Magasinet Outsite 45

Læs bl.a. om:

Shelterplads Røsnæs - Hjalmar Dale & Helge Ingstad - JærvenSankning - Alene i Vildmarken- & Fjeldtur udenfor stierne - og meget mere ...

OUTSITE X ER TILBAGE! INTROPRIS 999,KLIK HER!

Outsite +

• gratis events

• gratis vandreture

• rabat i outdoorbutikker

• rabat på kurser

• lån gratis grej

Outsite X

• gratis events

• gratis foredrag

• gratis vandreture

• rabat i outdoorbutikker

• gratis kurser

• gratis E-lerarning

• lån gratis grej

bliv medlem

bliv medlem

Meld dig ind og få store rabatter i disse butikker!

Støt vores arbejde med det gratis magasin, gratis artikler og events. Så får du store rabatter i outdoorbutikker og gratis vandreture!

VELKOMMEN TIL MAGASINET OUTSITE SEPTEMBER

Sommeren er forbi og med den sommerturene, men forude venter efteråret med de mange mulighede,r der også her er for smukke ture derude i efterårsfarver og ingen myg.

Julefrokost

Vores populære julefrokost for medlemmer kommer til at være i helt nye omgovelser så glæd dig allerede nu!

Vi på Outsites redaktion planlægger nye tur- og kursustiltag.

Kungsleden i svensk Lapland har altid været populær og det er den stadig.

Nye ture

Vi på Outsite er meget opmærksomme på det pres der er på visse vandreområder. Vi vil gerne holde os fra disse områder hvor vandreturisme er en belastning. I stedet vil vi finde områder og ruter der ikke er belastede.

Undtaget er dog Kungsleden fra Abisko til Kebnekaise som i forvejen er belastet af Fjällräven Classic, men som kun er slidt på selve sporet. Udsigterne og fjeldnature er ikke spoleret.

Til sommer kommer der nye ture til. Nogle af turene kommer til at foregå i Kungsledens sidedale og en kommer til at gå på den sydlige strækning fra Nikkaluokta over Kebnekaise fjeldstation og ned til Vakkotavare. Dette bliver således en forlængelse af den traditionelle tur på Kungsleden fra Abisko til Kebnekaise.

Vi pusler også med en rute der starter i Alesjaure på Kungsleden og som følger den gamle Kungsleden på elvens modsatte bred og derfra ind mod den norske grænse og derefter sydover i helt stiløst land over flere dage. Til slut ender turen på Kebnekaise fjeldstation.

Nye kurser

Vi fortsætter med vores populære kurser i Kort & kompas, men som tidligere nævnt så får de en overbygning nemlig et modul III.

Kurser i friluftsliv bliver justeret så de bliver en komplet kursusrække hvor du som begynder kan tage dem en ad gangen og derved opnå færdigheder også i fjeldvandring.

Vi introducerer guidekurser for dig der gerne vil være guide i friluftsliv og arbejde for Outsite.

Alene

For år tilbage tilbød vi weekend-kursus i Alene i Vildmarken - det gør vi igen!

Det bliver selvfølgelig ikke et ”rigtigt” forløb, men en god forsmag på, hvordan det er at være ude i en øde skov en hel weekend, eller en forlænget weekend uden selskab.

Indhold

Outsite X s. 4

Leder s. 7

Om Outsite s. 10

Kom med på tur og kursus s 11

Kom med på eventyr s. 12

Shelterplads på Røsnæs s. 16

Hjalmar Dale - Den glemte Vildmarkspioner s. 20

Hvem var Hjalmar Dale s. 24

Brombær s. 28

Karl Johan s. 30

Helge Ingstad & Klondyke Bill s. 34

Helly Hansen s. 38

L’Anse aux Medows s. 40

Jærven s. 44

How not to get rusty .. s. 52

Tast af Sea To Summit Pursuit Plus S.I Mat s. 58

Tomahahawk-steak på bål 62

Alene i Vildmarken s. 66

Hallandsleden s. 72

Fjällräven og Gore-Tex s. 78

Fjeldtur udenfor stierne - næsten s. 80

Chefredaktør / Annoncer

Christian Milbo

christian@outsite.dk

Tlf: 6166 9559

Ansvarshavende redaktør

René Ljunggren

ljunggren@outsite.dk

Forfattere

Redaktionen

René Ljunggren

Kyt Lyn Walken

Christian Milbo

Billeder

René Ljunggren

Christian Milbo

Design

René Ljunggren

Om Outsite

Outsite er et magasin, en blog og flere sociale medier. Her skriver vi og producerer videoer og podcasts om friluftsliv og vandring.

Vi afholder vandreture og friluftskurser som alle kan deltage på. Vi er drevet af frivillige ildsjæle og nørder samt af Christian, der ejer Outsite og er den kommercielle på holdet.

Vi får grej til test af vores sponsorer og butikker, skriver artikler med hjertet og laver knowhow-artikler. Der kan være betalt indhold i vores artikler. Vi støttes af læserne via støttemedlemskaber samt af annoncer eller knowhow-artikler fra sponsorer

Kom med på tur og kursus

Kom med Outsite på spændende vandreture og kurser!

Vinterkursus i friluftsliv

Sydsverige

Dato: 21/02- 15:00 - 23/02-2025

Outsite X medlemmer GRATIS

Pris ikke medlemmers: 999,00 kr.

Klik her og læs mere ...

Kursus i vandring I

Dato: 19/09 - 21/09-2025

Outsite X medlemmer GRATIS

Pris ikke medlemmers: 999,00 kr.

Klik her og læs mere ...

Hallandsleden special

Dato: 03/10 - 05/10-2025

Outsite X medlemmer GRATIS

Pris ikkemedlemmers: 999,00 kr.

Klik her og læse mere ...

Klik her og se mange flere ture og kurser!

KOM MED PÅ EVENTYR 2026

Klik her og se de mange vandreture

Lapland

Dato:

26/07-2026 - 03/08-2026

Pris: 3.500,Danske turledere

Lapland, Kungsleden

Dato: 03-08-2026 2026

Pris: 3500,00,Danske turledere

Følg med her i magasinet og på Outsite.dk

Vi arbejder stadig på kurser og ture i 2026 så der kommer mere på efterhånden som vi har dem klar.

Husk, at vi altid har brug for nye friske turledere ..

Danish Outdoor Festival 2026

Billetsalget starter 1 oktober

“Skaliliggesammenpåfestivalen? Købisammefelt ellerlægfleretelte ikurven”

Billetsalget starter 1 oktober

Priser: 130 kr. indgang

Pr. telt 200 kr. telt (max 3X3 meter)

Køb nu og få den bedste lejrplads!

Shelterplads på Røsnæs

SkanseskovenRøsnæsShelterpladsharenafDanmarkssmukkestebeliggenheder.Herertresheltersogpladsenliggeromringetafskov,ogmegettætpå vandet.

Skanseskoven Røsnæs Shelterplads ligger i de naturskønne omgivelser på Røsnæs, hvor bakker og havet mødes, i et dansk landskab, når det er allerbedst.

Fra den lille og hyggelige Røsnæsvej, går der en grusvej ned til shelterpladsen.

Der er bom for, så du kan ikke køre helt til pladsen, men det drejer sig måske om 100-200 meter.

Shelterpladsen er beskyttet mod vind, da der er træer/buske hele vejen rundt om pladsen.

Det gør også, at der ikke er udsigt inde fra pladsen, men det opfordrer så til vandreture på Røsnæs (som du skal gøre dig selv den tjeneste at tage).

Der er tre store shelters og masser af borde/bænkesæt. Derudover bålsted. Her er desværre hverken vand eller skraldespande.

Der er et muldtoilet i nærheden af pladsen. Du skal have brænde med, da der ikke er meget at sanke herude.

Andre overnatningsmuligheder

Der er rig mulighed for, at slå telte op på shelterpladsen.

Det er derfor en god plads at gå efter, hvis du vil vandrer herude. Har du selv telt med, så kan du sagtens få en plads. Der er også rig mulighed for køje og tarps.

Bookning af shelteret

Shelteret kan bookes men er meget populært. Book shelteret her: Ud i Naturen

Sheltersæsonen

I juni og juli måned er shelteret næsten fuldt booket, men som skrevet, har du anden overnatningsmulighed med, så kan du sagtens få en plads, også for dig selv, da pladsen er lang, og du dermed kan komme langt væk fra shelterne.

Husk også på, at det er de færreste grupper, der måske er nok afsted til, at kunne fylde alle tre shelters.

Hvordan kommer man til Skanseskoven Røsnæs Shelterplads

Med det offentlige: Bus 553 kører meget tæt på shelterpladsen. Bussen kører fra Kalundborg station.

Med bilen kører du til Røsnæsvej i Kalundborg kommune, og kører næsten hele vejen ud på spidsen. Der er ingen parkeringsmuligheder ved shelterpladsen, men der er en stor parkeringsplads tæt på.

Lokale tips

Der er utroligt smukt på Røsnæs, så forbered en god vandretur rundt på næsset. Der er Røsnæs fyr hvor du også har en lille og hyggelig café med brugskunst. Edderfuglen café ligger også tæt på. På vejen vil du møde masser af lokale skilte, der lokker med alt fra æg til kunst - meget hyggeligt! Derudover ligger her en lokal butik, som du kan handle i, på vejen ud til shelteret.

Links

Læs mere hos naturstyrelsen her: Naturstyrelsen

Hjalmar Dale – Den glemte vildmarkspioner

Helge Ingstad

By Ljunggren

og hans betydning for

Som ung friluftslivsentuiast var jeg meget fascineret af Knud Rasmussen. Alle kendte Knud af omtale som en af tidens største eventyrere og polarforskere og jeg var ikke mere end 13 år da jeg for alvor stiftede bekendtskab med ham idet mine forældre byggede sommerhus i Hundested ikke langt fra Knud Rasmussens hus.

Jeg læste alle de af hans bøger jeg kunne få fat i og det var min første inspiration til mit langvarige liv med friluftsliv og fjeldvandring.

Senere faldt jeg over en bog der hedder ”Pelsjægerliv i Canada” af Helge Ingstad. Den er der sikkert mange af jer der kender og mange af os har haft den som en slags bibel i forhold til vildmarkslivet.

Jeg har flere favoritter og der er helt sikkert også nogle der har inspireret dig? Historien om Helge Ingstad har interesseret mig i mange år og især historien hvor hans læremester, den ellers ret ukendte Hjalmar Dale er med.

En usynlig helts rejse mod Canadas vilde grænser

Hjalmar Dale, født som Hjalmar Hundhammer i 1894 på Dalekvam, Hordaland, voksede op med polio og kom næsten til at miste mobiliteten i benene. Men gennem ukuelig vilje genvandt han sin gangkraft – og blev senere en af Canadas barskeste pelsjægere. Efter at have emigreret til USA i 1913 bosatte han sig i Canada, hvor han fra 1914 arbejdede som landmand, jernbanearbejder, soldat og endelig som trapper – et liv, der nærmest kom til at definere ham.

Som brillerende overleverspecialist i det ubarmhjertige nord

Dales ry voksede hurtigt. Gennem vinteren 1927–28 ved Great Slave Lake og Snowdrift (nu Lutselk’e) overlevede han

Hjalmar Dale

ekstreme forhold – sov mellem to bål ved –50 °C og færdedes i kano, med hundespand og på ski gennem øde egne. Han gennemførte sledeture på op til 1500 km med minimale ressourcer – og et liv som “den hvide inuit”, en lokal legende blandt oprindelige og europæiske trapper.

Mentorrollen

Da Ingstad mødte Dale

Helge Marcus Ingstad (f. 30.12.1899), jurist og eventyrlysten nordmand, kom til Edmonton i efteråret 1926 og mødte Dale, der netop var vendt tilbage fra nord. Ingstad tilbragte vinteren 1927–28 med Dale, hvor han lærte kunsten at fælde dyr, overleve i kulden og orientere i ødemarken – færdigheder, der direkte banede vejen for hans egen karriere som trapper og senere forfatter.

