Øvlislægten

Øvli-slægten De ældste kilder af Hanne Øvlisen

2 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

Studier i slægten er med til at give ens egen historie krop, karakter og perspektiv.

Slægten – og det at kende til ens egen historie har jeg fået ind med modermælken. Fra min barndom husker jeg de mange søndagsture til mine bedsteforældre Johannes og Marie Øvlisen i Saxild. Først var der eftermidagskaffe, hvor jeg sammen med mine 2 søskende delte 2 abrikossodavand og spiste et stykke waelsstang. Herefeter gik vi ind i stuen til spisebordet, hvor lysedugen pænt blev rullet sammen for at give plads til A. Eriksens Øvle-slægtens Stamtavle fra 1917. Med overblik og sikker hånd håndterede bedstefar stamtavlen som toraen, mens han forelæste over slægten. Måske er det min bedstefars engagement og store paratviden om slægten, som har sat sig hos mig, og har betydet at jeg i dag selv er blevet optaget af at vide noget om slægten.

Ikke fordi alt er er forudbestemt af skæbnen, eller at man udelukkende formes af den kultur man vokser op i, er det interessant at se og opdage hvilke spor, man selv ubevidst eller bevidst følger i sit liv. Vi former selv vores historie, men historien former også os.

Jeg har her samlet de ældste skriftlige kilder, der vedrører Øvlislægten. Kilder er altid ud af en større historisk ramme, og jeg har derfor valgt at medtage den kontekst teksterne forekommer i.

God fornøjelse Hanne Øvlisen Saxild-familien (nr. 85)

3 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

Indhold Jes Pedersens segl ................................................................................................................................ 5 Jes Pedersen får ejendomret over sin ejendom i Malling..................................................................... 8 Sag om skovskifte i Fulden Skov i 1642............................................................................................ 17 Ane Jespersdatter ............................................................................................................................... 20 Sagnet om Helvede i Fulden .............................................................................................................. 22 Dåbskjoler .......................................................................................................................................... 36 Øvle-sten og træ ................................................................................................................................. 41 Referencer .......................................................................................................................................... 43

Alle fotos er taget af Hanne Øvlisen Fotos af dåbskjoler udlånt at Kvindemuseet i Aarhus

4 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

Jes Pedersens segl Øvle slægten kan føres tilbage til væbner Jes Pedersen fra Malling (Matr. Nr. 14). Hans segl kendes fra et dokument fra 1463.

Jes Pedersen nævnes i A. Thiset: Danske Adelige Sigiler fra det XV., XVI., og XVII. Aarhundrede.

København 1905. Fotografisk genoptryk 1977.

Seglene er opført efter et heraldisk register, det vil sige efter seglets motiv. Jes Pedersens segl er afbilledet under kategorien en rose (side 46). Seglet har fået tildelt nr. F XXXIII 11. Billedet af seglet i bogen er gengivet i naturlig størrelse med en diameter på 2 cm.

5 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

6 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

7 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

Jes Pedersen får ejendomret over sin ejendom i Malling I 1470 har biskop Jens af Aarhus byen og de omkringliggende jorde i pant. I et dokument fra 9. august 1470 indgåes der forlig mellem biskoppen og bl. a. Jes Pedersen om ejendomsretten til hans jord. Jes Pedersen får lov til at beholde sin jord, fordi han har har haft den siden Arilds tid.

En afskrift af dokumentet findes i J. R. Hübertz: Aktstykker for Staden og Stiftet Aarhus, 1845.

Aftalen er gengivet både som resumé og på ”originalsproget” (side 27-28).

8 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

9 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

10 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

11 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

12 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

13 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

14 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

15 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

16 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

Sag om skovskifte i Fulden Skov i 1642 På Landstinget i Viborg blev der i 1642 ført en sag om et ulovligt skovskifte fra 1620. Her havde bl. a. Øvli Eskesen (1593-1633) gjort ed og tov over et skovområde i Fulden Skov.

