Issuu on Google+

Den overordnede evaluering af sommerkurserne 2004 Faktuelt om sommerkurserne. Siden 1988 – året efter at idrætsskolerne i Oure modtog sine første elever – har sommerkurserne været en fast bestanddel af vores samlede kursusaktiviteter. Igennem årene er sommerkurserne vokset i størrelse og omfang, således at de nu hvert år samler mellem 2800 og 3200 deltagere - i gennemsnit ca. 500 deltagere pr. uge – hvoraf omkring 20 % er gengangere Sommerkurserne består af en række korte kurser – 1 og 2 ugers forløb – og er typisk placeret i perioden uge 26/27 til uge 31/32, hvor vi ikke har elever på de lange kurser. Dette betyder, at vi er i stand til at tilrettelægge undervisningen, idrætsforløbene og fritiden, så vi imødekommer de særlige krav, som det stiller, at afvikle korte kursusforløb for andre brugergrupper end de unge mellem 15 og 25 år, som vi normalt har på de lange kurser. Deltagerne i sommerkurserne spænder aldersmæssigt mellem 3 og 80 år og er fordelt på tre kursustyper: Specialidrætskurserne – højskolekurser for deltagere over 18 år. Familiekurserne – højskolekurser, først og fremmest for familier eller enlige med børn. Ungdomskurserne – efterskolekurser for deltagere mellem 14 og 18 år. (Se vedlagte Oure Magasin 2004, hvor de forskellige kurser er indgående beskrevet.) Undervisningen på sommerkurserne varetages af fastansatte lærere på høj- og efterskolen – samt tidligere højskoleelever, som har gennemgået vores 43-ugers instruktøruddannelse. Desuden ansættes en række gæstelærere med specifikke idrætskvalifikationer. En række af de praktiske opgaver på sommerkurserne – køkkenarbejde, pedelopgaver etc. – varetages af tidligere høj- og efterskoleelever, som ansættes i sommerferiejobs. Essensen af høj- og efterskolelivet. Undervisningen, idrætsforløbene og tilrettelæggelsen af kursisternes fritid på sommerkurserne har som sit overordnede sigte, at den enkelte kursist i løbet af de koncentrerede 1 eller 2 ugers forløb når at opleve det, som man kunne kalde ”essensen af højskole- eller efterskolelivet”. Herom skriver vi i vores sommerprogram for 2004: ”Et højskolekursus har et alment dannende indhold og sigte. På sommerkurserne prøver vi derfor i koncentreret form at præsentere det, som vi opfatter som


idrætsskolernes kerneydelser. Den intense, udfordrende idrætsundervisning, det forpligtende, givende og udviklende sociale samvær – begge dele perspektiveret af foredrag, oplæg, udflugter og team-træning. De tre ting hænger uløseligt sammen, hvis sommerkurserne skal være andet og mere end træningslejr eller uforpligtende sommerferie med lidt fysisk aktivitet” Det er præcist dette, at langt de fleste af vores sommerkursister også forventer – den koncentrerede ”højskoleoplevelse”, hvor især det udviklende sociale samvær af mange af vores gengangere på sommerkurserne angives som den væsentligste årsag til at de år efter år vælger at tilbringe 1 eller 2 uger i Oure. Ønsket om den kvalificerede ”aktive ferie”, hvor det netop ikke blot handler om idræt fra morgen til aften, men hvor også de alment dannende elementer i kursusprogrammet er med til at kvalificere oplevelsen for den enkelte kursist. Men det er først og fremmest med udgangspunkt i det sociale rum og idrætten, at kursisterne får de egentlige udviklender og lærende oplevelser. I det tætte 24-timers samvær med medkursisterne, når f.eks. 16 voksne og kræsne sommerkursister i løbet af en uge skal finde fælles rytme og puls i et elevhus. Bo, leve, fungere, dyrke idræt og intertagere med hinanden i 6 fortættede døgn – samtidig med at der så at sige bliver ”hældt på” fra morgen til aften gennem kropsligt udfordrende idrætsaktiviteter og den alment dannende undervisning. Det er her at den egentlige grænseoverskridende oplevelse finder sted for de fleste af vores sommerkursister. Nøjagtigt som det er tilfældet med kursisterne på vores lange kurser. Her oplever vores kursister – hvad enten de er på et tre års gymnasialt forløb eller på en uges golfkursus – kostskolen som et enestående og unikt læringsrum, fordi netop kostskoleformen gør det muligt at bringe flere lærende og udviklende elementer i spil samtidigt. Eller som vi skriver i idrætsskolernes værdigrundlag: ”Et højskole- eller efterskoleophold der strækker sig over et år, et halvt år eller bare et kortere kursus på en uge eller to, udgør en betydningsfuld menneskelig oplevelse, der fører til dybere personlighedsudvikling på grund af det stærke emotionelle element i det sociale og idrætslige samvær. Denne personlighedsudviklende proces forstærkes af, at kroppen er på spil i skoleopholdet. Det kropslige og det tætte sociale samvær udgør tilsammen et betydningsfuldt dannelsespotentiale”. (”Mod til fornyelse – et værdigrundlag for Idrætsskolerne i Oure”, s. 56) I vores selvevaluering af sommerkurserne er vi ikke i tvivl om, at deres succes – ikke bare målt på deltagerantallet, men også på den positive feedback som vi får i både de skriftlige og mundtlige evalueringer – især skyldes den kvalificerede – og ”anderledes” – oplevelse det er for de fleste, at prøve at være højskoleelev i 1 eller 2 uger. Tilbuddet om ”aktiv ferie” i sommerperioden findes efterhånder i stort alle udgaver og afskygninger. Men sommerkursernes blanding af idrætsaktiviteter, kulturfag og især


det intense, forpligtende samvær findes ikke ret mange andre steder end måske netop på højskolerne. På idrætsskolerne i Oure tilbyder vi på sommerkurserne flere forskellige indkvarteringsmuligheder . bl.a. enkelt- og dobbeltværelser. Det er påfaldende, hvor mange af vores sommerkursister, som udtrykkeligt i deres tilmeldingspapirer gør opmærksomme på, at de ønsker indkvartering i de 16-personers elevhuse. Som en kursist skrev: ”for at få den autentiske højskolefornemmelse”. For os er det et udtryk for at sommerkurserne – ud over tilbuddet om aktiv ferie, kvalificeret idrætsundervisning og kulturfagene – også rammer et mere eksistentielt behov hos det moderne menneske. Nemlig behovet for det forpligtende samvær. Som vi skriver i sommerprogrammet for 2004: ”Det er i den grad noget helt, helt andet end de fleste af os er vant til i vores dagligdag. Her er vi spændt op mellem modernitetens mere og mere individuelle livsbetingelser, hvor det sociale samvær ikke længere er en naturlig og integreret del af vores hverdag. Samvær og netværk skal skabes, opsøges, passes og plejes og prioriteres. Vi skal vælge at være sammen, sørge for at have overskud til det – og ikke mindst give os tid til det. På den baggrund er det både imponerende og fantastisk – men også ret sigende – at opleve sommerkursisterne i Oure kaster sig hovedkulds og uden forbehold ud i kunsten at være sammen.” Et sommerkursus og mødet med kostskolens særlige sociale rum er derfor for de fleste en ikke bare ”anderledes” men i høj grad også grænseoverskridende oplevelse. En tour de force i øvelsen ”at være sammen” – på idrætspladsen, i fritiden, i elevhusene – fra tidlig morgen til sen aften. Hvor man sveder sammen, spiser sammen, sover sammen , reflekterer sammen, lærer sammen og fester sammen. I øvrigt uden reel mulighed for at melde sig ud af samværet i de 6 eller 12 dage, det står på. At værdigrundlagets statement om både den dybere personlighedsudvikling og de stærke emotionelle elementer i det idrætslige og sociale samvær , som forløses i kostskolens unikke læringsrum, ikke er løse påstande – heller ikke på sommerkurserne – ser vi mange konkrete udtryk for. Lad os bare nævne et af dem: Hvert år knyttes der på sommerkurserne venskaber, som holder i mange år fremover. En del af vores gengangere har på et tidspunkt mødt hinanden på et sommerkursus og vælger år efter år at sætte hinanden stævne igen i Oure. Nogle af dem med ret specifikke ønsker om, at det skal være ligesom første gang – samme elevhus, samme køjeseng etc. Selv om sommerkurserne er meget andet end den autentiske højskoleoplevelse gennem det tætte, sociale samvær, er kursernes funktion som platform for kulturmøde, øvelse i samvær og samarbejde og reelt løbende, konstant teambuilding i døgnets 24 timer i sig selv grund nok til at afholde dem. Fordi de, som vi skriver i ovennævnte citat fra sommermagasinet, udfylder et behov hos det moderne menneske. Og derfor også giver sit lille samfundsmæssige bidrag til


mere medmenneskelighed, mere empati, mere respekt for mangfoldigheden og anderledes heden – og dermed til færre fordomme, mindre egoisme og mindre ensomhed. Kostskolens sociale rum som læringsplatform i sociale og kommunikative kompetencer, hvor sommerkurserne – i fortættet form – fint lever op til det, som er Idrætsskolerne i Oures overordnede pædagogiske målsætning: ”Idrætsskolerne i Oure har som sit værdigrundlag et moderne og globalt dannelsessyn.Gennem udviklingen af en række personlige,sociale og kommunikative kompetencer sættes den enkelte elev i stand til at tage ansvaret for sit eget liv og agere som ansvarlig verdensborger” (Vedtægter for Idrætsskolerne i Oure) Den kvalificerede idrætsoplevelse. I ovenstående afsnit er det værd at bemærke, at vi taler om koblingen mellem idrætten og det sociale som udgangspunkt for den grænseoverskridende personlige proces. På sommerkursernes 1 og 2 ugers kurser, hvor vi møder voksne, selvstændige og bevidste kursister, definerer det sociale liv i store træk sig selv. Sommerprogrammet omfatter en lang række tilbud og aktiviteter i kursisternes fritid, men dette er netop tilbud og skal opfattes som en organiseret ramme om dele af det sociale liv. Livet i elevhusene og den interpersonelle proces på de enkelte kurser foregår i vid udstrækning på kursisternes egne betingelser. .Dette gælder dog ikke for kursisterne på ungdomskurserne. (Se afsnittet om dette) Og så alligevel ikke, da den sociale proces som nævnt hænger sammen med den enkelte kursists kropslige og emotionelle oplevelser med udgangspunkt i idrætten. Forstået således, at de to elementer forstærker hinanden og/eller er hinandens forudsætning. Men hvis denne symbiose skal opstå er det ikke gjort med lidt sporadiske idrætsoplevelser for gennemsnitsdanskere på aktiv ferie. Det handler på sommerkurserne som på de lange kurser om at tilvejebringe den kvalificerede idrætsoplevelse for den enkelte kursist – uanset alder, køn, baggrund og forudsætninger. Det handler dybest set om at frigøre idrætsudøvelsens potentiale som universelt dannelsesfag. Eller som vi skriver i Idrætsskolernes værdigrundlag: ” Idræt er et oplevelses-, dannelses- og kundskabsfag, hvor elevens kropslige, personlige, sociale, emotionelle, intellektuelle og kommunikative læring og kompetenceudvikling er det centrale”. (”Mod til fornyelse – et værdigrundlag for Idrætsskolerne i Oure”, s. 35) Det lyder stort og flot at nå så langt omkring i løbet af 6 eller 12 dage på et sommerkursus. Men ikke desto mindre er det disse overvejelser, der ligger til grund for sammensætningen af idrætsprogrammerne på sommerkurserne. Værdigrundlagets


statement om idrætten som universelt dannelsesfrag som den overordnede hensigtserklæring – vel vidende at tiden og rammerne sætter klare begrænsninger. Tilvejebringelsen af den kvalificerede idrætsoplevelse på sommerkurserne handler derfor om at tilrettelægge de enkelte idrætsforløb så de i rammen af et koncentreret uge- eller to-ugersforløb kommer så tæt på hensigtserklæringen, som overhovedet muligt. Dette stiller en række krav til tilrettelæggelsen af idrætsforløbene – bl.a.: Idrætsforløbene skal tage udgangspunkt i den enkelte kursists niveau og forudsætninger, hvis det skal give mening at tale om læring og kompetenceudvikling. Den grænseoverskridende og udviklende oplevelse udebliver, hvis undervisningen enten opleves for svær eller for let. Idrætsforløbene skal indeholde teknisk/idrætsspecifik undervisning, så den enkelte kursist mærker progression og udvikling – bliver teknisk bedre indenfor den specifikke idrætsgren. Idrætsforløbene skal samtidig indeholde en række almene/generelle elementer, der åbner for den enkelte kursists reflektion i forhold til idrætsudøvelsen – bl.a. øget bevidsthed om kroppen, det mentales betydning for præstationen, teamtræning og forståelse for synergi-effekten, nødvendigheden af psykisk og fysisk forberedelse etc. Endeligt skal idrætsforløbene rumme elementer af leg, konkurrence og oplevelser, så den enkelte kursist med en fortærsket kliche oplever ”glæden ved at dyrke idræt”. Altså idrætsforløb, hvor både den tekniske/idrætsspecifikke undervisning foregår på et seriøst og højt niveau, men hvor der samtidig foregår en løbende perspektivering med udgangspunkt i de mange transfer-værdier, som idrætsudøvelsen indeholder. Disse krav til idrætsforløbene handler - ud over at leve op til vores egne målsætninger - om, at imødekomme de ønsker og forventninger til den idrætslige oplevelse, som vores sommerkursister møder frem med. Deltagerne på sommerkurserne er for de flestes vedkommende mennesker for hvem idrætten spiller en rolle i dagligdagen – for de fleste på fritids- og motionsplan. Et repræsentativt udsnit af det, som man under et kunne kalde mennesker med en moderne indgang til størrelser som livskvalitet og livsstil, hvor kroppen spiller en stadig større og mere central rolle. Dette rummer både den klassiske erkendelse af sammenhængen mellem ”en sund sjæl i et sundt legeme” – men også den betydning kroppen og dens iscenesættelse gennem idrætsudøvelse har i forhold til tilrettelæggelse af livsstil og identitetsskabelsen. Det moderne menneskes forandrede og øgede kropsbevidsthed, hvor det kropslige, det emotionelle og det psykiske er tæt forbundne størrelser:


