Optiekren 01 17

Page 1

NUMMER

2017

1

JANUAR/ FEBRUAR

OPTIKEREN

Oplev friheden med kontaktlinser.


Med Yuniku er du unik. Hvis et billede fortæller mere end tusind ord, kan et ansigt fortælle millioner af ord. Mød Yuniku: Den revolutionerende innovation indenfor skræddersyede 3D-briller. Passer til enhver livsstil, udseende og synsbehov. www.yuniku.com


Vi præsenterer DAILIES TOTAL1® Multifocal kontaktlinser —

DERFOR har du NU endnu flere

muligheder for at korrigere presbyopi

LANG AFSTAND >80%†

>80%† 33%

MELLEMLANG AFSTAND

VANDINDHOLD (%)

KORT AFSTAND

TEKNOLOGI MED GRADUERET VANDINDHOLD1

Verdens første og eneste kontaktlinse med gradueret vandindhold, som er udviklet til presbyopiske kontaktlinsebrugeres aldrende øjne. Synskorrektion med glidende overgang Precision Profile™ Design er udviklet til at give et skarpt syn uden synsnedsættelser2

+

Enestående komfort 3 Enestående teknologi med gradueret vandindhold, reducerer øjentørhed sidst på dagen 4*

NYHED

PERFORMANCE DRIVEN BY SCIENCE ™

†Baseret på laboratoriemålinger af ubrugte kontaktlinser. *Baseret på DAILIES TOTAL1® sfæriske kontaktlinser sammenlignet med brugerens sædvanlige kontaktlinser. Referencer: 1. Thekveli S, Qui Y, Kapoor Y, et al. Structure-property relationship of delefilcon A lenses. Cont Lens Anterior Eye. 2012;35(Supp 1):e14. 2. Alcon data on file, 2015. 3. Angelini T, Nixon R, Dunn A, et al. Viscoelasticity and mesh-size at the surface of hydrogels characterized with microrheology. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2013;54:E-abstract 500. 4. Perez-Gomez, I; Giles, T. European survey of contact lens wearers and eye care professionals on satisfaction with a new water gradient daily disposable contact lens. Clin Optom. 2014;6:17-23. Se brugsanvisningen for komplet information om brug, pleje og sikkerhed. © 2016 Novartis AG ALVC/DD/DT1MF/TA/1604


INDHOLD OPTIKEREN

01 17

6

22

DET FAGLIGE OG SOCIALE I TOP PÅ ÅRETS KONFERENCE

BANEBRYDENDE OPDAGELSER OM BØRN OG UNGES SYN

9 DUEL OM SAMARBEJDE

01 NUMMER

2017

1

JANUAR/ FEBRUAR

OPTIKEREN

10 SVÆRT AT VURDERE OM ET ØJE ER NORMALT

12 Oplev friheden med kontaktlinser.

LYNDON JONES IMPONEREDE TILHØRERNE

Nogle gange er briller simpelthen i vejen! Hjælp kunden til at løse alle deres synsbehov, og supplér deres briller med linser.

13

26

OG VINDERNE ER

DET VIGTIGE LYS

14

29

KONFERENCEDELTAGELSE KRÆVER FORBEREDELSE

15 NY PRIS TIL ÅRETS KANDIDATER

16

Carsten – 2945 4270 Morten – 2147 8828 Henrik – 4098 7583

LEKTOR I OPTOMETRI LAVER HÅNDBOG TIL OPTIKERE

30 NYE NORDISKE RETNINGSLINJER OM TØRRE ØJNE Nordic Guideline

ØJETS OG SYNETS ALDRING

s 2015

Dry Eye Dise

ase

Introductory Bac kground Diagnosis and monitoring Management and therapy Tear supplem entation: Lub ricants Steffen Heega ard Lars Loumann Knudsen Gysbert van Setten Gabor Koranyi

REDAKTION:

REDAKTØR:

ANNONCEBESTILLING:

Optikerforeningen Bredgade 20, 1 1260 København K Tlf.:45 86 15 33 Fax: 45 76 65 76 Email: optikeren@optikerforeningen.dk

Bjarne Hansen Tlf.:20 82 26 99 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

Morten Gammelmark Optikerforeningen Bredgade 20, 1 1260 København K Tlf.:+45 25 33 39 52 Email: mg@optikerforeningen.dk

4

| OPTIKEREN

Juha M. Holop ainen Kai Kaarniranta Per Klyve Sten Ræder


REDAKTØREN ANBEFALER

FOKUS PÅ DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE

44 MYKITA INDTAGER KØBENHAVN

Mere end 400 deltagere havde 2 spændende dage på årets konference i Aar-

32 ET ANDERLEDES PRAKTIKFORLØB

36 KLINISK KONFERENCE MED MYOPI I FOKUS

46

55

hus. Stemningen var helt i top lige fra

SYNOPTIK-FONDENS HÆDERSLEGAT TILDELT DET BØRNEOFTALMOLOGISKE ARBEJDE I GRØNLAND

PRODUKTER

ferne.

57 THE 22ND EUROPEAN KRASKIN INVITATIONAL SKEFFINGTON

48

indtjekningen, hvor deltagerne mødte både smil og hjælpsomhed fra smøl-

Konferencen åbnede med et udfordrende foredrag om, hvordan kommunikationen mellem optikere og øjenlæger kan forbedres til gavn for patienterne gennem en bedre udnyttelse af de forskellige kompetencer, de to faggrupper repræsenterer. Foredragsholderne,

LÆSERDEBAT

38 LOUIS NIELSEN LANCERER E-LEARNING FOR ALLE DANSKE OPTIKERE

59

optometrist Hans Bleshøy og øjenlæge

KURSUS I NEUROOPTOMETRISK REHABILITERING – HJERNESKADER©

om mange af de daglige udfordringer,

Peter Fahmy, evnede på en humoristisk og charmerende måde at komme rundt som samarbejdet mellem de to faggrupper giver. Deltagerne blev under konferencen ud-

40 PROFIL OPTIK I FORANDRING

42 BRILLEMESSER ER ET MEKKA FOR MODEINTERESSEREDE

50

60

fordret både på det faglige og det fag-

ØJENKOMPLIKATIONER SOM FØLGE AF UV OG BLÅ-VIOLET LYS

KURSUSKALENDEREN

hvor de mange udstillere på stande bi-

52

62

BRANCHEN

OVERSIGTSKALENDER

politiske område, og der var en livlig debat og erfaringsudveksling i pauserne, drog til at give deltagerne en forrygende weekend. I dette nummer af OPTIKEREN kan du få et lille indblik i, hvad der skete på konferencen, men det dækker ikke fyldestgørende og retfærdigt fra alle de flotte foredrag, der var på konferencen. Den fulde oplevelse får du kun ved at deltage selv. Sæt derfor allerede nu

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL:

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK

Morten Gammelmark Optikerforeningen Bredgade 20, 1 1411 København K Tlf.:+45 25 33 39 52 Email:mg@optikerforeningen.dk

KLS PurePrint A/S Jernholmen 42A 2650 Hvidovre Tlf.:36 34 29 00 www.kls.dk

kryds i kalenderen i weekenden den 28.29. oktober 2017, så ses vi i København. Godt nytår Bjarne Hansen Redaktør

OPTIKEREN

|5


KONFERENCE

DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE

2O16

Smølferne er let genkendelige i deres blå veste, og de har travlt under hele konferencen, men der er også tid til fælles hygge.

DET FAGLIGE OG SOCIALE I TOP PÅ ÅRETS KONFERENCE

M

ere end 400 deltagere var med til at gøre Dansk Optometri & Kontaktlinse Konference 2016 til en stor faglig og social succes.

Rent fagligt spredte konferencen sig bredt, og i pauserne gik snakken lystigt, både deltagerne imellem og med de mange udstillere. Der er mange gengangere blandt deltagerne, og det er tydeligt, at de nyder at mødes igen, og der er meget at tale om. Den daglige konkurrence butikkerne

Der var stor ros til både indhold

imellem er glemt, og der er en åben erfa-

og afvikling af Dansk Optometri

ringsudveksling deltagerne og udstillerne

& Kontaktlinse Konference 2016.

imellem. Konferencen afvikles efter en stram

Deltagerne blev udfordret på det

tidsplan, og smølferne i deres berømte blå

faglige, og de sørgede selv for, at

veste har travlt med at ”bippe” kursuspoint

det sociale var helt i top.

og hjælpe med henvisning til de rigtige kursuslokaler. Der er ikke meget tid til at skifte lokale, og det er også med til at give

AF BJARNE HANSEN FOTO: ANDERS BACH

6

| OPTIKEREN

den rette konferencestemning. Allerede fra indtjekningen er smølferne med til at skabe gensynsglæde for del-


Snakken går lystigt i pauserne, hvor der både debatteres og udveksles gode minder.

tagerne, og de lyser også pænt op i pauserne, hvor de med deres smil og positive omgangstone er et aktiv for konferencen. Debatten om fundusfotografering fylder meget i tiden, og det skinnede også igennem på konferencen. Både under øjenlægeforedragene og i pauserne var det tydeligt at høre, det er et potentielt konfliktpunkt mellem øjenlæger og optikere. Tørre øjne og behandlingen af dem er det nye arbejdsområde i vækst, men også erhvervsoptik har fundet vej på konferencen. Både de danske og udenlandske foredragsholdere levede op til forventningerne, og deltagerne blev opdateret med den nyeste viden inden for de forskellige specialer og fik samtidig tip og idéer med hjem til at ændre rutisonlige udvikling og patienterne

nerne til gavn for både den per-

OPTIKEREN

|7


KONFERENCE

DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE

Der er stor aktivitet på standene i pauserne. Der følges op få foredragene, og de forskellige stande stiller op med professionelle fagfolk, der kender deres produkter og giver gode råd.

8

| OPTIKEREN

2O16


DUEL OM

Hans Bleshøy og Peter Fahmy.

SAMARBEJDE Budskabet i foredraget om kommunikation er, at en klar beskrivelse af

ĂĽrsagen til henvisning er en forudsĂŚtning for godt samarbejde.

AF BJARNE HANSEN FOTO: ANDERS BACH

D

et lignede, at fronten mellem optikere og øjenlÌger skulle trÌkkes op straks fra

det kan vÌre at vÌre øjenlÌge, nür der kommer en patient og

konferencens start. I bedste western-stil

siger: â€?Min optiker har set en plet pĂĽ det ene øje.â€?

blev der lagt op til duel mellem Hans Bleshøy, der reprÌsenterede optikerne,

â€?Det er ikke nødvendigt altid at kunne de rigtige ord, men det er vigtigt med en beskrivelse af, hvad der ses og hvor. Er det

og Peter Fahmy, der reprÌsenterede øjenlÌgerne. Smilet

pü cornea eller nethinden, og hvor er det lokaliseret,� sagde Pe-

kom dog hurtigt frem i salen og hos duellanterne, og fokus

ter Fahmy og fortsatte: â€?Ă˜jenlĂŚgen har ikke meget tid, sĂĽ bare

blev rettet pĂĽ, hvordan det gode samarbejde mellem fag-

det, at det er angivet prĂŚcist, hvor det er, letter arbejdet.â€? Hans Bleshøy var helt pĂĽ linje og gav eksempler pĂĽ, hvor

grupperne udvikles.

enkelt det kan gøres. â€?Hvis det er pĂĽ kornea, hvilket lag er det

SAMARBEJDET STYRKES GENNEM GODE HENVISNIN-

sĂĽ, og kan det beskrives prĂŚcist, hvor det er. Er det lokaliseret

GER

til retina, hvor er det sĂĽ f.eks. i forhold til papillen, og hvordan

Begge duellanterne er enige om, at samarbejdet styrkes

ser det ud.�

gennem ĂĽbenhed og respekt for hinandens arbejde, og at

Tilhørerne fik nogle gode praktiske tip med hjem fra Peter

samarbejdet udvikles via rigtige henvisninger mellem de to

Fahmy, her er et par eksempler: â€?Lav en aftale med øjenlĂŚ-

sundhedsfag.

gen om foretrukne henvisningsmedie, og husk hvis det er via

�Sundhedspersoner kommunikerer med hinanden med skriftlig kommunikation og ikke ved overlevering via patienten,�

mail, mĂĽ der ikke stĂĽ CPR-nummer pĂĽ. Hør om den forventede ventetid, og hvornĂĽr der skal henvises akut.â€?

sagde øjenlÌge Peter Fahmy og gav eksempler pü, hvor svÌrt

Hyppig dialog hos øjenlÌgen: !

! ! " ! ! ! ! ! " ! ! " " "

! !

! !

! !

! !

! !

BRUG IKKE Ă˜JENLÆGEN TIL OPTOMETRISKE PROBLEMER BĂĽde Hans Bleshøy og Peter Fahmy er enige om, at der skal vĂŚre respekt for hinandens fag for at udvikle et godt samarbejde. Og to af de sidste â€?gĂĽ hjem- rĂĽdâ€? til tilhørerne lød: â€?Lav det optometriske ordentligt og fuldtâ€? og â€?brug ikke øjenlĂŚgen til at løse optometriske problemer.â€?

O

OPTIKEREN

|9


KONFERENCE

DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE

SVÆRT AT VURDERE OM ET ØJE ER NORMALT

Ø

2O16

Budskabet i foredraget er, at optikerens arbejdsområde primært er at tilpasse briller og kontaktlinser, og det er et stort ansvar at påtage sig at vurdere det normale øje på basis af fundusfoto og trykmåling. AF BJARNE HANSEN FOTO: ANDERS BACH

jenlæge Martin Vinten holdt et spændende foredrag om det normale øje, og hvor svært det

kan være at vurdere det på basis af både fundusbillede og trykmåling. Martin Vinten tog udgangspunkt i ”Bekendtgørelse om optikervirksomhed” og kom ind på, at virksomheden som optiker omfatter synsbestemmelse med henblik på tilpasning og kontrol samt forhandling af briller og andre individuelt udformede synshjælpemidler. Og arbejdet som kontaktlinseoptiker omfatter tilpasning og kontrol samt forhandling af kontaktlinser. Samtidig er det klart beskrevet, at

Øjenlæge Martin Vinten.

personer med pludseligt opståede synsnedsættelser, synsfeltdefekter, skelen,

ud: ”Hvis optikere vil hjælpe med at

på basis af fundusbilleder, og her var

dobbeltsyn eller vedvarende synspro-

opspore diabetes, er det bedre at fore-

budskabet også ganske enkelt: ”Hvis

blemer altid skal henvises til læge.

tage en blodprøve, så kan det opdages,

optikere vil undersøge, om blodtrykket

15 år før det ses på et fundusbillede.”

er i orden, er det enklere at anskaffe et

Foredraget handlede om, at optikerens primære opgave er at undersøge

På samme måde er det svært at

synsfunktionen, og hvor svært det er

vurdere, om der er glaukom på basis af

at vurdere øjets sundhedsmæssige til-

tryk alene.

stand ved at se på fundusbilleder og

Martin Vinten viste også med ek-

tryk. Martin Vinten overraskede nok

sempler, hvor svært det kan være at

mange af deltagerne ved at melde klart

vurdere, om et blodtryk er for højt

10

| OPTIKEREN

blodtryksapparat.” ”Det er fuldt tilladt for optikere at tage både fundus og trykmåling, men det medfører også et ansvar,” fortalte Martin Vinten.

O


See what’s im/possible! Tilbyd kunderne 360 VR – en helt ny synsoplevelse!

Bestil denne kampagne til din butik i dag!

Biotrue ONEday er en endagslinse, som efterligner øjets tårer med samme fugtindhold som hornhinden1. Findes også til presbyopi.

1. Bergmanson, Jan, Clinical Ocular Anatomy and Physiology, 14th edition, 2007. Biotrue ONEday lenses are medical device. BOD/DK/1606/0075

Bausch + Lomb Nordic AB, customerservice.nordic@bausch.com


KONFERENCE

LYNDON JONES IMPONEREDE TILHØRERNE Professor Lyndon Jones havde nyt om både materialer og kontaktlinsekomplikationer, og han fortalte om, hvordan optometrister får succes med tilpasning af kontaktlinser. AF BJARNE HANSEN FOTO: ANDERS BACH

L

yndon Jones var det in-

en samtale mellem ham og os i salen,”

brugere oplever ubehag og tørhed sidst

ternationale topnavn på

siger Julie Rinnæs.

på dagen. Han lagde vægt på, hvordan

konferencen.

Julie var meget overrasket over, at

man stiller diagnosen MGD og de-

Lyndon Jones er pro-

der var så få, der valgte at lytte til ham på

modex infestation samt behandling af

fessor ved School of

konferencen.

disse for bedre at kunne afhjælpe kom-

Optometry og leder for Centre for Con-

”Deltagerne må jo ikke kende ham,”

fort-problemer ved kontaktlinsebrug.

tact Lens Research ved University of Wa-

siger Julie og fortsætter: ”Når man går

terloo in Ontario, Canada. Hans speciale

ind og hører et foredrag af Lyndon

forståelse for de forskellige typer af

er kontaktlinser og kontaktlinsemateriale.

Jones, er man altid garanteret at høre

deposits og deres kliniske relevans af-

om et emne, der er oppe i tiden og sam-

hængigt af kvantiteten og kvaliteten,

Rinnæs Rasmussen, der overværede alle

tidig er relevant for branchen. De, der

samt hvilke behandlinger der findes.

hans foredrag, og hun var meget impone-

ikke overværede hans foredrag, gik glip

Derudover kom han ind på, hvilken

ret over hans evne til at formidle stoffet.

af noget,” siger Julie Rinnæs Rasmussen

betydning deposit har for komforten,

og fortæller om de tre foredrag:

synet, bakteriel hæftning og fremkal-

OPTIKEREN’s udsendte mødte Julie

”Lyndon Jones er en af de mest anerkendte i verden inden for sit felt. Det

”Det første omhandlede påvirkningen

Ved hans andet foredrag fik vi en

delse af immunologiske reaktioner. Alt

er netop en af grundene til, at jeg har

af de meibomske kirtler og mider ved

afhængigt af klienten, linsematerialet

overværet en del af de foredrag, han

kontaktlinsebrug. Hans mål med foredra-

og compliance.

har afholdt i Danmark, og hver gang er

get var at styrke os i en bedre forståelse

jeg gået ud med ny nyttig viden. Lyndon

af ubehag og komfortproblemer for at

Silikone Hydrogel materialerne, og

Jones formår at komme ud over scene-

kunne opnå succes med kontaktlinse-

hvorvidt disse materialer er de eneste,

kanten og fastholde interessen for det

tilpasningerne. Han kom ind på udfor-

der skal anvendes i fremtiden. Lyndon

pågældende emne. Han inddrager sam-

dringerne ved tilpasning af de forskellige

Jones kom ind på, at den typiske årsag

tidig alle deltagerne i sine foredrag, så

kontaktlinsematerialer, og hvorfor man

til dropout stadig er tørhed og dårlig

det ikke kun bliver et foredrag, men også

ikke altid opnår succes. 50% af alle linse-

komfort, selv om der er sket en stor

Det sidste foredrag omhandlede

udvikling inden for linsematerialer og rensesystemer. Den største ændring i materiale er sket pga. ønsket om materialer med øget ilttransport, der tillader

Julie Rinnæs Rasmussen er på 3. semester på kandidaten

elimination af hypoksi, som tidligere er

og arbejder ved siden af studiet i Kontaktlinseinstituttet.

set hos klienter, der bar kontaktlinser over længere tid.” O

12

| OPTIKEREN


DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE

2O16

OG VINDERNE ER Det festlige indslag på konferencens første dag er uddeling af årets Optimus by Essilor Pris AF BJARNE HANSEN FOTO: ANDERS BACH

Der var feststemning på konferencen, da vinderne af årets Optimus by Essilor Pris blev offentliggjort. De nominerede gav en kort præsentation, inden det blev offentliggjort, hvem der vandt de eftertragtede priser. Årets vindere blev rost for deres flotte besvarelser, og ifølge commercial director i Essilor Group, Pia Gudumlund Meineche, var det som i mange sportsgrene marginalerne, der gjorde udslaget.

