Organist.org, nr. 5, maj 2017

Page 1

N r. 5

M

AJ 2017

1

6. årgang

Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen

SKRIFTLIG BERETNING 2017 SIDE 4


PRÆLUDIUM

DET KAN MAN GODT, ELLER ...?

Af Henriette Hoppe

En tendens i samfundet de sidste mange år har været, at effektivisering er vejen frem. Der skal høstes besparelser ved at undgå uhensigtsmæssige arbejdsgange og spildtid. Inden for mange offentlige områder har omstruktureringer, privatiseringer og spareplaner a løst hinanden, så det har været svært for de ansatte at nå de basale opgaver. Det har fået følger for modtagerne af den offentlige service, men selv om det naturligvis ikke var hensigten, har man accepteret serviceforringelser som et nødvendigt onde, når nu målet ikke kunne nås på anden måde.  En ændret grundholdning hos arbejdsgiversiden gør, at det opleves som helt i orden at opsige eller at omgå aftaler eller ensidigt at ændre vilkår uden hensyn til dem, der skal leve med de ændrede vilkår.  Selv om vi som ansatte i folkekirken ser os selv som meget specielle, så deler vi grundvilkår med mange andre offentligt ansatte. Vores egen arbejdsgiver, menighedsrådet, ser naturligvis ingen mening i at behandle deres medarbejdere dårligt, men når de søger rådgivning, lærer de, at grænsen for, hvad man kan, har rykket sig.  At opsige medarbejdere med deres til enhver tid gældende opsigelsesvarsel for at tilbyde dem deres stilling igen, men på ændrede vilkår, alene som udtryk for kassetænkning, er i virkeligheden en dybt grænseoverskridende handling, der rykker afgørende ved det tillidsfulde samarbejde, idet arbejdsgiveren dermed har signaleret, at vedkommende kan undværes, ligesom stillinger på 7,9 timer ugentligt ikke kan opleves som andet end et forsøg på at omgå overenskomsten.  Det klima, der råder i Moderniseringsstyrelsen, er af betydning, ikke blot for lærere, reddere og sosu-hjælpere, men også for os i vores lille organisation. Vi ser måske ikke problemet i, at andre får frataget fridage og betalte frokostpauser, men turen kan meget vel komme til os. Det er derfor vigtigt, at også vi er med til at sige fra over for det syn på de ansatte, der breder sig ovenfra. Der er ting, der bare ikke er i orden, og det, at man kan gøre det, får det ikke til at blive mere i orden. Se i øvrigt nyheden på side 8.

(Fortsættes på side 4) 2

Organist.org 5/2017


INDHOLD OG KOLOFON

FRA BESTYRELSEN NYHEDER

SIDE

4

ANMELDELSER

SIDE

8

SIDE

18

BERETNING 2017

SAMARBEJDSKLIMA

ORGEL/KOR/SALMER

Se, hvor mange medlemmer, der er, og få overblik over de vigtigste dele af Organistforeningen arbejde lige nu.

De statsligt ansattes fællesudvalg reagerer skarpt på en uformindsket fremvækst af ”regnearksbaseret” ledelsesstil blandt statslige arbejdsgivere. Desuden korte nyheder.

Vi anmelder Flemming Chr. Hansens "Ti Fadervor-meditationer", Christian Præstholms ”Fem Kristus-ord” og Inge Hertz Aarestrups og Aksel Krogslund Olesena ”Det tidlige lys”.

UDGIVELSER

BAGGRUND

STILLINGER

SIDE

22

SIDE

24

SIDE

30

NYE BØGER

LUTHERS MUSIKSYN

ORGANIST SØGES

Vi omtaler Niels Thomsens ”Forbrugervejledning til 17 Brorsonsalmer” (BoD), Tore Bjørn Larsens ”Via Dolorosa” (Galleri Rasmus) og Luthers salmer på dansk” (Eksistensen).

I den nye bog ”Luthers salmer på dansk” skriver organist og teolog Mads Djernes indsigtsfuldt om Martin Luthers forhold til musik. Vi har fået lov at bringe et uddrag.

Sankt Jørgens Kirke i Næstved søger en organist til en fuldtidsstilling. Desuden søger Folkekirkens Ungdomskor en ny korkonsulent i det nordlige Jylland.

Organist.org REDAKTION DEADLINE

TRYK FORSIDEN

Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-7882. Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk, Frederiksberggade 102, 8600 Silkeborg, tlf. 3210 6228, e-mail: blad@organist.org. Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organist.org senest den 5. klokken 13 måneden før. WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk Orglet i Gauerslund Kirke ved Børkop mellem Vejle og Fredericia er bygget af Marcussen og Søn i 1997. Det har 20 stemmer fordelt på to manualer og pedal. Foto: Henrik West www.organist.org

Organist.org 5/2017

3


FRA BESTYELSEN

BESTYRELSENS BERETNING 2017 MEDLEMSTAL Pr. 1. april 2017 (2016) har Organistforeningen  637 (642) medlemmer i alt  525 (537) medlemmer i stilling, heraf 417 (421) overenskomstansatte 99 (107) tjenestemandsansatte 9 (9) individuelt ansatte (honorarlønsansatte)  112 (105) andre medlemmer, heraf 54 (49) ekstraordinære 53 (51) pensionister 4 (4) studerende 1 (1) æresmedlem (”Ekstraordinære” omfatter også medlemmer, der ikke er i job, men som betaler ordinære kontingenter).

KONSTITUERING Efter generalforsamlingen sidste år konstituerede bestyrelsen sig med Henriette Hoppe som formand. Som næstformand valgtes Henrik Strøm. På Anders Thorups plads i bestyrelsen er Kenn Therkelsen senere blevet indsat.

LOKALLØNSFORHANDLINGERNE For tjenestemændene var der en lille pose penge, der blev brugt til at afskaffe lønramme 19. For de overenskomstansatte blev 2016 året, hvor vi besluttede os at samle op på de organister, der endnu ikke havde søgt tillæg. Initiativet blev vel modtaget og ik en væsentlig ind lydelse på det samlede resultat Det samlede resultat for 2016 ser således ud (2014/2015 i parentes):

4

 62 (43/30) ud af 68 (52/40) ansøgninger

blev helt eller delvist imødekommet.  De bevilgede tillæg udgør 58%

(63%/74%) af det samlede ansøgte beløb.  De bevilgede tillæg svarer i gennemsnit til 841 (692/1.065) kr. pr. md-

OK-18 Overenskomstforhandlingerne skal inde sted i foråret 2018, men forarbejdet er allerede i gang. Der har i lang tid været tale om stor tilbageholdenhed i forhold til egentlig lønfremgang. Heller ikke denne gang forventer vi, at der ligger en større sum penge og venter, skønt den forbedrede økonomi på det private arbejdsmarked burde give sig udslag på det offentlige også. CFU, Centralorganisationernes Fællesudvalg: Samarbejdet med Moderniseringsstyrelsen har været udfordret af, hvad man kan kalde uhensigtsmæssig arbejdsgiveradfærd. Hvad dette meget kølige miljø kommer til at betyde for forhandlingerne, er for tidligt at sige endnu.

BLAD OG HJEMMESIDE Organist.org er vores talerør udadtil og til medlemmerne. Vi er stadig lidt udfordret af, at der ikke bringes så mange stillingsannoncer i bladet, en udvikling der nok ikke kan stoppes. Det er bare hurtigere at annoncere på hjemmesiden. Hjemmesiden er vores opslagsredskab og skal i princippet holdes up to date med de nyeste fakta. Vi må erkende, at opdateringen halter lidt, og at vi ikke altid når ud i krogene. Indspark fra medlemmerne er derfor velkomne.

Organist.org 5/2017


FRA BESTYELSEN

FOLKEKIRKENS ARBEJDSMILJØRÅD Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning er nu på skinner. Det mangler så lige at komme op i fart, både hvad angår kapacitet og opgaver.

UDVALGENE En del af bestyrelsens arbejde lægges i en række udvalg. I udvalgene kan både sidde bestyrelsesmedlemmer og eksterne. Stævneudvalget Straks efter konstitueringen gik det nye stævneudvalg i gang med at planlægge et traditionelt stævne med generalforsamlingen omkredset af gedigent fagligt indhold, kollegialt samvær og god musik i ørerne. Det er en stor opgave, som kræver lang tids forberedelse. Næste år forventer vi at holde et én-dages stævne som sidste år for ikke at slide stævneudvalget op. Vi håber dermed også, at medlemmerne vil få lettere ved at prioritere deltagelse i stævnet fremover. Uddannelsesudvalget Et nyt tiltag er uddannelsesudvalget. Opgaverne har dels været fagpakkerne, dels visionerne for fremtidens kirkemusiker. Vi har som faglig organisation gerne villet bidrage, da netop stillingen som organist har været i forandring i de seneste år, og det er svært for uddannelsesinstitutionerne at følge med. Vi vil gerne bidrage til en udvikling, hvor vore medlemmer bliver klædt på til de mangeartede opgaver, organistgerningen indeholder, enten gennem en forbedret grunduddannelse eller en kompetencegivende efteruddannelse. TR-udvalget Vi forsøger til stadighed at udvikle tillidsrepræsentanternes kompetencer. Vi holder i

Organist.org 5/2017

En vigtig opgave for bestyrelsens nye uddannelsesudvalg har været at arbejde med at formulere en egentlig uddannelsespolitik for Organistforeningen. Den blev foreløbigt præsenteret i et visionsoplæg, som i efteråret blev sendt til kirkemusikskolernes bestyrelser og bragt i november-nummeret af Organist.org. Find det på organist.org/organistfaget/uddannelse.

reglen to årlige kurser. Formen og indholdet varierer, men det drejer sig til stadighed om at kunne hjælpe så mange som muligt så godt som muligt. Til november skal der vælges nye tillidsrepræsentanter. Vi mangler stadig folk i enkelte stifter, så vi kan kun opfordre jer til at tænke jer selv som dem, der ikke blot nyder, men også yder.

REPRÆSENTATION Organistforeningen er repræsenteret i en række eksterne udvalg og organisationer: Kirkemusikskolerne Organistforeningen har en repræsentant i hver de tre kirkemusikskoles bestyrelse.  Kirkemusikskolerne har stadig god tilgang til uddannelserne. Analysen af kirkemusikskolerne og deres økonomi, som Kirkeministeriet iværksatte, er tilendebragt, hvad angår økonomidelen, mens visionerne for den fremtidige kirkemusikeruddannelse står tilbage. Her har kirkemusikskolernes bestyrelser fået til opgave at formulere en vision for

5


FRA BESTYELSEN fremtidens kirkemusiker og fremtidens kirkemusikeruddannelse. Denne proces har vi i Organistforeningens bestyrelse ment, vi havde stor interesse i, da resultatet ville påvirke både kirkemusikeruddannelsernes indhold og fremover. Derfor udformede vi i Organistforeningens bestyrelse i efteråret et visionspapir, hvor vi påpegede nogle af de udfordringer, vi står over for som kirkemusikere.  I forbindelse med, at kirkemusikskolerne har påbegyndt deres visionsproces, har vi i Organistforeningen besluttet at iværksætte en undersøgelse af kompetencebehovet hos nutidens og fremtidens organister. Undersøgelsens resultat skal ses som et indlæg til brug for den visionsproces, der kører allerede nu. Den forventes afsluttet ultimo april og vil blive fremlagt på årets stævne. Kompetencefonden Også i år var der en pose penge til fordeling til Organistforeningens medlemmer, der havde ønsket at dygtiggøre sig. Ved uddelingen blev fagpakkerne tilgodeset, men også andre gode og spændende uddannelsesformål kunne støttes. Ikke alle kunne få, men bestyrelsen vil alligevel kraftigt opfordre medlemmerne til at overveje at søge om midler i den næste runde til efteråret. KLF Kirkemusikernes Landsforbund har ligget underdrejet. Selvom viljen til at mødes i de tre kirkemusikerorganisationer har været der, har det måttet vige for andre opgaver. Sidst i april er samarbejdet dog taget op igen, i første omgang på formandsniveau. Nordisk samarbejde Det nordiske samarbejde har to grene, Nordisk Faglig Konference og Nordisk Kirkemu6

sikråd. Emnerne er bredt fordelt over bl.a. organisatoriske, kirkemusikalske og liturgiske felter, hvor NFK fortrinsvis tager sig af områder inden for det faglige, mens NKR dækker et bredt kirkemusikalsk felt.  Den nordiske faglige konference a holdes med halvandet års mellemrum med repræsentanter fra bestyrelse og sekretariat. Nordisk Faglig Konference inder sted i Finland til juni.  Nordisk Kirkemusikråd arrangerer Nordisk Kirkemusiksymposium, som er kirkemusikkens store festival for alle kirkemusikere, i 2016 a holdt i Göteborg.