”Sideløbende med den kulturelle frisættelse af det moderne menneske kan vi tale om kroppens frisættelse. Dermed er kroppen blevet en del af vores frie valgmuligheder – hvad vil jeg med min krop? Kroppen er blevet en del af identitetsskabelsen. Den kropslige selvfremstilling, livsstilsvalget, selviscenesættelse og kropsselvet er blevet centrale muligheder for og problemstillinger for det moderne menneske. Den frisatte krop giver muligheder for at få et rigere liv med større glæder og nydelser, mere dybde og fylde og en oplevelse af en større helhed og sammenhæng mellem kroppen og det psykiske – og mellem individ og omverden”. (”Mod til fornyelse – et værdigrundlag for Idrætsskolerne i Oure”, s. 34) I vores selvevaluering af sommerkurserne tillader vi os at konkludere, at vi gennem årene har fundet en model for afviklingen af idrætsforløbene, hvor vi – selv på den korte tid, som vi har til rådighed på et og to-ugers-forløbene – både lever op til vores egen hensigtserklæring, men også rammer en række behov hos vores potentielle målgruppe, som vi løst har forsøgt at beskrive ovenfor. Dette turde fremgå af den succes, som sommerkurserne er blevet, hvis vi alene bruger deltagerantallet som parameter. Men også af den kendsgerning, at op mod 20 % af deltagerne på sommerkurserne er gengangere – flere af dem igennem mange år. I udgangspunktet er brugergruppen på sommerkurserne gennemsnitlige, idrætsaktive danskere på aktiv ferie. Mennesker som vælger at bruge en eller to ferieuger på at tage på Idrætsskolerne i Oure. Men det er vel at mærke en brugergruppe, som stiller krav om og forventer andet og mere end træningslejr, golfinstruktion og sejlundervisning – garneret med et par foredrag og lidt uforpligtende ”højskoleliv”. Brugergruppen på sommerkurserne i Oure forventer alle de ovenstående elementer – afviklet med professionalisme, seriøsitet og målrettethed. Det er ud fra dette, at vi hvert år bliver bedømt og evalueret af vores sommerkursister, hvis feedback via de skriftlige evalueringer, som alle kursister bliver bedt om at lave ved kursernes afslutning, er værdifuldt materiale for os til at kunne sikre sommerkursernes fortsatte kvalitetsudvikling. I kursisternes evaluering af idrætsforløbene – som bl.a. fremgår af de grafiske fremstillinger i bilagene – tyder de høje ratings på, at kursisterne deler vores egen opfattelse af kvaliteten af idrætsforløbene. Til støtte for denne påstand tillader vi os at citere fra en skriftlig evaluering fra en kursist på sommerens adventure-kursus, som under ”øvrige bemærkninger” skrev: ”Oure er på mange måder noget, som ikke burde kunne lade sig gøre. Jeg er i løbet af 6 dage kommet over de fleste af mine fordomme overfor jyder, skolelærere og kvindelige pædagoger, jeg har lært at stå i kø og vente til det blev min tur, lært at holde kæft mens andre taler, sove i køjeseng og dele badeværelse med 16 andre. Jeg har også lært at topsikre en klatresele, lappe en mountainbike og løbe 12 km. uden hverken at klynke eller kaste op. Men først og fremmest har jeg lært, hvor meget jeg faktisk på alle mulige måder er afhængig af andre mennesker. Af at kunne hjælpe og


blive hjulpet – især når det begynder at gøre ondt. Det plejer man ellers at skulle bruge et helt liv på.” Et udsagn som på mange måder i koncentreret form rummer vores grundlæggende intentioner med sommerkurserne – men som faktisk godt kunne være dækkende for vores samlede skoleaktiviteter På den måde lever sommerkurserne op til de basale indholds- og udbyttemæssige krav for den enkelte elev, som vi beskriver både i vores værdigrundlag og i de mere teoretiske artikler i vores sommerprogram – og derrmed også i vores egne krav om et indhold, der går langt videre end blot ”aktiv ferie med lidt idrætsaktiviteter”. Sommerkursernes almendannende elementer. Hvad er almendannelse ? Som allerede nævnt ovenfor i et af citaterne fra sommerprogrammet er sommerkurserne høj- og efterskolekurser – med et alment dannende indhold og sigte. Hvad dette betyder og hvordan dette defineres - omsat til det konkrete indhold af de enkelte kurser – er reelt kernen i den til tider hidsige diskussion som har præget højskolebevægelsen i de sidste10-15 år. På Idrætsskolerne i Oure har vi siden skolernes start i sen-80’erne gjort os til talsmænd for et dannelsessyn, som i de traditionelle højskolekredse har virket kontroversielt og provokerende. Især fordi idrætsskolerne åbent og artikuleret fra første færd lagde afstand til den traditionelle Grundtvigsk-Koldske dannelses- og værdiforståelse, som de fleste højskoler – i øvrigt ofte ret automatisk og ureflekteret – har gjort til det ideologiske og dannelsesmæssige grundlag for deres skolevirksomhed. Højskolerne forpligter sig gennem et lovfællesskab alle til at virke ”alment dannende” – men en egentlig fælles definition af begrebet lader sig ikke fastlægge. Hverken af det ministerium, som forvalter tilskudsloven – og slet ikke af højskolerne i fællesskab – bl.a. gennem FFD – højskolernes forening. Dette førte i 1990’erne til en række skarpe opgør og udvikling af markante brudlinjer i højskolebevægelsen. Dette skete bl.a. som en følge af, at da man ikke var i stand til at udvikle en fælles definition på almendannelse, gav man sig i stedet til – anført af en kernegruppe af grundvigske højskolefolk – at forsøge at definere, hvad der ikke var almentdannende. Denne diskussion kom i høj grad til at handle om Idrætsskolerne i Oure. En diskussion som til tider antog så goteske og fordrejede former, at den reelt var med til at skade højskolernes image i den brede befolkning. F.eks. kom diskussionen til at dreje sig om hvilke idrætsdicipliner man kunne tillægge almentdannende karakter – og hvilke man ikke kunne. Forenings- og landsstævnegymnastikken blev forsøgt knæsat som almentdannende idrætter, hvor den enkelte udøver blev rustet til – ud fra et nationalt og religiøst


grundlag – at deltage i den demokratiske proces, som bevidst samfundsborger. De moderne folkelige idrætter som surf, golf, tennis, fodbold og håndbold blev sat i skammekrogen og ikke tillagt andre egenskaber end underholdningsværdi og individuel behovsopfyldelse. Når denne diskussion blev så heftig og til tider uforsonelig, skyldes det , at en indholdsmæssig diskussion af almendannelses-begrebet jo handler om alt andet end, hvilke fag der skal på skemaet. Det er grundlæggende diskussion om, hvordan højskolerne opfatter den virkelighed, det samfund, den tradition og den historie som skolerne er en del af. Men endnu vigtigere, hvordan højskolerne opfatter og definerer det dannelsesprojekt, som et højskoleophold er og skal være – og i den forbindelse, hvordan højskolerne definere det ”almene” – forstået som den universelle og generelle dannelse, som målet for skolevirksomheden. Dermed bliver diskussion om det alment dannende i høj grad en ideologisk diskussion – som dybest set handler om, hvilke værdier den enkelte skole lægger til grund for sin eksistens , sin selvforståelse og sin virksomhed. På Idrætsskolerne i Oure har vi siden skolernes start bekendt os til et dannelsesbegreb, som i stedet for at bygge på en række fastlagte, traditionelle og stationære ”værdier”, forholder sig refleksivt, åbent, pluralistisk og dialogistisk til den virkelighed og de samfund, som vi er en del af. ”Idrætsskolerne i Oure har som sit udgangspunkt og som sit faglige/pædagogiske fundament den opbrudskultur, som tegnede debatten indenfor uddannelse, pædagogik, idræt og kultur i 1960’erne og 1970’erne. Her blev en række af samfundets traditionelle og stationære værdier sat under kritisk debat og udfordret af tanker om kulturel frisættelse, traditionsopløsning, individualisering og udviklingen af et anti-autoritært menneskesyn. Dette førte bl.a. til udformningen af en moderne pædagogik, en ny uddannelsestænkning, den kritiske teori fra de højere læreranstalter og et fremadrettet og eksperimenterende skolesyn. Vi tager udgangspunkt i elevernes behov og interesser, i nutidens verden, i vores egne antagelser og visioner – og ikke i traditionerne og et forældet kultursyn. Den eurocentriske periode er ophørt, globaliseringen er en realitet, en ny teknologi og videnskabelig proces er i gang, og den kulturelle frisættelse, hvor nedbrydningen af det traditionelle samfund og dets værdier er det typiske træk, er en global tendens. Det traditionelt moderne industrisamfund er blevet afløst af et højmoderne, højteknologisk og globalt videnssamfund. Vi kender ikke fremtiden, den er præget af højkompleksitet og uforudsigelighed. Dette betyder, at det moderne menneske må være parat til at indgå i en stadig udviklings- og læreproces. Vi skal være i stand til at reflektere og forandre os i takt med udviklingens foranderlighed”. (”Mod til fornyelse – et værdigrundlag for Idrætsskolerne i Oure” – s.. 8) Hvis vi skal konkludere på dette dannelsessyn i retning af at fastlægge en definition på almendannelsesbegrebet er der tre nøgleord, som er de helt centrale: den kulturelle frisættelse, individualiteten og foranderligheden.


Med fraværet af den fælles facitliste, som frisættelsen og traditionsopløsningen medfører, og i lyset af den accellererende individualitet, lader det sig ikke længere gøre at opstille og kanonisere specielle værdisæt som værende almene. Jo, men så bliver det de helt store og etiske spørgsmål, som det kommer til at dreje sig om. Almendannelse må i vores definition handle om, at forsyne det enkelte menneske med de navigations-, orienterings- og handlingsredskaber, der er nødvendige for at kunne håndtere foranderligheden, tage ansvaret for sin egen livsbiografi, agere og interagere i sit liv og overfor sine selvvalgte fællesskaber – og kunne rumme og forstå konsekvensen af det muligheds- og risikofællesskab, som globaliseringen repræsenterer . Idealet er den refleksive, ansvarlige og selvansvarlige verdensborger. I den definition bliver almendannelse for det moderne menneske lig med en række sammenhængende og sammenspillende handlingskompetencer. I værdigrundlaget for idrætsskolerne nævner vi udviklingen af fire kernekompetencer, som er centrale for den læring, som finder sted i Oure: Kropslig og idrætslig handlingskompetence Social og kommunikativ handlingskompetence Personlig kompetence Videns- og teorikompetence. Det er værd at bemærke og understrege, at disse kompetencer netop er sammenhængende og sammenspillende – forstået således at det emotionelle, det intellektuelle, det sociale og det kommunikative indgår i en komplementær helhed. Der giver derfor heller ikke længere mening i moderne læringsteori, at foretage den klassiske og traditionelle skelnen mellem dannelse og uddannelse. Læringen – i denne sammenhæng tilegnelsen og udviklingen af handlingskompetencerne - foregår i et stadig flow mellem individet og dets omgivelser . Læringen kan foregår i forbindelse med organiserede og tilrettelagte undervisningssituationer – men også gennem individets egenaktiviteter – som f.eks. oplevelser, medieforbrug, socialt samvær og idrætsaktiviteter. På Idrætsskolerne i Oure forstår, definerer og anvender vi idræt som et universelt dannelsesfag – med bevidst og løbende fokusering på idrættens transfer-værdier. F.eks. teamtræning, fokusering, selvmotivering, omstillingsevne, psykisk og fysisk forberedelse, synergiforståelse etc. – beskrevet i afsnittet om den kvalificerede idrætsoplevelse. Dette – den moderne definition på almendannelse i samvirke med idrættens anvendelsesmuligheder som universelt dannelsesfag – får os til at påstå, at der i den enkelte kursists oplevelse af det forpligtende, sociale liv på sommerkurserne i kombination med den kvalificerede idrætsoplevelser er tale om grundlæggende, almendannende processer – i hvert fald hvis man tager den moderne læringsteoris definitioner alvorligt.Og at der i det sociale rum i samspillet med idrætten foregår en løbende udvikling af de nævnte handlingskompetencer. I vores selvevaluering er vi ikke i tvivl om, at sommerkurserne for de fleste af vores kursister – ud over den aktive, kvalificerede ferie og den intense, sociale oplevelse –