1

2

Carina Toftelund, Kathrine Skovgaard Bach og Jonas Milo Plum vandt 1. prisen

2. prisen gik til

for deres besvarelse: Computer Vision Syndrome og Visuel Hygiejne -

Sabine Niemann Lillesø for hendes

et interventionsstudie.

solopræstation med opgaven: Klinisk undersøgelse af fiskeolie Iben Lykke Hansen,

og krill-olies indvirkning på op-

Brian Haller og Stephan

tagelsen af lutein og zeaxanthin i

Osther vandt 3. prisen

pigmentlaget i macula.

for besvarelsen: Prævalens af vertikale dispariteter samt påvirk-

3

ning af vertikal disparitet ved korrektion af horisontal disparitet.

OPTIKEREN

| 13


KONFERENCE

DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE

2O16

KONFERENCEDELTAGELSE KRÆVER FORBEREDELSE Det er vigtigt at være velforberedt for at få det optimale ud af en konference, og det er nødvendigt at specialisere sig og investere både tid og økonomi for at følge med udviklingen. AF BJARNE HANSEN FOTO: ANDERS BACH

D

et kræver forberedelse

han giver gerne sine erfaringer vide-

om råd og vejledning, hjælper jeg

at få det optimale ud

re. De unge og nye optometrister og

gerne, og det er jeg sikker på, at andre

af en konference, for-

studerende skal ikke være bange for at

erfarne kolleger også gør. Det gælder,

tæller Hans Bleshøy,

henvende sig direkte til ham og de an-

både hvis der er konkrete spørgsmål

der selv er en meget

dre erfarne optometrister og spørge om

her på konferencen, og også hvis de

råd og vejledning. Selv har han gennem

beder om råd til, hvordan de kan hen-

årene bygget et stort netværk op.

te mere viden om emner, der interes-

erfaren konferencedeltager. ”Med et så alsidigt program som på denne konference er det nødvendigt

”Når nogen kontakter mig og beder

at være målrettet. Der skal vælges, og i nogle tilfælde betyder det også, at der skal vælges fra,” siger Hans og fortsætter: ”Jeg kan stadig huske, da jeg var en

serer dem. Alle bliver nok lidt stolte, hvis der er nogle, der sætter pris på

Hans Bleshøy.

deres viden, så en kontakt opleves både positivt og motiverende,” siger Hans.

ung optometrist og frustreret på den positive måde. Nu er jeg blevet mere

KRÆVER INVESTERING I BÅDE TID

erfaren og har lært at sætte mig ind i,

OG ØKONOMI

hvad de forskellige foredragsholdere

”Det gælder om at udvikle sig og spe-

står for, både personligt og fagligt, in-

cialisere sig. Udviklingen går så stærkt,

den jeg vælger foredrag. Du kan heller

så hvis du vil dygtiggøre dig, er du

ikke overkomme at deltage i alle modu-

nødt til at specialisere dig, samtidig

ler, det er fint med pauser til at fordybe

bliver du også attraktiv på et eller an-

sig og erfaringsudveksle med kolleger

det niveau, fordi du selv kan bidrage

og udstillere, der jo i mange tilfælde

med noget. Vi danskere er nødt til at

også har stor viden på deres område.”

vænne os til, at det kræver både investering i form af økonomi og tid at

VIGTIGT MED NETVÆRK

dygtiggøre sig,” slutter Hans Bleshøy,

Hans fortæller også, hvordan han selv

der selv er en flittig gæst på konferen-

har lært at netværke med kolleger, og

cer, både nationalt og internationalt.

14

| OPTIKEREN

O


NY PRIS TIL ÅRETS KANDIDATER Konferenceselskabet og Zeiss Danmark ønsker at belønne den bedste besvarelse ved den afsluttende uddannelse i optometri og synsvidenskab med en ny pris, ”Kandidatprisen”. Prisen er en pendant til Optimus by Essilor Prisen for bacheloruddannelsen.

AF BJARNE HANSEN FOTO: ANDERS BACH Fra venstre Anne-Kathrine Østergaard og Marie Heilskov.

D

er var de store smil fremme lørdag aften

veau, er det ikke repræsentanter for faget, men underviserne

hos de to cand.san. i optometri og syns-

på universitetet, der udpeger vinderne.

videnskab, Anne-Kathrine Østergaard og

Et af konferenceselskabets motiver til at uddele prisen er at

Marie Heilskov, da de blev belønnet med

motivere deltagerne på den nye uddannelse til også at mar-

Kandidatprisen for deres flotte afhandling.

kere sig internationalt med f.eks. posters på de internationale

Konferenceselskabet, der har ansvaret for Dansk Optometri &

konferencer. Zeiss er medsponsor, fordi firmaet gerne vil være

Kontaktlinsekonference ønsker sammen med Zeiss Danmark

med til at motivere andre, der ligesom Zeiss stræber efter at

at belønne det bedste projekt med den nye prestigefyldte pris.

levere præcision og kvalitet. O

Kandidatprisen er en pendant til Optimus by Essilor Prisen, og den består dels af et kontant beløb på kr. 10.000,- sponsoreret af Zeiss og en tur til European Academy of Optometry and Optics annual conference i Barcelona maj 2017 sponsoreret af Konferenceselskabet. Anne-Kathrine og Marie er med i det første kuld med den nye uddannelse, og glæden var stor og smilene fremme ved prisoverrækkelsen. Den kontante belønning varmer, og udsigten til at opleve konferencen i Barcelona var tydeligt en glædelig overraskelse for vinderne. ”Det er en dejlig og overvældende oplevelse. Det er jo altid skønt at få ”credit” for noget, man har arbejdet hårdt for. Vi er superstolte over, at netop vores speciale blev vurderet til det bedste blandt specialerne fra vores årgang, hvor vi har uddannet os sammen med dygtige og engagerede medstuderende,” fortalte Anne-Kathrine Østergaard efter overrækkelsen. Vinderne har lavet et speciale om synsnedsættelses påerkendelse af at de nyuddannede har et meget højt fagligt ni-

virkning af den synsrelaterede livskvalitet hos AMD-patienter. I Glæden ved, at de skal deltage i Barcelona, er stor.

OPTIKEREN

| 15


ALDERSSYN

ØJETS OG SYNETS ALDRING Vi bliver ældre og ældre, og aldringsprocessens gradvise forandringer i kropsstrukturer og –funktioner vil påvirke os alle i større eller mindre omfang. Med alderen følger også ændringer i det visuelle system, som helt naturligt vil påvirkes i negativ retning. Man kan sige, at synsfunktionen langsomt forfalder. For optometristen er det vigtigt at kunne skelne det normale aldersmæssige forfald fra det patologiske, bl.a. for at kunne yde en bedre rådgivning i forbindelse med en synsundersøgelse, men også for at minimere unødige henvisninger til øjenlægen. Derudover vil kendskab til normale aldersforandringer øge forståelsen for ældres evne til at begå sig i hverdagen og håndtere de daglige gøremål. Nedenfor belyses nogle af de strukturelle forandringer, der sker i øjet som følge af normal aldring og de konsekvenser, det kan få for synsfunktionen.

// AF HEIDI BUCHHOLT, M.SC. (CLIN. OPTOM.), LEKTOR VED OPTIKERHØJSKOLEN, ERHVERVSAKADEMI DANIA

16

| OPTIKEREN


Billede 1.

Såvel refraktion som visus ændres over tid. Med stigende alder ses øget prævalens af mod-reglen astigmatisme.

Billede 2.

Lille pupil samt overskydende hud på især øvre øjenlåg (senil miosis og dermatochalasis/blepharochalasis).

FORANDRINGER I TÅREFILMEN

den markant. Den nedsatte følsomhed

langsomt reduceres, vil den lentikulæ-

Mange ældre får problemer med øjne,

gør det nemmere at vænne sig til kon-

re (mod-reglen) astigmatisme komme

der føles tørre og irriterede. Ofte be-

taktlinser, men ulempen er dog, at små

mere og mere til udtryk. Mod-reglen

skrives det som en slags hinde for øjne-

læsioner på cornea ikke nødvendigvis

astigmatisme er dermed den hyppigste

ne, der kommer og går, og at man lige

bemærkes subjektivt. Corneas integri-

astigmatisme hos personer over 40 år3

skal blinke og gnide sig lidt i øjnene, før

tet skal derfor i høj grad vurderes ud

(billede 1).

problemet er væk. Symptomerne tilta-

fra objektive kliniske fund med bl.a.

ger jo ældre man bliver, og nogle kan få

spaltelampe og fluorescein.

sviende og brændende fornemmelser

Millodot og Owens fandt desuden,

FORANDRINGER I IRIS En af de mere synlige forandringer i det

kombineret med let røde øjne. For-

at cornea bliver mere skrøbelig med

aldrende øje, udover løs hud omkring

klaringen er bl.a., at tåreproduktionen

alderen2. Der skal meget mindre pres

øjet, er en mindsket pupilstørrelse, også

aftager, og antallet af aktive meibom-

på cornea for at ødelægge epitellaget

kaldet senil miosis (billede 2). Årsagen

ske kirtler reduceres. Dermed ændres

hos personer over 60 år i forhold til

til denne miosis kendes ikke, men tæn-

sammensætningen af tårefilmen til stor

yngre voksne. Ved tilpasning af kon-

kes at være en svækkelse af iris’ dila-

gene for nogle, især kvinder i og efter

taktlinser til ældre må optometristen

tator muskel, øget rigiditet (stivhed) af

overgangsalderen.

derfor tænke på, at såvel den nedsat-

blodårerne i iris eller begge dele4. Den

te corneasensitivitet som den øgede

lille pupil reducerer mængden af lys,

bør således være en hyppig arbejds

skrøbelighed udgør en øget risiko for

der når ind til retina samt diameteren af

opgave for optometristen.

infektion.

det retinale sløringsområde – på sam-

Som bekendt ses der med alderen

me måde som et stenopæisk hul (pin-

FORANDRINGER I CORNEA

også en ændring i corneas krumning.

hole) ville gøre. Med andre ord vil den

Uden man helt kan forklare hvorfor, er

Den horisontale meridian bliver krum-

lille pupil ofte få gavnlig effekt på den

det veldokumenteret, at følsomhed for

mere, hvilket forklarer den signifikante

ukorrigerede visus i dagslys. Af samme

berøring af cornea aftager med alderen.

stigning i prævalensen af mod-reglen

årsag øges dybdeskarpheden på nært

Ifølge Millodot1 sker der næsten en for-

astigmatisme blandt ældre. Årsagerne

hold, hvilket i forhold til en stor pupil

dobling i grænseværdien for berøring

til denne ændring tænkes at være en

øger indstillingsområdet uanset additi-

i alderen 10-80 år. Jo højere grænse-

kombination af et reduceret pres fra

onens størrelse.

værdi, desto mere skal der til, før man

øvre øjenlåg mod cornea samt redu-

mærker en berøring af cornea. Især ef-

ceret tonus i m. orbicularis oculi. Når

af det retinale sløringsområde

ter 40-års alderen reduceres følsomhe-

corneaastigmatismen på denne måde

kan udfordre optometristen

Den i forvejen mindskede diameter

Udredning og behandling for tørt øje

OPTIKEREN

| 17


ALDERSSYN

‹ under udførelsen af subjektiv refrakti-

modere. I tillæg mister linsekapslen no-

farvesynet, når man er over 55-60 år.

on, idet små styrkeændringer ikke altid

get af elasticiteten, hvilket også bidrager

I den gule linse vil nogle af protei-

registreres af en person med små pu-

til den nedsatte akkommodationsevne

nerne med tiden få en øget massefylde,

piller. Med andre ord: Ældre personer

og dermed presbyopiens udvikling. Der

hvilket bidrager til lysspredning. Denne

kan være mindre følsomme over for

er derimod ingen eller meget ringe evi-

lysspredning kan reducere kontrastsen-

styrkeændringer end yngre personer,

dens for atrofi af ciliarmusklen, og der-

sitiviteten, og således bør også kon-

og derfor kan det nogle gange være en

med er det ikke forklaringen på linsens

trastsynet undersøges med jævne mel-

fordel at bruge en lidt stærkere kryds-

nedsatte brydningsevne5.

lemrum, når man kommer op i årene.

cylinder (+/-0,50D eller +/-0,75D) til at

I takt med at linsen vokser, bliver

Ofte måler optikeren en god visus, men

bestemme astigmatismens størrelse og

den mere og mere gul som følge af

i virkeligheden kan det være nedsat far-

akseretning. Sfæriske styrkeændringer

proteinforandringer. Den gule linse ab-

vesyn og/eller kontrastsyn, der er årsag

opfanges eventuelt også bedre, hvis

sorberer især lys med korte bølgelæng-

til de mange visuelle klager – og måske

man ændrer med halve frem for kvarte

der (blå/violet), og ældre mennesker

dét, der bliver afgørende for en eventu-

dioptrier ad gangen.

kan derved få sværere ved at skelne

el linseoperation.

Desuden er det sværere at undersø-

mellem forskellige farver. Hvidt kan se

På grund af ovenstående er det vig-

ge for patologiske forandringer i mid-

gulligt ud, forskellen mellem grønne og

tigt med god belysning, når man som

terste og bagerste del af øjet gennem

blå nuancer er mindre, og mørkegråt/

ældre vil læse aviser, blade eller lig-

små pupiller.

mørkebrunt kan se ens ud. Underteg-

nende, som desværre ofte er trykt med

nede blev i denne sammenhæng på

dårlige kontraster. Prøv f.eks. at se nær-

FORANDRINGER I LINSEN

Dansk Optometri & Kontaktlinse Kon-

mere på kontrasterne i diverse gratis-

Øjets linse vokser gennem hele livet.

ference 2016 bekendt med et godt råd

aviser eller DSB’s passagermagasin ”Ud

Linsens kerne forbliver relativt konstant,

til kvinder, som jeg her vil bringe videre:

& Se” – de kan være noget af en udfor-

hvorimod tykkelsen af linsebarken øges,

Fortsæt med at bruge den farve læbe-

dring at læse for ældre med gule linser.

som årene går. Fra 15-20-års alderen og

stift, du bruger som 50-årig – hvis altså

Hvor vigtig kontrastsynet er i dagligda-

50 år frem vil den aksiale længde være

du vil undgå bemærkninger om en lidt

gen, illustreres desuden i billede 3.

øget med ca. 28%, svarende til ca. 1

for markant make-up! Selv om der er

mm4. Som bekendt vil tilvæksten af nye

stor individuel variation i farveopfat-

FORANDRINGER I DET FORRESTE

linsefibre komprimere linsens indhold

telsen, kan det dog anbefales, at man

KAMMER

og dermed gøre det sværere at akkom-

med jævne mellemrum får undersøgt

Ifølge et studie fra 1962 reduceres

A

B

C

Trappetrin ved DOKK1 i Århus: A) trappen set oppefra (meget dårlige kontrastforhold og øget risiko for faldulykker), b) trappen set nedefra, c) gelænder, fliser, skygger og tyggegummi-pejlemærker (!) gør det mere sikkert at bevæge sig ned ad trappen, når man som ældre har reduceret kontrastsyn. 18

| OPTIKEREN

Billede 3


Vi præsenterer de nye AIR OPTIX ® plus HydraGlyde ®

DERFOR

kan dine kontaktlinse kunder få god beskyttelse mod aflejringer1 på deres kontaktlinser, nu med længerevarende fugtning2** AIR OPTIX® kontaktlinsernes fremragende modstandsdygtighed over for aflejringer1 kombineres nu med HydraGlyde® Moisture Matrix2, som er udviklet til at holde kontaktlinseoverfladen fugtig hele dagen3

Den patenterede AIR OPTIX ® kontaktliseteknologi giver SmartShieldTM surface

STABIL KOMFORT FRA DAG 1 TIL DAG 30 4**

Lipids

Silicone hydrogel lens material

NYHED

PERFORMANCE DRIVEN BY SCIENCE™ * Åndbare kontaktlinser: AIR OPTIX® plus HydraGlyde Dk/t = 138 ved -3.00D. AIR OPTIX® EX Dk/t = 175 ved -3.00D. Andre faktorer kan påvirke øjets sundhedstilstand. ** Baseret på et klinisk studie med AIR OPTIX® AQUA, AIR OPTIX® for Astigmatisme og AIR OPTIX® AQUA Multifocal kontaktlinser. Referencer: 1. Nash W, Gabriel M, Mowrey-Mckee M. A comparison of various silicone hydrogel lenses; lipid and protein deposition as a result of daily wear. Optom Vis Sci. 2010;87:E-abstract 105110. 2. In vitro wetting analysis: out-of-pack and wetting substantivity. Alcon data on file, 2014. 3. In vitro study over 16 hours to measure wetting substantivity; Alcon data on file, 2015. 4. Eiden SB, Davis R, Bergenske P. Prospective study of lotrafilcon B lenses comparing 2 versus 4 weeks of wear for objective and subjective measures of health, comfort, and vision. Eye & Contact Lens. 2013;39(4):290-294. Se brugsanvisningen for komplet information om brug, pleje og sikkerhed. AIR OPTIX®, AIR OPTIX® plus HydraGlyde®, HydraGlyde® og the Alcon® logo er varemærker der tilhører Novartis AG. © 2016 Novartis AG

ALVC/HW/AOHG/TA/1602


ALDERSSYN

‹ dybden af det forreste kammer fra gennemsnitlig 3,6 mm blandt 15-20-årige til gennemsnitlig 3,0 mm blandt 70-årige grundet den voksende linse6. En reduktion i dybden af det forreste kammer mindsker kammervinklen og kan potentielt nedsætte dræningen af kammervandet. Dermed øges risikoen for udvikling af vinkellukningstilfælde og i værste fald vinkellukningsglaukom. Den kemiske sammensætning af

TOTAL MØRKEADAPTATION VIL FOR PERSONER I 70-ERNE TAGE CA. 10 MINUTTER LÆNGERE END FOR PERSONER I 20-ERNE, HVILKET BIDRAGER TIL FORKLARINGEN PÅ DE SYNSGENER, DER OFTE OPSTÅR HOS ÆLDRE, NÅR DET BLIVER MØRKERE.

kammervandet (og dermed også brydningsindekset) synes ikke at blive påvirket af alder.

FORANDRINGER I CORPUS VITREUM Glaslegemet, som består af 99% vand

centrale del af retina, og de resterende

af pupilstørrelse og linseeffekt12. Dermed

samt kollagen og hyaluronsyre, ændrer

stave blev større for dermed at opret-

må en stor del af det dårligere synsfelt

sig over tid fra en fast klar struktur til en

holde stabil dækning. Den let nedsatte

tilskrives neurale forandringer.

masse med mere vandige områder -

(bedst korrigerede) visus hos ældre

ofte med tiltagende uklarheder. Uklar-

uden øjensygdomme skyldes således

FORANDRINGER I

hederne kan tiltage i både antal og be-

ikke forandringer i nethindens tappe,

MØRKEADAPTATION

vægelighed og opfattes som flyvende

men nærmere den senile miosis og den

Som nævnt ovenfor reduceres antallet

myg eller fluer, som især er synlige,

kompakte linse.

af stave i retina, jo ældre vi bliver. De

når man bevæger øjet og ser mod en

Retinas nervefiberlag består af gang-

resterende stave skal sørge for, at vi kan

lys baggrund. De fleste mennesker får

liecellernes axoner, og det estimeres,

begå os under skotopiske forhold, men

uklarheder i glaslegemet fra 30-40-års

at antallet af disse retinale ganglieceller

når der med alderen også sker en lang-

alderen, og selv om de kan være gene-

reduceres med ca. 6.000 stk./år11. En

sommere regenerering af fotopigment i

rende ved f.eks. læsning, så har de ge-

undersøgelse fra 2003 viser da også en

stavene (rhodopsin), vil mørkeadaptation

nerelt ingen effekt på synsfunktionen7.

udtynding af retinas nervefiberlag på

blive sværere og sværere. Total mørkea-

ca. 20-30% hos øjenraske personer i

daptation vil for personer i 70-erne tage

FORANDRINGER I RETINA

alderen 75-88 år10. Tabet af gangliecel-

ca. 10 minutter længere end for perso-

Den gule linse og den føromtalte mio-

lerne bidrager til den føromtalte reduk-

ner i 20-erne, hvilket bidrager til forkla-

sis er årsagen til, at man som ældre

tion af kontrastfølsomheden, hvor især

ringen på de synsgener, der ofte opstår

ikke får så meget lys ind på nethinden,

mellem/høje spatiale frekvensområder

hos ældre, når det bliver mørkere13.

som da man var yngre. I et studie fra

synes påvirket.

