Asaa Friplejehjems Venner:
Friplejehjemmet og coronaen
Jeg tror, vi kan begynde at skimte hverdagen på Asaa Friplejehjem ude i horisonten. Malene er nu begyndt at åbne lidt op. Det har også været en hård tid for både beboere og personale med ensomhed, mundbind, sprit og overlevelsesdragter, men efter hvad vi har fornemmet, så har alle beboere taget det med højt humør. Selvfølgelig har der også været dage, der har været sjovere end andre. Og det, tror jeg, at alle har mærket. Personalet har forstået at skabe hjemlig hygge med kaffe, banko, en frokost, der var gjort noget ekstra ud af, gymnastik, biograf, sang, musik og meget, meget mere. Der er åbnet op for gudstjenester og sangeftermiddage. Vennerne af huset er begyndt af gå med beboerne hver tirsdag eftermiddag, og personalet gør beboerne klar, kører dem eller følger dem udenfor døren – ikke fordi de har været uartige, som dengang de gik i skole, men vi må ikke komme ind på Friplejehjemmet, så vi tager beboerne under armen eller overtager kørestolene.
Vi går en tur rundt i byen, og der går snakken så godt. Er man fra Asaa, lytter man efter, når vedkommende fortæller, hvem der i sin tid boede i hvilke huse – det er så hyggeligt. Vi har siddet på Stjernepladsen og spist is, som vi købte inde hos Thomas i Spar. Det var godt nok lidt koldt, syntes nogle, så næste gang ville de hellere have kaffe og kage. Vi lovede, at det skulle de nok få. Efter gåturen kan vi aflevere beboerne udenfor døren, hvor personalet står parat til at modtage dem og hjælpe dem indenfor. Et fint arrangement! Vennekredsen ser frem til, at der bliver åbnet mere og mere
op, så vi kan genoptage vores faste arrangementer, få en god snak, lave blomster, bage vafler og hygge om beboerne. Det har vi savnet. Karen-Marie Kristensen
5