Bjarne Nørgaard Pedersen har skrevet en lille artikel om sagen i tidsskriftet Slægten. Forum for slægtshistorie nr. 28/2003

17 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

18 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

19 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

Ane Jespersdatter I Odder Sognekirke hænger et barokepitafium med et familieportræt af tingskriveren i Fillerup Jesper Rasmussen. Epitafiet er fra 1664 og betalt af Jesper Rasmussen. Familieportrættet forestiller Jesper Rasmussen, hans hustru Berrite Mickelsdatter og deres 6 børn. Yderst til højre ses Ane Jespersdatter, som i 1651 gifter sig med Peder Øfflisen (1633 – 1690) i Malling.

Teksten under familieportrættet fortæller at Jesper Rasmussen og Berrite Mickelsdatter levede sammen 35½ år, og at Jesper Rasmussen var tingskriver i ”Hadz” herred i 32 år.

20 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

21 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. slægten. De ældste kilder

Sagnet om Helvede i Fulden Til stednavnet Helvede (skråning) i Fulden er knyttet et sagn, som handler om Øvle Eskesen (17371783) og hans far Eske Øvlesen (1703 – 1779). Sagnet handler om Øvle og Eskes skattejagt efter deres fædres skat.

August F. Schmidt har genfortalt sagnet i sin artikel Helvede i Fulden og en kommentar til Præsteindberetningen fra Beder 1623 i Aarbøger udgivne af Historisk samfund for Aarhus Stift XXVIII, 1935.

22 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

23 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

24 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

25 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

26 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

27 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

28 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

29 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

30 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

31 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

32 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

33 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

Kort over lokaliteten Helvede i Fulden

August F. Schmidt midt har besigtiget lokaliteten d. 2.7.1933. Jeg har været på stedet d. 21.4.2013.

Det er meget let at finde lokaliteten i dag, da Schmidts beskrivelse er meget præis og fortsat gælder.

Lokaliteten Helvede i Fulden består af flere dele.

Indgangen beskrives som et område, hvor der er gravet merget. På billedet det grønne område forrrest i billedet. Inde mellem træerne løber et lille vandløb.

34 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. slægten. De ældste kilder

Vandløbet løber ud af et blødt og sumpet område lidt længere oppe.

Det er på den stejle skråning i Helvede, hvor Øvle og Eske har gravet efter deres fædres skat.

Skatten er der endnu, så god jagt!!

35 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. slægten. De ældste kilder

Dåbskjoler Kvindemuseet i Århus har flere dåbskjoler fra Vejlegaard i Malling i deres samling. Den ene er en del af museets permanente udstilling Kvindeliv fra urtid til nutid. De findes i museets arkiv.

Oplysningerne om dåbskjolerne stammer fra Kulturarvsstyrelsens hjemmeside.

36 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

Om giveren af dåbskjolerne oplyses: Genstande i denne sag stammer fra en slægt, der siden 1463 har ejet den samme gård i Østjylland.

Gården brændte i 1908 og blev flyttet til en nordligere beliggenhed. Den blev fortsat drevet af slægten indtil 2009, men blev solgt i 2012 og gik dermed ud af slægtens eje.

B.K. (givers datter) er født på slægstgården i 1946 og fra 1. til 5. klasse gik hun hveranden dag i den lokale lille skole i Malling, hvorefter hun tog 6. til 8. klasse på en privatskole i Odder.

Hun gik på handelsskole et år (1962), var 3 måneder på husholdningsskole (1963), 5 måneder på Ollerup Gymnastikhøjskole og arbejdede som stuepige i 3 måneder (1964). Herefter arbejdede hun et år i huset i England.

Da hun kom hjem, blev hun forpraktikant i en børnehave, gik derefter på pædagogseminariet i 2 år, og fik så arbejde indenfor faget.

