Østkysten-3-2021

Page 9

Skolefritidsordningen:

Det gode børneliv i Asaa

Vi i ledelsen af skole og institutioner i Asaa har startet en proces omkring det, vi kalder Det gode børneliv i Asaa. I de første måneder af 2021 er Jannie Vinther Elvstrøm tiltrådt som leder i børnehaven, mens Ann-Kirstine Helwig Pedersen i marts startede som leder i SFO'en. Jannie havde stiftet bekendtskab med Asaa børnehave, da hun kortvarigt hjalp områdeleder Knud Pedersen med ledelsen i slutningen af 2020. Hun blev her optaget af det børneliv, der er i Asaa og vil bl.a. gerne være med til at skabe en tættere sammenhæng imellem børnehave og SFO, da disse deler matrikel. Jannie har tidligere været faglig leder i Børnehaven Himmelblå i Dronninglund og har mange års erfaring med børnehavebørn. Ann-Kirstine har været leder i en børnehave i Aalborg kommune og har haft egen konsulentvirksomhed. Hendes stilling er delt imellem SFO'erne i Dronninglund og Asaa, hvor hun også i Asaa er optaget af det tætte samarbejde, der er mulighed for i et lille samfund som Asaa. De to nyansættelser har givet os (Ann-Kirstine, Jannie og skoleleder Maria Møller) anledning til at styrke samarbejdet på tværs og synliggøre det, som gør Asaa til et godt sted at være for børn i både institution og skole. Maria har lagt grundstenene for Det gode børneliv i Asaa, og vi er nu i proces, hvor vi sætter fokus på de fordele, der er i at gå i institution og skole, hvor børnegrupperne er små, og den værdi det har, at der kan arbejdes tæt sammen på forskellige arenaer.

Det gode børneliv i Asaa betegner vi bl.a. som værende et liv, hvor børnene oplever en stor grad af tryghed, der kan skabes, fordi matriklerne ligger så tæt. Børnehavebørn skal kun bevæge sig få 100 meter, før de står i skolegården, og de bliver hver dag mødt af både børn og voksne fra SFO'en. Det betyder, at de lige så stille i deres børnehaveliv bliver vant til de omgivelser, som de senere skal begå sig i. Vi ved, at tryghed er et bærende element for, at børn kan udvikle sig og mærke motivation for bl.a. at gå i skole. Vi ved også, at overgange kan medføre usikkerhed hos børn. Men når de er kendt med omgivelserne, frigiver det energi til at fokusere på alt det spændende, der sker fremfor bekymringer om, hvilken ny voksen man skal forholde sig til, eller hvor toiletterne er. Vi vil fremhæve, at de mindre børnegrupper i Asaa er med til at skabe robuste børn, der både bliver modige og nysgerrige på verden. Samtidig giver de små børnegrupper, der er i Asaa en mulighed for, at de voksne kan

Jannie Vinther Elvstrøm, AnnKirstine Helwig Pedersen og Maria Møller.

følge børnene tæt og sikre, at alle børn bliver set hver dag. Fremadrettet har vi en aftale med Samrådet i Asaa om at introducere Det gode børneliv, og ligeledes har vi en intention om at styrke samarbejdet med dagplejen for at skabe en rød tråd, fra børnene er helt spæde, til de forlader skolen. Vi har alle investeret i arbejdet om at synliggøre noget af det, der bl.a. gør Asaa til en attraktiv by at bo i, og vi glæder os til at se, hvad dette fokus folder sig ud til. Ann-Kirstine Helwig Pedersen Skoleleder SFO

9


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Østkysten-3-2021 by Østkysten - Issuu