Grøn Balance er en ny serie produkter til dig, der passer godt på dig selv og miljøet. Alle Grøn Balance fødevarer er økologiske og bærer enten det danske Ø-mærke eller det grønne europæiske mærke. Begge mærker er din garanti for økologi. Der findes også en lang række Grøn Balance vaske- og rengøringsprodukter. De er deklarerede i samarbejde med Astma-Allergi Danmark og bærer alle, pånær skyllemiddel, Svanemærket. I nær fremtid får du endnu flere muligheder for at få en grøn dag.
Grøn Balance forhandles hos
Astma-Allergi Danmark
FÅ JORDFORBINDELSE I DIN EGEN HAVE
Tjek Det Økologiske Danmarkskort
Har du en indre bonderøv eller en gartner i maven? Bliver du glad af at få jord – en lille del af Jorden – under neglene og skabe sunde, rene fødevarer eller økologisk haveæstetik? Så er du præcis som flere og flere andre danskere, der ønsker jordforbindelse.
Økologisk giver dig i dette nummer en smagsprøve på økologisk havebrug, fx med praktiske råd til at dyrke bønner, kartofler og gulerødder. Du kan hente endnu mere viden og inspiration hos vores venner i foreningen Praktisk Økologi, i Den Økologiske Have og på bybi.dk, hvor du kan plukke inspiration til at blive city-biavler. Aarstiderne har også succes med Haver til Maver – skoleundervisning i øko-haver. Et koncept de er ved at udvide til Odense og Odder.
Haver er giftig politik
Der er også politik i danskernes baghaver. Giftig politik. Havefolket spreder hvert år over 70 tons pesticider og mosmidler. En del af de giftige midler kan ende i grundvandet, fordi de siver nemt ned gennem bl.a. flisearealer og gårdspladser med grus. Det kan du også læse mere om her i magasinet.
Der skal noget til for, at jeg vil blande mig i, hvad andre gør i deres have, fx da naboen bankede sin kone (ikke nogen af mine nuværende naboer, skal jeg skynde mig at sige). Men brugen af sprøjtegift er en fælles sag, og jeg er på helt linje med Danmarks Naturfredningsforening (DN), vandværkernes organisation Danva og flere andre: Mange af midlerne skal forbydes.
Miljøminister Karen Ellemann mener, at EU ikke vil tillade et forbud. Det burde Danmark arbejde for. I mellemtiden har Det Økologiske Råd et godt forslag: Havebrugere, som ønsker at bruge sprøjtegift, skal gøre det samme som konventionelle landmænd: Tage et kursus! De skal også – vil jeg tilføje – undervises i alternativer til sprøjtegift. Gerne betalt via en ny, tårnhøj afgift på gift og kunstgødning til de private haver.
Sammen med DN har Økologisk Landsforening også lanceret Det Økologiske Danmarkskort, som du finder på forsiden af www.okologi.dk. Her kan du bl.a. se, hvordan det står til med din kommunes brug af sprøjtegift på sine landbrugsarealer. Du kan også se, hvordan den prioriterer økologi i den offentlige bespisning. Vi og DN tilbyder gratis rådgivning til kommuner, der vil omlægge deres bespisning eller landbrugsarealer til økologi. Giv derfor meget gerne din mening til kende hos din kommune: Det giver god medvind til arbejdet for økologien.
Vælg havevejen
Du kan også vælge at gå direkte i haven og komme i tættere kontakt med den levende jord, og de skiftende årstider, ved at spise fødevarer, du selv har sået, passet og høstet. Det vil også give dig indblik i nogle af de udfordringer, økologiske landmænd bokser med i det daglige, eksempelvis ukrudt, skadedyr, sorts valg og opbygning af jorden. Og måske er du endda en af dem, der kan spare udgiften til et dyrt stresskursus.
