MEDLEMSKAB: Se typer, priser mv. under ”Bliv medlem” på okologi.dk.
NÆSTE NUMMER: Økologisk nr. 24 udkommer 8. oktober 2013.
MAD / STED / FÆLLESSKAB
AF PAUL HOLMBECK, DIREKTØR I ØKOLOGISK LANDSFORENING
Da jeg første gang hørte om Københavns Fødevarefællesskab for nogle år siden, skulle jeg lige bide mig selv i tungen for ikke at sige: ”Det er jo det, vi lavede i 70erne!”.
Senere gik det op for mig, at idéen om fødevarefællesskaber går meget længere tilbage. Det at være sammen om mad, om et sted og at skabe fællesskab omkring det, er ældre end vores brug af ild.
Alligevel virker tanken om fødevarefælleskaber frisk, ny og inspirerende. Det er den ganske enkelt også! Når vi er kommet så langt væk fra stedet, hvor maden produceres; når vi ofte køber ind i butikker, hvor ingen taler med hinanden, så er det nærmest revolutionært at slå sig sammen.
At fordele maden i fællesskab, få en reel relation til hinanden og – bogstaveligt talt – ”oven i købet” få en relation til nogle landmænd, og den jord, som giver os mad. Når fødevarefællesskaberne bliver ved med at poppe op, så må det være fordi, de dækker nogle vildt vigtige behov.
Fællesskab som kontaktsport
Jeg var selv aktiv i et fødevarefællesskab i USA fra 1979 og pakkede tonsvis af nødder, bønner og rosiner sammen med andre igennem årene.
Alligevel var det først i 1987, at jeg lærte et par økologer rigtig at kende. De reagerede, da vi ledte efter landmænd, der ville levere frisk grønt i den ”madørken” midt i den fattige bykerne, hvor jeg arbejdede. Der var ingen supermarkeder. Kun sprut, cigaretter og junk food.
Det blev til et Food Coop med et nt miks af hvide, sorte og indvandrere fra Sydøstasien. Af kristne, jøder, wiccaner og muslimer – ja, moskéen lige ved siden af var meget aktiv i indsatsen. Der var ”tofu-heads”, ”reds”, dreadlocks og health freaks. Ah, Amerika!
Sådan et fællesskab er en slags kontaktsport. Vi debatterede, om vi skulle introducere kød (det skete ikke), og sk (det k vi, oven i købet
lokalt!), om folk uden indkomst kunne arbejde for mad (ja da!) og om billigere, ikke-økologiske alternativer skulle indføres på basisvarer (skete).
Folk var ideologiske, pragmatiske, generøse, urimelige, storsindede, snævertsynede, men også åbne, kærlige og begejstrede for mad, mangfoldighed og fællesskab. Ja, de var mennesker.
Barn i den ene hånd, grønt i den anden Lidt mere enkelt var det, da vi forældre i Læsøgade Vuggestue i Århus i 1994 organiserede en ”økologisk indkøbsforening”. Der var for få økologiske varer i butikkerne, men sammen med køkkenlederen Jytte og personalet ønskede vi økologi i køkkenet. Vuggestuen købte for små mængder, og for at gøre os lækre over for økogrossisten Solhjulet, købte forældrene også.
Det gik. Og det var hyggeligt. Og handlede om meget mere end mad. Nogle fordelte varerne, og alle havde en pose i den ene hånd og et barn i den anden, når de tog hjem. Det var noget, vi havde sammen, ligesom vuggestuen. Et fællesskab, der for mig som indvandrer var et godt fodfæste i lokalsamfundet.
Økologisk Landsforening ser de økologiske fødevarefælleskaber som en meget spændende, ny vej til mere økologi og fællesskab i Danmark. Vi gør alt for at nde ere lokale øko-avlere, som vil forsyne fællesskaberne, og vi er glade helt ind i hjertet over, at nogen sætter pris på at kende dem, der har ngrene nede i jorden.
Paul Holmbeck
14
Tre ansigter fra Kbh.s Fødevarefællesskab:
TEMA: LOKALE FØDEVARER
27
Hvad betyder det lokale for dig? gaard har lagt ord og opskrifter til en bog om bær.
INDHOLD
På rejse med en heldig karto el fra Sjællands muld til stenbroens munde.
SuperBrugsen har sat spot på lokale varer.
TEMA: LOKALE VARER
6 Jespers knolde hitter i hovedstaden – se ind i motoren bag KBHFF
14 Vox pop: Hvad betyder det lokale for dig?
18 Sporbarheden halter hos korn- og melprodukter
20 Lokale varer får hyldeplads i SuperBrugsen
22 Færdigretterne fra Halkær Ådal har simret i en sovs af lokal-ånd
NYHEDER, MAD, VIDEN OG OPSKRIFTER
24 Nyt & noter
26 Nyt om bøger + opskrift fra sæsonens bog
36 Opskrifter: Tyg på din egen müsli og tykmælk
42 Test: Grillpølser + bedste dyp
50 Mød et medlem - Maj Pallisgaard Bie 6 20 32
Interview med Per Kølster: ØLF’s nye formand vil styrke foreningens forbrugerben.
46 Læs tre af læsernes bedste spiseoplevelser
51 Fem hurtige til Inge Røpke, professor i økologisk økonomi
FRA FORENINGEN
26 Nyt fra ØLF
30 Kom til øko-uge i aarhusianske Jægersgårdgade
32 Formand Per Kølster: Vi skal have gang i økologiens rødder
SÅ GODT AT DET IKKE
ER SKIDT FOR NOGET
Änglamark er økologiske, miljø- eller allergivenlige produkter af høj kvalitet. De spænder vidt. Fra opvasketabletter til tomater. Fra babymad til sengetøj. Der er over 600 forskellige
varer i Änglamark familien. Og dermed mere end rigeligt til at blive en helt naturlig del af din hverdag. Ikke alle varianter findes i alle butikker. Læs mere på facebook.com/anglamark
JESPERS KNOLDE
HITTER I HOVEDSTADEN
Københavns Fødevarefællesskab har for længst passeret 5000 medlemmer, og mindst 10 andre fællesskaber er skudt op i andre byer.
Vi går bag om det bundøkologiske fænomen ved at følge en stak karto er fra Sjællands bløde muld til stenbroens munde.
TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: HANS CHRISTIAN JACOBSEN
8. MAJ KL. 9.11:
Landmand Jesper Andersen
begynder den 103 kilometer
lange køretur fra Birkemosegård til Gladsaxe.
Stakken af store spisekarto er vokser hurtigt. Jesper Andersen tager imod knoldene i knaldgule plastnet fra Somsak Potarot, hans thailandske praktikant - som til daglig kaldes ’Potatoe’. De stabler 42 poser a 10 kilo af sorten Marbel ind i bagenden af Jespers hvide Mercedes Sprinter 305L. Blam! Varevognens skydedør klapper i, Jespers fod trykker på speederen og begynder turen på 103 kilometer fra Birkemosegård på Sjællands Odde til Gladsaxe. Ud over læsset af gårdens egne biodynamiske karto er skal han bl.a. levere knoldselleri til Københavns Fødevarefællesskab. En forening af aktive forbrugere, der har økologi og lokale varer som mærkesager.
- Med en tur på over 100 kilometer så er karto erne ikke helt lokale mere. Det vil jeg godt stå ved. Det er bare ikke realistisk med en grænse ved eksempelvis Roskilde i forhold til København. Der er ikke ret meget landbrug tilbage tæt på hovedstaden, hvor mange gartnerier er lukket ned de seneste år. Derfor skal vi have hele Sjælland med, forklarer Jesper.
Han er en af de fem producenter på Sjælland, som hver uge leverer varer til det stadig mere populære fællesskab. Siden et par få håndfulde byboer bestilte de første varer i foråret 2008, har Københavns Fødevarefællesskab nu mere end 5000 medlemmer fordelt over ni afdelinger. Der ndes pt. ti andre fødevarefællesskaber i Danmark, men Københavns er både først og størst.
Gårdbutik bugner af importerede varer Lokalt er for Jesper, at ”folk spiser det, der er dyrket i nærheden af deres hjem”. På vores breddegrader med vinterfrosne marker kræver den de nition dog en meget dogmatisk idealist for kun at spise lokalt året rundt.
- Hånden på hjertet, så sælger jeg masser af importerede økologiske varer i min egen gårdbutik, som jeg får fra en grossist. Her i starten af maj har jeg kun de sidste sølle ting på lager af mine egne afgrøder, specielt efter den hårde vinter, vi har haft. Men om få uger, så bugner det hele igen.
Marbelkarto erne bag i vognen – som for første gang i deres liv netop har passeret 80 km/t – tog Jesper og hans folk da også op af jorden allerede i september sidste år for at undgå angreb fra skadedyr. Siden har de afventet deres videre skæbne på biodynamikerens kølelager.
Jesper vil i grunden helst sælge alle sine varer i gårdbutikken. Salget til navnlig sommerhusgæster er da også vokset, så han i dag afsætter 25-30 procent af sine afgrøder via den lille butik på gården. En gård, som hans far i øvrigt omlagde til biodynamik allerede sidst i 1960’erne.
- For 10-15 år siden kom der slet ingen lokale i min butik. I stedet drak de este af dem øl og røg smøger. Siden har holdningen yttet sig meget, så nu får jeg besøg af lokale, som jeg aldrig havde drømt om at se. Pludselig står de og køber mine jordbær – og siger tilmed, at de smager godt. Så bliver jeg fandme glad! Kan man ytte den slags mennesker, så kan man ytte alt.
Topøkologisk koncept
Men hvis Jesper vil have sin forretning til at hænge sammen, så er han afhængig af at fragte en del af sine varer til hovedstaden. Det giver ham 1000 kilometer om måneden i varevognen, som han gerne havde været foruden, da han hellere vil bruge sin arbejdstid på gården. Den drevne økolog og biodynamiker hader især regn på hans ugentlige varetur ind til København, men i dag jubler Jesper nærmest og laver thumbs up, når den ene store vandpyt efter den anden spuler varevognens hjulkasser. Hans i alt 130 hektar marker mangler mindst 60 mm nedbør efter ere regnfattige måneder.
Begejstringen er knap så euforisk, når det drejer sig om hans relation til Københavns Fødevarefællesskab. Men med egne ord er han dog ”rigtig glad for det ne samarbejde”. Tilbage i 2009, hvor han begyndte at levere til hovedstadsfolkene, var der typisk ikke meldt mere end 35 kunder til.
- I begyndelsen kunne jeg sige: Nå, dem har jeg lige nogle spidskål til,
som jeg kan få en meget fordelagtig pris for – i stedet for fræse dem ned. Dengang var det virkelig fair trade, siger Jesper og refererer til, at fair trade med landmanden også er en af foreningens mærkesager.
Nu er fødevarefællesskabet blevet ”en professionel partner” for Jesper. De ugentlige over 800 medlemmer, der får varer fra hans poser, svarer til 12-15 procent af hans omsætning.
- Det betyder eksempelvis, at jeg skal planlægge et år forud præcis hvilke uger, jeg skal levere alt fra karto er til salat. Men misforstå mig ikke: Jeg vil meget gerne levere til dem. Fællesskabets koncept er topøkologisk. Alle deres varer er produceret uden import af gylle fra konventionelle gårde, hvilket ellers er tilladt i varer med Ø-mærket på. Det er jo det, jeg selv står for. Jesper mener også, at fællesskabet er en n reklame for økologien.
- Du er nummer 12, jeg har haft med i vognen af alt fra journalister til folk, der arbejder på afhandlinger om fødevarefællesskaber. Nogle butikker føler sig måske trådt over tæerne, men jeg tror, at al den fokus på de lokale, økologiske basisvarer giver både fællesskabets medlemmer og andre forbrugere et kendskab til råvarerne. Næste gang går de måske i en butik og køber en vare, de har prøvet eller hørt om i ugens pose fra fødevarefællesskabet. Tanken er, at fællesskaberne skal brede økologien ud. Ikke begrænse den.
Jesper tager motorvejsafkørslen mod Gladsaxe. Nogle minutter efter bakker han rutineret sin hvide Mercedes hen til porten i en stor, slidt lagerhal. Her står tre medlemmer af Københavns Fødevarefællesskab, der gratis låner et hjørne af hallen af Baisikeli. Det er en velgørende virksomhed, der sender brugte, danske cykler til Afrika - og grunden til, at det meste af betongulvet er et hav af aldrende cykler ordnet som A4-ark i et stort papirarkiv.
Andreas Lloyd er den ene af de tre medlemmer. Han er selvstændig antropolog og har været aktiv i fødevarefællesskabet siden opstarten og med til at starte Nørrebroafdelingen i 2009. Han er mødt op til sin frivillige vagt i centrallageret i afslappet arbejdstøj – jeans, en åbentstående læderjakke og en stribet trøje, men han arbejder e ektivt og målrettet.
Med hurtige skridt slæber han poserne med karto er og knoldselleri ind i hallen. Fingrene har et så krampagtigt tag i poserne med knolde, at spidserne bliver hvide. Jesper skal videre rundt i København med andre varer fra gården og har travlt. Derfor skynder de tre medlemmer sig. Kirsten Jepsen står med pakkesedlen for den 8. maj og vejleder sin mand Ole Jepsen og Andreas Lloyd.
- Nordvest skal have to poser karto er mere.
- Hvem, spørger Ole forpustet og søger smådesperat den rigtige palle.
- Nordvest, gentager Kirsten, og Ole nder den rigtige havn til sin last.
På pallen med papirskiltet ”Vesterbro” hviler allerede de 80 kilo af Jespers karto er, afdelingens medlemmer har bestilt.
Ideen stammer fra New York
Da Jesper er kørt, og Andreas’ puls er faldet ned igen, forklarer han, at den oprindelige vision med den københavnske forening var at starte et økologisk, medlemsdrevet supermarked med forbillede i Park Slope Food Coop i New York. Mere end 15.000 medlemmer står bag det amerikanske supermarked, der er spækket med lokale øko-varer.
- En fyr ved navn Morten Dall læste om det alternative supermarked i en artikel i Samvirke i december 2007 og tænkte: ”Sådan ét skal vi også ha’!” Det viste sig dog at være så svært at gabe over at lave en hel butik, at nogle af de andre medlemmer blev utålmodige og bare begyndte at bestille grønt fra det
8. MAJ KL. 12.34:
Jespers karto er og andet grønt fragtes ud til fødevarefællesskabets afdelinger fra lageret i Gladsaxe.
Ole Jepsen (tv.) og Andreas Lloyd (th.) under en pause i dagens frivillige dont.
økologiske kollektiv Svanholm. Det blev startskuddet til konceptet, hvor medlemmerne for tre timers frivilligt arbejde om måneden en gang om ugen kan hente en pose økologisk grønt i én af afdelingernes butikker til 100 kroner.