TAK Tak til vore hjælpsomme TR, til de arbejdsomme udvalg, især stævneudvalget, og til medarbejderne på sekretariatet.  Tak til vore mange samarbejdspartnere i de faglige organisationer og i andre interesseorganisationer. I år har vi taget afsked med Ulrik Søborg, der på vegne af CO10 på bedste vis har varetaget kirkeligt ansattes interesser. Til ham skal der lyde en særlig tak. På generalforsamlingen vil ovenstående blive suppleret af en mundtlig beretning.

Bestyrelsen fotograferet i sommeren 2016. Fra venstre er det Jane Samuelsen, Ingrid Bartholin Gramstrup, Anders Thorup, formand Henriette Hoppe, næstformand Henrik Strøm, kasserer Niels Henrik Wyke og Carsten Engstrøm. Efter nytår udtrådte Anders Thorup og blev erstattet af førstesuppleant Kenn Therkelsen.

Organist.org 5/2017


FRA SEKRETARIATET

LØNKORT FOR TJENESTEMÆND Stedtillæg Lønramme 19 Procentreguleringssats pr. 1. april 2017

24

år måned 25 år måned 26 år måned 27 år måned 28 år måned PO tillæg Rådighedstillæg

II

III

IV

V

VI

Skalatrin

4,2446

265.862 22.155,19 270.746 22.562,18 275.011 22.917,57 280.897 23.408,12 286.174 23.847,86 år/mdr. år/mdr.

277.678 23.139,87 282.191 23.515,93 286.809 23.900,77 291.526 24.293,86 296.350 24.695,81

283.243 23.603,58 287.583 23.965,23 292.013 24.334,43 296.530 24.710,83 301.143 25.095,24 26.895,11 19.493,74

287.096 292.662 296.514 23.924,66 24.388,46 24.709,53 291.316 296.707 300.439 24.276,31 24.725,60 25.036,60 295.617 300.822 304.424 24.634,74 25.068,48 25.368,71 299.997 305.002 308.468 24.999,77 25.416,83 25.705,68 304.461 309.253 312.572 25.371,75 25.771,09 26.047,69 2.241,26 kvoteret pensionsgivende 1.624,48 ukvoteret pensionsgivende

24

270.746 22.562,18 280.897 23.408,12 291.588 24.298,98 302.844 25.237,01 år/mdr. år/mdr.

282.191 23.515,93 291.526 24.293,86 301.281 25.106,79 311.478 25.956,47

287.583 23.965,23 296.530 24.710,83 305.847 25.487,28 315.544 26.295,35 26.895,11 19.493,74

291.316 296.707 300.439 24.276,31 24.725,60 25.036,60 299.997 305.002 308.468 24.999,77 25.416,83 25.705,68 309.009 313.575 316.736 25.750,76 26.131,25 26.394,65 318.361 322.428 325.243 26.530,08 26.868,96 27.103,60 2.241,26 kvoteret pensionsgivende 1.624,48 ukvoteret pensionsgivende

25

291.588 24.298,98 302.844 25.237,01 314.696 26.224,64 327.177 27.264,74 333.661 27.805,08 347.269 28.939,08 år/mdr.

301.281 25.106,79 311.478 25.956,47 322.132 26.844,37 333.267 27.772,24 339.018 28.251,50 351.104 29.258,68

305.847 25.487,28 315.544 26.295,35 325.634 27.136,17 336.137 28.011,39 341.541 28.461,73 352.910 29.409,14 19.493,74

309.009 313.575 316.736 25.750,76 26.131,25 26.394,65 318.361 322.428 325.243 26.530,08 26.868,96 27.103,60 328.061 331.564 333.989 27.338,41 27.630,29 27.832,44 338.122 340.991 342.976 28.176,79 28.415,95 28.581,35 343.288 345.812 347.558 28.607,32 28.817,64 28.963,15 354.160 355.965 357.217 29.513,30 29.663,76 29.768,09 1.624,48 ukvoteret pensionsgivende

29

25 26 27 28

Lønramme 20 25

år måned 27 år måned 29 år måned 31 år måned PO tillæg Rådighedstillæg

27 29 31

Lønramme 23-26 29

år måned 31 år måned 33 år måned 35 år måned 36 år måned 38 år måned Rådighedstillæg

Organist.org 5/2017

31 33 35 36 38

7


NYHEDER

STATEN UNDERMINERER LØNMODTAGERES RET TIL FORHANDLING De statsligt ansatte har delvist aϐbrudt samarbejdet med Moderniseringsstyrelsen som reaktion på en uformindsket fremvækst af ”regnearksbaseret” ledelsesstil blandt statslige arbejdsgivere. Af Filip Graugaard Esmarch Her blev det konkluderet, at de statsligt ansatte ønsker at stadfæste den ”skarpe linje”, som blev lagt efter et møde i december med Sophie Løhde, der er minister for offentlig innovation. Dette indebærer en a brydelse af en række samarbejder med Moderniseringsstyrelsen.  Mødet i april fandt sted i regi af Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), som er den instans, der repræsenterer de ca. 180.000 ansatte i staten i forbindelse med centrale forhandlinger og samarbejder.  Forhistorien er, at CFU-formand Flemming Vinther efter mødet med ministeren i december meldte ud, at CFU med stor beklagelse så sig nødsaget til blandt andet at indstille samarbejdet omkring udviklingsprojekter, herunder et projekt, som skulle styrke et godt psykisk arbejdsmiljø. Fra politisk hold har der nemlig ikke været vilje til en opblødning af den mere og mere stramme linje, som er ført af Moderniseringsstyrelsen under daværende inansminister Claus Hjort Frederiksen.  ”Der er fri jagt på betalte fridage i ministerier og styrelser. Det er brud på den tradition, der følger af den danske model, hvor så store forandringer er genstand for forhandling

8

mellem de centrale parter,” begrundede Flemming Vinther i et åbent brev til Sophie Løhde efter mødet i december.  At visse betalte fridage afskaffes uden forhandling på en række statslige arbejdspladser, er blot ét af lere udslag af det, der betegnes som en ”uacceptabel arbejdsgiveradfærd”.

REGNEARKSBASERET LEDELSESRET I en pressemeddelelse fra CFU i forlængelse af det førstnævnte krisemøde i april lyder meldingen som følger:  ”På mødet drøftede man den nuværende og fremtidige samarbejdssituation med Moderniseringsstyrelsen. De statslige medarbejdere er motiverede for at bidrage til at skabe en god og effektiv offentlig sektor til gavn for borgerne, men Moderniseringsstyrelsens nuværende linje truer med at underminere den danske model og det danske velfærdssystem ved at erstatte traditionen for samarbejde med snæver regnearksbaseret ledelsesret.  Talen er klar. Hvis de statsligt ansatte skal genoptage samarbejdet med Moderniseringsstyrelsen, kræver det, at:  Ministeren anerkender, at hun også er minister for de ansatte i staten  Det lokale samarbejde, som parterne i fællesskab har skabt rammerne for, ikke må bremses af ensidige centrale instrukser fra Moderniseringsstyrelsen  Ændringer i medlemmernes vilkår forhandles og drøftes med organisationerne  Moderniseringsstyrelsen ændrer adfærd i sin rådgivning af de statslige institutio-

Organist.org 5/2017


NYHEDER Minister for offentlig innovation Sophie Løhde bakker ifølge CFU op om en uacceptabel arbejdsgiveradfærd, som truer med at underminere den danske model – altså traditionen for at aftale ansattes væsentligste arbejdsvilkår gennem forhandling og ikke ved lov.

Foto: Steen Brogaard

Ministeriet for offentlig innovation blev ved regeringsomdannelsen i november 2016 udskilt fra Finansministeriet, og som har blandt andet Moderniseringsstyrelsen (statens personalestyrelse) som sit område.

ner. Den nuværende snævre juridiske fortolkning af, hvad arbejdsgiveren har ret til, skal erstattes af en rådgivning, der har fokus på, hvad der er godt for arbejdspladsen”.

PÅVIRKER ARBEJDSGLÆDEN

skepsis, mener Organistforeningens formand, Henriette Hoppe.  ”Forsøg med tidsregistrering af organister falder til jorden, da det ikke giver mening at registrere, hvor meget tid den enkelte organist bruger til at forberede sig til det ene eller andet. Det siger intet om kvaliteten af det udførte arbejde,” hævder hun og uddyber:  ”Forsøg på effektivisering og besparelser på organistens arbejdsområder ender oftest med at gå direkte i kødet på arbejdsglæden, når udfordrende opgaver og forberedelse jernes fra stillingen. Den kreative tilgang til arbejdsgiverrollen rammer derfor også os med vores medlemmer.”

Også på Kirkeministeriets område har man de senere år kunnet ane en fremvækst af ”regnearksbaseret ledelse”, blandt andet i form af krav om tidsregistrering. Og her er der for organisters vedkommende i høj grad grund til

I præludiet på s. 2 kommer Henriette Hoppe med en mere uddybende reaktion på det forringede samarbejdsklima i det statslige arbejdsmarkeds top.

I pressemeddelelsen slutter CFU med at udtrykke bekymring for, ”at Moderniseringsstyrelsens nuværende linje kan komme til at overskygge andre væsentlige dagsordener ved overenskomstforhandlingerne i 2018 og gøre det vanskeligt for parterne at skabe løsninger sammen.”

Organist.org 5/2017

9


NYHEDER

KORT NYT  ”Det er ambitionen, at både det kunstneriske niveau og det internationale tilsnit bliver mindst lige så markant som i 2016, ligesom selve arrangementet vil byde på endnu lere oplevelser for både det lokale og tilrejsende publikum,” står der på viborgfestival.dk

NY JOBPORTAL FOR FOLKEKIRKEN På folkekirken.dk/job er der etableret en indgang med en kortfattet præsentation af kirkens forskellige jobfunktioner, hvor man også kan læse, hvordan man uddanner sig til dem. Ønsket er, at der også skal være aktuelle stillingsopslag at inde her, idet der skal opbygges en funktion, som automatisk trækker relevant indhold fra jobnet.dk ind på portalen. Hertil skal der dog først bevilliges penge, forlyder det fra Kirkeministeriet, som står bag projektet ”Oplysningstiltag om folkekirken som arbejdsplads”.  Som et tiltag, der blev realiseret i marts måned, deltog folkekirken på den store job- og karrieremesse ”Karrieredagene” i landets ire største byer. På denne messe er der tidligere kun blevet fortalt om muligheden for at blive præst, men denne gang handlede det om alle kirkens jobmuligheder.

NY VIBORG-FESTIVAL TIL APRIL 2018 Fra organist-arrangørerne af Viborg internationale kirkemusikfestival forlyder det, at festival-debuten i 2016 var så stor en succes, at de vil arrangere en ny festival den 13. til 22. april 2018. 10

KIRKENS FORUM 2017 Den 29.-30. september a holdes der for tredje gang Kirkens Forum i Fredericia Messecenter (MESSE C). Det sker under mottoet ”Tro, håb & hele herligheden”. Denne gang er Landsforeningen af Menighedsråd gået ind i arbejdet med messen og er således med til at tilrettelægge programmet.  ”I Landsforeningen af Menighedsråd inder vi det væsentligt, at menighedsrådene og folkekirkens ansatte kan orientere sig om nye løsningsmuligheder inden for alle kirkernes faglige områder. Derfor glæder vi os over i 2017 at være medindbyder til Kirkens Forum og til at bidrage med faglige indlæg,” lyder det fra Søren Abildgaard i en pressemeddelelse.  Fra messescenen vil der blandt andet være oplæg om visionsarbejde samt besøg fra Folkekirkens Arbejdsmiljøråd.  Man vil fra sommeren 2017 kunne hente program og adgangskort på kirkensforum.dk.