REDAKTION: Ansv. redaktør: Steffen Borch, sb@okologi.dk. Redaktør: Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN: Louise Nyvang, lny@okologi. dk. Anne Faigh Rydell, pna@okologi.dk. Christina Damgaard-Sylvest, Christina@vildskud.dk. Julie Hey/Mad&Mere, info@madogmere.dk/www.madogmere.dk. FOTOGRAFER: Martin Dam Kristensen (forside), www.martindamkristensen.dk. Sofie Amalie Klougart, www.sak-photo.dk. Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. Christina Damgaard-Sylvest, christina@vildskud.dk. Jesper Glyrskov, www.glyrskov.dk. Uggi Kaldan (leder), kaldan.dk. ILLUSTRATION (s. 12-13): Louise Pommer Lykkegaard, lpl@okologi.dk. LAYOUT: Rikke Thorsen, rikke.thorsen@datagraf.dk. TRYK: Datagraf (har EMAS-certifikat), www.datagraf.dk. Papiret i magasinet er naturligvis miljømærket. Oplag: 30.000 styk. ANNONCER: DG Media, tlf.: 70 27 11 55. UDGIVER: Økologisk Landsforening. MEDLEMSKAB/ABONNEMENT: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj. Tlf.: 87 32 27 00. Medlemskab: 250 kr. for resten af 2011. Abonnement: 350 kr. pr. år. Kan betales via www.okologi.dk.
AF PAul Holmbeck, DirEkTØr i Økologisk lanDsForEning
Foto:
20
Guide: Dyrk den gode smag på din altan + mere viden om økologiske haver.
6
Portræt af Bonderøven, det populære alternativ til Søren Ryge.
6
TEma om HaVEr:
Familien er ankeret i min have – portræt af Frank Erichsen
10 B onderøvens bedste bønner – Frank Erichsens råd om tre bønnesorter
12 Kickstart en økologisk køkkenhave
14 Peters praktiske paradis – reportage fra en kartoffel-fan
16 Iben giver planterne et økologisk liv – besøg i en farverig kolonihave
20 G uide: Dyrk den gode smag på din altan
22 Havefolkets pesticider truer grundvandet
maD og opskriFTEr:
26 Test: To pølseeksperter smager grillpølser
30 Ø kologernes hofretter: Lars Skyttes rabarber
38 Tre opskrifter med den kernesunde kornsort byg
44 Sæso nguide: Tip til asparges, mango, radiser, spinat og spirer
DEbaT, nyT og ViDEn:
24 Nyt & noter
34 Politisk debat om offentlige indkøb
42 Ø kologisk undersøger: Kan der være e-numre i økologiske varer?
48 Foreningens sider – bl.a. om den genvalgte formand Evald Vestergaard
dom: Der er gode økoråvarer til din grill.
30
rendyrket rabarberglæde Læs om gartner Lars Skyttes rødglødende passion for de røde stænger – og få hans bedste rabarberopskrift. Dyrk økologien på Din
51 5 hurtige til miljøminister Karen Ellemann (V)
Vidste du, at der er fundet 8 gange så mange regnorme på en økologisk mark?
Vidste du, at der er fundet 8 gange så mange regnorme på en økologisk mark?
ARLA HAMONIE® ØKOLOGISK MÆLK.
ARLA HARMONIE® ØKOLOGISK MÆLK.
GODT FOR DIG. GODT FOR NATUREN.
På et økologisk landbrug må man ikke bruge sprøjtemidler og kunstgødning på markerne. Og det har sine for dele. For eksempel er der fundet 30% ere vilde plantearter og sommerfugle omkring en økologisk mark og 8 gange så mange regnorme i jorden. Økologiske malkekøer får udelukkende foder fra økologiske landbrug. Så jo mere økologisk mælk du drikker, jo mere kan du være med til at gavne naturen.
På et økologisk landbrug må man ikke bruge sprøjtemidler og kunstgødning på markerne. Og det har sine fordele. For eksempel kan der være 30% flere vilde plantearter og sommerfugle på en økologisk mark og 8 gange så mange regnorme i jorden. Økologiske malkekøer får 100% økologisk foder året rundt. Så jo mere økologisk mælk du drikker, jo mere kan du være med til at gavne naturen.
Læs mere på arla.dk/harmonie
familien er ankeret i min have
Forventningens
glæde forsvinder med supermarkedet, og at alt er tilgængeligt fra drivhuskomplekser i Sydspanien. - frank erichsen
Ud over 600 ha køkkenhave har Frank Erichsen dyr som geder og gæs på sin gård. Hans første bog udkommer i maj og handler bl.a. om at holde gæs.
