1 minute read

Skærmøjne og indeklima

Rigtig mange bruger hver dag timevis foran skærmen. Men de mange skærmtimer sætter sine spor på øjnene, som kan blive tørre, trætte og irriterede. Tørre øjne opstår, fordi tårefilmen nedbrydes. Det sker for eksempel, hvis man ikke blinker ret ofte. Så tørrer den ud, og det kan på sigt give dårligere syn og røde, slidte øjne.

Det kan du selv gøre

Se regelmæssigt væk fra skærmen – også når du ligger med mobilen på sofaen. Optimalt bør du kigge op hvert 20. minut, holde mindst 20 sekunders pause og blinke 20 gange.

Kig ned til den anden ende af kontoret eller ud ad vinduet, så dine øjne ikke kun udsættes for den korte distance til skærmen.

Du kan også gå en tur i frokostpausen, hvor du udover distancetræning får vigtig frisk luft til øjnene.

Sænk rumtemperaturen, og skift eventuelle kontaktlinser ud med briller i løbet af arbejdsdagen.

Grove grøntsager

Grove grøntsager er ikke kun godt for kroppen, de er også sunde for dit syn. De er rige på antioxidanter og naturlige farvestoffer, som begge er gode for nethinden. Grove grøntsager mindsker desuden risikoen for at udvikle diabetes-2, som kan lede til alvorlige synsproblemer.

Det kan du spise

Alle grove grøntsager er gode, men især spinat, grønkål og gulerødder er ideelle at spise, fordi de udover naturlige farvestoffer og antioxidanter er rige på øjenvenlige vitaminer (A, C og E). Du behøver ikke spise grøntsagerne friske. De er lige så gode frisk fra frys.

a-skilt_lookgood_50x70_græs.indd

This article is from: