selvtillid og bliver sat i stand til at tage hånd om deres egen udvikling. I forløbet trænes de unge som økologiske landmænd, undervejs får de en lille løn og mulighed for at sælge deres grøntsager. En af de ting de undervises i undervejs i forløbet er, at de lærer om deres historiske bagrund for at forstå egne og deres forældre situation. Projektet er fundet privat og sigter mod at give de unge jobkvalifikationer.derudover bliver nogle af de unge bliver omstillingsagenter og har blandt andet været med til at etablere haver i fængsler.

4.2 Workshops 5.2.1 Skolehaven – muligheder og barrierer Ved konferencen faciliterede Ulla Skovsbøl en workshop om nogle af de muligheder og barrierer der er i forbindelse med skolehaver. Ulla Skovsbøl er miljøjournalist og forfatter til bogen ”Skolehaver i praksis”. Skolehavernes mange muligheder og glæder er også fulgt af barrierer. Begge dele blev under denne workshop illustreret med fotos og fortællinger fra konkrete skolehaveprojekter i ind- og udland. Emner som økonomi, praktiske og logistiske forhindringer, samt vidensmæssige og organisatoriske udfordringer, var nogle af de emner der var på dagsordenen. En af de vigtige udfordringer for skolehaverne er, at der ved mange skolehave projekter kan være en manglende evne, til at overføre den erfaring og læring man får i skolehaven til den faglige læring på selve skolen og den undervisning der foregår der. På dette område vil det være nødvendigt at se på hvordan man kan akademisere læringen således at eleverne får en bedre muligheden for at eleverne får et ordenligt udbytte af undervisningen. Ofte er det en udfordring, at der mangler kompetente fagpersoner til at varetage og støtte op om undervisningen. Ulla

Skovsbøl kom i den forbindelse med et forslag til at der bør dannes en platform for undervisnings- og erfaringsudveksling på området for skolehaver, for på den måde at styrke skolehaverne og udbyttet af undervisningen.

5.2.2 Københavns Madhus Kenneth Højgaard fra Københavns Madhus afholdte i Madhusets egen gård en workshop, der handlede om, Ulla Skovbøl ved workshoppen ”Skolehaven - udfordringer og hvordan de i Københavns Madhus barrierer”. Foto: Flora Tosti. arbejder med at få børn til at blive nysgerrige på maden ved blandt andet at arbejde med haver. Workshoppen foregik alt imens der i gården var aktiviteter for børn der deltog i Københavns Madhus’s undervisnings aktiviteter, det var derfor muligt for deltagerne at se og afprøve hvordan

Kenneth Højgaard (yderst t.h.) fik deltagerne til at afprøve metoderne til at arbejde med børn så de bliver nysgerrige på deres mad. Drivhusene i bagrunden benyttes som en del af aktiviteterne for børnene. Foto: Hodan Osman.

arbejdet med undervisning af børnene foregår i praksis. Der var på workshoppen også oplæg om hvordan Københavns Madhus arbejder med børnene i forhold til mad, smag og have.

4.3 Ekskursioner 5.3.1 Københavns Skolehaver På den ene af de to ekskursioner var det muligt at tage med ud til Københavns Skolehaver og opleve Danmarks ældste og største skolehave. Det blev til rundtur i det 30.000 m2 naturskønne område med gamle frugttræer, høns og bistader og hvor der er plads til masser af plads til leg, læring og fordybelse for Københavns børn og familier. Det var muligt at høre historien om dette unikke område og de mange gode erfaringer med at drive skolehave for børn i alderen 1½ til 13 år.

5.3.2 Skolehaver ved Lindevangskolen /Søndermarkskolens SFO På den anden skolehave ekskursion var det det muligt at komme på rundvisning i skolehaven ved Lindevangskolen, bedre kendt som Biologisk central. Her kunne man høre skolens engagerede lærere forklare, hvordan de arbejder med børnene i haverne. Efterfølgende gik turen hen til Søndermarkskolens SFO, hvor ildsjæle arbejder for at udvide de grønne udendørs faciliteter. På rundvisningen var det også muligt at gå forbi Søndermarkskolens tag, hvor biernes stader er placeret.

