Øget skærmbrug hos børn og unge - hvad kan optikeren gøre?

ØGET SKÆRMBRUG HOS BØRN OG UNGE

– hvad kan optikeren gøre?

For få årtier siden var børns skærmbrug begrænset til en halv time om dagen foran børne-TV. I dag sidder selv ganske små børn klistret til skærmen mange timer i døgnet. Hvad betyder det for barnets udvikling og adfærd – og hvad skal optikeren kigge efter, når børn kommer til synsundersøgelse? Få svaret her.

AF KRISTIN SELAND ÁGÚSTSDÓTTIR DANSK BEARBEJDELSE ANNE HERBORG

Brugen af TV og telefon har ændret sig døgnet rundt på flere forskellige typer enormt de seneste årtier. For 20-30 år skærme. På Academy i Atlanta i oktober siden var børnenes TV-tid naturlig be- 2019 blev der i to foredrag sat fokus på grænset af, at adgangen til fjernsyn for effekten af skærmbrug på børn under børn varede mellem en halv og en hel udvikling. time. I dag er børneprogrammer Dr. Yin Tea, Associate Professor og digitale spil tilgængelige and the Chief of the Pediatric and Binocular Vision service at NOVA "For de mindste børn Southeastern betyder langvarig brug af skærmen, at de kan mangle University (NSU), og Dr. Raymond Chu, Associate motoriske færdigheder..." professor at the Southern California College of Optometry at Marshall B. Ketchum University, holdt i fællesskab foredraget “Media Use and Vision in Children.” The American Academy of Pediatrics (AAP) havde allerede i 1999 betænkeligheder omkring mediebrug hos børn. De omhandlede bl.a. tidsbrug, seksuelt og voldeligt indhold, og hvilken indvirkning det kunne have på adfærd, overvægt og skolefærdigheder. På baggrund af dette kom forskerne med nogle anbefalinger, hvor det bl.a. blev anbefalet at undgå brug af digitale medier hos børn yngre end to år. Anbefalingen blev forstærket i 2011, hvor de på baggrund af de seneste ti års forskning anså, at den negative effekt var større end den positive. Det blev påpeget i en forskningsrapport, der konkluderede, at for hver ekstra halve times brug af håndholdte medier øges risikoen for forsinket sprogudvikling med 49 pct.

Der blev derimod ikke fundet noget direkte link mellem skærmtid og andre udviklingsproblemer som sociale færdigheder, interaktion, kropssprog og mimik. I 2016 kom AAP med endnu en revision, der omhandlede virtuel vold, medier og ungdom og mediebrug hos skolebørn og teenagere.

Nye retningslinjer fra WHO Det er bevist, at virtuel vold øger graden af aggressive tanker, følelser og adfærd. Er et barn disponeret for aggression og vold, så vil det også være mere sandsynligt, at virtuel vold kan give adfærdsændringer. Alle voldelige handlinger er aggressive, men ikke alle aggressive handlinger er voldelige. Med dette menes, at et computerspil baseret på fiktive væsener opleves mindre voldeligt end computerspil, der bruger mennesker eller dyr, og hvor man får point for at dræbe. Sidstnævnte kan lære børn at associere hygge og succes med evnen til at forårsage smerte og lidelser på andre.

I april 2019 introducerede Verdenssundhedsorganisation (WHO) nye retningslinjer for fysisk aktivitet, passivitet og søvn hos børn.

Nogle psykologer mener, at digital afhængighed er lige så dårligt som heroinmisbrug.

• For børn < 18 måneder bør digitale medier undgås. Med undtagelse af videosamtaler. • Børn 18-24 måneder: Brug af digitale medier afhænger af barnets modenhed. • Børn fra to til fem år: Begræns skærmtiden til en time om dagen. • Det anbefales at bruge programmer af høj kvalitet uanset alder og at have mediefri tidspunkter og zoner.

Blåt lys, søvn og Computer Vision Syndrome (CVS) Blåt lys ligner dagslys og kan derfor snyde kroppen til at tro, at det er dag. Hos børn slipper mere end 65 pct. af det blå lys igennem til nethinden, eftersom at linsen stadig er klar og ikke er begyndt at blive gullig.