Avokadoer fra Israel gav rødglødende debat
Siden 2008 er der ifølge Andreas opstået mange ”knopskud” i foreningen.
- Vi plejer at sige, at vi bygger en Jumbojet, mens vi yver i den. Selv om det er vigtigst at holde yet i luften, og ikke hvor det yver hen, så har vi lært at blive klare på, hvad vi står for.
Fællesskabet har manifesteret foreningens værdier i ti dogmer, der er en kompaskurs i hverdagen. Et af de vigtigste er, at de økologiske varer skal være lokale – i praksis helst fra Sjælland og eventuelt Fyn.
Andreas fortæller, at nogle på et tidspunkt købte israelske avokadoer for at supplere ugens pose i det salg af løsvarer, afdelingernes butikker også har.
- Det gav en heftig reaktion, især i aktivistmiljøet på Nørrebro, som ikke ønsker at støtte Israel. Den a ødte en debat, som så førte frem til de ti grundprincipper, siger Andreas og bakser med at styre en meget lang palleløfter.
Tankegodset bag den lokale hjørnesten udlægger Andreas selv sådan:
- Det er nt nok, at du kan få økologi pakket ind i plastik langvejs fra i supermarkederne. Men hvis butikkerne ikke kan levere de varer fra danske avlere, vi ved, at de kan få, så må vi selv genop nde forbrugernes ind ydelse.
Ups! Vi glemte at bestille … Andreas er glad for det voksende antal medlemmer, men erkender også, at organisationen båret af frivilligt arbejde ”helt klart er vokset for hurtigt”.
- Vi burde måske have lukket for nye afdelinger, men på den anden side mener vi, at de økologiske varer skal være for alle. En af vores største udfor-
dringer er, at det hele er utroligt håndholdt. Alting er ikke altid lige supertjekket. Det kan give en del brandslukning.
Et dugfriskt eksempel er, at noget er glippet i foreningens indkøbsgruppe. Nogen har ganske enkelt glemt at bestille de ellers lovede skorzonerrødder og rødbeder fra Svanholm. Hovsa!
Forglemmelsen betyder, at alle medlemmer skal have 33 kroner tilbage af de 100 kroner, de ellers har betalt på forhånd for ugens pose, og som altså bliver noget lettere at bære hjem end planlagt.
- Fødevarefællesskabet er en skole for os alle, hvor vi skal lære at løse problemerne, imens de opstår. Vi er meget afhængige af hinanden – og en svipser forplanter sig, ræsonnerer Andreas.
Kirsten Jepsen supplerer:
- Derfor er jeg også ekstra grundig, når jeg fordeler og pakker varerne til de enkelte afdelinger. Jeg vil hellere tælle en ekstra gang end at lave en fejl.
Kritisk masse i afdelingerne
Den hastige vækst har også medført egentlige storbrande i foreningen. To afdelinger er blevet lukket igen. Andreas forklarer, at der skal være ”en vis kritisk masse”, hvis en afdeling skal lykkes. Det er nu blevet indskrevet i vedtægterne, at der skal være mindst fem aktive i en afdelings butiksgruppe, og at der skal bestilles mindst 20 poser pr. uge hen over et kvartal.
- Et vigtigt organ i vores organisation er Kollektivgruppen. Der har vi lavet et håndsrækningssystem, hvis vi kan se, at en afdeling halter – og fx holder op med at sende en repræsentant til møder i Kollektivgruppen, siger han. Systemet medfører, at Kollektivgruppen ganske enkelt kan stoppe leverancen af varer til afdelingen, indtil der er rettet op på tingene.
- Den slags sanktioner kan være med til at mobilisere afdelingens
medlemmer igen. Der har for eksempel været krisemøder i både Amager- og Østerbro-afdelingerne. Her var der et overvældende ”ja tak” til at fortsætte, så på den måde kom der friske kræfter til, og de to afdelinger blev revitaliserede, fortæller Andreas.
Kirsten nikker. Hun genkender billedet af motivation, der brænder ud. - Selv om posen kun koster 100 kroner om ugen, så er varerne ikke nødvendigvis billigere. For Ole ville der i hvert fald være en bedre økonomi i at arbejde og tjene penge frem for at tage de frivillige vagter, men vi kan altså rigtig godt lide ideen, understreger Kirsten.
En fragtmand parkerer en sølvgrå Peugeut Boxer foran porten. Han er sen på den. Da de tre medlemmer har ventet en halv times tid ud over deres tre timers vagt fra 9 til 12, så fylder de karto er og andet grønt til Vesterbroafdelingen ind i bilen i en fart, så de kan komme videre i dagens program.
En times tid efter læsser fragtmanden nettene med karto er af på fortovet foran Oehlenschlægersgade Skole. Her låner fællesskabets Vesterbro-afdeling husgerningslokale samt en eat-lounge af skolen uden beregning.
Dagens pakkehold på seks pakkere og en pakkemester sprætter nettene med Jespers karto er og de andre råvarer op, vejer dem af og putter dem i brune papirsposer.
Zak! Zak! Zak, lyder det fra en køkkendisk bag pakkefolket. En bunke friske agurker bliver hakket i små stykker og ender i en tzatziki.
I lokalet er en lille håndfuld unge i gang med at kokkerere. De bruger nogle af fødevarefællesskabets råvarer til det ugentlige folkekøkken, der også er en del af afdelingens aktiviteter.
I løbet af eftermiddagen og den gryende aften spreder duften af kogt korn til en salat sig, mens pakkeholdet pakker de brune poser færdige. Næseborene bliver også balsamerede med de bagte aromaer fra løg og karto er dækket af en tynd sommerdyne af krydderurter.
Mødet med økologen
So e Steensberger er en af nøglekræfterne bag Vesterbro-afdelingen. Hun står i eat-loungen, hvor folk begynder at strømme ind for at hente de bestilte poser i den interimistiske butik eller sætte sig klar til at snakke og spise ved et langbord. So e var tidligere på foråret med på foreningens fællestur til godset Svanholm, som leverer øko-varer til fællesskabet.
- Det var fedt at få et ansigt på hende, der står for at producere noget af vores grønt og høre om hendes passion. For hende virker arbejdet meget lystfuldt og som et hjertebarn, og deres måde at dyrke landbrug på passer godt med vores værdier, siger So e Steensberger, Hun understreger, at de på Svanholm går højt op i at dyrke alt fra pastinakker til porrer - med en passion, der greb So e, da hun besøgte stedet.
- Jeg synes, at der er noget stolthed i at vide, hvor varerne i butikken kommer fra. Så bliver jeg ekstra glad, når jeg henter min egen pose.
So es bror Rasmus Steensberger er et af Vesterbro-medlemmerne. Omkring halv seks dukker han op for at hente ugens pose med hjem til sin familie. Posen ryger op i børnestolen bag på cyklen. Med sig napper han også en femlitersdunk med økologisk olivenolie fra butikkens løssalgsvarer.
En time efter har Rasmus, hans kæreste Maiken, Tobias (1) og Jonatan (2½), råvarerne i hænderne. På bogreolen i Frederiksberg-lejlighedens køkken står bl.a. ”Grønt på ga en” og Claus Meyers ”Almanak”. Bøger, der bliver brugt. Rasmus ser sig selv som lidt af en madnørd, og i det fysisk smalle køkken går der ”tit en sport i at lave noget crazy mad”.
Når han ikke lige dyrker sin madsport, så er han it-projektleder i DR,
mens Maiken er projekt- og kommunikationsmedarbejder i det, der tidligere hed Danmarks Pædagogiske Universitet. Efter en lang arbejds- og børnefamiliedag er navnlig de voksne i gang med at tilberede ”en rimeligt improviseret menu”. Den består af Jespers kogte Marbel-karto er, stegte pølser, en enkel salat og en blendet puré af ovnbagte auberginer og peberfrugter.
- Vi har været med i fællesskabet i et par år. Selv om det er spændende at følge årstiderne, så er det også nogle gange lidt svært at få brugt alt det kål om vinteren. Der er klart lidt dogme over det – hvad er det lige, vi stiller op med kålrabi eller ræddiker? Har vi det først inden for døren, så føler vi dog også en forpligtelse til at få det brugt. En del af det økologiske er netop at holde hus med varerne, siger Rasmus.
Tobias har ”hjulpet til” og i den proces spist de este cherrytomater, før salatskålen har ramt spisebordet. Appetitten fejler bestemt ikke noget, for han husker at minde far og mor om, at han vil have smør til karto erne.
- Du skal ha´ smør, lyder hans opfordring til fotografen, der spontant griner sammen med journalist og forældre.
”DER ER KLART LIDT DOGME OVER DET – HVAD ER DET LIGE, VI STILLER OP MED KÅLRABI ELLER RÆDDIKER? HAR VI DET FØRST INDEN FOR DØREN, SÅ FØLER VI DOG OGSÅ EN
FORPLIGTELSE TIL AT FÅ DET BRUGT. EN DEL AF DET ØKOLOGISKE ER NETOP AT HOLDE HUS MED VARERNE.”
- RASMUS STEENSBERGER, medlem af Vesterbroafdelingen
Smagen af byens blomster Rasmus synes rigtig godt om fødevarefællesskabets lokale fokus. Eksempelvis var han helt vild med den honning fra bistader i Frederiksberg Have, der blev solgt sidste efterår i Vesterbro-afdelingens butik.
- Det er fandme sejt at få den idé! Producenten har bare så meget af det lokale initiativ, som foreningen emmer af. Det svarer til, at man er gal nok til at sælge sit hjemmebagte brød. Jeg er selv fra landet, og der smager honningen mest af rapsmarker. Fra staderne på Frederiksberg yver bierne blandt andet ind i haveforeninger, og byens mange forskellige blomster giver honningen en hel særlig bitterhed og et væld af forskellige aromaer. Den honning smagte for sygt meget af stedet, erindrer Rasmus.
Maden er færdig. De voksne har bugseret drengene op på deres børnestole ved spisebordet i stuen.
Rasmus fordeler Jespers karto er. Andægtigt. Kort efter ryger den første bid af knolden fra Sjællands Oddes muld ind i hans madglade mund.
- Den smager godt! Selv om vinterkarto er ville gøre sig bedre bagt, så handler det på sådan en hverdag om at lave noget hurtigt. Havde det været weekend, så kunne vi også have fundet på at lave rösti eller skære kartoflerne i ultra-ultra-ultra tynde skiver, smide dem på panden og servere dem sammen med ramsløg, fantaserer Rasmus, mens han gumler.
Et par dage efter besøget modtager Økologisk en mail fra Rasmus. Mailen rummer lidt mere af den lokale gnist, fødevarefællesskabet i hovedstaden brænder på. En bevidsthed om maden lige uden for hoveddøren:
”Da ungerne var lagt, k jeg ro til at smage en ekstra haps. Sjældent, at jeg bare smager på karto en. Den var sød, fast og meget lækker. Og så kan jeg fortælle, at karto erne genopstår i aften i en karto el-brændenældesuppe med asparges og løgkarse ovenpå. Løgkarsen kan man nde i de este af byens grønne hegn.”
8. MAJ KL. 17.49:
Rasmus Steensberger styrer gennem storbyens tra k for at komme hjem og tilberede råvarerne sammen med sin familie.
SE FLERE FOTOS fra rejsen fra mark til menu på okologi.dk/okologisk
HVAD ER KØBENHAVNS FØDEVAREFÆLLESSKAB?
Ifølge deres hjemmeside er KBHFF en medlemsdrevet indkøbsforening, der blev stiftet i april 2008, som ”et alternativ til de almindelige, pro torienterede supermarkedskæder”. Ønsket er at ”give alle mennesker adgang til økologiske, velsmagende, lokalt producerede, bæredygtige og sæsonbestemte fødevarer.”
Som medlem af Københavns Fødevarefællesskab kan du få en ugentlig pose økologiske fødevarer. Den koster 100 kr. og indeholder typisk 6-8 kilo lokaltproduceret økologisk frugt og grønt. Medlemmer forpligter sig også til at arbejde i foreningen ca. tre timer om måneden, for eksempel ved at pakke varerne i poser, stå i butikken, bestille fødevarer fra producenterne eller at være aktiv i en af fællesskabets andre ressource- og arbejdsgrupper.
WEBSITE SOM OMDREJNINGSPUNKT
Helt centralt i Københavns Fødevarefællesskab er websitet, som du nder på kbh .dk. Her kan du bl.a. læse mere om foreningens struktur, grundprincipper og under ”Om KBHFF” klikke på ”Noget for dig?”. Du kan også læse om, hvad ugens pose indeholder, betale for ugens pose eller tilmelde dig som medlem.
FØDSELSHJÆLP: START SELV ET FØDEVAREFÆLLESSKAB
Janus Agerbo er formand for Københavns Fødevarefællesskab. Her har du hans bud på, hvordan du kan være med til at starte et fødevarefællesskab.
Find en håndfuld ligesindede i dit lokalområde, og tag derefter kontakt til et større fællesskab tæt på jer – vi vil meget gerne hjælpe, og vi har en masse erfaringer. Find derefter ere, der vil købe grøntsager regelmæssigt. Vores erfaring er, at 30-40 personer er nødvendigt for at sikre et grundlag for varekøb og frivillige vagter. Led efter folk til kunde-gruppen via Facebook, spørg i dit netværk, hæng en seddel op i den lokale Brugs eller efterlys dem i lokalpressen.
Hvad er den største fare for, at det hele går i vasken?
At lave en organisation baseret på få ildsjæle – det har vi oplevet ved afdelinger, der er lukket igen. Indret jer i stedet med simple opgaver, så alle kan være med. Hold til en start fokus på at få løst grundopgaver som at bestille, modtage, pakke og udlevere varerne. Giv også gerne folk en god oplevelse på deres første vagt. Står den nye i butikken, så bør mindst én af de andre have godt styr på tjansen og gerne hygge om den nye, fx med smagsprøver og en kop ka e.
Hvordan får I ”solgt” de mere komplicerede opgaver?
Vores erfaring er, at så snart noget lugter af ansvar, så tænker folk ”Åh nej!” Da vi kaldte en vagtpost for ”kassemester”, blev den aldrig besat. Det blev noget nemmere, da vi kaldte den ”kassevagt”. Den slags er værd at tænke over.
Hvordan bliver man enige om visionerne?
Ved at tage beslutninger på et oplyst grundlag. Der kan dukke nye emner op i plenum under fx en generalforsamling, der er for komplekse til at tage stilling her og nu. I forhold til et spørgsmål om sk har vi selv nedsat en gruppe af de mest engagerede i den debat. Gruppen arbejder på en indstilling, når emnet er undersøgt godt – og som fx skal give et bud på, om det er muligt at indkøbe sk med Ø-mærket på. Så må man leve med, at større beslutninger tager tid, men det er man nødt til i et konsensus-demokrati som vores.
Hvor konkrete skal visionerne være?
Det er vigtigt at holde formuleringerne i visionerne brede. Nogle af vores principper er, at varerne skal være økologiske og dyrket inden for en radius af 150 km, som vi betragter som lokalt. Rummelige visioner gør det let for folk at gå ind i dem, da de ikke kun appellerer til en lille gruppe af frelste.
Hvad er din vision for Københavns Fødevarefællesskab?
At skabe et alternativ til det rent markedsdrevne salg af fødevarer. Vores forening skal efterspørge lokale, økologiske fødevarer af høj kvalitet. Det er vigtigt, at de varer, vi levererer, er med til at drive kvaliteten frem i landbruget.
EKSTRA HJÆLP
På kbh .wikispaces.com nder du tv.: ”Startkit for nye afdelinger”.
På kbh .dk/afdelinger/andre-fodevarefaellesskaber: Liste over de pt. ti andre fællesskaber, der be nder sig uden for hovedstaden.
VelBeKØ mme :)
spaR 10 % på aL øKologI med LÅRKort
Når du køber ind i KIWI, kan du leve lige så sundt og økologisk, du vil – uden at blive ruineret. Du får nemlig 10% rabat på vores i forvejen lave discountpriser, blot du viser dit LÅRkort ved kassen. Læs mere om rabatter og fordele med LÅRkort på kiwiminipris.dk
JEG VIL GODT GIVE MERE FOR EN LOKAL VARE
Kasper Kofoed, 26 år, læser IT og Business på IT-Universitetet, medlem af KBHFF siden marts 2013
For mig er det vigtigste, at råvarerne er økologiske. Det sætter jeg stor pris på, fordi jeg som studerende ellers ikke altid har råd til det. Dernæst kommer det lokale. Jeg vil godt give mere for en lokal vare. Ikke blot fordi den har rejst kortere, men også fordi jeg så er med til at holde arbejde i lokalområdet. Jeg vil gerne have, at medarbejdere i landbruget har haft ordentlige vilkår, og her i Danmark har vi skrappere regler end mange andre steder. Og så kan jeg også godt
lide tanken om, at jeg kan tage ud af København og se varerne vokse ude på markerne. Nogle af varerne i poserne har udfordret mig. Jeg har dog opdaget nogle grøntsager, som jeg - ved at være tvunget ud i at bruge dem - har fået glæde for. For eksempel skorzonerrødder, som jeg ikke rigtig kendte, før vi k dem i posen en uge. Jeg har også genopdaget gule ærter, byg og kogt korn. Og så glæder jeg mig til de første friske asparges, som er helt magiske for mig.
GODT MED GRØNT FRA OMEGNEN
Birte Fransen, 82 år, pensionist, medlem af KBHFF siden februar 2013
Jeg er medlem, fordi det er et godt initiativ med friske grøntsager fra omegnen, som ikke er transporteret så langt. Det ville jeg gerne støtte. Og så synes jeg, at det er hyggeligt at have en vagt, og at formålet er godt. Jeg hørte og læste lidt om dem i nogle artikler. Jeg var først henne ved en anden afdeling, og de hjalp mig herned i Vesterbro-afdelingen, som er tæt på, hvor jeg bor. Jeg har ikke de store udfordringer med at bruge råvarerne i poserne, for jeg kender det meste grønt godt. Jeg
savner dog, at der er nogle gulerødder med. I stedet tager jeg toget til Roskilde for at købe dem på torvet, hvor jeg kan få dem med jord på. De holder sig bedre. Fra ugens pose kan jeg nde på at bruge knoldselleri i ovnen med sk i bunden, og agurken er altid nem at have med at gøre, for eksempel i salater og på smørrebrød. Om nogle dage skal jeg have gæster, hvor vi skal have noget af det fra ugens pose. Og så vil jeg nok udbrede kendskabet til foreningen og forklare, at det er en god idé.
ALLE KAN VÆRE MED TIL MAD
Fællesskabet giver mig meget. Mad er et emne, alle kan være med til, fordi alle har et forhold til det. Her i Vesterbro-afdelingen er der en god aldersspredning. Det kan jeg godt lide. Jeg spiser ofte med i det ugentlige folkekøkken, hvor jeg møder folk og får nogle vinkler med, jeg ellers ikke ville få. Jeg har eksempelvis talt med en japansk kvinde ere gange. En kollega skulle til samme by, som japaneren stammer fra, og så k jeg en masse tips og tricks om byen med til kollegaen. Du kan få alt det ansvar, du har lyst til, men der er mangel på folk
i foreningen, der tager lederskab. Derfor tager jeg min første pakkemestervagt i dag. Fra ugens pose har knoldselleri tidligere været et ”blødt punkt” for mig. Jeg havde svært ved at få den brugt, men så søgte jeg efter opskrifter og fandt ud af, at man kan saltbage den: Rens den først, lad al skræl sidde på, og fyld salt omkring knolden i en så lille gryde som muligt, så du sparer på saltet. Stil gryden i ovnen og bag i 2–2½ time ved 200 grader. Det mildner den klassiske knoldsellerismag, og du får en blød og cremet knold, der smager rigtig godt.
Som bekendt kan man ikke både blæse og have mel i munden. Mange distributører blæser til gengæld på dit kendskab til, hvor deres mel og andre kornprodukter stammer fra.
Sådan lyder kritikken i hvert fald fra Anders Lund, formand for Økologisk Landsforenings planteavlsudvalg. Han er langtfra tilfreds med den manglede sporbarhed på danske korn- og melprodukter.
- På rigtig mange produkter som mel, havregryn og rugbrød står der slet ikke, hvor afgrøderne stammer fra. Der står højst, at noget af det kan være fra Danmark, men hvorvidt der er tale om størstedelen eller blot en lille del, fremgår overhovedet ikke, uddyber Anders Lund.
Udvalgsformanden mener, at den praksis i høj grad går ud over forbrugernes mulighed for at spore produkternes oprindelse.
- Med den store interesse for økologi og lokale varer, som hersker herhjemme, vil rigtig mange forbrugere gerne vide præcis hvor, deres indkøb stammer fra, men den mulighed fratages dem, når de køber de este kornog melprodukter, siger Anders Lund.
Producent: Info er mangelfulde
Et eksempel på den svage sporbarhed kan du nde i Kvickly. Her står to forskellige poser havregryn side om side. Den ene indeholder helt traditionelle gryn og hører til blandt markedets billigere varianter. Den anden er derimod noget dyrere, da den bærer det røde Ø-mærke.
De to varianter distribueres begge af Lantmännen Cerealia i Vejle, en af Danmarks største producenter på området, og på begge pakker mangler der oplysninger om, hvor havren stammer fra.
Lignende eksempler nder du i de este supermarkeder landet over.
Lantmännen Cerealias kvalitetskoordinator Ole Østergaard erkender, at pakkernes oplysninger om produkternes oprindelse ”ikke er særligt nøjagtige”. Han forklarer, at kornet kan blive leveret af skiftende leverandører, men at Lantmännen Cerealia følger de gældende lovregler.
- Vi har svært ved at oplyse vores forbrugere om produktets speci kke oprindelse, uden at det låser vores indkøbsmuligheder. Vi vil gerne hurtigt kunne skifte leverandør uden at skulle ændre emballageteksten, siger Ole Østergaard og nævner, at havre i praksis købes i de nordiske lande.
Ifølge avisen Økologi & Erhverv kan råvarerne til Lantmännen Cerealias møller dog have rejst meget længere. I hvert fald blev en del af hveden til deres brødkorn i 2011 høstet så langt borte som Kasakhstan.
- Det vigtigste for os er kvalitet, så vi vælger at købe vores produkter der,
SPORBARHEDEN HALTER HOS KORN- OG MELPRODUKTER
Det er ofte svært at gennemskue, hvor afgrøderne til supermarkedernes korn- og melprodukter stammer fra. Også selvom varen har det røde Ø-mærke.
TEKST: NILS WÜRTZENFELD
hvor pris og kvalitet passer bedst. Det kan derfor sagtens medføre, at indkøbene sker i skiftende lande, forklarer Ole Østergaard.
Udenlandsk kvalitet er ofte god Hos Økologisk Landsforening er Anders Lund enig i, at udenlandske produkter ikke nødvendigvis er dårligere.
- Der er ingen grund til at tvivle på kvaliteten, for ere steder i Europa producerer de skam bedre korn og mel end i Danmark. Men mange forbrugere køber økologi for at undgå store transportafstande, som jo er meget krævende for miljøet. Samtidig kan man heller ikke være sikker på, at det er danske producenter, man støtter, siger Anders Lund.
Ole Østergaard fra Lantmännen Cerealia kan godt se, at korn- og melbranchens praksis er et problem for de forbrugere, som ikke kun går op i kvalitet, men også hvor varen kommer fra.
- Vi har da også oplevet konkrete henvendelser fra forbrugere, som savner ere informationer end dem, der står på pakken - dog kun i få tilfælde.
Vil I ændre informationen på jeres poser, hvis I k ere henvendelser?
- Jeg kan ikke afvise, at en større efterspørgsel kan resultere i ændringer. Det kunne være en kode på pakkerne med et link til producentoplysninger, men indtil videre har vi ingen planer om konkrete ændringer.
Læs grundigt på pakken
Vil du have rent dansk øko-mel i posen, så er det en god idé at gå efter mel- og kornprodukter fra nogle af landets små møllerier som Mejnerts, Falslevgård, Skærtoft, Gram Slot eller Aurion.
Helle Bossen fra markedsafdelingen i Økologisk Landsforening forklarer dog, at du altid bør læse pakkernes produktinformationer.
- Bare fordi mærket er dansk, så er det ikke sikkert, at melet også er det. Nogle producenter har dog klar synlighed, og deres produkter er faktisk ikke svære at nde i butikkerne, man skal bare give sig tid til at læse bag på poserne. Det er dog let at blive forvirret, og vi har også fået en del henvendelser fra forbrugere, som føler sig snydt over, at de ikke k det mel, de troede, de betalte for, siger Helle Bossen.
Dueholm økologiske æg
Når
du vil det bedste for dig selv og for
hønsene
Den gode smag og hønsenes trivsel hænger sammen med en særlig økologisk foderblanding, som er udviklet af os på Dueholm og de økologiske landmænd, der leverer æg til os.
Økologiske høns har god plads i hønsehuset; de kan gå ud i hønsegården, når de har lyst; og økologiske høns er de eneste, der ikke får klippet spidsen af næbbet.
HOS ARBEJDERDUEHOLM VI KUN MEDÆG.ØKOLOGISKE VI VIL IKKE ANDET.
Lars og Susanne Poulsen, Dueholm
SUPERBRUGSEN SLIPPER LOKALE VARER FRI PÅ HYLDERNE
Fra 1. september kan du få ngre i mindst to lokale varer i SuperBrugsens 250 butikker. Et eksempel er egns-æg fra Bakkegården i Stensballe- lialen.
TEKST: NILS WÜRTZENFELD
Køledisken med æg er blevet et sandt tilløbsstykke hos SuperBrugsen i Stensballe ved Horsens.
Butikkens faste æggesortiment har ganske vist ikke påkaldt sig den store opmærksomhed. Det har derimod de nye æggebakker med mærkatet ”Bakkegårdens Ægpakkeri”, som er blevet revet ned fra hylderne i de 14 dage, de har været i butikkens sortiment.
- Det er gået over al forventning. Den første sending på 600 æg blev revet væk efter få dage, fortæller æggeproducent Henning Nielsen, der fra sin gård i Glud, 18 kilometer fra Stensballe, er begyndt at forsyne Stensballe-folket med økologiske egns-æg.
Vil styrke lokalsamfundene
Ligesom Henning Nielsen vil en lang række små fødevareproducenter snart få mulighed for også at sælge deres varer i lokale supermarkeder landet over. Coop har nemlig lanceret en ny kampagne, som skal sikre ere lokale produkter på hylderne i alle landets SuperBrugsen’er.
Je Salter er marketingschef i Coop. Han forklarer, at du i alle SuperBrugsens butikker fra senest 1. september kan købe varer fra lokale producenter.
- For os handler det om, at vi gerne vil styrke lokalsamfundene rundt om i Danmark – ikke mindst fordi vores ejerskab ligger hos medlemmerne. Vores butikker er forpligtet til minimum at føre to varer fra en lokal leverandør, men planen er selvfølgelig, at der vil blive solgt en del ere. Det er op til den enkelte Brugs, lyder det fra Je Salter.
Han forklarer også, at de nye egnsvarer vil være forsynet med et lokal-mærke, så du som kunde kan se, at varen stammer fra en leverandør i nærheden.
Eksempel på det logo, du skal se efter, hvis du vil købe SuperBrugsens lokale varer.
”Næsten epokegørende”
Æggeproducent Henning Nielsen i Glud er begejstret for Coops nye tiltag.
- Det er fantastisk, at SuperBrugsen har skabt den mulighed. Hvis det for alvor kommer i gang, er det næsten epokegørende, for det giver pludselig mulighed for afsætning hos mange små lokale leverandører, som ellers kan have rigtig svært ved at sælge deres varer, mener Henning Nielsen, som hellere end gerne vil fortsætte med at levere æg til SuperBrugsen.
- Jeg vil helt sikkert fortsætte samarbejdet, og SuperBrugsen har også hele tiden vist stor interesse for mig. Jeg kan ikke afvise, at leveringeren vil vokse, hvis efterspørgslen gør det samme. Samtidig vil jeg dog ikke gå på kompromis med kvalitet og produkt. Jeg trives ikke med stordrift, så indtil videre er aftalen perfekt for mig, forklarer Henning Nielsen.
Kunder elsker lokale varer
Lige nu arbejder han på at gøre sine bakker mere personlige – bl.a. med navnet ”Æggegården i Glud”.
- Kvalitet har altid været vigtigst for mit produkt, men nu, hvor jeg udvider butikken, er det også vigtigt at fortælle, at vi er et lille, lokalt landbrug, og at folk ved, hvad det er, de får. Det er i hvert fald min oplevelse, at folk helst vil købe lokalt, hvis varen er i orden.
Den holdning deler Coops marketingschef.
- Vores kunder elsker lokale varer. Det betyder meget for dem, at deres lokalsamfund blomstrer, men det er i lige så høj grad vigtigt, at varerne er i orden, og at de ved, at de køber en god kvalitet. Det gør dem trygge, og det vil vi gerne være med til at give dem, understreger Je Salter.
ØLF giver lokal medvind Initiativet med de lokale varer i SuperBrugsen sker i et samarbejde med Økologisk Landsforening. Her har markedsafdelingen bl.a. lavet et arrangement i Jægergårdsgade- lialen i Aarhus samt i SuperBrugsen Matthæusgade på Vesterbro i København.
Under de to events kunne de ansatte fra butikken, samt andre SuperBrugsen’er, ryste næver med en stribe økologer med mindre produktioner, som markedsafdelingen havde fundet frem til. Folk bag øko-varer, som du måske kan se på hylderne i SuperBrugsen inden længe.
