Mer' Monitor! 48 by ORA

MER’

MONITOR! #48 DECEMBER 2021

DIN FREMTIDIGE MUSIKKARRIERE ER EUROPÆISK

A MESS

OPGRADERER KARRIEREN MED MARKANT UDTRYK

Mental trivsel i musikbranchen: - Lige om lid t opdager de at jeg ikke kan en skid! KERNEFRIVILLIGE ER RYGRADEN I UHØRT FESTIVAL

Kære læser

NETVÆRKS- OG GENRESPILLESTEDER SKAL SØRGE FOR ET VARIERET KONCERTUDBUD

Er du stødt på følelsen af, at ’lige om lidt opdager de at jeg ikke kan en skid’? Det er ikke en sjælden følelse blandt musikere og andre kreative, ifølge mental træner Gitte Karvonen. Hun kalder det imposter syndrom og hører til i kategorien præstationsangst. Imposter syndrom er blot en af de mange problematikker der kan ramme musikere og i værste fald stoppe karrieren. I vores interview med Gitte Karvonen, følger vi op på udfordringerne i en branche, der er hård ved sine medlemmer. Læs med side 10 og hold øje med din mentale trivsel.

Statens Kunstfond har udvalgt ti netværksog genrespillesteder, der frem til 2024 skal sikre et mere varieret koncertudbud I Danmark. Med udpegningerne får den danske livescene markant bedre muligheder for samarbejde og udvikling af nichemusikken.

Du skal passe på dig selv og blive ved musikken, for der er spændende ting i vente. I fremtiden skal du nemlig betragte hele Europa, som dit hjemmemarked. Det er visionen i et nyt projekt som Promus i Aarhus og en række andre byer i Europa står bag. Det betyder bl.a. at du kan være lige så niche som du vil og stadig finde dig et overordentlig stort publikum. Læs med på side 4 og bliv klogere på fremtiden.

Udvalgsleder Emil De Waal siger: ”Ud fra et stærkt ansøgerfelt har vi valgt de ti spillesteder, som vi tror har de bedste muligheder for at udvikle livescenen med nye samarbejder og nye kunstneriske metoder. Det har været en svær prioritering, fordi alle ansøgninger har været rigtig gode. Netværks- og genrespillestederne skal være knudepunkter for formidling og udvikling af de smalle musikgenrer og understøtte vækstlaget, så vi i fremtiden har et rigt og varieret koncertudbud i Danmark. Også en stor tak til kommunerne, der har valgt at bakke op om spillestederne og deres ansøgninger.”

Og så skal du være tydelig. Et tydeligt projekt med klare budskaber skaber omtale og opmærksomhed. Den erkendelse har Dorte Hartmann, som står bag kunstnernavnet A Mess, gjort sig. Hun har gravet dybt i sig selv og genstartet karrieren med et markant udtryk. Læs med side 13 God læselyst

Ricco Andie Jensen Daglig leder og redaktør

Det betyder altså, at vækstlag og talenter i de smalle genreområder som Folk, Global Roots, Kompositionsmusik, Singer/Songwriter osv., får meget mere fokus lokalt, regionalt og nationalt.

ARTIKLER

SANGSKRIVNING Om at fange inspirationen til sine tekster

EUROPEAN MUSIC BUSINESS TASK FORCE: Din fremtidige musikkarriere er europæisk

KERNEFRIVILLIGE ER RYGRADEN PÅ UHØRT FESTIVAL

MENTAL TRIVSEL I MUSIKBRANCHEN: Lige om lidt opdager de at jeg ikke kan en skid! A MESS OPGRADERER KARRIEREN MED MARKANT UDTRYK

LAV DIN EGEN NOTATIONSPEN Nicks Nørderier

De ti spillesteder modtager hver 1 million kroner om året i perioden 2022-2024. Der blev på finansloven 2021 afsat cirka 30 millioner kroner i årene 2022-2024 til etablering af en ny ordning for netværks- og genrespillesteder. Læs mere om de 10 Netværks- og genrespillesteder for perioden 2022-2024 på www.kunst.dk

MER’ MONITOR!

ME R’

MO N I T

MER’ MONITOR Årgang 12, fjerde udgave (48. udgivelse), december 2021

OR! MBER #48 DECE

2021

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ricco A. Jensen MUSIKTIDIGE K DIN FREMER EUROPÆIS KARRIERE

FORSIDEFOTO LisbethHolten

S A M ES

KARRIE

MARKA REN MED

NT UDTRY

DERER nche n: i mus ikbra ger de trivs el t opda skid ! Men tal om lid en - Lige ikke kan at jeg E ER

OPGRA

ILLIG IVAL KERNEFRIV T FEST I UHØR RYGRADEN 1

SKRIBENTER Jacob Aarosin Hansen Nick Siriwadh Pernille Randrup Pedersen Ricco A. Jensen KORREKTUR Lene Ethelberg STRIBEN Michael Bechara Eg

LAYOUT Grobowski.dk UDGIVES AF Musikforeningen MONO Tomsagervej 25 8230 Åbyhøj Tlf: 86121444 SE: 26125308 mono@mono.dk www.mono.dk

I SAMARBEJDE MED ORA – Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere, Kansas City og Ekho Ekho

Fotograf Lunah Lauridsen

SANGSKRIVNING:

OM AT FANGE INSPIRATIONEN TIL SINE TEKSTER Velkommen til serien om sangskrivning, der giver dig fif til, hvordan du kan blive ved at skrive nye melodier og tekster. Vi har denne gang talt med pladeaktuelle ME AND MARIA, som fortæller om at bruge oplevelser som inspiration til sangtekster. Af Pernille Randrup Pedersen

”Vi skriver sange både om det mørke og det lyse. Og vi skriver ud fra det, vi oplever.” Sådan er opskriften kort og godt fra Maria Anna Rosenberg og Johannes Pehrson fra ME AND MARIA, som har haft spillejobs over hele landet på mange forskellige scener, og netop har udgivet albummet Strejf af Fred. Senest har duoen fået en lang række spillejobs på landets psykiatriske afdelinger, fordi temaerne i deres sange ofte hæfter sig ved de vigtige og store følelser i livet. Og begge de to bandmedlemmer får inspiration fra det, der sker i deres egne liv og dem, de møder på deres vej – og så tager de råskitserne, som de hver især laver, med i øvelokalet, hvor de så former og fuldender sangen sammen: ”Det er en stor fordel at være to, for så kan man spørge hinanden: ”Hvad mener du med det?” og ”Hvad med at sige sådan her i stedet”, og så bliver sangene bedre, og man får meningen mere frem.” En helt særlig sang skrev de dog sammen fra bunden: ”Vi havde spillet en koncert på en afdeling, der havde et klaver stående.