B.K. blev gift 1969, fik en datter i 1970 og blev skilt i 1976. Arbejdede deltid.

Fra 1976-1994 i Beder Børnehave, men hun har også haft forskellige andre jobs indenfor faget. Er nu i en børnehave i Odder (2004).

Museum: KvindemuseetSagstype: samlesagJournalnummer: 01953Oprettet den: 05-11-2007 Periode: 1660-2002 - Indenfor perioden "Historisk tid (1067 -)"

37 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

Dåbskjole/løjert

38 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. slægten. De ældste kilder

Dåbskjolen er angiveligt fra 1750 og har været i Øvle-slægtens eje (Danmarks ældste bondeslægt) i Malling. Gården nedbrændte i 1908, men blev genopført.

Givers nevø, f. 1944, blev døbt i kjolen.

Udstillet i Kvindemuseets permanente udstilling "Kvindeliv fra urtid til nutid" fra 2007. Udlånt til udstilling "Kongelig dåb gennem tiderne" på Kvindemuseet, 25. februar - 25. april 2011.

Foto og oplysninger om dåbskjolen videregivet til udstilling på Beder-Malling Egnsarkiv i forbindelse med Øvle Slægtens 550 års jubilæum og generalforsamling, september 2013.

Rød silkebrokade dåbskjole med flæsekanter ved ærmeafslutning i halsudskæring og forneden ved oplægningskant. Stoffet er mønstret med blomster motiver i vævningen. Flæser ved håndled er lavet på tylsvævet stof og broderet med heksesting. Ved halsudskæring er der påsyet en kniplingskant, der går hele vejen rundt og MF er syet et kniplingsbånd, foldet på midten og hæftet på 16 cm ned.

Flæsekant forneden er udført på batistvævet stof med stjernemotiver.

Dåbskjolen er håndsyet ifølge "Historien om barnedåben", Birgit Kaiser side 124. Der står at bondeslægten især havde forkærlighed for stærke farver.

(L: 120 cm, B: 35 cm) Intakt. Brunt skjold på venstre ærmes flæse foran. Højre flæse skjold på bagsiden. Huller i flæsekanten forneden i højre side. Foran, mindre huller, større ca. otte cm fra midtfor, brune pletter og mindre huller i flæse bagpå. Huller i stof, 15 cm fra underste flæsekant på begge sider af midtfor.

Museum: KvindemuseetGenstandnummer: 01953X0001Indkomstdato: 09-08-2004 Sted: Malling (brugssted) Periode: 1750-1799 - Indenfor perioden "Enevælde (1661-1848)" Datering: 1750?Emne: Hele dragter (barnedragt); Syning og brodering; Barsel og dåb Materiale: Silke, hørBredde: 35Længde: 120Sted/lokalitet i Fund og Fortidsminder 150405Denne type dåbskjole blev også kaldt en løjert.

Ordbog over det danske Sprog giver følgende forklaring af ordet løjert:

I. Løjert, en. [ˈlωi'ərd] flt. -er. (sv. dial. löjert; fra holl. luier (se u. II. Luder), jf. nt. leierkappe i sa. bet.) en til spædbørn brugt lang( b æ r e ) k j o l e , der er aaben (og til at binde) bagtil; ogs. (dial.) omd a a b s k j o l e (OrdbS.(Møn)). Tychon.Vers.92. Ing.EF. VII.142. ArnMøll.Sundhedsl.700. Forrest gik Jozia, som . . bar Barnet i en broderet Løjert med Lukke over. Rørd.Va.139. fra ODS bind 13, 1932

39 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

Dåbskjoler

Underkjole og overkjole til dåbsantræk i tre dele, fra givers svigerfar ca. 1850. Af Øvle-slægt, Danmarks ældste bondeslægt fra 1463, Veilgaard, Malling. Givers svigerfar (1886-1968), (1886 mand (1918-2002), 2002), datter (f. 1946) og søn (f. 1950), er alle døbt i dåbskjolen.