LOKAL KVALITET VARMER I FRYSEBOKSEN
En ok økologer ved Løgstør har taget kampen op mod kedelige færdigretter. Nøgleordene for Halkær Ådal Økologisk er smag, dyrevelfærd og enkelthed.
TEKST : NILS WÜRTZENFELD FOTO: SØREN FISKAALI GAMMELMARK
TRE RETTER PÅ LOKALT BRÆNDSTOF
Retterne fra Halkær Ådal varierer efter sæsonen, men du kan året rundt få 2-4 forskellige retter. For eksempel:
Limousinegryde – fra Anders’ køer på Norre Organic, 99 kr. for 500 gram. Kilopris: 198 kr.
Halkær Hak – fra Lisbeth og Oles køer på Kelddal Økogård, 99 kr. for 500 gram. Kilopris: 198 kr.
Kylling med rødder – fra Kates høns på Gravhøjgård, 99 kr. for 500 gram. Kilopris: 198 kr.
Lasagne, bøf strogano , chili con carne og brændende kærlighed.
Supermarkedernes kølediske bugner med kønsløse færdigretter, som ofte ikke smager af meget mere end den plasticemballage, retterne sælges i.
Men nu er der dog håb for de bevidste forbrugere, der ikke selv har tid til at stå i køkkenet, men som alligevel nægter at gå på kompromis med kvalitet, smag og en god historie om lokalproduceret økologi.
I Halkær Ådal ved Løgstør er fem økologiske producenter nemlig gået sammen om at producere frosne frokost- og middagsretter, som især består af lokale fødevarer. Intensionen er, i så høj grad som muligt, at få danske grøntsager fra lokale leverandører, mens himmerlændingene selv leverer det hønse-, svine- eller oksekød, som ender i retterne.
- Vi føler, at det er vigtigt at kende hinanden. Jeg kører eksempelvis lige forbi Prebens grise hver dag på marken, og det giver mig en vished om, at hans dyr har det godt, og at det er gode og sunde fødevarer, vi producerer, forklarer Kate Bryrup, der tilbage i 2008 var en af stifterne bag foreningen Økologisk fra Halkær Ådal.
- Det lokale samarbejde betyder utrolig meget for os. I bund og grund er det båret af idéen om det gode liv og et godt fællesskab. Vi bor alle inden for en radius af 15 kilometer, og vi er alle en aktiv del af denne virksomhed, siger Kate Bryrup. Som gårdejer og producent af kyllinger og ænder udgør hun én ud af de fem gårde, som står bag – og leverer til - Halkær Ådal Økologisk ApS.
Tryghed helt ned i detaljen
Det er gået stærkt for ådalens bønder, siden de første retter i oktober blev sendt fra køkkenet i Himmerland til kølediskene i enkelte specialbutikker. I januar kunne frostretterne købes i Irma-butikker på hele Sjælland, ligesom også Salling i Aarhus og Aalborg samt ere og ere specialbutikker har taget færdigretterne ind i deres sortiment.
- Sidste nyt er, at også vores lokale SuperBrugsen i Løgstør er begyndt at sælge vores færdigretter. Det skyldes jo i høj grad den lokale vinkel, vi lægger i vores produktion, forklarer Kate Bryrup.
For folkene bag færdigretterne er ordet tryghed helt centralt i den historie, de gerne vil sælge til forbrugerne.
- Hos os betyder den lokale tillid og kendskabet til vores råvarer rigtig meget. Vores kunder skal opleve total sporbarhed, når de køber vores retter. Vi har jo lige set, hvordan det kan skabe røre i hele Europa, når forbrugerne får hestekød blandet i det, de køber som oksekød, lyder analysen fra Kate Bryrup.
Ud over fotos af landmændene på færdigretternes låg, er emballagen også forsynet med en QR-kode, så du med din smartphone kan scanne varen i butikken og se, hvilken gård kødet kommer fra. Du kan også se, hvor og hvornår kødet i retterne er slagtet. Endelig så giver Halkær Ådal-boerne dig også tips og råd om det tilbehør, de anbefaler dig at bruge til retterne.
- Sådan vil vi give forbrugerne tryghed, så de kan føle sig sikre på, at produktet er i orden, og at dyrene har haft det godt, siger Kate Bryrup.
Irma: Genial idé!
Hos samarbejdspartneren Irma er kategorichef Ghita Christiansen både begejstret for færdigretternes kvalitet og den jyske virksomheds vision om at synliggøre sig selv, de lokale råvarer og det lokale sammenhold.
- Idéen bag økologiske kvalitetsfærdigretter er genial! Det er et tiltag, vi bare har ventet på. For vores kunder er historien bag fødevarerne efterhånden lige så vigtig som råvarernes kvalitet, fortæller Ghita Christiansen.
- For ere og ere er økologi og kvalitet efterhånden en selvfølge – noget de forventer af Irmas produkter. Mange foretrækker derfor, at der også følger en historie med oven i varen. Vores kunder vil rigtig gerne vide, præcis hvor varen kommer fra, og hvordan den er lavet. Og det kendskab får de i høj grad igennem Halkær Ådals produkter, mener Ghita Christiansen.
Hun mener, at Irmas kunder er mindre tilbøjelige til at kigge på varens pris, hvis de til gengæld føler, at de får nyttig viden om produktet. Og den lille a edningsmanøvre kan der være god grund til ved færdigretterne fra Halkær. Med 99 kroner for en ret til to personer - uden tilbehør - placerer de sig nemlig i den absolut dyre ende af den lille frosne gren på fødevaremarkedets store træ, som kategorien færdigretter hænger på.
På prøve i et år hos Irma
- Vores kunder vil gerne have deres romantiske forestilling om landet og landbrug bekræftet, og ved at købe Halkær Ådals frostretter får de et indtryk af, at der ligger noget ekstra bag selve produktet. En vished om, hvor råvarerne stammer fra, og at de er i orden, fortæller Ghita Christiansen. Hun forklarer, at Irma har givet færdigretterne et år til at blive en succes. Den vil kæden endda gerne gøre lidt ekstra for at skabe. I løbet af sommeren vil Irma lave en bustur for kollegaer fra Irmas hovedkontor og de enkelte butikker ud til de fem himmerlandske økologer.
- Jeg vil gerne være med til at smitte med den begejstring, jeg selv har fået for retterne, understreger Ghita Christiansen.
Kate Bryrup oplever også, at Halkær Ådals produkter får masser af ros, selv om prisen i kroner og ører for kvaliteten er høj. Største udfordring for hende lige nu er netop at overbevise forbrugere landet over om, at frosne færdigretter ikke nødvendigvis består af triste råvarer og kedelig smag, som mange ellers forbinder med genren. Og at lokal kvalitet koster.
Hønsekødsproducenten fra Himmerland tror dog så meget på virksomhedens produkter, at hendes optimisme stortrives.
- Jeg er sikker på, at når folk først har smagt vores retter, så ved de også, at der er forskel på færdigmad. Mange tror allerede på vores produkt, og kan vi bare få overbevist endnu ere, så skal vores lokale projekt nok lykkes.
Kate Bryrup er den ene af fem himmerlandske producenter bag en serie af færdigretter kogt sammen på lokal drivkraft.
KETCHUP MED FRUGT-TWIST
Har du mod på at skifte den klassiske tomatketchup ud med noget anderledes, så har Biogan lanceret to nye ketchup-varianter med blomme- eller mangosmag. Begge produkter er lavet af økologiske råvarer, hvoraf 80 procent er henholdsvis mango- eller blommefrugt smagt til med hvidvinseddike, rørsukker og krydderier. Biogan anbefaler at bruge de nye produkter, når der skal sk, fjerkræ, lam eller asiatiske retter på bordet. Den vejl. pris for askerne med 250 cl er 39,50 kr. i special- og helsekostbutikker.
FORFRISKENDE NYT FRA NICOLINE
Næste gang du tager på café, hotel eller restaurant og trænger til at slukke tørsten, så kig efter med Nikolines tre nye økologiske saft-varianter. ”Nikoline’s frugthave” er navnet på den nye serie fra Unibrew, som distribueres til caféer, restauranter, hoteller og kantiner i asker a 25 cl. De tre saft-udgaver smager af henholdsvis hindbær, hyldeblomst og solbær med æble, og de er ikke tilsat sukker eller kunstige farvesto er. Der er ingen vejl. pris.
FRA FÆRDIGBLANDING TIL FALAFEL
Mellemøstens svar på frikadellen er blevet en hot spise herhjemme. Vil du give dig i kast med din egen falafel-produktion, så er den glutenfrie falafelblanding i Solhjulets Bauck-serie en nem og hurtig løsning. Blandingen indeholder mel, der bare skal blandes med vand, så har du en stegeklar falafeldej. En pakke skulle være nok til 16 fala er, og herligheden koster ca. 18 kr. i helsekost-butikkerne.
ISLANDSK SURMÆLK FRA FYN
ARLA HARMONIE: BRUG LÅGET!
Hvert år ender millioner af mælke- og yoghurtlåg på de danske forbrændingsanlæg. Den kedelige statistik skal indsamlingsprogrammet ”Brug Låget” råde bod på. Samarbejdet mellem miljøvirksomheden TerraCycle og Arla Harmonie skal give lågene en fremtid i nye produkter, som kan gøre gavn igen. Du kan tilmelde dig som indsamler på terracycle. dk/da/brigades/brug-laget.html. Saml mindst et kilo brugte låg, bestil så en forudbetalt forsend-elsesmærkat via din brugerkonto, og send lågene til TerraCycle med Post Danmark. Hver gang du sender min. et kilo brugte låg til TerraCycle, får du tildelt 5 øre pr. låg. Det er penge, du kan donere til velgørenhed eller en dansk skole efter eget valg. Hvis du ikke ved, hvem eller hvad, du vil donere dine penge til, så anbefaler Arla Harmonie at donere dem til blandt andre Danmarks Naturfredningsforening eller Økologisk Landsforening.
Løgismose Mejeri i det fynske har ladet sig inspirere af det traditionelle islandske surmælksprodukt skyr. Det er der kommet tre drikkefærdige varianter ud af: Naturel, hindbær-fersken og brombær-vanilje. Økologisk drikkeskyr har et lavt fedtindhold, og den friske og syrlige smag er også tilsat søde solbær. Alle tre varianter kan købes i Netto. En aske med 300 ml har en vejl. pris på 11,95 kr.
HURTIGERE END DU KAN STAVE TIL “KASSEKØ!”
TILBUD LIGE NU...
Smørbart
KUN KR. 8,-
Max 3 stk. pr. kunde
OSUMA.DK er et online supermarked, der gør det muligt at bestille dine dagligvarer på internettet og få dem leveret direkte til døren. Når du har gennemført din bestilling, pakkes varerne i supermarkedet og køres ud til dig i specialopbyggede køle- og frysebiler. På den måde sikrer vi, at dine varer altid er helt friske, når vi leverer dem til dig. De bliver med andre ord hele tiden opbevaret og transporteret under de foreskrevne temperaturer.
HVOR KOMMER VARERNE FRA?
Varerne leveres til dig fra Kvickly eller SuperBrugsen og pakkes den dag, du skal have dem leveret. Pakningen foregår tidligt om morgenen for at sikre, at du får de mest friske varer fra butikken.
Minimælk
KUN KR. 4,-
Max 4 x 1 l pr. kunde
BESTIL OG FÅ LEVERET SAMME DAG
Dine dagligvarer leveres alle hverdage, og du kan få dem leveret på lige netop det tidspunkt, du ønsker. Tidspunkterne er listet på Osuma.dk, hvor du selv kan bestemme i hvilket tidsrum, du vil have leveret. Osuma.dk har en unik samme-dag levering, hvilket betyder, at du kan bestille og få leveret samme dag, hvis du bestiller inden kl. 10.00 om formiddagen.
ALTID GODE TILBUD
På Osuma.dk finder du et stort varesortiment, der i alt tæller 6.000 varenumre – og der er således noget for enhver smag. Du kan både bestille kød fra slagteren og friskbagt brød fra bageren samt tusindvis af andre varer.
Hvedemel
KUN KR. 10,-
Max 3 stk. pr. kunde
Tilbuddene er de samme, som du kender fra Kvickly og SuperBrugsen, og på den måde er du sikret dagligvarer til en fordelagtig pris.
MADBØGER , DU BØR LÆSE - OG SE
Er familien træt af kedelige madpakker? Så læs med, når kok og madskribent Louisa Lorang deler ud af sine grønne, enkle og velsmagende ideer i Madpakkebogen. Her får du 50 utraditionelle forslag til madpakken, fx omeletruller, quinoa-frikadeller, nudelsalat og samosa. Opskrifterne er enkle og nemme at gå til, så børnene også kan være med i køkkenet. 150 kr., 136 sider, Lindhardt og Ringhof.
I kølvandet på sidste års Løgismose-udgivelse, som bød på vinterretter, er Anders Vald nu klar med forsætteren Løgismose Sommer. Bogen griber, ligesom i den forrige udgivelse, fat i både det enkelte hverdagsmåltid og den gode gæstemad. Retterne er enkle, og du får mulighed for at gå i krig med alt fra kyllingepostej og rygeost til stegt knurhane eller sh n’ chips. 250 kr., 176 sider, Politikens Forlag.
Hvad spiser kokken selv? Det svarer Thomas Herman på i sin nye kogebog Hermans aftensmad, hvor han tager udgangspunkt i restaurantkøkkeners personalespise. På en travl restaurant skal det være nemt og hurtigt, men vigtigst af alt: velsmagende. Så bogen giver dig opskrifter, som opfylder de krav, vi stiller til maden i en hektisk hverdag med familie og arbejde. 300 kr., 216 sider, Politikens Forlag.
SÆSONENS BOG
Hun er mest kendt for sit politiske virke, men ved siden af livet på Christiansborg har Ritt Bjerregaard haft bær som sin store passion. Det har nu kastet bogen Bær – i haven og køkkenet af sig. Sammen med professor Jørgen Vittrup beskriver Ritt Bjerregaard alt fra at dyrke bær, hvor sunde de er, og hvordan du kan bruge dem i køkkenet. Bogen er skrevet til både inkarnerede bærdyrkere og de knap så bær-kyndige, der i stedet blot vil afprøve de opskrifter, som bogen lokker med. Du får også nogle af Ritt Bjerregaards personlige bær-bare historier, ikke mindst erindringer om de bær, hun stødte på i sin barndom. 300 kr., 240 sider, Politikens Forlag.
3 SPØRGSMÅL TIL RITT BJERREGAARD
Hvilke bær er du gladest for?
Når det er deres sæson. Jeg er vild med jordbær, når de starter i juni, men ikke med fx spanske jordbær i februar eller marts. Når jeg er ved at være træt af jordbær, bliver det hindbær-sæson, og det er herligt.