“He was the man who taught him everything he needed to know in order

to survive as a trapper… a man of noble character … a philosopher in his way.”

Uden Dales ihærdighed og erfaring havde Ingstad aldrig haft en bog at skrive – Pelsjegerliv (1931), udgivet på engelsk som The Land of Feast and Famine

Ingstads videre færd – inspiration og opdagelser

Efter tiden sammen med Dale vendte Ingstad tilbage til Norge og skrev sig ind i historien. Han udforskede senere Grønland og Svalbard som sysselmann, boede blandt Apache-indianere og leverede adskillige bøger om sine rejser.

I 1960 – sammen med sin arkæolog-kone Anne Stine Ingstad (1918–1997) – opdagede han L’Anse aux Meadows i Newfoundland, den første entydige bevis for vikinge-tilstedeværelse i Nordamerika fra år 1000,

Han blev en institution i norsk offentlighed – sysselmann på Svalbard, modtager af Ole Vasa- og Fridtjof Nansen-medaljer, medlemskab i videnskabsselskaber og hædringer som Ridder av St. Olav.

En stille afslutning på to vidt forskellige liv

Mens Ingstad blev kendt og fejret med offentlige titler og videnskabelige publikationer, forblev Hjalmar Dale sin egen herre – en eneboer, der døde alene i 1967 ved Mackenzie River, 73 år gammel. Han efterlod ingen familiespor, kun spor i sneen og fortællinger viderebragt af dem, han havde lært.

Genoplivningen af “den glemte” historie

Randulf Valle’s biografi Hjalmar Dale –den glemte eventyrer (2014) har genåbnet Dales eftermæle, ikke bare som Ingstads lærer, men som en ekstrem pioner med pionertidens rå vilje. Podcasts som Villmarksliv (2023) og Jegerpodden (2021) følger trop og genfortæller historien om Dales næsten mytologiske liv i lakoniske, vildmarksklædte rammer.

Perspektiv: Lys i skyggen

Dale og Ingstad repræsenterer to sider af eventyret: den ene en stilfærdig ildsjæl i naturen, den anden en fremtrædende fortæller, der byggede bro til verden. Dale gav Ingstad evnen – Ingstad gav Dale ord. Sammen skabte de historier, der stadig inspirerer.

Fakta

Navn Hjalmar Dale (originalt Hundhammer)

Født/Død 1894, Dalekvam – 1967, Northwest Territories

Rolle Pelsjæger, overleverspecialist, mentor, eneboer

Bedrift Ekstreme sledeture, Thelon River-navigation, mentor for Ingstad

Navn Helge Marcus Ingstad

Født/Død 30.12.1899 – 29.3.2001

Rolle Jurist, explorer, arkæolog, sysselmann, forfatter

Bedrift Pelsjegerliv, opdagelse af L’Anse aux Meadows, status som kulturikon

Hvem var Hjalmar Dale?

By Ljunggren

Hjalmar Dale foran hytten han og Ingstad holdt til i, vinteren 1927-28. (Foto: Helge Ingstads arkiv, Nasjonalbiblioteket)

Nasjonalbiblioteket)

Hjalmar Dale (1894–1967) var en norsk-amerikansk-kanadisk pels- og guldgraver, som boede og arbejdede i Northwest Territories. Han blev mester of mentor for Helge Ingstad, og sammen overvintrede de ved Great Slave Lake i 1927–28.

Hjalmar Dale (Nelson/Hamar) kom til Canada i 1914 og blev kendt for at rejse og leve som trapper i Northwest Territories gennem flere årtier, hvilket etablerer ham som en erfaren vildmarksoverlever.

Han var kendt som en "filosofisk" trapperskikkelse, der foretrak naturen frem for rigdom, og han lærte Ingstad alt, hvad han havde brug for for at overleve som trapper.

Selvom Ingstad delte sine oplevelser i Pelsjægerliv i Canada (1931), forblev Dale en mere tilbagetrukket skikkelse. Hans historie træder tydeligere frem i Randulf Valles bog Hjalmar Dale – den glemte eventyrer (2014)

Hvorfor skiftede Hjalmar dale navn flere gange?

Hjalmar Dale – født Hjalmar Hundhammer i Norge i 1894 – skiftede navn flere gange i sit liv, og det er der både praktiske, kulturelle og personlige grunde til. Navne som Hjalmar Nelson, Hjalmar Hamar og til sidst Hjalmar Dale optræder i forskellige sammenhænge.

Her er de mest sandsynlige forklaringer: Tilpasning til amerikansk/kandisk navneskik

Da Hjalmar emigrerede fra Norge til Nordamerika i 1914, blev Hundhammer et vanskeligt navn at udtale og stave for englændere og fransktalende canadiere. Mange norske immigranter anglificerede deres navne for at undgå sproglige misforståelser og diskrimination.

“Nelson” var et meget almindeligt “norsk-amerikansk” efternavn – let at udtale, let at skrive.

Hjalmar Dales hytte ved Florence Lake. Her døde han i 1967. Foto : Ole Petter Rekvig.

Han brugte også “Hamar”, muligvis som en reference til sin fødeegn (han kom fra nærheten af Hamar i Norge).

Et

liv uden for systemet

Hjalmar levede det meste af sit liv som nomade, trapper og guldgraver i Canadas nordvestlige territorier – ofte langt fra myndigheder, papirarbejde og bureaukrati. I sådan en tilværelse var det ikke ualmindeligt at bruge forskellige navne i forskellige sammenhænge:

Et navn til myndigheder og postvæsen.

Et andet navn blandt andre trappere.

Et tredje navn blandt urfolkene eller i byttehandel.

Et ønske om anonymitet eller selvstændighed

Der er også en eksistentiel side til Dales navneskift. Ifølge Helge Ingstad og senere biografen Randulf Valle var Hjalmar en mand, der bevidst distancerede sig fra det moderne samfund. Han havde ikke kontakt med sin familie i Norge og ønskede ikke at være bundet af sin fortid.

Navneskift kan have været en måde at opbygge sin egen identitet på – en slags selvvalgt genfødsel i vildmarken.

“Dale” (det navn han til sidst brugte) er norsk og betyder dal – et navn i naturens ånd, måske valgt som en slags poetisk underskrift på det liv, han valgte.

Dokumentkaos og fejl i registre

I flere registre og artikler optræder han med forskellige stavemåder, hvilket kan skyldes:

Fejl i folkeregistre, toldpapirer eller immigration.

Indberetninger fra andre, der kendte ham under forskellige navne.

Eksempel fra Helge Ingstad:

I Pelsjægerliv i Canada omtaler Ingstad ham som “Hjalmar”, men nævner ikke noget efternavn. Det understreger den mytiske, næsten tidløse karakter Hjalmar havde i vildmarken – en mand uden pas, uden fortid, kun med sin økse og sin hund.

Konklusion:

Hjalmar Dale skiftede navn af både praktiske grunde (sprog, integration), livsstilsmæssige grunde (et liv uden faste papirer) og måske også filosofiske grunde – som et led i hans forsøg på at leve et frit, uafhængigt liv i pagt med naturen.

Hjalmar Dale i Norman Wells 1964, tre år før han døde Foto: Glenbow Archives

Brombær

By Ljunggren

Udikrattet–enhyldesttilbrombærrenesvilderige

Dererfåfrugter,dersåtydeligtbærerprægafvildskabsombrombær.Ikke kunismagogudtryk–meniselvedenmåde,plantenvokserpå:ustyrlig,stikkendeogfuldafliv.Enturudforatsankebrombærerbådeenhøstogetlille eventyriutemmetnatur.

Et vildnis af mangfoldighed

Selvom vi kalder dem alle sammen brombær, findes der faktisk tæt på 100 forskellige slags i Danmark. Nogle er små og knaldrøde med en syrlig kant, andre store, næsten blålige og sukkersøde. Forskellene er store nok til, at det er værd at plukke fra flere steder og smage dig gennem artsrigdommen. Det er naturens egen bærsmagning – uden etiketter.

Hvor skal du lede?

Brombær elsker lys og varme, men de er samtidig robuste overlevere, som vokser vildt i alt fra skovbryn til strandenge og hegn.

Især i den østlige del af landet kan du finde dem næsten overalt – i bynære krat, ved grøftekanter, på skrænter og i tilgroede lysninger.

Brombærrene trives både i fugtige skovbundsforhold og på tørre overdrev. De tilpasser sig miljøet med en ihærdighed, der gør dem til en sand sanke-klassiker.

Den bedste sæson

Sankesæsonen starter som regel i juli og løber ind i oktober, men august og september er højdepunktet.

Her hænger de mørke, modne bær i tætte klaser og lokker med deres blanke glans. De første bær er ofte de største og mest smagfulde – højt hængende og fyldt med solmoden sødme.

Sådan genkender du planten

Du ved, du nærmer dig brombær, når du ser et tæt vildnis af lange, buede ranker med sylespidse torne og mørkegrønne blade med lys underside. I juni og juli blomstrer planten med rosa blomster, og kort tid efter udvikler bærrene sig i et farveskift fra grønt til rødt og endelig sort.

Brombær er faktisk ikke ét bær, men en samling af små stenfrugter, der sidder tæt sammen – og netop dét giver bærrene deres særlige struktur.

Tip til sankningen

Medbring handsker og langærmet tøj – brombærrene vogtes af torne. Pluk i tørvejr, for regnvåde bær har tendens til at blive smattede og miste smag.

De mørkeste bær er oftest mest modne, men også de røde og grønne kan bruges i madlavning, fx til syltning med eddike eller som syrligt islæt i snaps og chutney.

Og husk: Hvis du forsigtigt fjerner gamle visne skud, mens du plukker, hjælper du faktisk planten med at skyde stærkere næste år.

Forveksling og variation

Brombær har ingen giftige dobbeltgængere, men de kan ligne korbær – en mindre og mildere slægtning. Korbær har færre torne og en anden vækstform, men smager fint, om end ikke med samme dybde og kraft. Du kan også støde på krydsninger mellem brombær, hindbær og korbær – de såkaldte bastarder – hvor fx boysenbærret er en kendt variant.

Disse møder i naturen, hvor arter flyder sammen og skaber noget nyt, er en del af sankelivets skønhed.

En stille praksis

At sanke brombær er mere end at samle mad. Det er en måde at være til stede i landskabet, mærke årstiden og lade sig lede af naturens egne tegn. Det kræver tålmodighed, opmærksomhed – og en vis respekt for tornene.

Men belønningen er stor: solvarme bær, farvede fingre og en lille kurv fuld af smag og efterår.

Brombærsyltetøj med citron og timian

Perfekt på nybagt brød, pandekager eller som topping på yoghurt.

Ingredienser

:

500 g modne brombær

250 g rørsukker

Saft og skal af 1 økologisk citron

3–4 små kviste frisk timian (valgfri)

Sådan gør du:

Kom alle ingredienser i en gryde og lad det trække i 10–15 min.

Varm langsomt op, og lad det simre i ca. 20 minutter, til det tykner.

Fisk timiankviste op og hæld det varme syltetøj på skoldede glas.

Tip: Kan også koges i en lille gryde over bål – pas på varmen og rør ofte.

Karl Johan Ud i skoven efter Karl Johan – efterårets gyldne skat

By Ljunggren

Når september lægger et gyldent skær over skovbunden og luften dufter af fugtige blade og mos, er det tid til at tage kurven under armen og gå på jagt efter skovens måske mest berømte og lækre spisesvamp: Rørhatten Karl Johan.

Mange kender den som porcini, cèpe eller blot “den gode rørhat”, men uanset navn er det én af de mest skattede og velsmagende svampe, vi har i Danmark.

Hvor finder du Karl Johan?

Karl Johan – også kaldet spiselig rørhat –vokser i løv- og nåleskove, særligt under bøg, eg og gran, hvor den danner symbiose med trærødderne.

Den foretrækker steder, hvor skovbunden ikke er dækket af alt for mange visne blade, og hvor mos, græs og lidt lys får lov at spille med.

