Out of Court Magazine.

out of court FØRSTE UDGAVE/APRIL 2018

cameron pilley VERDENSSTJERNEN OM LIVETS BALANCE

de 7 dødssynder BLIV KLOGERE PÅ DIT EGET SQUASHSPIL

Francesco busi LANDSTRÆNEREN DER TOG FRA DANMARK TIL QATAR

Fredrik tuxen

ERHVERVSMANDEN OG HANS KONKURRENCEGEN

Andrew Whipp OM DANSK SQUASH MED BRITISKE BRILLER

den frivillige

EN FRVILLIG ILDSJÆL OM MOTIVATION OG PASSION

MØD VERDENSMESTEREN P O R T R Æ T A F J E S P E R R AT Z E R , V E R D E N S M E S T E R E N I R AC K E T L O N

I N D E N I

LEDER

HOLDET BAG

AF RASMUS PETERSEN

RASMUS PETERSEN

Out of Court er et nyt analogt medie til ære for squashen.

Det forstås nok bedst som en form for hyldest. En cadeau til vores sport. I mit første teenageår begyndte jeg at flirte med sportsgrenen - det startede med noget fascination, men efterhånden blev jeg småforelsket.

Og nu ved jeg - 15 år efter - at der ikke kommer en sporvogn og en ny sportsgren til.

Det har altid været et meget givende forhold, jeg har haft til min hobby. Alt fra de små fine oplevelser til de mere skelsættende. Enormt meget socialt liv og en fornemmelse af, at sporten altid vil være der for mig. Selvom jeg til tider har været egoistisk, trådt i spinaten og ikke har plejet forholdet. Det er måske en smule overdreven romantisering, men squash er meget mere end vundne bolde og stendøde resultater.

Det er en magnetisme, der har introduceret så mange skønne mennesker for hinanden. Skabt uvurderlige venskaber. Squashen er oplevelser, som ellers ikke er til salg for penge. Det er også vores pusterum, en time-out for dagligdagen. En hverdagseskapisme.

'Out of court' er et udtryk, som dommeren benytter, når bolden dømmes ude af banen. At duellen er færdig.

Når vi vælger at kalde dette blad for Out of Court, så er det fordi, at vi er vilde med ordspil. Det er en reference til sporten, men vigtigst ved magasinets navn er den dobbeltsidede betydning. For vi vil gerne fortælle de historier, der ikke foregår inde på squashbanen. Vi vil fortælle historier om det, der sker i kulissen. Om spilleres refleksioner, om trænernes tanker og den frivillige ildsjæls motivation.

Om motionisten, forretningsmanden og den professionelle spiller. For alle har hver deres forhold til vores fælles flamme. Så vil vi lægge op til debat. For vi må aldrig gå i stå. Stillingtagen er nok vigtigere, end de fleste af os tror. I stilstand vil vi bare visne.

Vi giver ordet videre til andre, som kan inspirere og belære.

Fortælle og berette. Måske endda provokere - men det, tror vi, er en god ting. For så spiller du måske bolden tilbage til os.

Vi forsøger at undgå resultater, turneringer og andet statistik. Vi giver derimod lidt øvelser med på vejen, lidt holdninger, perspektiv og lidt fascination.

Inde i bladet vil du finde nogle interviews med mere eller mindre kendte personligheder fra den danske og internationale squashverden.

VI bringer en palette af farverige artikler, som egentlig ikke har nogen udløbsdato. Vi er lidt tidsløse; så gem endelig bladet i din skuffe, giv det videre eller læg det på gulvet, hvis du skal male.

Vi synes, at squashdanmark fortjener det her magasin.

Vi skal nemlig huske på, at selvom vi befinder os i et forhold med vores kære sport, hvor vi ikke bliver forladt, så vil alle forhold stille og roligt gå i forfald, hvis ikke vi plejer dem specielt hvis vi ikke giver noget tilbage.

SKRIBENT OG REDAKTØR ... Rasmus startede til squash tilbage i 2003 i Albertslund Squash Klub, som ikke eksisterer mere. Ikke lang tid efter tog den dengang 13-årige knægt med til sin første juniorturnering. Og selvom han ikke imponerede sig selv eller andre, så blev han alligevel grebet af sporten. Nu - 15 år efter - spiller han stadig. Undervejs har han skrevet squashnyheder for www.sqo.dk, uddannet sig som journalist og er træner for Herlev/Hjorten Squashs elitehold, hvor han også selv spiller. Derudover har han spillet på det danske landshold i en kortere periode.

CHRISTIAN STEFFENSEN

SKRIBENT

... Christian er vokset op på squashbanerne i Birkerød. Fra han var 11 år, har han været en fast del af klubben. Han har lagt utallige timer i Birkerød Squashklub, hvor han har været elitespiller og træner i mange år. Som juniorspiller har han af to omgange vundet sølv ved danmarksmesterskaberne i hhv. U17 og U15.

Ligeledes er det blevet til optrædender på U15- og U19-landsholdet. For første gang i squashkarrieren har han nu valgt at skrue ned for træningen og ambitionerne. På nuværende tidspunkt er han bosat i Aalborg, hvor han læser statskundskab og spiller i Aalborg Squashklub.

INDHOLD LÆR AT SLÅ BEDRE LÆNGDER

3

TRÆNING

4

D E B AT

—

TANDERS KLUMME

5

D E B AT

—

MED BRITISKE BRILLER PÅ ELITEDIVISIONEN

6

PORTRÆT

13

INTERVIEW

—

DEN FRIVILLIGE ILDSJÆL

14

INTERVIEW

—

FORRETNINGSMANDEN PÅ BANEN

15

F E AT U R E

18

INTERVIEW

—

FRANCESCO BUSI

19

INTERVIEW

—

CAMERON PILLEY

—

—

—

VERDENSMESTER I RACKETLON

DE 7 DØDSSYNDER

Vi håber, at du vil synes om magasinet.

God læselyst, squashbuddy.

2

FORSIDEFOTO / CLAUS OLSEN

T R Æ N I N G

&

Ø V E L S E R

conditioned games lær at slå bedre længder med Andrew Whipp

TRÆNING / ANDREW WHIPP

Andrew Whipp er tidligere professionel squashspiller, og da han stoppede den professionelle karriere, der begyndte han som træner og har undervist i Manchester i over 12 år. Han er træner for flere professionelle squashspillere. En af dem er den tidligere verdensetter og British Open-mester, Laura Massaro. Her i Out of Court vil han komme med tips og tricks til, hvordan du kan forbedre dit squashspil. I denne udgave er der fokus på conditioned games - altså spil med restiriktioner.

1

2

LÆNGDESPIL MED RESTRIKTIONER

LIGE SL AG VS. DYBE SL AG

REGLER Placér en ketcher på gulvet imod væggen. Ketcherhovedet skal røre den bagerste del af serveboksen, også skal ketcherskaftet pege mod bagvæggen. Gør det samme med endnu en ketsjer i den anden side, så der i alt benyttes to ketchere til øvelsen.

Herefter er i klar til at spille. Sættet spilles til 21 point, hvor første hop skal ramme bag midterlinjen; altså første hop over midten. Hvis du vinder duellen på normal vis, så tildeles du ét point, men hvis du derimod rammer ketcheren, så stopper duellen, og du tildeles to point. Hvis du rammer ketsjeren på en flugtning, så tildeles du hele tre point.

REGLER Begge spillere har én restriktion i dette spil. Spiller 1 må udelukkende spille slag på den bagerste del af banen – hvor bolden minimum skal ramme andet hop bag midterlinjen (lige eller kryds).

Spiller 2 har den restriktion, at der udelukkende må spilles lige slag. Dvs. både korte- og dybe slag; lige længder, lige drops, lige killshots, ingen kryds, ingen boast.

Duellerne i dette spil kan godt blive lidt kortere, end hvad du normalt oplever i en kamp. I hvert fald indtil du har spillet det et par gange. Spil derfor et sæt til 21 point, og efterfølgende byttes der rundt på rollerne, også spilles der et nyt sæt.

FORMÅL Øvelsen har fokus på at spille længder. Der er rig muligheder for at træne en stabil grundlængde, hvilket nok er det mest essentielle slag i squash. Derudover giver det et ekstra incitament for at tage bolden på en flugtning, da man scorer ekstra point. Hvis man bevidst tager bolden på en flugtning, da får man samtidig trænet at tilføre tempo til spillet. Ketcheren fungerer som et "target", altså et mål, som du skal forsøge at ramme, og det skaber en bevidstliggørelse om, hvor du vælger at placere bolden. Og hvis du træner det nok, så vil du automatisk begynde at placere bolden bedre, når du spiller kamp.

FORMÅL Den ene spiller får mulighed for at øve alle de lige slag; lige længder, lige drop og lige killshot. Dette vil også øge evnen til at slå bolden så tæt op ad sidevæggen som muligt, hvilket altid er ønskværdigt, når der spilles kamp. Derudover får den anden spiller mulighed for at tage mange bolde i luften, da den anden spiller ikke må spille nogle korte slag. Den spiller, der kun må spille andet hop over midten, for muligheden for at øve sit dybe spil og samtidig killshots, så længe bolden lander andet hop over midterlinjen. Øvelser, hvor der indgår restriktioner, er ofte gode til at bryde det sædvanelige spillemønster, man har.

3

klumme

tanders

D E B A T

Dansk elitesquash under udvikling

SPORTSKOORDINATOR VED DANSK SQUASH / AF RASMUS JUUL TANDER

Dansk Squash har over de seneste to år arbejdet på at strukternationale scene. Uddannelse og aktivering af trænere, opbygnturere talent- og eliteindsatsen. Danmark er i besiddelse af noing af attraktive træningsmiljøer og det at motivere og engagere de gle dygtige og talentfulde juniorer såvel som elitespillere. Også essentielle frivillige kræfter er nogle af de indsatser, som forbundet i den internationale målestok. Det er imidlertid ikke nok, at vi har fokus på og har behov for klubbernes opbakning til at løfte. laver god talentudvikling, hvis der ikke er et tilbud på den anden Opbygningen af bæredygtige trænings- og talentudviklingsmiljøer side af juniorårene. Samtidig skal der et større fokus på det ari klubberne er alfa og omega for at lykkedes nationalt som interbejde, der foregår udenfor banen (fysisk og mentalt) for at højne nationalt. niveauet til den absolutte elite. Planlægning og strukturering af Fødekæden skal fungere fra, at børn og unge starter med at spille spillernes hverdag, individuelle udviklingsplaner, fysisk træning squash, og til de ender ud som seniorelitespillere i sidste ende. og mental forberedelse er bare nogle af de elementer, vi vil have Dansk Squash arbejder på at identificere de udfordringer, der er fokus på i de kommende sæsoner. med at rekruttere og fastholde spillerne i sporten, og vi ved, at en En af de helt store forandringer, der kommer til at ske i talentproaf de største udfordringer for klubberne er mangel på trænere. grammet, er et ændret syn på, hvad talent er. I forbundet udtager Denne udfordring arbejder vi på at løse gennem oprettelsen af nye vi ikke udelukkende spillerne på baggrund af deres squashmæstrænerkurser, der vil komme i slipstrømmen på Dansk Squashs sige egenskaber. Vi fokuserer i høj grad på Aldersrelaterede Trænings Koncept (ATK), der spillernes dedikation. Dedikation er nøglen Dedikation er en af de blev lanceret i 2016. For at kunne løfte denne optil at nå målet i sidste ende. Begrebet dækker vigtigste egenskaber, gave, kræver det, at klubberne er åbne overfor de tiltag, forbundet stiller til rådighed og er klar til at over mere end motivation, fordi motivation er man skal mestre for tidsafgrænset. Du kan være motiveret for at at blive professionel tage arbejdshandskerne på, så vi sammen kan få squashsporten til at vokse. nå målet i en periode, når du lykkedes med squashspiller.”