Frank Erichsen gik til have, da han var dreng, på sin blå mandag var han i botanisk have, og nu er han i fuld gang med at plante sin vildtvoksende glæde for selvforsyning i sine egne børn.
Ordene strømmer ud af Frank. Havehistorierne er begyndt undervejs i retning af Kastaniegården forbi snedækkede februar-marker. Den 27-årige selvforsyner har netop afleveret sin søn Johan på to år i vuggestuen i en forblæst djurslandsk stationslandsby og samlet journalisten op i bilen. Frank – eller Bonderøven, som DR2 har døbt ham – har taget hul på sine barndomsminder. Hovedparten af minderne involverer en have, et værktøj eller en krop i udendørs arbejde.
- En rigtig have? Det var sådan en som min mors eller min mosters i Sønderjylland. De havde 70 centimeter mellem kartoffelrækkerne, så der væltede ukrudt op. Hele sommeren gik de og hakkede, hakkede og hakkede med lugejernet. Det var vist ikke altid en stor fest for dem at gå i haven, men på den anden side var det også for galt at lade noget gå til spilde, beretter Frank.
Trods fuldtidsarbejde holdt hele familien stædigt fast i den selvforsyningsånd, der var en del
af deres opdragelse – og den kultur, Frank voksede op i. Så meget, at Frank kom til at hade jordbær med fløde. For hele familien dyrkede dem.
- Nu kan jeg jo ikke få jordbær nok, og mit udgangspunkt er også et helt andet. Jeg skal trives med det, jeg laver. Og det gør jeg. Alt, hvad jeg laver, har noget med selvforsyning at gøre, siger han med lige dele glæde og stolthed i stemmen.
opdraget i selvforsyningsånden
Frank har nu bænket sig ved stuebordet på Kastaniegården. Her når han kun at sidde et kort øjeblik, før hans kone Theresa parkerer deres fire måneder gamle datter Alma hos ham. Med Alma i favnen udstråler Frank lidt ekstra af den store begejstring for livet, han er brændt så pokkers godt igennem med i programmerne på DR2.
Datteren spiller måske en større rolle for den bundløse haveglæde, end man lige skulle tro. Det kommer den kendte tv-vært selv tilbage til.
Franks beDste
havetip
pardans mellem løg og gulerødder Frank har haft stort held med at plante løg og gulerødder side om side. Det har store økologiske fordele: løgene forvirrer nemlig gulerodsfluen med deres kraftige duft, og guleroden forstyrrer løgfluen. Samtidig bruger planterne ikke hinandens gødning, fordi guleroden henter sin næring dybt nede, mens løget tager, hvad det skal bruge, i jordens øverste lag. Frank anbefaler, at plante tæt mellem rækkerne, så der ikke kommer så meget ukrudt. Sørg også for at høste fra en ende af – og husk at dække hullerne til, evt. med kaffegrums.
Figentræ i toget
- Det er en stående joke blandt tv-folkene fra DR, at jeg gik til have, da jeg var dreng. Jeg var nemlig aktiv i 4H – en bondeforening for børn på landet, hvor vi blev undervist og tegnede vores egne haveplaner. Der kom også en konsulent ud og så på mit havestykke to gange om året, fortæller Frank om en af de utallige begivenheder, der har hjulpet ham med at skubbe sig selv ind på selvforsyningens hylde.
I folkeskolen fastholdt Frank og en af hans venner den atypiske haveglæde godt hjulpet af deres lærerinde i bl.a. biologi og sløjd.
- Det var altafgørende for, at vi ikke blev slugt af strømmen og begyndte at spille håndbold i stedet. For eksempel var vi på lejrtur til Bornholm. Min ven og jeg købte figentræer, som vi syntes, var helt fantastiske. Vi ville selvfølgelig slæbe dem med hele vejen hjem i toget til Jylland. Vores lærerinde bakkede os fuldt op i
det, og så sad vi der med træerne strittende ud i togvognen, husker Frank, der i samme åndedræt lige får nævnt, at han brugte en pæn del af sin blå mandag i Botanisk Have i Århus for at se på træer og planter, alt imens skolekammeraterne var i Tivoli Friheden.
mødet med seymour
Helt afgørende var den 11-årige Franks opdagelse af John Seymour’s ”Håndbog i selvforsyning”, som han snublede over på skolebiblioteket.