også udgør et værdifuldt bidrag til selvafklaring, selvudvikling og læring. Der er tale om en individuel og personlig erfarings- og læringsproces, som vil være forskellige fra kursist til kursist – alt efter udgangspunkt, baggrund og erfaringsreferencer. Men vi påstår alligevel, at selv i løbet sommerkursernes forholdsvis begrænsede tidsramme sker der – alene via idrætten og det forpligtende sociale samvær – en almendannende og grænseoverskridende udvikling af især de sociale, de kommunikative og de personlige kompetencer. Nedenstående citat fra vores værdigrundlag - at dømme efter vores egen oplevelse af de lærende processer på sommerkurserne og understøttet af udgsagn og statements fra kursisterne – kunne stå som varedeklaration og formålsparagraf for sommerkurserne. Men også som en bred definition på Idrætsskolernes alment dannende projekt : ”Social læring er i høj grad med til at udvikle og danne personligheden. I den kropslige og sociale læring, der finder sted i skolernes idrætsaktiviteter, er der ikke kun tale om social og idrætslig kompetenceudvikling. der er samtidig tale om en identitetsskabende, dannende og personlighedsudviklende proces,, hvor også den enkeltes eksistentielle og etiske livssyn og holdninger er på spil.” (”Mod til fornyelse – et værdigrundlag for Idrætsskolerne i Oure.” – s. 53) De almendannende undervisningsforløb på sommerkurserne. Ud over den almendannelse, som vi ovenfor argumenterer for er en grundlæggende og integreret del af sommerkurserne, har vi i sommerprogrammet givet plads til en række undervisningsforløb, som har et eksplicit almendannende udgangspunkt og sigte. Dette gør vi ikke bare for at leve op til tilskudslovens matematiske krav om den procentuelle balance mellem det almendannende og det specifikke. Vi gør det først og fremmest fordi vi mener, at disse undervisningsforløb er med til at kvalificere højskoleoplevelsen, accentuere den sociale proces og give afsæt for reflektion og perspektivering af de individuelle og personlige oplevelser. Undervisningsforløbene omfatter følgende moduler: Introduktions- og velkomstarrangement. Teamtræning. Kultur-tour’en. Foredragene. Dette er obligatoriske undervisningsforløb for alle deltagere på sommerkurserne – dog fraregnet deltagerne på ungdomskurserne, som har deres egne fælles undervisningsforløb. (Se afsnittene om ungdomskurserne.) Det skal tilføjes, at der på specialidrætskurserne i forbindelse med teori- og idrætsundervisningen foregår en løbende perspektiverende og almendannende undervisning. Det er simpelthen forudsætningen for, at vi kan tale om en kvalificeret og anderledes idrætsoplevelse, så idrætsmodulerne kommer til at handle om meget


mere end ren teknik- og færdighedsudvikling. Vi behandler dette i afsnittene om den kvalificerede idrætsoplevelse og giver konkrete eksempler i afsnittene om golfkurserne. Vi skal her kort gennemgå de ovennævnte undervisningsforløb med vores selvevaluerende kommentarer tilføjet. (Vi henviser endvidere til de grafiske og kommenterede fremstillinger af kursisternes skriftlige evalueringer.) Introduktions- og velkomstarrangementer. Arrangementet finder sted søndag aften – umiddelbart efter at kursisterne er ankommet og indkvarteret. Det er et fællesarrangement for alle kursisterne på specialidrætskurserne – (der gennemfører lignende arrangementer for kursisterne på familie- og ungdomskurserne.). I hovedtræk består arrangementet af følgende elementer: en praktisk, konkret introduktion til idrætsskolerne og det at være elev/kursist i Oure– (logistik, service, tider og steder, ugeprogram, arrangementer etc.) en grundig introduktion til sommerkurserne, som i store træk tager udgangspunkt i de betragtninger, som vi behandler i afsnittene om højskolelivet og den kvalificerede idrætsoplevelse. en præsentation af de pædagogiske og dannelsesmæssige principper, som skolevirksomheden på vores højskole, efterskole og gymnasium bygger på. Reelt en koncentreret fremstilling af skolernes værdigrundlag. en præsentation af to af de almendannende undervisningsforløb – teamtræningen og kultur-touren. Fællesarangementet afvikles som en række oplæg og præsentationer fra sommerledelse, koordinatorerne og underviserne – krydret med powerpoints, grafik, billeder, lyd og musik (fællessang.) Efter fællesarrangementet fortsætter intro- og velkomstarrangementerne – nu på de enkelte idrætskurser. Her bl.a. med præsentation af detailprogram, præsentation af lærere og instruktører - og af de enkelte kursister. Her etableres også den første og vigtige dialog mellem underviserne og kursister, hvor underviserne lægger deres didaktiske, metodiske og læringsmæssige principper for undervisningen frem overfor kursisternes forventninger, forudsætninger og billeder af, hvilket udbytte den enkelte forventer/ønsker at få af kursusforløbet. Denne første dialog er central, fordi det er ud fra denne, at undervisningsforløbene for den enkelte kursist formes og justeres – og det er denne dialog, der i høj grad danner baggrund for evalueringen af kursusforløbet. Både den evaluering, som foregår dag for dag – men også den afsluttende skriftlige/mundtlige evaluering. Vores kommentarer til intro- og velkomstarrangementet.


Arrangementet er af afgørendebetydning, fordi det er her at kursisterne for første gang så at sige møder Idrætsskolerne i Oure. Selv om mængden af konkrete informationer og de principielle/dannelsesmæssige oplæg er ret massiv – (og som sagt finder sted små 3 timer efter, at kursisterne er ankommet) – er det lykkes for os, at finde en god og anvendelig balance mellem det underholdende, det introducerende, det informerende og det undervisende. På arrangementerne skal der lyttes og læres – men der skal helst også grines og den enkelte kursist skal helst føle sig tilpas og hjemme. Vi har i de sidste par år arbejdet bevidst med at coache og forberede de enkelte aktører på fællesarrangementet til at kunne agere afslappede og casual overfor ofte en forsamling på op mod 300-350 deltagere – og samtidig fremstår skarpe og velforberedte. Vi har ligeledes arbejdet med at udvikle varierede og moderne præsentationsformer, som kursisterne på fællesarrangementerne ikke oplever det som timelang, verbal envejskommunikation. Vi skal fortsat arbejde med at udvikle og forfine intro- og velkomstarrangementerne. Teamtræning. Teamtræningsforløbene – som er obligatoriske for alle kursister på specialidrætskurserne og på ungdomskurserne – er placeret i starten af kursusforløbene og strækker sig over enten en hel formiddag eller eftermiddag. Teamtræningsforløbene er et forsøg på at give den enkelte kursist indsigt i og forståelse for, hvilke grundlæggende mekanismer, der indgår i det man kunne kalde for forpligtende samarbejdsrelationer. Ikke specielt i forbindelse med idræt – teamtræningsforløbene har et bredere sigte: ”På sommerkurserne er evnen til at fungere i et team reelt en forudsætning for, at man som kursist får det maksimale udbytte ud af opholdet. Et sommerkursus er først og fremmest en intens social oplevelse, hvor det tætte, konstante samvær med andre er en mindst lige så stor udfordring – og erfaring – som det idrætslige. Du bor, spiser, fester og tager på udflugt og foredrag med de samme mennesker, som du også er sammen med i løbet af dagens undervisningsforløb. En fortættet, social udfordring, der stiller meget store krav til din åbenhed, tillid og tolerance.” (”Oure Magasin 2004” – s. 12) Teamtræningsforløbene tager afsæt i et foredrag om de væsentligste elementer, der indgår i skabelsen af det optimale team. Der inddrages en række illustrative, konkrete eksempler på teambuildingsforløb – med fokus på udvikling af fælles målsætning, rollebevidsthed og rollefordeling, styrker og svagheder i teamet – individ og fællesskab som synergisk proces. Derefter afvikles en serie konkrete, praktiske øvelser på idrætsskolernes teamtrænings-anlæg, som fokuserer på kommunikation, dialog, problemløsning og


samarbejde. Disse superviseres af undervisere og instruktører, som registrerer de enkelte øvelsesforløb og progressionen i teamets samarbejde. Det enkelte team gennemgår bagefter forløbet med supervisorerne og uddrager her en fælles konklusion på det gode eller det dårlige samarbejde undervejs på træningsanlægget. Teamtræningsforløbet afsluttes med en fællessamling, hvor underviserne søger at gøre de enkelte teams konkrete oplevelser og erfaringer til fælles viden – uddrage en lærende og retningsgivende konklusion, som kan anvendes på resten af kurset. Vores kommentarer til teamtræningsforløbene. Teamtræningsforløbene bør også fremover indgå som en obligatorisk del af sommerkurserne – men forløbene skal fortsat udvikles og forfines. Dette kan bl.a. gøres gennem bedre coaching og forberedelse af undervisere og instruktører – f.eks. ved at disse selv gennemgår kurset umiddelbart inden sommerkurserne starter. Vi skal også blive bedre til at få den enkelte kursist til at forstå, at teamtræningskurserne – som det fremgår af ovenstående citat – har et betydeligt bredere sigte end at tilføje redskaber til idrætsundervisningen. Dette gøres bl.a. gennem at introduktionen på fællesarrangementet søndag aften bliver endnu grundigere og mere præcis. Vi skal endelig være opmærksomme på, at på kursustyperne med mange gengangere – f.eks. golf og tennis - mister de praktiske øvelser på teamtræningsanlægget noget af deres udfordrende potentiale, hvis op mod en tredjedel af et team kender de enkelte poster og dermed også løsningerne på de stillede opgaver. Dette forsøges i forbindelse med sommerkurserne 2005 gennem, at der på de nævnte idrætsgrene forsøges en model, hvor de praktiske løsninger på teamtræningsbanen omformes, så de tager højde for problemet med gengangere. Vi arbejder ligeledes i forbindelse med sommerkurserne 2005 med en forsøgsmodel som alternativ til teamtræningsforløbene. Under overskriften ”Træningslære” vil vi afprøve undervisningsforløb som stadig rummer teamtræning, men også omfatter opvarmning, skadesforebyggelse, motion som stressforebyggelse og introducerer grundlæggende elementer fra idrætspsykologien – f.eks. fokusering, selvmotivation og målsætning. Kultur-touren. Kultur-touren er et obligatorisk undervisningforløb for alle kursister på sommerkurserne – inklusiv kursisterne på ungdoms- og familiekurserne. Kulturtouren er placeret i løbet af ugeprogrammet og omfatter hele formiddage og eftermiddage.


Kultur-touren er egentlig et kultur-, egns- og Danmarkshistorisk foredrag – afviklet som udflugt i det sydfynske område – hvor de enkelte elementer og emner i foredraget så at sige finder sted on location. Dette er i høj grad med til at optimere den enkelte kursists oplevelse og styrker autenticiteten i foredraget. Kultur-touren udgør dermed også et vigtigt bidrag til det, som man kunne kalde fællesoplevelsen – og er dermed med til at forstærke de elementer, som vi behandler i afsnittet om højskolelivet. Endeligt er kultur-touren med til at variere og opbløde de koncentrerede og krævende kursusforløb på sommerprogrammet. En tiltrængt hvilepause fra idrætten og det krævende sociale liv – med kultur-touren indbyggede præg af udflugt, opdagelsesrejse og sightseeing, samtidig med at der foregår målrettet og kompetent kulturhistorisk undervisning. Den enkelte foredrag/udflugter er nøje tilrettelagt og tilpasset deltagerne på de respektive kurser. Der vil således være forskel på tematiseringerne og indholdet på en tur for ungdomskursisterne i forhold til f.eks. familekursisterne. Kultur-tourene er også tilrettelagt, så de kan varieres i forhold til vejret. Se iøvrigt præsentationen af kultur-touren i Sommer Magasin 2004 s. 10 – 11. Vores kommentarer til kultur-touren. Kultur-touren er et fast og ufravigeligt element på sommerkurserne, som på alle måder lever op til vores intentioner og hensigter. Samtidigt et vigtigt og central bidrag til den almendannende undervisning, som vi skal værne om, forfine, løbende udvikle og fortsat give en høj prioritet og placering på sommerkurserne. Vi har igennem årene udviklet et produkt – især gennem udvikling og coaching af en håndfuld dygtige, seriøse og kompetente undervisere/guides – som vi både har grund til at være og også er stolte af. Der er tale om undervisningsforløb på et ret højt og kvalificeret niveau, samtidig med at kursisterne får en anderledes og grænseoverskridende oplevelse. Dette sker, når undervisningsforløbene fra location til location – og undervejs i busserne – afvikles som en blanding af anekdoter, hard core-historieundervisning, performance og totalteater , højtlæsning, fællessang, quizzer og interaktive forløb, der aktiverer kursisterne. På den måde er kultur-touren med dens udgangspunkt i den enkelte kursists personlige, emotionelle, intellektuelle og social oplevelse reelt også et udviklet, moderne læringsværktøj. Foredrag. På sommerkurserne indgår der hvert uge to foredrag som en del af den obligatoriske undervisning på specialidrætskurserne og familiekurserne. Disse er henholdsvis placeret i eftermiddagsmodulerne og i aftenmodulerne.


Formen er ca. en times oplæg/foredrag med efterfølgende spørgsmål og diskussion. Enkelte af foredragene holdes af de faste lærere eller undervisere på sommerkurserne, mens de fleste præsenterer gæstelærere og foredragsholdere med udgangspunkt i aktuelle og relevante problemer i samfundsdebatten. Det er kapaciteter fra medierne, kulturlivet, den politiske scene, sport , undervisning og underholdning. Vi tilstræber i tilrettelæggelsen af foredragene, at finde de emner og de foredragsholdere, der inspirerer til debat, dialog og diskussion – og gerne også provokation - og vægter udvalgte efter deres evne til at kunne samtale med og fungere overfor sommerkursernes målgrupper. I Oure Magasin 2004 præsenterer vi på s. 8-9 nogle af foredragsholderne på sidste års sommerkurser. Vores kommentarer til foredragene. Foredragene er et godt og seriøst bidrag til både de almendannende undervisningsforløb – og til livet på sommerkurserne i øvrigt. Ud over deres lærende, informerende og spændende temaer – herunder kursisternes møde med kendte og kompetente personligheder – udgør de ligesom kulturtouren et velkomment løft og et frisk, inspirerende pust i et kompakt kursusprogram. Ser man på de temaer og problemstillinger, som foredragene omfatter i løbet af sommerkurserne, kommer vi godt og grundigt rundt i de fleste af de mere principielle og generelle samfundsproblemer. Vi skal løbende foretage en justering og udvikling af foredragene – herunder en nænsom udskiftning og fornyelse af foredragsholderne. Bl.a. ser vi gerne flere foredrag der tematiserer forhold med udgangspunkt i idrætten og vi skal være opmærksomme på, at inddrage de yngre generationer af politikere, medie- og kulturfolk. Men vi skal samtidig have respekt for, at når vi på sommerprogrammet 2004 bl.a. præsenterer Hans Engell, Marianne Jelved og Ritt Bjerregård, får vi ikke bare tre kompetente, kendte og dygtige politikere. Vi får også tre professionelle og dygtige kommunikatorer, der behersker den sjældne evne at kunne gå i dialog med en forsamling på – af og til – op mod 300-350 deltagere. Andre brugergrupper og andre udfordringer. Ved siden af vores primære hensigtserklæringer - at give kursisterne på sommerkurserne essensen af højskolelivet, den kvalificerede idrætsundervisning og dermed en personlig, grænseoverskridende og lærende oplevelse - har vi flere bevæggrunde til at afholde sommerkurserne. Som nævnt er Idrætsskolernes brugergrupper på de lange kurser unge mellem 15 og 25 år – på længerevarende kursusforløb på højskole, efterskole eller gymnasium.