For at gøre fødekæden komplet og skabe gode de ting, du arbejder med til træning eller i kamp. Men hvad gør du, når du ikke lykkedes med de ting, du armuligheder for konstant udvikling gennem karrieren for alle debejder hen imod? Og du ikke ser de fremskridt, som du ønsker? dikerede danske squashspillere har vi lanceret et elitearbejde, der Slår du op i banen og tænker, at det hele kan være lige meget? involverer både juniorer, U23-spillere og etablerede seniorspillere eller arbejder du endnu hårdere for at forbedre dig? Hvis du gør på vores landsholdssamlinger. Her er håbet, at de erfarne spillere det sidste, er du dedikeret. vil dele deres viden fra træning og kamp med de yngre, talentfulde Vi forsøger at præge juniorerne til at være dedikerede i talent- og spillere, så udviklingen og målet ikke synes uopnåeligt – de erfarne udviklingstræningen, som forbundet organiserer. Klubberne er spilleres dedikation til talentudviklingen vil være et betydningsogså en meget vigtig medspiller i opdragelsen af spillerne. Forfuldt bidrag til udviklingen af kommende squashstjerner fra Danbundets tilbud om talent- og udviklingstræning skal ses som et mark. Med en målrettet indsats fra elitespillere, klubber og Dansk tilbud til de spillere, der ønsker at gøre mere ud af deres træning Squash kan sporten opnå dets fulde potentiale og blive en af danog drømmer om at gøre sig gældende på den nationale og interskernes foretrukne idrætsdiscipliner – samarbejde, god kommuninationale scene på sigt. Klubberne bærer også et stort ansvar for kation, frivillig indsats og dedikation er fire nøgleord, der gør, at vi at skabe en sportslig stærk fremtid for Dansk squash på den inkan lykkedes.

”

4

D E B A T

Med britiske briller en englænders perspektiv på den danske elitedivision PROFESSIONEL SQUASHTRÆNER / AF ANDREW WHIPP

I England er squash en meget udbredt og folkelig sportsgren. Squash i Danmark er relatvt småt og finder nok bedst hjemme i kategorien med nichesportsgrene. I hvert fald hvis vi sammenligner med England. Og det gør Andrew Whipp. Han har spillet utallige år i Englands bedste squashliga, hvor formatet er helt anderledes - og hvor pengene er helt anderledes. Derudover har han spillet i den danske elitedivision for Herlev/Hjorten Squash af flere omgange. Vi har bedt ham om at tage sin britiske briller på og give sit syn på den danske elitedivision

Jeg har deltaget i den danske liga i mange sæsoner efterhånden.

Jeg har spillet på hold, der har bestået af både kvinder og mænd – og kun mænd. Jeg har spillet holdkampe, hvor vi skulle rejse til en ny by for hver kamp, og jeg har spillet holdkampe, hvor alle kampene er I samme center over en weekend. Jeg har prøvet at spille én kamp på en weekend, men jeg har også prøvet at spille 4!

Den danske elitedivision har fuldstændig ændret formatet over de sidste ti år, og det ser ud til, at den rigtige formular stadig ikke er blevet fundet.

I England har vi vores nationale liga, Premier Squash League (PSL), hvor vi spiller tirsdag aften. Og sådan har det altid været.

Vores hold består af 5 spillere: 4

PSL. Der er bare et hold, som sidder over hver runde.

Tysk og fransk liga spilles over en weekend med to kampe per hold.

På grund af afstanden mellem klubberne i Tyskland, så spilles der en kamp om fredagen og en om søndagen. Lørdagen vil være en rejsedag.

Personligt synes jeg, at det er skørt, at holdene skal spille to kampe på en dag, når det er elitedivisionen, som skal nærme sig et professionelt niveau. Hvis man såvel vil have det højeste niveau til hver holdkamp. Alle hold burde højest spille to kampe på en weekend. Så skal man selvfølgelig spille holdkampe over flere weekender, end man gør nu. Men det er en god ting! Flere weekender med konkurrence og kampe? Det kan

tilbage på holdene med mænd, så vi igen opnår blandede hold. Jeg tror, at hvis vi overlader kvinderne til sig selv i deres egen liga, så vil kvindesquashen uddø. Et alternativ kunne være 3 mænd og 2 kvinder eller 4 mænd og 2 kvinder.

Alle klubber burde og fortjener at have en masse kampe på hjemmebane gennem en sæson. Det nuværende danske system er udartet sådan, at nogle klubber aldrig har deres bedste hold til at spille kampe på hjemmebane.

Ergo får klubben ikke lov til at vise sine bedste spillere frem. Og de klubber som har en eliterunde på hjemmebane, de har det højest én gang om året. Kun én gang i løbet af et helt år, kan man se god squash i sin hjemmeklub. Det er også en skør faktor at have med i ligningen.

Medlemmerne og klubberne er vitalt vigtige. Klubbens medlemmer og klubbens spillere er nødsagede til at føle sig mere forbundet til elitespillerne. Elitespillerne skal være tilgængelige for alle i klubben. På denne måde kan man inspirere de unge juniorspillere, og samtidig bliver det nemmere at få sponsorer. Det er måske de to vigtigste ting for at opretholde et højt niveau i squashmiljøet i alle lande.

En masse juniorspillere og penge!

Elitespillerne bliver nødt til at engagere sig og snakke mere med tilskuerne og klubmedlemmer. Et simpelt arrangement som at klub-

”Den danske elitedivision har fuldstændig ændret format over de sidste ti år, og det ser ud til, at den rigtige formular stadig ikke er fundet”

herrer og 1 dame. Der er 12 hold: 6 i nordlig gruppe og 6 i en sydlig gruppe. Efter at have spillet både ude- og hjemmekampe mod alle holdene i gruppen, så går top-2 af holdene til en semifinale etc. (nr. 1 fra syd møder nr. 1 fra nord osv). Også afholdes en finale til sidst. Scotland har 9 hold, hvilket er lidt færre. De spiller også tirsdag aften. De har 1 division, som har samme format som Englands

kun være positivt. For klubber, spillere, tilskuere og sponsorer.

Jeg kan godt se, at der er noget økonomi i, hvis der skal flyves en udlænding hjem oftere, men det må ikke være grund nok til at lade være.

Jeg tror desuden, at kvindesquashen er ved at dø, og det er ikke kun i Danmark. Det er alle steder bortset fra Egypten. Jeg synes, at kvinderne skal komme

5

bens medlemmer kan komme og spille og spise middag med eliten, har stor værdi for klubben.

Nå, men jeg kan forstå, at superholdrunderne muligvis er den bedste løsning i Danmark. For hvis du har udenlandske spillere, så vil man hellere have dem til at spille to kampe i stedet for en enkelt. Og jeg synes personligt, at hver klub minimum skal have én udenlandsk spiller på holdet, som er i top-80 i verden til hver enkelt holdrunde.

Den danske elitedivision vil nyde gavn af at have flere udenlandske, professionelle spillere med.

Jeg er sikker på, at rejsetiden i Danmark gør det muligt at spille to holdkampe over en weekend, hvor der både er en hjemme- og en udekamp. Også er det vigtigt at strukturen kommunikeres godt ud til klubbernes medlemmer. Den danske liga er simpelthen nødt til at agere bedre i samspil med klubbens medlemmer og tilskuere.

Ellers kan den sunde squashkultur risikere at gå tabt, så der ikke længere er en solid grobund. Her kommer der et simpelthen regnestykke: Desto flere tilskuere, desto flere sponsorater og investeringer. Det fører til bedre standarder, mere eksponering og reklame for sporten. Det vil være med til at skabe flere ungdomsspillere, hvilket igen fører til flere tilskuere. Og sådan går cirklen i ring. Så pas på, at der ikke mangler noget i cirklen.

P O R T R Æ T

KETCHERKONGEN lægen der ville være v e r d e n s m e s t e r PORTRÆT AF JESPER RATZER / AF RASMUS PETERSEN

Det hele startede en solskinsdag i sommeren 2010. Som så mange andre semi-gode dage, havde denne til udsigt stille at forsvinde i glemmebøgerne. Alligevel skulle der kun ét spørgsmål til, før at den bornholmskfødte læges fremtid skulle tage en uventet drejning, der skulle indskrive ham i historiebøgerne. Jesper var 29 den sommer, da han stod i Græsted ved en privatbygget padelbane.

Han spillede en venskabelig kamp et par venner, som han kendte nede fra badmintonklubben.

“Det er ærgerligt, at der ikke findes en trekampssport inden for ketchersport,” udbryder Ratzer efter en sejrsrig omgang padeltennis. Han har højest sandsynligt været imponeret over hans egne evner med padelbattet og tennisbolden. En af kammeraterne griber hans spørgsmål, som hænger i luften: “Det findes der faktisk også, det hedder Racketlon. Man spiller både bordtennis, badminton, tennis og squash.”

Få timer efter sidder Ratzer limet fast foran computeren derhjemme. Han ser VM-finalen fra 2009 meget intenst og tænker; "det er fandeme løgn, det findes sku!” Han tvivler ikke ét sekund på, at han allerede er en helvedes karl til den sport. Opvokset på badminton- og tennisbanen kan han ikke se sig selv fejle i en sport, som måtte være skabt for ham. Ratzer melder sig straks til den næste racketlonturnering. Han er overbevist om, at han er udødelig, så længe han har en ketcher i hånden. Kulfiberforlængelsen af højre arm. Han smed endda en statusopdatering op på sin Facebookvæg, hvor der stod: “Jeg kommer til at blive verdensmester i Racketlon.” Ikke nok med det, så søger han et wildcard til den bedste række. Turneringsledelsen afviser anmodningen. Uforstående vender Ratzer tilbage til tasterne. En klagemail skydes afsted med et stålfast budskab: “Jeg har altså et udemærket niveau i bordtennis!” Han har aldrig trænet bordtennis, men han var overbevist.