Her

har du har gode chancer

I bøgeskove med sur jordbund

Langs skovveje og stier i granplantager

I områder med mos, bølget bunke og let, åben bundvegetation

Et enkelt godt fundested kan levere mange svampe på én gang, og de dukker ofte op igen år efter år, hvis betingelserne er rigtige.

Sæsonen i september

September er højsæson for Karl Johan. Hvis vejret er fugtigt og mildt, kan du finde friske svampe helt frem til oktober – og nogle gange endda ind i november.

Der findes flere beslægtede arter:

• Sommer-rørhat (juni–september)

• Spiselig rørhat / Karl Johan (juli–oktober)

• Rødbrun rørhat (juli–november)

Et sensommerregnvejr efterfulgt af varme solskinstimer er næsten en garanti for, at skovbunden eksploderer med rørhatte.

Sådan sanker du Karl Johan

Karl Johan vokser som en tyk svamp med en brun, let fedtet hat og en lys stok med fint netmønster. Undersiden er dækket af rør, som går fra hvid (ung) over gul til olivengrøn (ældre). Du kan finde svampe med hatte på op til 25 cm, men de fleste er 10–15 cm i diameter.

Når du har fundet en Karl Johan:

• Skær svampen af ca. 1 cm over jorden – lad rodnettet stå.

• Børst jorden af med en lille pensel eller spids bunden med kniv.

• Tjek for orme og snegle – især midt i hatten og stokken.

• Gem kun den faste, rene del af svampen – resten kan blive i skoven og give nyt liv.

Forveksling

Den mest almindelige forveksling sker med galderørhat, som ikke er giftig –men meget bitter.

Her er forskellene:

Egenskab Karl Johan Galderørhat Hat Let fedtet Tør

Stok Finere net

Grovere, mørkere net

Rørfarve (underside) Gullig/oliven Rosa

Smag Nøddeagtig og sødlig

Bitter og ubehagelig

Tip: Er du i tvivl, så lav en lille smagsprøve på spidsen af en hat (spyt ud igen). Galderørhat smager bittert med det samme.

Hvad bruger man Karl Johan til?

Karl Johan har en dyb, nøddeagtig umamismag og kan bruges på utallige måder:

Frisk: Stegt i smør med timian og hvidløg

Tørret: I supper, saucer og risotto

Syltet: Som sursød svampe-snack

Frosset: Rens og skær i skiver – blancher og frys

Pulver: Tør og blend – drys på pastaretter og æg

Der er noget meditativt over at lede efter svampe. At finde Karl Johan i skyggen af en bøgestamme eller midt i en granplantage er som at finde en lille, vild skat – en gave fra skoven til dem, der ved, hvordan man kigger.

Så snør støvlerne, pak kurv og kniv, og tag ud i septemberens skove. Karl Johan venter – måske allerede dér, hvor du mindst venter det.

Opinel Mushroom Knive No 8

Opinel Mushroom Knive No 8 er en kniv der er uundværlig, hvis du skal plukke svampe. Kniven er let kroget og på skaftet sidder en børste.

Opinel svampekniv

Opinels svampekniv er meget efterspurgt, men lige nu er den på lager i bl.a. Friluftsland. Når det er højsæson for svampeplukkeri, kan den være svær at få fingrende i. Opinel Mushroom Knive No 08 er lækker at have med på svampejagten, da den er let, kompakt og så kommer den med et lækkert itui.

Specifikationer

Vægt: 48 gram

Materiale knivblad: Rustfrit stål 55-57

HCR

Materiale skæfte: Birketræ

Pris: 249,- (Spar 10% når du er medlem af Outsite)

Det rustfrie stål er hårdt og kan klarer lidt fugt, i forhold til f.eks. Carbon (som nogle knive er lavet af), og er derfor et godt valg til svampeplukning.

Knivbladet er samtidig let bøjet, så du let kan komme ind til svampens skaft, og lave et godt snit. Når du har plukket svampen, bruger du børsten, der sidder i enden af skæftet, til at rengøre svampen - meget let!

God fornøjelse på svampejagten!

Vandring i Sydsverige

Gå på opdagelse i den svenske natur

229,95 kr. - Muusmann Forlag - Læs mere her!

Dajegvarungoghavdelæstbeggebøgertroedejegfaktisk,atKlondykeBillogHelge haveforegåetiCanada,menatKlondykeBillvardensandehistorie-sådanerdetikke

Helge Ingstad & Klondyke Bill

HelgeIngstadivirkelighedenvarsammepersonogatPelsjægerlivvarsådandetburde ikkehvilketenanalyseafbøgernesenereharpåvist.

Der er en dog en klar sammenhæng mellem Helge Ingstads dokumentariske bog Pelsjægerliv i Canada (1931) og hans senere roman Klondyke Bill (1933), men de to værker adskiller sig i form, fokus og grad af fiktionalisering.

Fakta vs. fiktion:

• Pelsjægerliv i Canada er en selvbiografisk skildring af Ingstads liv som pelsjæger i det nordlige Canada fra 1926 til 1930. Den beskriver i et dokumentarisk, observerende sprog hans erfaringer med naturen, samlivet med Dene-folket (tidligere kaldt ”indianere”), jagt, isolation og det barske liv i vildmarken.

• Klondyke Bill er derimod en skønlitterær roman, baseret på erfaringer og karakterer, Ingstad mødte i Nordamerika, men med en friere og mere dramatisk fortællemæssig tilgang. Den fiktive hovedperson Bill bliver et slags

litterært spejl af Ingstad selv, men også af de typer, han lærte at kende under sin tid i vildmarken og guldgraverområderne.

Klondyke Bill – en “sand” historie?

Klondyke Bill er ikke en direkte fortælling om Helge Ingstad selv, men en slags fiktiv dobbeltgænger eller alter ego.

Bogen trækker på hans egne oplevelser og miljøer, men indeholder også dramatiske og eventyrlige elementer, som man ikke finder i Pelsjægerliv. Den kan derfor læses som en roman med stærke selvbiografiske træk, men ikke som et direkte vidnesbyrd.

Det er lidt som at spørge, om Jack Londons romaner er “sande”. Svaret er: delvist. De bygger på ægte erfaringer og miljøbeskrivelser, men personerne og handlingerne er fiktive eller sammensatte.

Hvorfor skrev han romanen?

Efter succesen med Pelsjægerliv ønskede Ingstad at udfolde nogle af de dramatiske og psykologiske aspekter af livet i Nordamerika, som ikke passede i den nøgterne dokumentarform. Med Klondyke Bill kunne han:

• Fortælle en mere episk og dramatisk historie.

• Undersøge karakterernes udvikling, valg og skæbne i mødet med den vilde natur og det “lovløse” grænseland.

• Undslippe kravene om faktuel korrekthed og skabe en mere litterær fortælling.

Konklusion

Klondyke Bill er ikke den sande historie om Helge Ingstad, men den er inspireret af hans egne oplevelser og rummer mange af de samme temaer og erfaringer som Pelsjægerliv i Canada. Den viser

en anden side af Ingstad: ikke blot som opdagelsesrejsende og dokumentarist, men som romanforfatter med sans for menneskelige konflikter og eksistentiel dybde.

Her er et kort sammenlignende citat og en temaanalyse mellem Pelsjægerliv i Canada og Klondyke Bill:

Citat fra Pelsjægerliv i Canada (1931):

”Livet her ute er enkelt. Dagen begynner når lyset kommer, og slutter når mørket faller. Man lever for neste måltid, for neste fangst, og for stillheten som ligger over sneskogen.”

Analyse:

Dette citat fremhæver det nøgterne og kontemplative syn på livet i vildmarken. Ingstad beskriver sig selv som iagttager og deltager i naturens rytme. Bogen har et dokumentarisk præg og handler om at finde mening i det enkle og primitive liv.

Citat fra Klondyke Bill (1933):

”Han så ned på sine blodige hender og visste at han aldri kunne vende tilbake til det livet han hadde kjent. Vildmarken hadde forandret ham. Det var ikke lenger en lek – det var overlevelse.”

Analyse:

Her er tonen dramatisk, med en eksistentiel krise og personlig forandring i centrum. Vildmarken er ikke kun ramme – den er en karakter i sig selv, som former og tester hovedpersonen. Bill gennemgår en psykologisk og moralsk udvikling, som er mere kompleks og litterært bearbejdet end Ingstads egne refleksioner i Pelsjægerliv.

Tema-sammenligning:

Tema Pelsjægerliv i Canada

Klondyke Bill

Naturen Baggrund for ro, enkelhed og erkendelse Kraftfuld og formende, næsten mytisk

Mennesket i vildmark Den rolige iagttager og tilpasser Den prøvede og forandrede individ

Ensomhed Meditativ og selvvalgt Farlig, identitetsudfordrende

Moral og overlevelse Pragmatisme og accept Konfliktfyldt og dramatisk

Fortællerstil Dokumentarisk, reflekterende Skønlitterær, dramatisk og psykologisk

Nyhed Helly Hansen lancerer banebrydende letvægtsjakke til ekstreme eventyr

I snart 150 år har norske Helly Hansen været blandt pionererne inden for avanceret outdoor-beklædning – drevet af et tæt samarbejde med professionelle guider, klatrere og ekspeditionsledere verden over.

Nu præsenterer de Odin Ultimate Infinity Jacket: en ny generation af letvægts, åndbare og fuldt vandtætte skaljakker, skabt til krævende ture på bjerget.

Den nye Odin Ultimate Infinity Jacket, der lanceres i efteråret 2025, er udstyret med Helly Hansens prisvindende LIFA

INFINITY™-teknologi – en professionel membran, der leverer høj vandtæthed og åndbarhed uden brug af PFAS eller opløsningsmidler. Takket være en robust

3-lags konstruktion med HELLY TECH® Professional yder jakken optimal beskyttelse i barske vejrforhold – fra alpine bestigninger til lange skiture og krævende vandreture.

Jakken er udviklet i tæt samarbejde med bjergguiderne fra det amerikanske firma Mountain Madness – et af USA’s mest anerkendte guidefirmaer, grundlagt af legendariske klatrere.

Guiderne har testet og formgivet designet ned til mindste detalje. Resultatet er blandt andet praktiske brystlommer i stedet for håndlommer – så du nemt kan tilgå udstyr med sele eller rygsæk på – samt underarmsventilation, hjelmkompatibel hætte, fuldt forseglede sømme og RECCO®-reflektor for ekstra sikkerhed.

"Vores professionelle partnere udfordrer os til at tænke nyt og udvikle funktioner, der gør en reel forskel i felten," siger Philip Tavell, VP for Outdoor hos Helly Hansen.

"Med Odin Ultimate Infinity Jacket har vi skabt en jakke, der kombinerer maksimal komfort og funktionalitet med letvægtsbeskyttelse – til folk, der vil kunne stole på deres udstyr, uanset hvor barsk naturen er."

Den nye jakke er let at pakke, robust nok til skiftende bjergvejr og designet til at holde eventyrere tørre, beskyttede og i bevægelse – uanset om ruten går op ad stejle bjergsider eller ned ad snedækkede pister.

Odin Ultimate Infinity Jacket er tilgængelig i både herre- og damespecifikke designs fra efteråret 2025. Hvis du vil vide mere om LIFA INFINITY-teknologien™, kan du besøge www.hellyhansen.com.

Om Helly Hansen

Helly Hansen blev grundlagt i Norge i 1877 og fortsætter med at udvikle professionelt tøj, der hjælper folk med at forblive og føle sig i live.

Gennem indsigt fra at bo og arbejde i verdens hårdeste miljøer har virksomheden udviklet en lang række innovationer, der er først på markedet, herunder de første smidige vandtætte stoffer for næsten 150 år siden.

Andre gennembrud omfatter de første fleecestoffer i 1960'erne, de første tekniske basislag i 1970'erne, lavet med LIFA® Stay Dry-teknologi, det patenterede H2Flow™ temperaturreguleringssystem og den revolutionerende lettere, varmere LIFALOFT-isolering™.