FORANDRINGER I SYNSNERVEN OG

1961 konkluderer Weale, at mængden af lys, der når ind på nethinden hos

SYNSFELTET

VISUEL CORTEX

en 60-årig, kun er ca. 1/3 af dét, der

Størrelsen af synsfeltet reduceres lige-

Flere studier har vist, at antallet af nerve-

når ind på nethinden hos en 20-årig8.

ledes med alderen, således at isoptor-

fibre i synsnerven mindskes over tid14,15,16.

Lystransmissionen til retina – og der-

grænsen for en øjenrask 60-årig kan

Trods stor variation i disse såkaldte

med fotoreceptorerne – reduceres

ligge inden for isoptorgrænsen for en

axon-tællinger sker der et signifikant tab

altså signifikant, jo ældre vi bliver. Der-

øjenrask 20-årig, selv med kontrol af

af nervefibre, som også kan ses i visuel

udover har studier vist, at nethindens

pupilstørrelse4. Forklaringen kan være,

cortex. Devaney & Johnson estimerer,

fotoreceptorer til en vis grad forandres,

at der kommer mindre lys ind på retina

at næsten halvdelen af nervefibrene i

jo ældre vi bliver. Curcio et al fandt i

hos den 60-årige grundet den kompak-

visuel cortex er væk, når man når 70-års

1993, at antallet og tætheden af retinas

te lysabsorberende linse, hvilket gør det

alderen17.

tappe forbliver nogenlunde konstant

sværere at se de små/svage lysstimuli

hos personer i aldersgruppen 27-90 år,

– især i periferien. Derudover reduceres

nal til ledning af visuel information til

hvorimod antallet af stave reduceres9.

sensitiviteten hos øjenraske personer

hjernen, fungerer den som budbringer

De fandt op til 30% tab af stave i den

med ca. 0,8 dB pr. årti, selv med kontrol

af alle dele af visuel information, såsom

20

| OPTIKEREN

Fordi synsnerven er den eneste ka-


Nationale kliniske retningslinjer for behandling af aldersbetinget grå stær. Retningslinjerne giver optometristen et realistisk bud på, om patienten kan indstilles til operation i offentligt regi eller ej. Den endelige vurdering træffes dog hos øjenlægen. Retningslinjerne kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (www.sst.dk).

visus, farvesyn, kontrastsyn m.m. Set i lyset af det store tab af nervefibre i synsnerven, er det derfor yderst overraskende, at synsfunktionen trods alt virker så godt, når vi ældes.

FORANDRINGER I VISUS For at forstå hvordan sygdom i øjet kan påvirke visus, er det vigtigt først at have

REFERENCELISTE

en fornemmelse af, hvor meget de norpåvirke visus, så man ikke henviser ældre

be ha nd lin g af al de rs be ti ng et gr å stær fag lig Vis itatiO ns ret nin

unødigt til øjenlægen. Flere studier har

gs lin Je

1) M illodot, M.: The influence of age on the

2014

male aldersbetingede forandringer vil

Vis Sci 16:240-72, 1977 2) Millodot, M., Owens H: The influence of age on the fragility of the cornea, Acta Ophthalmol (Copenh) 62:819-24, 1984

vist, at der med alderen sker et helt naturligt fald i den bedst korrigerede visus

Billede 4.

i øjne, der ellers kan kategoriseres som

fovea og/eller synsbanerne.

3) Goggin, M.: Astigmatism - Optics, Physiology and Management, kapitel 1 (”Physiology of Astigmatism”), InTech, 2012 4) Rosenbloom, A. A.: Vision and Aging, pp.

værende sunde og raske – altså uden åbenlyse tegn på patologiske forandrin-

sensitivity of the cornea, Invest Opthalmol

GOD KLINISK PRAKSIS

ger. Sjöstrand et al analyserede bl.a. data

Nogle af ovenstående forandringer i

fra to store studier (Frisén & Frisén, 1981

øje og synsfunktion kan ikke korrigeres

og Elliott et al, 1995) og sammenlignede

eller behandles, men vi kan som opto-

resultaterne med deres eget studie, hvor

metrister forklare patienten, at de syns-

ældre øjenraske patienter fra Finland og

problemer, der opstår med alderen,

Sverige fik undersøgt den bedst korrige-

oftest er helt naturlige og uundgåelige.

rede visus18. Et par af konklusionerne fra

Vi kan efter en grundig anamnese og

disse studier er, at:

synsundersøgelse vurdere, om patien-

34,35,38, Butterworth Heinemann – Elsevier, 2007 5) Tabernero J. et al.:, The accommodative ciliary muscle function is preserved in older humans, Sci Rep., May 2016 6) Weale, R.A.: Presbyopia, Br J Ophthalmol 46:660-8,1962 7) V illumsen, J.E.: Glaslegeme og nethindeløsning, pjece fra Øjenforeningen Værn om Synet 8) Weale, R.A.: Retinal illumination and age, Trans Illuminating Enginering Soc 26:95100, 1961 9) Curcio, C.A. et al: Aging of the human

• Den bedst korrigerede visus er for-

tens symptomer skyldes normalt eller

holdsvis uforandret frem til ca. 43-

patologisk forfald. Vores anbefaling til

lective vulnerability of rods in central reti-

års alderen med en gennemsnitlig

patienten må da træffes på baggrund

na, Invest Ophthalmol Vis Sci 34:3278-96,

visus på 1,26 (Frisén & Frisén) eller

af den gode og fyldestgørende un-

1,38 (Elliott et al).

dersøgelse. Måske er der hos en øjen-

• Der fra 44-80-års alderen sker et

rask patient gener i form af ubehag/

årligt tab i bedst korrigerede visus

blænding ved kørsel om natten, og

på 0,8%, svarende til ca. 3 linjer

det anbefales at få specielle brilleglas,

på en logMAR-tavle i hele denne

der kan optimere kontraster og redu-

periode (= naturligt aldersbetinget

cere blænding. Måske er linsen blevet

visustab).

så gul, at selv de bedste brilleglas ikke

• Der ses en tendens til, at visustabet

kan løse problemet, og vi må henvise

accelererer hurtigere efter 70-års

til øjenlægen (billede 4). Uanset hvad

alderen - dog er der for få data til at

patientens synsproblem er, bør vi som

kunne kalde det for signifikant evi-

optometrister sikre os, at patienten for-

dens.

står årsagen dertil. Med alderen bliver det vigtigere og vigtigere med optimal

Trods viden om senil miosis, kompakt

behandling af et synsproblem. Et godt

lysabsorberende linse, tab af retinale

syn optimerer selvsagt livskvaliteten,

ganglieceller, tab af axoner i synsner-

men derudover reduceres risikoen for

photoreceptor mosaic: evidence for se-

1993 10) L ovasik, J.V. et al: Neuroretinal basis of visual impairment in the very elderly, Graefes Arch Clin Exp Ophthalmol 241:48-55, 2003 11) H olton, H.: Øjets kontrastfølsomhed ved kørekortfornyelse, Oftalmolog, sep. 2012 12) Johnson, C.A. et al: Evidence for a neural basis of age-related visual field loss in normal observers, Invest Ophthalmol Vis Sci 30:2056-64, 1989 13) Jackson, G.R. et al: Aging and dark adaptation, Vis Res 39:3975-82,1999 14) B alazsi, A. et al: The effect of age on the nerve fiber population of the human optic nerve, Am J Ophthalmol 97:760-6, 1984 15) Dolman, C. et al: Aging of the optic nerve, Arch Ophthalmol 98:2053-8, 1980 16) Johnson, B.M. et al: Age-related decline of human optic nerve axon populations, Age, Jan 1987, Vol10, pp. 5-9 17) D evaney K, Johnson H: Neuron loss in the aging visual cortex of man, J Gerontol 15:836-41,1980 18) Sjöstrand J. et al: The decline in visual

ven m.m. mangler man stadig en dy-

diverse ulykker såsom bil- og faldulyk-

bere forståelse for de eksakte fysiolo-

ker. Derfor bør vi tage os god tid til

or eyes with early age-related macu-

giske årsager til dette aldersbetingede

undersøgelse og rådgivning af vores

lopathy in two Scandinavian population

visustab. Sandsynligvis skyldes visusta-

ældre patienter.

bet også forandringer i mange dele af

acuity in elderly people with healthy eyes

samples, Acta Ophthalmologica 2011: 89: 116-123

Forandringer i det binokulære syn erO OPTIKEREN

| 21


FORSKNING

BANEBRYDENDE OPDAGELSER OM BØRN OG UNGES SYN

Projekt Børn og Unges Syn peger allerede nu på overraskende nybrud i vores viden om, hvordan børn og unge ser. Det

T

rods mange timers fore-

Tubæk, står bag en unik undersøgelse

drag var øjnene vidt åbne

– den eneste af sin slags i nyere tid. De

og interessen stor blandt

undersøger muligheden for en mere

publikum, da sløret blev

hensigtsmæssig screeningspraksis, så

løftet for de nyeste opdagel-

flere børn med synsproblemer kan bli-

ser i Synoptik-Fondens ”Projekt Børn

ve opdaget i tide, inden de sidder på

og Unges Syn” på Dansk Optometri

skolebænken med mulige indlærings-

kerkonference lys over, da

og Kontaktlinse Konference i Århus.

vanskeligheder pga. synsproblemer.

de foreløbige tendenser

Det skete, da optometrist Hanne Wei-

I projektgruppen har de nu i alt un-

hrauch og lektor fra Optikerhøjskolen,

dersøgt 600 børn ude i børnehaverne

Marianne Maagaard, indtog scenen og

og efterfølgende taget imod 446 af

kastede den årlige opti-

fra forskningsprojekterne i Roskilde og Randers blev

fremlagde de foreløbige tendenser,

dem på øjenafdelingen på Roskilde

præsenteret lige inden

som de to forskningsgrupper hver især

Sygehus. Selv om projektet endnu ikke

konferencens afslutning.

har fundet frem til.

er afsluttet, kan gruppen allerede nu se flere virkelig interessante tendenser:

FLERE LANGSYNEDE BØRN END

22

| OPTIKEREN

børn er langsynede sammenlignet med

Hanne Weihrauch, som er en del af

tidligere studier, og graden af langsynet-

arbejdsgruppen med øjenlæge, ph.d.

hed er samtidig højere. Og over-

Lisbeth Sandfeld og optometrist Gitte

raskende nok har vi ikke fundet

// AF MADS HENNELUND, PROJEKTLEDER FOTO: ANDERS BACH & COLOURBOX

”Foreløbig har det vist sig, at flere

FORVENTET


BFE_CVN_DA_008_160921

Nu lancerer vi de NYE Biofinity Energys™

Kontaktlinser, som er udviklet til dine kunders digitale liv Biofinity Energys™ er de eneste kontaktlinser, som anvender Digital Zone Optics™ for at lindre træthedssymptomer knyttet til digital øjentræthed. Resultatet er færre anstrengelser og højere komfort for brugere, som skifter mellem aktiviteter med eller uden skærm. Præcis som andre Biofinity®produkter er Biofinity Energys™ fremstillet ved hjælp af Aquaform®-teknologi af hensyn til en naturlig fugtbalance og iltgennemtrængelighed.

Læs mere på coopervision.dk, eller kontakt din CooperVision-repræsentant.


FORSKNING

‹ et eneste nærsynet barn,” fortæller øjenlæge, ph.d. Lisbeth Sandfeld, som selv

FAKTA

sad blandt publikum, mens kollegaen

Optometristerne Hanne Weihrauch og Gitte Tubæk samt øjenlæge, ph.d. Lisbeth

fremlagde projektet oppe på scenen.

Sandfeld udgør arbejdsgruppen på projektet. De synstester børn ude i børneha-

Det øgede fokus på en tidlig opda-

ver og efterfølgende på øjenafdelingen ved Roskilde Sygehus. 600 børn er blevet

gelse af synsproblemer er ifølge konfe-

screenet i børnehaverne, og 446 er kommet videre til øjenafdelingen. Det er første

rencedeltager og cand.san. i optometri

gang i nyere tid, at verden har set et projekt af denne kaliber, og de tre forskere er

og synsvidenskab, Pernille Mikkelsen, af

i fuldt sving med databehandlingen. Resultaterne vil få stor betydning for teori og

afgørende betydning:

praksis fremover.

”I praksis ser jeg børn over 10 år, og her er det desværre ikke alle, der er

Lektorerne Marianne Maagaard og Ivan Nisted fra Optikerhøjskolen undersøger i

blevet opdaget i tide. Her tænkes især

et forsøg i Randers Kommune, om sundhedsplejerskerne kan udstyres med let an-

på de hyperope og de amblyope børn.

vendelige screeningsmetoder, der kan opdage skjult langsynethed og konvergen-

Hvis der bliver foretaget screening af

sinsufficiens ved undersøgelserne i 0. og 6. klasse.

børn i førskolealderen, vil man formentlig kunne afhjælpe en del børn med læsevanskeligheder, hovedpine,

som f.eks. hovedpine og træthed er

hos publikum, hvor blandt andet opto-

trætte øjne og dårlig visus allerede fra

væk, efter de har fået synstræning eller

metrist Helene Kærgaard sad:

skolestart," udtaler Pernille.

tildelt briller. I alt har 52 af de børn, vi

”Jeg synes, det er en rigtig god idé

Ifølge Hanne Weihrauch ligger en

har undersøgt på Optikerhøjskolen, fået

at fokusere på screening af børn. Det

stor del af projektets styrke i de store

tildelt briller for langsynethed,” fortæller

er vigtigt, at alle børn, som måtte have

mængder data på normalværdier, som

Marianne Maagaard.

behov for korrektion, synstræning eller

ikke tidligere har været kendt, men som

klapbehandling, får den rette udredning.

SCREENINGSMETODEN ER IKKE SÅ

Den korrekte behandling kan jo have

PRÆCIS SOM HÅBET

betydning for barnets indlæringsevne,

så er det rigtig godt at vide hvilken re-

Selv om projektet har afhjulpet syns-

læseevne og ikke mindst barnets fremti-

fraktion, der er normal for alderen. Det

problemer hos mange børn, der ellers

dige karrieredrømme”, fortæller hun og

glæder vi os til at kunne præsentere.

ville være fløjet under radaren, viser

fortsætter på vej ud af konferencedøren:

Hvis ikke man kender det normale, så

projektet dog også, at der er begræns-

ved man jo ikke, hvornår det afviger”

ninger ved de simple screeningsmeto-

børnene – kigger efter både amblyopi,

fortæller Hanne.

der, som sundhedsplejerskerne afprø-

skelen, konvergens osv. – og ikke kun

ver i forbindelse med projektet:

de børn, som man på forhånd har mis-

gruppen nu er i gang med at bearbejde: ”Når man skal give et barn briller,

HOVEDPINE OG

”Når vi sammenligner resultaterne

TRÆTHED FORSVINDER

fra sundhedsplejerskernes screeninger

Marianne Maagaard var ligeledes på

med vores undersøgelser på Opti-

talerstolen og fortalte om sit og Ivan Ni-

kerhøjskolen, tegner vores foreløbige

steds projekt. De undersøger, om man

resultater et billede af, at screenings-

med let anvendelige screeningsmetoder

metoderne ikke er helt så præcise som

kan opdage skjult langsynethed og kon-

håbet. Indtil videre ser det ud til, at ca.

vergensinsufficiens ved sundhedsplejer-

1/3 af børnene er falsk positive. Og

skens undersøgelser i 0. og 6. klasse.

samtidig fanger screeningsmetoderne

I projektet har de nu undersøgt i

ikke alle børn med synsproblemer: Ca.

alt 2.000 børn i Randers Kommune.

hvert tiende barn overses,” fortæller

Af dem er godt 200 blevet henvist til

Marianne Maagaard.

yderligere undersøgelse på Optikerhøjskolen. Og selv om projektet i Randers

STORE PERSPEKTIVER

heller ikke har set sin afslutning endnu,

Årets optikerkonference saluterede

vidner de foreløbige resultater også her

med manér, eftersom der afslutningsvis

om flere interessante tendenser:

blev rullet store perspektiver ud, som

”Vi har behandlet rigtig mange børn med god effekt. Deres daglige gener 24

| OPTIKEREN

deltagerne kunne tage med sig hjem. For begge talere ramte et ømt punkt

”Det er jo vigtigt, at man tester alle

tanke om, har problemer.” O

OptikfOrretning i nOrdsjælland til fOrpagtning Stort potentiale. Pr. md. kr. 11.750,- (inkl. husleje) + moms og forbrug. Billetmærke 1 - OPTIKEREN 2017 nr. 1 Optikerforeningen Bredgade 20, 3. 1260 København K eller e-mail: tj@optikerforeningen.dk


Advertorial

“JEG FÅR STØTTE OG FRIHED TIL AT UDVIKLE MIN EGEN FORRETNING” Jesper Eghøje begyndte sin optikerkarriere på en lidt utraditionel måde: efter flere år som officer i militæret begyndte han at se sig om efter et andet job. Nu har han ejet Louis Nielsen-butikken i Køge i over otte år efter at have samlet flere års erfaring til sig i forskellige stillinger hos en konkurrerende kæde. “Jeg må indrømme, at før jeg begyndte i Louis Nielsen, havde jeg ikke høje tanker om virksomheden, og jeg troede ikke på, at de ville overleve. Men se os nu.”

“Jeg ville gerne helt tilbage til udgangspunktet: til kunderne og det at opbygge en forretning. Derfor begyndte jeg at kigge nærmere på Louis Nielsen-konceptet og talte med andre partnere. Jeg ville være sikker på, at stellenes kvalitet var god, for den blev opfattet som dårlig på grund af de lave priser. Det viste sig, at kvaliteten var den samme og nogle gange endda bedre end i de andre kæder, fortæller Jesper Eghøje og fremhæver støtten fra support kontoret. Der var styr på det hele: der er god support fra marketing, it, retail, forretningsudvikling og undervisning på supportkontoret. Alle er meget opsatte på at sikre, at partnerne kan drive en god forretning. Så i 2009 kastede jeg mig ud i det og åbnede butikken i Køge.”

“AT BLIVE PARTNER I LOUIS NIELSEN ER DET BEDSTE VALG, JEG HAR TRUFFET I MIT ARBEJDSLIV.”

Høj omsætning og støtte fra supportkontoret “I starten var jeg overrasket over at se, hvor stor omsætning Louis Nielsen-butikkerne kunne klare, i forhold til det sted, jeg arbejdede før. De optikere, som jeg ansætter, og som tidligere har arbejdet hos en konkurrent, er overraskede over, at der ikke er stress eller overarbejde, selv om vi har en høj omsætning. Det skyldes for det første den måde, teamet er organiseret på, og for det andet, at supportkontoret klarer mange opgaver for os.”

Da Jesper Eghøje i sit ønske om et karriereskifte hørte om optikerfaget, blev han begejstret og begyndte med det samme.

Frihed til at udvikle og drive butikken “Næsten otte år efter at jeg åbnede min butik, kan jeg sige, at det er det bedste valg, jeg har truffet i mit arbejdsliv. Jeg har ikke tidligere haft så meget frihed, og jeg har aldrig tjent så mange penge i mit liv. Som partner i Louis Nielsen har jeg frihed til at være min egen chef, og jeg får samtidig støtte fra kolleger, der har stor viden og støtter mig på de områder, hvor jeg ikke selv er ekspert. Det betyder, at jeg har frie hænder til at udvikle og drive en succesfuld forretning.”

“Under forløbet fandt jeg ud af, at det ikke kun handler om de medicinske aspekter, men i høj grad også om at drive forretning og tage sig af kunderne og medarbejderne. Så blev jeg endnu mere vild med det.”

Hvis Jespers historie har vækket din interesse og du ønsker at høre mere om Louis Nielsen, så kontakt endelig Karsten eller besøg vores hjemmeside. Vi håber at høre fra dig.

Årets optiker Da han færdiggjorde sine studier, viste det sig, at han havde et særligt talent for optikerfaget, og han fik tildelt titlen som “Årets optiker” blandt de optikerstuderende. I de følgende år avancerede han fra butikschef til butikscoach og videre til Head of Retail for en stor konkurrerende kæde. Tingene ændrede sig, da virksomheden blev opkøbt af investorer, og han begyndte at se sig omkring.