Endnu et afslag. Irriteret må han stille op i den næstbedste række, hvor han er sikker på, at han vil vinde uden problemer. Overbevist om at han vil komme til at møde sin kammerat i finalen, aftaler de at dele præmiepengene. Flyveren letter med kurs mod Østrig.

Tasken er spækket med ketchere, bat og en desillusioneret tro på egne evner.

I Ratzers første kamp tropper en hollandsk spiller ved navn Martin Franken op. Han forekom ikke synderligt skræmmende. Men den håbefulde dansker tabte alligevel bordtennis- og squashkampen.

Da han anede en mikroskopisk chance for at vinde tenniskampen, spurgte Ratzer sin modstander; “hvad er egenlig din bedste sport?”

Og Martin Franken svarede afslappet; “det er tennis.”

Han var aldeles chanceløs mod hollænderen, som kun dyrkede racketlon på hobbyplan. Der var ingen præmiepenge at dele, han kom ikke til at “eje” sportsgrenen fra første ketchersving, og han måtte finde et gran ydmyghed frem og indrømme, at han var kilometer fra den virkelighed, som han ihærdigt havde prøvet at overbevise turneringsledelsen om. ...

Ratzers racketlonkarrieren startede bestemt ikke kønt, men i årene efter tog det pludselig fart. Han kravlede forholdsvist hurtigt op ad verdensranglisten og begyndte at vinde et par turneringer hist og her. Han begyndte regelmæssigt at træne bordtennis i Grøndalcentret og squash i Herlev/Hjorten Squash Klub. Og det var i den sidstnævnte klub, jeg mødte ham for første gang for otte år siden.

Han spankulerede ind i klubben med en mission. Han skulle så hurtigt som muligt komme med på elitetræningen. Også selvom han aldrig havde gået til squash før. Fremtoningen tenderede til det arrogante, men der gik heller ikke lang tid før, han endte på elitetræningen. Han arbejdede fuldtid som læge, men alligevel fandt han utallige timer i kalenderen til at analysere ketchersving på Youtube, rejse til turneringer og rende til træning i de forskellige centre.

Ratzer er det, man kan kategorisere som en nørd. Ikke i den slangagtige forstand, når man skulle rakke ned på klassekammeraterne i folkeskolen. Men i ordets egentlige betydning; en person der er stærkt interesseret i et eller flere emner. Han bliver opslugt af sine interesser i sådan en grad, af han kan glemme tid og sted, når han

6

P O R T R Æ T

først går dybt i en hobby. Med denne evne som force sprang han over racketlon. Han tog en sportsgren, som de fleste underholder sig med på et hobbyplan og nærstuderede den fuldstændig.

Det gjorde så også, at han allerede i 2011 kom hele vejen til finalen ved VM i racketlon. Det blev dog til et knebent nederlag til Ratzer, som ellers havde overrasket alle med sin stejlt stigende udviklingskurve i sportsgrenen. Året efter måtte han se sig slået i semifinalen - men så skete der noget i 2013.

Her vandt han sin første guldmedalje i single til VM, som blev afholdt i Zürich. Og det var i en sportsgren, som han aldrig have hørt om tre år forinden. Efterfølgende viste han sig at være stort set ustoppelig med en ketcher i hånden.

Siden har han vundet 10 guldmedaljer til verdensmesterskaberne; fordelt ud på single, double og mixed double. Ved langt de fleste turneringer efter hans gennembrud, endte det oftest med, at tennisketcheren lå i tasken og samlede støv, for han havde besejret sine modstandere, inden de kom til den sidste disciplin, som er tennis. Da hans navn for alvor var manifesteret i racketlonverdenen som den bedste, blev der mentalt plads til andre udfordringer for Ratzer. Og som ud af det blå kunne han finde sig selv fuldstændig opslugt af en anden interesse: Det amerikanske gameshow, American Ninja Warrior. Ifølge Hans egen logik var det alle ens fysiske kapabiliteter og basale overlevelsesevne, der blev

marks første ninja. Ratzer har på nuværende tidspunkt set over 50 timers Ninja Warrior-eipisoder på Youtube. Og med et ninjarepetoire, der er større end de flestes, er han fuldstændig klar.

Som forberedelse har han endda bygget en Ninja Warrior-udfordring hjemme i hans gård i Valby, som går under navnet "Laksetrappen." Det er lidt svært at forklare, hvordan den udfordring fungerer rent teknisk, men han spenderede nogle tusinde kroner i Silvan på at købe en hulens masse træ, skruer og beslag. Efter en dags arbejde stod forhindringen færdig nede i hans gård ved siden af legepladsen - til ejerforeningens foragelsen. Og derefter blev der brugt utallige eftermiddage på at træne teknik og armkraft.

Han står i kø under halvtaget med godt 50 håbefulde mennesker.

Hans nummer bliver råbt op. Uden tøven går han ud i regnen og hen til udfordringen for at indtage opmærksomhedens centrum.

Hans evner skal nu vurderes ved udførelsen af en forhindring, som normalt indgår i den fulde Ninja Warrior-bane. I ninja-lingo hedder udfordringen ”Ring Toss” og består af to metalpæle, der rager op fra jorden til en højde af 2,5 meter. Der går en større metalkonstruktion på langs af de to pæle, hvorpå der er monteret en masse håndtag. Han får stukket to ringe i hænderne, og nu skal han så svinge sig fra håndtag til håndtag ved hjælp af ringene.

Han smalltalker lidt med værterne Pelle Hvenegaard og Chris-

I STARTEN AF 2015 MELDTE RATZER SIG TIL DANMARKS FØRSTE UDGAVE AF NINJA WAARIOR (...) DET KRÆVEDE IKKE MEGET OMTANKE, FOR DET VAR DET FEMTE REALITYSHOW, HAN DELTOG I

testet på den forhindringsbane, der er omdrejningspunktet for programmet. Det måtte han deltage i.

DANMARKS FØRSTE NINJA I starten af 2015 meldte Ratzer sig til Danmarks første udgave af Ninja Warrior. Da han så reklamer for showet via Facebook, skyndte han sig at sende en ansøgning til showet, der skulle sendes på Kanal 5. Det krævede ikke meget omtanke, for det ville blive det femte realityshow, han deltog i.

Hans ansøgning indeholdt følgende features: Uddannet læge med speciale i neurologi, verdensmester i racketlon og tidligere deltager i Popstars, Dating in the Dark, X-Factor og Dagens Mand.

Altså, en læge der er verdensmester og har en stærk genkendelsesfaktor. Hans profil var unik. Nu skulle han bare igennem optagelsesprøven. ...

Det siler ned over Vesterbro denne mørke dag i marts 2015. Jeg møder Ratzer ude foran DGI-byen. Vejret er skidt, men modet er højt blandt det hav af mennesker, som håber på at blive Dan-

7

tiane Schaumburg-Müller. Det er faktisk anden gang, at Pelle Hvenegaard er vært ved et tv-show, Ratzer har været med i.

Sidste gang var det bare Dagens Mand. Men det lader ikke til, at værten genkender ham. Men det er Ratzer ligeglad med. Han er bare kommet for at være dagens ninja. ”Sæt i gang!” udbryder værterne, og Ratzer kravler op og hægter sig fast i ringene. Han dingler lidt i luften uden at finde momentum. Skidt start. Det lader ikke til, at hans analyserende evner har regnet udfordringen rigtigt ud. Han får svunget sig et par håndtag, men nu hænger han helt stille i luften. Han dingler igen til alles skue. Værterne prøver at heppe ham i gang, men ninjaaspiranten må lade sig falde ned på den sjaskvåde madras under ham.

“Neeeeej, det var ellers lige ved,” udbryder Pelle Hvenegaard.

Slukøjet bevæger Ratzer sig væk fra forhindringen.

Men det dumme klatrestativ skulle ikke tage pusten fra ham. Det ender med, at han får en plads i showet alligevel. De kunne åbenbart ikke sige nej til lægen, som er verdensmester i racketlon. Da optagelserne til showet startede en måned senere, klarede han

8

HVAD ER RACKETLON? • Racketlon er en 4-kamp i ketchersport • Sporten består af bordtennis, badminton, squash og tennis • Der spilles fire sæt til 21 point. Ét i hver sportsgren. Efterfølgende tæller man alle pointene sammen, og vinderen er den, som har flest sammenlagt.

• Når den ene spiller er foran med flere point, end der er tilbage at spille om, så vinder man automatisk kampen.

• Der spilles både single, double og mixdouble

BLÅ BOG: JESPER RATZER • Født d. 28 december 1981 • Udannet læge fra Københavns Universitet i 2009 - Nu speciallæge i neurologi ved Herlev Hospital • Bor nu i Herlev men kommer fra Bornholm • Startede til racketlon i 2010 og vandt sit første verdensmesterskab i single i 2013 • I alt har han vundet 10 guldmedaljer til VM. 3 guldmedaljer i single, 4 guldmedaljer i herredouble, 2 guldmedaljer i mixed double og 1 guldmedalje for hold Han er den eneste spiller, som har vundet alle fire verdensmesterskaber inden for samme år

FOTO / CLAUS OLSEN

9

P O R T R Æ T

sig formidabelt igennem første del af showet. Han var faktisk blandt de hurtigste. Og han fik modbevist sin tvivlsomme optræden til optagelsesprøven. Nu gælder det så semifinalen. ...

En enorm forhindringsbane tårner op midt på Islands Brygge i København. Det er mørkt udenfor, men de mange projektører får banen til at bade i lys.

Ratzers kæreste Catharina sidder på tilskuertribunen. Hun skal følge ham fra sidelinjen, imens kameraerne ruller, så hun også kommer med i optagelserne. Han skal til at begynde.

Værterne præsenterer vores hovedperson. Han hopper op på platformen, hvor han skal starte fra. Spotlyset er kun rettet mod Ratzer, og tilskuernes øjne hviler på ham. Første forhindring, The Quintuple Steps, gennemføres. Så langt så godt. Han klarer næste forhindring, The Log Grip og den tredje, The Dancing Stones. Nu er han faktisk kommet længere end de fleste andre kombattanter, som har været i aktion tidligere på aftenen. Værterne og tilskuerne hepper. Uret tikker. Men Ratzer bruger lang tid på at stå og analysere den næste udfordring. Den ser åbenbart mere skræmmende ud nu, når de står face-to-face. Jump Hang hedder udfordringen, og den består af et stort cargo-net, som hænger over et bassin fyldt med vand. Ved hjælp af en lille trampolin, skal han hoppe frem og gribe fat i nettet. Han tager tilløb, sætter af på trampolinen og svæver gennem luften. Tribunen holder været simultant. Han får fat i nettet! Men han er ude af stand til at holde fast. I løbet af et splitsekund plasker han ned i bassinet. Publikum sukker højlydt “ååååh nej.”