Det er sarte bær, så spis dem straks efter plukst. Så går det slag i slag med hvide og røde ribs, solbær, stikkelsbær, blåbær og senere hyldebær, som bliver til en saft, der gør humøret bedre på kolde vinterdage.
Hvor sunde er bær?
Forskerne debatterer forholdet mellem at spise bær og kræftsygdomme. Nogle mener, at antioxidanter kan modvirke kræft. Det var dog
overraskende viden for mig, at noget tyder på, at vores forsvarsanlæg opfatter de antioxidanter, som bl.a. bær producerer, som indtrængende giftsto er. Vores krop producerer så selv nogle antioxidanter, der skal neutralisere ”giftsto erne”. Altså er det kroppens reaktion, og slet ikke de antioxidanter, vi spiser, der giver den primære sundhedse ekt.
Hvad er din favoritopskrift i bogen?
Det har ikke været sommer, uden at jeg har lavet en solbærtærte. Det har længe været en sommertradition i min familie, og det k vi også, da jeg var barn. Jeg bager dog højst et par stykker hver sommer, og det er helt bevidst, for så har jeg hvert år noget at glæde mig til. Hyldebærsaft, som jeg også er glad for, går også tilbage til min barndoms somre.
OPSKRIFT fra sæsonens bog
Jordbærsalat med fennikel-pift
Et sommerhit fra Ritt Bjerregaards bog Bær – i haven og i køkkenet
Den klassiske salat med smagsboostende fennikel har hun lånt fra Aarstidernes kogebog Livretter.
Til 4 personer
200 g friske jordbær
0- g rørsukker eller ormelis
1 knsp. salt
1 fennikel
1 lime eller itron
1 potte mynte eller basilikum
Sådan gør du:
Skyl jordbærrene, og fjern stilkene. Skær dem i halve eller i skiver, og vend dem i rørsukker/ ormelis samt salt. Lad dem marinere i 15 minutter eller indtil saltet er opløst.
Skyl din fennikel, og skær den i meget tynde skiver. Kom skiverne i en skål sammen med presset lime- eller citronsaft, og lad dem marinere i fem minutter. Vend jordbærrene sammen med fennikel, og smag til med saften fra lime eller citron. Kom så plukket mynte eller basilikum i salaten.
Du kan servere salaten til varm mad, fx nye karto er og et stykke torsk.
Salaten vil helt sikkert også trække en pæn stak stik hjem (især hos børnene), hvis du stiller den på bordet sammen med en isdessert.
SÆT KRYDSER I DIN KALENDER
Vil du krydre din sommer med økologiske oplevelser? Her har du tre store events.
Økologiske sommeraftener: Syv gårde lukker op for, at du kan smage deres produkter samt se og høre, hvordan det er at fremstille de øko-varer, du bl.a. nder på supermarkedets hylder. Hvert sted har hver deres program.
Værterne kan fx nde på at byde på en middag med lokale, økologiske råvarer, og måske en fortælling om stedet, og hvad økologien betyder for dem, som arbejder med den. Se datoer og steder på sommeraftener.dk.
Den Økologiske Uge: I uge 35 laver Økologisk Landsforening en stor optakt til de økologiske høstmarkeder i den første weekend i september. Ugens program byder på alt fra åbne økologiske havelåger, øko-fest i en af Aarhus’ hotte, grønne indkøbsgader og madworkshops. Du kan læse mere på www.denøkologiskeuge.dk fra første halvdel af juli.
Økologiske Høstmarkeder: Vanen tro, så slår mindst 50 gårde og andre økologiske hotspots dørene op til marked en eller to sensommerdage. I år er det lørdag d. 31. august og/eller søndag d. 1. september. Du kan se ere detaljer og program for de enkelte steder på www.okologi.dk.
EKSTRA MEDLEMSRABAT PÅ POPULÆRT NET
Økologisk Landsforenings ”I love øko”-indkøbsnet er populære. Faktisk så meget, at det konventionelle landbrug nu har kopieret ideen og lavet en ”I love landbrug”-kampagne! Vær med til at støtte den ægte vare og få samtidig rabat: Nettets pris er normalt 45 kroner, men medlemmer får ligesom på de andre varer på okologi.dk/webshop.aspx 20 procents rabat. Dvs. 36 kroner. I juni, juli og august kan vores medlemmer dog købe nettet til blot 25 kr.
MEDLEMMER STØTTER ØKOLOGIEN BREDT
De personlige medlemmer i Økologisk Landsforening bakker først og fremmest op om økologien over en bred kam i stedet for at hige efter rabatter eller at være med i foreningens aktive kerne.
Det viser en spørgeundersøgelse fra april, hvor hele 39 procent af de personlige medlemmer deltog. Det svarer til 1091 personer.
De blev bl.a. spurgt om, hvorfor de er medlemmer og bedt om at prioritere vigtigheden af re udsagn med tal fra et til re. 85 procent satte førsteprioriteten ved ”For at støtte økologien”. 39 procent ved ”For at få nyheder, information og inspiration om økologien”. 14 procent ved ”For at være en del af foreningen”. Og endelig satte blot otte procent deres 1-tal ved udsagnet ”For at få adgang til medlemstilbud”.
Flere andre steder i undersøgelsen peger medlemmerne også på, at de især ønsker at bakke op om og fremme økologien i Danmark. Den kendsgerning glæder Louise Asmund-Hjorth, der bl.a. arbejder med medlemskommunikation i Økologisk Landsforening.
- Vi ville netop undersøge, om vi er i sync med vores medlemmer: Er I tilfredse med vores resultater? Vi bruger især ressourcerne på at påvirke beslutningstagere og oplyse den almindelige dansker om økologi – fremfor for at ska e medlemmerne tilbud og rabatter. Det er meget positivt at se, at medlemmerne bakker helt op om den prioritering, siger Louise Asmund-Hjorth.
Skulderklap til magasinet
De personlige medlemmer blev også spurgt, hvor tilfredse de er med magasinet Økologisk. 45 procent svarede ”meget tilfreds”, mens 46 procent var ”tilfreds”. Altså er mere end ni ud af ti medlemmer fornøjede over Økologisk. Den feedback er vi glade for.
Inden vi går i selvsving over tilfredsheden, så skal det nævnes, at medlemmerne også kunne skrive kommentarer ind efter en del af spørgsmålene. Nogle var rosende: ”Jeg er fan af jeres medlemsblad”, men der var også kritiske kommentarer til indholdet. Fx: ”Jeg synes Økologisk i for høj grad er en reklamesøjle for virksomheder. Jeg savner mere økologisk faglighed og ere videnskabelige artikler om økologi.”
Noget kunne tyde på, at medlemmerne også generelt efterlyser lidt mere dybde i vores redaktionelle linje. De blev nemlig spurgt om, hvilke stofområder i magasinet de prioriterer højest.
Her pegede de især på baggrundsstof (64 pct.). På andenpladsen kom reportager (55 pct.). Dernæst Nyt & noter (54 pct.). I bunden af medlemmernes interessefelt er konkurrencer (4 pct.), dernæst plukselv-guider af fx bær eller svampe (26 pct.) samt guidestof, fx til gode øko-frokoststeder (40 pct.).
Vi glade for jeres svar og tager dem fremover med i de redaktionelle overvejelser for hver eneste artikel i magasinet.
og tips til at lave en sjovere madpakke!
Louisa Lorang giver dig i Madpakkebogen 50 ideer til, hvad du kan fylde i børnenes madpakker, så kassen kommer tom retur, og alle bliver mætte og glade.
Fra 26. august til 1. september inviterer Økologisk Landsforening til økologisk uge landet over.
I centrum af Aarhus bliver Jægergårdsgade ugens øko-epicenter – og det med god grund.
TEKST OG FOTOS : NILS WÜRTZENFELD
Selv om Jægergårdsgade i Aarhus bliver pakket ind i røde Ø-mærker, grønne budskaber og bæredygtig festivitas i uge 35, så er økologien allerede en markant og iøjnefaldende medspiller på den aarhusianske forretningsgade.
- Jægergårdsgade har længe været kendt som en økologisk gade, og vi har skam også fået tilnavnet spelt-ghettoen. Mange af gadens restauranter og caféer tænker i forvejen meget økologisk, så det er lige i vores ånd, at vi skal repræsentere Den Økologiske Uge.
Det mener Susi Schumann, ejer af helsebutik Ren Kost & Krop, der var én af de første butikker i gaden til at slå økologiske rødder i kvarteret.
Indehaveren af den måske mest velassorterede helsekostsbutik i Jyllands hovedstad planlægger at gøre en del ud af øko-ugen fra sin butik – blandt andet med tilbud, konkurrencer, smagsprøver og synlige øko-varer ude på gaden. Men frem for alt er det Susi Schumanns ønske, at folk skal blive klogere på både økologi og på Jægergårdsgade.
- Økologi er meget mere end ippede tanker og dyre produkter, ligesom
Jægergårdsgade har udviklet sig til at være meget mere end en bodegagade. Det skal vi vise folk, forklarer Susi Schumann.
Et kvarters forvandling
Det gradvise spring fra bodegagade til øko-strøg illustreres tydeligt hos Klassisk 65 Bistro & Vinbar. For i samme bygning, hvor man i dag nder restauranten, lå i mange år Bodega 65 – en lokalberømt beværtning, hvorfra mange storrygende kunder gennem årene har slæbt råmaterialerne med sig hjem til en omgang heftige tømmermænd. Okay, i dag er der måske stadig nogle sjatter alkohol, men også anmelderrost, bæredygtig mad i mavesækken på kunderne, der forlader stedet.
Restaurantens ejer, Søren Andreasen, kan i hvert fald snakke med om gadens forvandling fra Grøn Tuborg til grøn tankegang.
- Der er virkelig sket en forandring, når man tænker på de bodegaer og stripklubber, som engang lå her på gaden. I dag er nøgleordet mangfoldig-
Mikael Gollander, Café Fika
hed, og det har blandt andet gjort, at der virkelig er blevet plads til økologien, fortæller Søren Andreasen, der også har planer for Klassisk 65’s deltagelse i Den Økologiske Uge.
- Vi plejer at bruge mellem 35 og 40 procent økologiske råvarer, men lige præcis i den uge vil vi ændre på menukortet og servere en række økologiske retter, som vi vil bestræbe os på rammer 100 procent økologi, forklarer han.
Økologi på gaden – og i håret
Slentrer du en tur fra Klassisk 65 Bistro & Vinbar og hen ad gaden, vil du se, hvordan diverse Ø-mærker stråler om kap i ere af gadens butiksvinduer. Flere butikker, der endnu ikke kan bryste sig af økologiens o cielle hædersudmærkelser, har alligevel et udvalg af økologiske råvarer eller bæredygtige produkter. Sådan er tendensen efterhånden blevet på Jægergårdsgade. Det forklarer frisør Bonnie Sørensen, der er nabo til Sund Kost & Krop, og som driver Haarfein – en certi ceret ”grøn” frisørsalon.
- Jeg har haft salonen i otte år og kan se, hvordan økologien bare er vokset i kvarteret. I starten var jeg den eneste miljøvenlige frisør på gaden, men nu er vi en lille håndfuld. Det givet et sammenhold butikkerne imellem og en rigtig stor opbakning til Den Økologiske Uge, forklarer Bonnie Sørensen, der hurtigt bliver suppleret af sin kunde i frisørstolen, Martabolette Stecher:
- Jeg synes virkelig, at Jægergårdsgade skiller sig ud – især som økologisk gade. Jeg bor godt nok et stykke fra Aarhus i byen Skødstrup, men det er vigtigt, at der bliver slået et slag for økologien, og derfor tager jeg gerne turen herind. Den Økologiske Uge er en fantastisk idé, som passer perfekt ind i Jægergårdsgades mangfoldighed, mener Martabolette Stecher, mens Bonnie Sørensen arbejder på de miljøvenlige striber i hendes hår.
God øko-cirkel ruller gennem gaden Også hos Café Fika, der tidligere i år modtog det økologiske guldmærke, kan ejer Mikael Gollander mærke gadens mangfoldighed og økologiens e ekt.
- Efterhånden som økologien er vokset, kan jeg godt mærke, hvordan kundernes interesse for de andre øko-butikker smitter af på min café. Og omvendt. Det føles som en gade, der hele tiden blomstrer op, og siden jeg åbnede her i august 2012, er vi blevet taget enormt godt imod, forklarer Mikael Gollander. Han er ikke er i tvivl om, at Den Økologiske Uge nok skal blive en succes.
- Da vi åbnede, tog det lidt tid, før folk for alvor fandt ud af, hvem vi var,
og hvad vi står for, men nu har vi fået mange stamkunder, og jeg er overbevist om, at de også nok skal vise interesse for Den Økologiske Uge.
SuperBrugsen er øko-supersværvægter
For enden af Jægergårdsgade ligger en anden af kvarterets økologiske sværvægtere: SuperBrugsen. Fillialen var den første i kæden, som for alvor satsede på økologi og har i dag det største økologiske varesortiment, du kan nde i nogen af landets omtrent 250 SuperBrugsen’er. Butikken har altså været en brav bannerfører for gadens økologiske ”revolution”.
- Det er efterhånden en del år siden, at vi for alvor satsede på økologi, da vi kunne mærke, at det var det, vores kunder ville have. Denne efterspørgsel er efterhånden typisk for Jægergårdsgade, som er blevet lidt af et øko-Mekka i Aarhus, forklarer butikkens souschef, Nick Rasmussen. Han garanterer, at man fra butikkens side vil deltage i Den Økologiske Uge med blandt andet tilbud og smagsprøver.
- Gaden føles lidt som et lille lokalsamfund, hvor der er plads til at være både ideologisk og økologisk. Jeg er sikker på, at det er svært at nde en gade, hvor økologien er mere udbredt. Derfor er det også helt rigtigt at satse på Jægergårdsgade under Den Økologiske Uge.
LÆS MERE OM ØKO-UGEN
www.denøkologiskeuge.dk fra først i juli
Søren Andreasen, Klassisk 65
Susi Schumann, Ren Kost & Krop
Nick Rasmussen, SuperBrugsen
Bonnie Sørensen, Haarfein
VI SKAL DYRKE ØKOLOGIENS RØDDER
Forbrugerbenet i Økologisk Landsforening skal styrkes. Derfor skal fremtidens forening i højere grad være et mødested for folk i fødevarefællesskaber og græsningslaug, økologiske havedyrkere og andre borgere med et økologisk drive. Sådan lyder Per Kølsters vision.
TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO : HANS CHRISTIAN JACOBSEN
Varemærket for Økologisk Landsforening er, at den favner helt fra landmand over producent til forbrugere. Det mener Per Kølster, der satte sig i foreningens formandstol under generalforsamlingen i april.
