Min opvækst i Himmerlandsbyen Magne er 17 år, går i 2.g på Aalborg Katedralskole og skriver her om, hvordan det var at vokse op i Himmerlandsbyen. Af Magne Bonnen Hettlich, Himmerlandsbyen
J
eg er opvokset i et økosamfund ved navn Himmerlandsbyen. Mine forældre var med til at starte Himmerlandsbyen op og de startede med at bygge i 2007. I 2009 flyttede vi ind og indtil da boede vi på en gård i nærheden. Byggefasen husker jeg som ret idyllisk. Folk var glade og optimistiske og havde store drømme om foreningen. Når man havde rejst skelettet til sit hus, holdt man et rejsegilde hvor folk samledes og vi fik røde pølser. Folk kom meget sammen og
Magne, her omkring 6 år, er med til en af de første hyggedage i Himmerlandsbyen. Foto: Himmerlandsbyen
atmosfæren mindede lidt om et Amish samfund, hvor alle hjalp hinanden. Himmerlandsbyen ligger ved Rold Skov, som en oase omgivet af dyrkede landbrugsområder. Vi bor blandt landmænd, som ikke altid havde den samme indstilling som os og det gav nogle spændinger af og til. Skolen, som ligger tæt op ad Himmerlandsbyen, var stærkt opdelt mellem bybørn og børn fra lokale landbrug, og man mærkede tydeligt forældrenes indstilling over for os, det nystiftede økosamfund. Vi var dem, som var anderledes. Når vi spillede fodbold behøvede vi aldrig at lave hold, man gik bare over til den gruppe, man tilhørte – bybørn eller landbobørn. Sejren gik til det hold, der havde de fleste i 9. klasse. Efter 7. klasse kom
mange af landbobørnene på efterskole og derefter var der ikke så mange konflikter mere. Jeg husker også, at folk udefra var meget negative overfor Himmerlandsbyen og syntes, her var meget rodet. Noget tid efter opstarten begyndte det så småt at ulme lidt og der kom konflikter i vores økosamfund. Jeg oplevede konflikterne som dårligt håndteret og at de splittede foreningen. Da jeg var 9-10 år gammel oplevede jeg den første store konflikt. En familie var utilfreds og det ledte til at folk blev sure på hinanden og folk sad og græd. Det følte jeg som et skift fra de glade tider og det indledte en ny periode i Himmerlandsbyen, hvor tingene blev lidt mere grå. Efterfølgende oplever jeg at folk er blevet mere indelukket og tænkte mere på sig selv. For eksempel faldt pudset af vores fælleshus og det stod længe og så meget træls ud. Ingen gjorde noget. Der er også sket noget hos familierne. Der er mange der er blevet skilt og der er blevet sat huse til salg. I alt var der 10 familier, der startede med at bygge i Himmerlandsbyen og ud af de 10 familier er 6 familier blevet skilt, og 4 fire huse er blevet solgt. Da folk blev skilt og flyttede ud var det skidt, men der er heldigvis kommet nye beboere til og det ser lysere ud nu. Når jeg tænker på fremtiden, kan jeg godt se mig selv bo et sted som Himmerlandsbyen frem for et tilfældigt forstadskvarter, selv om ikke alt er lige idyllisk hele tiden.