En brugergruppe, der stiller specifikke krav til pædagogik, undervisningsforløb og tilrettelæggelse af fritiden – men også til struktur, fysiske rammer og logistik. På sommerkurserne møder vi en fundamental anden brugergruppe – eller brugergrupper – nemlig et bredt, repræsentativt og gennemsnitligt udsnit af den idrætsaktive, moderne danske befolkning. Her møder den enlige 30-årige mor fra Århus på familiekurset det midaldrende ægtepar fra Søllerød på golfkurset. Her møder de unge, energiske idrætsudøvere på 6 og 14 Forrygende de plus-30-årige motionister på Wellness. En på alle måder mere diffus, sammensat og fragmenteret brugergruppe end vi normalt møder. Men også mere forbrugerminded – om man vil. Men en forventning om, at vi leverer ”varen” – som den bl.a. er beskrevet i vores informationsmateriale. Men også matcher det image, som Idrætsskolerne i Oure har som et moderne, dynamisk og professionelt fungerende skolemiljø. Brugergrupperne på sommerkurserne møder altså med andre behov, forventninger og indgange til opholdet i Oure, end kursisterne på de lange kurser. Samtidig med at dynamikken, pulsen og intensiteten på 1 og 2 ugers kurser i sagens natur er højere end på halv- og helårskurserne, hvor de centrale undervisningsmæssige og lærende processer mere foregår i et flow. Dette betyder, at der i de 6-7 uger, som sommerkurserne varer, bliver set på os med helt andre øjne - af kursister med andre forventninger, behov og interesser - end normalt. Hvilket også betyder, at den feedback, som vi får fra kursisterne på sommerkurserne, har andre fokuspunkter og indgange, end vi er normalt oplever. F.eks. er kravet til præcis information og den løbende daglige kommunikation betragtelig større på sommerkurserne, hvor vi ikke – som på de lange kurser – kan forvente, at kursisterne selv udvikler evnen til at holde sig informeret og selv deltager aktivt i kommunikationen mellem den enkelte elev eller de enkelte elevgrupper og organisationen/apparatet. Behovet for effektiv, praktisk servicering af kursisterne på sommerkurserne – omkring indkvartering, rengøring, spisning, hjælp med udstyr, lægeaftaler, transport, adgang til telefon og IT-faciliteter, oplysninger om bus- og togtider etc. - er også væsentligt forskelligt fra vores hverdag på de lange kurser, hvor en vigtig del af den pædagogiske proces handler om, at eleverne selv tager ansvart for en række praktiske forhold. Dette tillader den korte kursusperiode på sommerkurserne ikke, hvorfor en væsentlig del af udfordringen er sikring af et funktionelt serviceniveau – uden at dette ender i hotel- eller pensionatlignende frorhold. Vejret spiller en central rolle på sommerkurserne i og med de fleste af vores idrætsforløb foregår udendørs. Her gælder den forslidte frase om, at der ikke findes dårligt vejr men kun forkert påklædning, desværre ikke. ”Dårligt vejr” i forbindelse med sommerkurserne er et relativt begreb. Man kan ikke spille golf i tordenvejr – det er livsfarligt. Man kan ikke klatre i vores klatretårn i stærk blæst eller vedvarende regn – og heller ikke spille tennis, beachvolley eller køre på inliners.


Omvendt kan man ikke sejle eller vindsurfe uden vind. Høj sommer med 25 grader og totalt vindstille er optimale forhold for en række af vores idrætsgrene, mens det for bl.a. de maritime aktiviteter er lidt af en katastrofe. En væsentlig del af udfordringen på sommerkurserne består derfor af vores evne til at foretage løbende, daglige justeringer af programmerne på de enkelte idrætsforløb – afhængige af vejr og vind. Og vi bliver kritisk bedømt på vores evne til at finde dækkende og adækvate alternativer til de aflysninger eller omlægninger, som vi næsten fra dag til dag hvert år er nødt til at foretage på sommerkurserne. Endelig forventer sommerkursisterne, at den høje kvalitet som vi leverer på idrætsområdet og i den sociale virkelighed – (begge beskreven ovenfor) - går igen i alle elementer af opholdet i Oure. Det være sig spisning, indkvartering, fritidsaktiviteterne, kulturfagene, foredragene, festerne og service- og informationsniveauet. På den måde er sommerkurserne en udfordring til alle dele af vores organisation og vores samlede apparat. En udfordring om præcision, professionalisme og parathed til at møde hver enkelt kursists behov og forventninger fra første til sidste minut de befinder sig i Oure. Sommerkurserne giver os altså en mulighed for, at blive evalueret og bedømt efter helt andre kriterier, end vi normalt er vant til. Af et mere voksent og kritisk publikum – et mere forbrugeragtigt publikum, om man vil. Et publikum der ser på med andre øjne og ud fra helt andre synsfelter end de unge uddannelsessøgende, som vi normalt arbejder med. Det er en sund øvelse for en organisation som vores, som står og falder på vores evne til konstant bevægelse og udvikling. Og selv om nogle af kravene til os på sommerkurserne ikke er nogle, som vi møder til dagligt, giver sommerkurserne et vigtigt og anvendeligt bidrag til den løbende skoleudvikling.

Sommerkurserne som et bidrag til udvikling af den lærende organisation. Endeligt stiller sommerkurserne andre krav af rent praktisk karakter – bl.a. omkring indkvartering, spiserutiner, rengøring, transport etc. – samt ikke mindst skærpede krav til information og kommunikation i forbindelse med kursernes afvikling. Det betyder, at vi i forbindelse med sommerkurserne på en række områder er nødt til at omstille store dele af vores organisation og omlægge en række af vores faste arbejdsrutiner. Det gælder både på det praktiske område – men også i forhold til tilrettelæggelsen af undervisningen og organiseringen af kursisternes fritid. Vi har naturligvis gennem årene opsamlet erfaringer og udviklet rutioner, som matcher kravene på sommerkurserne, så vi ikke hvert år starter fra nulpunktet. Men omstillingen fra de lange kurser til sommerkurserne er på en række områdert radikal og omfattende.


Det medfører, at vores samlede organisation en gang om året og i 6-7 uger er nødt til at fungere på andre betingelser og præmisser end normalt. En omstilling som virker som et frisk pust og en dynamisk udfordring for hele organisationen. Sommerkurserne bliver dermed også en test af ikke bare organisationens – men hver enkelt medarbejders – fleksibilitet, evne til at nytænke, omstillingsparathed og evne til at indgå i andre samarbejdsrelationer end normalt. Samt først bog fremmest at udvikle en fælles bevidsthed – et fælles mentalt landkort – i forhold til de anderledes krav, som sommerkurserne stiller. På den måde er sommerkurserne i fortættet og koncentreret form en lakmusprøve på vores evne til at fungere som en lærende organisation. ”Når vi taler om at skabe den lærende organisation og om at gennemføre organisatorisk læring, er sigtet at etablere et læringsmiljø , hvor al beskæftigelse handler om at løse opgaver og samtidig lære af processen. Målet er den enkelte elevs og medarbejders personlighedsudvikling og kvalificering . Det drejer sig om udvikling af evner, der beriger den enkeltes liv, og som samtidig er kernekompetencer i videnssamfundets arbejdsliv: social og kommunikativ handlingskompetence, systemtænkning og at lære at lære.” (”Mod til fornyelse – et værdigrundlag for Idrætsskolerne i Oure” – s. 56) Et enkelt eksempel fra sommerkurserne illustrerer dele af denne proces: Det praktiske personale – pedelgruppen og rengøringen – fungerer i forbindelse med afvikling af de lange kurser på baggrund af en række fast tilrettelagte rutiner og arbejds- og ansvarsfordelinger. På sommerkurserne fortsætter en del af disse rutiner, men – som nævnt – stiller sommerkurserne også en række andre og større krav i forhold til det praktiske område. På de lange kurser indgår eleverne i en række praktiske opgaver – f.eks. rengøring af husene og udearealerne. Dette er ikke tilfældet på sommerkurserne. Hvilket betyder, at det praktiske personale 6 – 7 gange i løbet af sommerkurserne skal aflevere en klargjort, rengjort og trimmet skole – inklusiv udearealer, fællesfaciliteter og idrætsanlæg. For at kunne løfte denne opgave tilføres det praktiske område flere ressourcer i kraft af ansættelsen af tidligere elever og instruktører , som indgår i teams med de faste medarbejdere. Samtidig lægges en del af den enkelte praktiske medarbejders arbejdstid om, da meget af omstillingen mellem kursusugerne foregår i perioden fredag til søndag. På evalueringsmøderne med det praktiske personale gives der udtryk for, at dette på nogle områder er besværligt og opfattes som en øget arbejdsbyrde. Men samtidigt er der bred enighed om, at det samtidigt er udfordrende, lærerigt og tvinger den enkelte medarbejder til at tænke i nye baner og indgå i nye samarbejdsrelationer og roller.


Flere af medarbejderne giver således udtryk for, at teamdannelsen med de tidligere elever og instruktører er en lærende og udviklende proces. Med et citat fra en medarbejder i pedelgruppen – her gentaget efter undertegnedes hukommelse: ”Det tvinger mig til at tage et større ansvar og være mere omhyggelig og præcis. Jeg opfattes jo af de unge medarbejdere som den vidende, den rutinerede og den professionelle – den de bruger som rollemodel og spørger til råds i forbindelse med de konkrete arbejdsopgaver. Jeg kan derfor ikke bare automatisk gøre som jeg plejer, men bliver jo nødt til at tænke mig lidt mere om. Er det her nu smart – og forstår de hvad jeg gør. Altså bliver jeg nødt til også at sætte ord på noget, som jeg måske til dagligt bare udfører med hovedet under armen. Det gør faktisk, at jeg i løbet af processen begynder at opfatte mig selv lidt som ”leder” af mit specifikke arbejdsområde.” Statementet deles af de fleste medarbejdere på det praktiske område – men går i øvrigt igen i evalueringerne fra idrætslærerne, sekretariatsgruppen og køkkenmedarbejderne. I vores selvevaluering udgør sommerkurserne derfor også et vigtigt bidrag i vores bestræbelser på konstant at udvikle os som lærende organisation. Sommerkurserne som eksperimentarium og udviklingsområde. I vurderingen af den moderne høj- og efterskoles rolle i nutiden og fremtiden er det for os i Oure helt centralt om skoletraditionen forstår selv at beherske, forstå og acceptere den refleksivitet og den foranderlighed, som er grundlæggende faktorer i det moderne menneskes livsbetingelser. Som læringsrum og platform for den personlige udvikling stiller dette en række krav til høj- og efterskolernes selvforståelse, værdisæt og forståelse for de respektive målgrupper. Krav som kan sammenfattes som behov for løbende dialog og dermed udvikling: ”Det handler om at etablere en overensstemmelse/dialog mellem vores principielle syn på dannelse, læring, faglighed og virksomhedskultur og de konkrete behov og krav, som vores målgruppe kommer her for at få opfyldt. Det er i dette felt – i trekanten mellem vores principper/værdigrundlag, vores konkrete skolepraksis og vores elevers behov for undervisning, dannelse og pertsonlig udvikling – at den egentlige udviklende og lærende proces foregår. Udviklende for den enkelte elev – men også for den enkelte lærer og for virksomheden som sådan. Det er i dette felt, at det overordnede værdigrundlag sættes på prøve og til diskussion – og underlægges en løbende, daglig evaluering. Etableringen af denne dialog er vi virkeligheden det centrale parameter for omk vi har lov til at betragte os som en progressiv og moderne skolevirksomhed… (”Mod til fornyelse – et værdigrundlag for Idrætsskolerne i Oure” – s. 5) Igennem årene har sommerkurserne i Oure ydet et vigtigt bidrag til denne dialog og løbende udvikling. Ikke blot som beskrevet i de foregående afsnit ved at stille organisationen overfor andre brugergrupper med andre krav og forventninger, men