Organist.org 5/2017


NYHEDER

KOMPENSATION TIL TIDLIGERE TJENESTEMÆND

FTF-A HEDDER NU FTFA

Pensionerede tjenestemandsansatte kirkefunktionærer var i begyndelsen af 2017 udsat for en forsinkelse i udbetalingen af deres pension. Noget tilsvarende gælder for dem, der får understøttelse udbetalt fra Fællesfonden.  Dette kompenseres der for i form af morarenter, som er blevet udbetalt eller vil blive det snarest muligt i forbindelse med en pensionsudbetaling.  ”Første rentedag vil være den 28. februar 2017, og morarenten vil blive beregnet af bruttopensions-beløbet,” oplyser stiftskontorchefen i Fyens Stift i et brev til de faglige organisationer.

A-kassen, som Organistforeningen anbefaler, har fået nyt logo og ny hjemmeside. Der er ikke længere nogen bindestreg i navnet, og derfor er hjemmesideadressen nu FTFa.dk. En del af selve indholdet er også nyt, blandt andet en række målrettede guides. Under menupunktet ”Din situation” kan man inde inspiration, redskaber og rådgivning om ens konkrete jobsituation  ”Mange tror, a-kassen kun er for ledige. Men sådan er det ikke. Vores job-og karriereteam giver dig sparring og coaching, uanset hvor du er i dit arbejdsliv,” skriver FTFa på hjemmesiden. Filip

SALMEBOGEN FÅR EN LILLESØSTER Udkommer d. 26. maj 2017

Få nyt repertoire til kirkens dagligdag Kirkesangbogen er et supplement til Den Danske Salmebog. Den rummer nyt repertoire til højmessen, men også til børnegudstjeneste, vielse, begravelse, sogneaftener og meget mere.

st

ør d. 26. m il f a

jt

Be

Tilhørende akkompagnementsbog med arrangementer for klaver og orgel kun kr. 699,-.

il

199 kr. Spar 50 kr.

Læs mere og bestil det ønskede antal på www.dendanskesalmebog.dk. Guldtryk kan tilkøbes.

Organist.org 5/2017

11


NYHEDER

NYT OM KIRKEMUSIK PÅ NETTET Rundtomkring i internettets krinkelkroge gemmer der sig en hel del gratis materialer, som vil være af interesse for mange af dette blads læsere. Vi tager en lille rundtur til nogle af dem. Lad os starte ved det kirkemusikalske emne, som måske har været det mest diskuterede herhjemme de senere måneder, nemlig Gyldendals koralbog, der udkom i efteråret 2016.  I et læserbrev i Kristeligt Dagblad skriver Jørgen Ellegård Frederiksen under overskriften ”Uanstændigt dårlig koralbog er en ommer”:  ”Det fremgår af en note i forordet, at ’Nærværende udgave er, efter aftale med Kirkeministeriet, opdelt således, at begge bind får omtrent samme omfang’. Og så er det, man må spørge sig selv: Hvornår er Kirkeministeriet blevet redaktør af koralbøger? Og fagligt kyndige til at beslutte, at det er godt at udgive koralbogen i to lige tykke bind? (…) Uden at spørge hverken det oprindelige redaktionsudvalg, organistforeningerne, eller i øvrigt tage ved lære af den omfattende kritik, der har været af den hidtidige udgave.”  Dette opråb ik avisen til at gå en smule ind i sagen – uden dog at interviewe hverken ministeriet eller forlaget. Kristeligt Dagblads journalist Claus Vincents har talt med DOKSformand Karin Schmidt Andersen, som udtrykker sig sådan:  ”Det handler om, at vi som enhver anden faggruppe skal have det rigtige værktøj at arbejde med. Den nye koralbog forekommer mere uhandy (…). Man kunne ønske sig, at når

12

man laver sådan en bog, der skal bruges landet over gennem hele ugen af alle organister, så gør man det ordentligt. Og når man allerede har oplevet fadæsen tilbage i 2003, hvor den nye koralbog skabte kritik, hvorfor sørger man så ikke for et gennemgribende arbejde, der sikrer en bedre version?”  Hun tilføjer, at hvis DOKS var blevet bedt om assistance, var fagforeningen næppe gået ind i sagen, ”men ville gerne have peget på fagpersoner i medlemskredsen, der kunne have stillet sig til rådighed som rådgivere”.  Rektor for Sjællands Kirkemusikskole, Ole Brinth, har ganske vist ”været til et par møder om den nye udgave fra 2016 på Gyldendals foranledning”, men han siger til avisen:  ”Da forlaget tilsyneladende ikke ville gå ind i et arbejde med sats og opsætning, der kunne sikre en så handy og læsevenlig koralbog som muligt, valgte jeg at afstå fra et egentligt samarbejde.”  Læserbrevet og artiklen kan indes på k.dk

WH TRAK SIG I et kort indlæg i april-nummeret af Organistbladet fortæller Jørgen Ellegård Frederik-

Organist.org 5/2017


NYHEDER sen, at han efterfølgende har gravet sig yderligere ned i sagen. Han skriver blandt andet, at Edition Wilhelm Hansen, som jo umiddelbart kunne have været det oplagte forlag til at genovertage udgivelsen af koralbogen, faktisk havde vist interesse, men at ”de insisterede på en eksklusivaftale, og pga. EU-licitationsregler og deraf følgende tidspres trak sig fra opgaven”.  Bagsværd-organisten efterlyser samtidig en digital udgave af koralbogen, idet han skriver:  ”Om der nogensinde kommer en digitaliseret udgave af Koralbogen, står hen i det uvisse. I hvert fald er det en opgave, der er så tung, både økonomisk og ophavsretligt, at den ikke kan blot løftes af en kreds af private. Gyldendals kontrakt med Kirkeministeriet lyder på et bogværk, og det ser ikke umiddelbart ud, som om de har nogen interesse i en digital udgave. Med mindre Kirkeministeriet beder dem om det.”  Organistbladet kan læses på doks.dk/organistbladet

KIRKEN SET FRA ORGLET Så går vi videre til Grundtvigsk Forums tidsskrift, Dansk Kirketidende (grundtvig.dk), som fra september til november 2016 bragte en yderst interessant artikelserie med overskriften ”Set fra orglet”. Her kommer ire organister med et perspektiv på gudstjenesteog kirkeliv:  I artiklen ”Tak for prædikenen!” re lekterer Jakob Lorentzen over, hvordan musikken kan være en del af forkyndelsen af evangeliet. Og i artiklen ”Treenighed og tøjklemmer” skriver Lars Sardemann blandt andet om ”Den meditative musiks teologi” og fortæller om, hvordan han i samarbejde med menigheden har

Organist.org 5/2017

arbejdet konkret med højmesseliturgien:  ”Det tonesprog, vi har i de eksisterende menighedssvar, repræsenterer en tid, der gjorde op med romantikkens ekspressivitet,” forklarer Frederiksberg-organisten.  Lars Sardemann har i øvrigt også på kirkens egen hjemmeside skrevet en læseværdig artikel i form af ”et par overvejelser ifm. mit arbejde med at lave en ny melodi til DDS 493,5 ’O du, som skabte hjerte mit’ (nadversalme til Lindevang Kirkes ny liturgi 2014)”. Den kan indes på adressen lindevangkirke. dk/page/5169/hvordan-bliver-en-ny-melodi-til

Tilbage til artikelserien i Danske Kirketidende, hvor også Herning-organist Mads Bille har et bidrag med. I artiklen ”Har koret sunget menigheden af banen?” overvejer han, hvorvidt kirkekorene egentlig har fået menighedens salmesang til at forstumme, eller om de i virkeligheden er med til at bringe kirken og salmesangen ud i samfundet. Og endelig har Sdr. Bjert-organisten Søren Andresen bidraget med artiklen ”Er den danske salmesangstradition død?”, hvor han deler ud af sine erfaringer med, hvordan man kan få menigheden til at synge.  De enkelte artikler kan downloades som pdf på grundtvig.dk under ”Forlag” > ”Dansk Kirketidende”, hvorefter man fra oversigten

13


NYHEDER over indholdet fra årgang 2016 nemmest inder de relevante artikler ved at søge på ”organist” på siden.

SALMEMELODIENS ROLLE Vi fortsætter med et kig på den nye portal salmedatabasen.dk, hvor der ikke kun er salmer, men også en sektion med artikler. I skrivende stund er der 15, hvoraf enkelte handler primært om de musikalske aspekter. Blandt andet har pianist og tidligere sognepræst Eva Meile været på jagt efter ”den gode tone” i salmemelodierne. Og cand.mag. i musik og religionsvidenskab Anne Marie Kanstrup videregiver nogle pointer fra sit universitetsspeciale ”Sammen i salmen – en empirisk undersøgelse af nyere danske salmer som genre” (2016):  ”I salmeforskningen hersker en generel tendens til at vurdere salmens overordnede genrespeci ikke kvaliteter ud fra tekstlige kendetegn. Det er derfor sjældent blevet præciseret, hvad der genremæssigt kendetegner en salmemelodi. (…) Mit fokus har været på at undersøge, hvilken rolle særligt salmemelodien spiller, når salmen genrebestemmes af brugerne af salmesangen. (…) Min overordnede pointe (og også min konklusion) er, at (…) salmens musikalske sidestykke på ingen måde udgør en neutral part, når salmen genrede ineres,” skriver Anne Marie Kanstrup.  Som basis for sin empiriske undersøgelse har hun valgt at interviewe Lars Rosenlund Nørremark, Hans Dammeyer og Jesper Gottlieb, der ifølge Anne Marie Kanstrup har det til fælles, at de i høj grad anvender genrebetegnelser, når de skal positionere sig som positive eller skeptiske over for de nyere danske salmer.  Så slutter vi på Folkekirkens Uddannelsesog Videnscenters hjemmeside, kuv.dk, hvor

14

der under ”Online-ressourcer” er blevet tilføjet en E-bog (pdf) med Jens Peter Larsens ”Messetoner efter gammel kirkelig tradition” udgivet af Dansk Kirkesang, oprindeligt i 1935 og her i 4. reviderede udgave i 1997 ved Peter Weincke og Bent Frederiksen (1997). Her man fordybe sig i, hvordan kollekter og læsninger skal messes – hvis de altså skal messes.  Bogen, som også rummer Jens Peter Larsens gennemgang af messesangens historiske udvikling i danmark, kan downloades på kuv. dk under Bibliotek > Links til biblioteker og databaser > Online-ressourcer. Filip

Artikelsiden på salmedatabasen.dk redigeres af professor emeritus Kirsten Nielsen.

Lærebogen "Messetoner" fås ikke længere på bogmarkedet, men er nu gjort tilgængelig på FUV's hjemmeside.