Karsten Spaabaek Partneransvarlig 30383995 karsten.spaabaek@louisnielsen.dk job.louisnielsen.dk


LYS

DET VIGTIGE LYS // AF HENRIK HOLTON

LIDT OM LYSTEKNISKE BEGREBER

flade lyset reflekterer fra. En hvid fla-

sker klager ofte over,

LUMEN er en betegnelse for den lys-

de har en større refleksion end en sort

at de ikke kan se de

strøm, der kommer ud af en pære i alle

flade, og på samme måde har en blank

små bogstaver i avi-

retninger.

flade større refleksion end en mat flade.

stærkere læsebriller. I mange tilfælde

LUX er en betegnelse for den lysstrøm,

KELVIN er en betegnelse for den lys-

er det ikke forkert brillestyrke, der er

der rammer en flade og er den vigtigste

farve, der udsendes fra en elpære.

årsagen til læseproblemerne, men at

parameter at kende, når det rigtige lys

Dagslyset har et kelvintal på ca. 5.000.

der bliver anvendt forkert læselys i

skal anbefales. Lux værdien øges eller

En glødepære udsender ca. 2.700

hjemmet. Jo ældre vi bliver, jo stær-

falder med kvadratet på afstanden. Lidt

kelvin og har et varmt rødligt lys, et lys,

kere lys har vi brug for. En 60-årig har

simpelt illustreret betyder dette, at hvis

de fleste på vores breddegrader fore-

eksempelvis brug for 7 gange så meget

en elpære på én meters afstand afgiver

trækker. Valg af lysfarve er ofte kultu-

lys som en 20-årig. De fleste og sær-

100 lux på en flade, firedobles luxvær-

relt bestemt. I Sydeuropa er det, mod-

ligt ældre har store problemer med at

dien til 400 lux, hvis elpæren rykkes ind

sat de nordlige breddegrader, mere

finde frem til den rette elpære. Dette

på en halv meter. Rykkes elpæren fra

almindeligt at bruge det hvide, kolde

skyldes bl.a., at der i dag findes et utal

1 meter til ud på halvanden meter fra

lys. De fleste restauranter i Sydeuropa

af forskellige elpærer på markedet,

fladen, falder luxværdien tilsvarende til

benytter f.eks. oftere lysstofrør med

samt at man er gået væk fra benæv-

25 lux. Eller sagt på en anden måde: Jo

hvidt lys frem for det varme rødlige lys.

nelsen watt og i stedet har indført be-

tættere en elpære er på en flade, f.eks.

grebet ”lumen”.

en bogside, jo stærkere bliver luxvær-

RA-VÆRDI er en betegnelse, der be-

dien.

skriver, hvor godt en elpære kan gengi-

M

ange ældre menne-

sen og ønsker derfor

De mange valgmuligheder af elpærer samt manglende kendskab til

ve farver. Jo højere Ra-værdi, jo bedre

lystekniske begreber forårsager ofte, at

LUMINANS er den værdi, der beskriver

er pæren til at gengive farver. Den hø-

folk får anskaffet et forkert lys. Derfor

den lysmængde, der reflekteres fra fla-

jeste Ra-værdi er 100 og er den bedste

er det vigtigt, at optometristen kan vej-

den, og som rammer øjets nethinde.

score for farvegengivelse. Hvis f.eks.

lede herom.

Luminans kan variere alt efter, hvilken

en tomat belyses af en pære med en

26

| OPTIKEREN


En klassisk energisparepære. De nye energisparepærer har i dag hurtig opstart. Dvs. at de giver optimalt lys med det samme modsat tidligere, hvor der typisk gik nogle minutter, inden der var optimalt lys. En energisparepære har dårligere farvegengivelse end hhv. halogen- og LED- pære.

HALOGENPÆREN er en videreudvikling af glødepæren og bruges derfor i dag som dens afløser. Halogenpæren

forretningsbelysning. Mange fravælger

har samme fine farvegengivelse som

i dag energisparepæren i hjemmet bl.a.

glødepæren, da den ligeledes gengiver

pga. den dårlige farvegengivelse.

alle 1.200 farver af det synlige lys. Halogenlampen er energikrævende, men

LED-PÆRENS historie startede tilba-

bruger 30% mindre energi end glø-

ge i 1907, da ingeniøren Henry Jo-

depæren. Pga. halogenpærens gode

seph Round fandt ud af, at der kunne

farvegengivelse bruges denne form for

frembringes lys ved at sende strøm

lys hyppigt som varebelysning i f.eks.

igennem et materiale bestående af

tøjforretninger, hvor det er vigtigt, at

silikone og carbon (carborundum).

kunden kan se tøjets naturlige farver.

LED-pæren kom dog først på marke-

Ra-værdi på 80, vil tomatens naturlige

Mange tror fejlagtigt, at en halogen-

det først i 1970’erne, men vandt ikke

farve fremstå mindre rød.

pære kun kan fås som spotpære. I dag

den store udbredelse pga. dens dår-

To typer halogenpærer. En klassisk pærefacon med stor sokkel samt en halogenspot. En halogenpære har samme gode farvegengivelse som glødepæren, men er 30% billigere i energi.

findes halogenpærer også med samme

lige lysfarve. Mange husker sikkert de

GLØDEPÆREN

udformning som den ”gamle” gløde-

første LED-pærer, der havde et blåligt

Glødepæren, der blev opfundet af

pære, både med stor og lille sokkel.

lys. Først i starten af 1990’erne blev det muligt at fremstille LED-pærer

Edison i 1879, har været den mest anvendte lyskilde siden starten af det

ENERGISPAREPÆREN har været frem-

med forskellige lysfarver, og inden for

tyvende århundrede. Pæren virker ved,

me i flere år og er opbygget på samme

de sidste år har det været muligt at

at der ledes strøm gennem pærens

måde som lysstofrøret. Energispare-

fremstille LED-pærer, der minder om

glødetråd - og pga. modstand i denne

pæren (lysstofrøret) fungerer ved, at

dagslyset. I dag kan man få LED-pærer,

opstår der varme og derved lys. Det

den strøm, der sendes ind i energispa-

der minder meget om glødepærens

særlige ved glødelampen er dens evne

repæren, danner synligt lys pga. dens

varme, røde lys, men uden at have

til at gengive farver, hvilket skyldes, at

forbindelse til kviksølvmolekyler og

samme gode farvegengivelse. De bed-

pæren kan gengive alle 1.200 farver af

fosforpulver, der ligger på pærens in-

ste LED-pærer har i dag en Ra-vær-

det synlige lys. Ra-værdien for en glø-

derside. I modsætning til halogenpæ-

di på 95, men kvaliteten af pærerne

delampe er derfor på 100.

ren gengiver energisparepæren om-

svinger fra producent til producent,

kring 9 farver af det synlige lys, hvilket

hvorfor det kan være svært at finde en

bruger ca. 95 procent på varme og kun

forklarer dens ringe farvegengivelse, og

LED-pære, der lever op til både

5% til lys. I 2009 blev det politisk ved-

hvorfor den stort set aldrig bruges som

stor lumen og god farvegen-

taget at udfase glødepæren pga. dens

Glødelampen er energikrævende og

store energiforbrug.

DE NYE PÆRER I dag findes tre forskellige typer sparepærer. Disse benævnes henholdsvis som halogenpære, energisparepære og LED-pære. De tre pæretyper lyser

LED-pære med stor sokkel og med samme udformning som den klassiske pære. LED-pærer har bedre farvegengivelse end den traditionelle energisparepære, men kan ikke komme op på halogenpærens niveau

forskelligt bl.a. pga. deres evne til at gengive farver. OPTIKEREN

| 27


LYS

Legoklodser belyst med hhv. en halogen- og energisparepære. Bemærk hvor klare og rene farverne er på billede A, der er belyst med en halogenpære i forhold til billede B, der er belyst med en energisparepære.

A

B

‹ givelse. LED-pærer forbedres hele tiden

dens fine farvegengivelse, men hvis der

og vil med stor sandsynlighed være

pga. AMD er behov for ekstra kort læse-

fremtidens lyskilde.

afstand og ekstra stærk luxværdi (som oftest opnås ved, at lampen holdes tæt

VEJLEDNING AF LYS

på læseobjektet og derved ansigtet), er

Valget af lyskilde afhænger af personen,

enten LED- eller energisparepærer at

der skal bruge lyset. En person uden

foretrække, da disse modsat halogen-

øjensygdom skal have én type lys og

pæren ikke afgiver særligt meget varme.

en øjenpatient en helt anden. Patienter

Til den ældre over 70 år og med nor-

med øjendiagnoser som f.eks. AMD,

malt syn bør der ved læsning anvendes

diabetisk retinopati og glaukom kræver

en lampe, der kan trække en pære mel-

oftest ekstra stærk luxværdi, hvorimod

lem 800 og 1.000 lumen, hvis denne

øjenpatienter med albinisme, katarakt

er placeret omkring en halv meter fra

og corneadystrofi typisk kræver lavere

læseobjektet.

luxværdi pga. blændingsgener. Halogenpæren er at fortrække pga.

ANBEFALEDE LUXVÆRDIER FOR ÆLDRE MED NORMALT SYN

28

| OPTIKEREN

I følgende skema kan der ses omreg-

OMREGNINGSSKEMA FRA WATT TIL LUX WATT

LUMEN

15 watt

140 lumen

25 watt

250 lumen

40 watt

470 lumen

60 watt

800 lumen

75 watt

1050 lumen

100 watt

1520 lumen

ning fra tidligere watt til lumen. O

STED

ANBEFALET LUX-VÆRDI

Entreer, trapper og gange

300-500 lux

Stuer og almen belysning

200 lux (gulvplan)

Køkken almen belysning Arbejdszoner Arbejdsplads

300 lux 500 lux (på bordet) 750 lux

Soveværelse o.l. Almenbelysning Sengebelysning

200 lux 750 lux

Bad og toilet Almen belysning Ved spejl

300 lux 500 lux

Læsning, håndarbejde og hobby

1.000 lux

Hobbyværksted Almen belysning På arbejdsplanet

300 lux 1000 lux


HÅNDBOG

LEKTOR I OPTOMETRI LAVER HÅNDBOG TIL OPTIKERE Alt for mange optikere henviser folk til

øjenlægerne, selv om der ikke er noget al-

vorligt galt. Det vil lektor Heidi Buchholt fra

Erhvervsakademi Dania ændre på ved at lave // AF ANNE-METTE GYLDENLØV, JOURNALIST ERHVERVSAKADEMI DANIA

en håndbog til optikere.

de er i tvivl, om noget skal sendes videre til en øjenlæge eller ej. I projektet samarbejder Heidi Buchholt blandt andet med en privatpraktiserende øjenlæge, som giver feedback på guiden samt kvalitetssikrer indholdet. ”Det er mit håb, at guiden kan blive et opslagsværk, som kan bruges i undervisningen på optometriuddannelsen og bruges i butikkerne. I udlandet er man foran på det her, så der er meget inspiration at finde, men de udenlandske guidelines passer ikke direkte til danske forhold,” smiler Heidi Buchholt. Det er bl.a. kameraer og billeder som dette, der gør, at flere optikere laver henvisninger til øjenlæger. Men det vil en ny henvisningsmanual fra Heidi Buchholt forsøge at ændre på.

STUDERENDE HJÆLPER TIL Derudover samarbejder hun også med

V

entelisten til at se en

se et øget tryk i øjet, men det betyder

tre studerende fra optometriuddannel-

øjenlæge er visse

ikke nødvendigvis, at der er noget al-

sens 5. semester, der i deres bachelor-

steder i landet på 56

vorligt galt,” fortæller Heidi Buchholt,

projekt vil undersøge kvaliteten og om-

uger. Der er nemlig

der er lektor med speciale i øjne på

fanget af praktikstedernes henvisninger

Erhvervsakademi Dania.

til øjenlæger. Det vil hjælpe med at anslå

kommet mange flere henvisninger til undersøgelser, end der

”Problemet med de mange hen-

problemets omfang, og hvad der præcis

var tidligere. Det stigende antal hen-

visninger betyder, at det tager tid fra

visninger er et resultat af forbedrede

de patienter, som virkelig har brug for

”Der er virkelig behov for nogle klare

metoder og måleudstyr hos optikerne,

at komme til nu. Det vil jeg forsøge at

rammer mellem optikere og øjenlæger,

men det gør samtidig, at alt for mange

ændre med mit forsknings- og udvik-

så vi ikke kommer forkert ind over hin-

uden grund bliver henvist til øjenlæ-

lingsprojekt,” siger hun.

andens fagligheder. Forhåbentlig har jeg

gerne. ”En gang om ugen har jeg i godt et

gør, at så mange bliver henvist.

en endelig udgave klar til brug om et års

OPSLAGSVÆRK TIL BUTIKKER

tid,” siger Heidi Buchholt.

år arbejdet ved en øjenlæge i Randers,

OG UNDERVISNING

og jeg har tydeligt kunnet mærke de

Målet er at få udarbejdet en guide el-

støttes af Optikerforeningen og økono-

flere henvisninger. Optikerne kan i dag

ler lille henvisningsmanual, så optikere

misk af blandt andet Erhvervs

tage billeder af øjets nethinde og f.eks.

over hele landet kan slå op i den, når

akademi Dania. O

Forsknings- og udviklingsprojektet

OPTIKEREN

| 29


TØRRE ØJNE

NYE NORDISKE Management and therapy of dry eye disease RETNINGSLINJER OM TØRRE ØJNE

Nordic Guidelines 201

5

Dry Eye Disease

References

1) Bacon AS, Astin C, Dart JK. Silicone rubber contact 8) Management and therapy of dry eye disease: relenses for the compromised cornea. Cornea port of the Management and Therapy Subcommit1994;13:422-8. tee of the International Dry Eye WorkShop (2007). The ocular surface 2007;5:163-78. 2) Baudouin C, Aragona P, Messmer EM, et al. Role of hyperosmolarity in the pathogenesis and 9) Noble BA, Loh RS, MacLennan S, et al. Comparimanagement of dry eye disease: proceedings of son of autologous serum eye drops with conventhe OCEAN group meeting. The ocular surface tional therapy in a randomised controlled crossover 2013;11:246-58. trial for ocular surface disease. Br J Ophthalmol Bogen ”Dry Eye Disease” blev skabt på baggrund af ønsker fra 2004;88:647-52. 3) Dougherty JM, McCulley JP, Silvany RE, Meyer DR. The role of tetracycline in chronic blepharitis. Inhi10) Pflugfelder SC, Maskin SL, Anderson B, et al. A de nordiske øjenlæger. blev udarbejdet af bition of lipase production in staphylococci.Retningslinjerne Invest randomized, double-masked, placebo-controlled, Ophthalmol Vis Sci 1991;32:2970-5. multicenter comparison of loteprednol etabonate 8Geerling førende –H.2Transfra hvert afophthalmic de nordiske lande medfor suspension, 0.5%, and placebo 4) G, Sieg Peksperter , Bastian GO, Laqua treatment of keratoconjunctivitis sicca in patients plantation of the autologous submandibular gland with delayed tear clearance.RetningsAm J Ophthalmol professor Steffen Heegaard for most severe cases of keratoconjunctivitis sicca. som hovedforfatter. 2004;138:444-57. Ophthalmology 1998;105:327-35. linjerne blevJ, Baudouin frigivet sendt tilSavar alle DE.nordens A new approachøjenlæger to ocular moisture i 5) Geerling G, Tauber C, etog al. The inter- ud11) chambers. Journal of pediatric ophthalmology and national workshop on meibomian gland dysfuncstrabismus 1978;15:51-3. maj 2016. tion: report of the subcommittee on management and treatment of meibomian gland dysfunction. 12) Seedor JA, Lamberts D, Bergmann RB, Perry HD. Invest Ophthalmol Vis Sci 2011;52:2050-64. Filamentary keratitis associated with diphenhydramine hydrochloride (Benadryl). Am J Ophthal6) Gilbard JP, Rossi SR, Heyda KG. Ophthalmic solumol 1986;101:376-7. tions, the ocular surface, and a unique therapeuartificial tear formulation. Am J Ophthalmol 13) OG Tuberville AW, Frederick WR, Wood TO. Punctal //tic AF SUSANNE LÆTGAARD, OPTOMETRIST PRODUKTSPECIALIST HOS THÉA NORDIC. 1989;107:348-55. occlusion in tear deficiency syndromes. Ophthalmology 1982;89:1170-2. 7) Luchs J. Efficacy of topical azithromycin ophthalmic solution 1% in the treatment of posterior blepharitis. Advances in therapy 2008;25:858-70.

Introductory Background Diagnosis and monitori ng Management and ther apy Tear supplementation : Lubricants

Steffen Heegaard Lars Loumann Knudsen Gysbert van Setten Gabor Koranyi

S

Juha M. Holopainen Kai Kaarniranta Per Klyve Sten Ræder

ygdommen rammer et stort antal mennesker, og problemet er generelt stigende med stigende alder. Undersø-

gelser viser store forskelle i hyppigheden af sygdommen. Én ting er dog sikkert – det er en meget hyppig tilstand, og litteraturen viser bl.a., at hos personer mellem 30 og 60 år har 24% tørre øjne. Tallene varierer dog meget fra land til land og fra undersøgelse til

45undersøgelse. Tørre øjne er mere udtalt hos kvinder end hos mænd. Syg-

dommen findes i mange grader, gående fra helt mild til meget alvorlig. En af de mest alvorlige tilstande benævnes Sjögrens sygdom, hvor tørre øjne er et

DRY EYE GUIDELINES – INTRODUCTORY BACKGROUND,

blandt flere symptomer, der indgår i et

DIAGNOSIS AND MONITORING, MANAGEMENT AND THERAPY.

autoimmunt sygdomskompleks. Det stigende antal mennesker med tørre

”Tørre øjne er en multifaktoriel sygdom i tårerne og øjets overflade, som resulte-

øjne skyldes også, at vores arbejdsmiljø

rer i symptomer som ubehag, synsforstyrrelser og tårefilms- ustabilitet med mulig

ændrer sig med mere elektronik, der

skade af øjets overflade. Tørre øjne viser sig tillige med øget osmolaritet af tårefil-

medfører statisk elektricitet og tør luft i

men og inflammation på øjets overflade”.

et stigende antal være- og arbejdsrum med aircondition.

30

| OPTIKEREN


society are planning a new report, the DEWS II in short. Clinically meaningful changes in questionnaire scores need to be defined but detailed templates of current questionnaires can be accessed at: www.tearfilm.org.

Tørre øjne fører ofte til et fysisk ubehag med følelse af tørhed, svie, kløe, fremmedlegeme fornemmelse, rindende og let røde øjne. Forbigående sløret syn ses tillige. Der er andre ting, der fremskynder symptomerne på tørre øjne. Med stigende alder opstår muligheden for påvirkning af øjet gennem et stigende forbrug af medicin generelt – polyfarmaci. Der er således en række farmaka, som har en negativ virkning på tårekirtlerne, idet de nedsætter tåreproduktionen eller tårernes sam-

27

mensætning og dermed kvalitet og hermed er med til at øge frekvensen af øjengener. Selv inden for øjendråber er der produkter, der har en negativ indflydelse på sygdommen. Mange, selv moderne øjendråber, indeholder konserveringsmidler. Det hyppigst anvendte konserveringsmiddel er Benzalkonium klorid (BAK). Der findes også andre konserveringsmidler såsom Polyquad, Purite, Ocupure og Cetrimid. Konserveringsmidler har naturligvis det formål at holde dråbevæsken steril og dermed fri for kontaminering med bakterier. Konserveringsmidlerne har desværre også den, i forbindelse med tørre øjne, kedelige bivirkning, at de reducerer tårernes ”Break-Up-Time”. Med andre ord nedsætter de tårernes kvalitet, sam-

tårefilmen ustabil og nedsætter ”Bre-

mensætning og funktion, hvilket går

ak-Up-Time”.

ud over tårernes beskyttende effekt på hornhinden. I de nye nordiske retningslinjer ”Dry

En anden ting, som ses som meget

Osmoprotectants såsom erythritol, taurin, trehalose og L-carnitin kan direkte beskytte celler mod hyperosmolaritet

vigtig, og som indgår i definitionen på

og dermed bryde den onde cirkel af

tørre øjne, er tårernes osmolaritet. Ved

tørre øjne-sygdomme. O

Eye Guidelines – introductory backg-

tørre øjne er tårernes osmolaritet øget,

round, diagnosis and monitoring, ma-

og som konsekvens af det er tårernes

nagement and therapy” skrives direkte:

kvalitet og stabilitet nedsat. I guideli-

Ønsker du at læse ”Dry Eye Guidelines”

”Benzalkonium klorid (BAK) bør ikke

nes står: ”Da de centrale mekanismer

i dens fulde form, kan du sende en mail

bruges hos patienter med tørre øjne

i tørre øjne-sygdommen er drevet af

til: s.laetgaard@thea-nordic.com.

grundet den toksiske effekt. Som alter-

tåre-hyperosmolaritet og tårefilmens

nativer til BAK bruges andre konserve-

ustabilitet, er hypo-osmotiske kunstige

ringsmidler såsom Polyquad, Natrium

tårer blevet udviklet. De seneste for-

Purite og Natrium Perborat. Det anbe-

muleringer giver også beskyttelse mod

fales at bruge tåre-substitutter uden

de skadelige virkninger af hyperosmo-

konservering. Konserveringsmidler gør

laritet (osmoprotection).

