Visioner og vedtægter skal passe sammen Af: Advokat Birgitte Brøbech Det kan for eksempel ske ved, at en andelsforening ejer alle jordlodder og fællearealer, og beboerne selv hver især ejer de individuelle boliger på jordlodderne. Så kan der nemlig argumenteres for, at der til deltagelse i andelsforeningen kun er knyttet en brugsret til en jordlod og ikke også en brugsret til en bolig. Denne opdeling af ejendomsretten er måske i sig selv tilstrækkelig til, at andelsforeningen
”
Birgitte Brøbech er selvstændig advokat med kontor i Aarhus. Hun er blandt andet specialist i fonds- og foreningsret og er også uddannet journalist.
medlemmer af, og som eventuelt i sin vedtægt kan fastsætte regler for, hvordan og til hvilken pris hus og sokkeludstykning samt
den valgte selskabsform og de konkrete vedtægter er selve skelettet i fællesskabet
falder udenfor lovens anvendelsesområde, men spørgsmålet er ikke endeligt afklaret hverken i loven eller i retspraksis. Man bør derfor også sørge for, at vedtægten i øvrigt understøtter denne forskel og ikke ligger for tæt op ad normalvedtægten for andelsboligforeninger. For at tilstræbe det er det i nogle vedtægter fastsat, at foreningen udlejer jordlodderne til medlemmerne. En anden mulighed for at undgå at blive omfattet af loven er, at beboerne, foruden at eje det hus de bor i, også ejer jorden under og lige omkring huset. Såkaldte sokkeludstykninger. Den resterende del af jordlodderne, fællesarealer og fællesfaciliteter kan da ejes og styres af en grundejerforening, som alle husejere skal være
del i fællesarealer og fællesfaciliteter kan sælges. Denne model er helt sikkert ikke omfattet af andelsboligforeningsloven. De ovennævnte konstruktioner kan udbygges med, at det er en fond, der ejer jord og fællesfaciliteter. Det kan alt sammen lyde meget kedeligt og tørt, men den valgte selskabsform og de konkrete vedtægter er selve skelettet i fællesskabet og sætter rammerne for det konkrete – og forhåbentligt rigtigt dejlige - liv, der skal leves både i de individuelle boliger og på fællesarealerne. Derfor er det vigtigt, at medlemmerne involverer sig i etableringen og den videre udvikling af vedtægten.
Økosamfund i Danmark
E
n vigtig drivkraft bag en række økosamfund er ønsket om at skabe et alternativ til opskruede boligpriser og gældsætning. Derfor har flere fællesskaber i deres vedtægter frivilligt pålagt sig selv begrænsninger, der betyder, at medlemmerne ikke frit kan sælge jordlod og hus til markedsprisen. Det er vigtigt, at både den valgte selskabsform og det konkrete indhold af vedtægterne passer til visionerne. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at Lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber sætter ret snævre grænser for, hvordan jord, hus og andel i fællesfaciliteter kan værdisættes ved et salg. Hvis et boligfællesskab er omfattet af loven, betyder det, at fællesskabet er forhindret i frit at fastsætte kvadratmeterpriser for jord, boliger og fælleshuse, ligesom loven også stiller sig i vejen for en beslutning om, at de enkelte boliger kan sælges til almindelig markedspris. Loven gælder for alle boligfællesskaber uanset selskabsform, hvis der til deltagelse er knyttet en brugsret til en bolig, jf. lovens § 1a, og ejendommen indeholder flere end to helårsboliger. Hvis man ønsker at undgå, at loven og dens begrænsninger kommer i spil, skal man sørge for, at fællesskabet for eksempel i foreningsregi ikke både har ejendomsretten til jorden og til boligerne.
17