Organist.org 5/2017


VELKOMMEN TIL

KIRKEMUSIKKENS DAG 2017 TORSDAG D. 22. JUNI 2017 KL. 10-21 Sjællands Kirkemusikskole indbyder i samarbejde med Dansk Organist- og Kantorsamfund, Organistforeningen, Dansk Kirkemusikerforening og Haslev Kirke til ”Kirkemusikkens dag” på Emmaus galleri og kursuscenter i Haslev. DENNE GANG MED FOKUS PÅ BISKOPPERNES ARBEJDE MED LITURGI, LUTHER OG MUSIKKEN SALMER TIL REFORMSTIONSJUBILÆET, REFORMSTIONSTIDENS MUSIK OG DENS RØDDER Formiddagen vil have fokus på den liturgiske udvikling i Danmark. Biskop Elof Westergaard, Ribe, fortæller om det liturgiske udredningsarbejde, som biskopperne har sat i værk med nedsættelse af tre udvalg, der i løbet af 2017 og 2018 skal afgive votum om emner vedrørende højmessen, dåb og nadver og autorisation.  Efter frokost står Kirkemusikkens dag i reformationsjubilæets tegn. Her lægger en af de mest markante skikkelser og største kapaciteter på dansk grund inden for emnefeltet ”musik-teologi”, komponist og lektor emeritus Nils Holger Petersen, for med et foredrag om ”Luther og Musikken”.  Herefter er der sangtime, hvor salmedigteren Lisbeth Smedegaard Andersen i samvirke med rektor Ole Brinth præsenterer salmer

Lisbeth Smedegaard Andersen

fra Folkekirkens Ungdomskors reformationsfejringsprojekt ”Lutherrosen”, hvortil Lisbeth Smedegaard Andersen selv er bidragyder.  Eftermiddagen rundes af med foredrag ved Lisbeth Smedegaard Andersen, der med foredraget ”Om at skrive salmer i 2000-tallet” sætter fokus på et af den lutherske gudstjenestens særkender: salmesangen.  Ved den afsluttende koncert i Haslev Kirke synger det professionelle kor Musica Ficta under ledelse af Bo Holten et program i ire dele med fokus på reformationstidens musik og dens inspirationskilder:   Den gregorianske baggrund   Den katolske polyfoni   Den lutheranske tradition   Luthersk salmesang fra Tyskland til Danmark

Musica Ficta

Elof Westergaard

Tilmelding til Emmaus galleri og kursuscenter Højskolevej 9, 4690 Haslev emmaus.haslev@gmail.com


2017 EŌerår

Løgumkloster Kirkemusikskole Kirkemusikkursus med undervisning i bl.a. sang og orgelspil v/ Tinebeth Hartkopf, Bente V. Jørgensen, Dorte Tilma, m.fl. søndag d. 25. juni - lørdag d. 1. juli på Løgumkloster Højskole Babysalmesang v/ Karin Elkjer - onsdag d. 27. - fredag d. 29. september i Løgumkloster Niels W. Gade og kirkemusikken Foredrag v/ Hans Chr. Hein Ɵrsdag d. 3. oktober i Løgumkloster

Musik og gudstjeneste med mindre børn - v/ Karin Elkjer - mandag d. 6.– onsdag d. 8. november i Løgumkloster InspiraƟonsdage Ɵl orgelrepertoire samt repertoire for fløjte- og orgel/ trompet og orgel v/ Hans Chr. Hein m.fl. - fredag d. 10. og fredag d. 24. november i Løgumkloster DirekƟonskursus for viderekommende 4 kursusdage med metodik og korprakƟk v/ Søren Birch Kursusdage 1 og 2: Fredag d. 27. okt. og lørdag d. 2. december i Løgumkloster Kursusdage 3 + 4 i foråret 2018 Fagpakken ”Sang - og salmearrangementer i Folkekirken” opslås på hjemmesiden i eŌeråret 2017.

Sjællands Kirkemusikskole Kirkemusikkens dag - salmer og liturgi 22. juni kl. 10 - 21 på Emmaus i Haslev Masterclass i orgel - v/ Hans Fagius 10. august i Sorø Klosterkirke Kirke og demens 21. - 22. august på Emmaus i Haslev Salmer og musikalsk leg 6 mandage fra 4. sept. v/ Anne-MeƩe Riis Fyld liv i koret - v/ FUK’s korkonsulenter fredag d. 8. sept. i Roskilde Generalbas på cembalo v/ Leif Meyer 5 torsdage fra 15. september i Roskilde Faglig dag for ”Korledernetværket” fredag d. 6. oktober - v/ bl.a. Jan Lund ImprovisaƟon Ɵl gudstjenestebrug 3 mandage fra 23. okt. v/ Jakob Lorentzen Konservatorieforberedende hørelære 10 Ɵrsdage fra uge 43 Ɵl uge 2 Dansksproget kirkeligt solorepertoire for kirkesangere - lørdag d. 28. okt. i Roskilde Gudstjeneste m førskolebørn Netværksdag 3. nov. - v/ Anne-MeƩe Riis ”In lumine Domini” v/ Fl. Chr. Hansen mandag d. 6. nov. i Skt. Jørgensbjerg kirke RomanƟske salmer: forspil og orgelledsagelse - 14. - 15. nov. - v/ Hans Ole Thers

www.kirkemusikskole.dk


2017 EŌerår

Vestervig Kirkemusikskole Kursus i satsarbejde Ɵl kor Fokus på SAB-satser - v/ Søren Birch Fredag d. 1. sept. og fredag d. 6. okt. i Vejgård Kirkes sognehus, Aalborg Lutherkoraler / ReformaƟonsƟdens Kirkemusik Masterclass primært for DOKS-organister v/ prof. Ulrik Spang-Hansen og lektor, adj. prof. Jørgen Kjærgaard Fredag d. 18. - lørdag d. 19. september i Vestervig Salmebrug, salmevalg og den liturgiske musik - InspiraƟonskursus for nyansaƩe præster og deres organister og kirkesangere v/ lektor Jørgen Kjærgaard Mandag d. 9. oktober 2017 på Vestervig Kirkemusikskole Vestervig Kirkemusikskole Ɵlbyder kurser ƟlreƩelagt eŌer deltagernes ønsker og behov (Kontakt skolen) Konservatorieforberedende hørelære TilreƩelægges mhp. konservatoriets optagelsesprøve Lad evangeliet klinge - sæt stemmen fri! InspiraƟonskursus for lægmandslæsere, præster, kordegne, kirkemusikere og alle som oplæser ordet ved gudstjenesten At sige verden ret farvel - Kursus i sang og oplæsning for bedemænd

FAGPAKKEPROJEKTET Nye fagpakker uddanner kirkemusikere på specialeområder Hver fagpakke udgør 10 - 15 ECTS point Følgende 5 fagpakker udvikles og udbydes fra eŌeråret 2017 og frem Ɵl januar 2019. 1. Sang- og salmearrangementer i Folkekirken 2. Nyere rytmiske sƟlarter i kirkens kor, koncert- og gudstjenestearbejde. 3. Samarbejde, ledelse og PR med fokus på kirkemusikalske akƟviteter 4. De særlige gudstjenester - TilreƩelæggelse og udførelse 5. De vokale udtryk / Korledelse i bred sƟlviŌe Der kan søges støƩe Ɵl finansiering af deltagerudgiŌerne via Kompetencefonden Sang– og salmearrangementer i Folkekirken Formålet med uddannelsen er at give deltageren kompetence Ɵl at ƟlreƩelægge og gennemføre sang- og salmearrangementer i forhold Ɵl forskellige målgrupper: Børn, unge og voksne

Uddannelsen udbydes i Løgumkloster i eŌeråret 2017 Se opslag på kirkemusikskole.dk

www.kirkemusikskole.dk


ANMELDELSER

ORGELMEDITATIONER TIL LUTHER-ÅRET Sakskøbing-organisten Flemming Chr. Hansen er i øjeblikket en af de mest markante komponister, når det gælder enkel meditationsmusik til kirkerummet. Af Monica Papazu Et af de værker, som er blevet komponeret til fejringen af 500-året for reformationen, er Flemming Chr. Hansens ”Ti Fadervor-meditationer”. Værket opstod på opfordring fra Lolland-Fasters Stift. Opgaven blev sat i faste rammer: Noderne skulle tilsendes alle stiftets sogne, og værket skulle kunne spilles af samtlige organister og på selv det mindste orgel. Derfor bærer værkets titel tilføjelsen: ”for lille orgel”.  Uropførelsen har allerede fundet sted i begyndelsen af året med Flemming Chr. Hansen ved orglet i Maribo Domkirke, hvor de ti meditationer dannede bindeled mellem sognepræst Per Møllers ”miniprædikener”, inspireret af Martin Luthers katekismus.  Ordet ”mini” er på sin plads her. For Flemming Chr. Hansens værk er gennemført minimalistisk. Minimalismen ligger ikke kun i udgangspunktet (et minimalt orgel og organister med en minimal kunnen), men også i det musikalske slutresultat.  Karakteristisk for satserne er gentagelsen. Således: I første sats (første linje af Fadervor) bliver den ene frase i uforandret form gentaget otte gange og med kun hår ine modi ikationer i de underliggende stemmer. Anden sats (”Helliget blive dit navn”) bygger på ét motiv, som gentages på forskellige toner. Eller et andet eksempel: I ”Forlad os vor skyld” bevæger 18

Flemming Chr. Hansen Ti Fadervor-meditationer for lille orgel Forlaget Mixtur 2016 149 kr. på noder.dk

stemmerne sig ”minimalt”: halvtone, heltone og terts.  Tempoet er generelt langsomt, og satsernes varighed er ca. 2-3 minutter. Den afsluttende sats (”Amen”) er en undtagelse, hvad angår stemning, registrering, tempo og længde. Den gør brug af samme minimalistiske midler, men har en majestætisk og jublende tone: En smuk inale, som afrunder værket.  Flemming Chr. Hansens ti satser over Fadervor er meditativ musik. De skaber ro og fordybelse ved at henlede opmærksomheden på den stille lyd, som ikke er en handling, men en tilstand. De bryder med den kalejdoskopiske og handlingsmættede verden, vi lever i, og peger på ”det faste punkt”, som Kierkegaard ville sige: Gud i hans evighed.  Det pædagogiske hensyn, komponisten tog, idet han skrev disse ikke-krævende satser, har altså ikke været til hinder for at skrive en musik, som er bevidst om sit åndelige sigte. Organist.org 5/2017


ANMELDELSER

JESUS-CITATER FOR VIDEREKOMNE KOR Christian Præstholm har komponeret et virkelig ϐlot værk for pigekor, ϐløjte og orgel. En enkelt af de fem satser vil også kunne synges af andre end de dygtigste kor. Af Kåre Duhn Der er ingen tvivl om, at det er fem utrolig smukke satser over fem bibelord, Christian Præstholm har skrevet til Haderslev Domkirkes pigekor. Mine umiddelbare associationer går til Poulencs kormusik: melodier med duft af Gregoriansk, svævende impressionistiske klange, fri skiftende rytmik og greb som fauxbourdon, varieret imitation og cluster-agtige opbygninger. Bortset fra fortissimo-udbrud i jerde sats er musikken meget dæmpet.  Desuden er det et lot og logisk udvalg af bibeltekster: 1. Således elskede Gud verden, 2. Vær ikke bekymrede for jeres liv, 3. Jeg er verdens lys, 4. Fader, timen er kommet og 5. Din tro har frelst dig.  Men det kræver nogle ressourcer at opføre musikken. For de leste læsere af dette blad vil udfordringen være at skaffe et kor, der magter opgaven. Orgelsatsen er til at have med at gøre, det samme er solostemmen. Jeg spiller ikke selv tvær løjte, men på blok løjte eller violin ville solostemmen ligge lige i smørhullet. Solisten skal dog ikke være alt for fummel ingret, løjten har en fremtrædende rolle, hvor den kommenterer og broderer videre på melodierne.

FRYDEFULDT SAMMENSTØD Der stilles som sagt store krav til koret: Der er skiftende takt- og tonearter og mange forOrganist.org 5/2017

Fem Kristus-ord Op.34 for ligestemmigt kor (SSA), fløjte og orgel

1. Således elskede Gud verden 2. Vær ikke bekymrede 3. Jeg er verdens lys 4. Fader, timen er kommet 5. Din tro har frelst dig

Christian Præstholm

Christian Præstholm Fem Kristus-ord (SSA, fløjte, orgel) Egen udgivelse Se christianpraestholm.dk Fås også via noder.dk

tegn at læse. Der er tætte dissonanser mellem stemmerne, og der ligger meget agogik i musikken. Fra instrumenterne er der ikke meget hjælp at hente – til tider hjælper de lidt med, men hvis korsangerne håber på stabil støtte fra den kant, bliver de skuffede. Ofte ligger korets toner godt nok i instrumenterne, men ikke, så de lige er til at tage, og lere steder kommer instrumenterne med tonerne efter koret. Og mange steder er der direkte modvind til koret: allerede på første side er der et frydefuldt sammenstød mellem alterne og resten af ensemblet.  Midtersatsen er helt speciel i sin meditative enkelhed. En enkel, init kanon akkompagneret af liggetoner i orglet. Denne sats ville faktisk kunne klares af de leste kor med medspillende korleder.  Jeg har kun set partituret som pdf- il, men Christian Præstholms udgivelser plejer at være ganske prunkløse. Nodesatsen er klar og letlæselig. 19


ANMELDELSER

LIVSERFARINGER I SALMEFORM Det er længe siden, Inge Herz Aarestrup sidst har stået bag en selvstændig salmeudgivelse. Men nu har hun begået en vellykket samling natursalmer sammen med komponisten Aksel Krogslund Olesen. Af Lykke Dahl Chetronoch “Vederkvægende”, var det første ord, der faldt mig ind, da jeg ik denne bog i hånden. Visuelt er det en smuk udgivelse, alt er gjort med omhu, og den har en ro over sig, som forplanter sig til læseren. Titlen, “Det tidlige lys”, refererer ikke kun til forår, men også til morgenens lys, og lys i en religiøs forståelse.  Vi er først og fremmest i naturen, i Thy, hvor digteren har tilbragt de seneste 50 år af sit liv. Men naturen bruges også som spejl for det modne menneskes kerne af livserfaringer. Inge Hertz Aarestrup er teolog af hjerte, ikke af uddannelse, og hvor er det velgørende og tiltrængt, at også en stemme som hendes bliver hørt i disse år, hvor salmesangens fornyelse strømmer igennem landet.  Samlingen består af 15 ”digte” og 12 ”salmer”, og blandt salmerne er de seks tidligere udgivet i “Lysets utålmodighed”. Alle 27 er sat i musik af Aksel Krogslund Olesen.  Det er ikke helt let at gennemskue, hvorfor nogle af sangene/salmerne har fået betegnelsen ”digt”. De leste i denne kategori rummer klare ”kristne toner”, og der synes heller ikke at være tydelige musikalske forskelle mellem digte og salmer. Eksempelvis er ”Barnet i krybben” at inde i kategorien digte, men indholdsmæssigt ville den så rigeligt kunne bruges som salme. 20

Inge Hertz Aarestrup, tekst Aksel Krogslund Olesen, musik Det tidlige lys Egen udgivelse 2017 120 kr. hos eksistensen.dk og syngnyt.dk

MELODIER MED DREJNING I sangen “Spinkle fugletoner” lyder sidste linje: “stor musik gør alting nyt”, og det gælder i høj grad her. Tonerne løfter og udfordrer ordene i sjælden vellykket grad hele samlingen igennem.  Først må organisten dog endnu en gang skrive i en anmeldelse, at lere af salmerne ikke umiddelbart kan spilles på orgel!  Men til gengæld er pianisten, der spiller til fællessang, og korlederen, der arbejder med uskolet folkekor, intet mindre end lykkelig. Lækre satser, passende sværhedsgrad, og til

Organist.org 5/2017


ANMELDELSER mange satser ine for-, mellem- og/eller efterspil. Tak til komponisten for den omhu, der tydeligvis også er lagt her.  “Forglemmigej” og “Barnet i krybben” gik lige i hjertet ved første gennemspilning, og “Vintergækker” skal mit voksenkor straks have at lege med, for dén harmonik har jeg dog aldrig før set magen til i en lille sang, hvor det samtidig er lykkedes at lave melodien sangbar!  Man kan sige, at næsten alle melodier holder sig inden for rammerne af den klassiske, danske fællessang, men samtidig har alle fået en ny drejning, et krydderi, en rytme, et eller andet der udfordrer det, man forventer, og gør “alting nyt” på en velgørende måde.

PPihl ihhll & SSchelling chelllling

Saxofon og Harpe

Pihl & Schelling – klassiske hits af bedste skuffe!

www.pihl-schelling.dk • 30 82 88 52

Kirkekoncert

Vokalselskabet GLAS Nutidig nordisk a cappella

vokalselskabetglas.dk Organist.org 5/2017

21


UDGIVELSER

NYE BØGER Ved Filip Graugaard Esmarch

Niels Thomsen Her vil ties, her vil bies: Forbrugervejledning til 17 Brorson-salmer Egen udgivelse Ca. 75 kr. hos diverse boghandlere

For et par år siden udkom den tidligere præstehøjskolerektors ”Forbrugervejledning til 28 Grundtvigsalmer” (Forlaget Vartov), og nu har han fulgt op med en tilsvarende bog om 17 af de mest elskede Brorsonsalmer.  ”Bogen er skrevet til tænksomme kirkegængere i almindelighed og kan have særlig interesse for organister, kirkekor og præster. (…) Fortolkningerne skal ikke tjene til at få noget at vide om Brorson, men til at forstå de salmer, som han har givet os, bedre,” skriver Niels Thomsen.  Vi har modtaget en anmeldelse af bogen fra organist Jytte Lundbak:  ”Sproget lyder let med korte, mundrette sætninger. Det er en kunst at formidle i lettilgængelig form uden at tale ned til folk. Vi får ca. fem små sider om hver salme. Teksterne er fri for teologisk fagsprog, og stoffet formidles klart og i en fornøjelig tone. Kærligheden til Brorsons ine poesi er gennemgående,” skriver hun og fortsætter:  ”Man kan kun håbe, at Niels Thomsen vil

22

fortsætte med at udgive forbrugervejledninger i denne form. Bogen (bøgerne) anbefales hermed til alle salmeforbrugere – og ikke mindst til dem, der arbejder med salmer og salmeformidling.”

Jørgen Kjærgaard og Ove Paulsen, red. Luthers salmer på dansk: Tekst, melodi, liturgi og teologi Eksistensen 299 kr. på eksistensen.dk

To grand old men inden for salmeforskningen i Danmark, stiftskonsulent i Aalborg Stift Jørgen Kjærgaard og redaktør af det nordiske tidsskrift Hymnologi Ove Paulsen, står bag dette 450 sider tykke forskningsværk, som er blevet til med støtte fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV). Redaktørerne har fået hjælp fra en række andre danske hymnologer, og bogen læner sig desuden op ad en helt ny tysk udgivelse, et historisk-kritisk værk fra Franckesche Stiftungen i Halle, som FUV har samarbejdet med.  Med ”Luthers salmer på dansk” er der tale om en kommenteret og tekstkritisk udgave, hvor den tyske originalversion af Martin Luthers 26 originalsalmer og 11 bearbejdelser er sidestillet med de ældste danske versioner. Det gælder vel at mærke både tekst og

Organist.org 5/2017


UDGIVELSER melodi. Hvad melodierne angår, kan man altså studere de små variationer, der forekommer, fra den tyske til den danske syngemåde (på dansk oftest hentet fra Hans Thomissøns ”Den danske Psalmebog”, 1569). Generelt er der selvfølgelig et større spring til vores nutidige versioner af melodierne.  Teksterne er gengivet i oprindelig stavemåde, men som læser bliver man hjulpet godt på vej, dels af en række ordforklaringer under selve salmerne og dels af et indledende afsnit ”Om at læse dansk fra 1500-tallet”.  Efter hver salme følger en kommentar til salmeteksten. Der er på ingen måder tale om en gennemgang af salmen, men om overordnede bemærkninger til salmen, dens historie og dens fordanskning. Disse kommentarer er fordelt mellem de to redaktører samt Mads Djernes, Uffe Holmsgaard Eriksen og Peter Albek Noer.  Dernæst er der til hver salme en ofte ganske fyldig melodi-kommentar skrevet af organist og teolog Mads Djernes. Kommentaren går både på selve melodien, på dens historiske forekomst i koralbøger og på salmens melodihistorie. Endelig er hver salme forsynet med en liturgi-kommentar skrevet af Ove Paulsen, som relativt kortfattet fortæller om salmens plads i kirkeåret og i gudstjenesten, sådan som det fremgår af de forskellige historiske salmebøger og ritualbøger.

GRUNDIGE INDFØRINGER ”Luthers salmer på dansk” er opbygget sådan, at der forud for bogens hoveddel går en fyldig indledningsdel på omkring 100 sider, og bagerst i bogen er der en registerdel på 40 sider. I den indledende del skriver Jørgen Kjærgaard i kapitlet ”Hvorfor skrev Luther salmer” om baggrunden for reformatorens salmedig-

Organist.org 5/2017

ning, og han ser Luthers salmer i sammenhæng med reformationens centrale teologiske og kirkelige anliggender.  Herefter følger kapitlet ”Luthers salmer som gudstjenesteled”, hvor Ove Paulsen gennemgår den liturgiske brug af salmerne helt op til i dag. Endelig skriver Mads Djernes i sit kapitel først om Luthers syn på musikken som medie for kristendomsformidling og herefter om Thomissøns salmebog og den senere danske salmesangstradition i relation til Luthers salmer.  ”Luthers salmer på dansk” er den første bog af sin art. Og den bliver i øvrigt præsenteret af Ove Paulsen ved et arrangement onsdag 23. august på Vestervig Kirkemusikskole. Læs mere om dette på kirkemusikskole.dk/reformationsjubilaeum Læs desuden et fyldigt uddrag af Mads Djernes’ kapitel ”Luther – musikken og melodierne” på side 24-26.

Flere spændende bøger Vi har også modtaget følgende  ”Lutherrosen. Essays om musik og  poesi. Antologi med tekster til Lutherrosen” (FUK/Mixtur) – omtalt i Organist. org nr. 4, april 2017   Tore Bjørn Larsen: ”Via Dolorosa:  Smertens Vej” (Forlaget Rasmus) – se bagsiden.   Bent Sørensen: ”Music Across Times and  Fences” (egen udgivelse), se secantus.dk; også tilgængelig som gratis pdf: søg på titlen på forskning.ruc.dk

23


BAGGRUND

LUTHER OG MUSIKKEN Martin Luther vægtede sang og musik overordentlig højt på ϐlere planer – og genetablerede salmesangens centrale betydning i gudstjenesten. Dette skriver hymnolog, teolog og organist Mads Djernes om i et kapitel fra den nye bog „Luthers salmer på dansk“, som vi her har fået lov at bringe et uddrag af.

(…) Efter sigende var Luther en habil sanger, som akkompagnerede sig selv på lut. Han satte musikken meget højt og skrev om dens betydning: ”Jeg skulle ønske af hele mit hjerte, at enhver ville love og prise musikkens guddommelige og fortræffelige gave. Jeg bliver så overvældet af de mange og store egenskaber, musikken har, at jeg ikke ved, hvordan jeg skal kunne tale ret om den, eller hvor jeg skal begynde eller ende min tale” (WA 50,368). (…)

af liturgien. (…) Reformatoren Calvin (15091564) var af den opfattelse, at musikken kunne anvendes både positivt og negativt. Musikken kunne hjælpe Bibelordet til at trænge ”dybere ind i hjertet”, men samtidig true med at tage opmærksomheden fra ordene. Han mente derfor, at gudstjenestens sange skulle synges enstemmigt uden at forstyrres af et akkompagnement.  Luther havde ingen æstetiske reservationer med hensyn til musikken i forkyndelsens tjeneste. Musikken er i Luthers optik en del af Guds opretholdelse af den skabte verden med det formål at muliggøre lovprisning af Skaberens almagt. Da musikken er skænket mennesket før syndefaldet, kan der i menneskets musikalske udtryk høres en genklang af skaberværket. I forordet til Geystliche gesangk Buchleyn 1524 udtrykkes hans opfattelse af musikken som en Guds gave og menneskets brug af den som gudstjeneste (…).