Med udgangspunkt i Helly Hansens proprietære HELLY TECH® vandtætte/ åndbare system har det tekniske udendørsmærke for nylig introduceret den prisvindende LIFA INFINITY PRO™ - virksomhedens mest innovative vandtætte/ åndbare teknologi til dato.

Helly Hansen er førende inden for teknisk sejler- og performance-skitøj samt førsteklasses arbejdstøj.

Dens uniformer bæres og betros af mere end 55.000 fagfolk og kan findes på olympiske deltagere, landshold og på mere end 200 skisportssteder og bjergguidningsoperationer globalt.

Helly Hansens overtøj, basislag, sportstøj og fodtøj sælges i mere end 40 lande rundt om i verden. Hvis du vil vide mere om Helly Hansens nyeste kollektioner, kan du besøge www.hellyhansen.com

L’Anse aux Meadows – Vikingerne i Nordamerika

By Ljunggren

PådenvindomsustenordspidsaføenNewfoundland,hvorAtlanterhavets bølgerhamrermodklipperne,liggeretsted,derkasternytlysovereuropæernesførsteskridtpådetnordamerikanskekontinent.L’AnseauxMeadows –dansk:Vigeniengene–eridagetfredetUNESCO-verdensarvområdeogdet enestearkæologiskebevispåenvikingebopladsiNordamerika.

Vikingernes fodspor på den nye verdens kyst

Det var de norske forskere Helge Ingstad og Anne Stine Ingstad, der i 1960 fandt de første spor – under grønsværen dukkede konturerne af langhuse op, lig dem man kender fra Grønland og Island.

Med stor tålmodighed og arkæologisk nænsomhed blotlagde de over flere år ruinerne af mindst otte bygninger, herunder en smedje, boliger og et muligt skibsværft.

Analyser af arnesteder og smelteovne viste tydelige tegn på menneskelig aktivitet og metallurgisk arbejde. Kulstof-14 analyser pegede på en datering omkring år 1000 – en epoke der stemmer bemærkelsesværdigt overens med sagaernes beretninger om Vinland og de norrøne søfareres udforskning af Atlanterhavet.

Saga og videnskab smelter sammen

Ifølge Grønlændingesagaen og Sagaen om Erik den Røde var det Leif den Lykkelige, søn af Erik den Røde, som omkring år 1000 stævnede vestover fra Grønland og opdagede et land rigt på vin og fisk

– et sted med mildere vintre og frodige dale. Han døbte det Vinland, og ifølge sagaen var det her, vikingerne forsøgte at oprette en koloni.

Fundene ved L’Anse aux Meadows bekræfter, at der har været både kvinder og mænd på stedet – blandt andet har man fundet redskaber til syning og husflid. En større bosættelse med 135 mænd og 15 kvinder under ledelse af Thorfinn Karlsefni nævnes i sagaen, men bosættelsen blev kun kortvarig. Stridigheder, kulde, eller konfrontationer med de oprindelige folk kan have gjort opholdet umuligt.

En handelsstation – ikke en koloni?

Selvom stedet længe har været tolket som Vinland selv, mener flere forskere i dag, at L’Anse aux Meadows snarere har været en base eller en handelsstation –et slags logistisk støttepunkt for længere ekspeditioner. Det kunne forklare den relativt korte periode med aktivitet, men også den avancerede infrastruktur.

Der er også spændende paralleller til de lokale algonquin-folks legender om Kongeriget Saguenay – et sagnland med mennesker klædt i pels og omgivet af metaller. Måske et svagt ekko af mødet med nordboerne?

Et levende historisk landskab

I dag er området åbent for besøgende og fungerer som både arkæologisk mindesmærke og levende museum. Man kan vandre mellem de rekonstruerede langhuse, tale med guider i historiske dragter og mærke historiens vingesus fra en tid, hvor verdenshavene var vikingernes motorvej.

L’Anse aux Meadows er ikke blot et arkæologisk fund – det er en portal til en fortælling om mod, nysgerrighed og den utæmmede drift mod horisonten.

Her, hvor Nordamerika første gang blev trådt af europæiske fødder, står historien stærkt i landskabet, vinden og i mytens dybe ekko.

Faktaboks:

• Navn: L’Anse aux Meadows (UNESCO verdensarv siden 1978)

• Beliggenhed: Nordligste spids af Newfoundland, Canada

• Opdaget: 1960 af Helge og Anne Stine Ingstad

• Datering: Cirka år 1000 e.Kr.Betydning: Første og eneste bekræftede vikingeboplads i Nordamerika

Jærven

By Ljunggren

Sky,stærkogsjælden–mødetmedjærveniLapland MidtidestoreødemarkeriLapland,hvorskovenblivertyndereogovergår jærven(Gulogulo).

Denfærdesidetskjulte,kendesaffå–oghøresoftestkunihistorierfortalt

overgårilyng,lavogklipper,findesetafNordensmestskyogmytiskerovdyr: fortaltomkringetbål.

Selvom jærven er sjældent synlig, er den en naturlig del af det vilde Lapland, og den sætter sit præg på landskabet – som rovdyr, ådselæder og ikon for det barske nord.

Fra nåleskov til tundra

Jærven lever i taiga- og tundralandskaber, og Lapland udgør dens perfekte hjem: store uforstyrrede områder, tætte skove, åbne fjelde og frosne myrstrækninger.

Foretrukne habitater

Bjergskove, hvor rener og elge færdes Hede- og lavområder, hvor den kan jage i fred.

Fjeldnære plateauer, hvor få andre rovdyr trænger ind.

Den færdes over store afstande og har territorier, der kan strække sig over hundredvis af kvadratkilometer – særligt i Sverige og Finland, hvor naturen tillader stor udstrækning.

Et medlem af mårfamilien – med bjørnestyrke

Jærven er det største medlem af mårfamilien, men man skal ikke lade sig narre af dens størrelse (typisk 8–18 kg): Den er ekstremt stærk, udholdende og respektindgydende.

Karakteristika

Kraftig krop, lavbenet og muskuløs

Mørk pels med lysere maske og evt. striber langs siderne

Store poter, som fungerer som sne-sko om vinteren.

En kraftig kæbe og stærke tænder, som kan knuse knogler

Den er kendt for at kunne slæbe byttedyr langt større end sig selv – og endda jage rener og svække dem i sneen, især i sultens tid.

Svær at se – men altid til stede

Selvom jærven er ret udbredt i det cirkumpolare bælte – fra Alaska til Sibirien og Nordskandinavien – er den ekstremt sky og nataktiv. Chancen for at se den i det fri er lille, men dens tilstedeværelse afsløres af:

• Spor i sneen: store poteaftryk, der ofte zigzagger

• Skrab og markeringer: ved træer og sten

• Rester af byttedyr: især ben og skind efterladt i skovbunden

I Sverige og Finland overvåges jærvebestanden med vildtkameraer og DNA-analyser, og den anses flere steder som en sårbar art, hvis udbredelse afhænger af store, sammenhængende naturområder.

Jærven som symbol på vildmarken I de samiske myter omtales jærven som et både frygtet og respekteret dyr. Den er vildmarkens ensomme jæger, et symbol på uafhængighed og overlevelsesevne i barske omgivelser.

For mange friluftsfolk og fotografer er jærven blevet en drømmeskabning –ikke fordi den altid skal ses, men fordi dens tilstedeværelse i landskabet gør naturen større. Et natligt poteaftryk i sneen kan være lige så stærkt et møde som et direkte syn.

Jærven i Lapland – Udbredelse og jægermytologi

Udbredelse

Jærven lever i den øvre del af taiga og tundra – især i de bjergskove, myr- og fjeldområder, der preger Lapland. Kortet viser:

Permanent udbredelse i nordlige Lapland i Norge, Sverige og Finland

Sporadiske fund sydligere i centrale Sverige og Finland.

Finland har omkring 385–400 individer, mens hele den skandinaviske bestand tæller ca. 900, stabilt .

Nylige satellitstudier bekræfter, at arten i stigende grad vender tilbage til habitat som blandingsskov, der engang var tætte fjeldområder .

Hvor kan du opleve jærven?

Planlæg ture til f.eks. Padjelanta, Sarek, eller Vindelfjällen, og besøg steder med få mennesker og meget stilhed. Hold udkig efter spor, benrester, og tegn på jagt.

Selv har jeg set jærven i Ábesko Nationalpark på den modsatte side af Kungsleden samt i Gaskkasvággi.

Men også i Sarek på en tur jeg gik alene og endelig i Narvikfjeldene.

Jærven i samisk forståelse

I samisk åndelige traditioner er jærven et kraftdyr, men også et tegn på vildhed. Samisk naturreligion, baseret på animisme, ser alle dyr som besjælede væsener, som forbindes med haldi– naturånder

Kort overblik

Tema Indhold

– og har stor betydning for jægere og nomader.

Lieaibolmmai (Leib-Olmai): skovens haldi og god og fred i jagten – jærven hører under hans domæne

Jærven nævnes sammen med bjørn, ulv, ræv og mår som vigtige dyr i ceremonier og offerfester

Samisk respekt indebærer, at man ofte laver små ofringer eller ritualer ved sieidi-steder (hellige sten eller klipper) før

Habitat Store sammenhængende naturområder med skov, fjeld og sne Udbredelse Tæt i nordlig Lapland, spredt sydligere Bestand ~385–400 i Finland, ~900 samlet i Skandinavien Sámi perspektiv Respekteret som besjælet vildt, del af jagtmytologi og naturånd Beskyt Naturreservater, sieidis og ritualer beskytter arten og dens habitat

jagt, for at sikre jagtlykke og ære dyrene – inklusive den sky jærv

Sámi og jærven – naturånd og ceremoni

I den samiske kultur og animistiske naturforståelse forbindes jærven med Lieaibolmmai – “jagtens gud” eller haldi i skoven.

Hvem er Lieaibolmmai?

Lieaibolmmai (også kaldet Leib-Olmai, Leibolmai) er jægerens skytsånd, særligt for det vilde jagtterræn. Han beskytter både jæger og bytte, specielt mod bjørnens magt.

Ceremonier og ritualer

Offergaver

Jægere ofrede til Lieaibolmmai for held—særligt før storjagt. Ansigtsmaling: Budbringere brugte rødder fra elmetræ eller skov-alder blandet med vand til at male jagtfolkets ansigter—som en velsignelse fra guddommen før jagt.

Sieidi-steder og ofringer

Ved hellige klippeformationer (sieidi) efterlod man små ofringer – blod, mad eller røgelse – til guden, med ønsket om god skæbne og dyrebar jagt uden overdrab.

Respekt og regler

Elletræer helliges – man skærer dem aldrig ned – da de er bolig for haldi. Man viste taknemmelighed og respekt, som beskrevet i Samisk naturfilosofi.

Jærven i ritualer

Selvom jærven ikke direkte nævnes i mange kilder, hører den under jagtens

domæne og respekteres som haldi Lieaibolmmai’s repræsentant i skoven. Derfor: Sidste spadestik før jagtbegyndelse kunne ledsages af en rituel handling ved sieidi.

Ansigtsmaling med ellebark symboliserer beskyttelse mod fare og respekt for jægerens vejviser.

Hvorfor dette betyder noget for os i dag

Naturforvaltning: Kortet hjælper forskere og forvaltere med at udpege habitatkorridorer og beskyttede områder, i tråd med erkendelse fra Aalto-miljøstudier.

Kulturel forståelse

At kende Sámi-relationen til jærven øger respekten for vildskabens essens og understøtter måske mere bæredygtig jagt og naturturisme.

Friluftsliv og oplevelse

Hvis du tager på ekspedition i nationale reservater som Padjelanta, Sarek eller Vindelfjällen, giver kort og ritualforståelse dig en dybere oplevelse af skoven.

Mere end ”bare” en camping butik

Med i alt 4500 kvm under tag, er der udover autocampere og campingvog-

ne også plads til en teltudstilling med både familie – og småtelte.

Vi har alt du behøver til en tur ud i naturen, fra beklædning og fodtøj, til soveudstyr og kogegrej mm., samt mad til din hund.