Og netop forbrugerdelen skal styrkes, mener den nyvalgte formand. Eller borgerne, som Per Kølster hellere vil kalde de individuelle medlemmer i ØLF.
- Ordet ”forbruger” rummer en risiko for, at man tænker marked. Altså at økologien foregår via en virksomhed og ender i en aske. Det er et endimensionelt ow, understreger Per Kølster.
I stedet er ord som dialog mellem både medlemmerne og andre borgere samt personligt engagement helt afgørende for den nye formand.
- Vi har ganske rigtigt et forbrugsmønster, hvor det store marked er en vigtig aktør. Så har vi også alt det kreative, der krydrer og skubber. Borgere, der involverer sig i den o entlige bespisning, går ind i et græsningslaug, danner fødevarefællesskaber eller arbejder med økologiske havekulturer. Det er min drøm at få det ben mere med ind i foreningen.
Hvordan vil du gøre din vision virkelig?
- Foreningen skal aktivere medlemmerne, skabe netværk og gøre det synligt, at der er en massiv interesse for at arbejde med økologien på græsrodsplan. Her er Økologisk Landsforening et talerør. Et mødested, hvor vi sammen skaber politik og sætter økologien på dagsordenen.
ØLF ligner nu mest en brancheorganisation, der især arbejder for landmænd og virksomheders interesser. Hvad siger du til den karakteristik?
- Den er rigtig. Vi er en brancheorganisation. Og det skal vi i den grad blive ved med at være. Økologien skal stå stærkt på det danske marked, og eksporten til andre EU-lande skulle gerne vokse. Min kongstanke er, at økologien skal blive til mere – og gerne skubbe det konventionelle landbrug i en mere økologisk retning. Men det arbejde er ikke uforeneligt med at inddrage borgerne i foreningens arbejde. Vores styrke er, at vi har en meget kreativ intensitet ved at være i kontakt med befolkningen, familierne, institutionerne, forældrebestyrelserne. Os alle sammen. Den politiske udvikling inden for
fødevareområdet er netop båret frem af et pres fra befolkningen. Økologien vokser blandt andet fordi, at der er en debat om alt fra rester af hestekød i det, vi tror, er oksekød, til pesticider, som medfører bidød.
Antallet af ØLF’s individuelle medlemmer er siden 2010 faldet med mere end 25 procent. Hvad synes du om den udvikling?
- Mange medlemmer oplever ikke så meget andet end glæden ved at støtte sagen og at modtage et blad. Så at det går i den retning, er ikke underligt. Er du til Roskilde Festival, så er det jo ikke nok bare at drikke øl. Nej, du vil deltage. Opleve at være en del af det, der sker. Være backstage. Den helt store udfordring for ØLF er, at du skal opleve, at du er deltager, at foreningen også er et socialt fællesskab for alle medlemmer. Det opstår ikke ved at blot betale kontingent, og at i bedste fald ti procent dukker op til generalforsamlingen.
Hvad vil du gøre mere konkret for at få medlemstallet op?
- Invitere eksisterende netværk. Hvordan kan ØLF fx bakke mere op om de økologiske fødevarefællesskaber og andre aktiviteter som øko-haver eller græsningslaug? Er her en interesse for, at man også bliver en del af en forening, der arbejder for økologiens større linjer? Det er vores opgave lige nu: Er der en symbiose? Personligt vil jeg gerne møde folk, og sammen med markedsafdelingen i Økologisk Landsforening har jeg eksempelvis haft et møde med Københavns Fødevarefællesskab.
Magasinet TÆNK har sandsynliggjort, at øko-varer er dyrere, end de ekstra produktionsomkostninger mv. berettiger. Altså tjener nogen i kæden fra mark til supermarked ekstra gode penge. Hvad siger du til den kritik?
- Det er en konstatering af fakta. Dagligvarebranchen er benhård forretning, og her trives en mekanisme, hvor de økologiske varer bliver uforholdsmæssigt dyrere. Supermarkedernes avancepolitik favoritiserer nemlig billigere produkter. En økolog får måske 80 øre mere for en liter mælk, men han skal selv betale mere for den økologiske foder, og en lang række andre produktionsomkostninger er dyrere. Samtidig er hele logistikken forholdsmæssigt
dyrere, så længe de konventionelle varer er i klart ertal. Derfor tjener den økologiske mælkeproducent ikke ere penge end sine andre kollegaer.
Hvad synes du om det?
- Jeg vil gerne prøve at vende tankegangen om: De konventionelle produkter er ganske enkelt for billige. Det er ikke det dyre, der er dyrt, men det billige der ikke er betalt. Når noget er dyrere at lave, så får man også et bedre produkt. Flere fugle, der øjter, en bedre biodiversitet og velfærd for dyrene i produktionen. Skulle de konventionelle udrette de samme samfundstjenester, så ville deres produkter også blive dyrere. Alt har en pris, og det er økologerne, der for alvor oplever smerten ved at blive udgrænset, når folk kalder øko-varerne ’dyre’, ’luksus’ og ’egoistisk’ og siger, at ’verden vil sulte’, når du går ud og køber økologiske varer.
Hvad er så dit budskab til de prisskeptiske forbrugere?
- Der er en helt konkret grund til, at noget er dyrere. Faktisk kommer jeg helt op i det røde felt, når jeg hører, at priserne er for høje. Prisen er allerede presset ekstremt langt ned på de økologiske varer, og det er altså at fralægge sig ansvar at argumentere med, at priserne er for høje.
Hvad betyder butikkernes priser for økologiens udvikling?
Deres prispolitik er en god forklaring på den succes, fødevarefællesskaberne har fået. Fællesskaberne kan omgå avanceproblematikkerne ved, at deres medlemmer lægger nogle timers frivilligt arbejde hver måned. Som økologiske aktivister kommer de samtidig tættere på råvarerne. Det er en enorm vigtig trend at få genskabt den relation til landbrugets produkter og for eksempel forstå, hvad en frisk rødbede er, forstå sæson, årstid og økologernes vilkår. Den trend er lige så vigtig som de mange skolehaver, der også vinder frem for tiden. Det er bare så vigtigt, at vi får uddannet de kommende generationer til at stille gode og kritiske spørgsmål til vores fødevarer.
Du har også sagt, at det i allerhøjeste grad er vigtigt at (efter)uddanne personalet i landets kantiner og storkøkkener. Hvorfor lige gribe fat der? Tag et almindeligt institutionskøkken, hvor man i mange år har lavet vanepræget mad. Hvis de skal omlægge til økologi, så handler det ikke om at erstatte de konventionelle varer med økologiske, for det ville ganske rigtigt blive for dyrt. Nej, det handler om at omlægge hovederne. Erfaringen igennem mere end 20 år er, at bruger personalet sæsonmad, mere grønt og mindre kød, så kan det lade sig gøre at lave økologiske måltider til samme pris som tidligere.
”Den helt store udfordring for ØLF er, at du skal opleve, at du er deltager, at foreningen også er et socialt fællesskab for alle medlemmer.” – Per Kølster
Og så er maden endda sundere. Det er en omlægningsproces, hvor personalet arbejder med, hvad økologien er og efterhånden bliver så begejstrede, at de pludselig kan ytte bjerge. Det er også min vision for almindelige borgere: At de bliver bærere af en økologisk kultur og forstår økologens vilkår.
Et af de steder, hvor borger møder økolog er til Øko-dag i april, hvor de økologiske køer kommer på græs. Hvad var din oplevelse i år?
- Jeg var på en gård ved Kirke Hyllinge på Sjælland. Jeg har set rigtig mange mennesker til de høstmarkeder, jeg har været med til at arrangere, senest hos Aarstiderne på Krogerup Avlsgård. Men der var ere her. Mange ere. Omkring 12.000, viste det sig senere! Allerede ved motorvejsfrakørslen var der kø, og jeg kørte af sted i en perlerække af biler på de små veje ud mod gården. Og jeg var endda på stedet halvanden time før, at køerne kom ud.
Hvad kan Øko-dag gøre for forholdet mellem borger og økolog?
Fra min barndom kan jeg huske, at min bedstefar tog mig med til dyrskue på Bellahøj. Vi gik forbi prustende, pruttende dyr, som de store bønder slæbte af sted med. I min barndom var Danmark stadig et bondesamfund. I dag har landbruget et andet præg med mange ere maskiner. Det, at folk kommer ud og mærker stemningen og stederne, er en indgang til at forstå landbruget. Borgerne får sat billeder på tingene. Og når man sådan genskaber relationen mellem land og by, så er det i høj grad med til at understøtte det økologiske forbrug.
Undersøgelser har dog vist, at hovedparten af deltagerne til Øko-dag ikke aner, at det drejer sig om økologiske køer. Hvordan kan det blive klarere for deltagerne, at kun de økologiske køer med sikkerhed er på græs hele sommeren?
- Det er vores opgave at gøre det tydeligt. Det handler om kommunikation. At blive ved og ved med at sige, at det hedder Øko-dag, fordi det handler om økologiske køer. Kun omtrent hver fjerde konventionelle ko kommer på græs, og udviklingen går massivt i retning af, at de bliver inde i stalden. Mange dyr er lukket inde. Går vi blot en generation tilbage i tiden, så kom alle køer ud. Dengang havde vi et mere mangfoldigt landskab, og det er og var godt for dyrene at komme ud på græs.
Hvor er økologien om 10 år?
Regeringen har en plan om at fordoble det økologiske areal inden 2020. Den arbejder ØLF aktivt på at gøre til virkelighed gennem lobbyarbejde, projekter og oplysningsvirksomhed. Men i virkeligheden skal presset især komme nedefra. I jo højere grad borgerne i Danmark forstår, at de ikke bare køber, men også handler økologisk, desto mere økologi får vi. I skolebestyrelserne, ved frokostordningerne i virksomhederne, i fødevarefællesskaberne. Overalt, hvor vi spiser mad. Jo mere vi får generobret måltidets betydning, jo mere glæde ved vores mad, og jo bedre vi bliver til at forarbejde den – desto mere økologi får vi op på hylderne.
PER KØLSTERS BLÅ BOG
Per Kølster er først og fremmest passioneret ølbrygger på Krogerup, Aartidernes gård på Nordsjælland, hvor hans bryggeri lejer sig ind.
I 1978 blev han uddannet agronom og har siden både undervist og været lektor på Landbohøjskolen. Her var han med til at etablere forskning i den økologiske produktionsmetode, og han arbejdede bl.a. også for at rejse den succesfulde verdenskonference for den globale økologi-organisation IFOAM i København i 1996. Han har også en aktiv fortid i den økologiske haveforening Praktisk Økologi og har som brygger holdt masser af foredrag og kurser i humledyrkning og ølbrygning.
Økologien er for længst en inkarneret del af Per Kølsters liv, og han har været medlem af ØLF ...
- ... i uendeligt mange år. Faktisk var jeg med, fra før den blev til Økologisk Landsforening, og jeg har arbejdet med økologi helt siden 1975.
TYG PÅ DIN EGEN MYSLI
OG TYKMÆLK
Det er sjovt og vanedannende at lave din egen mysli og tykmælk, mener Anne Hjernøe. Og så smager det himmelsk. Her får du værktøj til at lave dit eget lille mejeri- og mysliværksted.
5 HURTIGE TIL ANNE HJERNØE OM AT LAVE TYKMÆLK
Hvad er det særlige ved hjemmelavet tykmælk?
Den har en anden konsistens end den, du kan købe. Den er lidt mere porøs, knap så fast i konsistensen og har en anderledes mundfylde, så du skal nok lige vænne dig til den. Men den smager himmelsk og er frygtelig vanedannende, og så er det sjovt at lave din helt egen udgave.
Du skriver i opskriften, at ingredienserne til tykmælk skal være økologiske. Hvorfor?
Det er vigtigt, at både mælk og øde er økologisk, så bliver tykmælken bedst. Det er i hvert fald lidt af en vedtaget sandhed i de madkredse, jeg færdes i – og jeg kunne aldrig drømme om at bruge konventionelle produkter til min tykmælk. Årsagen til det bedre resultat kan måske være, at de este mejerier undlader at homogenisere øko-mælk. En behandling som skal forhindre mælkens fedt i at klumpe sig sammen på over aden.
Bogen præsenterer tykmælk som en sommerret. Hvad er koblingen mellem sommer og tykmælk hos dig?
Kolde produkter er generelt gode om sommeren. Om vinteren har jeg mere lyst til varme ting eksempelvis i form af æg eller havregrød. Den kolde, lette tykmælk passer også godt til fx rabarberkompot.
Hvorfor skal jeg bruge tid på at lave min morgenmad fra bunden?
Jeg kan blive gennemgribende glad af at sidde ude i solen og spise et helt hjemmelavet morgenmåltid, der består af min egen tykmælk med hjemmelavet mysli og hjemmetørrede bær, friskbagt knækbrød med hasselnøddesmør og hjemmelavet hyldeblomstte. Jeg har en fornemmelse af, at jeg ikke er den eneste, der har det på den måde. Vi er ganske givet rigtig mange, der går med en lille drøm i maven om at blive helt eller delvist selvforsynende. Tanken om at sætte sine egne produkter på bordet er forjættende i en tid, hvor vi får mere og mere travlt, og derved fjerner os fra de helt basale ting i tilværelsen. Ved at lave mad fra bunden kan vi også give vores børn mere viden om, hvor vores mad kommer fra – og være med til at afhjælpe kræsenhed. For et par år siden havde jeg nogle børn med i køkkenet i forbindelse med en artikel til Politiken. De kunne ikke fordrage appelsinmarmelade, men da de selv prøvede at lave den fra bunden med gode råvarer, så var de glade for smagen. Så enkelt er det.
Hvad betyder det for smagen af tykmælken, at jeg laver den selv? Du får ganske enkelt den smag, du vil have. Du har et rent basisprodukt, som du kan male smag på efter lyst, eksempelvis med friskskrabet økologisk vanilje. Smagen af mad lavet fra bunden overgår oftest den, vi kan købe os til. Lige meget hvor n, god, dyr, økologisk og lækker hindbærmarmelade jeg køber, så gider min datter Camilie ikke at spise den. Enten er den for sød, eller også smager den syntetisk eller bare mærkeligt. ”Din er bedre, mor,” siger hun. Og så går jeg i gang med at lave min egen hindbærmarmelade, for det er da et argument, der er til at forstå.
Sæt din EGEN TYKMÆLK på sommerbordet med et drys nordisk mysli a la Anne Hjernøe.
BASIS: HONNINGRISTET MYSLI
1 dl koncentreret hyldeblomstsaft, helst hjemmelavet, men du kan også bruge et købe-produkt
500 g honning
600 g havregryn
300 g spelt ager
Varm hyldeblomstsaften op i en lille gryde, indtil den er ngervarm. Opløs honningen i den lune saft. Bland havregryn og spelt ager, og kom dem i en bradepande foret med bagepapir. Hæld honningblandingen over grynene, og bland det hele godt sammen.