Ekskursionen til Københavns Skolehaver bød på inspiration til skolehavens mange muligheder

5 Afsluttende debat Med baggrund i emnerne fra konferencens to første dage, var der lørdag formiddag debat om de potentialer og udfordringer der relaterede sig til emnerne; Urban Farming, Byhaver som Social sammenhængskraft og Skolehaver. Der var ved debatten deltagelse i debatpanelet af Københavns Kommunes Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabel, André Just Vedgren fra Amager Vest Lokaludvalg og Oliver Maxwell, direktør og stifter af Bybi. Under debatten udtrykte Morten Kabel en positiv holdning til at der i byen kommer flere grønne tiltag hvor man blandt andet kan dyrke signe egne grøntsager. Han Forklarede at en grund til, at dette er et vigtigt element for byen, er at mange mennesker i byerne er kommet meget langt væk fra naturen, og de har er en manglende viden om at maden er noget levende. Han lagde derfor også vægt på, at det at bo i byen skal ikke være en hindring for at forstå naturens kredsløb, og at det er vigtigt at forstå, at vi i byen er en del af en større sammenhæng. André Just Vedgrens havde fokus på den værdi byhaverne giver de enkelte borgere, hvor arbejdet med byhaverne handler om at møde andre, der ligeledes har interesse for at dyrke jord. Han lagde også vægt på, at en vigtigt sidegevinst ved byhaverne er den sociale del, hvor haverne har

Panelet til lørdagens debat bestod af Oliver Maxwell, André Just Vedgren og Morten Kabel. Foto: Flora Tosti.

integrationsværdi, der giver dialog på tværs af samfundet, men at det er vigtigt at huske på at haverne ikke eksisterer for integrationens skyld. André Just Vedgren vil gerne udforske mulighederne med byhaverne og sætte fokus på, at benytte mange af byens forskellige ubenyttede arealer til byhaver. Oliver Maxwell lagde vægt på, at vi skal skabe virksomheder, der giver et meningsfyldt arbejdsliv, der samtidig kan berige naturen. Han talte om at vi som bier kan arbejde på at gøre verden fuld af farver, men at farverne kun er en sidegevinst af arbejdet. Hans udgangspunkt er, at de projekter vi etablerer, der arbejder med urban natur, skal være en industri der kan løbe økonomisk rundt. Vi skal sikre os, så vi ikke gang på gang skal stå med hatten i hånden og spørge om penge. Undervejs i debatten blev der diskuteret emner og spørgsmål som deltagerne undervejs på konference var støt på. Et emne var, hvordan vi kan skabe politisk opbakning om byhaver. Et andet emne der var til debat var, at der er behov for støtte til de forankringsprojekter der arbejder med socialt udsatte. I de haver der har med udsatte grupper at gøre, der ikke på sigt kan overtage driften, kan man ikke forvente at frivillige kan varetage den opgaven. På området for skolehaver blev der i debatten stillet spørgsmål til mulighederne for at udvide og udnytte byens arealer i bedre grad så der kan blive plads til flere skolehaver. Morten Kabel var positiv over for dette, men han påpegede, at han havde behov for at se et konkret oplæg til hvordan dette skal gøres, og hvad det kræver. Der lød derfor en opfodring fra Morten Kabel til

Der var en god stemning ved debatten, hvor mange af de emner der havde været på dagsordenen i løbet af konferencen blev diskuteret med panelet. Foto: Flora Tosti.

at aktører på området, om at de kommer med et sådan oplæg om, hvad det vil indebære at gøre plads til flere skolehaver. Med bagrund i nogle af de emner der blev taget op ved debatten, blev der blandt andet lagt vægt på, at det er vigtigt at vi arbejder med at tænke i alternative partnerskaber og organiseringer. Derudover er det vigtigt at medarbejdere, i både det private og kommunale system, bør have mere frie tøjler til at tænke i nye og anderledes baner, for at dette kan lade sig gøre. Som afslutning af debatten blev der lagt vægt på at en stor del af løsningerne til disse udfordringer handler om, at vi skal lære at tænke i nye baner og finde alternative løsninger.

6 Markedsplads Som en afslutning på konferencen, var der mulighed for at finde inspirationen fra forskellige projekter fra byen. Markedspladsen gav en god mulighed for at komme i snak med personer engagerede i forskellige projekter, og give inspiration til det videre arbejde med den spiselige by. Der var åbent på Markedspladsen for konferencens deltagere samt lokale borgere med interesse for den spiselige by. Ved markedspladsen kunne man finde projekter og organiseringer som Byorganisk, Praktisk økologi, Spiselige planter på Amager fælled, Urbanplanten, Blomstrende by, Københavns urbane Naturskole Træstubben, Vesterbro Jord, Miljøpunkt Amager, Bioark, Habitats, Creative Roots og Naturplanteskolen. Billederne herefter illustrerer en del af den aktivitet der var i løbet af markedspladsen.

7 Bilag Oversigt over bilag: 



Bilag I: Artikler o ”Byhaver gør os lykkelige”, Foodculture.dk o ”Fed fed lykke i byhaven”, DR.dk o ”Økologi i byens hjørner”, Økologi & Erhverv o ”En rigtig skole har adgang til have”, Information Bilag II: Konference katalog