Bagefter koncerten bad en af de indlagte os om at lytte til noget, og vi gik med hende over til klaveret, og her sang hun et cover af Annika Aakjær – indtil hun pludselig måtte stoppe. For linjen om, at der var én ved hendes skulder, kunne patienten ikke genkende. ”Der er ingen ved min skulder,” sagde hun. Og så kiggede vi på hinanden, og kunne begge mærke, at det her var så rørende, at det blev vi nødt til at skrive en sang om. Man kunne mærke det i rummet, simpelthen. Og det endte med at blive til vores sang Ingen Ved Min Skulder.” På sangens præmisser Selvom udgangspunktet for sangene er noget virkeligt for Maria Anna Rosenberg og Johannes Pehrson, er det vigtigt for dem, at slutproduktet skal kunne ramme andre. ”Det gode ved, at vi skriver om os selv er, at vi ved, at det, vi har mærket, er sandt. På den måde siger vi ikke noget, der ikke passer. Samtidig skal det komme videre fra min egen lille navle, og ud til andre.” Selv når inspirationen kommer udefra, bruger ME AND MARIA proceduren med

selv at mærke efter, og derefter finde ordene, de fleste kan relatere til. ”Sangen Den Du Var kom til, fordi vi blev kontaktet af nogen, som fortalte om et stort og pludseligt tab af et særligt menneske. En, som de havde holdt meget af. Så vi gjorde det, at vi forsøgte at sætte os i deres sted. Alle har jo prøvet at miste. Vi ville gerne ære den, som blev mistet, og fandt frem til at gøre det ved at love, aldrig at glemme >Den du var<” Derudover er duoen ikke bange for at bruge klassiske virkemidler som for eksempel gentagelser. ”Essensen af, hvad sangen er, eller en sætning, som skal stå skarpere, gentager vi altid. Det gør det mere forståeligt, og gør det simplere. Der bliver skåret ind til benet, når man synger det samme flere gange.” Og så er det altid sådan, som en sang kommer til at lyde live, der er målet for ME AND MARIA: ”Vi tænker koncerter, når vi skriver, vi tænker ikke indspilninger. Så vi skriver til den besætning, vi er, og det skal lyde godt, når vi spiller den live.”

European Music Business Task Force:

Din fremtidige musikkarriere er europæisk

Din og bandets fremtidige musikkarriere er europæisk og jeres udstillingsvindue er det Europæiske Melodi Grandprix! Mens det første sikkert lyder som sød musik i dine ører, så klinger det sidste nok en smule mere falsk. Ikke desto mindre, så er det nogle af tankerne bag projektet European Music Business Task Force initieret af Promus i Aarhus og støttet af Europa-kommissionens initiativ Music Moves Europa. Af Ricco A. Jensen

Fotograf Anita Eldjarn

a det italienske band Måneskin i foråret vandt European Song Contest, også kendt herhjemme som det Europæiske Melodi Grandprix, var det starten på et nybrud ifølge flere iagttagere. Bandet syntes at have brudt en forbandelse, der ellers har hængt over den historiske sangkonkurrence: De har rent faktisk formået at omsætte sejren til international succes. Og det er ikke bare vinderhittet, der har formået at bide sig fast. Hen over sommeren kunne man opleve to af bandets numre, herunder et fire år gammelt covernummer, på den danske hitliste, og to numre var i topti på den britiske singlehitliste. Måneskin’s baggrundshistorie er ikke ulig den vi kender fra mange hjemlige bands. De mødte hinanden i gymnasiet og de spillede til alt hvad de kunne skaffe adgang til. De valgte dog en vej, som mange musikere og bands herhjemme ikke nødvendigvis vil gå: de valgte at stille op i det nationale melodi granprix. Og måske er det en vej vi skal til at se med andre øjne på, ifølge Jeppe Rasmussen, projektkoordinator på Promus i Aarhus og projektet European Music Business Task Force (EMBTF): - Det er i hvert fald et eksempel på et sted, hvor der er ved at ske et skifte. Hvor det måske tidligere har været kikset at stille op, så er det pludselig blevet et vigtigt udstillingsvindue for ny europæisk musik. Og det er ikke kun hos Promus i Aarhus man har kig på sangkonkurrencen, ifølge Jeppe: - man kan også læse om, hvordan man i England nu for alvor satser på at præsentere sangen, der kan vinde i 2022, og derfor nu har allieret sig med holdet bag Dua Lipa og Lana Del Rey, som skal vælge kandidaten. Mere europæisk, mindre amerikansk Der er generelt opbrud i den internationale musikbranche. Trends peger på at den anglo-amerikanske dominans svinder en smule, K-pop har indtaget en dominerende rolle, og det europæiske musikmarked er flyttet online. Selv i det digitalt fodslæbende Tyskland har streamingmarkedet overtaget det fysiske. Det betyder at vi alle stort set finder vores musik de samme steder, og det er her Promus og projektet EMBTF ser muligheder for at sætte turbo på den europæiske udvikling. Det handler om at analysere tidens trends og gribe de muligheder der opstår. Spørgsmålet er dog hvad det, ifølge

