Den Kaukasiske kridtcirkel

Program

Repremiere 5. nov 2022

Af Bertolt Brecht

Foto: Sara Galbiati

Fotos: Sara Galbiati og Karoline Lieberkind Layout: Jon Kort Foto: Sara Galbiati

VELKOMMEN TIL DEN KAUKASISKE KRIDTCIRKEL To mødre, en krig, et spædbarn og en kridtcirkel.

Bertolt Brechts fabel om kærlighedens sejr over grådigheden er en klassiker i verdensdramatikken: Et drama, hvor kynisme og griskhed er i spil overfor medmenneskelighed og moderkærlighed. Det er historien om de næsten uovervindelige forhindringer, andre mennesker kan sætte for den, der insisterer på medmenneskeligheden, og den stiller det grundlæggende moralske og politiske spørgsmål: Skal ejendomsretten have lov at vinde over omsorgen og kærligheden?

God fornøjelse.

Bertolt Brecht Anja Behrens Emil Rostrup Karin Betz Karen-Maria Bille Anja Behrens Oversættelse Carl Nyholm

Manuskript Instruktion Genopsætningsinstruktør Scenografi og kostumer Bearbejdelse

Medvirkende Fanny Louise Bernth

Tina Gylling Mortensen Joen Højerslev Anton Hjejle Nanna Skaarup Voss Anker Tannebæk Westen Silas Santin Fritz Ernst Seehusen

Produktionsleder Svend Martin Holst Forestillingsleder Anne Kirstine Pyndt Scenemester Lysdesign Belysningsmester Lyddesign Tonemester Skræddersalsleder Skrædder Rekvisitører

Sufflør Teatertekniker Lys/lyd afvikler Regi afvikler Lysassistenter

Stuntkonsulent Forestillingsfotos Praktikant Musik Teaterforlag

Agnes Olander Andrew Matthews Brian Njie Peter Lorichs Morten Frank Nebelong Anders Amdisen Kristina Widriksen Katrine Åbom Andersen Mette Hammer Juhl Freydis Ravn Christine Kvint Freja Quistgaard Karl Sørensen Asger Edlund Frederik Kyhn Jens Damsager Anders Nyegaard Fabian René Constantineanu Anne Rasmussen Sara Galbiati Karoline Lieberkind Tobias Bonde Paul Dessau Nordiska Aps - København

Foto: Sara Galbiati

Foto: Sara Galbiati

TO

ALMINDELIGE MENNESKER DER YDER NOGET UALMINDELIGT Historien om Grusche og Azdak af dramaturg Karen-Maria Bille

Handlingen i Bertolt Brechts ’Den kaukasiske kridtcirkel’ er mere enkel end den komplicerede titel måske antyder; Under en revolution efterlader den flygtende guvernørfrue sit lille barn. Køkkenpigen Grusche finder barnet og overvejer natten lang, om hun som enlig kvinde kan redde det gennem krigen. Hun ”beslutter sig for det gode”, tager barnet og flygter til fods op i bjergene. På trods af uendelige besværligheder, lykkes det hende at redde dem begge helskindede gennem krigen.

Ved krigens slutning har Grusche for længst taget barnet til sig som sit eget, og da guvernørfruen pludselig kræver at få det tilbage, nægter hun. Sagen skal nu prøves ved en domstol. Under krigens tumult er det byens fordrukne skriver, Azdak, der er blevet indsat som dommer. Azdak er en mand af folket, der med sit anarkistiske forhold til loven pelser de rige og tilgodeser de fattige. For at afgøre hvem der er den rigtige mor, griber Azdak tilbage til Salomons dom i Det gamle testamente; han tegner en kridtcirkel, placerer barnet i midten og beder de to mødre hive i hver sin arm. Grusche nægter; Hun har opdraget ham, skal hun nu også rive ham i stykker?

Og på den måde står det klart, at

den sande mor ikke er den biologiske, men hende der handler til barnets bedste.

Hvor det i den bibelske lignelse om Kong Salomons dom er den biologiske mor, der får tildelt barnet, er det hos Brecht omvendt.

Her falder dommen ud til fordel for tjenestepigen Grusche, der bragte barnet i sikkerhed og opfostrede det. Ejendomsret beror altså på menneskelighed og sociale aspekter, den er ikke nedarvet.

Med sit budskab om at tingene tilhører dem, der passer bedst på dem, var Kridtcirklen oprindelig et politisk partsindlæg. Brecht skrev det i 1944/45 under eksil i Californien. Den tyske uropførelse fandt sted i 1954 på 5-års dagen for DDRs grundlæggelse, og i den forstand fungerede stykkets fabel som et slagkraftigt argument for kapitalismens afskaffelse. Ligesom barnet tilhører den mor, der passer bedst på det, tilhører produktionsmidlerne de arbejdere, der producerer med dem, og ikke dem, der kun ejer dem og udbytter andres arbejde. Det imidlertid ikke vanskeligt at overføre det socialistiske budskab til vores tid og spørge; Hvem tilhører verden?

Svaret er: Den tilhører dem, der passer godt på den!

Foto: Sara Galbiati

Kort om BERTOLT BRECHT Eugen Berthold Friedrich Brecht (1898 –1956) var dramatiker, forfatter og systemkritiker og en af 1900-tallets mest fremtrædende og indflydelsesrige, men også kontroversielle forfattere. Han har i mange år været den mest opførte dramatiker i Tyskland.

Brecht i begyndelsen Bertolt Brecht voksede op i en middelklasse familie i Augsburg, og som ung studerede han naturvidenskab og medicin.