- Tegningerne på omslaget tiltrak mig, og da jeg åbnede Seymour’s bog, viste en hel verden af nye muligheder sig foran mig. Det ti minutters frikvarter viste sig hurtigt at være alt for kort, så det var nødvendigt at låne den. Da der jo ikke var andre, der bestilte bogen, blev det – som jeg husker det – nogle meget lange lån.
Dengang var processer helt centrale for
Frank. Så han læste Seymour lige som sine Anders And-blade: Han kiggede på billederne og konkluderede så bagefter historien ud fra dem.
- John Seymour har på alle måder været et forbillede for mig. Hans evne til i alt, hvad han skriver, at inddrage store perspektiver, egne eventyr og humor, gør hans værk så forståeligt.
sæsontanken og the hungry gap
Selv om Frank i næsten ekstrem grad har båret barndommens selvforsyningsånd med sig, så er
”spild” ikke en synd i hans have. Tværtom.
- Om sommeren bugner frugttræerne af overskud, og så plukker vi det, vi kan bruge – og lader resten falde ned. Jeg nyder æblernes forfald, og at nogle fugle eller rådyr rydder op, siger Frank og må lade Theresa overtage en utilfreds Alma med en ble, der er langtfra stadig er ren.
- Vi kan også tillade os stor ødselhed om sommeren. Vi har fx så mange tomater, at vi kan lave en hel bradepande – kun med de allerbedste. Til gengæld har vinteren det, Frank kalder the
mit kød
Er god smag til spisEbordEt
Venlig hilsen
To af Frilands engagerede landmænd
hungry gap – i gamle dage det tidspunkt på vinteren, hvor dyrene ude på landet begyndte at spise af stråtagene på grund af fodermangel.
- Vi er ikke fundamentalister og køber da lidt ekstra om vinteren, for eksempel er der havnet øko-tomater fra supermarkedet i vores vindueskarm derovre. Men afsavn er nu altså ingen skade til. Glæden over, at det er forår lige om lidt. Den forventningens glæde forsvinder med supermarkedet, og at alt er tilgængeligt fra drivhuskomplekser i Sydspanien.
planterne giver børn ballast
Sæsonforståelsen er ”hel central” for Frank og Theresas husholdning, hvor ord som ”genbrug”, ”godt udbytte” og ”egne frø” er på mode.
- Jeg tror på, at det giver mine børn en stor ballast at have set, hvor tingene kommer fra, og at se deres forældre blive helt vilde, når de
spiser årets første jordbær af egen høst, siger Frank med ekstra begejstring i stemmen.
Ved køkkenbordet har Theresa været ganske fordybet i at bage en kage med vinterens sidste hengemte gulerødder fra haven. Nu kigger hun fra det åbne køkken hen mod Frank.
- Børnene fanger hurtigt det med haver. Det er bare så magisk for os – og efterhånden også for Johan - at et lille frø kan blive så stor en plante i løbet af bare én sommer, siger Theresa.
Frank er helt enig. Han vender tilbage til den rolle, som Alma og resten af familien har fået for hans haveglæde.
- For mig er det bedste anker og den største opmuntring til selvforsyning min familie. At kaste sig ud i et sådan livsprojekt, uden at andre end en selv fik glæde af det, ville være meningsløst. At gøre det for dem giver mening.
kastaniegården, DjurslanD
Frank og Theresa tilstræber at være selvforsynende – i hvert fald med frugt og grønt. Den ca. 600 ha økologiske køkkenhave omkring gården forsyner dem med kartofler, grønkål og gulerødder mm. Fra drivhusene flyder bl.a. tomater ind i husholdningen, når sæsonen tillader det. Se mere på www.dr.dk/ bonderoeven. Frank Erichsens program er nu flyttet fra DR2 til DR, hvor årets første episode blev sendt onsdag 23. marts kl. 20. Det kører otte uger i træk frem til midt i maj. De næste otte udsendelser kommer i efteråret.