Sæt bradepanden i ovnen ved 140 grader i et par timer, eller til myslien er helt gylden og sprød. Myslien bliver endnu sprødere, når den køles af.
NORDISK MYSLI
450 g honningristet mysli
150 g græskarkerner
150 g solsikkekerner
75 g sprøde, tørrede æbletern
200 g mørke rosiner
25 g frysetørrede hindbær
Få Annes opskrift på hjemmelavet hyldeblomstsaft + tørrede æbler: www.okologi.dk /okologisk
Rist græskar- og solsikkekerner gyldne på en varm, tør pande, og lad dem køle af. Bland dem sammen med myslien og de øvrige ingredienser. Kom så resultatet på tætsluttende glas eller dåser.
VIND!
VIND ANNE HJERNØES BOG
Her på redaktionen er vi vilde med gode, økologiske spiseoplevelser. Du kan læse om tre af læsernes egne øko-topoplevelser på side 46-48. Ligesom Anne Hjernøe nærstuderer kunsten at lave god mad fra bunden, så vil vi gerne høre, hvilke ingredienser og krydderier din bedste øko-spiseoplevelse er gjort af. Da vi utrolig gerne vil have jer læseres tunger på gled, så sætter vi tre udgaver af Anne Hjernøes bog på højkant, som vi giver til personerne bag de tre bedste fortællinger. Se på side 48, hvordan du deltager i konkurrencen.
”Annes Spisekammer” er udgivet på Politikens Forlag. Forlagets vejledende pris for de 154 sider er 250 kr.
HJEMMELAVET TYKMÆLK
TYKMÆLK
skal syrne et døgn ved stuetemperatur.
1 l mælk, gerne sødmælk
2 dl kærnemælk
1 dl piske øde
4-5 portioner
Bland sødmælk, kærnemælk og piske øde i en stor skål, og stil det ved stuetemperatur i et døgn. Varmen får produkterne til at syrne – det er ganske enkelt meningen, at produktet bliver surt.
Efter et døgn er din tykmælk færdig, men den smager bedst, når den er kold, så kom den i køleskabet nogle timer, før du spiser den. Din tykmælk kan snildt holde en uges tid eller mere i dit køleskab. Du er næppe i tvivl, når den er blevet for gammel.
Følg årstiderne i Hjernøes selvforsynende køkken
Journalisten og tv-værten Anne Hjernøe slår i ”Annes spisekammer” et slag for det selvforsynende køkken. Altså et køkken, hvor det er en dyd at lave mad helt fra bunden. Det køkken får du her i Økologisk smagsprøver på hen over de næste re årstider.
Anne Hjernøes enkle loso er, at ”hjemmelavede produkter smager bedre, og så er det en rar fornemmelse at vide præcis, hvad de indeholder”. Bogens udførlige opskrifter guider dig til dine egne udgaver af alt fra rabarbermarmelade med hyldeblomst over håndrullet rullepølse til friskrøget rygeost. Nogle af opskrifterne er baseret på, at du samler en del af råvarerne i naturen – eksempelvis hyben, hyldebær og ramsløg – ellers skal du et smut i helsekostbutikken, ind til grønthandleren, slagteren eller supermarkedet.
En tanke på eftertiden...
...kunne også gælde Øjenforeningen – som kæmper for at bevare synet for alle
En smuk gestus med en varig virkning for efterfølgende generationers livskvalitet er at skrive et testamente, hvor et arvebeløb tilfalder Øjenforeningen.
Øjenforeningens formål er at rejse forskningsmidler for at bekæmpe øjensygdomme, der fører til svagsyn og blindhed.
Til brug for dem, der overvejer at skrive testamente, har Øjenforeningen
Øjenforeningen er som almennyttig forening fritaget for skat af arv
Jeg ønsker at få tilsendt brochure om testamentariske gaver
Jeg ønsker advokatbistand betalt af Øjenforeningen
Jeg ønsker at blive ringet op på tlf.:
Jeg ønsker at blive medlem af Øjenforeningen
Navn:
Adresse:
Postnr.: By:
derfor udarbejdet en brochure om, hvordan man giver testamentariske gaver.
Ring venligst til Øjenforeningen på 33 69 11 00 og få tilsendt brochuren –eller benyt nedenstående kupon.
Øjenforeningen + + + 11077 + + + 0893 Sjælland USF B Ny Kongensgade 20 1557 København V
ØKO-GRILLPØLSER
IMPONERER PØLSE-EKSPERTER
Økologisk tændte op i grillen og lod to pølsebegejstrede smagsdommere lægge ganer til en blindtest af fem forskellige øko-grillpølser.
Mændene var positivt overraskede over de stegte produkters kvalitet. Hver pølse kunne få fra nul til seks Ø-mærker.
TESTENS SMAGSDOMMERE:
LET FRANKFURTER TIL FRUEN
stk., 46,95 kr. i SuperBrugsen.
Kilopris: 130,42 kr.
Thomas: Den er i hvert fald sprød i skindet, som en pølse skal være, men den er lidt for sød. Jeg sidder og overvejer, om det mon er fjerkræspølse? (Nej, det er en svinekødspølse, red.).
René: Ja, det tænker jeg også. Den er meget løs i kødet, og det er egentlig en okay pølse, men den er ikke så spændende, og den ligger ikke særlig tungt i maven.
Thomas: Den er let og luftig og egentlig meget behagelig, men det er nok mere en pølse til fruen. Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig noget mere smag.
Dom (René/Thomas): /
Thomas Rybjerg Larsen
36 år, uddannet som både slagter og kok og har en bachelor i ernæring og sundhed. Har siden 2006 udviklet opskrifter for bl.a. Hanegal og Halkær Krokøkken. Arbejder i dag som produktionsleder af kantinen på Via University College i Aarhus.
René Zacho
48 år, uddannet hos Slagter Kruse i Hasle og indehaver af Slagter Zacho på Kridthøj Torv i Aarhus. Siden 1995 har han, sammen med sin kone Maria, drevet butikken og forsynet sine kunder med kød, delikatesser og hjemmelavede specialiteter.
EN ÆGTE GRILLPØLSE
Aalbæk / Grillpølser med ramsløg. 360 g, 4 stk., 46,95 kr. i SuperBrugsen. Kilopris: 130,42 kr.
Thomas: Den har en rigtig god smag, men jeg savner alligevel lidt saft. Det er dog stadig én af de bedste pølser, jeg har smagt på under testen.
René: Det her er en rigtig grillpølse. Intet mindre. Og så har den også en rigtig god størrelse, synes jeg.
Thomas: Den måtte måske godt være lidt mere grov i det, men jeg er også begejstret for smagen.
René: Det her er en pølse, som jeg ville servere for mine grill-gæster. Den smager måske ikke helt så godt som oksepølsen (oksekrydderpølsen fra Hanegal, red.), men som grillpølse er det en klar vinder.
Dom: (René/Thomas) /
SAFTIG OG KRYDRET
Hanegal / Grillpølser – med hyben og ramsløg. 250 g, 4 stk., 40,95 kr. i Kvickly. Kilopris: 163,80 kr.
René: Man kan både se og smage, at der er krydderurter i.
Thomas: Ja. Jeg gætter på ramsløg (rigtigt!, red.) – det er jo så moderne.
René: Den smager ret godt. Den kunne ved første bid godt bruge lidt mere salt, men efter lidt tid kan jeg smage krydderierne. Den har en løs struktur og holder på safterne. Det kan jeg godt lide.
Thomas: Ja, den er god. Saftig og med en dejlig smag af krydderurter. Det er bestemt en god pølse.
Dom (René/Thomas) /
BEDSTE PARTNERE TIL TESTVINDEREN
Smagsdommerne tog (slagter)hatten af for oksekrydderpølsen fra Hanegal med sin kraftfulde og krydrede smag. Efterfølgende blev smagsløgene sat yderligere på prøve. Vores smagsdommere skulle også nde frem til den pølsedyp, som matcher testvinderen bedst blandt tre øko-sennepper og tre øko-ketchuper.
Urtekram / Sennep Dijon Økologisk. 200 g, 29,95
Kilopris: 149,75 kr.
René: Jeg er helt oppe og køre over den sennep. Den er suveræn. Det er ikke en tøsesennep, den er stærk på den gode måde. Det er omtrent den bedste pølsesennep, jeg har smagt i evigheder.
Thomas: Den er rigtig god. Tilpas stærk og afbalanceret, og så går den rigtig godt til oksepølsens krydrede smag.
Dom: (René/Thomas)
FULD AF SMAG – MEN SAFTFATTIG
Hanegal / Fjerkræ grillpølse – med havtorn og persille. 250 g/4 stk., 29,95 kr. i Føtex. Kilopris: 119,80 kr.
René: Den er godt nok svær at blive klog på, den her pølse. Lige i starten sker der ikke så meget, men så kommer smagen frem. Thomas: Ja, men kødet er lidt for kompakt og lidt for tørt. Jeg savner lidt saft, hvilket er ærgerligt, for den vinder ellers på smagen. Havde det ikke været for den tørre fornemmelse, havde den været rigtig god.
René: Jeg synes faktisk, den er ret god. Efter man har tygget lidt på den, breder smagen sig. Det er dog rigtigt, at den mangler saft.
Dom: (René/Thomas) /
Beauvais / Tomatketchup Økologisk. 665 g,
Thomas: Den smager faktisk ret godt. Den har en god syre fra tomaterne og samtidig den helt rigtige sødme, lige som en ketchup skal have. Jeg kan godt lide den.
René: Jeg tænker straks på Beauvais (helt rigtigt, red.) og deres slogan: Tomat, tomat og atter tomat. Den her ketchup føles naturlig og smager ægte - ligesom oksepølsen. Et godt match!
Dom: (René/Thomas) /
EN TUNG ALL-AROUND’ER TIL DE VOKSNE
OM TESTEN: SÅDAN GJORDE VI
Vi fandt frem til fem forskellige økologiske grillpølse-varianter, tre senneper og tre ketchuper, som alle kan købes i større dagligvarebutikker. Pølserne havnede på den varme rist over en simpel kulgrill og blev serveret enkeltvis og knaldhede for smagsdommerne.
Hanegal / Oksekrydderpølse - med peber, paprika, muskatnød, chili m.m. 300 g/4 stk., 41,50 kr. i Kvickly. Kilopris: 138,33 kr.
Thomas: Det er en dejlig, tung og mager pølse – fuld af smag – og så er den godt krydret. Jeg kan tydeligt mærke strukturen i kødet, når jeg bider i den.
René: Den er krydret helt rigtigt, men den er samtidig ikke for stærk. Man kan godt smage, at det er en oksepølse. Den overrasker mig egentlig positivt, for lige da jeg skar den ud, tænkte jeg: Den ser eddermame tør ud! Men den har en god konsistens og er ikke alt for tør.
Thomas: Den er faktisk rigtig god. Den er oplagt at komme på grillen, men det er samtidig en krydret og tung pølse, som har mere at byde på end de este grillpølser. Derfor kan den også serveres til meget andet og er næsten fyldestgørende som måltid. Den her er testvinderen!
René: Ja, pølsen behøver ikke blive ledsaget af ret meget. Det er en rigtig herrepølse – den er kun til de voksne.
Dom (René/Thomas): /
HURTIGE TIL 3
RENÉ ZACHO OG THOMAS RYBJERG LARSEN
Hvad overraskede jer mest ved testen?
René: Det generelle kvalitetsgennemsnit. Der var ingen pølser, som decideret faldt igennem. De lå alle i den klart bedre ende af pølseskalaen, når man tænker på, hvad der bliver produceret rundt omkring.
Thomas: Ja, de var stor set alle sammen gode og magre og lå på et godt pølseniveau. Jeg ville spise eller servere dem alle for mine gæster.
René: Men man forventer heller ikke et skodprodukt fra økologiske leverandører. Det er ikke billige råvarer, og det kan man også smage.
Thomas: Jeg har den teori, at når man bruger gode råvarer og gør noget ud af sine produkter, så kan forbrugerne også forvente en del mere. Det synes jeg, de får med de her økologiske pølser.
Er der virkelig så stor forskel på gode og dårlige pølser?
René: Ja, for pokker! Kæmpe. Pølser kræver et virkeligt godt håndværk. Det er der alt for mange, som ikke er klar over, og som derfor producerer elendige pølser. Der er ikke noget ”bare” i at lave pølser.
Thomas: Det kan være rigtig svært at lave en god pølse. Alene det at nå frem til den rigtige fars og få den røget lige tilpas, kan være en videnskab.
René: Der ndes pølser i kølediskene, der ikke burde serveres som menneskeføde. Nu er jeg jo ivrig AGF-tilhænger. Jeg er ofte at nde oppe på lægterne til deres hjemmekampe, og så får jeg mig altid en stadion-pølse. Førhen k man en stor og sprød frankfurter, men de har åbenbart skiftet leverandør. De pølser, der serveres nu, er simpelthen så elendige og uspiselige, at det er en skandale. Jeg har også allerede klaget.
Hvilken pølsetype foretrækker I selv til grillen?
René: I vores butik laver vi især to pølser, som jeg er helt pjattet med. En stor traditionel frankfurter og så en grill-hvidløgsmedister. Jeg synes, at det bliver alt for kedeligt, hvis man kun spiser de klassiske wienerpølser. Man skal som minimum supplere sit grillmåltid med en frankfurter.
Thomas: Enig! En wienerpølse er en natmadspølse, hvorimod tungere pølser er mere spændende. Jeg vil foretrække en god, grov, fuldfed kålpølse. Det er fandeme godt!
Ekspertråd fra René og Thomas:
FYR OP FOR GRILLPØLSENS SMAG
BEVAR PØLSENS SAFT. Når du griller pølser, så pas på, at de ikke mister deres saft og dermed bliver tørre og kedelige. Undlad derfor at prikke hul i pølserne, før du steger dem. Der er også en grund til, at man siger, at pølser er til kullenes eftervarme: Hvis du lægger dine pølser på en alt for varm grill, så sprækker de, og al saften trænger ud.
VARIÉR DINE PØLSEKØB. Brug din nysgerrighed i stedet for at ende med den traditionelle wienerpølse. Der bliver lavet en masse spændende pølser, så forsøg endelig at lægge lidt forskelligt på grillen. Det vil give dig en masse nye og velsmagende grillpølse-oplevelser.
BRUG SENNEP. En pølse består af kød, salt og fedt, og det miks komplimenteres allerbedst af det syrlige og beske, som du nder i sennep. Ketchup er også godt til pølser, men den søde smag er måske mest til børn. Remoulade derimod hører sig slet ikke til, og det er der alt for mange, som har misforstået. Du kan i øvrigt også supplere pølsen med fx aioli eller tzatziki – der er rigtig lækkert.
Vil du følge mig hjem?