Den kan også læses online på Dansk Oftalmologisk Selskabs hjemmeside: http://www.dansk-oftalmologiskselskab.dk/arkiver/1320

OPTIKEREN

| 31


PRAKTIK

ET ANDERLEDES PRAKTIKFORLØB Når en butik indvilliger i at tage en studerende i praktik, forpligter de sig samtidig til at kunne give den nødvendige vejledning samt supervision. Hermed stilles der krav til den kliniske vejleder, så det sundhedsfaglige aspekt får den rolle i uddannelsesforløbet, som det var tiltænkt, da uddannelsen blev lavet om til en professionsbachelor.

// AF NADINE KJELDSEN

N

år man skal vælge uddannelse og er sundhedsfagligt interesseret, dukker optometri op som en mulighed i

uddannelsesjunglen. Umiddelbart virker uddannelsen primært klinisk orienteret, men mange studerende får en brat opvågning ved første branchepraktik, der afslører et stort område af uddannelsen, der glemmes lidt i beskrivelsen - nemlig forretning. En hverdag i en optikforretning indebærer nødvendigvis salg. Når vi som studerende kommer ud i vores to praktikforløb, skal vi ikke kun være klinikere, men ofte også sælgere. De fleste vælger en butik som praktiksted, men er det den eneste

patienterne er svagsynede. Jeg kom-

dersøgelse, spaltelampe, retinoskopi,

mulighed? Langtfra! Der er mange mu-

binerede min praktik, så jeg kom ud i

subjektiv refraktion i prøvebrille og of-

ligheder for at kombinere et praktikfor-

to forskellige butikker i første og andet

talmoskopi. Supplerende undersøgelser

løb på flere spændende måder, som kun

praktikforløb og henholdsvis tre og fire

såsom OCT-scan kan foretages, hvis

en lille del af de studerende vælger at

måneder på Synscentralen i Vording-

det vurderes nødvendigt. Med kyndig

benytte sig af.

borg.

og konstant vejledning under synsprø-

På en synscentral foregår synsprø-

MIT PRAKTIKFORLØB

verne på en noget anderledes måde

I mit tilfælde valgte jeg at opsøge en

end i butikkerne. En ”almindelig”

synscentral, hvor hovedgruppen af

synsundersøgelse består af synsfeltun-

32

| OPTIKEREN

verne i den første tid blev dette min hverdag under mine to praktikforløb. På Synscentralen i Vordingborg har jeg foretaget synsundersøgelser af


voksne med erhvervede synsnedsættelser, synsregisterbørn, hjerneskadede, udviklingshæmmede m.m. Stort set alle patienter, der henvises til en synscentral har været omkring en øjenlæge. Dette er ikke tilfældet i en butik, og derfor er

VI BLIVER NØDT TIL AT GØRE OP MED DE GAMLE VÆRDIER FOR UDDANNELSEN. VI ER IKKE ELEVER LÆNGERE - VI ER STUDERENDE.

det så vigtigt, at butikkens optometrister er kvalificerede til at kunne skelne det syge øje fra det raske.

vi bliver stillet overfor, uanset om vores

praktikstedet. Når den kliniske vejleder

fremtidige stilling bliver i en butik, hos

underskriver praktikaftalen, bekræfter

ELEVER ELLER STUDERENDE?

en øjenlæge, synscentral eller noget

vedkommende at ville undervise og

Det er min opfattelse, at vi som stude-

helt fjerde.

vejlede den studerende samt at stille

rende ofte stadig ses som billig arbejds-

Når en butik indvilliger i at tage en

de nødvendige ressourcer til rådighed.

kraft. Er vi det? Vi er dem, der skal bane

studerende i praktik, forpligter de sig

Studerende er ikke færdiguddannede

vejen for fremtidens optometri. Funda-

samtidig til at kunne give den nød-

optometrister, og det må arbejdsbyr-

mentet for vores faglighed er baseret

vendige vejledning samt supervision. I

den afspejle. Vi har stadig noget at

på skolens undervisning og praktik-

studieordningen for professionsbache-

lære, når vi kommer ud i praktik. Vo-

pladsens praktiske oplæring. Det faglige

loruddannelsen står, at den studerende

res opgaver og eksamener er en del

niveau i optikbranchen højnes for hvert

udover at tage del i virksomhedens

af vores samlede praktikforløb, og der

år, der går, og vi må som studerende

sædvanlige opgaver skal modtage un-

skal derfor sættes tid af i arbejdsdagen

sørge for at blive klædt ordentligt på til

dervisning og vejledning af den kliniske

til opgaveskrivning. En caseopgave til

at kunne klare de faglige udfordringer,

vejleder (tidligere praktikansvarlige) på

eksamen i dag er noget helt andet, end OPTIKEREN

| 33


PRAKTIK

det var på den gamle uddannelse. Det

for ti år siden fik at vide, at der ikke var

følte sig ikke længere synshæmmet og

må ikke forventes, at opgaverne kan

behov for briller. I oktober 2016 henvi-

kunne nu klare hverdagen uden brug

skrives på en halv time, hvis der skal

ses han til synscentralen med henblik

af hjælpemidler. Ved synskonsulentens

være en chance for at bestå med en

på hjælpemidler. Min undersøgelse vi-

opfølgende besøg fremstod han glad

nogenlunde fornuftig karakter.

ste, at hans habituelle visus var 1/60 ou.

og udadvendt, tydeligt tilfreds med sine

Han havde derfor fungeret som praktisk

nye briller.

Vi bliver nødt til at gøre op med de gamle værdier for uddannelsen. Vi er

blind i et helt årti og havde som følge

ikke elever længere - vi er studerende.

heraf udviklet en indelukket personlig-

livskvalitet! Vores fag er enormt bredt,

Så længe vi omtaler os selv som elever,

hed. Refraktionen viste minus 10,50D

og der bliver hele tiden gjort nye tiltag

holder vi krampagtigt fast i en gammel

ou. Med korrektion kunne hans visus

for en øget faglighed. Lad os omfavne

håndværkeruddannelse, som for længst

bedres fra 1/60 til 6/48. Den genvund-

disse muligheder, så vi bliver ved med

er passé. Vi må ikke lade vores viden

ne synsoplevelse medførte en fuld-

at blive endnu bedre og ikke fastlåser

blive glemt i en travl hverdag, hvor fag-

stændig ændring af hans hverdag. Han

vores faglige niveau.

ligheden bliver tabt på gulvet til fordel for et godt salg. Størstedelen af de nye optometrister får en fremtid i detailbranchen, så det salgsmæssige aspekt skal selvfølgelig ikke forklejnes, men må bare ikke overtrumfe vores sundhedsfaglige baggrund.

OPSUMMERING Hvad har jeg så lært i mit kombinerede praktikforløb? For nylig havde jeg en patient, der efter sin kataraktoperation

34

| OPTIKEREN

Vi ordinerer ikke kun briller, vi øger

O


PARTNER I LOUIS NIELSEN?

VI MANGLER DIG!

Jeg glæder mig til at komme på arbejde, og det fortæller mig, at det var den helt rigtige beslutning at blive partner i Louis Nielsen. Det er hårdt arbejde ind imellem også, men jeg er vild med det, for jeg bliver udfordret på min faglighed og har gode kolleger omkring mig. Maria Sondrup, optisk partner i Louis Nielsen i Købmagergade, København.

Jeg var nervøs, da jeg begyndte som partner, kan jeg huske. Det var et nyt skridt i min karriere. Men jeg fik god hjælp og støtte fra mine kolleger hos Louis Nielsen. Det gør jeg stadigvæk, og det betyder, at jeg kan bruge mine kræfter og energi på de områder, jeg er god til. Det andet har jeg folk til. Jesper Eghøje, optisk partner i Louis Nielsen i Køge

Vi mangler dig, der er uddannet optiker og som ønsker at få din egen butik med den sikkerhed det er at have Louis Nielsens stærke koncept i ryggen som støtte. Bliver du optisk partner hos os, vil du få din egen butik, men du vil ikke være alene. Ud over dine medarbejdere og kolleger i butikken, får du støtte fra Louis Nielsens supportkontor, som har eksperter på centrale områder som finans, salg, IT, produkt, marketing og PR.

SOM PARTNER HOS LOUIS NIELSEN FÅR DU: · SUPPORT Vi har stort fokus på, at du får den støtte, du har brug for, så du får ro og tid til at drive din butik og koncentrere dig om det optiske område. · UDDANNELSE Vi uddanner løbende vores partnere, så du lærer nyt og ikke føler, du står i stampe. · OVERSKUD Vores partnere laver solide overskud.

Dine kolleger på supportkontoret sørger for at hjælpe dig, så du får ro til at koncentrere dig om dit område og kan drive en god butik, som kunderne er glade for at besøge.

Du får 50.000 kr. i tiltrædelsesbonus

TRIVELSESUNDERSØGELSE BLANDT LOUIS NIELSENS PARTNERE, FORÅR 2016

90%

JEG HAR DE VÆRKTØJER OG DEN STØTTE TIL RÅDIGHED FOR, AT JEG KAN YDE ET GODT ARBEJDE

90%

100%

JEG ER STOLT OVER AT VÆRE PARTNER HOS LOUIS NIELSEN

PROFESSIONEL TRÆNING GIVER MIG DE VÆRKTØJER, JEG HAR BRUG FOR, FOR AT KUNNE UDVIKLE MIT HOLD

VIL DU HØRE MERE?

90%

JEG STØTTER FULDT UD DE VÆRDIER, LOUIS NIELSEN HAR

Kontakt Karsten Spaabæk, partneransvarlig, karsten.spaabaek@louisnielsen.dk, læs mere: www.spectrum-blog.eu/dk/

Fremragende

Baseret på 3.660 anmeldelser Se nogle af anmeldelserne her


KONFERENCE

De op mod 300 deltagere i Louis Nielsens kliniske konference fik masser af interessant ny viden med hjem i notesbøgerne – blandt andet om dagens store emne, myopi.

KLINISK KONFERENCE MED MYOPI I FOKUS Louis Nielsens kliniske konference gav blandt meget andet ny viden om myopi, der er i kraftig stigning verden over. // AF BJARNE HANSEN FOTO: RUNE STEINESS

forekomsten i vores naboland er meget høj i forhold til visse andre lande.

MYOPIENS ÅRSAGER FORTSAT UKENDTE

O

p mod 300 optikere og

Kathryn Saunders gennemgik nogle

Hvis nogle af konference-deltagerne

andre med interesse

af hovedkonklusionerne i undersøgel-

havde sat næsen op efter det endegyl-

for faget tankede

sen ”Childhood Myopia in the 21st Cen-

dige svar på, hvorfor børn verden over

ny viden på Louis

tury: Results from the NICER Study”.

i stigende grad udvikler myopi, blev de

Nielsens kliniske kon-

Undersøgelsen dokumenterer blandt

dog skuffede. Sandheden er nemlig, at

ference 2016, som ikke mindst bød på

andet noget om forekomsten af myopi

der fortsat ikke findes forskningsmæs-

interessant ny viden om myopi. Det

blandt børn i skolealderen, samt hvor-

sigt grundlag for at konkludere noget

var to af konferencens prominente, in-

dan myopien udvikler sig hos børnene.

om årsagerne. Det forbliver ved teorier

ternationale talere, professor Kathryn

På globalt plan er der en kraftig

indtil videre. Nogle af de teorier kom

Saunders fra Ulster University i England

stigning i antallet af børn med myopi.

den engelske professor til gengæld ind

og professor Earl Smith III fra University

Blandt andet i Sverige er forekomsten

på. Det drejer sig blandt andet om den

of Houston i USA, der satte fokus på

af myopi for nylig blevet registreret

stigende urbanisering, som ses verden

emnet med interessante indlæg.

landet over, og resultaterne viser, at

over i disse år, hvor mennesker i stor

36

| OPTIKEREN


Professor Kathryn Saunders: Dansk undersøgelse viser, at myopi hos børn udvikler sig hurtigere om vinteren end om sommeren.

tearsagain

R

sensitive www.tearsagain.dk

ndling, Lipidbeha sservering uden kon middel!

Enkel og effektiv behandling af tørre øjne

stil flytter fra et liv på landet med stor udendørs aktivitet til et storbyliv, hvor mennesker generelt tilbringer langt mere af deres liv indendørs. Et andet forhold er, at børn i stigende grad bruger mere tid indenfor med at lege med tablets og computere frem for at lege udendørs. Her er det dog ikke brugen af tablets og computere, der antages at spille en rolle i sig selv, men det forhold at udendørs leg i høj grad er erstattet af indendørs leg. I den forbindelse viser en ny dansk undersøgelse også, at myopi hos børn faktisk udvikler sig hurtigere i vintermånederne, hvor en stor del af tiden tilbringes med inde-aktiviteter, end den gør i sommermånederne.

TO MILLIARDER MED MYOPI På verdensplan skønnes det, at to milliarder af klodens befolkning i dag lider af myopi, og dette tal er i kraftig stigning. Dette

tearsagain sensitive øjenspray

stabiliserer tårefilmen, reducerer fordampning og opretholder øjets naturlige fugtighed. 8 ud af 10, der lider af tørre øjne, har en forstyrrelse i øjets lipidlag* 4 gode grunde til at vælge tearsagain sensitive: • Enkel og effektiv • Kan bruges med kontaktlinser og make-up • Uden konserveringsmidler og med B5-vitamin • Sprayformat

var netop udgangspunktet for konferencens andet interessante ekspertindlæg om myopi. Her talte professor Earl Smith III

Forhandles hos udvalgte optikere.

blandt andet om, at hvis myopi hos børn ikke bliver registreret og korrigeret, kan det potentielt set skade et barns uddannelse og sociale udvikling markant, idet en meget stor del af et barns evner indlæres gennem synet. Den amerikanske professor pegede desuden på, at den aksiale længde, der forårsager myopi, også øger risikoen væsentligt for med alderen at udvikle alvorlige øjensygdomme Abigo Pharma- 082016

som grå stær, glaukom, nethindeløsning og myopi-betinget makulær degeneration. Derfor er der god grund til at være bekymret for stigningen i myopi og samtidig gøre alt for at hæmme udviklingen af myopi hos det enkelte menneske. Professor Earl Smith talte i den forbindelse om forskellige

* Diagnosis and differentiation of Dry Eyes Disorders Ophthalmology 1995;92-6-11

korrektions-strategier, som faktisk har vist sig at kunne bremse udviklingen af myopi. Disse strategier er blevet til på baggrund

ABIGO Pharma A/S - +45 4649 8676 - www.tearsagain.dk

af kliniske forsøg og har således i praksis vist sig at kunne gøre en forskel for myope kunder. O OPTIKEREN

| 37


E-LEARNING

LOUIS NIELSEN LANCERER

E-LEARNING FOR ALLE DANSKE OPTIKERE Den store faglige nyhed på Louis Nielsens Clinical Conference 2016 var, at alle danske optikere nu får mulighed for at efteruddanne sig online og optjene CET-point. // AF BJARNE HANSEN FOTO: RUNE STEINESS

A

dm. direktør i Louis Nielsen, Mads Nygaard, åbnede Louis Nielsens Clinical Conference 2016 i DGI-Byen i København med en god faglig nyhed for

alle danske optikere: ”Som de første herhjemme lancerer vi et ambitiøst e-learning program, hvor vi vil give alle danske optikere mulighed for at efteruddanne sig online og dermed optjene CET-point hjemmefra,” fortalte Mads Nygaard. E-learning programmet vil som udgangspunkt bestå af et modul hver måned, hvor kursisterne får tilsendt en dybdegående, faglig artikel, som kursisten efterfølgende kan tage en test i og optjene et CET-point - hvis ellers testen bestås. Ved at følge efteruddannelsesprogrammet fast vil det således være muligt alene på den måde at optjene et CET-point pr. måned. Det bliver i alt 36 CET-point over tre år, hvilket bliver den internationale standard for at vedligeholde sin optikeruddannelse.

BANEBRYDENDE EFTERUDDANNELSE ”Det er banebrydende herhjemme, og vi mener, at der er et stort behov blandt danske optikere i forhold til at finde relevant og let tilgængelig 38

| OPTIKEREN


efteruddannelse, der kan give tilstrækkeligt med CET-point til at vedligeholde sin uddannelse,” siger Mads Nygaard og fortsætter: ”Dertil kommer, at det her er en meget simpel måde, som ikke kræver hele og halve kursusdage og rejseomkostninger. Her kan alle være med, uden at det koster en formue, masser af tid og ressourcer, og optikerne kan frem for alt efteruddanne sig, når det passer dem. Jeg tænker,

N 2017 AT TENTIO e kd ay s:

at vores løsning er optimal for både medarbejdere og ar-

– SATU R DAY

Changed

we

M O N DAY

bejdsgivere,” siger Mads Nygaard.

NY FAGLIG KLUB FOR OPTIKERE Samtidig med lanceringen af e-learning programmet etablerer Louis Nielsen en såkaldt Green Club, hvor et medlemskab giver fri adgang til CET-kurser online og en lang række andre faglige tilbud i årets løb. ”Det gælder eksempelvis for vores Clinical Conference, som alle medlemmer ikke blot får gratis adgang til, men også får VIP-behandling dagen igennem. Derudover planlægger vi i Green Club-regi flere faglige arrangementer, kurser, workshops og tiltag hen over året, hvoraf mange også vil give CET-point, akkurat som deltagelse i Clinical Conference udløser point,” fortæller Mads Nygaard,

The ultimate optical trade show is back—exciting, original and sensational. And, for one time only, opti 2017 will start on a Saturday: experience the major industry event opti, with all its variety of trends and technologies, innovations and ideas, information and inspiration!

og fortsætter: ”Alle optikere, optikstuderende og optical dispensere kan blive medlem af den faglige klub, uanset hvor de arbejder”. Mads understreger, at der ikke følger forpligtelser med et medlemskab af Green Club i forhold til Louis Nielsen. Det er en faglig klub, hvor alle kan være med uden betingelser. ”Vi gør det for at styrke fagligheden i branchen generelt – akkurat som vi nu for andet år i træk har inviteret hele branchen med til vores Clinical Conference,” siger Mads

SATURDAY – MONDAY

28. – 30. 01.2 017

Nygaard.

VI SKAL STÅ SAMMEN SOM FAG

www.opti.de

Mads Nygaard forudser en stor udvikling i faget de kommende år, hvor ny teknologi vil flytte rammerne for faget, og der vil komme mange nye, spændende ting, som optikere kommer til at beskæftige sig med. ”Det kan vi kun glæde os over, men samtidig giver det jo også et behov for, at vi som branche og fag står sammen om at give alle kunder den bedste behandling og service, der findes. Det skal vi stå sammen om blandt andet for at sikre, at vi som optikere fastholder vores fag og undgår, at andre kommer ind og tager over for os,” slutter Mads Nygaard. O Mere om Green Club og e-learning online på: http://www.spectrum-blog.eu/dk/go-green-club/

OPTIKEREN

| 39


KONCEPT

PROFIL OPTIK I Ikke kun butikkerne ændrer farver, det er hele konceptet for Profil Optik, der er under forandring. // AF PER MICHAEL LARSEN

S

ynsam’s overtagelse af Profil Optik bliver meget tydelig med ændringerne på farvevalget, når den tidli-

gere Profil Optik blå skiftes med Synsam’s orange farve, men det stopper ikke med det. Profil Optik investerer et tre-cifret millionbeløb i nyt inventar og facader. Ændringen sker for at skabe en tydeligere profil over for kunderne. Derudover investeres også i medarbejderudvikling, noget der nu ikke kun er forbeholdt lederne, men alle Profil

Åbent arbejdsplads.