Kom forbi og kig, vi ligger kun 3 min fra motorvejen (afkørsel 40a), på Karolinevej 2C, 4200 Slagelse.

Udvalgte mærker fra sortimentet:

Besøg vores webshop

The trekker's choice

And it will take a serious storm to knock them over!

What is LW?

Nordisk LW models use 10D Nylon which is an extremely light yet durable 10 denier fabric. By adding a ripstop we achieve an amazing tear strength of 8 kilos. It is sealed with a unique silicone 3-layer coating on both sides. Combined it offers a low weight and small pack size.

How not to get rusty with survival skills

By Kyt Lyn Walken

"Knowledge is power. Information is liberating. Education is the premise of progress, in every society, in every family."

– Kofi Annan

Without knowledge, there's no chance of survival to a disaster situation.

There is plenty of story of survivors who have literally nothing with them. No cutting tools, no medications, no food, sometimes not even proper clothes.

History passed them down as heroes. And no doubt they are.

We are all aware about the fact that survival isn't about owning the most sophisticated gear.

We can't deny the priviledge that dressing a goretex jacket with miserable jacket surely helps a lot under several points of view.

Nonetheless, survival is deprivation. As a matter of fact, once we are deprived of our comfort, of energy, of sleep, of food, of water and, ultimately, even of home, we are pretty much inside a SHTF situation.

From a psychilogical perspective, we have just two chances.

Fight or fly. They pop up in every dangerous context, when threats becomes real. No matter if they are represented by a feral predator who is on our tracks, or by an ill-intentioned individual whose desire is to hurt us.

Or, again, it could consist of a sudden change in the weather conditions, which may catch us off guard.

The range of possible threats is, as sheer fact, endless. Individual or multiple. Temporary or long-term.

Reacting is mandatory, but we have to learn how to disciple our reactions. Without a proper approach, in fact, we may go... "too big". Over- reactions, in fact, are pretty much common in a survival scenario.Unfortunately they have a lot of cons. They have a lot to do with a loss of long-lasting focus, an abrupt reduction of energy, and, eventually, an unavoidable personal crisis.

In this article we will learn how to regulate our reactions, how to deal with over -reactions, and how to put into action the best tactics to refresh our survival skills, especially if we are alone in our activities.

How to regulate our actions

"To acquire knowledge, one must study; but to acquire wisdom, one must observe."

– Marilyn vos Savant

In order to learn our regulate our actions if caught up in a disaster situation, we need to start on working on ourselves on daily regular basis.

The triggering point, in fact, is to learn more about ourselves. The Ancient Greek motto (γνῶθι σεαυτόν - gnōthi seauton, “know yourself”) should be raised to the level of our credo.

If we know ourselves intimately, we can understand how we can react under various threats. The best way to start with is to have patience, and try to get a detached, aloof perspective on ourselves in the following situations:

• when we get nervous

• when we over think

• when we feel overwhelmed by daily routine

• when we feel exhausted for a sudden rise of a problem

• when we have an argument with somebody

Surely it isn't easy at all. Acquiring a brand new standpoint on.... ourselves (!) require a lot of time, dedication and tact. We can be our best allies or our worst enemies.This is absolutely true. Far from being rocket science, survival is 90% psychology. The remaining 10% are skills, endevour, even luck.

In that 90% we find:

• will to live

• tenacity

• hope

• perseverance

• courage

In few words, if we already worked on ourselves on minor issues like small arguments, slip-ups and so on, we can predict how we can react in a real danger situation. How does it work, in practical terms?

Let's dig out for more

First step is to observe youselves in a stressful situation. Try to get out of you, like you were another person. Observe your muscle and veins begin to stiffen. Don't judge yourself. Not now, perhaps.

On the opposite, you can start asking yourself:

• Is this a real problem?

• Do I overthink about this thing?

• Am I really getting frustrated for the situation?

• Does the context really worth my stress, or even my panic?

You might have exaggerated your reactions about what you were living. If so, you just need to step back and, simply as it is, breath. You can adopt, for example, the tactical breathing. Inhale for four seconds, hold for four seconds, release for four seconds. And repeat. You can eventually repeat the whole process, and try to look at yourself from another differentperspective.

The more you will work on yourself, the more – and profitable! - benefits you will achieve.

This will work also with your fears. In my personal case, it was successful in helping me to fix my problem related to vertigo.

I am not saying I can actually climb the Himalaya right now, but... surely I achieved some successes on me I wouldn't even imagined a bunch of years ago. To sum up, if you learn how to observe yourself – (bear that “know yourself” in your mind!) - you will learn how to predict your reactions, and how to regulate with them.

How to deal with over - reactions

"The larger the island of knowledge, the longer the shoreline of wonder."

- Ralph W. Sockman

Over reactions are the natural result of flow of too much energy.

It is pretty much common to over – react to fear, to stress and to panic. In fact, in an attempt to face a negative situation in the best way we can, we tend not to caliber our considerations in a proper way. Long story short, we literally rush into a series of actions.

In case of a sudden change of weather, we rush into looking for a safe place where to spend the night out. If we know how to caliber our knowledge with common sense, we will be able to make a safe shelter in safe area, far away from any potential flash flood event... and, most important thing, how to save energies.

Over- reactions, in fact, can be lethal in terms of waste of energies. As a matter of fact, they steal from us precious vigour which we actually need when in despair.

By that saying, try to be as much clever and wise as possible. Do the essential. Avoid over-reacting and, consequentially, over-doing.

How to refresh your survival skills

"Without knowledge action is useless and knowledge without action is futile."

- Abu Bakr

That 10% still counts a lot in an emergency situation. The best way to take advantage of our knowledge is, simply, to refresh it on regular basis. In my case, as I am mostly on Tracking skills, I set four/five days per month entirely dedicated to the most valuable skills you need to trust on when SHTF strikes.

Navigating

For someone reading a map and using a compass is like breathing. For other people may happen to be a little bit... insidious! If you find yourself in the second category, get used to frequently refresh your abilities, especially when it's dark and you are starting to feel mental fatigue.

Using cutting tools

Knowing how to handle, to use and to sharpen cutting tools is mandatory in any outdoor scenario. Safety comes first, especially if you are overwhelmed by things to do (making fire, setting a shelter..).

Remember: it's all into muscolar memory.

Starting a fire

Awareness, common sense and plant ID play a huge role in collecting the right tinder. This is more than true with poor weather conditions, or when darkness start to come in.

Making shelter

Again, muscolar memory will pave you the way:

• to make correct knots

• to set a proper and well mounted shelter

Observation and risk analysis will do the previous job, about detecting the correct location where to set the camp.

Tracking

Patience, dedication and curiosity is the ingredients to turn yourself into a good Tracker! No matter if you need to track small/big game or if you are checking if the area hasn't recently interested by the passage of someone.

First Aid skills

You can definitely practice by yourself

• how to use the Israelian bandage using just one arm

• how to correctly put on yourself (arms and legs) the tourniquet

• how to make a sapping

The more you practice, the faster you will become. Be accurate, take your time and, if possible, ask a pro to monitor your first attempst. Better be safe than sorry!

Plant ID

Far from being an easy task to accomplish, plant ID may save your life. In fact, if you are able to identify the most useful plants of your area (edible or for medical purposes), the most self- reliant you will turn yourself.

Conclusion

"Knowledge is power. Information is power. The secreting or hoarding of knowledge or information may be an act of tyranny camouflaged as humility."

– Robin Morgan

By creating a calendar of the skills you need to refresh you will run no risks in skipping any of them. With a systhematic approach, and accuracy, you will become more confident, more fast and more proficient in a considerably short amount of time.

Test af Sea To Summit Pursuit Plus S.I Mat

Sea To Summit Pursuit Plus S.I Mat er et selvoppustelig liggeunderlag, der ikke fylder eller vejer særligt meget, og derfor meget interessant.

Sea To Summit Pursuit Plus S.I Mat

Sea To Summit Pursuit Plus S.I Mat er én i rækken, af rigtig mange fede liggeunderlag, som brandet de sidste år har produceret.

Pursuit er interessant på vægt og fylde, hvor vi efterhånden læner os op ad luftliggeunderlag.

VIDEO

Specifikationer

Liggeunderlaget kommer i 4 versioner. 2 mumie og 2 firkantet, begge i regular og large versioner. Vi ser på regular:

Vægt 800 g.

Størrelse 183x56x7,5 cm.

Pakstørrelse 30x16x16 cm.

R-Værdi 4,2

Isolering skum

Materiale 20 D UL fabric

Certificering BlueSign Pris 1199,-

Et selvoppusteligt liggeunderlag med skum med den vægt, er meget interessant. Prisen er også ok.

Testen af Pursuit Pakposen

Pakposen er lavet så hullet er på siden. Når vi taler skumliggeunderlag er det ret genialt, da det så er lettere at pakke liggeunderlaget væk, når man er færdig med at bruge det.

Så godt tænkt af Sea To Summit!

Selvoppusteligt eller “pusteligt”?

De fleste selvoppustelige liggeunderlag er ikke selvoppustelige, og det har vi egentligt bare båret over med.

Der kommer jo lidt luft ind, men man skal alligevel hjælpe det godt på vej.

Som jeg nævner i videoen, er man godt på vej, hvis man åbner sit nye liggeunderlag derhjemme på stuegulvet, og

lader det ligge med åben ventil hele natten.

På denne måde bliver skummen bedst, og liggeunderlaget puster sig selv op bedre, men!

Pursuit gør det virkelig godt! Direkte fra fabrikken skal man bruge 4-6 pust på, at hjælpe det den sidste vej til fuld oppustet.

Det er laaaaangt bedre end de fleste andre selvoppustelige liggeunderlag, og desuden går det meget hurtigt.

Det gør Pursuit til et meget interessant liggeunderlag.

Komforten

Komforten på skumliggeunderlag er altid højere end luftliggeunderlag, og det er ingen undtagelse på Pursuit.

Ydermaterialet er dog meget behageligt og blødt, så Sea To Summit har lige skruet yderligere op for komforten.

Larm

Pursuit larmer slet ikke, så er du en af dem, der er påvirket af larm fra liggeunderlag (eller vil du skåne din påvirkelig teltpartner) så er Pursuit for dig!

Nedpakningen og ventilen

Grundet Sea To Summits geniale ventil, er det nemt at pakke liggeunderlaget ned igen (se også i videoen).

Det er også nemt at komme luft i og justerer når du skal ligge på det.

Vi har både testet liggeunderlaget i telt og i shelter, og det går rigtig godt til begge dele.

Pakstørrelse og vægt gør, at Sea To Summit Pursuit er godt til vandreturen, men det er også stort nok til luksus-shelterturen hvor man kører ud.

Det gør det meget alsidigt i brug.

Konklussionen

Med specifikationerne, at det er selvoppustelig og ikke bare “pusteligt” og at materialerne er meget behagelige at ligge på, og så lige den ekstra detalje at liggeunderlaget er BlueSign og produceret med 30% færre kemikalier og mindre vand gør, at vi nærmer os øverste hylde, når der skal vælges liggeunderlag.

Pursuit har gået lidt under radaren og det er meget synd, for det er virkelig et liggeunderlag, hvor man får meget for pengene, og vigtigst; Sover rigtig godt på!

Tomahawk-steak på bål

Tomahawn-steaks er meget lækre at lave på bål, og kødet er virkelig lækkert.

Tilbehøret er ikke krævende, da tomahawk i sig selv, er en god oplevelse.

Tomahawk-steak

En Tomahawk steak er en ribeye steak, hvor ribbenet er skåret langt og efterladt på stykket, hvilket giver den et karakteristisk ”økse-lignende” udseende.

Det er en imponerende udskæring, der ofte bruges til særlige lejligheder og er kendt for sin store størrelse, marmorering og intense smag.

Udskæring og placering

Tomahawk-steaken skæres fra den øverste del af koens ryg, tæt på rygraden, og er en del af højreb.

Det lange ribben, som er bevaret, giver steaken sit karakteristiske udseende og hjælper også med at bevare saftigheden under tilberedning.