også ved reelt at være et eksperimentarium for udvikling af nye idrætsområder og undervisningmetoder – et regulært testområde for skoleudvikling. Golf – som nu er en integreret del af idrætstilbudene på de lange kurser – startede som specialidrætskursus på sommerprogrammet. Det samme gælder en række af de dicipliner, som i dag indgår på adventure/outdoor, - bl.a. mountainbike, dykning, tårnklatring og havkajak. På sommerkurserne har vi mulighed for i et koncentreret og tidsbegrænset forløb at afprøve og teste en lang række forhold omkring den enkelte idrætsdiciplin. Det teknisk/idrætsspecifikke, krav til udstyr og faciliteter, undervisningsmetoder, niveaudeling – men også så at sige at afkode hver enkelt idrætsdiciplin sine almene og transfer-mæssige værdier. (Se mere om dette under afsnittene om golfkurserne.) Afviklingen af idrætsforløbene på 1 og 2 ugers kurser betyder endvidere, at vi i løbet at sommerkurserne reelt er i stand til at foretage de løbende forbedringer og justeringer fra kursus til kursus ud fra konkrete, praktiske erfaringer, feedback’et fra kursisterne og vores egen selvevaluering. Sommerkurserne som test- og udviklingsområde omfatter ikke blot idrætsdiciplinerne, men også områder i det alment dannende felt. Vi beskriver i afsnittene om dette mere indgående afviklingen af bl.a. teamtræningen og kulturtour’en, som igennem årene er udviklet og forfinet i forbindelse med sommerkurserne. Begge elementer indgår efterhånden som en fast bestanddel af de lange kurser. Teamtræningsmodellen fra sommerkurserne som en del af introforløbene på både højskole, efterskole og gymnasium. Kultur-tour’en som en anderledes, mere dynamisk og levende måde at fortælle kultur- og lokalhistorie på – og et efterhånden obligatorisk element på de lange kurser. Omvendt tager sommerkurserne også ved lære af den skoleudviking, som foregår på de lange kurser. Bl.a. er det adventure-race – Oure Challenge – som hvert år afvikles i august/september for alle idrætsskolernes elever efterhånden en integreret del af et par af specialidrætskurserne på sommerprogrammet – bl.a. adventure og coaching. Dog i lidt modificeret form. I vores værdigrundlags afsnit om ”Idræt og kropskultur – et udvidet idrætsbegreb” gør vi os til talsmænd for en betydelig bredere og mere refleksiv definition af ”idræt” end det man normalt opererer med i det traditionelle højskoleregi. Hvor elementer som fascinationen af oplevelsen, selviscenesættelsen, valget af livsstil og identitet gennem kroppen, idrættens mytiske fortællekraft indgår på lige fod med sundhedsaspektet og den traditionelle søgen mod det idrætslige fællesskab. Idrætsbegrebet udvider sig og det samme gør skaren af aktive idrætsudøvere: ”Idræt teambuilding og organisationsteori indgår i nye, spændende relationer. Erkendelsen af psykologiens og det mentales centrale betydning i idrætskulturen


vinder frem. Kroppens iscenesættelse gennem idrætsudøvelse er blevet en central størrelse i forhold til livsstil og identitetsskabelse. (……) ”Kvinderne præger for alvor kropskulturen i kvantitativ og kivalitatit forstand. Midaldrende og ældre mennesker er ligeledes med til at revoilutionere idrætsbilledet med parolen om livslang idrætsudøvelse. (……..) ”Dette er for skolerne en udfordring med hensyn til at udvikle nye kursustyper” (”Mod til fornyelse – et værdigrundlag for Idrætsskolerne i Oure” – s. 33) De ovenstående citater fra værdigrundlaget kunne stå som overskriften for to af de nye kurser som i de sidste par år har været under udvikling på sommerprogrammet – og efterhånden er ved at finde sin færdige form. Wellness-kurset tager afsæt i det wellness-begreb som i de senere år er blevet anvendt om det moderne menneskes komplementære opfattelse af sammenhængen mellem kroppens iscenesættelse, en moderne og bevidst tilgang til kost og ernæring, en øget bevidsthed om sammenhængen mellem fysisk og psykisk velvære – herunder et ønske om også som voksen og midaldrende at fremstå veltrænet, trimmet og ”sund”. Selv om det ikke har været hensigten med kurserne har det vist sig, at brugergrupperne på wellness-kurserne primært er kvinder i alderen 30 til 50 år. Ofte erhvervsaktive med en fortravlet og kompakt hverdag. Kurset tilbyder en række konkrete anvisninger og instruktioner i idræts- og motionsformer, som den enkelte kursist forholdsvis let kan integrere i sit dagsprogram og dermed få taget hul på de daglige 30-45 minutters motion, som for de fleste vil være et kæmpeskridt i retning af at realisere ovenstående definition på wellness. Samtidig lærer kursisterne gennem foredrag, oplæg og undervisningsforløb bl.a,. at foretage kostomlægninger, blive mere bevidste om sammenhængen mellem ernæring og velvære – samt får konkrete anvisninger i motion som stressforebyggelse og veje og måder til den selvmotivation, som det kræver at lægge og holde en daglig motionsplan. Kurset er udviklet af vores idrætslærere – i tæt samarbejde med vores idrætspsykologer og køkkenledere.


Coaching-kurset tager udgangspunkt i en række af de grundlæggende værktøjer fra idrætspsykologien – målsætning, stresshåndtering, fokusering og teambuildig. Gennem en række koncentrerede og ofte krævende idrætsforløb sættes både den enkelte kursist og det team, som kurset udgør, på den test, som det er at finde og – måske – overskride sine personlige og teamets grænser. Disse forløb superviseres og evalueres nøje af underviserne på kurset – og følges op af den coaching, som er kernen i kurset. Coaching som et udviklingsredskab, der kan låse op for og frigøre de personlige ressourcer og teamressourcerne. Dette sker via oplæg og undervisningsforløb – men også via personlige coachende samtaler med den enkelte kursist. Brugergrupperne på kurset er ofte erhvervsaktive mænd og kvinder i alderen 25 til 50 år – mange af dem idrætsaktive på fritids- og motionsplan. Kurset er udviklet af vores idrætspsykologer. De to kurser er ud over intentionen om at arbejde med et udvidet idrætsbegreb og herunder udvikle nye kursustyper – som beskrevet i værdigrundlaget – også et læringsfelt for måder og veje at anvende elementerne fra mentaltræning og idrætspsykologien i konkrete undervisningsforløb. Dette sker naturligvis i forvejen på de lange kurser, men de erfaringer, som vi indhøster på sommerkurserne – i mødet med en mere moden og kritisk krævende brugergruppe – er værdifulde elementer i den fortsatte skoleudvikling. I vores selvevaluering tillægger vi sommerkursernes funktion som eksperimentarium og udviklingsområde afgørende betydning – og vil også i årene fremover anvende sommerkurserne til dette. Evaluering af golfkurserne. Golf som moderne, folkelig idræt. Golfsporten i Danmark har indenfor de sidste 10-15 gennemgået en markant og iøjenfaldende udvikling, som har gjort sporten til en af de hastigst ekspanderende herhjemme. Både målt på aktive udøvere, på antallet af klubber og på etablering af bane- og spillefaciliteter. I 2005 er landet stort set dækket af golfanlæg, golfklubber og pay-and-play-faciliteter med direkte, åben og hurtig adgang til at spille golf for spillere på alle niveauer og i alle alders- og socialgrupper Fra at være en dyr og eksklusiv sport for en begrænset målgruppe – med kun få og vanskeligt tilgængelige spillemuligheder for ”lægmand” – har golfen således siden starten af 1990’erne udviklet sig til at være en af de helt store folkelige idrætter. Med ca. 120.000 medlemmer fordelt på 140 klubber er Dansk Golf Union den 5. største medlemsorganisation under Dansk Idrætsforbund.


Denne udvikling er der flere årsager til og vi skal nøjes med her at nævne nogle af de vigtigste: Golf er på mange måder skræddersyet til det moderne, individualiserede menneskes behov for aktiv idrætsudøvelse. Det lader sig stort set gøre at spille golf året rundt og det øgede adgang til spillefaciliteter betyder, at man – næsten uanset, hvor man befinder sig i landet – er tæt på et golfanlæg. Kernen i selve golfspillet er den enkelte spiller, som konkurrerer med og mod sig selv med henblik på forbedring af teknik/spilbeherskelse, score og handicap. En væsentlig del af golfspillet – både for begyndere og for eliten – består af vedvarende træning og opretholdelse af et opnået niveau. Altså en sportsgren, hvor det er den enkelte udøver, der i høj grad selv bestemmer hvor, hvornår, hvor ofte og hvor længe, der skal spilles golf. Som sagt – skræddersyet til det moderne, individualiserede menneske i en hektisk, fragmenteret og opdelt hverdag. Når det er sagt er golf omvendt en veludviklet social sport. Jo, man kan sagtens spille golf alene, men for de fleste giver golfspillet først for alvor mening, tilfredsstillelse og fornøjelse, når det afvikles sammen med – i konkurrence med – andre. Og golfens handicapsystem medfører, at spillere på vidt forskellige niveauer kan konkurrere på lige betingelser. For mange golfspiller repræsenterer sporten en ritualiseret og tilbagevendende social begivenhed. Det ugentlige møde på golfbanen med de faste makkere og det sociale fællesskab, som opleves under de 4-5 timer det tager, at spille en 4-bold gennem 18huller. Livet i og omkring klubhuset. Deltagelse i klubturneringer og klubaktiviteter. Man skal ikke opretholde sig ret længe i et golfmiljø, før man opdager, at netop denne sociale dimension måske også er en af forklaringerne på sportens popularitet. Igen et element som synes skræddersyet til det moderne menneske, fordi det sociale fællesskab her er selvvalgt, frivilligt, afgrænset og på sin vis uforpligtende overfor andet end den konkrete aktivitet. Man er sammen om at spille golf – og ikke nødvendigvis andet. Endeligt indeholder golfsporten en lang række transfer-værdier. En vigtig del af golfspillet foregår på det mentale plan – med krav til den enkelte spiller om at kunne fokusere, koncentrere sig, beherske sig, improvisere og løbende foretage selvjusteringer. Etikette, omgangsformer og bane-conduct er en væsentlig del af golfspillets selvforståelse, hvor hensyn til, respekt og forståelse for medspillerne er helt centralt. Golfspillere hjælper og understøtter hinanden under spilafviklingen – dette er sågar sine steder regelbestemt. Hensynet til den natur og det miljø, man som golfspiller færdes i, er underforstået i golfsporten – og også regelbestemt.


Golf er en udpræget frilufts- og motionssport. I løbet af en 18-hullers runde vil de fleste spillere tilbagelægge en afstand på 8-10 km med ”oppakning” og opholde sig 45 timer i frisk luft. Endeligt er golf en sport som går på tværs af alders- og kønsgrænser. Alle kan i princippet spille mod alle – det er en af grundene til at golf i de senere år byder seriøst ind på måske at være den mest populære familiesport herhjemme. Golfkurserne på sommerprogrammet. Siden starten af 1990’erne har golfkurserne haft en central placering på vores sommerkurser og golf har siden midten af 1990’erne været en speciallinie på vores lange kurser. Som sagt en moderne, folkelig idræt, som rummer en lang række indbyggede kvaliteter og transfer-værdier. Golfkurserne hører til de mest populære og søgte på sommerprogrammet. Det skyldes ikke, som det på et tidspunkt blev hævdet i den ophededede højskoledebat i midt 90’erne, at vi i Oure tilbyder ”golfferie på skatteydernes regning”. Hvis det er golftræning/golfferie som står på ønskesedlen kan det gøres både billigere, bedre og meget mere effektivt mange andre steder end på Idrætsskolerne i Oure. På golfcentrene rundt omkring f.eks. – hvor man til den halve pris slipper for køjesenge, kø foran badeværelset, faste spisetider, faste skemaer og sommerprogrammets mange kulturelle og almentdannende aktiviteter - og hvor man altså 100 % kan koncentrere sig om at spille golf. Når golfkurserne i Oure er blevet en succes, er vi overbeviste om, at de – ud over at levere undervisning og instruktion på et højt niveau – også opfylder et behov hos brugergruppen, der går i retning af højskoleoplevelsen, det sociale samvær og mødet med en anderledes virkelighed og nogle andre rammer, end de, som golfspillet normalt afvikles i. Golfundervisningen. Golfaktiviteterne på sommerprogrammet er tilrettelagt i 5-6 halvdagsmoduler, hvor træningen og undervisningen foregår enten på idrætsskolernes eget golfanlæg, på lokale pay-and-play-anlæg eller på golfbanerne i området. Undervisningen er niveaudelt ud fra den enkelte kursists tekniske niveau – målt ud fra handicap-indekset Der skelnes her mellem begyndere, let øvede og øvede. Undervisningen på alle tre niveauerbestår af en række korte, instruktive forløb i alle faserne af golfspillet – fra tee til green. Disse instruktionsforløb på ca. 15-20 minutter efterfølges af kursisternes egentræning – ofte parvis, hvor kursisterne hjælper hinanden med at observere, justere og fejlrette. Instruktører og lærere fungerer som supervisorer.


I hvert golfmodul spilles der ”rigtigt” golf – 9 eller 18 huller ofte som 4-bolde. Under spilafviklingen undervises der i regler, etikette, bane-conduct og natur- og miljøforståelse – ud fra de situationer som opstår via spillet. Mentaltræning indgår som en væsentlig del af undervisningen. Området introduceres tidligt i kurset – oftest tirsdag aften – med et oplæg fra lærerne, hvor kursisterne stifter bekendskab med nogle af grundelementerne fra idrætspsykologien – koncentration, projicering, fokusering og selvmotivation. Dette følges op af en række praktiske øvelser, som afvikles i forbindelse med selve golfundervisningen. Endeligt undervises der i basal, golfrelevant træningslære, skadesforebyggelse, opvarmning, udstrækning og massage. Vores kommentarer til golfkurserne. Med golfkurserne på sommerprogrammet har vi formået at etablere os som et af de steder i landet, hvor man seriøst, målrettet og bevidst nærmer sig golfsporten som det den reelt er – nemlig en af de store, moderne folkelige idrætter og dermed givet vores beskedne bidrag til en yderligere ”demokratisering” af sporten. Vi har grund til at være tilfredse med både det tekniske/idrætslige niveau på kurserne – men måske i højere grad kursernes funktion som socialt mødested og læringsrum. Golfkurserne er gennem årene udviklet så de – trods deres ofte store deltagervolumen deres specielle krav til idrætsfaciliteter og det faktum at en del af undervisning foregår på områdets golfbaner – fremstår 100% integreret med sommerprogrammet i øvrigt. Den ”golf-ghetto” som man måske kunne forestille sig, opstår ikke. Dette bl.a. fordi vi har arbejdet målrettet med at udvikle aften-, fritids- og kulturaktiviteterne. Men også fordi målgruppen på golfkurserne tydeligt søger andet og mere end golf og selskabet med andre golfspillere. Derfor udgør golfkurserne på sommerprogrammet også en form for socialt kraftcenter, som vi skal udnytte mere bevidst og målrettet. F.eks. gennem at tildele golfkursisterne en mere aktiv og fremtrædende rolle i aften- og fritidsprogrammerne. Vi skal have fokus på at stadig flere udøvere af golf reelt anvender sporten som en frilufts- og motionsaktivitet – og som en socialt orienteret familieaktivitet. Dette med henblik på at udvikle nye kursustyper, som tager afsæt i dette. Vi foretager i forbindelse med sommerkurserne 2005 et par justeringer af niveaudelingen på golfundervisningen, så den bliver mere præcis i forhold til målgruppen. I takt med at interessen for golfspillet stiger, bliver udøverskaren også mere sammensat, diffus og bredere. De tre tidligere niveauer erstattes af i princippet fem niveau – nemlig golf-intro, begyndere u. langbanekort, begyndere m. langbanekort, lettere øvede (under hcp. 35) og øvede (under hcp 25).