Jeppe og Promus, vil sige: - Det vil sige, at vi i højere grad i de europæiske lande begynder at lytte til musik, der ikke nødvendigvis er engelsksproget eller kommer fra de engelsksprogede musikmarkeder – UK, USA, Canada og Australien – som ellers historisk set har stået for langt den største del af den internationale musik, vi lytter til. Hvis man i stedet gør folk opmærksomme på de mange forskellige musikkulturer, der findes på det europæiske kontinent, vil man se et langt mere mangfoldigt musikmarked end i dag, og det vil kunne gavne lokale bands, artister og sangskrivere. - Idéen om at samle et task force der netop skal kigge på mulighederne for at styrke det europæiske musikmarked udspringer fra en erkendelse af, at vi alle sammen går ned i den samme musikbutik hver eneste dag og henter vores musik. Uanset om du bor i Spanien, på Island eller i Danmark, så finder du sandsynligvis din musik på Spotify, Apple Music eller på Bandcamp, og det har fuldstændig ændret det musikudbud, vi hver især har adgang til. Det giver nogle helt nye muligheder for at udbrede din musik som musiker, sangskriver og artist uanset om du lever af din musik eller er upcoming. Lidt på samme måde som når den koreanske hit-serie Squid Game er blandt de mest streamede serier på Netflix, så kan man også forestille sig at f.eks. dansk musik nu har langt større chance for at hitte i andre lande end tidligere. Projektet er derfor i bund og grund sat i verden for netop at kigge på de muligheder, som udviklingen giver, og komme med nogle konkrete bud på, hvordan man så griber de muligheder som musiker eller brancheaktør. Aarhusianske Promus på den internationale scene At netop dette projekt udspringer fra Promus i Aarhus, ligger i god tråd med organisationens arbejde, hvor et af målene er at skabe de bedste koblinger mellem den lokale, nationale og internationale musikbranche. - Promus er en aarhusiansk kompetence-, produktions- og netværksplatform og et samlingssted for byens professionelle musikbranche og musikere. Vi arbejder løbende med at indsamle og formidle viden, understøtte innovation og samle netværks- og vækstlagsarbejde under ét tag. Vi afholder bl.a. forskellige kurser og masterclasses som vores Promus Publishing Academy, Music Biz Mondays og Promus Online. Desuden

matcher vi musikere, artister og sangskrivere med branchen gennem speed meetings, og vi programlægger og afvikler den årlige SPOT+ konference under SPOT Festival. Alt sammen med det formål at understøtte byens musikere og musikbranche. - Desuden er vi en del af det internationale netværk Music Cities Network, der har til formål at styrke samarbejde og kommunikation mellem byer i hele verden. EMBTF-projektet er iværksat i et samarbejde mellem Promus og Music Cities Network, fordi det ligger i rigtig god tråd med det fokus, som Promus til daglig arbejder med – nemlig at styrke den aarhusianske musik både nationalt og internationalt. Vi forventer selvfølgelig, at de konkrete forslag som projektet afføder, vil kunne gavne både branchen, musikerne og artisterne i byen. En bæredygtig karriere i Europa Når netop European Musik Business Task Force-projektet er interessant før det overhovedet har leveret sine anbefalinger, er det naturligvis pga. de muligheder det udpeger for artister og bands herhjemme. På et lille musikmarked som det danske, er muligheden for en bæredygtig musikkarriere begrænset. Den fuldt rentable karriere begrænser sig til en lille kreds af mainstreamartister og bands, og endnu værre ser det ud, hvis du bevæger dig inden for nichegenrerne. Men forestil dig hvis dit hjemmemarked ikke er alene er dansk, men europæisk. Forestil dig at dit psyko country punk-projekt ikke alene har 250 potentielle publikummer i Danmark, men 250.000 i hele Europa, ja og måske derfra endnu flere i hele verden. Jeppe forklarer: - Ideelt set får vi i fremtiden en bredere diversitet i udbuddet af europæisk og international musik på det europæiske musikmarked. Det gælder både blandt mainstream genrer som pop, rap og rock, men også blandt nichegenrer som black metal eller stoner rock. Man vil f.eks, som et band i en nichegenre, kunne udbrede sin musik til hele Europa og skabe en bæredygtig karriere baseret på et stort europæisk marked frem for et mindre nationalt marked. Og du vil som musikforbruger langt bedre kunne navigere i det store udbud af musik, som man har adgang til. - Vi håber på, at projektet kan være med til at forbedre mulighederne for, at danske bands og artister kan eksportere deres musik til et samlet europæisk marked. Vi er sikre på, at de 12 personer

i vores task force kommer med nogle konkrete forslag og redskaber, som både artister og professionelle, der arbejder i musikbranchen, vil gøre brug af og implementere i deres daglige arbejde. Interesse fra øverste niveau Der er god grund til at holde et vågent øje på projektets konklusioner og vejledninger. Selve projektet har bred opbakning i Music Cities-Netværket, som også er medafsendere. De 12 musikbranchefolk i projektet er fordelt på et bredt udvalg af nationaliteter, fire af Europas store showcasefestivaler danner platform for de forskellige workshops, og så er det hele medfinansieret af Europa-kommissionens Music Moves Europe-initiativ. Jeppe forklarer: - De 12 personer repræsenterer otte forskellige nationaliteter og er særligt udvalgt af en jury på ni erfarne branchepersoner. Det har været vores ønske, at samle et task force med så bred vidensog erfaringsbaggrund som overhovedet muligt. Derfor har vi deltagere fra både major labels, indie labels, live-scenen, publishing, genreorganisationer, artist managements osv. - Deltagerne har selv valgt, at de ville inddele sig i fire grupper baseret på de overordnede områder: tech, infrastructure, government og education. Områderne har de selv defineret og tager udgangspunkt i deltagernes egne interesse- og kompetenceområder. - Projektet munder ud i en afsluttende rapport, der samler de forslag og bud på indsatsområder, som deltagerne finder frem til. Rapporten skal distribueres bredt ud, og sikre at så mange som muligt kan få gavn af de indsigter, de kommer frem til. Skulle du, som musiker eller spirende musikbrancheperson, være interesseret i projektets konklusioner, eller måske endda, at deltage i fremtidige og lignende udviklingsprojekter, så kan det være en god idé at holde øje med Promus: - Man kan følge projektet på Music Cities Networks hjemmeside og facebook, hvor vi løbende opdaterer med information om projektets forløb og status. Hvis man gerne selv vil deltage i lignende projekter kan man holde sig opdateret på Promus hjemmeside og facebook-side, hvor vi både deler og skriver om lignende initiativer, slutter Jeppe.