Kameramanden løber over til den våde ninjaaspirant, og på vej op af bassinet får Ratzer fremstammet med et kæmpe smil; “jeg trængte alligevel også til et bad.”

Præstationen var ikke god nok til at komme med på TV, men det giver Ratzer ikke mange dadler for. “Så har jeg massere af tid til at træne indtil næste års udgave, så skal jeg nok nå at blive et ninjamonster,” siger han overbevisende på vej væk fra arenaen.

BORNHOLMS STJERNEATLET Det er den 19. februar 2016, og mørket er ved at falde på. Ratzer kommer direkte fra en squashtræning. Han kaster den søvlgrå Fiat 500 ind til siden, parkerer og tager en papirspose med burgere og milkshakes i hånden. Han er iført en Forza-hættetrøje og et par lidt for store, sorte træningsbukser. Den daglige uniform. Hans stemme giver genlyd i opgangen, da han spørger, “skal vi bare tale om, hvor

awesome jeg er?” Han låser hoveddøren op, hvorpå der sidder det velkendte røde klistermærke 'Giv blod' på. Inde i hans 3-værelses lejlighed i Valby er lyset tændt, og vi bliver mødt med en mild stank af svedent sportstøj liggende på gulvet, som ikke fandt vejen til vasketøjskurven. Han sætter sig ved spisebordet og begynder at kaste sin burger og milkshake ned i halsen, som var det en konkurrence.

“Catharina og Scarlett kommer over lidt senere, men de kan sagtens passe sig selv, mens vi snakker,” siger han med munden fuld.

Catharina og Ratzer har nu kommet sammen i syv måneder.

Efter at have ryddet af bordet, sætter han sig ned. Tonen i hans stemme skifter over i et mere seriøst leje, da han siger. ”Nå, så er jeg klar”.

"Jeg havde en meget beskyttet barndom på Bornholm i en rigtig kernefamilie. Jeg boede i en lille by, hvor der ikke skete meget, så der var begrænsede muligheder for at rode sig ud i noget snavs.

Jeg havde desuden meget fornuftige, kærlige og ressourcestærke forældre. Vi boede i et stort hus i, hvor jeg rendte rundt ude i haven og spillede tennis op af porten,” lyder hans korte udredning af sin barndom. Ratzer voksede op med sin mor og far, som er hhv. sygeplejerske og læge, og sin storesøster Line i byen Aakirkeby, hvor den største begivenhed er den årlige Blomsterfest.

Han har altid været en samvittighedsfuld fyr, der ikke har gjort meget for at udfordre skæbnen.

Han rodede sig aldrig ud i ballade i de unge år. Da narkotika begyndte at sværme i omgangskredsen i teenageårene, tog han også afstand. Med et image som Bornholms badmintonstjerne undgik han også det meste gruppepres. Det var først som 31-årig, at han prøvede at ryge hash.

“Det tog mig 15 år at samle modet,” siger han, mens hans ansigt bryder ud i latter, for selvironien er nem at fange. Han ved godt, at han kørte ‘duksestilen’, da han var ung, men som han selv udtrykker det, så er det mange af de fravalg, der har styret ham i den rigtige retning. Ole og Jette Ratzer, hans mor og far, tog ham altid med, når de skulle til tennis og badminton. Så han begyndte selv på de to sportsgrene så snart, at han kunne stå op. ”Jeg kan huske, at jeg spillede på mikro-mikro puslingeholdet i badminton, da jeg var 4 år gammel. Og inden da var jeg altid med i hal-

10

P O R T R Æ T

len, hvor jeg fik en femmer til at snolde for, også rendte jeg bare rundt og legede banehaj.” Ratzer markerede sig som Bornholms topatlet gennem ungdomsårene, og da øen ikke længere var stor nok til ham, valgte han at flytte til fastlandet efter folkeskolen.

Han startede på Danish Badminton College i Assens.

“Sportsligt lagde det hele mit fundament for seriøs træning.

Pludselig stod jeg med nogle af landets bedste trænere og nogle sindsygt gode spillere at træne med. Men jeg blev overrasket over, at jeg var en af dårligste, da jeg startede.” Men for at sætte hans indsats i perspektiv, skal det siges, at Ratzer vandt badmintonmesterskaberne på skolen det sidste år. Han er ikke i tivivl om, at han var en af dem, der udviklede sig mest i løbet af de tre år.

Men det var mere end bare træningsdagbøger, styrketræning og træningsteori. Det var også fester hver weekend og vild ungdom.

Han fik kammeratskaber og oplevelser for livet. Efter tiden i Assens flyttede han til hovedstaden, begyndte på lægestudiet og fik en formidabel kontrakt i Skovshoved badmintonklub.

Efter et par års intens træning på badmintonbanen, var der dog noget, der nagede ham. Lige fra barns ben, har han haft en lidt usædvanlig tilgang til sport. Det var ikke resultaterne, der kom i

racketlon jo op, som ud af det blå," fortæller han og tilføjer, at det var gave for ham, at han opdagede racketlon.

"Det, som jeg altid har fundet interessant ved ketchersport, er at prøve at perfektionere min teknik. Lige pludselig var der to sportsgrene mere, hvor jeg kunne prøve at få en perfekt teknik. jeg elsker at prøve at åbne og lukke mit greb og prøve forskellige slagpositioner. Jeg kunne jo ikke rigtig komme videre med teknikken i badminton, så de her nye udfordringer motiverede mig helt vildt,” fortæller han.

Efter opdagelsen af racketlon fik han hurtigt dannet sig et overblik over hvilke klubber, der var de bedste, og hvor de bedste spillere og trænere holdt til. Han skulle jo have de mest optimale muligheder for at udvikle sig. Han begyndte at træne meget, rigtig meget. Han så timevis af squash- og bordtennisvideoer, og snakkede i et væk om teknik, når nogen gad lytte til ham.

Det tog ca. halvandet år, inden han begyndte at vinde nogle turneringer. Det fik motivationen til at ryge endnu mere i vejret. I 2013 vandt han så sit første verdensmesterskab.

"To timer efter jeg havde vundet semifinalen med et kussehår, skulle jeg spille finale mod Kasper Jønsson (dansk topspiller i

“DET, SOM JEG ALTID HAR FUNDET INTERESSANT VED KETHCERSPORT, ER AT PRØVE AT PERFEKTIONERE MIN TEKNIK"

første række, men i stedet var det at kunne mestre teknikken i de forskellige sportsgrene, han dyrkede. Som elitespiller i badminton kunne han ikke acceptere, at hans forhåndsteknik var blevet umulig at ændre. Han var fysisk overlegen mod mange andre spillere, men han kunne ikke smashe og slå bag kroppen, som de andre.

“Jeg kunne ikke ændre min fastgroede teknik. Selvom jeg har filmet det og kunne se fejlene, så kunne jeg simpelthen ikke rette op på det.” Han var nr. 35 på danmarksranglisten og var nået til et punkt, hvor der skulle lægges ekstremt mange timer i træningen for at komme skridtet videre. Det var her, at han revurderede sin badmintonkarriere.

“Vil du have en danskvand? Det er det eneste, jeg har. Jeg ved godt, at jeg er en ekstremt dårlig vært,” siger han og forsvinder ud i køkkenet. Indholdet af hans køleskab er meget sparsomt. Han har faktisk kun danskvand. Madlavning har aldrig været en prioritet. Han vender tilbage på sin plads og begynder igen: “Jeg stoppede simpelthen til badminton. Det var første gang nogensinde, at jeg ikke dyrkede nogen seriøs sport. Men så dukkede

racketlon red.). Det var en lang og hård kamp. Så under opvarmningen til tennis begyndte jeg at få krampetrækninger i begge lår. jeg spillede vanvittigt godt, men jeg var konstant bange for at falde sammen i kramper. Jeg blev nødt til at gå med bukkede ben, så jeg lignede en idiot. Men jeg ramte bare alt. Da jeg lavede et serve-es i sidste duel, og jeg havde vundet kampen, så faldt jeg fuldstændig sammen i krampe,” fortæller han oprejst, mens han med meget livagtige lydeffekter illustrerer, hvordan hans ben gik i krampe.

"Jeg støttede mig til min ketcher, men jeg faldt bare ned på jorden. Så måtte Jønsson komme til mig og sige tak for kampen.

Det var så fesent, for jeg kunne ikke juble og løbe rundt," siger han og viser et Youtube-klip, der viser sejrsscenen. Han åbner op i et grin, da han øjeblikkeligt bliver sendt tilbage til dengang, han indkasserede sin første guldmedalje i single. Alle begynder at klappe i videoen, mens man kan se en træt mand falde til jorden, som absolut var ude af stand til at spille en duel mere.

Det ringer på døren. Ind af døren kommer hans kæreste og 4-årige Scarlett. De kommer slæbende med poser og kufferter,

11

P O R T R Æ T

for de skal begge flytte ind hos ham om et par dage. Datteren Scarlett entrerer stuen og lyser af glæde, da hun viser en stor pose frem.

“Se hvad jeg har med,” udbryder hun, og med det samme begynder Jesper at grine. Scarlett har en stor sæk fyldt med tøjbamser i hænderne. De ryger alle sammen ud på gulvet, og hun begynder at præsentere Tumle, Vagabonden og en masse andre bløde skabninger.

“Har du set Catharinas mave?” spørger Ratzer mig. Hun er gravid med deres barn i fjerde måned. Stolt står han og peger på Catharinas mave med fyrværkeri i øjnene. De skal have en lille dreng til sommer. Den store bamsesortering på stuens gulv skal til at starte, så interviewet bliver afblæst.

EN UENDELIG STÆRBEN EFTER DEN PERFEKTE TEKNIK Som barn stod Ratzer altid på parkeringspladsen ude foran lægehuset og ventede på sin far. Han stod og slog gentagne gange ud i luften, for at øve sit tennissving. Da Ole Ratzer endelig kom ud til parkeringspladsen, ville den lille barneskikkelse råbe; “far, far, er det her den perfekte baghåndsteknik?”

Allerede fra barnsben lærte hans far ham at subinddele alle facetter af et slag. Den analyserende tilgang til at udvikle sine evner har skabt en helt speciel form for bevidsthed hos Ratzer. Han har lært at skille tingene ad og individuelt arbejde på brudstykkerne, så helheden bliver så perfekt som muligt. Som dreng var han besat af at udvikle sin teknik, hvor andre typisk var opslugte af at slå deres kammerater.