Dette vil medvirke til at sikre en mere effektiv afvikling af undervisningen/træningen. Golfkurserne er et af de områder, hvor vi i løbet af sommeren oplever et stort antal gengangere. Med udgangspunkt i vores evaluering af teamtræningsforløbene i den obligatoriske, almendannende undervisning, skal vi derfor overveje et forslag fra lærerne og instruktørerne på golfkurset 2004. Disse foreslår, at vi udvikler et nyt koncept,som delvist erstatter teamtræningen. Dette i form af et 3-4 timers undervisningmodul, hvor vi i en blanding af foredrag, øvelser og gruppearbejde gennemgår tre temaer: -

Motion som stressforebyggelse – spec. golf Anatomi/fysiologi med fokus på skadesforebyggelse Idrætspsykologi med fokus på mentaltræning.

Vi arbejder videre med oplægget – herunder en sikring af indholdets almentdannende karakter. Evaluering af familiekurserne. Familien anno 2005 Hvor ”familien” tidligere var et solidt og grundfæstet fundament og basis i den sociale samfundsstruktur, har familien - i takt med den kulturelle frisættelse og moderniteten – ændret både udseende, funktion og indhold. Ægteskabet og familien er ikke længere en uomgængelig hjørnesten i et livsforløb, men som så meget andet et frivilligt valg, som det er op til den enkelte at forholde sig til. I Danmark ender ca. 40% af alle indgåede ægteskaber med skilsmisse og familien er ikke længere lig med en kernefamilie baseret på det hellige ægteskab. Den traditionelle familie er i vid udstrækning erstattet af en række forskellige samlivsformer og parforhold – og antallet af enlige forsørgere er støt voksende. Det samme gælder antallet af 2. ægteskab – ofte med sammenbragte børn. Kønsrollemønstrene i og omkring familien er ikke længere entydige – og begreber som ”far” og ”mor” er relative størrelser, uden den institutionellebetydning, som de engag besad . Samtidig har familien – hvilken form den end antager – mistet en lang række af sine traditionelle funktioner. Hvor familien tidligere var den altafgørende ramme for opdragelse og den primære socialisering af børnene, må familien i dag dele denne funktion med en række andre instanser i det moderne samfund. I moderne sociologi taler man om begrebet dobbeltsocialisering, som kort fortalt går ud på, at børns socialisering – og opdragelse – foregår som en vekselvirkning mellem forskellige påvirkningskilder. Familien er en af dem – men ikke automatisk den vigtigste. Mindst lige så stor rolle spiller daginstitutionerne, skolen og rækken af fritidstilbud, som det moderne samfund stiller til rådighed. Fra


skolepasningsordninger og SFO’er til idrætsklubber, aktivitetscentre og ungdomsklubber. I næste led finder en lige så stor norm- og værdipåvirkning af børn og unge sted via massemedierne, internettet og film- og musikbranchen, samt afgørende i det enkelte barns/unges nærmiljø – gennem kammeraterne, kliken og de byrum, som man færdes i. Samtidig er tid – forstået som fælles tid i familien – blevet en mangelvare for den moderne familie. Forældrene eller forælderen er oftest udearbejdende på fuld tid og børnene og de unge opholder sig om dagen mere udenfor end i hjemmet. Hjemmet står tomt om dagen – og gør det som regel også om aftenen, hvis vi sætter det lidt på spidsen. Alle- både børn, unge og voksne - har travlt med det, som man under et kunne kalde den individuelle behovsopfyldelse gennem den kvalificerede fritid. Oftest hver for sig, fordi behovene og lysten er forskellige – og valgene er frie mens mulighederne er uendelige. Familielivet i det moderne samfund ligner derfor alt andet, end en grundpille i den sociale samfundsstruktur – med fastlagte roller og hierakier – og med funktionen som den altovervejende faktor i børns og unges opdragelse og socialisering. Set i et bestemt lys er den moderne familie mere et udvidet bofællesskab, hvis daglige fællesskab synes tilfældigt, og underlagt de enkelte familiemedlemmers individuelle livsmønstre. Fællesskabet – den fælles tid i familien – skal aftales og tilrettelægges og ofte afstemmes så det ikke kolliderer med de individuelle ønsker og behov. Man taler meget rammende i moderne sociologi om familien som en ”aftalefamilie”. Det prioriterede, tilrettelagte familiefællesskab antager ofte for at ritualiserede samvær – bestående af bestemte aktiviteter på bestemte tidspunkter. Dagen, hvor alle spiser sammen, den fælles Tv-aften, rengøringsdagen etc. Eller udenfor hjemmet som den ugentlige indkøbstur, den månedlige biograftur, den årlige skitur etc. Sammenfattende er den moderne familie på mange måder under pres og behovet for meningsfyldte, familieorienterede fritidsaktiviteter – der både kan samle familien og samtidig tage hensyn til de individuelle behov og ønsker – er markant stigende. Dette er grundlaget for og hensigten med at vi gennem 14-15 år målrettet har arbejdet med at udvikle familiekurserne som en fast og integreret del af vores sommerprogrammer. Familiekurserne på sommerprogrammet. Familiekurserne har været på sommerprogrammet fra starten og er igennem årene blevet det mest søgte sommerkursus i Oure – med 100-125 voksne, børn og unge deltagere på hvert kursusmodul. Aldersintervallet for børn på kurset er 3 til 16 år. Kursernes massive søgning skyldes, at vi her har funden en form og et indhold, der synes at ramme de moderne familiers behov for ferie, idræts- og kursusaktiviteter


med substans og indhold, som samtidig tilgodeser de enkelte familiemedlemmers individuelle behov. På kurset bor voksne og børn sammen i de 16-personers elevhuse – dog indretter vi hvert år særlige ungdomhuse for de ældre børn, så de kan prøve at bo sammen med jævnaldrende. Indkvarteringen gør det muligt for forældrene selv at organisere opsyn med børnene i de perioder, hvor der ikke er børneaktiviteter – især i aftentimerne. Familiekursernes blanding af voksenaktiviteter, børneaktiviteter og de såkaldte kombi-aktiviteter, hvor børn og voksne er sammen, løser det problem, som mange familier sidder med – nemlig om det er de voksne eller børnene der skal bestemme indholdet af de 6 dage opholdet i Oure varer. Familiekurset rummer udfordringer, tilbud og aktiviteter for alle aldersgrupper. Samtidig afvikles kurserne i en ramme, hvor der tænkt på tryghed, overskuelighed og faste dagsrytmer – noget som børnefamilier har brug for, hvis alle skal kunne slappe af. Familiekurserne udgør således en selvstændig enklave på sommerkurserne – med egne spisemoduler, med egne faste, daglige ritualer – morgengymnastik, fællesmøde, aftenthe – og sin egen café, hvor indretningen og aktiviteterne er tilpasset både børn og voksne. Udgør sit eget sociale rum – men andre døgnrytmer og rutiner end resten af kurserne på sommerprogrammet. Kurserne stiller en del specifikke krav til vores organisation og logistik, men vi mener at det er besværet værd, fordi vi med familiekurserne åbner for en brugergruppe, som normalt vil være afskåret fra at tage på et højskoleophold Børneprogrammerne – både i dagstimerne og i nogle af aftenmodulerne – sikrer at de voksne deltagere på familiekurset kan koncentrere sig om det kursusmæssige indhold, mens børnene er aktiveret og under opsyn af vores stab af ansvarlige og dygtige instruktruktører på børneidræt. Programmet på familiekurserne. Som nævnt er programmet på familiekurserne delt op i et voksenprogram, et sideløbende børneprogram og kombi-aktiviteter, hvor børn og voksne er sammen. Voksenprogrammet ligner i vid udstrækning programmerne for specialidrætskurserne med 5-6 længerevarende idrætsmoduler, teamaktiviteter og foredrag. Idrætsaktiviteterne afvikles som valghold, hvor kursisterne har mulighed for at deltage i forskellige idrætsdicipliner i løbet af ugen. Niveauet for undervisningen er på motions- og fritidsplan. På familiekurserne gøres der i forbindelse med idrætsmodulerne meget ud af at undervise kursisterne i grundlæggende træningslære – opvarmning, skadesforebyggelse, udstrækning og massage. Dette fordi vi på familiekurserne møder den mindst idrætsvante gruppe på sommerkurserne.


Børneprogrammet – som ligger samtidigt med voksenprogrammet – afvikles i fire aldersopdelte grupper, som har egne aktiviteter hver formiddag og eftermiddag. Aktiviteterne er afstemt efter aldersgrupperne. For de 3-6 årige er aktiviteterne lege- og hyggeorienterede – bl.a. med boldspil og leg, strandture, bondegårdstur, lejrbål og besøg i svømmehal. For de 7 – 9 årige består programmet af en blanding af leg og lettere idræt – bl.a. klatring, svømning, boldspil, dans og en tur på minigolfbane. For de 10 – 13 årige er programmet idræts- og oplevelsesorienteret - med boldspil, dans, frilufts- og idrætslege, klatring og o-løb. De 13 – 17 årige deltager i ungdomskursernes idrætsprogram. Kombi-aktiviteterne er lettere idræts- og legeorienterede aktiviteter, som kan engagere både børn og voksne. Fodboldturnering med særlige regler, grill- og bålarrangement, åben scene i cafeen, et o-løb på campusområdet med levende poster etc. Kultur-touren afvikles på familekurserne som kombi-aktivitet, hvor der i programmet og den undervisning, som foregår, er taget højde for blandingen af børn og voksne. Det daglige fællesmøde – ca. en time umiddelbart efter morgenmaden – er også en kombi-aktivitetet. Indholdet består af informationer, opdatering af programmet, indslag fra instruktører og kursister, små konkurrencer og et mere ”seriøst” dagligt indslag – et kort foredrag, højtlæsning, historiefortælling etc. Dette er de program- og skemamæssige rammer for familiekurset. Men i virkeligheden foregår en meget væsentlig del af kurset så at sige udenfor programmet – nemlig i det sociale liv, som etablerer sig i fritids- og aftentimerne. I det samarbejde og flow, som forældrene selv organiserer i husene omkring børnene, i den åbne og casual stemning som hersker på udearealerne og i cafeen – og i børnenes egenaktiviteter på tværs af indkvartering og aldersgrupper. Vores vurdering af familiekurserne. Som nævnt ovenfor har vi med familiekurserne udviklet en kursustype, som på en række områder synes at ramme et behov hos den moderne familie. En anderledes, aktiv, udfordrende og lærende oplevelse – både for familien som enhed og for dens individuelle medlemmer. Selv om familiekurserne stiller store og anderledes krav til plads, fysiske rammer, faciliteter og bemanding er kurserne – med deres for os usædvanlige brugergrupper – en kærkommen udfordring og et vigtigt element på sommerprogrammet. Familiekurset er med til komplettere billedet af sommerkurserne og bidrager – især gennem børnenes tilstedeværelse – afgørende til det sociale miljø.


Vi foretager hvert år justeringer og forbedringer i programmet – bl.a, i forhold til bookingprocedurer, indhold af de enkelte aktiviteter, fritids- og kombiarrangementerne. Vi er især selvkritiske i forhold til børneprogrammet, fordi vi her står med et ret stort ansvar. Vi er derfor også omhyggelige i udvælgelsen af de instruktører, som skal arbejde på familiekurserne. I de sidste par år har vi afholdt to weekender for disse op mod kursets start med henblik på forberedelse og coaching. Dette skal fastholdes og udvikles. I løbet af de sidste par år har vi kunnet ane en tendens – især i den første og den sidste kursusuge. Nemlig at det ikke bare er forældre og børn, som kommer på familiekurserne – med også bedsteforældre med deres børnebørn. Dette betyder at vi i voksenprogrammet skal tage hensyn til, at vi har har en gruppe af lidt ældre og endnu mindre idrætsvante kursister. Men i store træk mener vi, at familiekurserne har fundet den form og det indhold, der modsvarer brugergruppernes behov, ønsker og niveau – og samtidig modsvarer vores hensigter og ambitioner med kurserne. Evaluering af ungdomskurserne. Efterskolen som læringsrum. ”Vores skolevirksomhed tager udgangspunkt i de to mest basale menneskelige forhold: kroppen og det sociale. Kostskoleformen er en helt unik ramme omkring udviklingen af fællesskab og et læringsmiljø, der både har som formål at danne og uddanne.Skolemiljøet er multikulturelt i den forstand, at det skal være mødested for mennesker med forskellig kulturel baggrund. Vi er sammen om at være sammen. ”(”Mod til fornyelse – et værdigrundlag for Idrætsskolerne i Oure” – s. 9) I afsnittene om almendannelse argumenterer vi for, at almendannelse i vore dage ikke længere består af overtagelse af en række knæsatte og traditionelle værdisæt og normer. Dannelse og uddannelse handler i dag om udviklingen af en række individuelle handlingskompetencer – personlige, sociale, intellektuelle, kommunikative og emotionelle kompetencer Disse handlingskompetencer er centrale redskaber i en dannelses- og uddannelsesproces, som sætter den enkelte elev i stand til at orientere sig og navigere i sen-modernitetens flimrende og omskiftelige virkelighed.For derigennem bedre at kunne tage ansvar – ikke blot for sig selv men også for helheden - og interagere med sine omgivelser. Moderne læring er i store træk lig med tilegnelse og udviklingen af disse handlingskompetencer. Det der især adskiller det moderne læringsbegreb fra den klassiske undervisning/indlæring er, at handlingskompetencerne er sammensatte og sammenhængende - forstået således at det emotionelle, det intellektuelle, det sociale og det kommunikative indgår i en komplementær helhed.


