1903
03
01 A-E: Tårefilm. A: er venstre øje, set forfra, B: same i snit, C og D: snit gennem nedre øjenlåg. E: snit af precorneal –filmens 5 lag. 02: Schirmer’s test 03: Break up i den fluoresceinfarvede tårefilm
02
ling af øjenlidelser. Drypning blev sjældent anvendt. Sigurd Ry Andersen (1915-2004) var professor på Københavns Universitets øjenpatologiske Institut, beliggende ved Rigshospitalet. Ry var en fascinerende underviser og videnskabsmand, han inspirerede også dem, der arbejdede med tåreemnet. Han havde også mange tillidsposter (formand for Dansk Oftalmologisk Selskab, Europæisk Oftalmologiske. Soc., Komiteen til forebyggelse af Blindhed).
Tårefilmen Lacrimalfilmen har øjets vigtigste funktion. Den er nemlig ansvarlig for den rette optik, når strålerne passerer fra luft til øje. - Sprogligt taler vi om præcorneal- eller præocularfilm. Førstnævnte dækker størstedelen af hornhinden (undtagen øverste 1/3) og måske også den eksponerede del af konjunktiva: Trekanten på begge sider af hornhinden. Præocularfilmen omfatter hele cornea og konjunktiva, altså det fugtige lag som inkluderer omslagsfolderne (Fig. 1 A-E).
Undersøgelses metoder Schirmers test måler tilnærmelsesvis den basale tåreproduktion, den fugtighed, der dækker øjeæblet (omslagsfolderne under øjenlågene og øjenlågsåbningen). Otto Schirmer (1864-1917) (3) blev født i Greifswald, som søn af øjenlæge Rudolf S. Otto Schirmer studerede ved universitetet i fødebyen i Nedersaxen tæt ved Frankrig og Schweiz og senere ved 4 andre tyske universiteter. Han blev professor i fødebyen 1896. Senere i Kiel og Strassburg. Schirmer emigrerede til New York i 1909. Hans videnskabelige indsats var stor: Grå stær, rosacea, hornhindebetændelse, sympatisk oftalmi,
tåreapparatet og han opfandt ”Schiermers test” i 1903. – Han havde et stort musisk talent. Han døde af tumor cerebri (4). Schirmer’s test: Filtrerpapir 35 mm X 5 mm anbringes ridende over nedre laterale øjenlågskant foldet sv. t. indkærvningen med 5 mm væge i konjunktiva, 30 mm strimmel udenpå kinden (Fig 2). Efter 5 minutter aflæses befugtningen fra afbøjningen på den lange strimmel. Normalværdi er mindst 5 mm efter EU kriteriet med det standardiserede Whatman nr. 41 papir. I 1986 søgte japaneren K. Kurihashi at forbedre metoden ved at anvende en uldtråd i stedet for filtrerpapir (5). Precornealfilmen Tårefilmen (Fig. 1) består af flere lag. Terson påviste dette allerede i 1892. E. Wolff viste tre lag: Fedt superficielt, vandfase herunder, slim profund (5,7). Niels Ehlers (6) målte i 1965 tårefilmens tykkelse til 8,7 lige efter blinkning, aftagende til 4,5 - 30 sekunder efter blinkning i sin M.D. Slimfasen kan diskuteres, findes der virkelig et sammenhængende slimlag over corneas epithelceller? Andre mener, at tårefilmen bør opdeles i fem lag: Superficielt et fedtlag, herunder et lag bestående af fedt - nedbrydningsprodukter, så en vandfase, herunder en fase med slimfnug blandet i vandfase og endelig en slimfase på celleoverfladen (Fig. 1 E).
Break up time B.U.T. (Break up time): Udtørring af præcornalfilmen blev allerede påvist af Decker og Rollet i 1876 samt Feuer i 1877 (5). Marx fandt i 1921 en normaltid på 60 sekunder, men først fra 1969 blev metoden almindelig anvendt (7,8) (Fig. 3). Ved nedsat BUT er blinkefrekvensen kompensatorisk øget (9). – B.U.T. (Benetzungszeit) måles efter fluorescein vital
1969 farvning med blåfilter med åbent øje. Patienten er i forvejen vel instrueret i med vilje at holde sit øje åbent i observationstiden. Nedsat B.U.T. betyder øget fordampning, tørt øje. B.U.T. er velegnet til at bedømme indflydelsen af et vehikel’s, en CL og indendørsklimaets indflydelse på præcorneal - filmens stabilitet. Tårefilmen udgør et komplekst problem og omfatter mange emner, der blandt andet har betydning for behandling af det tørre øje.
Vitalfarvning Farvning af det levende ydre øje blev allerede anvendt af Pflüger i 1882 og M.Straub i 1888 (9). Fra 1920 anvendes spaltelampe og vitalfarvning kan nu studeres i stor forstørrelse og i optimal belysning (tabel 1). Fluorecein 1% natrium resorcinol phthalein inddryppes i øjet og studeres bedst i cobolt filtreret blåt lys. Det spredes straks i præcorneal -filmens vandfase i nedre conjunctival – fold, ved blinkning også i øvre fold og i resten af tårefilmen. Det farver ikke celler eller slimtråd, men farver defekter og spredes fra defekter ind i intercellulærrum. En forbigående micro – punktat farvning kan dog ses hos normale nedad – nasalt på cornea (10) , tiltagende med tiltagende alder (Fig.4). Rose Bengal er et fluorescein – derivat med helt andre egenskaber. Det farver døde, degenererede, indtørrede celler og slim. Hos normale kan man finde få røde punkter på cornea og konjunktiva, navnlig nedad – nasalt og på caruncel og plica, navnlig hos ældre. På øjenlågskanten farves en linje bag udmundingen af de Meibomske kirtler: Marx’ linje. Rose Bengal anvendes til at diagnosticere og følge kerato - conjunctivitis sicca (Fig.5). Denne sygdom blev beskrevet af Henrik Sjögren i hans berømte disputats i 1933 fra Karolinska Instituttet, Sverige.
»
23