MUSIKKEN OG TEOLOGIEN

EVANGELIET OG MUSIKKEN

Luthers teologiske interesse for musikken skriver sig ind i en lang tradition, idet lere af oldkirkens og middelalderens kirkefædre har udtalt sig om musikkens og teologiens indbyrdes forhold. Nogle har fremhævet musikkens positive betydning i forhold til gudstjenesten og formidlingen af evangeliet, mens andre har plæderet for at forbyde musik i den liturgiske sammenhæng.  Ørkenfaderen Pambo (d.375) mente, at gudstjenestebønnerne burde fremsiges meget sagte i stedet for at ”oplade sin røst som et brølende kreatur” og ville have musikken ud

Menneskets musikalske udtryk fremkalder glæde hos den udøvende, hvorved den deler virkning med evangeliet, som er ”… et græsk ord, der betyder et godt budskab, en god efterretning, gode nyheder, et godt råb, hvorom man synger, fortæller og er glad”, som Luther forklarer det i fortalen til sin oversættelse af Det Nye Testamente 1522.  Ved at fremhæve musikkens brugbarhed, når det gælder formidlingen af evangeliet, markerede Luther ikke noget principielt brud med den katolske tradition, hvor korsangen gennem middelalderen var blevet udviklet

Af Mads Djernes

24

Organist.org 5/2017


BAGGRUND til en meget højt stade. Eksempelvis anså han komponisten Josquin des Prez’ (1440-1521) kormusik for at være evangelisk: ”Gud [har] også gennem musikken prædiket evangeliet, som man kan se det hos Josquin, hvis kompositioner alle lyder muntert, villigt og mildt af sted og ikke er tvunget eller bundet af regler” (gengivet efter A.F. Nørager Pedersen: Gudstjeneste under musikkens auspicier. En Lutherstudie. København 1984, s. 10).  For Luther var sangen en mulighed for at lade den glæde, som evangeliet blev modtaget med, inde sit rette udtryk, mens den samtidig var et tegn på den troendes indoptagelse af Gudsordet. Luther skrev i et brev til komponisten Ludwig Sen l i 1530: ”Næst efter teologien indes ikke nogen kunst, som kan måle sig med musikken, for kun musikken kan udvirke det, som teologien kan afstedkomme på andre måder, nemlig at berolige og glæde menneskets sjæl ... ligesom djævelen, ophavsmand til bekymring og uorden, lygter fra musikkens klang på samme måde, som han lygter fra teologiens ord”.

MUSIKKEN OG FØLELSERNE Ligesom teologien henvender sig til menneskets intellekt, anerkender Luther musikkens påvirkning af det emotionelle. Han gjorde opmærksom på, at en tekst fortolkes ved at blive sunget i en bestemt rytme og i en bestemt toneart. Til hver af de syv kirketonearter, som anvendtes på reformationstiden, knyttede der sig en bestemt følelse; tonearten bestemte, hvordan teksten skulle opfattes ved at anslå en grundlæggende stemning hos den syngende.  Med David som eksempel – hvis harpespil jog dæmonien på lugt hos den depressive Kong Saul – fandt Luther, at musikken har en sjælesørgerisk funktion. Menneskets al-

Organist.org 5/2017

drig hvilende kamp mod Djævelen får i musikken et afgørende våben, som med et citat, tillagt Luther, beskrives således: ”Kom, lad os Djævelen til trods synge af fuld hals. Djævelen er ikke rigtig vel til mode, når man synger og spiller Guds ord i den rette tro – måske fordi han husker, hvordan han ved sit fald blev forstødt fra de himmelske hærskarers kor som en udygtig musikant”.  I modsætning til sin samtids katolske liturgikyndige betragtede Luther enhver form for musik for tilladt, eftersom den glæde, musikken vækker, i sig selv er uskyldig.

PÆDAGOGIKKEN OG MUSIKKEN Luther anså musikken for at være et dannelsesværktøj, idet den udruster mennesket bedre til livet; ikke mindst fællesskabet med andre. Salmesangen kan derfor få mennesker til at leve sammen i fordragelighed, eftersom den rummer en kateketisk og pædagogisk dimension.  I forordet til Johann Walters korsalmebog fra 1524 fremsatte Luther det ønske, at der synges salmer ”for at Guds ord og den kristelige lære derigennem på enhver måde kan blive dyrket og øvet”. Rim, rytme og melodi fungerer som en hjælp til udenadslæren samtidig med, at den, der synger i kirken, tager del i evangeliets formidling. I sangen tildeles den enkelte en forkyndende rolle, idet den indebærer såvel tilegnelsen som udbredelsen af reformationens nye, kristelige indsigter. Menighedens salmesang er på en gang oplæring til gudstjeneste og indlemmelse i det gudstjenstlige fællesskab.  Allerede de oldkirkelige teologer havde haft blik for sangens fællesskabsstiftende virkning, når alle sang med én stemme (una voce). I Luthers optik var dimensionen af fællessang imidlertid gået tabt med højmiddelalderens

25


BAGGRUND romerske messe, dels på grund af det latinske sprog, som kun et fåtal forstod, dels fordi de gejstlige nu sang på alles vegne. Messens sang havde gennem middelalderen udviklet sig til at foregå på et meget komplekst niveau, der krævede skolede sangere. Konsekvensen af dette var, at lægfolkets medvirken var reduceret til nogle få vers på modersmålet uden egentlig betydning for messens gennemførelse.  På den baggrund bestod Luthers væsentligste sanglige nybrud – som han præsenterede i gudstjenesteordningen Deutsche Messe fra 1526 – i at menigheden nu ik til opgave at synge enkle, stro iske salmer. Alle skulle have mulighed for at forstå det sungne, idet kirkelatinen i videst muligt omfang søgtes erstattet af modersmålet.  Nogle af gudstjenestens sanglige led blev herefter fremført på tysk og i en form, der i langt højere grad end tidligere gav hele menigheden mulighed for at deltage. Det drejede sig navnlig om de bærende, faste led i gudstjenesten – messens ordinarium. Menighedssangen blev således fra begyndelsen en musikalsk opdragelse af menigheden til at tage medansvar for, at gudstjenesten kunne holdes. Med menighedssangen på modersmålet mente Luther at have genoplivet den ældste kristendoms gudstjenestesang, hvilket harmonerede med, at han – ligesom i sine øvrige initiativer – ikke ønskede at bryde med romerkirkens oprindelige praksis.  En genre, som 1500-tallets salmedigtere i vid udstrækning gjorde brug af, er kontrafakturen. I al sin enkelhed består denne bearbejdelsesform i at bytte sangens objekt ud med et andet (…) Også melodier blev gjort til genstand for kontrafaktur. Det ofte fremhævede eksempel er vandrersangen Innsbruck ich muss dich lassen, som omdigtedes til begravel-

26

sesssalmen O Welt ich muss dich lassen, men fortsat blev sunget på samme melodi, som dermed fulgte teksten over i salmegenren.  Reformationens digtere og komponister skelnede ikke mellem verdslig og kirkelig musik, så den reformatoriske salmesang adskilte sig ikke væsentligt fra tidens folkelige sang i øvrigt. I første halvdel af reformationsårhundredet udgjorde melodier af verdslig oprindelse omkring en tiendedel af det samlede repertoire, mens halvdelen af alle salmemelodier ved århundredets slutning var af ikke-kirkelig oprindelse. ”Hvorfor skal Djævelen have de bedste melodier?” spurgte Luther og tog uden videre kendte folkelige melodier i brug. Mads Djernes fortsætter sin gennemgang ved på dette sted at ϔlytte fokus til Christian III’s Danmark. Læs dette i ”Luthers salmer på dansk” (Eksistensen 2017) og se bogomtalen på side 23.

GAMLE SANGE I NYE KLANGE? STYRK sangglæden – DYRK traditionen! Anderledes kirkekoncert med jeres lokale kor, en professionel dirigent og jazzkvartet. www.stemmerisognet.dk

Organist.org 5/2017


STUDIEDAGE PÅ NODEBIBLIOTEKET Et gratis tilbud til medlemmer af Folkekirkens Ungdomskor og en fantastisk mulighed for over en eller flere dage at fordybe sig i korrepertoire, metodik, salmer, liturgi og korledelse i smukke omgivelser og godt, kollegialt selskab. 12.-23. JUNI 2017 NODEBIBLIOTEKET, LØGUMKLOSTER

BØRNEKOR PÅ HJERNEN Kursusdag med foredrag, workshop og koncert. Oplev hjerneforsker og musiker Peter Vuust, Pia Boysen, Margrete Enevold og Det danske Børnekor – og bliv klogere på, hvorfor det er så godt at synge i kor. LØRDAG 2. SEPTEMBER 2017 KL. 9.30-17.30 JÆGERSBORG KIRKE OG SOGNEGÅRD

FYLD LIV I KORET – MED KORKONSULENTERNE Kursusdag om den gode og inspirerende korprøve. Igennem workshops og oplæg får deltagerne idéer til undervisningsmetoder og -materialer, der giver sjov indlæring, struktur i korprøven og musikalsk udvikling for kor i alle aldre. 8. SEPTEMBER 2017 KL. 10-16, SORØ SOGNEGÅRD 22. SEPTEMBER 2017 KL. 10-16, STRUER KIRKE 13. APRIL 2018 KL. 10-16, KRISTKIRKEN, KOLDING

KURSER FOREDRAG WORKSHOPS

SOMMERSKOLE 2017 Den traditionsrige og populære sommerskole er en intens uge med en række af landets bedste instruktører, fællesskab og masser af dejlig sang. Sommerskolen er for sangere m/k i alderen 13-29 år og for korledere, der ønsker faglig fordybelse og kollegialt samvær. 22.-28. JULI 2017 RØNDE HØJ- OG EFTERSKOLE

SANGEN HAR VINGER Sommerens skønneste korkursus med fokus på nye salmer og kirkemusik for voksne sangere. Undervisere: Erling Lindgren, Brian Stenger Poulsen og Anne Lise Quorning. Inspirerende foredrag, udflugter og syng-med-koncert med Jesper Brun-Jensen. 24.-30. JUNI 2017 RØNDE HØJ- OG EFTERSKOLE

YDERLIGERE OPLYSNINGER OM PROGRAM, PRIS OG TILMELDING WWW.FUK.DK FUK@FUK.DK 21 79 35 31

FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR


DR PIGEKORET's SANGE Snart er 5 hæfter udgivet med satser og kompositioner af dirigenterne Tage Mortensen, Michael Bojesen og Phillip Faber, som sammenlagt tegner 51 år af korets historie. I 2016 udkom 3 hæfter: Sange for pigekor 1 Sange for pigekor 2 Julesange for pigekor 1 Nu udkommer: Sange for pigekor 3 (medio april) Julesange for pigekor 2 (ultimo maj)

Pris pr. hæfte kr. 89,00 Se fordelagtig NYHEDSRABAT på www.nodehandleren.dk KYRU GX RJVn ¿QGHU komplet indholdsfortegnelse.

NODEhandleren

Bent Påske Tlf. 43 53 38 08 paaske@nodehandleren.dk


Skandinavisk Orgelcentrum Ribevej 38, 7100 Vejle, tlf.: 75 86 41 00 www.kirkeorgel.dk

Vi vil gerne tænke nyt * Udvidelse af pibeorglet med ekstra stemmer. * Trådløst spillebord (kan placeres forskellige steder). * Hybrakustiske lydgivere forskellige steder i rummet. * Højdejustérbart plateau under orglet. * EL justérbare klaviaturer indbygget i spillebordet. * EL justérbar bænk, -kan leveres som trådløs. * Digitalt nodeprogram til organisten

* Skærme i kirken til salmesang.

Sæt udgifterne ned: Et lille orgel med f. eks kun til organisten ! Øveorgel fire stemmer kan udvides

Elektrisk højdejustering af klaviaturer og bænk! 32 registre, 2 manualer, fuldt pedalspil. 4 forskellige stilarter: Romantisk, Historisk, Barok, Symfonisk.

Med VARIO bænkens store højdevariation er den derfor velegnet til meget lave og høje orgelspillere. Højdejusteringen er trinløs, og med et enkelt tryk på hæve/sænke-knappen indstilles bænken let og hurtigt i den rette siddehøjde. Jeg kommer gerne til et uforpligtende møde med jeres organist, kirke, musikskole, eller højskole, så I kan tage den helt rigtige beslutning. Lasse Holy, Salgschef lh@danhild.com Tlf.: 31 68 12 30

NYE OG BRUGTE FLYGLER, KLAVERER OG DIGITALE PIANOER PÅ LAGER.

Organist.org 5/2017

29


STILLINGER

VILKÅR FOR BESÆTTELSE AF ORGANISTSTILLINGER Alle organiststillinger besættes i henhold til overenskomst mellem Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Statstjenestemændenes Centralorganisation af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister, jf. ministeriets cirkulære af 1. april 2013 herunder Protokollat for organister med præliminær orgelprøve. Såfremt en ansøger i forvejen er ansat som tjenestemand, bevarer man sin status som tjenestemand, forudsat at man går direkte fra én stilling til en anden, samt at man meddeler dette i forbindelse med ansættelsen. Alle organister kan søge alle organiststillinger. Ansøgerens uddannelse er afgørende for, hvilken overenskomst man er omfattet af.