Læringen foregår derfor i et stadig flow mellem individet og dets omgivelser og har udgangspunkt i den enkelte elevs behov og interesser. Der er tale om en indre dynamisk proces som går hånd hånd med en samspilsproces med omgivelserne – i en refleksiv gensidig påvirkning. Læringen kan foregår i forbindelse med organiserede og tilrettelagte undervisningssituationer – men i lige så høj grad gennem individets egenaktiviteter – som f.eks. oplevelser, medieforbrug, socialt samvær og idrætsaktiviteter. Undervisning og indlæring i traditionel forstand, hvor eleven påvirkes gennem en lærer- og skolestyret proces til at optage konkret viden eller tekniske færdigheder, er kun en meget lille del af det moderne læringsbegreb. Dette stiller en række nye og forandrede krav til undervisning, lærerroller og skoleindretning. Når efterskolerne i de sidste 10-12 har oplevet en dramatisk stigning i elevtilgangen – med årligt f.eks. ca. 20 % af alle 10. klasses elever på efterskole – hænger det bl.a. sammen med, at skoleformen reelt udgør et kvalificeret bud på et moderne læringsrum. I kostskolens totalmiljø og i dens pædagogiske konstruktion er sammenhængen og sammenspillet mellem de ovennævnte handlingskompetencer nærmest underforstået. Der foregår på efterskolerne også indlæring via undervisning i skolefagene, men den store, udviklende proces for den enkelte elev sker på det personlige, det kommunikative, det sociale og det emotionelle område. Hvor virkeligheden og rammen om den personlige kompetenceudvikling er skolens forpligtende fællesskab. I den ultrakorte fremstilling er et efterskoleophold en konstant øvelse i at optage og udvikle handlingskompetencer og interagere med sine omgivelser. Med kammeraterne, med lærerne og med skolen som socialt system. I kostskolerummet bliver den enkelte elev som daglig øvelse sat i en række centrale læringsmæssige situationer, hvis kerne er det refleksive sammenspil mellem individ og helhed. Det er en løbende og progressiv proces, der udvikler især de sociale og kommunikative kompetencer. Grundlæggende handler processen om at tage hensyn til helheden og udvikle empatisk respekt og forståelse for andre. Men lige så vigtigt i denne proces er hensynet og forståelse for jeg’et og selv’et. Så at sige at have sig selv med i processen - at få mere selvtillid og turde træde frem,som den man er.Herunder tage et ansvar for sig selv – turde træffe sine egne valg og beslutninger,turde sige fra og til,turde tro på sig selv.Samt gennem denne styrkelse af det personlige blive meget,meget bedre til at omgås andre mennesker og indgå i sociale relationer. Her bliver efterskoleopholdet en grænseoverskridende, personligheds- og identitetsmæssig milepæl i den personlige dannelse og udvikling. I løbet af et efterskoleophold gennemgår hver enkelt elev en voldsom personlig udvikling,som faktisk først viser sig for alvor i årene efter.Det hænger selvfølgelig sammen med den alder,som eleverne har - 15 – 18 år - hvor man befinder sig i den vigtigste udviklingsfase i overgangen fra barn til voksen. Men det hænger i høj grad også sammen med de grundlæggende læringsprocesser på det sociale og personlige plan,som er foregår i efterskolemiljøet.


Oure Idrætsefterskole – tre nøgler til læring. Oure Idrætsefterskole kombinerer idræt og boglig undervisning med elevernes sociale udvikling. Undervisningen foregår på højt niveau – og arbejdet med de boglige eksamensfag er mindst lige så vigtigt som indsatsen på sportspladsen eller i hallen. Skolens bærende ideer bygger på en åben, kritisk, engageret og moderne indgang til vores samtid, og det pædagogiske mål er ”at gøre den enkelte elev i stand til at tage ansvaret for sit eget liv og derigennem kunne agere som ansvarlig verdensborger”, som det hedder i skolens værdigrundlag. Det lyder flot, og det kan ikke gøres med 43 uger på Oure. Det er en proces, der for de fleste varer hele livet. Men vi tillader os at påstå, at man i efterskolens fortættede og intensive miljø kan tage et vigtigt og afgørende afsæt i den proces, fordi selve efterskolelivet – som nævnt ovenfor - udgør et enestående og sjældent velegnet læringsrum, hvor man kan bringe en række vigtige læringsprocesser i spil samtidig. Det ene nøgle til dette læringsrum er idrætten, som vi opfatter som et helt centralt dannelsesfag – altså ikke kun fodbold for fodboldens egen skyld. Igennem idrætten udvikler den enkelte elev en række generelle og universelle kompetencer og færdigheder. Transfer-værdier hedder det i et moderne pædagogisk sprog. Altså almengyldige erfaringer, som bliver uundværlige personlige værktøjer i den individuelle dannelsesproces. Idrætten er omdrejningspunkt for skolen, og undervisningen sigter mod at binde idrætten, det sociale og det boglige sammen. Den anden nøgle er det sociale liv, hvor den enkelte elev i samtlige 43 uger deltager i et storslået socialt eksperiment. Som vi allerede har nævnt på intro-siden er den sociale læring, som foregår på et efterskoleophold måske det allervigtigste udbytte, vores elever får med herfra. Social læring er kort fortalt, at vi gennem samvær, samarbejde og interaktion med andre lærer en hel masse om os selv. Udvikler et række konkrete og uundværlige sociale færdigheder. Den tredie nøgle er de boglige skolefag, hvor vi inden for rammerne af de formelle krav til 9. og 10. klasse tilstræber at forny og modernisere læringsprocesserne. Vi udnytter således kostskoleformen til at arbejde med fleksible skemaer, projektorientering og tværfaglige forløb. Og vi har mindst lige så store ambitioner på det boglige område, som vi har, når det gælder idræt. Sat på en meget kort formel er efterskolens læringsproces altså: Med idrætten og det sociale liv som udgangspunkt arbejder vi med en bred og sammensat påvirkning af den enkelte elev. Målet er at tilføre eleverne en række forskellige kompetencer - sociale, idrætslige, intellektuelle, kommunikative og følelsesmæssige. Eller sagt på en anden måde - at gøre eleverne dygtigere, stærkere, klogere, mere nysgerrige, ansvarsbevidste, selvstændige og videbegærlige.


Ungdomskurserne på sommerprogrammet. Ungdomskurserne var i sommeren 1988 reelt de første sommerkurser, som blev afholdt i Oure. To 14-dags forløb med ca. 80-100 unge i alderen 15 til 18 år – og siden har ungdomskurserne været en fast bestanddel på sommerprogrammet. I forhold til ovennævnte tre nøgler til læring, som er fundamentet på efterskolens lange kurser, må vi på sommerkurserne undvære de boglige fag, som erstattes af fællesfag, foredrag, kulturtour og teamtræning. Men bortset fra det vil læringsprocessen på sommerkursernes uge- eller to ugersmoduler i alt væsentligt ligne processen på efterskolens lange kurser – om end i koncentreret og tidsbegrænset form. Som det fremgår af nedenstående selvevaluering er fokus på ungdomskurserne lagt på det kostskolepædagogiske. Dette sker ikke blot ud fra et ønske om at skabe funktionelle, kostskolepædagogiske rammer omkring de unge, men også fordi vi i arbejdet omkring elevhusene, huslærerfunktionen, husmøderne og fællesforløbene faktisk er tæt på, at give eleverne på ungdomskurserne en autentisk efterskoleoplevelse. Fordi der på sommerkurserne arbejdes med en høj dynamik og puls i kursusforløbet – med idræt, oplevelser og socialt samvær fra 7 morgen til 22 om aftenen, opleves de sociale og interpersonelle processer af de unge som intense, medrivende og grænseoverskridende. Selv i rammerne af et ugekursus gennemlever kursisterne en række af de centrale, personlige udviklingsforløb, som vi beskriver ovenfor. Med krav til den enkelte om at manifestere sig, tage initiativ, være åben og hensynsfuld, udvikle empati og respekt for andre, blive bevidst om og markere personlige grænser – og grundlæggende at kunne begå sig i et stort, facetteret frællesskab, hvor der populært sagt er drøn på fra tidlig morgen til sen aften. Brugergrupperne på ungdomskurserne er 14 til 18 årige, hvoraf op mod 20 % er gengangere. En næsten lige så stor gruppe består af kommende efterskoleelever, som bruger sommerkurserne til at få et indtryk af hvordan det er at være elev på Oure Idrætsefterskole. Ungdomskurserne udgør en selvstændig og autonom del af sommerkurserne – med egne undervisningsforløb, egen dagsrytme og egne café- og fritidsfaciliteter. Der gælder specielle regler for kursisterne på ungdomskurserne – bl.a. totalt alkoholforbud og faste sengetider – der gør, at kurserne ikke lader sig integrere med voksen- og familiekurserne. Evaluering af ungdomskurserne. Vores selvevaluering af ungdomskurserne er lavet på baggrund af de uge-for-uge mundtlige evalueringer mellem koordinatorer og skoleledelse. Desuden er hovedpunkterne opsamlet på evalueringsmøde i september 2004 mellem faste lærere, koordinatorer og skoleledelse.


Evalueringen koncentrerede sig om de overordnede, principielle kostskolepædagogiske forhold omkring ungdomskurserne. Dette fordi vi i forbindelse med ungdomskurserne 2004 testede en huslærermodel, som vi lagde så tæt op af den, som vi bruger på efterskolens lange kurser – med respekt for de særlige forhold som gør sig gældende på sommerkurserne. Ungdomskursernes særlige karakteristika. Deltagerne på ungdomskurserne er i alderen 14 til 18 år, hvilket betyder, at det pædagogiske element her fylder væsentligt mere, end på de øvrige sommerkurser. Ud over at sikre, at dags- og idrætsaktiviteterne er planlagte, struktureret og organiseret, er en næsten større opgave på ungdomskurserne, at sikre tilsyn, vagt, voksenkontakt, huslærerfunktion – samt organisering af ungdomskursisternes fritid. Dette sker under afvikling af kursusforløb på 1 og 2 ugers varighed, hvilket i sig selv sætter nogle klare begrænsninger for rækkevidden af det kostskolepædagogiske arbejde. Det er omsonst at iværksætte egentlige, udviklende kostskolepædagogiske forløb omkring de enkelte elever og elevgrupper. Det er umuligt at lave egentlig, procesorienteret kostskolepædagogik omkring enkelte, problematiske elever. Og det er ikke muligt, for alvor at etablere de fora mellem elever og lærere, som vi normalt i løbet af et efterskoleår benytter som platform for det kostskolepædagogiske arbejde. Det tillader de korte tidsforløb på sommerkurserne ganske enkelt ikke. Det kostskolepædagogiske arbejde med eleverne på sommerkurserne har derfor et overordnet, funktionelt sigte, nemlig: at sikre at skolens regler, rammer og normer bliver forstået, overholdt og respekteret. at sikre at vi i hele forløbet har maksimal kontakt med og check på hver enkelt elev – herunder hurtigst får registreret, diagnosticeret og behandlet eventuelle problemer eller konflikter. at vi derigennem skaber maksimal tryghed for den enkelte elev – og samtidig har sikkerheden for, at vi ved hvad der foregår i hver enkelt elevhus, på hver enkelt værelse døgnet rundt. at sikre kommunikation/struktur/informationsflow overfor en aldersgruppe, som har svært ved selv at holde sig opdateret. De kostskolepædagogiske redskaber, som anvendes på sommerkurserne er først og fremmest huslærerfunktionen og det daglige husmøde, samt den daglige fællessamling med alle elever og lærere. Dette evalueres i det følgende i hovedpunkter. Huslærerfunktionen/det daglige husmøde.


