REPORTAGE salmer, og hvis nogen tror, at børn kun kan lide nye salmer, så tager de fejl, for de elsker faktisk at synge ’Krist stod op af døde’. Men ja, vi skal have sangen tilbage i skolerne – for at få et fundament, vi kan føre over i kirkerne,” erkendte han.
ORGLET SOM FUNDAMENT
Som debatten skred frem, faldt talen på ganske mange ting, som kan have betydning for kirkesangen, blandt andet musikledsagelsens form, instrumentvalg, salme- og melodivalg, øvning med menigheden forud for gudstjenesten, rekruttering af dygtige musikere og alsidig uddannelse af dem samt menighedsråds økonomiske prioritering af attraktive kirkemusikerstillinger. Hvad akkompagnementet angår, deklarerede Henrik Tjagvad sin egen uortodokse tilgang til salmespillet: ”Musikalsk forholder jeg mig frit til salmerne, former dem gerne efter mit eget tone-
sprog og lægger noget liv ind i dem. Jeg spiller hellere efter teksten end efter noderne. Nogle siger så: ’Hold da op, den dér salme synes vi, var lidt kedelig, men når du spiller den på dén måde, så giver det faktisk mening’. Og så vil der selvfølgelig også være nogle, der synes, jeg ødelægger salmen, hvis jeg for eksempel spiller ’Dejlig er jorden’ i en gospeludgave,” sagde Henrik Tjagvad, som er organist i tre landsogne syd for Herning og desuden underviser i rytmisk klaver på Vestervig Kirkemusikskole og i gudstjenestesammenhæng gerne bruger både orglet og klaveret. Søren Rasmussen kunne følge ham så langt, at heller ikke han slider meget på sin koralbog. ”Jeg spiller efter salmebogen. Det er netop vigtigt at komme ind i de enkelte vers. Også at tage højde for, hvor mange der er i kirke – hvor meget kan man så skrue op? Og hvordan skal >
Under Himmelske Dage i Herning blev der Kristi Himmelfartsdag debatteret kirkemusik. Fra venstre er der Rie Koch, Søren Rasmussen, Hans Chr. Hein, Christin Gorridsen, Henrik Tjagvad og Elof Westergaard.
Organist.org 9/2019 23