Over 600 orangutanger venter på at blive genudsat i sikker regnskov. Du kan hjælpe dem tilbage til et liv i frihed.
Orangutangen har mistet 80% af sine levesteder. Halvdelen af Borneos orangutanger er forsvundet de seneste 60 år på grund af skovfældning. Udviklingen fortsætter med alarmerende hastighed.
Red Orangutangen hjælper forældre- og hjemløse orangutanger.
Vi rehabiliterer dem på vores centre og kæmper for, at der også i fremtiden vil være regnskov til dem.
Adopter en orangutang og følg den tilbage til et liv i frihed.
Tak for din støtte
Lone Dröscher Nielsen
Adopter en orangutang. Scan koden eller gå ind på www.redorangutangen.dk
Støt mig i kampen for en fremtid med orangutanger og regnskov på Borneo
FOTO:
MIKLOS
SZABO
3 GODE OPLEVELSER
I Økologisk nr. 21 efterlyste vi de bedste økologiske spiseoplevelser hos jer læsere. Det k vi en bunke fortællinger ud af – læs tre af dem her.
REDIGERET AF: PETER NORDHOLM ANDERSEN
ILLUSTRATION: THERESA JESSING / SORT LAKRIDS
DA KORNELIUS KOM PÅ BORDET
Dengang jeg var lille, boede jeg med mine forældre, mine tre brødre, vores hund og katte på 90 m . Vi tilbragte selvsagt meget tid udenfor.
Den lille kuperede have ved mit barndomshjem var et eventyrland. Vi havde kaniner, og der var masser af fugle, der kvidrede, og sommerfugle, der akkede. Og så havde vi høns. Om foråret rendte de små lysebrune kyllinger ind og ud af hønsetrådens store huller, som det passede dem, men de k benene på nakken, når katten kom. Hønsene kvidrede og hyggede sig og lagde en masse skønne æg med solskinsgul blomme.
En dag tog min far mig i hånden. Huggeblokken stod klar, og hanen Kornelius skulle dø. Jeg fulgte nysgerrigt med. Hovedet faldt, kroppen spjættede og Kornelius tog sig en sidste spurt rundt i haven, før den faldt om. Det så mystisk ud, men far beroligede mig: Det var ganske normalt, og jeg kunne ikke lade være med at grine af den skøre hane.
Om aftenen skulle vi spise Kornelius. Findes der noget bedre end at vide, hvor ens mad kommer fra, hvor godt den har haft det, og at den er bundøkologisk? Det var mine brødre dog ligeglade med. De sad og prikkede til mors lækre mad og så misbilligende på vores forældre: ”Har I dræbt Kornelius?!?”. Jeg lod mig nu ikke påvirke, for jeg havde jo været med i processen. Det smagte godt og anderledes end det kylling fra supermarkedet, vi ellers k derhjemme – mere smagfuldt, mere friskt. Lækkert.
Den slags madoplevelser vil jeg give videre til mine egne børn, ligesom min far gjorde det. Selvforsyning, økologi og omtanke for miljøet er tidens tendenser, og jeg håber, at man bliver ved at holde fast i dem. Pas på jer selv, hinanden og naturen.
- Annemette, Aarhus
ØKOLOGI OG ØKONOMI I SAMME HUG
Min bedste økologiske smagsoplevelse var også en økonomisk øjenåbner for mig. Jeg købte engang en Sødam kylling via Aarstiderne. Den vejede 2,8 kilo og kostede 239 kr.
Jeg kogte den, skilte kødet fra benene og frøs det herefter ned i portioner. Normalt er mine portioner på 150 gram, men pga. prisen lavede jeg dem lidt mindre. Alligevel opdagede jeg, at jeg kunne strække en portion til to – kødet var simpelthen så velsmagende, at jeg blev tilfreds af langt mindre end sædvanligt.
Samme erfaring har jeg gjort med min kat, der altid har været lidt af en ædedolk. Den var godt polstret, og en dyrelæge mente, at den skulle tabe sig 0,8 af sine 4,8 kilo – det ville svare til, at en person på 70 kilo skal tabe ikke mindre end de elleve af dem.
Jeg købte ti kilo af dyrlægens slanketørfoder og gik i gang med den hårde kamp med at få katten ned i vægt. Det lykkedes også delvist.
Da sækken var ved at være tom, valgte jeg at skifte over til økologisk kattemad. Når jeg stak næsen ned i de to forskellige produkter, var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, hvilket af dem jeg selv ville foretrække.
Det gav pote hos katten. Den ELSKEDE simpelthen den økologiske dåsemad. Når den var spist, hældte jeg øko-tørfoder op til resten af dagen, som den så selv administrerede. Det var en helt ny oplevelse, for den skulle ellers holdes i meget stramme tøjler. Men succesen med vægten fortsatte, og jeg k den smukkeste lille hankat.
- Vibeke, Hundested
VIND
EN GOD BOG FOR DIN GODE HISTORIE
Annemette, Lisbeth og Vibeke har fået tilsendt bogen ”Jagten på den gode smag” af madskribenten Carsten Kyster. Vi er vilde med gode anekdoter her på magasinet, og vi vil rigtig gerne have ere bud på gode økologiske spise-oplevelser. Derfor sætter vi tre udgaver af Anne Hjernøes ”Annes spisekammer” på spil. Læs mere om bogen på side 36-40. Deltag ved at sende din økologiske anekdote til pna@okologi.dk. Skriv ”Min bedste spiseoplevelse” i mailens emnefelt.
UDFLUGT MED ØKO-ØJENÅBNER
Jeg var engang ansat i Natur- og Vandmiljøafdelingen i ét af de tidligere amter. En enkelt gang om året var kontorets personale på en faglig ud ugt.
Da jeg startede på kontoret i 1994, var jeg ikke særlig oplyst omkring økologi, dyrevelfærd, bæredygtig natur osv., men det var rigtig mange af mine nye kollegaer. Faktisk syntes jeg, at de var en anelse hippie-agtige og øko-frelste. Jeg troede ikke rigtig på det der øko-halløj, og jeg ville IKKE betale mere for en øko-vare. Tænk nu, hvis det ikke var øko alligevel, fordi landmanden havde snydt! Det princip morede mine kollegaer sig over og drillede mig med – for de vidste bedre. Gav én økologiske vanilleis-pinde til en fødselsdag (som så meget mærkelig gul ud), k jeg en Kong Fu i stedet for. Mere syntetisk kunne det jo så nok ikke blive.
Årets ud ugt gik til Strynø, en lille ø i det Sydfynske Øhav. Da det faglige var slut om aftenen, skulle vi have noget af det, øen er kendt for. Helstegt, grillet øko-lam. Hmmm, det havde de her øko-hippier jo bestemt. Jeg ærgrede mig næsten over, at jeg ikke havde taget en madpakke med, for jeg havde blandede erfaringer med lammekød. Nogen gange meget velsmagende, andre gange sejt og med kraftig uldsmag.
Men da duften af det her lam og sulten k tag i mig – mums! – så løb mine tænder i vand. Og da jeg satte tænderne i kødet, blev alle mine fordomme om, hvorvidt ø-lam overhovedet kunne smage bedre i den grad gjort til skamme. Hold nu fast, hvor smagte det godt! Selv ” æske-sværen”, som jeg normalt aldrig spiser, det var bare så lækkert. Alt andet lam har efterfølgende slet ikke kunnet måle sig med smagen den aften.
Med tiden har jeg fået øjnene op for andet end konventionelt landbrug og går nu meget op i dyrevelfærd, økologi og at undgå madspild. Og mine kollegaer? De var ved at falde bagover, da jeg fortalte, at min mand og jeg var gået over til at købe økologi. Hi, hi, det var sjovt at se!
Så nu ved jeg også bedre – li’som de andre gjorde og gør.
- Lisbeth, Odense
AT SE DEN STORE FORSKEL
(MEN DER ER STOR FORSKEL PÅ DE HØNS, DER HAR LAGT DEM)
Nu N
Nu skal det være slut med salg af billige buræg i butikkerne
De D t
bu b re
de d rfo
Det er burhønsene, der betaler prisen ved at leve i trange trådbure uden frisk luft og sollys. Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor detailhandlen til at stoppe med at sælge æg fra burhøns.
Vi V ha heller
Vi har brug for din hjælp. Støt os med din underskrift, hvis du heller ikke synes, at buræg hører nogen steder hjemme.
Gå ind
Gå ind på ægtivist.dk, så er du med til at gøre en forskel.
MAJ PALLISGAARD BIE
31 år, arkitekt M.A.A., personligt medlem VIL DU OGSÅ VÆRE MEDLEM?
Klik på ”Bliv medlem” på www.okologi.dk.
Hvorfor er du medlem af Økologisk Landsforening?
Foreningen gør et godt stykke arbejde, og den bidrager med gode, konkrete indspark i økologidebatten. Foreningen går ofte ud i medierne og forsøger at gøre en forskel og råbe folk op. Dernæst er det befriende, at ØLF er for både forbrugere og producenter, da det giver en god balance. Som forbruger føler jeg, at det bringer mig tættere på det jordnære. Det hele kan godt blive lidt højt yvende blandt forbrugerne, men når der er god forbindelse til de mennesker, der producerer tingene, er det hele lidt mere reelt. Det er sund fornuft – bogstaveligt talt.
Hvad kan få dig op af stolen, når det handler om fødevarer?
Dyrevelfærd optager mig meget. Med årene har emnet gjort mig endnu mere hooked på økologi. Min indgangsvinkel til økologien var sundhed,
og i starten var kvalitet, sunde og naturlige råvarer klart det vigtigste for mig og min familie. Med tiden er de etiske spørgsmål om dyrevelfærd og miljø vokset. Så i dag er jeg stort set lige så opmærksom på, hvad min familie putter i munden, som fx at de høns, der har lagt de æg, vi spiser derhjemme, har haft det godt.
Hvor stammer interessen for økologi fra?
Mine forældre - ligesom min interesse for god mad. Selv om de ikke nødvendigvis købte økologi, da jeg var barn, var der alligevel stor fokus på kvalitet og sundhed samt på det hjemmelavede og hjemmedyrkede. Der blev gået op i den mad, vi spiste. Det forhold til råvarer og sundhed forsøger jeg at tage med ind i mit voksne liv. Så et eller andet sted falder det med økologien mig nok meget naturligt.
INGE RØPKE HURTIGE TIL 5
Professor i økologisk økonomi ved Aalborg Universitet. I den alternative gren af den økonomiske teori betragter man økonomi som en organisme med et stofskifte. Derfor skal de økonomiske teorier tage udgangspunkt i vores naturgrundlag og eksempelvis se på energiregnskaber og økologiske fodspor – i stedet for blot priser og andre pengebegreber.
TEKST: PETER NORHOLM ANDERSEN
Du ser det som landbrugets største udfordring, at ”vi spiser fossile brændsler”. Hvad mener du med det?
At det moderne landbrug efterhånden har gjort os til slaver af fossilt brændstof. Det før-industrielle landbrug gav ganske vist ikke et helt så stort udbytte pr. hektar, men forbrugte til gengæld ikke særlig meget energi ift. udbyttet. Typisk var energioutputtet ti gange større end det, der kom ind. I dag har landbruget en meget høj arbejdsproduktivitet og får en masse energiinput fra fx pesticider, drivmidler til maskiner og kunstgødning. Nogle gange er energioutputtet ligefrem lavere end det, der kom ind i produktionen. Særligt den animalske produktion er problematisk med en entydig negativ energibalance.
Hvor gode er danske landmænd til at udnytte energien?
Danmark fremstilles tit som en stor fødevareproducent, men det er diskutabelt, om det holder i energitermer. Vi importerer rigtig meget soja og andet foder fra udlandet til bl.a. at fodre de over 20 millioner grise, vi hvert år producerer. Da vi eksporterer en god del af dem, så er vi en slags gennemstrømsland. Den enorme svineproduktion er problematisk set ud fra et økologisk økonomisk perspektiv, men i fx Natur- og Landbrugskommissionens arbejde er fokus især på nationale miljøproblemer og ikke på landbrugets påvirkning af natur og klima i udlandet. Det er en væsentlig mangel, at der ikke gøres mere ud af energiregnskaber i et globalt perspektiv. Derfor er det også meget vigtigt, at nogen forsker i, hvordan vores fødevaresystem kan blive mere bæredygtigt. I stedet for at diskutere alt fra næringsstofbelastning over dyrevelfærd til resistente bakterier hver for sig, så er der brug for at arbejde mere med et systemperspektiv.
Hvordan løser vi så landbrugets problemer?
Vi mennesker lægger beslag på ca. 22 procent af det energioverskud, der kommer fra Jordens samlede biomasseproduktion. Det er rigtig meget, når man tænker på, at vi kun er én art ud af ere millioner. Det siger noget om, hvor meget vi fylder, og hvor meget vi presser den globale biodiversitet. Hvis vi skal lave en grøn omstilling, så skal
vi helt klart lade langt mere af det fossile brændstof blive i jorden og også holde igen med at bruge biomasse til at forsyne os med energi, fordi det giver udfordringer for biodiversiteten. I stedet skal vi i langt højere grad basere vores forbrug på anden vedvarende energi og arbejde mere med lukkede kredsløb i landbruget.
Hvordan står det så til med forbrugerne?
Danskerne hører til dem i verden, der har det højeste forbrug. I forhold til økologiske fodspor, så er vi i hvert fald i top 10. Det skyldes bl.a., at vi forbruger meget transportenergi, spiser meget kød og sk og har en høj boligstandard. En voksen person har i et favorabelt klima brug for ca. 10 MJ om dagen fra føden for at overleve. Det er det samme som 1 Human Energy Equivalent (1 HEE). Folk i det førindustrielle landbrug brugte 3-4 HEE. Amerikanerne, som er helt i top, bruger i dag ca. 94 HEE, mens tallet for folk i Bangladesh er ca. 5 HEE.
Hvad kan jeg gøre som forbruger?
Det er helt klart værd at spise ere bønner og færre animalske produkter. Så spar på grillpølserne, og kom mere grønt i skålen.
Hver dag kl. 10-20
CAFÉ & BUTIK
Et fyrtårn for fødevarer og kunsthåndværk
Inspiration og gode varer
Gram Slot åbner en helt ny café og butik, der er indrettet i i den gamle hestestald på Gramgård.
Oplev en masse fra hele region Syddanmark og bliv inspireret til at bruge bl.a. specialiteter, oste og vine i dit køkken.
Find unikke produkter fra kunsthåndværkere, der laver med hånd og hjerte.
Sommermarkeder
Vi holder
henover sommeren; d. 4., 11. 18. og 25. juli samt d. 1. og 8. august. Gratis adgang.
På markedet møder du de små fødevareproducenter og kunsthåndværkere – og du kan altid
Her er mange oplevelser for børn og voksne, så til slot, park, café, butik, marked, naturlegeplads og meget mere.