Music Cities Network: • musiccitiesnetwork.com • facebook.com/musiccitiesnetwork

Promus: • facebook.com/Promusinfo • promus.dk

Fotgraf

Kristian Gade

KERNEFRIVILLIGE ER RYGRADEN I UHØRT FESTIVAL

I august 2021 blev den niende udgave af UHØRT Festival afholdt. 41 af landets mest talentfulde artister spillede for de over 2.500 mennesker, der kom i løbet af festivalens 3 dage. Festivaler som UHØRT bliver båret af frivillige kræfter, og nogle frivillige lægger mere tid og energi i skabelsen. Sandra Kaarsgaard, som vi skal møde i denne artikel, er kernefrivillig i sceneproduktionen og har i år lagt mere end 100 timer i festivalen. Af Jacob Aa. Hansen

er blev ikke holdt igen med rosende ord fra diverse musikmedier til årets UHØRT Festival. Af de 13 koncerter som GAFFA anmeldte, fik 3 artister 5 stjerner og 10 artister 4 stjerner. Samme positivitet gjorde sig også gældende hos både Soundvenue, Bands of Tomorrow og Undertoner. Og det blev i den grad en stor fest for landets nyeste musik på UHØRT Festival. Endelig kunne de spille for et talstærkt, stående publikum og et hav af branchefolk over festivalens tre dage. Sulten efter nye, spændende liveacts var stor, og der var rekordmange branchefolk (150+) til stede under festivalen. På samme måde som SPOT Festival, er UHØRT blevet en vigtig platform og et udstillingsvindue for landets nye artister. Men det har naturligvis taget energi og kræfter at nå dertil. En festival baseret på frivillighed På UHØRT Festival er det vigtigt at holde billetprisen nede, da de optrædende er ”uhørte” og dermed i sig selv ikke trækker et stort publikum. Festivalen er uafhængig og non-profit, og skal derfor

“UHØRT festival er ikke verdens største festival, så det stykke arbejde, jeg lægger i det, gør rent faktisk en forskel...” – Sandra Kaarsgaard, frivillig

bruge et evt. overskud til næste års festival. Det er derfor ekstremt vigtigt for festivalens eksistensgrundlag, at der er en masse frivillige kræfter, der hjælper til. Ligesom så mange andre festivaler er der musikinteresserede folk, der tager tid ud af deres kalender for at arbejde, være en del af sammenholdet og få en masse musikalske oplevelser. På UHØRT er der omkring 100 frivillige, der hjælper med at afvikle festivalen. Men der er også en håndfuld frivillige som har taget det næste skridt, og bruger langt mere af deres fritid på at stable festivalen på benene: Festivalens kernefrivillige. Uden disse ville det simpelthen ikke være muligt at planlægge en begivenhed af denne størrelse. Opgaverne spænder fra PR og SoMe, til planlægning i forbindelse med bardrift, artistpleje, musikproduktion, festival-atmosfære, koordinering af frivillige, m.m. Vi har snakket med stagemanager Sandra Kaarsgaard, som har brugt en masse af sin fritid på at gøre UHØRT Festival 2021 til virkelighed.

Hej Sandra,

Hvilke opgaver har du siddet med til årets festival? - Jeg har i år haft en ret bred vifte af opgaver. Normalt laver jeg sceneproduktion, hvor jeg for flere år siden startede som stagehand, og nu er jeg stagemanager. Udover det har jeg i år også siddet med gæsteliste og akkreditering – altså en masse emails, invitationer og kontakt med branchefolk. Samtidig har jeg været med til at lave noget af årets præ-produktion, vagtskema for scenerne og diverse detaljer, mapper og andet overblik under festivalen. Så i år lavede jeg festival på fuld tid i 2 uger, inklusiv afvikling.

Sandra Kaarsgaard tv. og hendes søster Teodora th. på UHØRT 2021.

Hvorfor er du med til at lave netop UHØRT Festival? - UHØRT festival er ikke verdens største festival, så det stykke arbejde, jeg lægger i det, gør rent faktisk en forskel. Så jeg har både medbestemmelse og ansvar, og er med til at skabe oplevelsen for både gæster og kunstnere. Der ligger også det lag i det, at det er nye kunstnere, som står på randen til at kunne blive store. Jeg kan godt lide at de på UHØRT får nogle muligheder, som de ikke rigtig får andre steder: at stå på nogle større scener end det ellers er muligt for bands på den størrelse, samt blive eksponeret for et andet publikum end de ellers ville blive. Mange bands er endda

fra en helt anden landsdel. Og at blive set af forskellige branchefolk, både potentielle samarbejdspartnere, men også ift. den feedback de får efter koncerten. Hvilke værdier ved UHØRT er det, som du godt kan lide? - At festivalen står for at prioritere vækstlaget med en ansøgningsproces, i stedet for bare at booke de store, kommercielle navne for at sælge billetter. Det er ikke så meget en festival, der går op i at tjene penge, men i stedet lave en oplevelse, og showcase de bands, der måske kommer til at kunne sælge mange billetter i fremtiden. Hvorfor synes du at læseren også skal blive en del af UHØRT-familien? - Vi mangler altid dygtige mennesker, der kan og vil skabe en vildt fed festival sammen med os. Og hvis du gerne vil ind i musikbranchen eller have mere medbestemmelse end de andre tjanser som du måske har haft på andre festivaler, så er UHØRT klart noget for dig. På det personlige plan, hvad får du så ud af ved at lave UHØRT Festival? - UHØRT var faktisk den festival, hvor jeg rigtigt startede i musikbranchen med sceneproduktion for 4-5 år siden. Jeg har været med hvert år siden jeg startede, og at jeg var med der, har også hjulpet mig med at få betalte stagehand-jobs for bl.a. LiveNation og andre firmaer og festivaler. Senest er jeg blevet produktionsansvarlig på en festival i Aarhus, og det kan mere eller mindre spores tilbage til, at jeg startede på UHØRT i sin tid. Samtidig er jeg jo også stadig på UHØRT, og jeg får mere og mere indflydelse og ansvar for hvert år, jeg er med.