Optiks ansatte. Profil Optik vil gøre det bedre at være kunde i Profil Optik. Service og

være et område med kun sports- eller

lestel, samtidig kan man vælge at dele

tilgængelighed er et stort konkurren-

solbriller. Formålet er at inspirere kun-

billedet på forskellige sociale medier

ceparameter, specielt fordi online sal-

derne til flere valg for at dække deres

eller sende en mail til sig selv med de

get er stigende, men også fordi kun-

forskellige behov.”

valgte briller.

STILEKSPERTER

chen, som benytter den nye teknologi

derne i dag kræver noget mere end blot en brille, der kan ses med.

40

”Stylelab gør os til de første i branUdover der selvfølgelig er optometri-

og integrerer de op imod sociale me-

NYT BUTIKSKONCEPT

ster til at tage sig af kundernes synsun-

dier,” siger Britt Bargfeldt, som også

Formålet med ombygningen er at skil-

dersøgelse og rådgivning ved valg af

lægger vægt på deres nye lifestyle

le os ud fra andre optik-kæder udtaler

briller, investeres der også i at opgra-

abonnement.

HR og udviklingschef Britt Bargfeldt:

dere nogle salgsassistenter til stileks-

”Vi vil larme i bybilledet med vores

perter. Målet er, at hver butik skal have

LIFESTYLE ABONNEMENT

orange farve og samtidig have et mo-

mindst én stilekspert, der skal hjælpe

For at udnytte livsstils-sortimentet

derne udtryk i butikkerne, som ikke

kunderne med at vælge det eller de

har Profil Optik også valgt at satse på

virker for eksklusivt. I forbindelse med

helt korrekte brillestel. Som hjælp til

brilleabonnementer i stil med de kon-

indretningen af butikkerne ændres

kunderne og stileksperterne har Syn-

taktlinseabonnementer, branchen har

også opdelingen af brillestel. Hvor bu-

sam udviklet deres Stylelab, hvor kun-

arbejdet med i de sidste 20 år. Andre

tikkerne tidligere placerede stel efter

den har mulighed for at se hele Profil

optikere har lavet noget tilsvarende,

mærker, så f.eks. alle Tom Fords briller

Optiks sortiment på deres mobilte-

men ingen kæde har taget konceptet

var placeret i samme område, vil vi

lefon. App’en bruges i butikken, hvor

rigtigt til sig.

med det nye koncept placere brillestel

kunderne kan tage et billede af sig selv

efter livsstile. Fremover vil der f.eks.

og derefter prøve de forskellige bril-

| OPTIKEREN

”Vi vil gøre det muligt for vore kunder at opbygge en ”garderobe” af bril-


FORANDRING Ekspeditionsbord.

Sportsafdeling. Interiør.

STYLELAB GØR OS TIL DE FØRSTE I BRANCHEN, SOM BENYTTER DEN NYE TEKNOLOGI OG INTEGRERER DE OP IMOD SOCIALE MEDIER.

ler uden at det skal koste kunden en

ding af modetendens, kontaktlinsenyt,

Uddannelsesdagen har været en

formue, samtidig vil vi også have kun-

brilleglasnyheder, ledelse samt infor-

stor succes for medarbejderne, da

derne til at lære at skifte mellem flere

mation om interne tiltag i Profil Optik.

også salgsassistenterne har fået en

briller, ligesom de skifter mellem for-

Et af de store fokusområder har været

ny viden om interne tiltag, men også

skelligt tøj,” tilføjer Britt Bargfeldt.

fundusundersøgelser, hvor Profil Optik

information om modetendenser og

har aftale med Retinalyze og bruger

historierne om nogle af deres stel-

HØJ FAGLIGHED

dette system i alle deres butikker. På

mærker.

For at alle medarbejderne bliver klædt

uddannelsesdagen deltog også øjen-

ordenligt på, har Profil Optik afholdt

læge Jens Thygesen, som fortalte

hos Profil Optik siger: ”Vi sætter fag-

en uddannelsesdag sidst i november.

om systemet og de positive resultater

ligheden meget højt og vil være seri-

På denne dag deltog 421 medarbej-

dette har givet. Retinalyze softwaren

øse og professionelle i alt, hvad vi gør.

dere lige fra salgsassistenter, optome-

undersøger specifikt for AMD samt

Derfor skal vi stræbe efter at have den

trister til ledere for at bliver opdateret

diabetesforandringer, men er opto-

nyeste teknologi til rådighed og tilbyde

inden for deres arbejdsområde. På

metristen i tvivl, om et billede kan

markedets bedste synsprøver og råd-

dagen var der 15 forskellige foredrag,

godkendes af andre årsager, kan dette

givning om øjensundhed. Kort sagt –

hvoraf enkelte af dem blev gentaget

også sendes videre til deres tilsluttede

synsprøve i verdensklasse.”

flere gange. Foredragene var en blan-

øjenlæger.

Som Gitte Sørensen, produktchef

O

OPTIKEREN

| 41


mekka MESSE

Brillemesser er et

for modeinteresserede

Moden er en vigtigere og vigtigere del af optikbranchen, fordi valget af den rigtige brille er afgørende for personens udstråling. Den tid, hvor en brillebærer kun har én brille, burde være ovre. Der er stor forskel på, hvad selv ikke modebevidste personer bruger af tøj i løbet af dagen alt efter, hvad vedkommende ønsker at signalere. Det er naturligt, at optikbranchen følger op og bliver dygtigere til at sælge på mode. Alternativt risikerer branchen en brancheglidning, så det ikke kun er solbriller, der sælges i stor stil i modebutikker, men også brillestel. // AF BJARNE HANSEN FOTO: MADS GRAVER

M

esser er den platform,

af de mest spændende og trendsæt-

hvor alle i branchen

tende firmaer i branchen, og samtidig

har mulighed for at

vil jeg gerne have, at modebranchen i

sætte fokus på mode

Danmark og Skandinavien kommer og

og danne sig et overblik

oplever, hvilke spændende muligheder

over udbuddet og trenden. En messe

optikbranchen har at tilbyde modever-

er en udfordring både for arrangøren,

denen. Briller er vigtigste accessories for

udstillerne og ikke mindst de besø-

en persons identitet, og det har mode-

gende. OPTIKEREN har interviewet en

branchen ikke fået øjnene op for endnu,

repræsentant for alle tre involverede

og det vil jeg gerne ændre på,” siger

parter for at få et indtryk af, hvordan de

Morten Gammelmark.

forbereder sig på en messe, og hvad de planlægger at få ud af det.

Morten anbefaler, at gæsterne forbereder sig til messen ved dels at gå ind og se på de forskellige udstilleres hjemme-

MESSEARRANGØREN

sider, og dels har gjort sig klart, hvad de

”Briller er en større og større del af

mangler i kollektionen. Og så er det vig-

folks identitet, og tendensen blandt

tigt at afsætte tid til bare at gå rundt og

brilleproducenterne er, at de gerne vil

lade sig inspirere af alle de lækre briller,

være repræsenteret i modebutikkerne,”

der udstilles.

siger Morten Gammelmark, direktør og ejer af copenhagen specs.

Morten Gammelmark.

42

| OPTIKEREN

”Det kan jo være, at de besøgende finder helt nye mærker, de ikke kendte

Den første weekend i marts slår

eksistensen af, og under alle omstæn-

copenhagen specs dørene op i Loko-

digheder betyder det, at de får et over-

motivhallerne for fjerde gang, og mes-

blik over, hvad branchen tilbyder, og jeg

sen har endnu flere spændende mær-

lover, at det bliver en spændende messe

ker og brands med denne gang.

med mulighed for at få en god snak

”Jeg tilstræber at få et bredt udsnit

med de mange engagerede udstillere.


Anders Fialla og Marianne Lind Yndgaard, Nyt Syn Otterup. Foto: Bjarne Hansen.

Og udstillerne elsker at møde alle, der interesserer sig for deres briller, så de besøgende får historien bag produktet. Det er argumenter, der kan videreformidles til kunderne hjemme i butikken,” siger Morten Gammelmark.

UDSTILLEREN Annette Jensen, brand manager & marketing i Inface, deltager på alle de

copenhagen specs er sælgerne fra både

messen til at hente inspiration på flere

dominerende messer og fortæller, at

Danmark, Norge og Sverige med.

fronter. Når vi går rundt, får vi et godt

det kræver meget forberedelse at få

”Mange af vores kunder holder af at

en succesrig messe. Inface er en del

få overblikket på messen og så handle

giver inspiration til, hvordan vi skal

af Design Eyewear Group, og i det

ind under rolige former i butikken, når

sammensætte vores kollektion, og

regi forberedes alt lige fra placering

sælgeren kommer på besøg. I mange

hvad vi skal se efter hos vores faste

på messen, størrelse og opbygning af

tilfælde betyder det også, at hele perso-

leverandører, og det giver også inspi-

standen, kontakt til pressefolk og nok

nalet kan se udvalget,” siger Annette og

ration til indretning af butikken. Vi ser,

så vigtigt møde med kolleger.

fortsætter: ”Undervejs på messedagene

hvordan stellene kan udstilles på en

evaluerer vi i bredt forum og får noteret

anderledes spændende måde.”

”De store internationale messer i

indtryk af, hvad nyt der er på vej. Det

Paris, München og Milano kræver selv-

os, hvad vi kan gøre bedre. Vi får mas-

følgelig meget mere både tid og plan-

ser af muligheder for at opleve, hvordan

det er spændende at møde sælgerne

lægning i forhold til copenhagen specs

andre gør og agerer, og det er ren inspi-

på de respektive stande, og det giver

og de helt små mere lokale messer. De

ration lige til at tage med hjem. Når vi er

en anden ballast, når der skal købes

store messer kræver langt flere res-

hjemme igen, evaluerer vi mere præcist

ind direkte fra kufferten i butikken.

sourcer på alle måder, og de har deres

og noterer os, hvad vi så skal gøre. Og

egen summen, aura og mystik,” siger

så er vi allerede i gang med næste års

på messe, vi bliver i godt humør over

Annette med en stemmeføring, der vi-

messeplanlægning.

at se de mange lækre briller,” slutter

ser, at hun elsker messer. Annette fortæller også, at der er en

Vi er stolte af vores produkter, og vi gør alt, hvad vi kan, for at synliggøre for-

række lavpraktiske problemer i for-

skellen til vores kolleger og konkurren-

bindelse med planlægningen af en

ter,” slutter Annette Jensen.

messestand. ”Der skal udvælges, hvilke produkter der vises, og hvilke aktivite-

DE BESØGENDE

ter der skal være mulighed for på stan-

Flere og flere optikere og butiksassi-

den. Standen skal både tiltrække nye

stenter tager på copenhagen specs og

kunder, og der skal være mulighed for

internationale messer, dels for at hente

en mere intim atmosfære, når vi møder

inspiration, og også for at differentiere sig

vores faste kunder. Vores vigtigste op-

på et marked, der er mere og mere kæ-

gave på messen er at få solgt en masse

deorienteret.

briller og få en masse nye kunder, som

OPTIKEREN’s udsendte mødte Anders

vi kan vise vores design og gode part-

Fialla og Marianne Lind Yndgaard, Nyt Syn

nerskab,” siger Annette og fortsætter.

i Otterup, på Silmo i Paris. De er begge

”Vi vil også gerne møde vores faste

enige om, at det både er spændende og

kunder på messerne.”

hektisk at være på brillemesse, men de

De lokale sælgere er altid med på messerne, og de har mange gange aftalt møder med deres kunder. På

tager sig tid til et lille kort interview. ”Vi har nogle enkelte aftaler, som vi

De fortæller samstemmende, at

”Jeg kan kun anbefale alle at tage

Anders Fialla, medens de allerede er på vej til næste møde. O

OPTIKFORRETNING PÅ FYN SÆLGES Drømmer du om at blive selvstændig eller eje en butik mere, så har du nu muligheden for at tjene penge fra første dag. En veldrevet butik med et rigtigt godt ry og stort kundegrundlag står foran et generationsskifte. God beliggenhed, fast kundekreds og godt omdømme. Stor mulighed for stigende omsætning. Billetmærke 2 - OPTIKEREN 2017 nr. 1 Optikerforeningen Bredgade 20, 3. 1260 København K eller e-mail: tj@optikerforeningen.dk

har lavet hjemmefra, og så bruger vi OPTIKEREN

| 43


SHOP

MYKITA INDTAG

44

| OPTIKEREN


Succes for Danmarks første monobrand-butik. Kunderne oplever det positivt med det dybe sortiment, og den måde brillerne er udstillet på. // AF BJARNE HANSEN FOTO: VICTOR JONES

ER KØBENHAVN M

ykita, der er et af de mest kendte brillebrands blandt trend-

Ida Kjeldsen og optikassistent Hanne

ler Betina og fortsætter: ”Vi har rigtig

Windfeld York Fraas.

mange turister, og jeg har aldrig talt

”Kunderne har taget godt imod My-

så meget engelsk som i sommer. Vi

kita-butikken, og der er overraskende

sælger mange solbriller og stel, som

mange, der kender Mykita fra mode-

kunderne så får sat glas i, når de kom-

monobrand-butik i Danmark. Det ty-

blade eller har set brillerne hos andre

mer hjem.”

ske firma har på få år været med til

optikere i Danmark eller i udlandet, og

at udvikle moden og afprøve græn-

de er meget glade for, at vi har model-

kommer ind i butikken, uden at vide

ser. Butikken er i Berliner-stil, med

lerne i alle farver. Vi oplever også, at

det er en ren Mykita-butik, men det

en lidt kold indretning, der er med til

kunderne kan lide den måde, briller-

er ikke noget problem, fordi mærket

at signalisere, Mykita skiller sig ud fra

ne er udstillet på, de oplever det som

dækker så bredt.

mængden.

lettere at overskue udvalget,” fortæl-

sættere i verden, har fået den første

Betina kan også fortælle, at mange

Butikken ligger centralt i Grøn-

Mykita-butikken blev åbnet i

negade i København og er den 12.

august, og den er allerede godt

i rækken af Mykita-butikker

besøgt af både københav-

worldwide og den første

nere og turister. Butikken

i Skandinavien. Dermed

ejes af Morten Axel, Poul

rangerer København i

Stig Briller, og personalet

Mykita-verdenen på ni-

udgøres af shop mana-

veau med byer som Los

ger, optometrist Betina

Angeles, New York, Paris

Langager, optometrist

og Tokyo. O

OPTIKEREN

| 45


KÆDEUDDANNELSE

SYNOPTIK-FONDENS

HÆDERSLEGAT TILDELT DET BØRNEOFTALMOLOGISKE

ARBEJDE I GRØNLAND Ph.d. og overlæge Hans Ulrik Møller og øjenlæge, dr.med. og ledende overlæge Hanne Jensen.

Årets tema var øjenbetjeningen i Grønland, og det blev en både spændende og informativ dag, tilført god humor.

// AF BJARNE HANSEN FOTO: GRETHE EBERT JACOBSEN

46

| OPTIKEREN


Optometrist Lars Opstrup, Synoptik i Nuuk, fortalte om optometri i Nuuk og på kysten. Foto: Bjarne Hansen.

Grønlandsgruppen under Dansk Oftalmologisk Selskab blev legatet modtaget af øjenlæge, ph.d. og overlæge Hans Ulrik Møller og øjenlæge, dr.med. og ledende overlæge Hanne Jensen, samt professor, overlæge Steffen Heegaard, bestyrelsesformand for DOS. Anerkendelsen og den økonomiske støtte har derved pustet nyt liv i Grønlandsgrupmange, og ikke mindst vejrlig og det

pen, som det blev udtrykt i takketalen.

svært fremkommelige landskab har

Som afrunding på årsseminaret

bidraget til udfordringerne. Selv om

fremlagde Hanne Jensen og Hans Ul-

hundeslæden og lægebåden er udskif-

rik Møller deres overvejelser om det

tet med helikopter og teleoftalmologi,

arbejde, der venter forude: Målet er, at

er udfordringerne stadig helt anderle-

man på en dokumenteret baggrund kan

des end i Danmark.

vejlede om, hvordan man bedst finder

Der blev vist statistik og flotte bil-

de børn i Grønland, der har behov for

leder krydret med en god del humor,

hjælp – uanset om hjælpen er briller,

tilhørerne fik en grundig gennemgang

skelebehandling, børnelægevurderin-

af arbejdet i Grønland set både fra

ger, svagsynsoptik eller andre hjælpe-

øjenlægens, cheflægens og optikerens

midler. O

indfaldsvinkel. Professor, dr.med. Jan Ulrik Prause motiverede på vegne af fondens beHyggeligt samvær under middagen.

styrelse og bedømmelsesudvalg valget af dette års hæderslegat: Børneoftalmologien i Grønland:

S

ynoptik-Fondens hæ-

”Mange har gennem årene været

derslegat tilfaldt i år

med til at løfte den danske optome-

Børneoftalmologien

triske og oftalmologiske betjening i

i Grønland. Det var

Grønland, og det vil derfor ikke være

årsag til, at temaet for

rigtigt at udpege blot en enkelt person

årets seminar var ”Øjenbetjeningen i

eller to for deres ekstraordinære ind-

Grønland”. Det blev til en spændende

sats. Vi har derimod valgt at donere le-

gennemgang af både øjenlægers og

gatet til et prisværdigt formål, der skal

optikeres arbejde igennem tiderne i

være med til at igangsætte en øget

Grønland. Arbejdet i det høje nord har

indsats for bedre øjensundhed blandt

budt på helt anderledes udfordringer

grønlandske børn. En stor udfordring,

end det tilsvarende arbejde i Danmark,

der kræver mange nye studier med en

så det har krævet stor opfindsomhed

bred deltagelse af børneoftalmologer,

og en evne til at klare sig under primi-

optometrister og ortoptister.”

tive forhold. Udfordringerne har været

Op til

75%

tyndere brilleglas! Kosmetiske glas til svagsyn og almindelige briller. Single, Bifokale, Trifokale, Progressive, Pilotglas og meget, meget mere. Se billeder og læs nærmere på www.ds-optique.dk/special-optik Designers Smart Optique Vestergade 9, 4600 Køge +45 2444 5645 info@ds-optique.dk

På den baggrund og på vegne af OPTIKEREN

| 47


LÆSERDEBAT

L Æ S E R D E B AT KOMMENTAR TIL ARTIKELEN I OPTIKEREN NR. 4 2016:

FORBEDRET LIVSKVALITET FOR AMD-PATIENTER AF PETER SMAAKJÆR, OPTOMETRIST MSC. & MPP, HENRIK HOLTON, OPTOMETRIST F.A.A.O OG DORTHE JENSEN, OPTOMETRIST.

Forbedret livskvalitet for AMD-patienter er overskriften i ar-

Artiklens formål fremstår derfor som en reklame for Øjen-

tiklen i OPTIKEREN nr. 4, hvor journalisten Morten Ravn skri-

hospitalet Danmarks AMD operationer ved ikke at viderefor-

ver om Øjenhospitalet Danmarks AMD operationer.

midle bivirkninger som eksempel højere risiko for retinablød-

Overskriften og indholdet i artiklen minder om tilsvarende

ninger og andre svære komplikationer. Læs eventuelt Værn

artikler om akupunktur, healing og naturmedicinske mirakel-

Om Synet 2016 nr. 1 og 2 om en patients oplevelser efter sin

kure, en journalistisk kvalitet vi ikke er forvent med at læse i

AMD-operation.

Optikeren. Muligvis hænger det sammen med at resultaterne

Fremover må vi forvente, at artikler i OPTIKEREN frem-

af AMD operationerne på øjenhospitalet Danmark for nuvæ-

kommer med evidens baseret data og reel information og

rende er udokumenterede.

ikke løs snak og misinformation.