Dette gør dem mere disponeret for gener forbundet med det blå lys. Nyere tablets og mobiler har blå filtre, som kan påføres. Men hvis man ikke samtidig reducerer lysstyrken, vil det ikke give tilstrækkelig effekt på melatonin-suppressionen. Briller med blåt filter vil øge melatonin-produktionen, men har minimal effekt på søvnkvaliteten. Blokering af det blå lys anses derfor at være bedst egnet til personer bomsk kirtel dysfunktion (MGD) hos børn. med søvnproblemer. Det anbefales, at man De har også en moderat til betydelig andel undgår brug af digitale medier den sidste kirtelatrofi. Dette har tidligere været anset time, inden man skal sove. for at være et problem

Både børn og voksne op- hos ældre. Selvom der lever gener, når de sidder i lang tid med smartphones, "Det er ikke ikke er vist en sammenhæng mellem brug af digitablets eller pc. Dette digitale medier, tale medier og tørre øjne kaldes Computer Vision barnet eller øjnene, hos børn, så er brugen Syndrome (CVS). Symptomerne kan være tørre, trætte og/eller røde der i sig selv er problemet. Problemet af smartphones stærkt associeret med tørt øje syndrom. Et studie viser, øjne, diplopi og sløret syn. er, at vedvarende at udendørs aktivitet

De involverer også brug, uden til- giver stor forbedring af nakke- og skuldersmerter. Men hvor voksne vil stoppe skærmbruget strækkelige pauser, forstyrrer normal tørre øjne sygdom, og at subjektive symptomer og okulære fund blev redupå grund af disse gener, vil udvikling..." ceret efter fire uger uden børnene ofte fortsætte. De en smartphone. Man skal fleste computerspil er også dog være opmærksom designet med adfærdsforstærkninger for på, at børn rapporterer mindre symptomer at give maksimal spilletid. Det gør, at børn på tørre øjne end voksne med samme har svært ved at løsrive sig, selvom målinger/fund. de er trætte. Børn under udvikling MGD hos børn Dr. Glen T. Steele, professor ved Southern Der er en relativt høj andel af mild mei- College of Optometry Pediatric Service er

optaget af syn og øjensundhed hos babyer og små børn i udviklingsperioden og har holdt flere foredrag både i USA og internationalt om emnet. Han har også modtaget flere priser for sit arbejde inden for området spædbørn og små børns udvikling.

I sit foredrag ”Managing digital device use in young children” giver han indsigt i, hvad brugen af digitale medier kan betyde for børns synsudvikling.

Selvom der er åbenlyse fordele ved at få tilgang til digitale medier i korte perioder ad gangen, så har flere studier nu fundet en række konsekvenser af for meget skærmtid, og brugen af digitale medier er blevet et folkesundhedsproblem. Nogle psykologer mener, at digital afhængighed er lige så skidt som heroinmisbrug. For de mindste børn betyder langvarig brug af skærmen, at de kan mangle de motoriske færdigheder, der kræves for at lære at skrive i børnehavealderen. Ordforrådet og kommunikationsevnerne er reducerede, og børnene kan have problemer med at holde øjenkontakt. De har problemer med koncentration, beslutningstagning, problemløsning og reduceret kognitiv kontrol. Ofte bliver øget kreativitet nævnt som en fordel ved mediebrug, men studier viser, at den faktisk bliver reduceret. Nogle børn får psykiske problemer, og der er vist en kobling mellem skærmtid og ADHD-symptomer, såsom selvregulering.

Video Game Vision Syndrome blev oprettet som en diagnose efter, at der blev fundet en række gentagne adfærdsproblemer ved for meget computerspil. Der er også fundet adfærdsproblemer hos børn, hvor forældrene bruger megen tid på digitale medier (technoference).

Det er ikke digitale medier, barnet eller øjnene, der i sig selv er problemet.

Problemet er, at vedvarende brug, uden tilstrækkelige pauser, forstyrrer normal udvikling. I 1996, da man stadig brugte gamle computerskærme, lød anbefalingen på 20 sekunders pause hvert tyvende minut, hvor man skulle fastholde blikket på noget, der var 20 meter væk – den såkaldte 20-20-20 regel. Dengang havde man også længere skærmafstand, og skærmtiden var forbeholdt arbejde.