præsentere flere artister, men samtidig give artisterne bedre spilletid, sådan at alle kunne få en endnu bedre oplevelse, når de stod på scenen. I løbet af årene har UHØRT Festival etableret sig som landets vigtigste festival for den allernyeste musik – til glæde for både ambitiøse musikere, det københavnske musikpublikum og branchefolk landet over. Festivalens formål er desuden at give de optrædende talenter et skub i den rigtige retning, da der for dem stadig er et stykke vej op ad den musikalske udviklingsstige. Derfor er der på festivalen professionelle bandcoaches til at give råd og vejledning til musikerne i forbindelse med deres koncert, sådan at den fantastiske nye musik bliver endnu mere fantastisk. Dette initiativ er et af festivalens markante særegenskaber, som skal skabe en varig effekt for de talentfulde musikere. Ansøgningsrunden til UHØRT starter i februar 2022. Festivalen er i fuld gang med at rekruttere de frivillige, som gerne løber den ekstra mil for at være med til at lave et brag af en festival, der selvsagt bliver endnu større, når UHØRT kan fejre deres 10-års jubilæum i 2022! Læs mere om festivalen og frivillighed på www.uhoert.dk

Har du planer om også at være med til næste år? - Ja da! Jeg har planer om at være med lige indtil de ikke gider at have mig med mere! Haha… Lidt UHØRT historie Da UHØRT blev afholdt for første gang i 2013, var det på en græsplet på Refshaleøen. Dengang 1 dag, 3 scener og 26 bands. Siden da er festivalen rykket til Enghavevej i København og udvidet til at være en 2 dages festival med 39 bands på de 3 scener. I corona-året 2020 kunne festivalen kun hænge sammen økonomisk, ved en udvidelse til 3-dage pga. stramme restriktioner. Festivalen gik overraskende godt og derfor valgte man at beholde formatet. Dette for at kunne

Fotograf Kristian Gade

MENTAL TRIVSEL I MUSIKBRANCHEN:

LIGE OM LIDT OPDAGER DE AT JEG IKKE KAN EN SKID!

Søvnløshed

depression

Humørsvingninger

Angst Tom føelse indeni

Præsentationsangst

Stress

Siden vi i Mer’ Monitor! 43 beskæftigede os med emnet ’mental trivsel’ for musikere, er flere kommet på banen. Både GAFFA, DR, og flere organisationer og pladeselskaber har taget emnet op. Alligevel har ’mental trivsel’ ikke for alvor bidt sig fast som et væsentligt indsatsområde i en branche, der er hård ved sine medlemmer. Vi har derfor taget fat i Gitte Karvonen, mentaltræner og coach for musikere og kreative, for at komme tættere på problematikkerne og løsningerne. Af Ricco A. Jensen

I Mer’ Monitor! 43 gav du os et indblik i mental sundhed for musikere. Siden da er der kommet lidt mere opmærksomhed på området. Hvad er der sket, og hvad tror du har gjort at området får stigende opmærksomhed? Jeg tror det er som en kæmpe æske af behov der er åbnet op for. Mentale udfordringer i musikbranchen er jo meget, meget udbredte, så derfor kan det opleves som en lettelse, at der endelig tales mere åbent om at det findes. Jeg startede i 2018 med at skrive rundt og råbe højt, og i 2019 havde jeg en Talk på SPOT+, som var første gang det mentale så konkret var på dagsordenen i musikbranchen. Siden er der kommet flere nonprofit organisationer til som arbejder for at italesætte de mentale udfordringer i musikbranchen.

Brud

Pres, præstation og flydende grænser Vil du prøve at ridse feltet op: Hvad er det vi taler om, når vi taler mental trivsel i musikbranchen? Vi taler om nogle vilkår og kulturer i branchen som lægger et pres på musikerne, som i forvejen skal kunne præstere, levere og være på. Det er bl.a. præstationsangst som f.eks. sceneskræk eller imposter syndrom, det er identitetsproblemer, hvor identiteten er tippet fra, at have bund i ens personlighed og væren, til at handle om ens præstation og musikalske virke. Det er en meget skrøbelig og usikker identitet, da den hviler på en enkelt facet, og der er en indbygget risiko for at fejle eller miste fordi ens musikliv jo kan stoppe af mange forskellige grunde. En identitet bygget op om personlighed varer ved. Man kan ikke fejle. Man kan opføre sig dumt, men man kan ikke ryge ud. Det kan være lavt selvværd, igen fordi præstationen fylder meget, så selvtilliden måske blomstrer og sætter skud, mens selvværdet ikke på samme måde bliver fodret og passet. De skiftende arbejdstider og arbejdssteder giver meget

at forholde sig til, og sætter kroppen og psyken under pres, fordi man skal holde til rigtig meget i forhold til mennesker med stabilt arbejdssted og dagsarbejde. Og så er der de uklare relationer, hvor man ikke rigtig ved hvem der er der for en, og hvem der skal bruge en. Vi krammer, netværker, drikker øl sammen og alt muligt i den her branche, og det kan gøre det svært at skelne om der er tale om en professionel relation eller et venskab. Det kan pludselig blive tydeligt hvis man træder ud af musikken, eller bare har det svært og har brug for en ven, så kan man opleve at den man troede var en ven, viser sig at være en kontakt, og det er både sårende og utrygt og kan være med til at trække selvværdet ned. Jeg oplever musikere der næsten ikke tør lukke nogen ind i deres liv, fordi de har en erfaring for, at blive brugt og føle sig snydt. Det er jo et stort tab at miste tilliden på den måde. Usikker på egne evner Vil du prøve at zoome ind på et par af de problematikker enkeltmusikere kan gå og tumle med? Noget jeg ofte støder på er imposter syndrome, altså den følelse af at lige om lidt opdager de, at jeg ikke kan en skid. Det er meget ubehageligt og drænende at have det sådan både for trivslen og præstationen. Imposter syndrome er en del af præstationsangst og rammer ofte meget dygtige mennesker, fordi barren allerede er høj. Der er noget at leve op til. Mange forsøger at undgå eller udsætte situationer hvor man oplever imposter syndrome, det kan være songwritercamp, møder, samarbejder, optrædener. Men det er ikke godt at undgå det man har præstationsangst i forhold til. Tværtimod skal man arbejde på at komme igennem og håndtere imposter syndrome. Det gør man ved at lave en grundig analyse af udfordringen: hvornår, hvordan, hvor længe, med hvem? Hvad er symptomerne? Tankerne? Frygten?