Skee Ismejeri, som udelukkende producerer Fairtrade is, er blevet hædret med Børsens Fødevarepris, der gives til produkter af en særlig høj kvalitet. Jersey ødeis i fem varianter; chokolade, hindbær, hyldeblomst, jordbær og vanilje. 500 ml. I Irma fra kr. 35,-
Den Fairtrade-certi cerede Vanilje is fra Skee Ismejeri blev et af de ni produkter, der blev hædret med Børsens Fødevarepris 2010-11. Dommerne var imponerede over isens kvalitet og det faktum, at den scorede højt på bæredygtighedsparametre som Økologi og Fairtrade.
Dagbladet Børsen skriver:
”Den rene smag var også et afgørende element, da Skee Ismejeri k diplom for sin tindrende, rene vanilleis. Den er helt og holdent uden tilsætningssto er, hvilket er uhyre sjældent. Isen indeholder ganske enkelt kun økologisk mælk, øde og æg, samt Fairtradecerti ceret vanilje og rørsukker. ”
Skee Ismejeri har produceret is siden 1999 og er verdens første isproducent, der udelukkende producerer Fairtrade is.
Bonderøvens bedste bønner
Frank Erichsen springer sidst i maj ud som forfatter, når ”Det enkle liv – skridt på vejen mod selvforsyning” udkommer. Et af bogens kapitler handler om at dyrke bønner. Her får du gode råd om tre bønnesorter, Frank har haft både smagsglæde og stort udbytte af at dyrke.
buskbønner
Den bønnetype, vi får mest ud af i vores køkkenhave. Buskbønner er meget følsomme over for kulde. De kan derfor ikke sås udenfor, før jorden er 12-14 grader varm, hvilket vil sige i sidste halvdel af maj. Jeg sår næsten altid inde, men kender flere, der sår ude, og som får fine resultater på bønner, der er sået så sent som sidst i juni. Jeg planter/sår mine bønner i en rækkeafstand på ca. 50 cm og med 30 cm mellem planterne. Så skal du ikke luge mere end et par gange, før planterne lukker af for lyset. I løbet af en sæson kan du høste flere gange, før bønnerne bliver for store. De må ikke få for store kerner. Høsten fra de cirka 30 buske får enderne nipset af, hvorefter de blancheres og fryses. For så at dukke op flere gange om ugen til vinterens aftensmåltider.
Hestebønner
En meget hårdfør bønnetype. Du kan anvende de friske skud, de små bælge og frøene som både rå og tørret. Så dem ude, så snart jorden er bare nogenlunde klar. Jeg har sået frø så tidligt som først i marts, før den sidste frost var ovre. Hemmeligheden er at så frøet dybt, helt ned til 15 cm kan fint gå. Jeg sår mine hestebønner med en rækkeafstand på 30-40 cm og en afstand mellem planterne på 10-15 cm. Efterhånden som bønnerne vokser, skal der luges. Og så skal de bindes op, da de ellers bukker under for blæst. Vi synes, at de modne bønner er bedst og høster derfor først, når bælgene er store. Derefter koger vi bønnerne og smutter frøet ud af dens skal. Vi spiser dem med smør på eller stegt i olie med hvidløg.
stangbønner
3
Da vi ikke har været så gode til at få det store udbytte brugt, er det ikke hvert år, at stangbønnerne finder vej til min have. Buskbønnerne står nemlig i fuld bæring samtidig. Stangbønnen er en klatreplante, som skal have noget at vokse op ad. Enten et enkelt skelet, som pil, bambus eller andet træ. Et hegn, legehus eller snore fra tagudhænget kan også bruges. Gør sig bedst ved at blive sået indenfor i marts/april. Plant dem ud i maj med en rækkeafstand på 60-70 cm og en afstand mellem planterne på ca. 25 cm. Efterhånden som bønnerne kommer frem, skal du plukke dem. Bliver bønnerne for store, bliver de meget træge og kan derfor lige så godt blive hængende, indtil du sidenhen kan høste frøene inden i bælgene. Dem kan du så tørre og gemme.
Ifølge Frank Erichsen har bønner en fantastisk egenskab: Via en symbiose med nogle bakterier, er de i stand til at binde luftens kvælstof. I en økologisk have kan bønner derfor berige din jord med næring udefra.