Tomahawk er i bund og grund en Côte de Boeuf med det lange ribben, der er blevet trimmet.

Tomahawk-steaks er et utroligt velsmagende stykke kød.

Flot marmoreret og tomahawks er som regel lidt tykkere, hvilket gør dem perfekte over bål.

Hvordan laver man tomahawk-steaks over bål

Du f.eks. disse muligheder for, at lave tomahawk-steaks over bål:

Bålrist og dutch oven

Smør kødet med olie og lidt salt og pepper. Svits kødet af. Lav et lag af sten/ sand i ca. 4-5 cm. tykkelse i bunden af en dutch oven gryde, og brug en stegebakke at lægge kødet på.

Giv kødet alt ca. 20-30 min. (alt efter tykkelsen).

Bålrist og snor

Vi brugte bålrist og snor metoden, der gjorde kødet ekstremt mørt.

Vi brugte dette stativ fra Petromax Fire Bridge FRK1, der er virkelig godt til bålmad: Svits kødet af på grillristen.

Hæng steaks ca. 30 cm. over flammerne. De kan hænge længe uden at de til såler. Vores hang i nogle timer, og var stadig meget møre.

Tilbehør

Vi lavede lidt kartofler og rodfrugter samt sovs. Man kan også bruge andet grønt som friske asparges eller lignende.

Sjovt at lave

Retten er flot og sjov at lave, og hyggelig både med venner og familie. Tomahawk steaks er lidt dyrere i kiloprisen, som bestemt pengene værd, hvis du kan lige mørt og marmoreret kød.

Test af Helly Hansen Ascender Mid

HellyHansenAscenderMiderenletvandrestøvle,dererlet,mensamtidig hargodstøttetilhelefoden. Vandrestøvlenerrigtiggodtilbådekorteoglangevandreture.

Helly Hansen fortjener kredit for deres fodtøj, der bliver bedre og bedre.

For nogle år siden testede jeg et par vandrestøvler fra Helly Hansen, der var lidt for bløde i sålen, til de længerevarende ture, og måske virkede som om, at Helly Hansen stadig manglede lidt på udviklingen af fodtøj.

Nu er de her!

Helly Hansen Ascender Mid er spækket med teknologier, fra top til storetå. Tek-

nologier med alt fra 5D printet ankelbeskyttelse til vandtæt HellyTech membran, og HH Max-Grib og Surround-Grip. Faktisk 12 forskellige Helly Hansen teknologier i én støvle.

Det er imponerende

Og de virker! Helly Hansen er jo kendt for meget af deres tøj og især membraner, men deres vandtæthed og deres grip, når vi taler sål, er også meget imponerende. Kogt ned til 490 gram og med den stabilitet vandrestøvlen tilbyder, er

Ascender Mid virkelig en vandrestøvle, som du skal prøve, næste gang du er i en outdoorbutik.

Testen

Hvis vi splitter de forskellige teknologier op i ren vandring og brugeroplevelse, så tilbyder Ascender Mid den samme pålidelighed, som deres skaljakker gør.

Forstået at når jeg har min Odin eller Verglas skaljakke på, så kan vejret bare komme an. Med støvlerne kan vejret OG vandreruten bare komme an.

De står meget godt fast, når man går op og ned, og sålen virker i det hele taget som om, at den arbejder for dig - ikke imod.

Når det kommer til vandtæt vandrestøvler, kan billederne vi tog ude på vandreruten måske tale for sig selv. Det er jo praktisk talt en gummistøvle med god åndbarhed!

Komforten i støvler er også rigtig god, og støvlen er hårdere end tidligere modeller, hvilket gør det både god og sund at vandrer i.

Tendensen er ellers at vi skal have blødt fodtøj, men det ødelægger både dine fødder, knæ, hofter o.s.v., og du bliver hurtigere træt, og kan derfor gå færre kilometer.

Blødt fodtøj kan de første par kilometer føles meget bedre end det hårde, men det er bare ikke godt efter 6-7 kilometer.

Dog er det de sko der føles bedst nede i butikken når du skal købe nyt fodtøj, og derfor hopper producenterne (og kunderne) også med på den. Dog ikke Helly Hansen i dette produkt.

Eneste minus ved støvlen er egentligt snørebåndene, der er meget glatte. Det

gør at de går op, efter meget kort tids vandring. En dobbeltknude sætter dog stopper for det med det samme.

Konklussionen

Til vandring i Danmark, Sydsverige, Nordtyskland og lignende terræn, er Helly Hansen Ascender Mid et rigtig godt valg, at tage ned af skohylden. Den følger dig i tykt og tyndt og vil gøre din vandring meget behagelig. Til vandring i bjerge vil Ascender også performe godt på kortere ture.

Kort sagt en rigtig god vandrestøvle, når du har lidt kilo på ryggen, og skal vandre længere eller i flere dage.

Alene i Vildmarken

By Ljunggren

Duharsikkertsetenmasseafsnitafdetpopulæreprogram”AleneIVildmarken”og”Alone” købt konceptet.

Kunneduselvtænkedigatdeltage?

VipåOutsiteharførtilbudt,ladoskaldedetensmagsprøvepåudfordringerneogdet Voresforløbkommerlangtfratilatlignede”rigtige”idetvoreskungåroverenforlænget

”Alone”somkonkurrencenhedderiUSA,Australienoghvilketlanddernuhar detvilvigernetageopigentilefteråret. forlængetweekendiSydsverige,mendetkanværeenlillesmagsprøvepåudfordringerne.

Menladosselidtpå,hvilkeudfordringerdererfordeltagerne!

Alene – i vildmarken og i sig selv

To programmer, to kontinenter

– men samme rå virkelighed: Ensomhed, sult og selvindsigt. Alone og Alene i vildmarken viser, hvad det kræver at overleve alene i naturen. Men hvad er forskellen, og hvorfor er det ofte ikke naturen, men psyken, der slår hårdest?

Mange friluftsinteresserede har slugt programmerne Alone (History Channel, USA) og Alene i vildmarken (DR).

Begge formater sender deltagere alene ud i ødemarken med begrænset udstyr og et simpelt mål: overleve så længe som muligt – uden kontakt til omverdenen, altså bortset fra nogle lægetjek.

Men selvom rammerne minder om hinanden, er forskellene på deltagere, klima og udfordringer markante. Og måske vigtigst: Begge programmer afslører, at den største fjende ofte ikke er bjørne, sne eller sult – men ensomheden.

Samme grundidé – forskellige rammer

I Alene i vildmarken placeres danske deltagere i Nordnorge – oftest i et barsk område ved Sørøya, Senja eller i Nordland. Deltagerne får 10 personlige genstande med og skal selv bygge shelter, skaffe mad og holde sig varme.

Den sidste der er tilbage vinder

I Alone foregår det som regel i vildere og mere øde egne af Canada eller Alaska – fx Vancouver Island, Great Slave Lake eller Labrador. Her kæmper op til 10 deltagere alene i ekstreme klimaer, ofte i op til 3-4 måneder. Præmien er op til 500.000 dollars.

”Vi havde ikke noget begreb om tid. Dage og nætter flød sammen, og tankerne begyndte at fylde det hele,” siger Jesper fra Alene i vildmarken (sæson 1).

Sulten – en konstant skygge

Begge programmer tvinger deltagerne til selv at skaffe al mad. Fiskeri, jagt og bærplukning er centrale elementer –men det er langt fra nok. I Alone ses flere deltagere tabe op mod 25-30 kg.

Den amerikanske deltager Jordan Jonas overlevede 77 dage i vildmarken ved bl.a. at nedlægge en elg på 400 kg med bue og pil – men også lange perioder med næsten ingen mad.

”Man mister fornemmelsen for mæthed. Man spiser ikke for at blive mæt –man spiser for ikke at falde om,” sagde Jonas i et interview efter sin sejr i sæson 6.

I Alene i vildmarken er sulten også brutal, men klimaet gør det ofte svært at finde tilstrækkelig føde, især i efterårssæsonen. Fiskeri er ofte den vigtigste kilde.

Ensomhedens nedbrydende kraft

I begge formater er det ikke usædvanligt, at deltagere trækker sig uden nogen ydre nødvendighed – men på grund af den mentale belastning. Langvarig isolation, savn og fraværet af menneskelig kontakt går hårdt ind.

”Det var først, da jeg græd i mørket den tredje nat, jeg forstod, hvor alene jeg egentlig var,” sagde Emma fra Alene i vildmarken (sæson 3). Hun holdt ud i over 30 dage.

I Alone er det typisk de psykiske faktorer, der får folk til at “tappe ud”. I mange tilfælde er det ikke fare eller skader – men den stille erosion af mening og

motivation. Flere deltagere har beskrevet, hvordan de i isolation begyndte at gennemgå hele deres liv – både glæder og traumer.

Kultur og deltagertyper

Danske deltagere kommer ofte med en humanistisk og refleksiv tilgang – mange er lærere, pædagoger, friluftsvejledere eller naturterapeuter.

I Alone er der flere tidligere militærfolk, jægere og bushcraft-entusiaster. Overlevelsesstrategien kan derfor være mere teknisk eller praktisk orienteret.

Danskere vægter ofte den personlige rejse og det følelsesmæssige udbytte højt. Det giver programmet en mere eftertænksom tone.

”Det handlede ikke om at vinde – men om at finde ud af, hvem jeg er, når alt andet skrælles væk,” som en deltager i DR’s program formulerede det.

Et eksistentielt eksperiment

Selv om programmerne er konkurrencebaserede, bliver det hurtigt klart, at det egentlige opgør er indadtil.

Naturen sætter rammerne, men kampen står i sindet.

Når kameraet er det eneste selskab, shelteret driver af regn, og maven er tom, træder livets store spørgsmål tydeligt frem. Hvem er jeg uden mit netværk? Hvad savner jeg? Hvorfor er jeg her?

”Det var, som om naturen trak alt det unødvendige væk. Til sidst var der kun mig selv – og det var det sværeste,” sagde en Alone-deltager i en genforeningsepisode.

Konklusion

Uanset om det er i det norske øhav eller den canadiske ødemark, er fortællingen den samme: Vildmarken afslører, hvad vi er lavet af. Ikke bare fysisk – men menneskeligt.

Når al teknologi, komfort og selskab forsvinder, bliver vi konfronteret med det, vi normalt undgår: Stilheden, savnet, tomheden – og os selv.

Og måske er det derfor, vi bliver ved med at se med. Fordi kampen i vildmarken i virkeligheden spejler noget, vi alle kender: Trangen til at finde ind til kernen af os selv.

ULTRALIGHT SLEEP SYSTEM

for weight-conscious hikers

Skal du ud og nyde friluftslivet, og vil du gerne kunne pakke let og kompakt, og stadig ligge godt? Så er der god grund til at kigge nærmere på Sea to Summits ultralette sovegrej. Sovepose, liggeunderlag, liner og hovedpude er designet til at passe sammen og kan tilpasses efter behov. Den samlede vægt kan holdes nede på under 1.200 gram.

Spark Down -1C sovepose

Ether Light XR Air Mat Regular liggeunderlag

Silk Blend Liner

Aeros Ultralight Pillow Regular hovedpude

Hallandsleden

– Langs stille skove og skjulte søer i Sydsverige

By Ljunggren

Da jeg i sin tid gennemgik alle mine mange dagbogsoptegnelser, fra nærmest et helt liv med vandring, i forbindelse med udgivelsen af min bog ”Vandring i Sydsverige” til Muusmann Forlag, var en af de ruter jeg brændte for at researche til bogen.

Du tænker måske researche? Havde du ikke dagbogen? Jo selvfølgelig! Men, det var flere år siden jeg havde vandret Hallandsleden og skal man udgive en rutebeskrivelse i en bog, så skal der researches så de nyeste ændringer og eventuelle tiltag og ændringer kommer med.

Vandreruter har det med at blive ændret løbende og det kan der være mange årsager til.

Forløbet kan ændres over kortere strækninger, der kan nedlægges og opføres shelterpladser og den slags.