12

Successen har også været et mål i sig selv, men tilfredsstillelsen ved at kunne udvikle sine evner og gøre tingene korrekt har altid kommet i første række. Ved hele Ninja Warrior-konkurrencen var Ratzer formentlig den eneste, som i hele perioden sad klistret til skærmen og spiste alt Youtube-materiale råt for at få så meget teknisk indsigt som overhovedet muligt. Den viden han tilegnede sig, udførte han så efterfølgende i praksis på sin hjemmelavede forhindring nede i gården.

Han har altid været meget sort/hvid i sine tilgange. Da han for et par år producerede musik, burede han sig inde i sit lille hjemmestudie i lejligheden. Han brugte et utal af timer på at sidde og nørde med pitch, toner og kompositioner.

Han tog endda fri en hel uge fra arbejde, kun for at sidde og læse musikteori derhjemme.

Men den altopslugende tilgang har han delvist fået lagt på hylden nu.

Han er blevet mindre ekstrem, og som han selv udtrykker det, så er det den store succes inden for racketlon, som har fået ham til at slappe mere af. Opvokset på Bornholm med stor sportslig succes, var han “a big fish in a little pond”, og det har givet ham læssevis af selvtillid. Han har altid vidst, at han havde noget specielt at byde på. Det er også grunden til, at han frygtløs stillede op i så mange realityshows. Han har altid haft troen på, at hvis han arbejdede hårdt nok for noget, så ville han kunne udrette store ting. Men i nogle tilfælde bliver han demotiveret ligesom alle andre, når arbejdsbyrden ikke bærer nok frugt.

Han starter altid ud for fuld blæs på hans projekter, men mange har måtte lide en stille død. Han fik ikke fuldført projektet om at blive stand-up komiker, at producere et radiohit, at bygge sit eget Ninja Warrior-center eller at lave sin egen satire-youtube-kanal. Men der hvor tingene virkelig bar frugt, var racketlon. Der var en gradvis progression, som konstant motiverede ham til at fortsætte. Og da han blev den bedste, blev verdensmester, besluttede han sig for at blive den mest vindende nogensinde. Og selv om han ikke har knust alle rekorder endnu, så er han klart den, som har vundet fleste turneringer nogensinde.

den frivillige ildsjæl INTERVIEW MED LARS GULDBRANDT / AF RASMUS PETERSEN

Efter 13 års frivilligt arbejde til fordel for squashen i Danmark har Lars Guldbrandt trukket stikket. Vi har stor respekt for hans indsats - derfor har vi besøgt ham i hans private domicil i Birkerød. Vi har spurgt ham ud omkring alt det frivillige arbejde, han har lavet, og hvad man egentlig kan få ud af den ikke-lønnede beskæftigelse.

Hvornår startede du med det frivillige arbejde i foreningslivet?

Da jeg var 21, og selv spillede fodbold, var jeg fodboldformand for en fynserieklub ovre i Odense. Så jeg har altid været inde over det organisatoriske arbejde på et eller andet niveau.

Lærte du hele tiden nye ting ved at arbejde frivilligt?

Da jeg var ung og startede op med frivilligt arbejde, der lærte jeg en hel masse.

Ingen tvivl om det. Men senere var det sådan, at jeg brugte erfaringen fra mit arbejde. Jeg vil dog gerne råde de unge til at komme ind i nogle bestyrelser eller udvalg og lave noget frivilligt arbejde, fordi det vil give jer erfaring og læring om mange ting, og det kan I bruge videre i jeres liv. Det kan jeg huske fra mig selv. Du lærer noget af at komme til at sidde sammen med nogle ældre og mere erfarne mennesker, og vi lærer også noget af jer unge som af og til har en noget anden tilgang til tingene end os andre. Man skal ikke underkende den erfaring, vi ”gamle” har, og vi skal ikke underkende jeres gå-på-mod.

Hvordan kom du til at arbejde frivilligt i squashregi?

Det som trak mig ind i bestyrelsen i Birkerød Squash Klub, det var rent tilfælde. Christian Steffensen, min søn, var med nede og prøve at spille squash et par gange, og så begyndte han at spille. Jeg har altid haft det sådan, at det er sjovt at være med, hvor ens børn er. Så får man nogle oplevelser, som andre mennesker ikke får, hvis de kun står på sidelinjen. Sådan er jeg opdraget, og min far gjorde det samme med mig. Man er med til at skabe nogle rammer for de unge. Det synes jeg er enormt vigtigt.

BLÅ BOG | LARS GULDBRANDT Hvad har du lavet af frivilligt arbejde?

Jeg sidder stadig i Turneringsudvalget i forbundet, men jeg stopper her til maj. Så har jeg været formand i Birkerød Squashklub indtil nu, hvor stafetten er givet videre til Flemming Petersen. Derudover har jeg været med i styregruppen for ATK (aldersrelateret træningskoncept). Jeg har tidligere været med i elite- og talentudvalget og i forbundets bestyrelse, men det har jeg trukket mig ud af, fordi det begyndte at tage overhånd med for mange timers arbejde. Nu er jeg så småt på vej ud af det frivllige arbejde for at hellige mere af min fritid til mig selv og få spillet noget mere golf.

• Alder: 55 år • Job: Seniorprojektkonsulent i Nykredit • Bopæl: Birkerød • Sport: Lars har tidligere dyrket bordtennis, fodbold, svømning og squash • Elitesport: Lars har været elitesvømmer, han er tidligere fynsmester i bordtennis som ungdomsspiller

Hvornår har du følt, at dit frivillige arbejde virkelig bar frugt?

Hvis du kan se, at der sker noget i klubben eller forbundet. Hvis der kommer flere til, spillerne bliver bedre og medlemmerne bliver mere tilfredse. Hvis du kan mærke de ting, så synes jeg, det er en tilfredsstillelse i sig selv. Hvis du synes, dit frivillige arbejde er sjovt, og de andre i din bestyrelse har det på samme måde, så føler jeg ikke, at jeg mister nogle timer.

I 2015 blev du kåret som Årets Squasher, kan du huske begrundelsen for prisen?

Det var mit mangeårige engagement i Dansk Squash. Jeg har været med i otte år i bestyrelserne og udvalg. Så har jeg været med i 13 år i Birkerød, hvor jeg byggede ungdomsafdelingen op fra ingenting. Der var Lau Kiehn og Jonatan Clausen i starten, og så byggede jeg den sammen med trænerne Jonatan Clausen og Christian Steffensen og Brian Clausen op til det, som den er i dag, selvom det desværre er gået lidt ned af bakke igen her de sidste par år. Vi har været oppe på at være 25 og 30 afsted, når vi tog til JGP’er i jylland. Jeg tror, det er seks år, jeg har været formand i Birkerød, og før det var jeg ungdomsformand. Så der er sgu røget nogle timer. Jeg var indstillet af klubben.

Hvor mange timer om ugen har du brugt på frivilligt arbe• Fritid: Når Lars har fri, så er der ikke jde, hvis du lægger dit arbejde i forbundet og i Birkerød sammeget sport mere, men han men? elsker at rejse, spise god mad og drikke et godt glas italiensk Henover sæsonen kunne det godt løbe op i 15-20 timer om rødvin ugen. Det var også, når der var travlt. De sidste par år har jeg brugt omkring fem-syv timer om ugen. Og det gjorde mig ingenting. Der er mange, der bruger syv timer i løbet af ugen på at se deres poder dyrke håndbold, gymnastik eller noget andet alligevel, men hvis man kommer med ind bagved, så får man også bare nogle andre sjove oplevelser Af de ting du har været med til at udrette, hvad er du så mest stolt af? samtidig med at du godt kan være med ude. Det er kun et spørgsmål om prioritering.

Hvis jeg skal lave en top 3, så er det første at opbygge juniorafdelingen i BirkMange siger de ikke har tid, men hvis de vil, så kan man sagtens få tid til det. erød, det andet er, at Birkerød blev fusioneret med Rudersdal - det var en lang, sej og udmarvende kamp. Det tredje er, at vi har vundet danmarksmesterskaHvad tror du, at det her frivillige arbejde har givet dig af kvalifikationer og bet seks gange for herrerne og tre gange i træk for damerne. Noget vi også er evner? stolte af, det er slutspillet i Birkerød i 2015, hvor vi lagde et rigtig godt niveau Det har givet mig en masse organisatoriske evner med hensyn til at planlægge og med fest og partybus. Vi havde fået sponsorer med på vognen, og folk var med strukturere ting og få mennesker til at arbejde sammen mod samme mål. Det er også på ideen. Det var lidt sjovt, det var alle de unge, som trak læsset. Fremtidigt noget, som jeg laver på mit arbejde - altså projektarbejde - hvor det handler om at vil vi gerne have flere egenudviklede spillere i Birkerød. Så langt er vi bare få folk til at tale sammen og få ting til at spille. Det giver mig også et stort netværk. ikke kommet endnu. Jeg ved godt, vi har haft ry for og har ry for at være en Både et menneskeligt og fagligt. Det er både i squashverdenen og i erhvervslivet. købeklub. Det ry kan opstå på grund af mange forskellige ting, og det lever vi Birkerød er eksempelvis medlem af Team Rudersdal, og det har gjort, at jeg har fået ganske fint med. Det er jo aldrig skidt at have en god 1. single. Når det så er sagt, kontakter, jeg kan bruge til forskellige ting, og de kan bruge mig – det er gensidigt. har vi sgu’ betalt mange dyre lærepenge i vores første år i elitedivisionen. Det Både for klubben og for mig selv. har været lange seje træk at komme hertil, hvor vi er i dag.

13

Fredrik Tuxen konkurrencegenet på og udenfor banen INTERVIEW MED FREDRIK TUXEN / AF CHRISTIAN STEFFENSEN

En grå februar-dag drager jeg til Nordsjælland for at besøge Fredrik Tuxen, som til dagligt er partner i teknologivirksomheden TrackMan, som laver avanceret måleudstyr til bl.a. golf, baseball og tennis. Fredrik Tuxen har travlt med den blomstrende forretning, men fra tid til anden kan man finde ham i Birkerød Squashklub. Jeg møder den 49-årige forretningsmand på hovedkvarteret i Vedbæk, hvor vi skal snakke om at drive forretning, dyrke sport og om at måle skru i en squashbold sammen med Jonathon Power.

Trackman-virksomheden har leveret store overskud de seneste år, men virksomhedens succes virker dog ikke til at have smittet synderligt meget af på den afslappede Fredrik Tuxen som siger, "at man ikke bare lige" kan introducere Trackman. Men han prøver alligevel. »TrackMan udvikler og producerer måleudstyr til at måle boldflugtbaner i forskellige sportsgrene. Det er specielt golf, der har haft vores hovedinteresse. Det er en radar, vi har med at gøre. Vi kan måle tredimensionelt (højde, længde og sideverts) hele vejen fra du rammer bolden med køllen til den lander på jorden. Vi kan også måle ting, som hvor hurtigt bolden spinder, som vi i øvrigt har patent på. Men vi kan også måle køllehoveds bevægelse, så som hastigheder, angrebsvinkler og lignende. Vi har været med til at slå en masse myter ihjel om årsag til boldens flugt via vores teknologi. Der er mere end 300 tour-professionelle, heriblandt Tiger Woods og Rory McIlroy, som har købt vores udstyr. De bruger det ofte før en turnering til f.eks. at vide præcis, hvor langt de slår med forskellige køller.« Med det danske hovedkontor i Vedbæk og kontorer i Connecticut og Arizona i USA, når virksomheden op på over 160 ansatte. TrackMans produkter er ikke just billige; et måleapparat koster helt op til 150.000 kr. Selvom golf er størst i TrackMan-regi, så har de arbejdet med mange flere sportsgrene. »Adidas har bl.a. brugt TrackMan til at udvikle nye fodbolde siden 2006. VI har også et produkt til tennis, som fabrikanterne benytter sig af. Specielt ketsjermærket Wilson, som bad TrackMan om noget teknologi, som kunne måle spin i bolden. Her har de fundet ud, at både opstrengning og ketsjerhovedet har kæmpe betydning for hvor meget spin, der kan sættes i bolden.« Overskuddet er siden 2011 øget med 30-40 pct. årligt. Tilbage i 2011 købte de tre ud af fire partnere den fjerde partner ud af TrackMan. Han ejede 44 pct. af virksomheden dengang, så det var en stor økonomisk beslutning for de tre andre partnere - heriblandt Fredrik. »Jeg var nødt til at tage et større lån i banken, men det er heldigvis gået meget godt siden, så lånet er nu ude af verden! Da vi startede for 13 år siden, havde jeg ikke nogle penge med ind i virksomheden - jeg var den tekniske mand.« Til dagligt er Fredrik Tuxen CTO (Cheif Technology Officer) i TrackMan, hvilket betyder, han har det overordnede ansvar for al udvikling af teknologien i virksomheden. Hans baggrund som civilingeniør var en vigtig brik, hvis

TrackMan skulle blive til noget stort. Fredrik havde tidligere et fast job hos et firmaet Weibel, som laver radarer til militære formål. En dag blev Fredrik så kontaktet af Klaus Eldrup-Jørgensen, som gav ham et tilbud, der virkelig krævede en stor portion overvejelse. Klaus og de to andre bag TrackMan var dengang meget opsatte på at få Fredrik med ind i projektet. »Jeg sad med det store spørgsmål, om jeg skulle smide alt, hvad jeg havde i hænderne og prøve noget nyt, eller om jeg skulle blive et sikkert sted. Jeg vidste, at ni ud af ti ikke får succes som iværksættere, men jeg havde lyst og mod på udfordringen.« Squash siden '97 Fredrik har spillet squash i Birkerød Squashklub siden klubbens spæde start i 1997. Han nyder altid at spille squash, og det er noget, han stræber efter at gøre 2-3 gange om ugen. Motion, kærlighed til at banke til en bold og konkurrencen er, hvad der falder forretningsmanden ind, når han skal beskrive de tre fedeste ting ved at spille squash. Fredrik Tuxen har i de seneste 20 år spillet både golf og squash, men det er ikke svært for ham at vælge squash over golf, når han skal udpege favoritten. »Squash er klart sjovere end golf. Jeg prøver stadigvæk at dygtiggøre mig i squash, f.eks. er jeg begyndt at træne med på holdtræningen igen efter nogle travle år med TrackMan. Min forhånd er lige blevet en tand bedre, da jeg altid har slået den meget lukket. Nu slår jeg den mere åbent igennem hele svinget« Til trods for hans store konkurrencegen spiller han for at vinde medaljer ved veteren DM. Han spiller som regel Birkerøds årlige seniorturnering i januar og ser desuden altid frem til at se de bedste danske spillere konkurrere.

Fredrik nævner, at han godt kunne se sig selv spille i et fitnesscenter, hvis han ikke havde vidst, hvor fedt det er at spille i en klub. »Jeg nyder at spille mine bokskampe i klubben og holdkampe, hvor jeg har mødt mange forskellige modstandere. Udover mange modstandere og klubkammerater har jeg også fået et godt netværk via squashen.« »Nu er det min passion at spille squash, jeg spiller langt mere squash end golf. Her for noget tid siden fik jeg data på Jonathon Power, den tidligere verdensetter fra Canada, hvor han stod og slog ”long drives”. En af vore kunder fra golf, Liam Mucklow, spiller selv squash og træner hos Power. Liam har noget af vores 3D-måleudstyr til kropsbevægelser, som både bliver brugt til golf og i alle mulige andre sammenhænge og bl.a. også til squash. Liam er gode venner med Power, og de bor begge i Toronto, Canada. Her har Liam nogle gange taget sin Trackman med og lavet nogle målinger på Power, selvom den slet ikke er udviklet til squash. Jeg har set de første interessante ting, og jeg kunne da utrolig godt tænke mig at lave noget til squash. Men det som er lidt svært med hensyn til squash er, at der dels er en måleteknisk udfordring, da det ville være et lidt anderledes setup end i andre sportsgrene, og

14

dels at der ikke er penge i sporten. Men da det er min passion, vil jeg da ikke afvise, at der kunne komme noget. Liam, Jonathan og jeg har snakket om teknologi inden for squash. Om hvad det er for nogle ting, som man er interesserede i. Et spørgsmål er bl.a., hvor meget det at sætte spin på en squashbold betyder. Det er noget, som os motionister slet ikke tænker på.« »Ifølge Jonathan, som har diskuteret spin på bolden med Liam, er han kommet frem til, at det er: ”all that matters at top level.” Og det er noget, som vi ville kunne måle med vores teknologi, som ellers er meget vanskeligt. Men vi skal heller ikke bare bruge vores teknologi til at spytte tal ud. Tallene skal være nogle, der giver mening, og som du kan reagerer på. I squash er det ikke kun slaget, der er også det strategiske og ikke mindst din bevægelse på banen. Før det virkelig bliver relevant, tror jeg, det skal kobles sammen med, hvordan man bevæger sig på banen. Så det kan godt være, at der ligger noget og venter, men igen, så skal der være noget forretning i det, og det skal være noget, som ikke bare lige er til verdenstoppens træningsfaciliteter.

Jeg ville jo ønske, da jeg synes, at squash er en super fed sport, at det blev en endnu større sport og fik endnu mere publikumstiltrækning. Hjertet ville sige ja, lad os kaste os ind i squash - men fornuften siger, at der nok er nogle andre ting, som TrackMan skal lave først.« Fredrik Tuxens succes er ikke noget, han er kommet sovende til. Han ser en stor kobling mellem at nå til tops som iværksætter og som squashspiller. »Man har hørt det mange gange, men det kræver uhyggeligt meget hårdt arbejde at starte en virk-

somhed og få gjort den levedygtig. En af de grunde, til at vi hurtigt havde så stor succes i golf, var, at vi alle sammen spillede golf. Klaus Eldrup-Jørgensen er bl.a. mangeårig danmarksmester i golf.« Fredriks store konkurrencegen har altid været tilstede, og det er lige meget, om det har været i sporten eller i virksomheden.

I N T E R V I E W »Du kommer ingen vegne, hvis du ikke har noget konkurrencegen i dig!« afslutter Fredrik interviewet.

15

7

De dødssynder i squash Grådighed, vrede, deovenskab, stolthed, begær, misundelse og frådseri. De syv dødssynder, som vi kender dem, har taget mange gidsler siden tidernes morgen - ikke mindst på squashbanen. Her er din guide til at komme disse destruktive begreber til livs, når du render svedende rundt inde i buret.

3

DOVENSKAB Det er utrolig nemt at tage en længere pause fra 1

squashbanen, men det er til gengæld utrolig svært

2

at komme tilbage på banen igen! De muskler og

GRÅDIGHED

VREDE

den form, du har bygget op gennem måneders

Vi lever i en tid med øjeblikkelige tilfredsstillelser, og som

Denne følelse er destruktiv og har som regel ingen

tivitet. Det er jo fedt at tage ud med vennerne i

man siger; mere vil have mere. Når vi først begynder at

positive sideeffekter. "spade", "dumme idiot" og

weekenden, at tage på ferie og måske er der travle

vinde, så vil vi gerne vinde lidt mere. Og vi vil gerne vinde

"store læs" er nogle af de ikke-så-pæne udtryk, som

perioder på arbejdet. Der kan være mange grunde

nu! Lige pludselig begynder du måske at fokusere på kam-

man hører spillere råbe af sig selv, når de taber point.

til, at træningen bliver udskudt, glemt og skrottet.

pens slutresultat? Du har spillet et fantastisk første sæt

En klog mand sagde engang; "du er, hvad du siger,"

Men man kan ikke vente på, at ens tidligere form

og tænker, "det ville være så fedt at vinde den her 3-0 i

og hvis det er rigtigt, så er der ikke meget håb for

pludselig kommer tilbage ud af det blå. Men på

sæt!" Pludselig, nærmest ud af ingenting, begynder du at

dem, som konstant skælder sig selv ud. Desværre

den anden side, så er det heller aldrig sjovt at være

skyde hårdere, gå efter nicket på alle indbydende vinkler

stopper cirklen ikke der, for hvis man bliver ved med

øm i bagdelen flere dage efter. Når dovenskaben

og prøver den risikable "reverse-boast." Måske starter du

at skælde og smælde, så skal der ikke mange gnister

tager over, og træningen bliver nedprioriteret, så

endda fiskekutteren op, hiver fiskestangen frem og håber

til før, at der opstår diskussioner med dommeren. Du

ryger der hurtigt noget balance, koordination og

på, at der er nogle billge strokes, som bider på krogen.

vil spille ringere, og dine slags kvalitet vil synke helt

hurtighed. En af de største synder er at komme

ned til gulvet. Koncentrationen ryger, og du er ved

for langsomt tilbage på T'et. Det er en rullende

at eksplodere. Hvis din mostander hopper med på

snebold, som kun bliver større. Du begynder at

Spil ét point af gangen! For hvert point så trykker du lige

'vredesvognen', ja, så er det svært at stoppe lavinen

forhaste dig til bolden, stå i de forkerte positioner,

"restart"-knappen og får fokus over på den næste duel,

af negativitet.

dårlig balance og stå for tæt på bolden.

tat. Du skulle nødigt smide et sæt direkte ud af vinduet på

LØSNING:

LØSNING:

bekostning af grådighed og for meget selvsikkerhed. Vær

I stedet for at kalde dig selv for utiltalende navne,

Book en bane, træk i træningstøjet og gør det

tålmodig og arbejd for hvert point. Arbejd, Arbejd, Arbejd!

skal du i stedet berige dig selv med positive tanker.

i denne uge! Fokusér på at få opbygget dine

Med den tankegang vil du tvinge din modstander til at lave

Husk nu; det er jo bare en squashkamp. Det vil ikke

squashmuskler igen ved at spille regelmæssigt.

fejl. Koncentrér dig om at kæmpe og vælge de rigtige slag i

bare få dig til at smile på banen, men det vil også gøre

Og jo mere dine muskler tilvænner sig at spille,

stedet for at se rødt og gå i beserk-mode.

squashkampen sjov igen. Det vil vende bøtten på ho-

desto oftere kan du gå på banen. Du kommer til at

vedet, og nu vil dommerens kendelser ikke påvirke

blive utrolig øm, ja, men det er det værd! De første

dig på samme måde, fordi du udviser overskud!

skridt er altid de hårdeste, men du vil takke dig

LØSNING:

træning, kan være pist væk efter 2 ugers inak-

5

som ligger foran dig og glemmer alt om kampens slutresul-

selv, når du endelig er kommet tilbage i 'gamet'.

16

D Ø D S S Y N D E R 4

STOLTHED Det er utroligt nemt at blive offer for ens egen stolthed. Du vinder et par sæt, og pludselig føler du dig udødelig. Du spiller dig solidt frem til en komfortabel føring, og pludselig begynder du at slappe af og tænker, at "det næsten er for nemt." Men du skal aldrig undervurdere din modstander. For pludselig ser du dig selv kæmpe med næb og klør for ikke at

"Dødssynderne kan boble så småt indeni, når du spiller squash, men hvis du er i stand til at genkende dem, så er du også i stand til at kunne afvige dem"

tabe kampen, som ellers virkede som 'a piece of cake.' Din afslappethed kan gøre, at du går 1-2 gear ned uden at bemærke det. Og det er en mulighed, som din modstander ikke lader forbipassere.

LØSNING: Det er essentielt at behandle alle modstandere med respekt og stoppe med at tænke, at du er bedst og umuligt kan tabe. Med lidt ydmyghed vil du sætte større pris på dine sejre. Du skal ikke lade stoltheden komme i vejen for at glæde dig over dine sejre; store som små! Et gammelt ordsprog siger, at det er den bedste mand, som vinder, og det er faktisk rigtigt. Respektér det ordsprog og tag ved lære af dine nederlag.

6 5

MISUNDELSE

7

BEGÆR

Vi ser tit på andre spille squash og ønsker, at vi kunne

Begær er en intens trang til penge, magt og berøm-

god måde at lære på, men misundelse kan derimod

FRÅDSERI

melse. Der er ikke mange penge i squash, og der

holde dit tilbage. Squash er ikke 'rocket science', og

For meget af den samme ting vil altid være skidt for

er bestemt ikke mange som opnår berømmelse.

alle spillere er unikke. Så hvis du er villig til at arbejde

dig. Specielt, hvis du træner på fuldstændig samme

Men magt, i squashkontekst, kan være farligt. Det

for at blive bedre, så kan du udvikle dig hurtigt. Det

måde altid. Hvis du spiller for meget squash i peri-

findes næsten ikke noget mere tilfredsstillende,

destruktive forekommer, hvis den squashspiller du

oder, og der er for lidt variation i træningen, kan du

end at smadre til bolden med en milliard kilome-

prøver at imitere har en teknik, som måske slet ikke

risikere at brænde ud og blive træt af sporten. Sel-

ter i timen, så man kan høre bolden klappe mod

passer til dig og dit spil. Det nytter ikke noget at være

vom det virker som en god idé at træne det samme

frontvæggen og ketcheren klappe mod bolden.

misundelig på andres spil eller resultater. Misun-

hver eneste dag, så kan det blive destruktivt for din

Men, desto hårdere du slår til bolden, desto mindre

delsen vil blive ødelæggende for din egen udvikling,

udvikling. Derfor kan det være godt også at have an-

kontrol har du over, hvor bolden lander. Hvis du er

hvis du ikke får vendt det til noget positivt

dre nydelser i livet for at balancere tingene. En kort

være ligesom dem. At imitere andre kan være en

upræcis, så mister du magten over spillet, også får

pause fra banen kan være positivt en gang i mellem.

modstanderen pludselig en fordel og er i stand til

LØSNING:

at tage fordel af dine upræcise slag. Så bliver det

Følelsen af misundelse skal vendes til noget godt.

modstanderen der dominierer T'et og tager kon-

Brug andres evner eller resultater som inspiration i

LØSNING:

trollen.

stedet for at tage afstand og være misundelig. Analy-

Først og fremmest; så er det en god idé at træne

sér dit eget spil, identificer dine svagheder og dine

varierret. Hver eneste træning behøver ikke at bestå

LØSNING:

styrker. Arbejd på dine svagheder og gør dine styrker

af et spil "tysker" og kamp derefter. Sørg for at have

Slå til bolden med 75% af din styrke så du får bedre

endnu stærkere. Gør det som føles naturligt for dig,

en bred vifte af forskellige øvelser, du kan lave med

kontrol over bolden og dit sving. Spil bolden tæt

og ikke det, som du mener, ser sejest ud. Alle opnår

din makker. Tekniske såvel som taktiske. Derudover

ind til væggen og kontrollér din modstander. Få din

succes på hver deres måde.

er der massere af fysisk træning, som kan laves på

Så vil du ofte komme tilbage mere motiveret.

modstander ud af position, så du får styringen.

banen. Men når det gælder det fysiske, så er det ofte en god idé at komme helt væk fra squashklubben. En løbetur i ny og næ eller en tur i fitnesscentret er god afveksling. Det kan også være forfriskende at have andre interesser end squashen, så den ene hobby ikke bliver for tung at arbejde med i de perioder, hvor det går mindre godt med udviklingen.

17

I N T E R V I E W

Francesco busi INTERVIEW MED FRANCESCO BUSI / CHRISTIAN STEFFENSEN

Den tidligere danske landstræner, italienske Francesco Busi, rev forrige år teltpælene op og flyttede med sin kone til mellemøsten, nærmere bestemt Qatar, for at være squashtræner. Efter at have beriget dansk squash med sit smittende humør og italienske temeprament, var det blevet tid til nye eventyr. Vi har snakket med Francesco om de store forandringer i hans liv, hans syn på dansk squashs fremtid, og om han ikke savner Danmark

Der må være stor forskel på både kul-

hvor vi bor. I Qatars hovedstad Doha har

tre i de daglige træningspas, og vi arbejder i

turen og livsstilen fra, hvad du har været

du også en masse muligheder for at se

perioder med alle spillerne i rotation."

vant til i Danmark. Hvad var det første,

sportsevents live som golf, tennis, squash,

som du skulle vænne dig til?

Motor Grand Prix og fodbold.”

Arbejder I på en meget anderledes måde med at udvikle jeres spillere, end vi gør

”Jeg synes, at det var hårdt at ændre min livsstil, da jeg flyttede fra Italien til Dan-

Hvordan er squashkulturen i Qatar sam-

mark, også nu at skulle flytte fra Danmark

menlignet med i Danmark?

til Qatar. Det har været et kæmpe skridt.

”Squashkulturen i Qatar er på en måde

Sikkert er det, at du skal vænne dig til var-

det samme som i Danmark. I Qatar er der

men, hvor det udenfor er ca. 50 grader, og

tre forskellige typer af squashkultur: Qatar

indenfor er det meget koldt med aircondi-

Squash Federation, Aspire Academy og pri-

tion, hvor det er ca. 18 grader. At køre bil i

vate squashbaner. Forbundet er ansvarlige

Qatar er også en udfordring. Jeg tænkte, at

for at arbejde med skoler og bredde i Qatar

Italienere kører dårligt, men i Qatar er de

squash. Aspire Academy er ansvarlige for

10 gange værre. Jeg har objektive briller

at træne de 13 bedste juniorer og PSA-spill-

på nu. Så her skal man køre med fire øjne."

erne. På Hoteller og i private compounds er der ca. 200 squashbaner i Qatar, så mange

Hvordan er din normale arbejdsdag nu?

personer spiller squash, men det er bare

”På Aspire Academy arbejder vi fra søndag

for hyggens skyld. Det er svært at sammen-

til torsdag, fordi vi på denne måde har en

ligne de to squashkulturer med hinanden,

normal uge i de islamiske lande. Søndag,

men det er sikkert, at det er ikke ligesom

mandag og onsdag er jeg på Aspire fra kl.

Egypten.”

8:30 til kl. 18:00, og vi har to træningspas om dagen med eleverne. Tirsdag og tors-

Du arbejder til dagligt sammen med

dag er jeg på Aspire fra kl. 13:30 til kl. 17:30,

rigtig dygtige trænere. Hvem er det, og

hvor vi har et enkelt træningspas. Søndag

hvilke forskellige kompetencer har de?

og torsdag har vi trænermøde for at evalu-

”Jeg arbejder sammen Stewart Boswell,

ere vores træningspas og spillerne. Min

som er min boss, og sammen med Jona-

rolle på kontoret er at planlægge aktivite-

than Kemp. Stewart har været nummer 4 i

terne pr. uge, måned og år. Jeg skal også

verden, og Jonathan har været nummer 20,

planlægge alt praktisk for alle udenland-

så jeg taber, hvis jeg spiller imod dem. Også

ske turneringer, som Aspire deltager i. Hver

Geoff Hunt (tidligere nummer 1 i verden fra

tirsdag har vi forskellige seminarer om

1975-80) arbejder stadig for Aspire Acad-

idræt for at udvikle vores kompetencer."

emy som konsulent, og det er meget inspirerende at tale med ham om squashteknik,

Hvad er det bedste ved at bo i Qatar?

bevægelse på banen og taktik. Jeg er as-

"Absolut vejret. Vi elsker varme lande.

sistent coach for Stewart, og han er bare

Solen skinner næsten altid, og det kan

en utrolig behagelig person og træner.

jeg rigtigt godt lide. I min fritid nyder jeg

Stewart skal koordinere hele strukturen,

at spille golf og bruge tid med min kone

og det hjælper jeg ham med. Jonathan er

Karina på stranden. Vi har en privat strand,

ansvarligt for videoanalyse. Vi deltager alle

18

i Danmark? ”Selvfølgeligt er vi heldige at have en stor organisatorisk struktur. Vi har mange kompetente personer tilknyttet, som kan hjælpe med at udvikle spillerne i alle elementer. Vi har en fysisk træner, som laver personlig, fysisk træning for hver af spillerne. En sportspsykolog, som arbejder med de spillere, som har behov for det. En ”sport biomechanic”-afdeling, som arbejder med bevægelse på banen. Vi har også ernæringsstruktur, fysioterapeut og en læge, som tjekker alle spillerne hver uge og os tre squashtrænere, så spillerne har alle muligheder for at udvikle sig.”

Hvad er den største forskel på at være træner i Qatar modsat i Danmark? ”Jeg synes, at den største forskel er den vilje, spillerne lægger i deres udvikling.

Danske spillere ved godt, at de skal træne og bruge mange timer på banen, hvis de vil opnå succes. Spillerne i Qatar har det hele fra de er unge, til de bliver ældre. Så mange af dem er ikke vant til at træne hårdt for at nå deres mål. Men forhåbentligt vil denne kultur ændre sig i de kommende år. Jeg synes ikke, der er stor forskel på niveauet fra de to lande. Selvfølgelig kun for juniordrenge og seniorherrerne, for vi har ikke kvinder, som spiller squash" Hvad tror du, at Dansk Squash og spillerne skal gøre bedre, hvis vi i Danmark skal have flere gode spillere på den internationale scene?

Ligesom jeg har altid sagt, skal Danmark have et nationalt træningscenter, hvor alle spillerne, når de er færdige med gymnasiet, skal flytte til. Kun på den måde er det muligt at træne dagligt alle sammen og med en landstræner. På den måde kan alle hjælpe hinanden med at udvikle sig.

Jeg synes, at juniorerne skal træne i deres klubber eller meget tæt på. Det er vigtigt, at juniorerne deltager i 5-6 turneringer hvert år i udlandet for at konkurrerer med de bedste i Europa. Selvfølgelig er det ikke det hele, men det er en godt start.”

Mener du selv, at du er med til at træne nogle kommende verdensstjerner? ”Verdensstjerner er meget svært at sige. Vi har fem gode juniorer, der kan spille på et højt niveau. Specielt en af vores juniorer, som er 13 år gammel, kan blive en rigtig god spiller.”

Hvad får dig og din kone tiden til at gå med, når du ikke arbejder? ”Vi elsker at bruge vores fritid på stranden i weekenderne, spise god mad og vi nyder at rejse i Asien, hvor vi udforsker andre lande i mellemøsten som f.eks. De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain og Oman.

Kan du se dig selv vende tilbage til Danmark på et tidspunkt og blive træner igen? ”Selvfølgelig! Døren er aldrig lukket for et sted som Danmark. Jeg har haft 10 fantastiske år i Odense både for mit arbejde og mit privatliv. Lige nu er jeg utroligt glad her, men fremtiden er altid ukendt.”

Er der nogle ting ved den danske squashkultur, som du savner i Qatar? ”Jeg savner danske kultur i forhold til træning. Hvis du gerne vil nå dine mål i Danmark, skal du træne hårdt og målrettet. I Qatar er denne kultur stadig ikke i alle atleter, og det gør tingene svært for trænerne.”

Hvis du skal vælge imellem Italien, Danmark og Qatar, hvilket land er så det bedste at leve i?

Danmark er sikkert det bedste land at bo i, fordi alt fungerer godt! Qatar er det bedste med arbejde, økonomi og vejr! Italien er det bedste sted at holde ferie, herunder pizza, gelati, vino og piadina!”

I N T E R V I E W

cameron pilley manden uden for banen INTERVIEW MED CAMERON PILLEY / AF RASMUS PETERSEN

Out of Court fik en snak med den 35-årige professionelle

er blevet mere afslappet. Det har faktisk gjort, at jeg også

og drikker kaffe med mine venner. De sidste par år, har jeg

squashspiller Cameron Pilley om hans livs bedste resul-

bevæger mig bedre. En anden ting er, at jeg er begyndt at

gjort en indsats for at have tid til de ting, fordi jeg har spillet

tat, livet uden for banen, øl på hverdage og Las Vegas. Han

spille ét point ad gangen. Jeg putter ikke det samme pres

så meget squash. Det er godt nok min karriere, men jeg skal

er nr. 20 på verdensranglisten og bosat i Odense, hvor han

på mig selv mere. Jeg tænker ikke mere, at jeg bare SKAL

stadig have tid til at leve mit liv. Jeg kan ikke bare låse mig

bor med sin kone Line Hansen og deres lille pige

vinde den her kamp eller turnering. Jeg fokuserer på det

inde derhjemme også kun komme ud for at spille squash.

større billede nu.

Jeg nyder faktisk at drikke et par øl indimellem, men mange spillere har det ikke på den måde. Der er mange professio-

Vil du forklare det store spring, du gjorde på verdensranglisten efter dine resultater ved Hong Kong open i 2015?

Spiller du bedre mod topspillerne nu end for blot et par år

nelle spillere, som går rundt i deres egen lille boble. Nogle

Jeg var faldet ned til min laveste placering på PSA-rang-

siden?

gange kigger jeg på dem og tænker, ’du går glip af en hel

listen i 7 år. Jeg lå nr. 24 da jeg formåede at spille en helt

Nu er jeg efterhånden en veteran på touren, men jeg ville

masse ting’. Det er rigtig vigtigt for folk at nå deres sports-

fantastisk turnering, hvor jeg røg 11 pladser op. Jeg tog

ønske, at jeg havde haft mit nuværende mindset tidligere.

lige mål. Men om 20 års tid, så vil jeg også kunne se tilbage

springet fra 24 til 13. Jeg spillede mig i finalen ved en af de

Tidligere i min karriere var jeg besat af at skulle klare mig

og have gode minder, som ikke kun er fra squashbanen.

største turneringer overhovedet; Super Series-turneringen

godt hele tiden. Det kunne både gøre mig nervøs og lidt

Hvis jeg ikke går ud med mine venner eller møder nogle lo-

Hong Kong Open. Jeg formåede at slå Simon Rosner, de-

angst for at underpræstere. Jeg har haft utallige af match-

kale ude ved turneringer, så vil jeg kigge tilbage på den tid

refter Gregory Gaultier også Nick Matthew. I finalen tabte

bolde mod topspillere tidligere, men jeg blev altid lidt

senere og fortryde det. Så basalt set sørger jeg for at have

jeg dog til Mohamed El Shorbagy. Jeg slog nr. syv, tre og et

’edgy’ og tabte derfor kampen, fordi jeg puttede for meget

det sjovt.

på verdensranglisten! Tre fantastiske sejre tre dage i træk,

pres på mig selv. Nu spiller jeg alle matchbolde som hver

det var en meget speciel oplevelse! Jeg kunne næsten ikke

anden bold. Tidligere tænkte jeg ”så for satan nu har jeg

tro på det. Jeg spillede bare fantastisk.

matchbold. Den skal vindes!”

Spiller du bedre squash, når det ikke kun er squash, der fylder i dit liv?

De perioder hvor jeg har været alt for optaget af squash, der

Er det dit hidtil bedste resultat?

Hvad laver du, når du ikke er på banen?

er jeg endt med at putte for meget pres på mig selv. Jeg tror,

Ja det vil jeg faktisk mene. Jeg spillede Swedish Open

Jeg har faktisk et par hobbyer. Jeg følger altid et australsk

at jeg har gjort alting korrekt, så hvis jeg ikke spiller godt,

i 2010, og der slog jeg Gregory Gaultier og Mohamed El

rugbyhold, når der er sæson. De hedder ”The South City

så tror jeg, at der er noget galt. At have den mentale glæde

Shorbagy i samme turnering, hvorefter jeg så tabte til Nick

Rabbits”, og jeg misser aldrig en kamp! Jeg spiller en masse

med på banen er vigtigt, og det får jeg ved at gøre de ting,

Matthew. Men den turnering i Hong Kong er det bedste, jeg

golf om sommeren, også spiller jeg faktisk meget backgam-

som jeg har lyst til. For mig handler det om at være i mental

nogensinde har spilllet gennem en hel turnering i karrieren.

mon. Jeg har ikke spillet mod Gus Hansen endnu, men jeg

balance og være glad.

må bare antage, at han er bange for at spille mod mig. GeSpiller du bedre squash nu end i 2011?

nerelt ser jeg meget sport for at slappe af. Jeg følger forskel-

Hvordan var det, at blive gift i Las Vegas?

Jeg tror mit spil er bedre nu. Mit spil har ikke ændret sig

lige hold, og jeg er vild med det, selvom jeg selv dyrker sport

Det var vildt cool! Det var ikke et traditionelt bryllup, kan

så meget, men mentalt føler jeg mig meget bedre tilpas nu.

hele tiden. Det er inspirerende at se andre dygtige atleter

man roligt sige. Men vi var meget glade for at blive gift der.

Jeg er meget mere selvsikker. Jeg føler, at jeg ved hvordan

dyrke deres sport.

At kunne sige det til vores venner og familie bagefter, det

jeg skal slå de bedre spillere nu. Specielt mod topspillerne har jeg fået mere selvtillid. Så ja, jeg tror, mit spil er bedre nu, end det nogensinde har været.

var ret sjovt.

Har du tid nok til venner? Og måske tage en øl i ny og næ?

Jeg prøver altid at finde tid til det. Der har været perioder i

Var det impulsivt?

min karriere, hvor jeg troede, at jeg aldrig kunne gå ud og

Vi var på roadtrip i USA, og en uge inden vi blev gift, der

drikke en øl, fordi jeg var professionel atlet. Jeg tænkte, at

friede jeg til hende. Så halvejs på vores tur blev vi gift i Las

Jeg har faktisk ændret mit ketsjergreb lidt. En uge før Hong

jeg skulle være hjemme og restituere for at gøre mig klar

Vegas, også fortsatte vi turen bagefter. Så det samtidig var

Kong Open stod jeg og slog for mig selv. Jeg legede lidt

til den næste træningssession. Men nu nyder jeg at gøre de

det også vores bryllupsrejse. Det var så cool, og vi havde det

med mit greb, også besluttede jeg mig for at ændre det

ting, som ”normale” mennesker gør - som at gå ud i week-

fantastisk bare mig og hende. Det bliver en god historie at

lidt. Det er slet ikke noget man kan se, men for mig føles

enden og drikke et par øl eller at drikke et par øl i løbet af

fortælle børnebørnene en dag.

det anderledes. Det gør, jeg kan slå mere frit, og min teknik

hverdagene, hvis jeg har lyst til det. Jeg hænger også ud

Har du ændret noget? Kost eller træning eksempelvis?

19

out of court Facebook.com/outofcourtmagazine www.outofcourtmagazine.com