SVAR FRA MORTEN RAVN, MR KOMMUNIKATION Jeg står inde for mit journalistiske arbejde både før, under og

tage aktivt med nye muligheder for patienterne. Ved ESCRS

efter, jeg skrev artiklen. Læserbrevet indvender, at behandlin-

2016, som er en af verdens største oftalmologiske kongres-

gen er udokumenteret. Det er ikke korrekt.

ser, med omkring 15.000 deltagere, fremlagde vi egne resul-

”Behandlingerne har over 10 års videnskabelig dokumentation,” siger Gustav Muus, hospitalschef på Øjenhospitalet Danmark. ”Vores faglige fundament bygger på førende internatio-

tater med to oplæg”. ”I øvrigt er risikoen ved AMD-operationer på samme lave niveau som ved en grå stær operation. Endda lavere for nogle af operationstyperne.”

nale fagpersoner, som alle har publiceret artikler i de største videnskabelige tidsskrifter. Herunder to af arkitekterne bag

INFORMATIONSAFTEN

optikken, Professor Pablo Artal, biofysiker og verdens måske

Øjenhospitalet Danmark vil meget gerne fortælle om deres

mest anerkendte på sit felt og Professor Gabor Scharioth, der

resultater og den bagvedliggende forskning, og derfor in-

er blandt Europas mest anerkendte øjenkirurger samt MD

viteres optikere og andre fagpersoner til informationsmøde

Bobby Qureshi og Professor Fritz Hengerer m.fl. Der sker en

torsdag d. 19. januar 19.00 - 20.30. Tilmelding sendes til ho-

vigtig udvikling inden for dette felt, og vi er glade for at del-

spitalschef Gustav Muus på gm@ohd.dk. O

48

| OPTIKEREN


FORENINGEN AF SVAGSYNSSPECIALISTER

ÅRSMØDE 2017 Svagsynsforeningen indbyder til Årsmøde på Signatur Hotel Storebælt, Østerøvej 121, Nyborg. Lørdag den 4. og søndag den 5. februar 2017. Vi glæder os til at byde på erfaringsudveksling og hyggeligt samvær med kollegaer fra hele landet og et bredt program, som bl.a. indeholder:

• MOBILITY/ADL • KROPSSPROG I FORBINDELSE MED SYNSNEDSÆTTELSE. • GENTERAPI OG ARVELIGE NETHINDESYGDOMME • HJERNESKADE OG OPTOMETRI Se programmet tilmelding og priser på: www.svagsynsforeningen.dk Venlig Hilsen

IF 9367

Bestyrelsen

Optikeren_1216.indd 1

OPTIKEREN

| 49

08/12/16 11:25


LYS

ØJENKOMPLIKATIONER SOM FØLGE AF UV OG BLÅ-VIOLET LYS Magasinet Points de Vue fra Essilor har fået to forskere til at gennemgå de forskellige skadelige effekter, som ultraviolet (UV) og blå-violet lys har på det menneskelige øje. Langvarig eksponering for blå-violet lys er blevet linket til udvikling af øjenforkalkning og pletvis blindhed (AMD). Artiklen samler også en række af mulighederne for at beskytte sig – herunder at bruge særlige optiske glas, der er udviklet specielt til at forebygge/beskytte mod skaderne fra brug af digitale enheder og det skadelige blå-violette lys. OVERSAT OG BEARBEJDET AF ANDERS ROM, TRADE MARKETING MANAGER, ESSILOR

Lys er en del af det elektromagnetiske

1. UV STRÅLING

2. SKADELIGT OG GAVNLIGT BLÅT LYS

spektrum, som strækker sig fra radio-

Solen er den primære kilde til UV-strå-

Det meste blå lys, sammen med andet

bølger til gammabølger. Synligt lys er

ling, der har så korte bølgelængder, at

synligt lys, trænger igennem hornhin-

ikke væsentlig forskelligt fra andre dele

det er usynligt. En del af det bliver effek-

den og øjets linse for herefter at nå

af det elektromagnetiske spektrum. Lys

tivt filtreret fra af ozonlaget og atmosfæ-

nethinden. Det blå lys er vigtigt for vo-

er kategoriseret forskelligt afhængig af

ren. Resten trænger i større eller mindre

res evne til at skelne farver og kontrast

bølgelængde. Det menneskelige øje

grad igennem til jordoverfladen, afhæn-

i vores omgivelser. Det blå-turkise lys,

kan se lys med bølgelængder fra 380–

gig af en række faktorer:

der ligger tæt på bølgelængden for

780 nm. Lys med bølgelængder kortere

• Solens højde på himlen. Jo mere lodret

grønt lys, hjælper os med at regulere

end 380 nm er klassificeret som ultravi-

over os solen står på himlen, jo mere

vores døgnrytme, hvilket sikrer, at vores

olet (UV), mens lys med bølgelængder

intens UV-stråling. Derfor er UV-strålin-

hukommelse, humør og hormonbalan-

længere end 780 nm er klassificeret

gen højest midt på dagen og om som-

ce er i orden. Det blå-violette lys ligger

som infrarødt lys.

meren. Til gengæld mener nogle, at der

derimod tæt på UV-lysets korte bølge-

faktisk trænger færre stråler ind i øjet

længder og indeholder meget energi.

midt på dagen, fordi menneskets øjne

Store mængder blå-violet lys bliver

ligger så dybt i øjenhulernes knogler.

betragtet som skadeligt for nethinden,

HOVEDBUDSKABER •U V-stråler og blå-violet lys kan skade øjet. •L ang tids udsættelse for UV-stråler øger risikoen for en række øjensygdomme som grå stær, Pterygium, øjenlågskræft og nedbrydning af synscellerne. •B lå-violet lys i spektret mellem 415 og 455 nm er mest skadeligt for øjets naturlige pigment og synscellerne. •Ø jnene hos voksne mennesker er mest følsomme over for skader fra blå-violet lys og nedbrydning af nethinden. •E ssilors nye glas: EyezenTM og Varilux DigitimeTM, filtrerer delvis skadeligt blå-violet lys fra digitale skærme og UV-stråling, hvis glasset er påført coatningen Crizal Prevencia.

50

| OPTIKEREN

• Breddegrad. Områder tæt på ækvator

især over lang tid.

er udsat for højere niveauer af UV-stråling. • Skydække. UV-stråler kan trænge

Forskere ved Paris Vision Institute fastlog i 2008, at dele af det blåviolette lys, med

igennem let skydække. Til gengæld

bølgelængder fra 415-455 nm, er mest

begrænser tykkere skydække gennem-

skadeligt for øjets synsceller.

trængningen. • Højde over jorden. UV-strålingen er

3. UDVENDIGE SKADER SOM FØLGE

højere i højderne, fordi atmosfæren

AF UV-STRÅLING

er tyndere og absorberer mindre af

Ultraviolette stråler bliver absorberet af

UV-strålingen.

hornhinden, øjenæblet og øjenlågene.

• Ozonlaget. Efterhånden som det bliver

Kronisk UV-stråling kan føre til sne-

tyndere, trænger mere af UV-strålingen

blindhed (fotokeratitis). Personer, der

ned til jordoverfladen.

opholder sig meget ude under solen,

• Refleksion. Nysne reflekterer 80% af

kan få f.eks. Pterygium, som udover at

UV-strålingen, skum på havet 25% og

genere også kan vokse ind over pupillen

tørt strandsand 15%. Derimod reflekte-

og forstyrre synet. UV-stråling forøger

rer græs, jord og stille vand kun ca. 10%.

risikoen for kræft på øjenlågene.


Dele af UV-strålespektret er skadeligt for øjets linse og kan på lang sigt øge risikoen for grå stær. Efter en evt. grå stær operation er øjet endnu mere udsat, da den kunstige linse filtrerer mindre UV-stråling fra end den naturlige, hvilket yderligere forøger risikoen for at skade nethinden og nedbryde synscellerne.

Foto 1 og 2: Patienter med Pterygium

Den naturlige beskyttelse er imidlertid

tag pauser. Undersøgelser viser, at 60%

Det er afgørende, at øjet bliver beskyttet

ikke altid tilstrækkelig – den aftager også

bruger mere end 6 timer om dagen for-

ordentligt mod de skadelige effekter fra

med alderen til ca. halvt niveau hos en

UV-stråling og blå-violet lys.

65-årig. Mennesker, der arbejder uden-

an en digital skærm. • Vælg brilleglas, der filtrerer UV-stråler

dørs, er særligt udsatte. Og den vold-

og dele af det skadelige blå-violette lys

4. SKADER PÅ NETHINDEN FRA

somme stigning i brugen af nye, kunstige

fra.

BLÅ-VIOLET LYS

lyskilder og digitale enheder har øget

Modsat UV-strålerne bliver det blå lys

mængden af blåt lys betydeligt i de sene-

FOREBYGGELSE UDENDØRS:

ikke absorberet lige så meget af de ydre

ste år.

• Undgå så vidt muligt lang tids ophold i

dele af øjet og kan derfor potentielt

direkte sol.

skade nethinden, især jo ældre vi bliver,

FOREBYGGELSE INDENDØRS:

• Brug en bredskygget hat i solen.

fordi kroppens naturlige filtreringsme-

• Reducér mængden af blåt lys ved at hol-

• Vælg brilleglas med filter eller farveskif-

kanismer bliver svagere. Øjenforkalk-

de digitale enheder ude af soveværelset

tende glas, der beskytter effektivt mod

ning (AMD) er den mest alvorlige form

– og undgå forstyrret døgnrytme.

UV-stråler og skadeligt blå-violet lys.

for nethindeskade som følge af lang tids

O

• Begræns brugen af digitale enheder og

påvirkning af blåt lys. Øjets naturlige indhold af pigment

UV-stråler og blåt lys er endnu mere

NYE GLAS FRA ESSILOR TIL DET DIGITALE LIV

skadeligt, når der først er sket nedbrud i

Ændringerne i

nethinden (som følge af alder eller strå-

måden, vi bruger

leskader). Et befolkningsstudie over 10

vores øjne på,

år viser, at de, der bliver udsat for som-

med de digitale

mersol mere end 5 timer om dagen,

teknologier er

har forøget risiko for nedbrud af øjets

store. Faktisk så

pigment sammenlignet med dem, der

store, at Essilor

bliver udsat for skarpt sollys mindre end

har udviklet og

to timer om dagen.

lanceret en helt

i makula aftager med alderen. Det gør øjet mere udsat for skader fra det blå-violette lys. Der er mistanke om, at

Forskere fastslog i 2008, at det især er det blå-violette lys i spektret mellem 415 og 455 nm, der er mest skadeligt

ny produktkategori: Brilleglas til det digitale liv. Produktlinjen består af EyezenTM, der er et nyt single vision glas, og Varilux DigitimeTM, et nyt glas med glidende overgang. Essilors forskere har udviklet en unik teknologi, der fordeler mere styrke helt i

for synscellerne. Det er også kendt, at

bunden af glasset – en ny ultra nærzone. Det støtter øjets komfort og forebygger

digitale skærme, lysstofrør og bagbely-

digital overanstrengelse. Især når vi bruger smartphones og tablets.

ste LED-skærme udsender skadeligt blåt

Begge glas-serier bliver leveret med Crizal Prevencia, der minimerer det skade-

lys. Massiv brug af digitale enheder over

lige blå-violette lys. Det reducerer risikoen for øjenforkalkning og pletvis blindhed

længere tid udgør derfor en risiko for

(AMD) med 25%.

øjenskader.

5. FOREBYGGELSE AF ØJENSKADER Øjet har indbygget en række mekanismer, der filtrerer UV-stråler og beskytter mod skadeligt blå-violet lys: Hornhinden, linsen og pigmentering i makula.

Om originalartiklen Artiklen ”Eye complications of exposure to ultraviolet and blue-violet light”, er publiceret i Points de Vue – International Review of Ophthalmic Optics, september 2016. Artiklen er skrevet af Professor Shahina Pardhan, BScOpthom, PhD og Dr. Raju P. Sapkota, BOptom, MSc, PhD. Originalartiklen og de tilhørende referencer kan findes på www.pointsdevue.com

OPTIKEREN

| 51


BRANCHEN

40-ÅRS JUBI VED SAMME SYN Optiker Henning Weien fra Odense kan se tilbage på et langt arbejdsliv under Synoptiks faner. Den 1. november 2016 kunne den passionerede optiker med speciale i kontaktlinser nemlig fejre 40-års jubilæum hos Synoptik på Kongensgade 24 i Odense. // AF POUL KUHBERG

D

et er de færreste, der kommer i nærheden af at kunne fejre 40 års trofast tjeneste under samme tag. Det

er en imponerende bedrift og vidner om mange kvaliteter hos både jubilar og virksomhed. Den 1. november 2016 rundede optiker Henning Weien dette bemærkelsesværdige hjørne. Han blev færdig som optometrist i 1976 og fik sit første job som optiker i Synoptik i Odense, hvor han hurtigt gik fra at fokusere på brillesalg til at blive specialist inden for linsetilpasning.

NÅR JOBBET BLIVER EN HOBBY Relativt kort tid efter Henning Weiens opstart i Synoptik i Odense forlod den optiker, som var ansvarlig for linsetilpasning, butikken til fordel for et job i Afrika. Henning Weien blev derfor bedt

muligheder, der åbnede sig. Men det

Henning Weien, som stadig finder ar-

om at tage over, men tøvede i første

var også en verden, der krævede, at

bejdet med kontaktlinser spændende,

omgang. Positive opmuntringer og

mine kompetencer måtte udvikles på

og fortsætter:

skub fra kolleger og ledelse fik ham til

mange faglige områder. Grænsen mel-

at konvertere fra brilleoptiker til linse-

lem arbejdstid og fritid forsvandt faktisk

bliver det interessant og spændende at

optiker. Et skift han ikke har fortrudt:

hen ad vejen, og mit nye speciale blev

arbejde med. Så selv efter 40 år synes

på en måde også min hobby,” siger

jeg stadig, at jobbet er udfordrende.

”Det var en ny verden fyldt med 52

| OPTIKEREN

”Når noget er mentalt udfordrende,


LÆUM OPTIK

Nu bliver Nordiska Lins 100% Multilens Multilens AB overtog Nordiska Lins AB i 2012, og nu er det tid til det næste skridt med, at vi slår navnene på vores virksomheder og produkter sammen til et navn: Multilens AB. Og det er det eneste, som ændres! I øvrigt er det sammen produkter, samme personale og samme høje service som tidligere. Selvfølgelig ændres der heller ikke på vores mangeårige og fremgangsrige samarbejde med On Sight Vision Aps i Danmark på grund af dette. Dette samarbejde bidrager med, at der kan ydes service på dansk. For dig som kunde kan du arbejde videre præcis som hidtil eller benytte dig af vores samarbejdspartner.

Dels fordi den teknologiske udvikling inden for kontaktlinser er ustoppelig og hele tiden bliver bedre. Dels fordi tilpasningsopgaverne er avancerede og til stadighed kræver en ny og kreativ tankegang.”

LINSEKLINIK I RIVENDE UDVIKLING

Multilens er stolte over at kunne tilbyde et bredt sortiment af speciallinser, men også sædvanlige individuelt tilpassede linser. Vi har 25 års erfaring i salg og fremstilling af kontaklinser.

www.multilens.se

Linseklinikken i Synoptik på Kongensgade er vokset betydeligt, siden Henning Weien fik sin introduktion til specialet. I løbet af hans 40 år i butikken er linseklinikken gået fra at have besøg af en optiker to formiddage om ugen til nu at beskæftige tre optikere og to assistenter. En udvikling jubilaren er stolt af: ”Klinikken nyder i sin nuværende form stor anerkendelse blandt øjenlæger og optikere. Det har gennem årene ført til mange henvisninger, og jeg oplever megen positiv feedback. Det giver mig oplevelsen af, at min indsats har bidraget til øget livskvalitet for de berørte, som man helt automatisk får et ret nært og fortroligt forhold til,” siger Henning Weien.

Multilens har domicil i Mölnlycke, som ligger lidt udenfor Gøtheborg i Sverige. Virksomheden blev grundlagt i 1983 af Lars Hellström og ejes idag af Lars`s 3 sønner. Multilens er et verdensunikt specialoptisk foretagende med 65 ansatte og har en omsætning på 8 millioner Euro/år. Vi eksporterer til mere end 40 lande i verden. Vores produktion har maskiner og udstyr, som klarer de mest avancerede løsninger. Farvning og filterfarvning af brilleglas, specialslibninger af usædvanlige glas, optiske systemer samt specielle kontaktlinser har vores fokus, og vi arbejder kontinuerligt på at udvide vores sortiment. Multilens AB | Skinnefjällsvägen 1 | 435 40 Mölnlycke | Sweden Telefon +46 31-88 75 50 | info@multilens.se | www.multilens.se

OTIUM MÅ VENTE Selv om Henning nyder jobbet som linsetilpasser, er det et job, der foregår for nedrullede gardiner. Derfor er han flittig til at få cyklet, spillet golf og luftet campingvognen. På trods af det aktive fritidsliv ser Henning Weien ikke slutningen på sin karriere endnu: ”Nu skulle man jo tro, at 40 års aktivitet måtte være tilstrækkeligt, men tiden går bare så hurtigt, og lysten til

On Sight Vision ApS | Egerupvej 109 | 4173 Fjenneslev Telefon 57 61 11 90 | info@onsightvision.dk | www.onsightvision.dk

at stoppe er slet ikke dukket op endnu. Jeg holder rigtig meget af kunderne, mine kolleger og mit arbejde, der giver mening med tilværelsen,” afslutter Henning Weien. O

OPTIKEREN

| 53


BRANCHEN

THÉA NORDIC HAR ANSAT PRODUKTSPECIALIST Théa Nordic har ansat optometrist Susanne Lætgaard til at besøge og informere optikere omkring Théas produkter til behandling af alle former for tørre øjne. Susanne, der er udlært optiker fra 1994, har stor erfaring med optikfagets mange facetter. Udover arbejdet som optiker og kontaktlinseoptiker har Susanne undervist 7 år på optikerskolen på Frederiksberg og arbejdet 7 år på Øjenklinikken Memira. Théa er en privatejet medicinalvirksomhed specialiseret i forskning, udvikling og markedsføring af øjendråber og øjenpleje-produkter uden konserveringsmidler. Théa er et førende medicinalfirma i Europa inden for flere terapeutiske klasser, herunder tørre øjne, og firmaet er især toneangivende inden for øjendråber uden konserveringsmidler.

SAFILO ØGER INDSATSEN I NORDEN Safilo åbner showroom i Stockholm. Frederic Laffort er udnævnt til Country Manager for Safilo North, som også inkluderer Danmark. Frederic Lafforts overordnede rolle er at sætte mål og lægge strategier for Norden og de enkelte lande. Frederic kommer til at lede hele regionen sammen med lokale teams. Han kommer også til at besøge danske optikere og ”key clients”.

OPTI SÆTTER FOKUS PÅ RETRO OG VINTAGE Retro og vintage er mere populært end nogensinde. Derfor har de populære ikoner fået deres eget udstillingsområde på opti i Hal 1 (!Hot area). Men hvad er retro og vintage egentlig? Hvad er originalt, og hvad er billige efterligninger? Det er der også fokus på i opti Forum, hvor blandt andet Robert La Roche vil give sit syn på, hvorfor mange af de berømte ikoner stadig er populære. Opti i München afholdes den sidste weekend i januar 2017. 54

| OPTIKEREN


PRODUKTER

CLIRADEX TIL BEHANDLING AF DEMODEX Demodex er hårsækmider, som lever i

DEMODEX ÅRSAG TIL DROPOUT

ikke australsk tea tree olie i stærk kon-

øjenvippernes hårsække og i fedtkirt-

Professor Lyndon Jones holdt et frem-

centration, men det er kraftigt irrite-

ler som de meibomske kirtler. Deres

ragende foredrag om netop MGD og

rende på huden og ætsende på øjet

tilstedeværelse har været kendt i over

demodex på Dansk Optometri &

og derfor ikke praktisk anvendeligt på

100 år, men det er først inden for de

Kontaktlinse Konference 2016 i Aarhus.

øjenlågene. En forskergruppe fra Bas-

seneste 10 år, at deres skadevirkning i

Lyndon Jones beskrev, hvordan demo-

com Palmer, USA's førende øjensyge-

mennesker er dokumenteret.

dex er en af årsagerne til kontaktlinse

hus, har undersøgt hovedbestandde-

dropout, og han viste data fra et nyere

lene i tea tree olie og set, at den ene

dukt til bekæmpelse af demodex. Det

Cliradex er det første effektive pro-

studie, hvor 93% af dem, som opgav

komponent, 4-Terpineol, er langt mere

er vådservietter med 4-Terpineol, som

kontaktlinser, havde demodex. Optike-

effektiv mod demodex end tea tree

tørres over øjnene 1-2 gange dagligt i

ren 2016 nr. 2 bragte en artikel af Mo-

olie, samtidig med at 4-Terpineol er

en kur på 6 uger. Det fjerner alle mider,

gens Norn med hans egne erfaringer

meget mere mildt mod hud og øje.

larver og æg i de behandlede områder.

med demodex.

Efterfølgende forebygges med Cliradex 1–2 gange pr. måned.