Udstillet på Kvindemuseets udstilling om "Kongelig dåb gennem tiderne", 26. februar f - 25. april 2011. a) Dåbsoverkjole med kniplingsblonde ved håndled, halsudskæring og ved nederste kant. I halsudskæring desuden 17 cm bred flæse af tulsbroderi. Kniplinger lavet med indlagt tråd. Er åben midt bag, lukkes med bindebånd i halsudskæring, halsudskæring, 15 cm under denne og tre cm ned er stoffet rynket sammen. Bindebånd til sammentrækning ved begge håndled. Stoffet er batistvævet hånd/maskinsyet. b) Underkjole til dåb. Kniplingskant i ærmegab, halsudskæring og oplægningskant. Bærer præg af at have været et lagt ned. Midt Bag lukkes med trykknapper (sorte) 40 cn ned fra halsudskæring. c) Skærf, aflang stykke hvidt bomuld. intakt. Tylsbroderi for hver ende af skærf, ca. 13 cm.

(L: 124 cm, B: 63 cm) Intakt. a) Små brunlige pletter jævnt fordelt over hele kjolen kjolen + små huller og stofvinger. b) Huller efter nedlægning. Brunlige skjolder på forstykke særligt ved halsudskæring, stor gullig plamage under og bag højre ærmegab og midt bag. c) Brune pletter nederst ved oplægning.

Museum: KvindemuseetGenstandnummer: Genstandnummer: 01953X0002Indkomstdato: 09-08-2004 09 Sted: Malling (brugssted) Periode: 1850'erne - Indenfor perioden "Industritid (1849-1913)"Datering: (1849 1850?

1850?Emne: Hele dragter (barnedragt); Syning og brodering; Barsel og dåb Materiale: BomuldBredde: 63Længde: Længde: 124Sted/lokalitet Sted/lokalitet i Fund og Fortidsminder 150405-

40 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. slægten. De ældste kilder

Øvle-sten og træ For at vende tilbage til indledningen og at studier i slægten kan være med til at perspektivere ens eget levende liv, vil jeg afslutningsvist nævne 2 begivenheder. Begivenheder, som markerer vigtigheden af muligheden for at finde sine rødder.

Der blev sat en sten ved Veilgaard i Malling. Stenen står ud til Bredgade, så den er let at finde. Øvle-foreningen plantede et egetræ i Danmarkslunden ved Moesgaardmuseum. Træet har nummer 161.

Begge begivenheder fandt sted d. 15.11.2013 i anledning af Øvle-foreningens 550 års jubilæum.

41 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder

42 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. slægten. De ældste kilder

Referencer Bøger Eriksen, A: Øvle-slægtens stamtavle. 1917 Hübertz, J. R.: Aktstykker for Staden og Stiftet Aarhus. København 1845.

Odder Sognekirke. Udgivet af Odder Menighedsråd 1986, 2. udgave 2002.

Pedersen, Bjarne Nørgaard: Øvle-slægten i Malling 1642. Side 77-78. Artikel bragt i Slægten.

Forum for slægtshistorie nr. 28/2003 Schmidt, August F.: Helvede i Fulden og en kommentar til Præsteindberetningen fra Beder 1623.

Artikel i Aarbøger udgivne af Historisk samfund for Aarhus Stift XXVIII, 1935. Side 53-63.

Thiset, A.: Danske Adelige Sigiler fra det XV., XVI., og XVII. Aarhundrede. København 1905.

Fotografisk genoptryk 1977. Øvle Slægtens Årbog 1964 & 1969

Netsider Alle netsider er lokaliseret 7.6.2014 http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=l%C3%B8jert https://www.kulturarv.dk/mussam/VisGenstand.action?genstandId=7864080 https://www.kulturarv.dk/mussam/VisGenstand.action?genstandId=7865959

43 Hanne Øvlisen: Øvli-slægten. De ældste kilder