“Noget jeg ofte støder på er imposter syndrome, altså den følelse af at lige om lidt opdager de, at jeg ikke kan en skid...” Tromlere og bremsere Hvis vi udvider feltet og ser på bands. Hvad kan problematikkerne være her? Forventninger er en klar topscorer i bands. Man har ikke talt ordentligt igennem hvad man egentlig vil med bandet og hvad man forventer af hinanden. Man tror man har en fælles forståelse, men det har man ikke. Det er et større arbejde at tale grundigt om, men det kan virkelig betale sig. Forestil dig at I er 5 medlemmer af bandet. Hvert medlem har sin egen grænse for hvornår det er vigtigere at spille eller øve end noget der foregår i livet udenfor bandet. Nogen har taget stilling på forhånd, og har plottet alle åbne dage ind i kalenderen, og de er åbne uanset hvad. Andre har ikke tænkt så grundigt over det og tager stilling hver gang der opstår noget i livet. Fem medlemmers runde fødselsdage i familien, fem medlemmers vennekredse der skal passes, kærester, dagjobs, alle mulige ting der opstår i vores allesammens liv. Det er utroligt tidskrævende, og kan give virkelig mange konflikter hvis man ikke har forventningsafstemt grundigt på forhånd. Man kan også have forskellige mål for bandet. Nogle vil leve af det fuld tid og gerne mere til, andre vil nyde det at spille musik sammen, og så er det ikke så vigtigt hvad det bliver til udadtil, andre igen har et liv der er fyldt godt op af mange andre ting, og har ikke mere energi at give bandet end de øvere der er aftalt og nogle enkelte jobs om året. Det kan være svært at få til at passe sammen, især hvis det er et band der fungerer rigtig godt sammen. Så kan nogle blive tromlere og andre bremsere. Mental trivsel skal være en del af pakken Det er en ting at diagnosticere problematikkerne, men hvad er løsningerne? Hvordan forholder vi os til problematikkerne, kommer dem i forkøbet og finder løsninger?

Helt overordnet, er det vigtigste ikke at lukke øjnene, men at tage det man oplever alvorligt og gøre noget ved det. Lave en analyse af det man oplever, så man ved hvad det handler om og ud fra det lægge og udføre en plan for at få det bedre. Og opsøge hjælp hvis der er behov for det, på samme måde som man gør med alt andet man støder på i sit liv. Se det som et aspekt af musiklivet på samme måde som booking, SoMe osv. Hvordan kan man som band og som enkeltmusiker arbejde med dette, eller som udgangspunkt, identificere problematikker, så man kan søge hjælp hos dig eller andre? Man behøver ikke have identificeret problematikkerne for at opsøge sådan en som mig. Faktisk ved mange af dem jeg arbejder med ikke hvad det handler om når de starter. De kommer med en række symptomer, som f.eks en følelse af at burde være glad, men ikke være det, søvnløshed, vrede, mange konflikter eller brud, udmattethed eller andre ting. Sammen lægger vi puslespillet for at finde frem til hvad der ligger bag og derfra laver vi en plan sammen. Andre ved godt det handler om f.eks. lavt selvværd eller uklare relationer, men ikke hvordan de skal ændre på det. Det vigtigste er at være klar over at man kan gøre noget ved det man ikke trives med. Det behøver ikke være sådan. Hvordan udvikler vi et mindset i musikbranchen, der styrker opmærksomheden på emnet, både fra branchens og de enkelte musikere og bands side? Ja, det er netop et mindset der er brug for. En bevidsthed om at det mentale er en meget vigtig faktor som skal tages med i overvejelserne. Ligesom i sportsverdenen, hvor man i mange år har arbejdet konkret og målrettet med det mentale, fordi det mentale er halvdelen af præstationen. Det er ikke anderledes end at der skal tages billeder, lægges en salgsstrategi, øves, holdes bandmøder, sættes møder i stand osv. Man skal håndtere de mentale udfordringer der opstår, og forebygge det man erfaringsmæssigt ved kan blive et problem. Der er jo mange, mange års erfaring for at musikere brænder ud og også for hvad det handler om. Det er ikke viden der mangler. Det der mangler er håndteringen, og at man tager det ind som en selvfølgelig del af pakken

Fotograf Allan Niss

Og ud fra det, lægge en konkret plan for handling for at opløse den præstationsangst - i det her tilfælde imposter syndrome, men det er det samme for alle typer præstationsangst.

Gitte Karvonen mentaltræner og coach

Mød Gitte Karvonen her: coachforkreative.dk Læs mere om emnet i artiklen ’Mental trivsel i musikbranchen – tiden er endelig moden til at tage snakken’ på www.gaffa.dk og ’Musikere trækker stikket på grund af dårligt mentalt helbred, men der mangler viden og løsninger’ på www.dr.dk MentalVoice – en organisation der arbejder på at skabe bevidsthed omkring mental sundhed i musikbranchen: mentalvoice.dk

Fotograf or T Kolding

A MESS OPGRADERER KARRIEREN MED MARKANT UDTRYK Når man staver Dorte bagfra står der Et rod. Oversat til engelsk: A Mess; Og at kunstnernavnet kommer fra noget helt personligt, er ikke tilfældigt. Dorte Hartmann går med sit nye projekt hudløst åbenhjertigt til værks, og bruger alt det hun kan fra egne oplevelser, fra sine holdninger til ligestilling og fra sin uddannelse i antropologi til at skabe et tydeligt udtryk. Af Pernille Randrup Pedersen