Han var dog samtidig tiltrukket af kunstnere, skuespillere, kabaretmusikere og klovne.

Han gjorde tidligt oprør mod sit borgerlige miljø og droppede ud af sit studie, så han kunne hellige sig skrivekunsten og leve en tilværelse som forfatter og boheme i München og Berlin.

Brecht i eksil Brechts stykker var politiske og samfundskritiske. Med nazismens indtog flygtede han fra Tyskland, først kort til Østrig og Schweiz, herefter til Danmark, hvor han bosatte sig seks år i Svendborg. Senere flygtede han videre til Sverige og Finland og til sidst Californien. Brecht var overbevist marxist fra 1926, og efter krigens afslutning rejste han til det sovjet-besatte Østberlin, hvor han bosatte sig til sin død.

Brecht og det episke teater

Hyppigst opførte værker af Brecht

Brecht gjorde op med den naturalistiske teatertradition og introducerede det episke teater.

Teaterkunsten skulle ophøre med at være en virkelighedsflugt, men i stedet en konfrontation med virkeligheden. Publikum skulle tvinges til at tænke kritisk om emner som magt, penge og etik. Med Brechts egne ord var kunsten ”ikke et spejl der skal gengive virkeligheden, men en hammer der skal forme den”.

Laser og Pjalter (1928), Mutter Courage og hendes børn (1941), Det gode menneske fra Sezuan (1939-42) og Den Kaukasiske Kridtcirkel (1945)

Foto: Sara Galbiati

BRUTAL, RØRENDE OG EN PERSONLIG FAVORIT

Anja Behrens er født i Hamborg og uddannet instruktør fra Den Danske Scenekunstskole (2014). Hun har siden stået bag en lang række markante iscenesættelser både i Danmark, Tyskland, Østrig og Schweiz.

Senest har hendes opsætning af Kaj Munks ORDET på Aarhus Teater givet genlyd som en af de senere sæsoners mest roste forestillinger, og den modtog en Reumert som årets forestilling i 2020.

Instruktør Anja Behrens er opvokset i Tyskland i en familie, hvor hun fik Brecht og det politiske teater ind med modermælken, så hun har et stærkt personligt forhold til den store, tyske dramatiker. Alligevel er det første gang, hun iscenesætter Brecht.

’Den kaukasiske kridtcirkel’ er et af mine yndlingsstykker af Brecht, for her formår han at fortælle en meget rørende og samtidig brutal historie, hvor der også er plads til satire og humor. Det er et meget almenmenneskeligt stykke, som appellerer bredt, og hvor vi også i dag kan finde inspiration.

Brecht insisterer på, at vi skal træffe valg og skal sige tingene ligeud.

Jeg elsker ham for, at han ikke holder sig tilbage. Han siger klart, at der er nogle værdier, vi skal holde fast i – og at vi skal være modige til at sige, hvad der er ret og hvad, der er uret. Hvad der er det gode, og hvad der er det onde.

Brecht skrev i krisetider gennem hele sit liv, og det giver hans stykker en eksistentiel nødvendighed. Vi står i dag også i en krisetid – ikke blot med Corona-epidemien, men også med et økonomisk system, hvor uligheden konstant vokser – og vi har mere end nogensinde brug for mere medmenneskelighed. Det kan lyde som et naivt budskab, men jeg tror på, at vi har brug for at høre det.

Anja Behrens

Foto: Sara Galbiati

Foto: Sara Galbiati

TEATER REPUBLIQUE / EN DEL AF ØSTERBRO TEATER

Østerbro Teaters bestyrelse

Anders Høiris (formand) Johan Galster (næstformand) Dorthe Skøtt Bébe Maria Frej Joanne Bywater Brian Njie (medarbejderrepræsentant)

Produktionsleder Forretningsudvikler Kommunikationsmedarbejdere

Svend M. Holst Lone Rix Frida Jessen Tine Selmer Bertelsen Jon Kort

Grafiker Kommunikations- og publikumskoordinator Forhuschef Forhuspersonale

Teaterarkitekt Driftsansvarlig Regnskabsfører Regnskab og løn Kommerciel Chef Teaterchef for Revolver og Teater Republique Administrerende direktør

Louise Hagbarth Zaki Souary Anna Aznar Jensen, Asta Gad Jarlshøi, Bertram Kabell, Caja Hemsø, Camilla Nørgaard Petersen, Clara Hammen, Elfrida Trapp Hermansen, Frederik Kyhn Bøge, Frederikke Undén, Freja Søndergaard, Frida Eigaard, Hannibal Holm Johansen, Jeanette Schomburg, Jeppe Kamper, Johanne Lund Hansen, Johannes Lønvig, Josefine Hilfling, Kalle Tuborgh, Karoline Glaser Eigaard, Katrine Blauenfeldt, Kristiane Fogh, Laura Bronèe, Lea Nelhorf, Lukas Birk Gregory, Maged Salim, Maja Sole Pedersen, Marie Mølgaard, Mathilde Zeuthen, Michelle Fomcenco, Nikolaj Stilling, Noah Heining, Olivia Saaby, Oscar Hernandez Østergaard, Pernille Storgaard, Ruby Ndoye, Sara Fusager Frederiksen, Josefine Münster-Swendsen, Signe Mehl Pedersen, Silje Shearman Poulsen, Siw Ranis, William Horn, Tea Constantineanu, Victoria Braad Tøndering Finn Hagen Storgaard Kenneth Kreutzfeldt Charlotte Hansen Charlotte Jensen Malina Lebrecht Hye Rikke Hedeager Lene Christensen

LÆS MERE

Foto: Jon Kort