Optikeren har en vigtig rolle Spørgsmålet er, hvordan optikeren skal håndtere udviklingen? Ofte kommer børnene til synsundersøgelse på grund af nedsatte færdigheder i skolen. Symptomerne er ofte minimale, svage og tredjehånds. Mange klager over nedsat skarphed på afstand, og af og til er det værre på nær. Ofte er akkommodation og nærvisus betydelig reduceret. Dette gælder også evnen til skarpt afstandsfokus og stereosyn. Pupillerne er ofte unormalt store på grund af defokus som følge af meget computerspil. Derfor kan det være interessant at observere barnet og forældrene allerede, når de bliver hentet i venteområdet. Sidder barnet med mobilen? Hvor lang tid, og hvad skal der til for at barnet lægger den fra sig? Og hvad med forældrene?

I 2007 blev iPhone introduceret. I løbet af de næste 3-4 år blev mobilspil mere komplicerede, og i 2010 kom de første tablets. Børn født i disse år har haft adgang til smartphones og tablets fra de var spædbørn. Mange af dem har udviklet unormalt store pupiller på grund af vedvarende computerspil. Årsagen til de store pupiller er en ”fight, flight or freeze” respons, der fortsætter efter brugen af mobil eller tablets er ophørt. Teenagere og unge voksne har generelt ikke store pupiller på grund af computerspil, da deres tidlige computerbrug var med spilkonsoller og skærme, der stod på længere afstand. Det er derfor bekymrende, at dette mønster udvikler sig til et syndrom direkte relateret til brugen af digitale medier hos små børn.

Selvom der på nuværende tidspunkt ikke er meget forskning på området, er det vigtigt, at alle faggrupper, der arbejder med børn og forældre, involverer sig.

Bør følges nøje Det ville være let at opfordre forældre til at fjerne de digitale medier. Men det medfører ofte andre adfærdsproblemer, såsom at barnet begynder at lyve eller snige sig til at bruge medierne alligevel. Målet skal hellere være at hjælpe forældrene med at håndtere brugen. I samtaler med forældrene kan det være en god ide at bruge den forstørrede pupil til at forklare, hvad der fx sker med øjet under skolearbejde sammenlignet med computerspil. Det skal være op til forældrene at afgøre yderligere tiltag og opfølgning af skærmtid. Forældre bør også være gode rollemodeller og følge de samme råd og begrænse deres egen skærmtid.

Mange patienter, der viser vedvarende sympatisk respons, viser samtidig en reduktion i akkommodationsresponsen. I sådanne tilfælde kan svage plusbriller vurderes til alt nærarbejde. Hvis der er et lille respons på denne behandling, skal synstræning vurderes i tillæg til plusglassene. Uanset behandling bør alle patienter, der viser dette mønster. følges meget nøje – fx hver tredje måned. Flere undersøgelser viser, at forældre og børn har forskelligt syn på skærmtid. Skolen bruger også i højere grad computere og tablets i undervisningen, der derfor også bør regnes ind i den samlede skærmtid i løbet af dagen. Ud over tidsforbruget er det også nødvendigt at have fokus på afstanden til mobil, tablet eller computer, der ofte er alt for kort.

FORSLAG TIL FORÆLDREVEJLEDNING

Det er en god idé at udvise sund fornuft og tillade skærmbrug uden pauser efter denne skala:

0-2 år: Undgå skærmbrug undtagen videosamtaler

2-4 år: Pause hvert andet minut

For børn i alderen 4 til 6 år anbefales op til en times skærmtid pr. dag med en pause hvert femte minut.

For skolebørn med normale pupiller anbefales op til to timers skærmtid pr. dag med en pause hvert tiende minut.

For skolebørn med store pupiller anbefales op til to timers skærmtid pr. dag med pause hvert femte minut.

For voksne og asymptomatiske teenagere gælder 20-20-20 reglen fra 1996 stadig. Samlet skærmtid afhænger af krav fra arbejde og skole.

• Kontroller arbejdsafstanden (Harmons regel – albue til kno)

• Reducer skærmtid med vedvarende entusiasme

• Skriv dagbog over dagligt skærmbrug pr. dag og notér tidsbrug (inklusiv skolearbejde), pauser, varighed og associerede tilstande som røde øjne og søvnproblemer.

• Medbring skemaet ved næste konsultation