”Jeg bruger et citat fra en kultfilm fra 80’erne, når jeg går på scenen. I filmen går en fyr ind med en shotgun og siger: ”I have come here to chew bubblegum and kick ass.” Jeg går ind med min guitar, mens jeg tygger tyggegummi, stiller mig med spredte ben og laver en boble, mens citatet afspilles, og når det er færdigt, spytter jeg tyggegummiet ud og begynder at spille.” Dorte Hartmann har styr på sit koncept. Hele vejen. Hver eneste detalje er planlagt, så den stemmer overens med det overordnede budskab: Vi skal have nogle ting på bordet, som er blevet

pakket væk for lang tid, og vi skal tale om dem med styrke, gejst og gåpåmod. DET FEMINISTITSKE UDGANGSPUNKT SKAL KUNNE SES Både koncertintroen og A Mess’ tema i det hele taget, skal være let at afkode, fortæller Dorte Hartmann. ”Man skal kunne forstå, hvad det her act er for noget på 25 sekunder, og at this girl fucking means business.” Sangskriveren er uddannet antropolog og var tidligere primus motor i kvindebandet Two Trick Pony – og der skal både udtrykkes girl power i lyden og i billedet, når A Mess optræder.

Dorte Hartmann • Indehaver af bookingog musikselskabet Puffin Artlab • Har spillet live som A Mess siden 2019. • Udgav sin første single som A Mess i januar i år. • Udgav EP med fem tracks i oktober.

Fotograf Lisbeth Holten

• Skal på tour med bl.a. Ring Them Bells i Danmark, Østrig og Tyskland henover vinteren.

”Jeg har en fin silkebluse på med bindebånd og en kort kjole – men jeg har Converse på fødderne for at symbolisere 90’er-rock, anarki og kickass, med henad samme stil som det tøj, de har på i Clueless. Og i pang- og komplementærfarver, jo stærkere, jo bedre. Jeg skal være alt det modsatte af de kvinder, der går i beige og ikke råber. På samme måde er håret løst og vildt, og min Fender Stratocaster har jeg selv blandet farven til og malet pink. Det er noget, folk genkender mig på, så det ved jeg virker.” KØNSDEBAT PÅ GYMNASIER Det er ikke kun koncerter, man kan hyre Dorte Hartman til at lave: Sammen med Tomas Høffding fra Who Made Who tager hun rundt på en række gymnasier og faciliterer en snak om ligestilling med eleverne. Udgangspunktet for debatten er ti minikortfilm, Snapshots of a Wo/Man, som er lavet af filminstruktør Tor Kolding og blandt andet har klip med radiovært Rene Fredensborg, musiker Karen Mukupa, forfatter Anders Haahr Rasmussen og illustrator Sofie Riise Nors. ”Jeg spiller også nogle numre i løbet af sådan en eftermiddag, de sange, der mest taler ind i den debat, vi skal have.” Og at det er meget mere end en koncert, man får med A Mess, er vigtigt på flere planer.

”Det betyder meget for mig at kunne række ud til lidt andre grupper end normalt, og at det lige så meget handler om samtalen og at høre andre, som at selv få sine budskaber ud.” Samtalen er derudover ment til at være en vej til det bedre: ”Jeg taler jo ud fra et privilegeret udgangspunkt; Det er OK at have en skarp holdning til ligestilling som voksen i Aarhus og København, men hvis man er teenager og bor udenfor byen, kan dét ofte være svært. Så det er vigtigt, at kønsdebatten bliver italesat, så den kan hjælpe til, at de unge finder ud af, at når noget er grænseoverskridende, så skal man sige fra.” Det er samtidig ikke fjernt for Dorte Hartmann, at hun kan blive et forbillede for unge. ”Det er godt, hvis de føler, at her er en, der tør sige tingene højt. Jeg vil gerne være rollemodel, jeg vil gerne stå frem i debatten. Jeg skal ikke pakkes ind, og jeg tager gerne nogle slag for dem.” FEMINISME FORDI DET ER DER, HJERTET BANKER Årsagen til det feministiske tema i A Mess’ sange og koncept er dybt personlig. ”Efter Two Trick Pony, og jeg skulle tage beslutningen om jeg skulle fortsætte med at lave musik, tænkte jeg over,

hvordan jeg så skulle gribe det an. Jeg fandt ud af, at det eneste, der var lige så vigtigt for mig som musik, er at debattere køns-ubalance. Jeg sad i bestyrelsen i Dansk Live i midt 00’erne, før #meetoo, og blev lagt for had på Facebook, da jeg kritiserede at Bertel Haarder som kulturminister fjernede ligestillingspunkterne i musikhandlingsplanen – en kritik, som dengang var kontroversiel, men som heldigvis ikke er det i dag. Men det blev en shitstorm, der tog hårdt på mig. Stort set ingen bakkede mig op, og jeg stoppede i Dansk Live. Den eneste, jeg kan huske skrev noget støttende, var en mand, der kaldte sig Celeste. Så jeg holdt min kæft i fem år, og jeg blev mindre offentlig – men ikke mindre feministisk, og indeni mig var der tændt en ild. Så da jeg skulle lave et nyt projekt og et nyt brand, tænkte jeg: Hvem er jeg? Og svaret var: Jamen, jeg er jo feminist! Jeg skal bruge den ild!” På et skriveretreat på Samsø fik Dorte Hartmann hurtigt skrevet de første to af de fem numre, som blev udgivet som en samlet EP i oktober. ”Alle sangene har feministiske undertemaer, som jeg selv har oplevelser med. For det første er der Blame is a Dye, skyld er maling, der handler om da jeg på Roskilde Festival var for fuld til at sige fra,