ARBEJDSBESKRIVELSE Ved ansættelse som organist udfærdiges der ikke længere et regulativ for stillingen. Organisten skal derfor forlange, at menighedsrådet sammen med stillingsindehaveren udfærdiger en arbejdsbeskrivelse for stillingen. En skabelon for arbejdsbeskrivelse kan downloades fra Organistforeningens hjemmeside eller fra Den Digitale Arbejdsplads. Organister bør, inden de underskriver arbejdsbeskrivelsen og ansættelsesbrevet, sende disse til Organistforeningen for kontrol af indholdet. Er der tvivlsspørgsmål, kan man ringe til Organistforeningens lokale tillidsrepræsentanter. I alle tilfælde bør en kopi af den færdigforhandlede arbejdsbeskrivelse samt ansættelsesbrevet indsendes til Organistforeningens sekretariat.

ANSÆTTELSESVILKÅR Organister med en PO-uddannelse aflønnes således (pr. 1.4.2017 – reguleringsprocent: 4,2446): Basisløn (kvoteret) Trin 1 – kr. 286.922 Trin 2 – kr. 300.584

30

(Man indplaceres på trin 2 efter to års relevant beskæftigelse). Rådighedstillæg (kvoteret) Rådighedstillægget er gradueret efter hvor mange kirker, man er ansat ved: • 1 kirke kr. 22.308. • 2-3 kirker kr. 29.084. • 4 eller flere kirker kr. 34.609.

LOKALT AFTALTE TILLÆG Der kan i forbindelse med ansættelsen eller senere aftales yderligere tillæg som fx kvalifikationstillæg, funktionstillæg eller éngangsvederlag. Aftaler om sådanne lokale tillæg skal i henhold til overenskomsten indgås af Organistforeningen. Ansøgere, der tilbydes ansættelse i en overenskomststilling, bør inden underskrivelse af ansættelsesbevis kontakte en af de lokale tillidsrepræsentanter for bistand vedr. tillæg og øvrige løn- og ansættelsesvilkår. Man bør aldrig opsige sin nuværende stilling, før der er underskrevet et ansættelsesbevis for den nye stilling.

TJENESTEMÆND Såfremt ansøgeren er tjenestemand indplaceres vedkommende i én af følgende løngrupper (pr. 1.4. 2017): Lønramme 23-26 med et rådighedstillæg på kr. 19.494. Lønramme 20 med et kvoteret kvalifikationstillæg på kr. 26.895 samt rådighedstillæg på p.t. kr. 19.494. Lønramme 19: med et kvoteret kvalifikationstillæg på kr. 26.895 samt rådighedstillæg på p.t. kr. 19.494.

Organist.org 5/2017


STILLINGER

ORGANIST TIL SANKT JØRGENS SOGN, NÆSTVED PROVSTI, ROSKILDE STIFT VI SØGER en organist, som skal spille til gudstjenester, bisættelser og andre kirkelige handlinger. Organisten er desuden ansvarlig for kor til diverse tjenester i kirken.

spændende, at man til tider skal have mange bolde i luften. At være organist i vores kirke er et alsidigt job, hvor man kommer i kontakt med mange mennesker, herunder en stor del af kirkens mere end 50 frivillige hjælpere.

STILLINGEN er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. ORGANISTEN SKAL • forestå arbejdet med alle vore forskellige kor, som Babysalmesang, Spirekor, Korskole, Børne- og ungdomskor og vores Motetkor. • stå for 3 egne koncerter i løbet af året plus op til 5 koncerter med gæsteoptrædener. • være villig til at spille andet end alene efter Koralbogen. • spille til aktiviteter for Centerskole/Specialafdeling for psykisk handicappede. • spille til forskellige kulturelle arrangementer i kirken, såsom eftermiddagsmøder og foredrag. Efter aftale kan diverse aktiviteter flyttes af hensyn til andre kirkelige handlinger. Der forventes stor fleksibilitet fra organistens side til deltagelse i diverse aktiviteter. ORGANISTEN FÅR et Carsten Lund-orgel fra 1986 med 21 stemmer at spille på. I kirkerummet har vi desuden et helt nyt Japansk Kawai-flygel, og i sognegården er der et ældre Steinway-flygel. Den nye organist får eget kontor, som bliver tilpasset efter organistens ønsker og behov. SKT. JØRGENS KIRKE søger et engageret og imødekommende menneske, der kan være kirkens ansigt udadtil i forhold til de mange koraktiviteter og øvrige arrangementer, og som kan give alle dem der bruger kirken en venlig og god behandling. Vi forventer en organist med godt humør, og som synes det er

Organist.org 5/2017

SKT. JØRGENS KIRKE er en meget aktiv kirke med en lang række aktiviteter. Den blev indviet i 1978 og har to præster, en organist, to kirketjenere, to kordegne samt en kirke- PR-medarbejder. Kirken har en stor og stabil kirkegang. Den syder af liv alle ugens dage. LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen. Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 293.764 kr. og 357.957 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 37.796,67 kr. og 58.703,27 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 283.464 årligt (nutidskroner), og basisløntrin 2 udgør kr. 296.961 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 28.733,71 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3. >

31


STILLINGER

Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. ER DER SPØRGSMÅL til ansøgningen, kan man rette henvendelse til kontaktperson Stig Kristiansen på tlf. 3066 7664. ANSØGNINGEN sendes til: Skt. Jørgens Kirke, att. kontaktperson Stig Kristiansen, Parkvej 101, 4700 Næstved, eller på mail: 9111fortrolig@sogn.dk

Sankt Jørgens Kirke i Næstved

FRIST for ansøgning er lørdag den 13. maj 2017 klokken 12.00. ANSÆTTELSESSAMTALER forventes afholdt den 23. og den 29. maj 2017.

KORKONSULENT TIL FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR søger ny korkonsulent (25%) til Aalborg, Viborg og Aarhus stifter med tilknytning til Vestervig Kirkemusikskole. TILTRÆDELSE 1. august 2017. ANSØGNINGSFRIST 6. juni 2017. Samtaler afholdes 28. juni 2017. SE HELE STILLINGSOPSLAGET på www.fuk.dk.

32

HAR DU OVERVEJET EN ANNONCE I FAGBLADET? Med en annonce i Organist.org når du ud til 525 PO'er/KMOK'er, som er i stilling, samt en masse andre organister, som læser bladet på nettet. Det kan være i form af en helsides, halvsides eller kvartsides annonce – eller i form af en lille tekst-annonce. Læs mere på organist.org/fagblad/annoncer

Organist.org 5/2017


Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Ku’ det ikke være skønt at få lidt mere ud af dine penge? Som medlem af Organistforeningen kan du få en lønkonto med hele 5% i rente. Det er Danmarks højeste rente og betyder, at du får mere ud af dine penge. LSBprivat Løn giver dig 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Du skal ikke betale nogen gebyrer for at have en lønkonto i Lån & Spar. ®

Sådan får du 5% på din lønkonto – Danmarks højeste rente Du skal være medlem af Organistforeningen – og have afsluttet din uddannelse. Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke. ' X EHK YHU LNNH L I UVWH RPJDQJ DW p\WWH GLW eksisterende realkreditlån, men nye lån og eventuelle ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2017.

Fokus på det, der er vigtigt for dig Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som investerer tid til at høre dine behov og ønsker og du får klar besked. Hvis det er det du kigger efter, så ring til os direkte på 3378 1906 – eller gå på lsb.dk/co10 og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig. Lån & Spar har eksisteret siden 1880. Vi har altid sørget for, at helt almindelige mennesker kan gøre bankforretninger på ordentlige betingelser.

Ring til Lån & Spar: 3378 1906 eller book møde på: lsb.dk/co10


MEDLEMMER

FLEKSIBLE FORSIKRINGER TIL NUTIDENS BEHOV En af de mest attraktive medlemsfordele hos Organistforeningen er muligheden for at tegne gode og billige forsikringer gennem Tryg-datterselskabet Tjenestemændenes Forsikring. Det har vi fået dem til at uddybe her. Tjenestemændenes Forsikring har over de sidste par år opgraderet alle forsikringer, så vi nu over hele linjen tilbyder forsikringer, der imødekommer de krav, vores kunder stiller i dag. Forsikringerne er blevet langt mere leksible med en række gode tilvalgsdækninger, så man nu kan tilpasse sine forsikringer efter sine egne og familiens behov.  Alle medlemmer af Organistforeningen kan blive kunder hos Tjenestemændenes Forsikring, og samme tilbud gælder medlemmernes voksne børn. Man behøver ikke at være tjenestemand.

men hvor man gerne vil være sikret, hvis bilen bliver totalskadet.  En aktuel dækning, hvis man har store børn, er Ung bag rattet. Her fritages man for den ekstra selvrisiko, som ellers opkræves, hvis man har lånt bilen ud til familiens børn, og uheldet er ude.  For nyere biler (op til 6 år) kan forsikringen suppleres med dækningen Parkeringsskade, som f.eks. dækker, hvis en anden har smækket sin bildør op i ens bil uden at efterlade kontaktinformation.  Endnu en dækning, som kan gøre en stor forskel, er Førerforsikring, der ved soloulykker dækker bilens fører for varigt mén, tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab. Det gælder også, hvis man har lånt sin bil ud. Samtidig er familien sikret, da førerforsikringen dækker det økonomiske tab af forsørger og giver ret til begravelseshjælp.

NYE MULIGHEDER MED BILEN

BEDRE ULYKKESFORSIKRING

På bilforsikringen er delkasko blevet en mulighed – en god løsning til en ældre bil, som man ikke vil ofre en fuld kaskodækning på,

På ulykkesforsikringen omfatter grunddækningen nu også psykologhjælp. Blandt de nye tilvalgsdækninger er Strakserstatning, hvor Skulle uheldet være ude, er det rart at være dækket ind. Hos Tjenestemændenes Forsikring kan man tegne de bilforsikringer, man har brug for.

34

Organist.org 5/2017


MEDLEMMER man i tilfælde af knoglebrud o.l. får udbetalt et engangsbeløb på 10.317 kr. Beløbet er skattefrit og modregnes ikke i erstatningen for eventuelt varigt mén. Og med dækningen Udvidet hjælp er man sikret hjælp til rengøring, hvis man f.eks. efter en operation kun kan bevæge sig rundt på krykker, samt kørsel tur/retur ved planlagte behandlinger.  Børnene får en helt ny børneforsikring, hvor de bl.a. er sikret ved alle former for sportsudøvelse. Børneforsikringen kan bl.a.

udvides med dækninger for sygdom og kritisk sygdom, og som noget helt nyt tilbyder vi en sundhedsdækning, som sikrer barnet hurtig hjælp på privathospital eller privatklinik – ligesom den sundhedsforsikring, mange voksne har gennem deres arbejde. Vil du vide mere om vores tilbud, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os på 7033 2828 eller tjm@tryg.dk.

TR-KURSUS MED LARS KLINGERT For en tillidsrepræsentant i Organistforeningen er der rig lejlighed til udvikling, både personligt og professionelt. Organistforeningen a holder tillidsrepræsentantkursus mandag den 4. september 2017 kl. 10-17 på Vejle Center Hotel. Dagens kursusleder er Lars Klingert, og kursets indhold er ”kommunikation/forhandling og interviewteknik”.  Som TR er det essentielt at kunne få både kollegaer og deres arbejdsgivere til at åbne op for, hvad de har på hjerte. For at kunne hjælpe må man sikre sig, at man har fået den nødvendige information. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan man indtager rollen som spørger.  Medlemmer, som overvejer, om de vil melde sig som TR til næste år, er velkomne til at deltage i kurset – gratis og uforpligtende. Kontakt Inge på sekr@organist.org for nærmere informationer.

