Østkysten-1-2022

Page 2

Østkysten i udvikling:

2,2 mio kroner til Områdefornyelse Den grundlæggende idé er at skabe sammenhæng og synergi mellem byen og havnen. Der vil f.eks. blive tale om elementer, der går igen alle tre steder i form af f.eks. belysning, beplantning og belægning.

Når du læser dette, kan du sikkert glæde dig over, at Brønderslev kommune og Bolig- & Planstyrelsen har bevilget 2,2 millioner kroner til områdefornyelse i Asaa – et projekt, der skal realiseres inden for 5 år. Et resultat af, at Asaa er kommunal fokusby. Pengene fordeles således: 1 million kr. investeres i byens hjerte. Torvet får en fantastisk renovering med maritim belægning, grøn beplantning, siddepladser og super belysning. Og desuden med nyttig information om, hvad man kan opleve i Asaa, på havnen og i byens nærområde. 200.000 kr. tildeles stjernepladsen til aktiviteter for især børn og unge. Her tager vi målgruppen med på råd om, hvad den kunne tænke sig. 350.000 kr. til havnen, hvor udenomsarealet omkring auktionshuset belægges med træfundament til et rekreativt miljø. 350.000 kr. tildeles havnen til et spændende projekt med solopgangsplads og sandflugtsbænk vendt mod stranden. En idé, som opstod på MEDborgermødet. Et fantastisk aktiv, som vil trække endnu flere folk til havnen for at sidde godt og både se solen gå op og ned. 300.000 kr. gives til Jernstøberiet. Pladsen foran og rundt om får samme maritime og grønne look som torvet. 2

For nogle af projekterne vil der givetvis blive tale om medfinansiering i form af fondstøtte. Selvom 2,2 millioner er mange penge, får de hurtigt ben at gå på. Det har været en spændende proces. En bredt sammensat lokal styregruppe har i en god dialog med Brønderslev kommune og tegnestuen LABLAND medvirket i udarbejdelsen af forslaget til områdefornyelsen. Styregruppen består af Jørgen Severinsen, Lene Dokkedal,

Thomas Nymann Geller, Bjarne Jørgensen, Johnny Sort Jensen, Laila Jensen, Bjarne Mikkelsen, Hans Christian Holst, Steen Hjelm Kristensen og Per Hylander. En vigtig mellemstation i processen var et velbesøgt MEDborgermøde i september, hvor Per Hylander redegjorde for den hidtidige indsats for udviklingen af Asaa. Mere end 50 deltagere bidrog med spændende idéer til LABLANDs oplæg. Kickstart til en helhedsplan Områdefornyelsesprogrammet er kickstart på en helhedsplan for udviklingen af Asaa. Herunder hører ønsket om nedrivning af Musen (Strandvejen 414). Styregruppen er i skrivende stund ved at undersøge finansieringsmulighederne for køb af bygningen og er i positiv kontakt med Spar Vendsysselfonden. Endvidere er Brønderslev kommune stemt for at gøre brug af den kommunale nedrivningspulje med henblik på etablering af en grøn oase, der med torvet og Stjernepladsen vil danne en helhed og en spændende bymidte. Planen er, at grunden ryddes, ny jord lægges, og græs plantes. En stor rødbøg på pladsen vil blive bevaret. En bænk etableres rundt om træet, og der etableres lys fra jorden op på træet. En garage renoveres til servicecenter for turister. Her indrettes toiletter og servicefaciliteter til cykelturisme. Desuden er planen at opføre et maritimt vartegn for byen, hvis udseende besluttes med inddragelse af byens borgere. Per Hylander Formand for Samrådet Østkysten


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Østkysten-1-2022 by Østkysten - Issuu