På dagen hvor en bog udkommer skal den slags selvfølgelig være i orden så man ikke uforvarende fører læserne på vildspor.

Hallandsleden er en rigtig god vandrerute og en rute man godt kan bruge nogle weekender og mindre ferier på.

Danska fall

Hallandsleden er en af Sydsveriges bedst bevarede vandrehemmeligheder. Ruten slynger sig gennem Hallands naturrige landskaber – fra bølgende skove og heder til dramatiske kløfter og spejlblanke søer. Her får man følelsen af vildmark, uden at være langt fra Danmark.

Fra Skåne til Västergötland – eller bare en weekendtur

Hallandsleden strækker sig over 4 deletaper, 35 etaper og en totallængde på 612 km.

Den følger Hallands længdeakse fra syd til nord. Den hænger sammen med både Skåneleden og Bohusleden, så man kan kombinere ruter til en længere ekspedition – eller bare vælge en weekendetape med base i en hytte eller shelter.

Ruten er delt i tre sektioner:

• Sydlige del: Fra grænsen ved Mästocka til Simlångsdalen og Åkulla

• Nordlige del: Fra Åkulla via Varberg og op til Kungsbacka

• Østlig gren: En smuk afstikker mod øst, med fokus på Simlångsdalen

Naturmæssige højdepunkter langs ruten

Simlångsdalen

Et af Hallands flotteste naturområder med dybe skove, slugter og søer.

Her ligger Danska Fallet, et 35 meter bredt og dramatisk vandfald i Fylleån.

Danska Fallet – hvorfor kaldes det det?

Navnet Danska Fallet (”Det Danske Fald”) er omgærdet af folkesagn og lokalhistoriske fortællinger, men der findes ingen én entydig historisk forklaring.

Til gengæld er der flere teorier, som hver især knytter sig til krig, ulykke og landskabets dramatiske karakter.

1. Krigshistorie

Dansk soldat eller styrke styrtede i faldet En udbredt fortælling går på, at en gruppe danske soldater under de dansk-svenske krige i 1600-tallet (fx Kalmarkrigen eller Karl Gustav-krigene) blev fanget i det vanskelige terræn ved Fylleån og styrtede i døden ved vandfaldet – enten under flugt eller i kamp mod svenske tropper.

Ifølge sagnet faldt soldaterne i det vilde strømmende vand – og stedet fik navnet “Danska Fallet” som minde.

2. Symbolsk navn

”Danmarks fald” ved grænsen

Et andet motiv i de mundtlige overleveringer er, at Danska Fallet symboliserer Danmarks militære nederlag i Halland – især da Sverige i 1645 ved Freden i Brömsebro fik Halland overdraget fra Danmark.

Navnet skulle altså ikke være bogstaveligt, men et symbolsk udtryk for Danmarks fald og retræte i området.

Uanset så er det et besøg værd og et flot og dramatisk syn at se vandet fosse igennem fossen.

I nærheden findes også Gyltigesjön, en fredelig skovsø med mulighed for bad og lejrslagning.

Tip

Overnat ved Gyltige shelterplads – roligt, skovomkranset og tæt ved vand.

Åkulla Bokskogar

I området øst for Varberg finder man Åkulla Bokskogar, en samling af omkring 20 naturreservater, hvor bøgeskoven står lys og åben. I foråret blomstrer anemonerne, og om efteråret brænder farverne. Flere af søerne som Björkasjö og Tresticklasjö har udsigtssteder og lejrpladser.

Tip

Prøv shelterpladsen ved Ästad Vingård eller Tjärekulle – med vand og bålplads.

Gårdshult Naturreservat

Et naturnært landbrug i samarbejde med Länsstyrelsen har skabt en unik kombination af artsrig græsningsskov og kulturarv.

Her findes både gamle egetræer, blomsterenge og et rigt fugleliv.

Öströö fårfarm og Sumpafallen

Tæt ved Åkulla ligger det naturskønne område ved Sumpafallen – en række små vandfald i Stenån, omgivet af egeog bøgeskov. Ved Öströö fårfarm kan man købe lokal mad og evt. overnatte i nærheden.

Långasand og kyststrækningen

Selvom Hallandsleden primært følger indlandet, kan man tage afstikkere mod havet. Långasand og Grimsholmen byder på kystnær vandring, åben himmel og salte vinde. Perfekt til en afslutningstur med havudsigt.

Shelters, lejrpladser og enkle overnatningsmuligheder

Langs Hallandsleden findes der flere veludstyrede shelterpladser, som ofte har:

• Shelter med plads til 4–6 personer

• Bålplads og brænde

• Vandpost (eller kilde)

• Muligheder for telt

Nogle af de bedste shelterpladser inkluderer:

• Gyltige Shelterplads (Simlångsdalen): Ved sø og skov, tæt på Danska Fallet

• Övraböke (sydlige del): Skovomkranset plads med bålsted

• Tjärekull Shelter (nord for Åkulla): Rolig og naturskøn beliggenhed

• Toppbjär (sydøst for Halmstad): God base for familier

• Ullareds Campingplads – Hallandsleden Shelter: Kombinerer enkel komfort med natur

Du kan finde shelters og lejrpladser via Naturkartan.se eller appen ”Vindskyddskartan”, som dækker hele Sverige.

Praktiske tips

• Kort og app: Brug Hallandsledens officielle kort eller download GPX-filer. ”Naturkartan” er også en god digital ledsager.

• Vand og mad: Vand er generelt tilgængeligt, men medbring filter. Der er små købmandsbutikker og gårdsalg flere steder.

• Årstid: Maj–juni og september–oktober er ideelle. Undgå myggetunge juli-uger.

• Transport: Tog og busser kan bringe dig til fx Halmstad, Simlångsdalen, Ullared og Varberg. Flere steder er der gode parkeringsmuligheder tæt ved ruten.

En alsidig vandrerute

Hallandsleden er som skabt til både nybegyndere og erfarne vandrere, der søger ro, natur og naturnær overnatning.

Her vandrer man ikke kun gennem landskaber, men også gennem svensk kulturhistorie – forbi gamle gårde, jernbanespor, forladte møller og levende landsbyer.

Og så er det hele kun en kort rejse fra Danmark. Tag teltet, vandrestøvlerne og nysgerrigheden med – og gå på opdagelse i Halland.

Fjällräven og Gore-Tex går sammen igen!

By Milbo

Fjällräven og Gore-Tex går sammen igen, efter 30 års pause. Dette er en fantastisk nyhed, der er virkelig interessant at følge i fremtiden, for Fjällräven og Gore-Tex er to innovative brands, der er førende indenfor deres felt.

Fjällräven x Gore-Tex

Efter 30 år væk fra hinanden, går Fjällräven og Gore-Tex igen forrest og beviser, at performance og bæredygtighed kan arbejde sammen.

Fjällräven kommer med en helt ny kollektion af skaljakker, der er PFAS-fri og med Gore-Tex membran.

Og hvorfor er det så så godt?

Ny Fjällräven kollektion med Gore-Tex Fjällräven har i de sidste 30 år, lavet deres egne membraner, og har også overrasket med nogle af dem.

Sideløbende har Gore-Tex specialiseret sig i membraner til alle typer skaljakker, om det er til vandring, bikepacking eller skiløb.

Når de nu lægger Fjällrävens fede skaljakker, med rigtig gode features, pasform og stil, sammen med Gore-Tex membran-teknologi, så kan der kun komme noget fantastisk ud af det!

Fjällräven Keb GTX Jacket og

Bergtagen GTX PRO Jacket samt

Touring

Fjällräven Keb GTX Jacket til damer og herre, er nok den jakke du skal holde øje med, når vi taler vandring på vores breddegrader.

Skal du ud i mere krævende bjergterræn, så er det Bergtagen GTX PRO Jacket du skal holde øje med.

Hvis du er til bikepacking, så er Fjällräven GTX Touring Jacket den, du skal holde øje med.

Som du måske kan ane på ovenstående billede, er der bl.a. længdeforskel på jakkerne, så de passer til forskellige friluftsaktiviteter.

Med Gore-Tex i Fjällräven jakkerne vil jeg spå, at Fjällräven kommer helt op på øverste hylde, når vi taler skaljakker.

Jeg glæder mig til at se jakkerne i butikkerne her i august hvor de udkommer.

En fjeldtur udenfor stierne

– næsten

By Ljunggren

”Ils sont si beaux, si magnifiques, ces solitudes mortelles, si étranges dans leur parure éphémère de couleurs brillantes, qu’ils laissent toujours en nous un désir ardent de les revoir” 1

Charles Rabot, Kebnekaises førstebestiger

Outsites nye bud på en sommerturmen ikke for førstegangsfjeldvandreren

Der er mange flotte og spændende fjeldområder i hele Norden.

Fjeld og fjeld er jo relativt ens i hele den Caledoniske fjeldkæde som udgør de nordiske fjelde, så om man er i Norge eller Sverige er for mig ret underordnet, men der er to kriterier jeg vægter når jeg vælger fjeldområde.

Det ene er tilgængeligheden og altså hvor let det er at komme til med offentlige transportmidler. Jeg har bil, men vil helst rejse med det offentlige når jeg skal lang, men også for ikke at skulle gå rundture eller have bøvl med at komme tilbage til bilen..

1 Så skønne, så herlige er disse livsfarlige ødemarker, så ejendommelige i deres flygtige dragt af strålende farver, at de stedse vække i os en brændende længsel efter atter at skue dem.

Det andet kriterie er hvor befærdet det er. Hvor mange mennesker der er i fjeldet samt hvor mange hytter der er i et område. Med hensyn til hytter gælder det både turisthytter og private fjeldhytter.

I Norge er der mange hytter i fjeldene og desuden også veje. Enhver nordmand med respekt for sig selv har en hytte i fjeldet ligesom enhver dansker har noget der kan sejle.

Man ser derfor mange hytter mellem de mange T-mærkede stier. I nogle af områderne som fx Jotunheimen, Hardangervidda og Rondane er der mange vandrere også. For mig er lidt for civiliseret samtidig med, at det nogle steder

ikke er så let at komme til med bus og tog. Jeg orker ikke en masse skift under mine rejser.

I det følgende har jeg valgt at indlægge oversættelser af de samiske stednavne. Stednavnene henviser til fjeldets former søers beliggenhed osv. En viden man måske nødvendigvis skal tilegne sig men de er meget oplysende synes jeg.

Derfor har mine primære valg gennem tiderne været fjeldområder der har alt det jeg efterspørger.

For mig blev området det enorme fjeldområde omkring Kebnekaise. Men, jeg undgår så vidt muligt selve Kungsleden i den travleste periode.

Gennem mange år har jeg gennemtrævlet dette område. Jeg har gået alle de mulige ruter og har derefter selv ”opfundet” nogle.

Ruten er en af mine absolutte favoritter så derfor har vi valgt den.

De første gange jeg vandrede den startede jeg i Abisko og gik ad Kungsleden gennem Abisko nationalpark. Det er en fin tur gennem nationalparken.

Stien er bred og vandringen let men man ser mest fjeldbirke der med deres sort-hvide stammer og lysegrønne kroner skygger for udsynet til fjeldene omkring.

Vi går jo i fjeldet for at se fjeld og ikke skov og har du været i området tidligere har du sikkert vandret strækningen før og desuden vil det tage mindst to dages vandring og måske tre, at nå til Alesjaure der ligger 35 km mod syd, alt efter hvad tid man lander i Abisko og kan starte vandringen.

Derfor er det mest hensigtsmæssige at flyve fra Abisko Östra med Kallax flyg til Alesjaure!

Er det ikke rasende dyrt? Nej faktisk ikke og så er det en flot flyvetur hen over fjeldet. Sidst jeg fløj ruten, kostede det omregnet til DKK 900 kr. 900 DKK koster det jo også at flyve fra Kebnekaise fjeldstation og ud til Nikkluokta og den

sparer man på denne tur da den ender i Nikkaluokta, medmindre man vælger at gå til fjeldstationen fordi man gerne vil opleve den.