Organist.org 5/2017

Lars Klingert er tidligere journalist og radiovært på bl.a. Danmarks Radio (Natteravnen, Strax mm.), og de seneste mange år har han arbejdet som talelærer og som underviser inden for kommunikation, samarbejde, formidling og lignende emner. Hans kurser er præget af stor deltageraktivitet. Sidste år fik han i øvrigt udgivet bogen ”Brænd igennem” på forlaget Lindhardt og Ringhof.

35


MEDLEMMER

ADRESSEÆNDRINGER  Charlotte Hjerrild Andersen, Strandvejen 76, 4654 Faxe Ladeplads  Lina Kluonyté, Olof Palmes Alle 33 B 2 th, 8200 Århus N

UDNÆVNELSER  Anette Jepsen Holm, Jyllingevej 220 B, 2610 Rødovre, er pr. 1.4.2017 ansat som organist ved Køng og Svinø Kirker, Roskilde Stift  Inge Dyrst, Kildebjerggård 23, 5690 Tommerup, er pr. 1.3.2017 ansat som barselsvikar ved Rønninge Kirke, Fyens Stift

RUNDE FØDSELSDAGE  Klaus Andersen, Rolighedsvej 9 D st, 5400 Bogense (Bogense Kirke, Fyens Stift), 60 år den 15. maj 2017  Anne Lise Quorning, Lyngåvej 78, 8370 Hadsten (Fredenskirken Viby, Aarhus Stift), 50 år den 30. maj 2017

HUSKESEDLEN Har du meldt dig til stævnet i Helsingør den 21. til 24. maj? Ellers kan det stadig lige nås. Som det fremgår af beretningen (side 5), går der formodentlig to år, inden du næste gang har chancen for at komme til et fuldblods-organiststævne. Find programmet på organist.org/organistforeningen/staevne

KONTINGENTFRIHED FOR NYE HOS FORBRUGSFORENINGEN Som medlem af Organistforeningen kan du også blive medlem af Forbrugsforeningen. Det tilbud har rigtig mange benyttet sig af, og i 2016 omsatte de mere end 3 mio. kr. og optjente i den sammenhæng hele 193.178 kr. i bonus, svarende til en bonus på 947 kr. pr. medlem. Så med mindre du køber rigtig meget, du ellers ikke ville have købt, ligner det en god forretning. Medlemskabet koster nemlig kun 132 kr. om året.  Som noget helt nyt har Forbrugsforeningen indført kontingentfrihed i de første 12 måneder for alle nye medlemmer. Du kan altså få det første års medlemskab helt gratis.  Med et kort fra Forbrugsforeningen optjener du bonus i 4.000 butikker hele landet samt i 500 webshops. Og du kan optjene bonus på alt fra itness, brændstof og rejser til smykker, hvidevarer og møbler. Se mere på www.forbrugsforeningen.dk.

PFA-tilfredshedsundersøgelse CO10 og PFA gennemfører en tilfredshedsundersøgelse i maj 2017. Målet er at tage temperaturen på medlemmernes tilfredshed med at være kunde i PFA. Undersøgelsens deltagere bliver samtidig stillet nogle spørgsmål, som skal give et overblik over forventningerne til den 3. alder. Organistforeningen opfordrer til, at man deltager i tilfredshedsundersøgelsen, hvis Epinion ringer. Undersøgelsen foregår via telefon og tager ca. 5 minutter. Alle svar er naturligvis anonyme.

36

Organist.org 5/2017


MEDLEMMER

OVERVEJER DU AT BLIVE TILLIDSREPRÆSENTANT? Som organist får du stensikkert brug for bistand fra en tillidsrepræsentant – i hvert fald hvis du er ansat på overenskomst og ikke har lyst til at sakke bagud i løn. Sådan er det i folkekirken. Det er ingen selvfølge, at der er tillidsrepræsentanter. Hvis ordningen skal fungere, er der brug for, at et stor del af Organistforeningens medlemmer tager deres tørn med det faglige arbejde på et tidspunkt i løbet af arbejdslivet. Har du overvejet, hvornår det er din tur? Alternativet vil være, at alt det faglige arbejde udføres af lønnet arbejdskraft. Det vil i hvert fald få dit faglige kontingent til at stige. Måske vil det til gengæld få følelsen af sammenhold mellem fagfæller til at dale? Til november får du mulighed for at bakke op om tillidsrepræsentant-arbejdet, når der valg i de enkelte stifter. Og hvis det altså er din tur, kan du jo stille op. Men kontakt allerede nu din nærmeste tillidsrepræsentant og hør nærmere.

‘‘

Der er kommet en del mailskrivning og mange møder med organister og menighedsråd ind i arbejdet som tillidsrepræsentant. Netop disse møder har været gode oplevelser – i de fleste tilfælde. Min erfaring er, at langt de fleste menighedsråd består af positive og venlige mennesker, som det er nemt at få et godt forhold til. Når jeg her på falderebet skal gøre regnebrættet op efter et tocifret antal år som tillidsrepræsentant, er min konklusion, at dette job uden løn og pension har været værd at bruge tid på. Mange gode oplevelser er der kommet ud af det, og der har været stor tryghed i at vide, at kontoret i Billund (nu Vejle) altid står klar med råd og hjælp, når der dukker problemer op, man ikke selv kan overskue og tage stilling til.

Fra en klumme af Nils Henrik Wyke bragt i marts 2015

En forstærkning af tillidsmandskorpset vil hjælpe i alle stifter, men for tiden er der et ganske særligt behov i Fyens og Ribe Stifter.

66 koncertudbydere med 216 koncertforslag

www.kirkekoncert.dk Organist.org 5/2017

37


MEDLEMMER

DE HELLIGE KØER OG KÆPHESTENE At være luthersk kapelmester er ikke at være ceremonimester. Dette er værd at huske, når det gælder debatten om visioner for kirkens musik. Af Henrik Strøm I disse år dukker diskussioner om kirkens musik regelmæssigt op på de sociale medier – nok især i forbindelse med Facebook-gruppen ”Organister i Danmark”.  Til tider bærer diskussionerne præg af, at de gamle kæpheste trækkes af stalden som så mange gange før. Ofte har disse diskussioner en lidt uforsonlig tone og ender egentlig blot med en uforløst skyttegravskrig. Kernen i diskussionerne er sådan lidt forenklet sagt: spørgsmålet om stil – om man kan identi icere en særlig kirkemusikalsk æstetik – og spørgsmålet om tradition og fornyelse. Disse spørgsmål er på ingen måder nye! Kirkemusikere – og komponister – har til alle tider navigeret i dette minefelt.  Det nye er imidlertid nok det, at vi i vores tid ikke kan påkalde os samme professionelle autoritet som tidligere, fordi hele autoritetsbegrebet har forandret sig radikalt i hvert fald inden for de sidste 50 år. Vi mødes hele tiden af nye krav og forventninger til vores profession – krav og forventninger, vi ikke bare kan afvise under henvisning til traditionen, og ”jeg er kun forpligtet på at spille efter Koralbogen…”.

38

Derfor bliver det så afgørende, at vi er villige til at være i dialog med menigheden og vore samarbejdspartnere, at vi er i stand til at bringe vores tekst (kirkens musik) ind i konteksten, som vel dybest set er hele kirkens mission og budskab. I et år, hvor vi fejrer reformationen, er det ikke uvæsentligt at skele til Luthers musiksyn. Luther formåede netop at sætte kirkens musik ind i konteksten, særligt gennem salmesangen og menighedens aktive medleven i gudstjenesten – hvilket i sig selv også var en form for antiautoritært projekt.  For mig at se, har reformationen radikalt forandret kirkemusikerens rolle fra – lidt polemisk udtrykt – at være en musikalsk ceremonimester til at være tonesætter af evangeliet, en luthersk kapelmester. Det er altså en temmelig omfattende opgave at beklæde et embede som kirkemusiker i Den Danske Folkekirke, og det må end ikke ti vilde kæpheste og ligeså mange hellige køer spænde ben for!  I den kommende tid vil der blive rig lejlighed til at diskutere en række vigtige kirkemusikalske emner i relation til Kirkemusikskolernes arbejde med en strategi og vision for fremtiden, samt Organistforeningens undersøgelse af det kirkemusikalske kompetencebehov i folkekirken. Jeg håber, at mange af jer vil ”tænke ud af stalden” og tage del i diskussionerne. Henrik Strøm er næstformand og medlem af Organistforeningens uddannelsespolitiske udvalg.

Organist.org 5/2017


ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle Tlf. 7665 9560

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER    Inger Marie Riis, tlf. 3252 7867 / 3190 7876 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk   Bo Andersen, tlf. 3321 9020 E-mail: bacomposer@boandersen.org   Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organist.org   Sekretariatsleder: John Poulsen E-mail: kontakt@organist.org  Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen E-mail: sekr@organist.org   Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

BESTYRELSE Formand Henriette Hoppe Bejsnapvej 21, 6870 Ølgod Tlf.: 7524 5215 Email: formand@organist.org Næstformand Henrik Strøm Fanøvej 7, 9900 Frederikshavn Tlf. 2993 4427 E-mail: henrik.stroem@gmail.com Kasserer Nils Henrik Wyke Indertoften 58, Lind, 7400 Herning Tlf. 9712 7787 E-mail: nh.wyke@adr.dk Øvrige medlemmer Jane Samuelsen Skovbrynet 109, 7330 Brande Tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mail.dk Ingrid Bartholin Gramstrup Klosterport 5 st.tv. 8000 Aarhus C Tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org Carsten Engstrøm Åmosevej 28, Brokøb, 4450 Jyderup Tlf. 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk Kenn Therkelsen Brandsgårdsvejen 14, Bodilsker, 3730 Nexø Tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Organist.org 5/2017

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER   Carsten Engstrøm, tlf. 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk   Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org FYENS STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org VIBORG STIFT   Inge Marie Andersen, tlf. 9783 6450 / 5364 6450 E-mail: ima@hygum-lemvig.dk   Helle Majlund Jensen, tlf. 9718 1329 / 2894 5762 E-mail: hellemajlund@hellemajlund.dk   Jane Samuelsen, tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mail.dk ÅRHUS STIFT   Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dk   Jan Ole Christiansen, tlf. 8627 2731 E-mail: janolechr@gmail.com   Ingrid Bartholin Gramstrup, tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org RIBE STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org HADERSLEV STIFT   Henriette Hoppe, tlf. 7524 5215 E-mail: formand@organist.org   Pia Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313 E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk AALBORG STIFT   Susanne Mørk-Jensen, ORLOV   Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk   Jette Plougheld, tlf. 2440 8089 E-mail: jp@skagenkirke.dk

39


Organistforeningen, Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle

SMERTENS VEJ Svendborg-organisten og -komponisten Tore Bjørn Larsen har skrevet en sangcyklus med afsæt i de 14 traditionelle stationer på Jesu korsvej. Komponisten har også selv skrevet teksterne, som har karakter af ikke-stro iske digte. Der følger en cd med bogen, hvor man kan høre kompositionen sunget af operasanger Jesper Buhl og med Tore Bjørn Larsen ved klaveret.  Selve bogen er en kunstbog, som er blevet til i samarbejde med Gallerie Rasmus, hvis ejer, Peter Rasmus Lind, har gallerier i Odense, København og Skagen. 14 fremtrædende udenlandske og danske kunstnere, der er tilknyttet Gallerie Rasmus, har bidraget med et kunstværk, som i bogen er gengivet sammen med sangteksten og det bibelske forlæg for den enkelte korsvejsstation. Der er også korte portrætter af kunstnerne.

Tore Bjørn Larsen m.fl. Via Dolorosa: Smertens Vej Forlaget Rasmus Bog med cd: 150 kr. ved henvendelse til per@gallerie-rasmus.dk

I marts og april frem til langfredag er ”Via Dolorosa” blevet præsenteret i form af en række kunstkoncerter i hele 17 kirker landet over. Der er dog stadig et par muligheder for at opleve dette, nemlig i Gallerie Rasmus i Odense, den 23. august og i Kerteminde Kirke den 8. oktober. Og det er så også den uigenkaldeligt sidste chance, for kunstværkerne er til salg og skal a leveres til deres købere. Filip

Tore Bjørn Larsen sammen med sangeren Jesper Buhl, der nok er mest kendt som tidligere chef for Den Fynske Opera.