Organisering af huslærernes arbejde. Til hver af elevhusene på sommerkurserne tilknyttedes en huslærer, som fik det kostskolepædagogiske ansvar for huset – herunder ansvaret for afholdelse af det daglige skemalagte husmøde med eleverne. Det var samtidigt huslæreren, der fungerede som kontaktlærer – både i forhold til forældre og til resten af skolen/sommerkurserne. Endeligt var det huslærerens ansvar, at være udfarende i forhold til eventuelle problemer eller konflikter omkring enkelte elever. Huslærernes arbejde blev koordineret gennem et dagligt møde mellem huslærerne, koordinatorerne og sommerledelsen. Her foregik informations- og erfaringsdeling – og her vurderede mødet, hvad der skulle ske i hver enkelt konkrete tilfælde. Eventuelle problemløsninger, sanktioner, elevsamtaler etc. blev foretaget af koordinatorerne/sommerledelsen i samarbejde med huslærerne. Det var samtidigt koordinatorernes ansvar, at sikre at lærere, instruktører, vagt- og tilsynslærere på aftenprogrammet var informeret om eventuelle kostskolepædagogiske problemer. Koordinatorerne af det kostskolepædagogiske arbejde var gennem hele kursusforløbet fast ansatte efterskolelærere. Effekten af huslærerfunktionen. Organiseringen af huslærerfunktionen fik den ønskede virkning – nemlig at vi oplevede et mærkbart, kvalitativ løft omkring det kostskolepædagogiske arbejde med ungdomskursisterne. I forhold til tidligere år oplevede vi betragteligt færre elevsager og diciplinære problemer, et mere sikkert greb om strukturen – samt ikke mindst at den enkelte lærer og instruktør oplevede sommerkurserne som bedre organiseret og forberedt. Lærerne i idrætsprogrammet gav udtryk for, at de fornemmede en større grad af ”vi-følelse” blandt eleverne Især gav det daglige møde mellem huslærerne og koordinatorerne en række positive resultater. Mødet blev – som det også var tænkt – et adækvat og brugbart redskab til sikring af den pædagogiske funktionalitet, som er beskrevet ovenfor. Yderligere blev mødet gennem den ”åbne sagsbehandling” - hvor de enkelte elevcases blev vurderet i et fælles forum – et læringsrum omkring det kostskolepædagogiske arbejde. Endeligt var huslærerfunktionen og det koordinerende møde med til at give den interne kommunikation på kurset et markant løft – både lærer til lærer – men især lærer til elev. Dette var vigtigt i forhold til en sommer, hvor et ualmindeligt dårligt vejr ofte betød ændringer i programmet og skemaerne i forhold til især de udendørs aktiviteter. Fokuspunkter omkring huslærerfunktionen.


Vi skal fremover, når vi ansætter eksterne instruktører til ungdomskurserne, sikre at disse også er i stand til at løfte huslærerarbejdet. Vi måtte et par gange skifte huslærere ud i løbet af kurserne, fordi disse ikke havde den menneskelige modenhed og den pædagogiske forståelse, som opgaven fordrer. Det skabte nogen forvirring blandt eleverne og et afbræk i kontinuiteten omkring huslærerarbejdet. Vi skal gøre huslærerarbejdet til et selvstændigt tema i de coachende møder, der udgør forberedelsen af ungdomskurserne. Det er vigtigt, at alle der arbejder på ungdomskurserne forstår den kostskolepædagogiske formel og konsensus, som vi arbejder ud fra – også ikke-huslærerne. Coachingen omkring huslærerarbejdet bør tage udgangspunkt i konkrete cases fra sommeren 2004. De faste lærere, som indgår som koordinatorer af det kostskolepædagogiske arbejde, skal inddrages tidligere i forberedelsesarbejdet af ungdomskurserne. Det vil således være en fordel, hvis disse er med til at fastlægge de skemamæssige rammer – herunder placering af foredrag, udflugter og fællesaktiviteter. Det skal tilstræbes, at ungdomskursisterne indkvarteres mere samlet – især i de første uger, hvor der er mange deltagere. Den daglige fællessamling. Den daglige fællessamling – 90 minutter med alle elever og lærere på ungdomskurserne – er bygget op over følgende skabelon: Fællessamling. Information til eleverne om stort og småt vedr. program og skema. Præsentation af holdinddelinger til f.eks. Challenge Løb eller natorientering. Events – f.eks. præmieoverrækkelser, elevindslag, historier fra dagen etc. Gennemgang af typiske cases fra huslærerne. Præsentation af næste dags tilbud på valgidræt. Pause Foredrag, oplæg, historiefortælling etc. – indslag af undervisende/oplysende karakter indenfor det hovedtema, som lærerne havde valgt for hver uge. OL, elitesport og teambuilding var de tre ugetemaer, som ud over at være temaer på fællessamlingerne også var de gennemgående teamer på fællesaktiviteterne. Fællessamlingen er en blanding af ”morgensamling”, info-møde og undervisning – og tjener derfor flere formål samtidigt. I forhold til det kostskolepædagogiske arbejde med eleverne på ungdomskurserne var ideen med fællessamlingen, at etablere et samlende, dagligt forum, som kunne anvendes som en fortsættelse/forlængelse af huslærernes arbejde. Dette foregik bl.a. ved at vi på fællessamlingen gennemgik typiske, eksemplariske elevcases fra de enkelte huse, uddelte ris og ros, gentog regler og normer – (”det


kniber med at overholde sengetiderne”) – og opdaterede eleverne på en række praktiske størrelser på kurset. (”Husk at skriver jer på til valgidræt”/ ”Husk regntøj til kultur-touren” etc.) Effekten af fællessamlingen. Som kostskolepædagogisk redskab havde fællessamlingen en positiv effekt og var med til at understøtte huslærernes arbejde. Behandlingen af de konkrete elevcases på fællessamlingen var med til at give eleverne en fornemmelse af kostskolepædagogisk kontinuitet og konsensus – og ikke mindst en fornemmelse af kostskolepædagogisk overblik. Fællessamlingens status som et dagligt forum, hvor alle lærere og elever mødtes, var med til at skabe sammenhæng, vi-følelse og identitet for den enkelte elev på ungdomskurset. Endeligt var fællessamling med til at hæve informationsniveauet og sikre kommunikationen mellem elever og lærere. Fokuspunkter omkring fællessamlingen. Der var fra lærerne et massivt ønske om at dele fællessamlingen i to. Dels som en 30 minutters morgensamling – med information, fællessang, ris og ros, elevcases etc. Dels som en 60 minutters aftensamling med foredrag, oplæg og undervisning. Dette begrundes først og fremmest i at fællessamlingerne – især når der indgik længere foredrag eller oplæg – for mange af eleverne blev for lange og for koncentrationskrævende. Ideen med at lade elever og elevhuse står for forberedte indslag på fællessamling skal udbygges og sættes yderligere i system. F.eks. gennem at lave en ugeplan, hvor alle huse på skift står for 10 minutters indslag. Ideen med at tematisere foredrag/oplæg og fællesaktiviteterne i dagsprogrammet skal fastholdes. For skoleledelsen Lars Madsen 7.2.2005

Appendix Sommerledelsens kommentarer til den kvantitative, skriftlige kursistevalueringer – de generelle områder. Ankomst & indkvartering.


Den lave rating af indkvarteringen skyldes ifølge de skriftlige kommentarer fra kursisterne, at vedligeholdelsesstandarden af elevhusene og udearealerne omkring elevhusene er for ringe. Informationsniveau. Trods ændringer i både det udsendte info-materiale, en radikal opstramning af formen og indholdet på intromøderne og udgivelsen af Oure-Guide til sommerkursisterne er ratingen af informationsniveauet for ringe. Fokuspunkt til sommeren 2005. Mad. Trods etableringen af Store Spisehus rates måltiderne lavere i år i forhold til sidste år – især i starten af sommerkurserne. Dette skyldes i høj grad en række indkørings- og koordineringsproblemer, som blev løst i løbet af sommerkurserne, hvilket også kan aflæses af evalueringerne for de to sidste uger. Sandwich-pakkerne til de kursister, som er ude af huset omkring frokost, er forventet ratet lavere end de andre måltider. Kommentar til de følgende tre evalueringspunkter. Teamtræning, kultur-tour og foredragene er de vigtigste bestanddele i sommerkursernes almentdannende indhold. Derfor er kommentarerne til de kvantitative evalueringer fra kursisterne suppleret med konklusionerne fra de uge-foruge-evalueringer, som blev foretaget mellem sommerledelsen, underviserne og koordinatorerne fra de enkelte kurser. Teamtræning. Vi foretog på baggrund af evalueringerne fra 2003 en række ændringer/forbedringer af både indholdet og afviklingen af teamtræningen. Bl.a. arbejdede vi i år med to forskellige koncepter – et for kursisterne på de individuelle idrætsgrene (f.eks. golf, tennis etc.) og for de mere teamorienterede idrætsgrene(sejl, adventure, 6 og 14 F.). Dette for at få dobbelteffekten af teamtræningen med for holdidrætterne – altså forløbene både som træning i basal samarbejde og dialog – men også med anvendelighed på det idrætslige område Coachingen af undervisere og instruktører har været grundigere før og under sommerkurserne – bl.a. har vi hver uge i løbet af sommeren afholdt opsamlende evalueringsmøder. Alligevel må vi konstatere, at ratingen af teamtræningen er for lav Vi tror dette skyldes i alt væsentligt to forhold: Problemet med gengangere, som vi nævner i vores egenevaluering af teamtræningsforløbene spiller en rolle. De konkrete, praktiske øvelser på teambanen mister meget af deres udfordring og effekt, hvis for mange deltagere så at sige kender løsningerne på de stillede opgaver. Dette forsøger vi at løse i samarbejde med underviserne ved at udvikle nye praktiske opgaver


Desuden skal vi blive endnu skarpere til at præsentere og introducere teamtræningsforløbene i både vores programmer og i vores velkomst og introarrangementer. Med en endnu tydeligere understregning af, at forløbene først og fremmest er et værktøj til at øge samarbejde, dialog og fælles problemløsning – mindre er idrætslige eller mentaltræningsmæssige værktøjer. Teamtræning handler først og fremmest om trræning i at kunne bo og fungere sammen i løbet af en kursusuge. Med dette sagt, hører det så også med til forståelsen af de forholdsvis lave ratings, at teamtræningsforløbene i sommeren 2004 flere gange blev afviklet under miserable vejrforhold. I samarbejde med koordinatorerne på golf og tennis forbereder vi til sommerkurserne 2005 at afprøve et nyt koncept, der delvist skal erstatte teamtræningen i dens nuværende form. Indholdet vil til kurserne med traditionelt flest gengangere koncentrere sig om fysiolog og skadesforebyggelse (oplæg/foredrag) – og mentaltræning/idrætspsykologi (oplæg/øvelser). Med disse modifikationer bevares teamtræningen i store træk i dens nuværende form – dog skal konceptet gøres mere generelt i retning af almindelige samarbejdsøvelser, Fokuspunkt til sommeren 2005. Kultur-tour. Formen, indholdet og afviklingen af kultur-tour’en har fundet sit leje og sit udtryk og vi kan i forhold til en sommer, hvor tour’en oftest har været afviklet under elendige vejrmæssige forhold, være tilfredse med ratings. Det påbegyndte ”generationsskifte” blandt underviserne kan aflæses direkte ved sammenligning af ugeforløbene. I uge 26 & 27 bestod teamet af erfarne og prøvede undervisere, som fra uge 28 gradvist blev afløst af nye og uerfarne kræfter.Ratings for uge 31 og 32 tyder dog på, at det nye team relativt hurtigt ramte form og niveau. Vi skal i forbindelse med sommeren 2005 og i samarbejde med det nye team foretage en grundig gennemgang og revision af de enkelte elementer i kultur-touren med henblik på mulige forbedringer Vi ser dog ingen grund til at foretage grundlæggende ændringer i konceptet. Fokuspunkt til sommeren 2005. Foredrag. Vores koncept med fortrinsvis at bruge foredragsholdere, som byder ind med generelle, aktuelle og almene emner – (politik, medier, etik, etc.) – er med til at sikre, at kursernes almentdannende indhold forstærkes og accentueres. Foredragene er samtidig med til at bløde de enkelte kursusforløb op og giver den enkelte kursist en oplevelse i mødet med professionelle, dygtige og rutinerede kommunikatorer. Ratings bliver derfor i høj grad et udtryk for foredragenes og foredragsholdernes subjektive underholdningsværdi/relevans/interessesammenfald etc. i forhold tiil hver


enkelt kursist. Her spiller netop en række subjektive forhold ind, som det vil føre for vidt af medtage i en samlet evaluering. F.eks. er der meget stor forskel på, hvordan de kvindelige og de mandlige kursister rater de enkelte foredrag og emner. Vi vil i forbindelse med sommeren 2005 foretage en form for nænsomt generationsskifte blandt foredragsholderne ud fra et ønske om, at fokusere endnu mere på de emner og problemstillinger, som vækker størst klangbund hos vores kursister. Vi vil endvidere – selv om udbuddet af egnede foredragsholdere her er yderst begrænset – forsøge at fokusere mere på idræt og idrætsudøvelse i en bredere samfundsmæssig sammenhæng. Fokuspunkt til sommeren 2005. Fritidsidræt. Vi har i år foretaget et par større ændringer af fritidsidrætten. Dels har vi forenklet tilmeldingsproceduren og samtidig har vi skåret ned på antallet af aktiviteter – begge dele for at sikre en kvalitetsforbedring. Men også for at kunne overføre ressourcer til den sociale aftenaktiviteter, som er beskrevet nedenfor. Fritidsidrætten i år led især i løbet af de første 3 kursusuger i høj grad under elendige vejrmæssige forhold, hvilket første til en del aflysninger af en del udendørs aktiviteter. Ratings er sammenfattende tilfredsstillende. Aftenarrangementer. Med baggrund i evalueringerne fra sommeren 2003 havde vi i år valgt at bruge flere ressourcer og kræfter på det, man under et kunne kalde ”ikke-idrætslige, sociale aftenarrangementer”. Hensigten med disse var bl.a. at lave flere organiserede forløb, hvor kursisterne fra de forskellige kurser fik mulighed for at møde hinanden. Ud over de nævnte og evaluerede aktiviteter arrangerede vi quizz-aftener, karaokekonkurrencer, husturneringer (beachvolley) og vi- og ølsmagning. Efter en del indkøringsproblemer – og igen vejrproblemer – fandt aftenarrangementerne i løbet af 3. og 4. kursusuge sit leje og sin form. Som pilotprojekt er ratings tilfredsstillende og vi har samtidigt fået en række konkrete erfaringer at bygge videre på. Fokuspunkt til sommeren 2005.

For skoleledelsen Lars Madsen 7.2.2005.



Evaluering Oure Højskole 03-04