Med tog er det dejligt let at komme til Abisk Östra der er stationen lige før Abisko Turiststation.

Man starter fra København med Øresundstoget eller hvis man er heldig, et tog der går direkte til Stockholm. Er det der ikke så skifter man bare i Malmø men ellers gå det let og smertefrit til Stockholm.

I Stockholm skifter man til nattoget der ofte kører hele vejen til Abisko Östra og hvorfra der er få hundrede meter til he-

listoppet. Helikopter booker man hjemmefra så den er klar når man ankommer.

Normalt har Kallax Flyg en 4-personers helikopter stående på den basse så den skal flyve flere gange, men det går hurtigt.

Når gruppen er samlet starter vandringen mod syd. Terrænet her er letvandret. Det er småkuperet og hist og her ser man varder som er de eneste rester der er tilbage af den ”gamle” Kungsleden. Gamle Kungsleden tænker du nok, hvad er det?

I gamle dage, eller tilbage til år 1984 gik Kungsleden her på elven Aliseatnu’s) vestlige bred. Afstanden var dengang 24

Narvikfjeldene

Norge

km syd for Abiskojaure-hytterne i nationalparken af samme navn og til de gamle Alesjaure-hytter.

Disse lå imidlertid i et område hvor renerne yndede at græsse i og de mange turister omkring hytten forstyrre dem så man enedes med samerne om, at flytte dem længere nordpå til den placering de har i dag. Samtidig omlagde man Kungsleden til at gå på elvens østlige bred. Den gamle rute rummede også et ret vanskeligt vad og det slap man nu for.

Det var et lille informativt sidespring. Der er ingen tydelig sti udover renernes dyrespor men man følger blot elven modstrøms gennem et småbakket terræn.

Undervejs krydser man nogle mindre vandløb. De to første plejer at være til at gå over fra sten til sten.

Det tredje har flere arme i et deltalignende løb og her skal man nogle gange vade men det er ret let. Vandet er sjældent dybere end til midt på skinnebenet.

Herefter er vandringen let igen og mens man vandrer mellem blåbærris og dværgbirk kan man nyde udsigten til fjeldene sydpå og over til Kungsleden hvor afstanden får vandrerne til at ligne myrer på vandring.

Efter ca 10 kilometers vandring drejer Aliseatnu mod vest men vi følger den stadig.

Nu bliver terrænet efterhånden mere vanskeligt. Vi møder blokmark men også strækninger med letvandret terræn.

Udsigten er flot til alle sider og man fornemmer det vilde urørte fjeld. Efter ca 3 kilometer efter vi er drejet mod vest skal vi søge op i højderne. Vi skal næsten op på 900 moh kurven for at omgå en sø.

Når det er gjort, er det smart, at bliver på højdekurven og følge den forbi søen Luoktekluoppal. Navnet er samisk og betyder noget i retning af ”en vig der udvider sig”. Bliv oppe og fortsæt hen forbi søen Luoktejávrrit der betyder ”vigsøerne”. Alle steder har samiske navne som siger noget om hvad det er og hvad det ligner.

Nu bliver terrænet lidt rodet med lidt op og ned og lette strækninger afløses af blokmark. Udsigten går ind over den norske grænse og efter yderligere ca. 5 kilometer og før søen Jogahismuotkkijávri når man vanddeleren som er dalens højeste punkt og her er der ingen vandløb så man kan krydse dalside.

Betydning:

Jogahismuotkkijávri kan deles op i tre dele:

Jogahis “den lille elv” eller “lille strøm” (johka = elv/å, med diminutivendelsen -his = lille) muotkki “pas” eller “snæver passage” (ofte mellem fjelde) jávri=“sø” Så navnet betyder noget i retning af: “Søen ved det lille elvepas” eller “den lille elvs pas-sø” og det passer jo meget godt.

Det er typisk for samiske stednavne, at de meget præcist beskriver både vandløbsforhold og terrænformer omkring stedet.

Nu er vi i et helt andet terræn. Vi er ude på de store vidder og her er det smart, at følge højdekurven 951 moh sådan cirka mens man finder det letteste terræn at vandre i. Udsigten er formidabel ind over søen mod den norske grænse men vi går mod syd. Der er nogle vandløb der ikke plejer at vise tænder så de er lette at passere.

Vi skal en 8-10 kilometer frem alt efter hvordan vi går i terrænet. Det kommer dig ikke så nøje så lav den egen rute men du skal ramme den lille renvokterhytte der ligger på tangen mellem de to søer Vuolip Čoarvejávri og Luohtijávri.

Granater

Vuolip Čoarvejávri betyder“Den nedre hornsø” eller “den nedre sø ved hornet” – sandsynligvis i forhold til en Bajit Čoarvejávri (“Øvre hornsø”) højere oppe i terrænet. Luohtijávri luohti → betyder joik eller joiksang (den traditionelle samiske sangform).jávri → betyder sø. Så Luohtijávri betyder “Joiksøen” – altså “søen med (eller ved) joiken”.

Pas på, for hytten er svær at få øje på. Den ligger højt og man går let forbi den når man selv går nede.

I skifrerne i området nedenfor hytten kan man finde halvædelstenen granat så ses som brune krystaller i stenene. Er man heldig eller leder længe kan man finde

eksemplarer der er fuldkantede og til at fritlægge fra skifren.

Nu gælder det om at finde frem til Nordkalotleden som ligger mod syd.

Vi vandrer vest om søen Gearbiljávri, man kan ikke andet så det er let.

Gearbiljávri kan opdeles i:gearbil → betyder krok, krog eller bugt (kan også bruges om noget, der er bøjet eller har en skarp vinkel). jávri → betyder sø.

Så Gearbiljávri betyder “Krogsøen” eller “Søen med bugten/krogen” – formentlig fordi søens form eller bred har en markant krog eller bugt.

Bare følg søbreden ned til du rammer stien og broen over vandløbet Gearbiljohka. Sidst jeg var der i 2022 var broen brudt sammen men der var ikke ret megen vand så ingen fik våde fødder.

Gearbiljohka består af: gearbil, som betyder krog eller bugt (noget bøjet eller vinklet). johka betyder elv, å eller bæk.

Så Gearbiljohka betyder “Krogelven” eller “Elven med bugten/krogen” – sandsynligvis navngivet efter en markant svingning eller bugt i elvens løb.

Det er logisk idet Gearbiljohka har sit afløb fra Gearbiljávri.

Man kan nu fint følge Nordkalotleden og lade den føre én helt frem til Kungsleden i Čeakčavággi.

Čeakčavággi kan opdeles i: čeakča betyder efterår (årstiden). vággi betyder dal eller dalstrøg. Så Čeakčavággi betyder “Efterårsdalen”. Navne med årstider bruges ofte i samiske stednavne for at beskrive et område, der er særligt smukt, let tilgængeligt eller brugbart på en bestemt årstid – i dette tilfælde om efteråret.

Terrænet herinde er stenet men relativt letvandret. Man følger blot søsystemet hele vejen igennem på dalens nordlige side.

Et alternativ er, at man, når man møder Nordkalotleden efter Gearbiljohka, følger den mod syd. På den måde kan man komme til Huvkijávri-hytten.

Hytten har stuevært men ingen butik, men alligevel kan den være fin at have i baghånden.

Da jeg var der i 2018 væltede regnen ned i modsætning til i 2022 hvor det var strålende solskin.

På regnvejrsturen syntes vi, at det kunne være rart at komme i tørvejr og få tørret os selv og vores grej og valgte derfor at vandre over til den.

Vi havde ekstra tid og proviant så der var ingen problemer der.

Den er så en smule bøvlet at komme til idet man, når man kommer nordfra, nærmest skal forbi den for at komme over til den.

Skilte viser vejen og stien er tydelig. Men så var der lige en bro der manglede! Fundamentet til den stod på brinkerne men broen var der intet spor af!

Over skulle vi så jeg forsøgte at finde en vej via sten i vandløbet der sikkert ikke vil byde på problemer i tørvejr, men nu havde det regnet i flere dage så der var masser af vand men det gik sådan på skrå over til den modsatte side hvor der så var sne.

En stor lodret snefane lå stadig efter vinteren men det gik, at sparke trin i den og komme op.

Fra den manglende bro var der stadig et par kilometer over til hytten men det gik og ret våde kom vi endelig i tørvejr hos hytteværten Tove Falk som jeg kender fra tidligere ture i fjeldområdet.

Tove har til daglig firmaet Fjällmassage AB i Kiruna.

Efter en hyggelig aften og med tørt tøj og grej siger vi farvel til Tove og skal videre mod Kebnekaise Fjeldstation.

Vi vælger ikke at gå samme vej tilbage til Nordkalotleden der fører gennem dalen Čuhčavággi ud til Kungsleden, men i stedet vandre sydpå og anvende Neasketvággi der er en paralleldal i stedet.

Neasketvággi er ikke markeret og der er en lidt sej passage men nok ikke skal prøve kræfter med medmindre man har en erfaren guide med eller selv er en erfaren fjeldvandrer.

čuhča betyder forår. vággi betyder dal eller dalstrøg.

Så Čuhčavággi betyder “Forårsdalen” –sandsynligvis navngivet, fordi dalen har særlige naturforhold, dyreliv eller ressourcebrug om foråret.

Vi vandrer sydover for at ramme vandløbet Ráktasjohka og følge det ind i Neasketvággi.

Neasketvággi er letvandret de første kilometer men derefter møder man en mindre forhindring i et stenfelt med kæmpe klippeblokke.

De ligger stille, klippeblokkene altså, men det er lidt kringlet at passere selvom der er tydelig sti der viser vejen. Vel igennem den ellers ret korte strækning er vandringen atter let og det er den helt fremme forbi søen Ráktasjávri og hen til den trekantede sø uden navn men på kortet angivet med dens MOH 956.

Herfra bliver ruten noget vanskeligere. Man skal op i lidt over 1000 moh hvilket i sig selv ikke er noget særligt, men der er megen blokmark over skrå vandring over et langt stykke på mere end 3 kilometer. Når det så er overstået har man igen let vandring hele vejen ud af den ellers smukke dal.

neasket betyder græsmark, græsslette eller græsområde (fra neaske = græs).

vággi betyder dal.

Så Neasketvággi betyder “Græsdalen” –altså en dal præget af græsvegetation, måske brugt som græsningsområde for rensdyr.

Man når broen over vandløbet Čeakčajohka og kort derfter står man på Kungsleden.

Kungsleden kan man selvfølgelig ned til Siŋŋi-hytterne og derfra dreje op ad Dag Hammarskjöldsleden mod Kebnekaise og Nikkaluokta, men skal man ikke ned

til til Siŋŋi-hytterne giver det ikke mening. Det er lettere at vandre op til søen 981 under til Siŋŋičohkkas stejle side og derfra gå ned til Dag Hammarskjöldsleden i Laddjuvággi.

Laddju= form af laddju eller laddjut, som menes at komme af et ældre ord for “lang” eller “udstrakt” (i visse kilder knyttet til navne på vandløb og dale med en langstrakt form).

vággi betyder dal. Så Laddjuvággi betyder “Den lange dal” eller “Langdalen”.

Opstigningen til søen er letvandret, men det er et langt og sej træk. Det er det også fra Siŋŋi-hytterne og op så der er ingen forskel. På den anden side nede i Laddjuvággi er der teltpladser ved de små søer Laddjubahta.

Herfra er der kun 13 kilometer ad tydelig sti til Kebnekaise Fjeldstation hvorfra man kan vælge at vandre de 19 kilometer ud til Nikkaluokta og bussen gennem fjeldbirkeskov eller flyve ud.

Læsestof:

Kebnekaisefjeldene af René Ljunggren – Wadskjærs Forlag

Kungsleden Abisko – Kebnekaise af René Ljunggren - Wadskjærs Forlag

Alternativ rute ad Dag Hammarskjöldsleden af Christian Milbo - Outsite

Danish Outdoor Festival 2026

Billetsalget starter 1 oktober

“Skaliliggesammenpåfestivalen? Købisammefelt ellerlægfleretelte ikurven”