Hilsen fra en glad medborger:
Hvordan har du det? – Jo-tak, fint!
Jeg er så glad. Jeg er så glad hver eneste dag. Positiv af sind, og jeg elsker at sprede glæde. Så jeg er rigtig glad, og jeg har det bare så godt. En tilfældig dag kom jeg til at mærke efter, altså sådan rigtigt mærke efter. Hvordan søren har jeg det egentlig? Jeg satte mig ned og scannede mig selv fra top til tå. Og her – kære læser: Er det, hvordan jeg rent faktisk har det i øjeblikket:
Vi starter fra toppen: Jeg er lige blevet lysbehandlet hos en hudlæge. I både ansigt og hårbund. Jeg har nemlig fået et kedeligt forstadie til celleforandringer i huden på min pande. Jeg har også ondt i mit venstre øre. Det er kommet sådan pludseligt, men det går nok væk igen. Det er blevet kraftigt, men dog forbigående med grimme stik og øresmerter et par gange dagligt, og det generer meget, men pyt – jeg er ikke den pylrede type. Det er egentlig underligt, for jeg er faktisk 100% døv på netop det øre, men det har jeg vænnet mig til for mange år siden. Ja, det er tyve år siden nu. Ørelægen kaldte det: Sudden deaf. Det kunne han ikke gøre noget ved, og høreapparat virker heller ikke, når man slet ingen hørelse har. Men jeg kan heldigvis høre normalt med mit højre øre. 20
Mit syn fejler ikke noget, men til gengæld har jeg en slem øjenkatar. Det betyder at mine tårekanaler stopper til, og jeg plages gevaldigt af små tørre klatter i øjnene. Så jeg skal vaske mine øjenlåg og øjenkroge flere gange om dagen med en speciel og dyr engangs-serviet og dryppe med binyrebarkhormon. Derfor ligger der også et fedtet lag på min nethinde, så jeg ser en anelse dobbelt, men det er jo ikke noget at snakke om. Om morgenen tager jeg mine tabletter. Det er efterhånden blevet en større mundfuld, og de er doseret op i et etui til syv dages forbrug. Én af pillerne er kraftigt smertestillende, idet min femte og sjette nakke-/ryghvirvel støder imod hinanden. Hvis jeg ikke fik den medicin, ville jeg ikke kunne være nogen steder for smerter. Sidste år var jeg såmænd også på sygehuset, og her fik jeg fjernet hele min galdeblære og galdegange, så nu skal jeg også passe lidt på hvad jeg spiser for ikke at få dårlig mave. Apropos mave, så får jeg også hver dag medicin mod for meget mavesyre. Det er for at mildne nogle af de bivirkninger, jeg har, idet noget af medicinen jeg skal tage imod smerter og forhøjet blodtryk, kan give mavesår. Jeg har som mange andre fået gigt. Det skal man ikke spøge med. Det er værst i min venstre hånd og venstre arm. Og så er jeg begyndt at klø i skridtet. Ja, jeg er ikke stolt ved det. Det er i lysken. Jeg kan ikke tåle skyllemiddel!? Ja, hvad gi´r du? – Det kan heldigvis hurtigt afhjælpes med en
mild salve i håndkøb, sagde den søde dame på apoteket.
Mit allerværste problem er dog smerterne i min højre fod. Jeg har næsten vænnet mig til dem (ligesom jeg åbenbart har vænnet mig til alle de andre skavanker). Alligevel irriterer min højre fodrods-knogle mig så meget, at jeg i lange perioder har stort besvær med at gå. Jeg har forsøgt forskellige indlæg og besøgt lægen, men indtil videre har det ikke løst problemet. Som mange andre i min alder indeholder min daglige cocktail af tabletter og medicin også ”ting” mod kolesterol. Jeg får hjertemagnyl mod blodpropper og meget andet godt. I en alder af kun 69 år er jeg til daglig vant til, at hukommelsen også bliver dårligere. Til gengæld bliver jeg let svimmel. Men sådan er der jo så meget. Jeg har for mange år siden haft en blodprop i hjernen, men det er en helt anden sag, som jeg ikke skal trætte læserne med her. For jeg har det jo godt. Virkelig! Og jeg mener det! Hold da op, hvor har jeg det godt! Ja, jeg har det så godt, så du kan bare komme an, Corona! Hvordan har du det i øvrigt? Pensioneret restauratør og køkkenchef