Demodex har hidtil været meget vanskelige at behandle. Miderne tåler

For yderligere information kontakt AMWO på e-mail: kontakt@amwo.eu

De fleste lever fredsommeligt med deres demodex, men antallet af mider vokser med årene og kan blive så højt, at immunforsvaret ikke kan håndtere det. Demodex anslås at være årsag/medvirke i op til 75% af alle blefaritter, og derudover en række andre problemer på og omkring øjnene (MGD, kronisk konjunktivit/keratit, byg- og haglkorn, samt hudproblemerne rosacea og sebboroisk eksem). Typiske fund ved demodex er kollaretter, kraver af fedt og miderester, som omkranser et eller flere hår i øjenvipperne. Kollaretter er hårde, tørre og sidder ved hårstråets basis. Undertiden kan ”ekstra” hårstrå ses ved basis, det er ikke hårstrå, men halen på en eller flere demodex. Patienten kan beskrive kløe på øjenlåg i mørke. OPTIKEREN

| 55


PRODUKTER

N Y M E N I C O N M U LT I FO K A L M Å N E DS L I N S E Linsen bygger på en anderledes indfaldsvinkel til løsning af pres-

angiver retning for isætning. Når linsen er isat rigtigt, skal den

byopi med kontaktlinser. En normal udfordring med centre near

grønne markering findes temporalt.

design (CN) og høje additioner er sløret syn på afstand. Menicon har udviklet en ny multifokal SIH månedslinse med decentreret

Linsen forhandles af Vision Care

nærzone på HIGH add. Logikken bag udviklingen er, at når øjnene konvergerer, skubbes læsezonen ud foran pupillen. Ligeledes vil der, når der ses fremad, være mindre aberrationer fra læsezonen, hvilket også vil give et bedre afstandssyn. Miru Monthly Multifocal High Add er stabiliseret som en torisk linse med et dynamisk stabiliseringssystem, som holder linsen stabil på øjet i forhold til læsezonen. En grøn markering på linsen

NYE PRODUKTER TIL BEHANDLING AF TØRRE ØJNE FRA THÉA Thealoz® Duo Thealoz Duo er en ny kategori af øjendråber til behandling af tørre øjne. Til at sikre tårefilmens korrekte balance bruger Théa ingredienser taget fra naturen. Et af indholdsstofferne, Trehalose, stabiliserer og beskytter cellerne på hornhindens overflade. Et andet indholdsstof i Thealoz Duo er hyaluronsyre, som smører hornhindens overflade og tilfører fugt. Thealoz Duo er hypotonisk og helt uden konserveringsmidler. Takket være en unik ABAK flaske, som Théa har udviklet, så er flasken brugervenlig og kan anvendes i op til tre måneder efter anbrud. Produktet kan anvendes til alle kategorier af tørre øjne og i forbindelse med alle slags kontaktlinser.

BLEPHACLEAN® Øjenlågshygiejne er en vigtig forudsætning for effektiv behandling af tørre øjne. Blephaclean sterile renseservietter fjerner pus og skorper fra øjenlågskanten og fugter den sarte hud omkring øjet. Samtidig virker de antiinflammatorisk og kan med fordel anvendes ved blepharitis og ved pus i øjnene grundet allergi, infektion m.m. Blephaclean kan bruges af kontaktlinsebrugere. De sterile renseservietter er udviklet i tæt samarbejde med hud- og øjenlæger og indeholder hverken konserveringsmiddel eller parfume.

56

| OPTIKEREN


THE 22ND EUROPEAN KRASKIN INVITATIONAL SKEFFINGTON SYMPOSIUM ON VISION DON’T MISS THIS MEETING. MAKE A RESERVATION IN YOUR CALENDAR NOW! RESERVE THE DATES: The 22nd E-KISS is this year held during 19th . 20th. & 21st of May 2017 Kobæk Strand Conference Center, Kobækvej 85, DK-4230 Skælskør, Denmark.

This meeting follows the same for-

DR. ROB LEWIS IS ALSO KNOWN

& Steen Aalberg, Neurooptometrist,

mat of the KISS (Kraskin Invitational

AS “MR. STRABISMUS”, AND OF

FCOVD, FANO, as moderators.

Skeffington Symposium on Vision),

COURSE HIS SUBJECT THIS YEAR

which is held in January of each year

IS STRABISMUS VISION THERAPY.

and the fellowship, beyond the ex-

in Bethesda, Maryland, a suburb of

As previous years we offer Friday as an

cellent services of the facility and the

Washington DC. Papers are presented

educational day with papers constitut-

award-winning meals, the winner of

and then moderated dialogue occurs,

ing the latest updates and news from

the “best-paper” award is given an

which generally involves most of those

the KSI Neurooptometric Rehabilitation

all-expense paid trip to the KISS meet-

in attendance. One of the differences

and Vision Therapy Course. You are

ing the following January in Washing-

between the two meetings is that with

free to sit down and enjoy although we

ton DC.

the European version there is more

always encourage free discussion. We

time to have some hands-on experi-

are proud this year to present – Rob-

pers are presented in English. We will

ence or to delve more deeply into the

in Lewis, O.D., FCOVD, - as a special

gladly assist with editing your English if

subjects opened by the presenters.

invited Keynote speaker. Many of us

you request such help.

This very special meeting is simply

Beyond the collegial exchange

The meeting is in English and all pa-

already know Rob, KISS in Washington

the most in-depth, new-thinking-gen-

DC and from the CCVC - Memphis

We look forward to seeing you in Den-

erating, and stimulating exchange be-

meetings at SCO.

mark in May.

tween colleagues who use the Binoc-

The format is that of a 20-25-min-

ular concepts of vision care in clinical

ute paper presentation followed by fa-

More information on www.ksi-int.dk

practice anywhere.

cilitated moderation with Steen Saust,

With kind regards

Neurooptometrist, FCOVD, FANO

Steen Saust & Steen Aalberg

OPTIKEREN

| 57


GENERALFORSAMLING

GENERALFORSAMLING INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING I OPTIKERFORENINGEN:

NUMMER 5

2016

ER/ sEptEMb R oktobE

OPTIK

DAGSORDEN: 1. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år. 2. Fremlæggelse af årsregnskabet for foreningen. 3. Godkendelse af bestyrelsens

NovEMbER/ dEcEMbER

OPTIKEREN

EREN

NUMMER 4

2016 jUli/ aUgUst

OPTIK

Sign ression Free med Imp per fect. forretning Styrk din See bet ter. Look

3.

OPTIKEREN OPTIK

EREN

|1

|1

Optikeren_Cover_Silmo16.indd 1

Forside

07/10/16 14:02

Optikere

n no 4.indd

1

OPTIK

OPTIKEREN DET UUNDVÆRLIGE MEDIE FOR ALLE, DER BESKÆFTIGER SIG PROFESSIONELT MED OPTIK.

af kontingent, bestyrelseshonorarer til bestyrelsen. 4. Forslag fra bestyrelsen eller

suppleanter og revisor. 6. Eventuelt. Forslag skal være foreningen i hænde senest den 16. marts 2017. Tilmelding til generalforsamlingen kan ske til Tina Jørgensen: tj@optikerforeningen.dk

KARRIEREDAG PÅ KEA Kunne du tænke dig en praktikant til 1. eller 2. praktikperiode? Kom og mød vores dygtige studerende og få mulighed for at præsentere din virksomhed vha. et oplæg (max 10 min) og/eller en stand. Arrangementet vil foregå mandag d. 27. februar kl. 10-12. For tilmelding (senest d. 1. februar) og yderligere information, kontakt venligst praktikkoordinator Even Forwald: efo@kea.dk, tlf. 2114 9928

DU SKAL IKKE BARE VIDE. DU SKAL KUNNE.

58

| OPTIKEREN

|1

15 15:26:14

og kontingentsum for fast forlods valg

5.Valg af medlemmer til bestyrelsen,

EREN

2016-06-

budgetforslag, herunder fastsættelse

medlemmerne.

EREN

S ELLE GLA INDIVIDU E KUNDER. ER D LA G GIVER

®

TORSDAG, DEN 6. APRIL 2017 KL. 10.00 PÅ FORENINGENS ADRESSE: BREDGADE 20, 1 • 1260 KØBENHAVN K

2016

6

IF 9340

I OPTIKERFORENINGEN 2017

NUMMER


KURSUS

KURSUS I NEUROOPTOMETRISK REHABILITERING – HJERNESKADER© Del 2 af kursus i neurooptometrisk rehabilitering Deltag i et helt nyt intensivt kursus i neurooptometrisk rehabilitering af patienter med hjerneskade. KSI udbyder kurset over 2 tredages-weekender (fredag - søndag) samlet på i alt 50 lektioner. Kurset er en overbygning på ”Kursus i Synstræning og Neurooptometrisk Rehabilitering”. Kurset er åbent for alle optometrister, men for at få fuldt

TID

udbytte forudsættes enten det intensive kursus i neuro-

Kurset afvikles over en periode på 6 dage fordelt på to

optometrisk træning og rehabilitering, eller tilsvarende

tredages weekender. Vi starter den 24. marts 2017.

uddannelse i synstræning, der samlet modsvarer 200 lektioners relevant teoretisk/klinisk undervisning i un-

Yderligere information på www.ksi-int.dk

dersøgelse og synstræning. Der kalkuleres med et tidsforbrug på 45 minutters hjemmearbejde pr. kursusdag.

Kurset afvikles her på dansk, men tilbydes også internationalt. Ifølge den tidligere direktør for OEPF’s under-

Kurset er designet til sammen med den nuværende er-

visningssektion, T Krejci, er det kvalitativt og indholds-

hvervsbacheloruddannelse og vores intensive kursus i

mæssigt tidens højst rangerende.

neurooptometrisk rehabilitering og træning at opfylde de undervisningskrav, Sundhedsstyrelsen stiller til registrerede behandlere i andet regi.

INDHOLD • Neurooptometri, definition af neurooptometristens arbejde. • Fysiske forhold og grundbegreber i relation til hjerneskader. • Begrebet syn. • Neurale skader. • Synsfunktionsundersøgelse med hovedvægten på de problemer, der forventes at respondere på neurooptometrisk rehabilitering. • Synsproblemer samt visuelle og fysiske maladaptationer. • Binokularitet. • Optometristens fysiske virkemidler. • Klinisk træning. • Efter endt undervisning udleveres kursusbevis.

O

OPTIKEREN

| 59


KURSUSKALENDER O

P

T

I

K

E

NÅR SYNET SVIGTER, LÆR SYGDOMMEN AT KENDE FØR DE FRATAGER DIG SYNET Foredragsholder: Øjenlægerne Tobias TorpPedersen og Michael Stormly Hansen

R

F

O

R

E

NÅR SYNET SVIGTER, LÆR SYGDOMMEN AT KENDE FØR DE FRATAGER DIG SYNET Foredragsholder: Overlægerne Lotte Welinder & Anders Kruse

MANDAG 16. JANUAR 2017 Sted: Aktivitets- og Frivilligcenter Hyltebjerggård, Linde Allé 33, 2720 Vanløse Se mere: Øjenforeningen, www.vos.dk

TORSDAG 18. JANUAR 2017 Sted: Kulturhuset i Arden Bluhmesgade 19, 9510 Arden Se mere: Øjenforeningen, www.vos.dk

JANUAR

NÅR SYNET SVIGTER, LÆR SYGDOMMEN AT KENDE FØR DE FRATAGER DIG SYNET Foredragsholder: Øjenlæge Lone Agersnap Bertelsen, Holstebro Sygehus

ONSDAG 18. JANUAR 2017 Sted: Hospitalsenheden Vest, Lægaardvej 12 · 7500 Holstebro Se mere: Øjenforeningen, www.vos.dk

FEBRUAR

| OPTIKEREN

I

N

G

E

N

2

0

1

PRISMEKORREKTION OG REFRAKTION UPDATE 28. FEBRUAR OG 14. MARTS

APRIL, MAJ & JUNI Sted: Severin Kursuscenter, Middelfart Se mere: www.kea.dk

Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N Se mere: www.kea.dk

MARTS

APRIL

SALGSPSYKOLOGI FOR OPTIKERE

Foredragsholder: Inge Wilms, lektor

APRIL, MAJ & JUNI

ONSDAG TORSDAG 22.-23. FEBRUAR

Se mere: www.TrainYourEyes.com

Sted: Radisson Blu, Amager Boulevard 70, København.

7

SALGSPSYKOLOGI FOR OPTIKERE

KURSUS I NEURO OPTOMETRI

Se mere: www.TrainYourEyes.com

60

N

MAJ

Sted: Severin Kursuscenter, Middelfart

Inge Wilms

Se mere: www.kea.dk


AKADEMIET FOR NEURO OPTOMETRI, 18TH SUTTON MEETING LØRDAG 17. JUNI – SØNDAG 18. JUNI

PRISMEKORREKTION OG REFRAKTION

Sted: Fjordvang, 7860 Spøttrup

UNDERSØGELSE AF ØJET – FRONT TO BACKS

Se mere: Academy of neuro-optometry www.academy-2015.org, v/Thorkild Rasmussen

21. NOVEMBER OG 28. NOVEMBER

Foredragsholder: Dr. Rob Lewis. OD,FCOVD

TIRSDAG 16. MAJ – ONSDAG 17. MAJ Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N Se mere: Academy of neuro-optometry www.academy-2015.org,

KURSUS I UNDERVISNING SAMT OPLÆRING AF MEDARBEJDERE I OPTIKERFAGET TIRSDAG 6. JUNI Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N Se mere: Academy of neuro-optometry www.academy-2015.org, v/Thorkild Rasmussen

MAJ

AKADEMIET FOR NEURO OPTOMETRI, EKISS Foredragsholder: Dr. Rob Lewis. OD,FCOVD

FREDAG 19. MAJ – SØNDAG 21. MAJ Sted: Kobæk strand Se mere: Academy of neuro-optometry www.academy-2015.org, v/Thorkild Rasmussen

JUNI

SUTTON MEETING OPEN DAY EDUCATION FREDAG 16. JUNI Sted: Spøttrup Kro Se mere: Academy of neuro-optometry www.academy-2015.org, v/Thorkild Rasmussen

Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N

ØJET OG FARMAKOLOGI Foredragsholder: Dr. Rob Lewis. OD,FCOVD

Se mere: www.kea.dk

TIRSDAG 3. OKT – ONSDAG 4. OKT Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N Se mere: www.kea.dk

SEP.

OKT.

NOV.

MYOPIKONTROL AKADEMIETS DAG FREDAG 22. SEPTEMBER Sted: Fjelsted Skovkro (Fyn), Ullasvej 8, 3700 Rønne

TIRSDAG 24. OKT. OG TIRSDAG 31. OKT. Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N Se mere: www.kea.dk

Se mere: Academy of neuro-optometry www.academy-2015.org, v/Thorkild Rasmussen

OPTIKEREN

| 61


OVERSIGTSKALENDER O

P

T

I

K

E

R

F

O

R

E

N

I

N

G

E

N

2

0

1

7

INTERNATIONAL TRADE SHOW FOR TRENDS IN OPTICS 28. - 30. JANUAR 2017 OPTI ‘17

SILMO 2017 New Munich Trade Fair Centre, Munich

6. - 9. OKT. 2017

COPENHAGEN SPECS 2017

www.opti-munich.com

International messe for briller og optik. Paris-Nord Villepinte udstillingscenter

4. - 5. MARTS 2017

Promosalons tlf. 33 93 62 66

Messe for briller og optik

www.silmo.fr

www.copenhagenspecs.dk

JAN. 2017

FEB. 2017

MAR. 2017

APR. 2017

OKT. 2017

NOV. 2017

MIDO 2017 25. - 27. FEBRUAR 2017

GLOBAL SPECIALTY LENS SYMPOSIUM 19. - 22. JANUAR 2017

International messe for briller og optik. Rho-Pero, Milano

INTERNATIONAL VISION EXPO EAST 2017 31. MARTS – 2. APRIL 2017

62

| OPTIKEREN

5. NOVEMBER 2017

www.mido.it Mogens Dahl Koncertsal København

Caesars Palace in Las Vegas, USA www.gslsymposium.com

SYNOPTIK-FONDENS SEMINAR FOR ØJENLÆGER OG OPTIKERE

New York www.visionexpoeast.com

www.synoptik-fonden.dk


LÆSEVANER

ADRESSER & TELEFONNUMRE

Hvorfor annoncere i Optikeren?

OPTIKERFORENINGEN Sekretariat: Bredgade 20, 1 1260 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16 fredag 9-15

Optikeren læses flittigt af en bred vifte af folk, der beskæftiger sig professionelt med optik, brilledesign, kontaktlinser, instrumenter og andre farmaceutiske produkter. Magasinet udgør desuden et ideelt annoncemiljø, da det har en høj læseværdi, læsetid og gemmeværdi, der sikrer en både effektiv og lang levetid for dine annoncer

81%

af læserne kigger i alle numre af Optikeren

61% af læserne bruger 30 min. eller mere på at læse bladet.

79% læser halvdelen eller mere af

Email: do@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk BESTYRELSEN: Formand: Per Michael Larsen Tlf. 20 28 82 37 Næstformand: Steen Saust Tlf. 40 19 96 60 Erik Sewerin Tlf. 44 97 05 86 Rasmus Dalsgaard Tlf. 66 13 50 54 Bent Brodersen Tlf. 29 63 59 82 Søren Broberg Tlf. 36 88 86 86 Tom Skovbon Tlf. 70 26 09 08 Rasmus Planck Tlf. 36 39 00 80 OPTIKERNES KOMPETENCEUDVIKLINGSFOND Sekretariat: Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariat: Bredgade 20, 1 1260 København K Tlf. 88 44 06 00 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15 fredag 9-12 E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk www.danskerhvervsoptik.dk BESTYRELSEN: Formand: Bent Brodersen Tlf. 29 63 59 82 Næstformand: Gert Larsen Tlf. 47 77 12 13 Kristina Flor Tlf. 49 21 42 21 Lars Kristiansen Tlf. 98 17 47 77 OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Thomas Grouleff Rodenstock Danmark Sekretariat: Christiane Schaumburg Klampenborgvej 27 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81

Formand: Anette Pedersen Tlf. 35 47 34 00

SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNE Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90 www.uol.dk KEA – Københavns Erhvervsakademi Optometriafdelingen Guldbergsgade 29N 2200 København N Tlf. 46 46 03 18 www.kea.dk/optometri OPTIKERHØJSKOLEN Erhvervsakademi Dania Minervavej 63 8960 Randers SØ Tlf. 72 29 10 00 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1. 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 Fax 33 69 11 01 DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand: Pia Nygaard Bilstrupvej 73 7800 Skive Tlf. 24 82 48 21 FASS Foreningen af svagsynsspecialister Formand: Hanne Jensen Oplysninger om foreningen og indmeldelse: www.svagsynsforeningen.dk

Næstformand: Michael Kjær Pedersen

Optikeren.

75% gemmer halvdelen eller flere numre af Optikeren.

OPTIKEREN er det uundværlige medie for alle, der beskæftiger sig professionelt med optik.

OPTIKEREN ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:

Ekstra blade til samme adresse:

Per Michael Larsen Formand for Optikerforeningen

6 numre: Kr. 270 - ekskl. moms + evt. mer-porto.

ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 486.- ekskl. moms + porto.

Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer 2-2017 Udkommer: 28.02.2017 Stof i hænde: 10.01.2017 Annoncer til dette nummer skal være Morten Gammelmark, Optikerforeningen i hænde senest den 25.01.2017

OPTIKEREN

| 63


ULT/DK/1606/0040

Er du klar til generation ULTRA? Nutidens linsebrugere tilbringer mellem 5–10 timer foran forskellige skærme hver dag, hvilket kan føre til tørre og sviende øjne¹. ULTRA er en helt ny generation af måneds­ linser, specielt udviklet til alle som tilbringer meget tid foran skærme. Den unikke MoistureSeal®­teknologi forener korte og lange silikonekæder, som bindes sammen med den vand elskende polymer PVP. Det resulterer i lav modulus og overlegen ilttransmission – og en linse som bibeholder fugten i op til 16 timer hver dag². ULTRA findes også som multifokal linse. Ref. 1. Fokusgrupper YouGov i april 2016, linsebrugere 25–40 år. 2. Data on file. Bausch & Lomb, Inc. Rochester NY, 2013. ULTRA® contact lenses are medical device

Bausch + Lomb Nordic AB, www.bausch.dk

Dk/t 163 Modulus 70 Vandindhold 46 %


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.