Fotograf Tor Kolding

Fotograf LisbethHolten

hvilket en listepik udnyttede: Og bagefter tænkte jeg, at det da også var min egen skyld, i stedet for at tænke over, at han kunne have ageret anderledes. Så er der Aquarium, om venindeskabet – der næsten altid går i vasken, når en af dem får en kæreste. Der er også en sang om, at træffe andre valg end de konventionelle, herunder at jeg ikke vil have børn: For jeg er træt af, at det ikke er noget, man taler med nogen om, men kun kan læse om i kronikker og Feminablade. Og herudover er der en sang om magt, og en sang om datingmarkedet.” Udover de personlige erfaringer, har Dorte Hartmann også et længerevarende professionelt kendskab til ligestilling. ”Jeg er uddannet antropolog og har skrevet flere opgaver om kønsubalance, og det bliver i øjeblikket et større og større litterært projekt for mig. Jeg læser ALLE de kønsteoretiske tekster, jeg kan finde. Og så har jeg også arbejdet med at sætte fokus på den skæve fordeling bag scenen i musikbranchen.” THIS IS A – STRUCTURED – MESS Alt i alt er der masser af gods til en masse A Mess, og det passer perfekt ind i den anden halvdel af Dorte Hartmanns plan – nemlig den om, at det her jo også skal kunne løbe rundt og give smør på brødet. Og artisten går systematisk til værks. Fra sit tidligere band har hun en masse knowhow med i rygsækken, når det kommer til at udvikle sit koncept og sælge sit produkt. ”Det var en stor beslutning for os i Two Trick Pony at kaste håndklædet i ringen. Vi havde kæmpet i syv år og der var interesse fra Universal – men en var lige blevet mor, og jeg ville ikke fortsætte uden hende. Så jeg tænkte grundigt over, at hvis jeg skulle fortsatte med at lave musik, hvad skulle jeg så gøre i stedet?” Og sammen med, at temaet skulle være ligestilling, var svaret, at være mere struktureret, og forberede alt til punkt og prikke. ”Det er et bevidst mål at rykke hurtigt derudaf ved at planlægge alle detaljer. Mine mellemspeaks, mit tøj og min ageren stemmer overens med det samlede udtryk. Det skal være nemt at forstå budskabet, og jeg vil hellere færre jobs, men bedre jobs.” At have faste dogmer betyder også, at enmandsprojektets stil er blevet udviklet samtidigt med færdiggørelsen af de første udgivelser.

”Det er lige deling mening og lige dele business at have så skarpt et brand, og det er både autentisk og gennemført. Og det fungerer. Jeg har fået hul igennem til pressen, har haft 80 omtaler siden udgivelsen i januar, og har blandt andet været i Go’ Aften Danmark, og i rotation på P6.” Ikke dermed sagt, at A Mess tjener kassen. ”Jeg er ikke nogen pengemaskine. Jeg har et østrigsk PR-bureau, ROLA Music, til at hjælpe mig med at komme ud i de tysktalende områder, og ellers gør jeg ALT selv.” Blandt andet har Dorte Hartmann selv skabt ideen med at optræde i forskellige setups til forskellige priser. ”Man kan købe tre pakker, enten med mig solo, eller også med mig og en trommeslager, og den sidste mulighed er tretrinsraketten med dokumentarfilm, koncert og debat.” Kort og klart, og til at gå til. Og udover den gennemarbejdede salgsmodel, så har det haft en positiv effekt på motivationen, at være en del af en voksende bølge. ”Min historie er ægte, og den er relevant lige nu. Det giver mig berettigelse til – og det har skabt mening for mig – at fortsætte med at lave musik, uden at det bare er for at underholde, eller at det er for, at jeg selv skal få det bedre. Der er så meget fokus på ubalance nu, og hvis jeg kan være den, der når helt ud og starter en samtale med folk, der aldrig har talt samtykke eller venindeskab før, så er det et bevis på, at man som musiker kan gøre en forskel. Og det er så vigtigt, at man som kunstner, hvis man har fået en lille smule talerør, sætter fokus på noget, der kan hjælpe andre. Musik kan ramme dem, der har brug for spejlingen. Musik kan nå ud, hvor politik ikke kan.

LAV DIN EGEN NOTATIONSPEN Nicks Nørderier

I mit daglige hverv som musiklærer tegner jeg rigtig mange vandrette linjer enten i form af node- eller tabulaturlinjer til guitar, bas og ukulele. Jeg har altid savnet en kuglepen med særligt fire eller seks skrivehoveder. Og da det ikke er lykkedes mig at finde sådan en, så har jeg selv haft opfinderbrillerne på og kreeret min egen DIY-notationspen. I det viste eksempel er det til guitartabulatur med seks linjer, men det er ret nemt at tweake opskriften, så man får et andet antal linjer, så du er dækket ind i forhold til noder, basser, ukuleler, mandoliner, banjoer osv. Her er hvad du skal gøre: 1. Adskil seks ens, nye kuglepenne. I mit tilfælde blev det en stak Bic-penne. 2. Sav en rørepind til, så du har to lige store stykker, der begge er en smule kortere end kuglepensrefilerne. Vælg en rørepind, der cirka matcher med den totale bredde af de seks kuglepensrefiler. 3. Sæt nu dobbeltklæbende gulvtæppetape på den ene side af hver stump rørepind. Det er vigtigt, at det er kraftigt tape. Jeg brugte tape fra Tesa. 4. Nu kommer den kritiske del. Placer nu kuglepensstifterne så enderne flugter 100% med hinanden. Hvis dette ikke lykkes, så får du en pen, hvor ikke alle stifter rammer papiret. Jeg brugte en fret-rocker som hjælpemiddel. Alternativt kan du evt. stille dem på højkant op ad noget, så hovederne rører bordet - og så lime dem lidt sammen med sekundlim. Bare en smule. De behøver ikke at hænge meget godt sammen. 5. Nu mangler du blot at klistre de to rørepindsstumper med tape fast på hver side af kuglepennerækken. For at hjælpe det med at lime perfekt sammen, så satte jeg et par tvinger på bagefter. Viola – du har nu lavet din egen notationspen! Skulle det hænde, at hovederne alligevel ikke er præcis lige lange, så skal du blot holde din nye -notationspen på skrå, mens du bruger den. Herved kompenserer du for uregelmæssighederne. Jeg har faktisk også lavet en kæmpeversion til seks stykker tavlekridt, men det er en anden historie.

Mer' Monitor! 48

Articles inside

KERNEFRIVILLIGE ER RYGRADEN I UHØRT FESTIVAL