Frank om sin FØrsTE bog
- Efterhånden har jeg afprøvet meget af det, der står i John Seymour’s bog om selvforsyning. Derfor føler jeg nu, at jeg kan bidrage med yderligere erfaringer og endda afkræfte noget af det, Seymour har skrevet. Min bog er også en konsekvens af et ønske om at komme mere til bunds, end jeg kan på tv. For de seere, der måske har fået en øjenåbner, har bogen en række brugbare tips, som de kan bygge videre på.
Altså blot nogle retningslinjer, der kan sætte dem i gang. Bogen har seks kapitler: Et om at dyrke æbler, et om bønner, et om drivhuse, et om gæs, et om økser og et om hø. At alt om dyrehold, jordbrug og håndværk endnu ikke er beskrevet, er et udtryk for, at jeg ikke ønsker at skrive om noget, jeg endnu ikke har nok erfaringer med. Bogen er da forhåbentlig også ”blot” den første i en lang række af bøger.
I KIWI minipris får du Danmarks største udvalg af økologiske varer til discountpris. Og du sparer endda det halve af momsen på dem alle sammen. Det kalder vi ½ MØMS. Få et økologi KØRT ved kassen, og vis det, når du handler – så får du rabatten med det samme.
kicksTarT din køkken
Her er en overkommelig haveplan, hvor du højst skal kigge til planterne en gang om ugen for at luge lidt, når alt er anlagt. Den økologiske have har fire kvadratiske bede på 125 x 125 cm samt et lille bed til krydderurter.
træffere i en økologisk have
Hvert år roterer du afgrøderne fra bed til bed. Der skulle gerne gå fire år mellem, at der står kål, kartofler, ærter og bønner samme sted. Sådan en rotationsordning kaldes for sædskifte. Det er med til at opbygge jorden samt at hjælpe dig med at undgå skadedyr, sygdomme og jordtræthed.
Du bruger ingen sprøjtemidler. Får dine tomater utøj, så bekæmper du det i stedet med rovmider, du fx kan købe via nettet. En fuglekasse i et træ er også godt mod skadedyr.
Kunstgødning bruger du heller ikke. Ekstra næring til jorden kommer fra naturlige kilder: En god kompostbunke, gerne mikset med et par spande dyremøg. Dyrk også gerne ikke-spiselige planter som fx rødkløver, der er god til at fiksere næringsstoffer fra luften. Graves ned før blomstring. 3
Milepæle – årets gang
februar/marts: frøkatalogerne er udkommet. Tid til at drømme. Begynd at forspire – det er en fordel. l æg fx kartofler et lyst sted uden direkte sol. vindueskarmens sol reserverer du til små (spagnum-)potter med frø fra fx gulerødder og porrer.
b eD 1: Nye kartofler + rucola. En tidlig kartoffelsort som Hamlet eller Solist lægges i begyndelsen af april. De bør dog forspire indendøre, da det forkorter væksttiden. Læg dem i tre rækker med 38-50 cm mellem rækkerne og mindst 25 cm mellem knoldene. Dæk bedet med plast, indtil planterne rører ved den. Derefter fiberdug. Så gerne rucola mellem rækkerne i kampen mod ukrudtet. Efter kartoflerne kan du så buskbønner eller sene sommerblomster.
b eD 4: Spidskål + sætteløg + rødbeder. Fire spidskål udplantes bagest i bedet i april. Lad de nederste blade stå, når hovedet høstes – så får du nye hoveder. Foran kålene er der plads til fem rækker med skiftevis løg og rødbeder. Sættes også i april med 15-20 cm mellem rækkerne.
april/maj: så-og plantetid! Giv gerne jorden kompost m. hønsemøg, nogle uger før du sår og planter ud. det giver dine planter ekstra næring.
Juli/august:
høsttid! i løbet af forsommeren har du med jævne mellemrum luget, hyppet dine kartofler og givet drivhuspeberne lidt ekstra næring, fx brændenældeudtræk. få r dine kartofler skimmel, så fjern toppene, så snart du får øje på den.
Pilene viser, at afgrøderne får nyt bed hvert år. At rotere afgrøderne kaldes sædskifte.
b eD 2: Spinat + porrer + gulerødder. Spinat sås så tidligt som muligt og høstes i løbet af maj. Først i juni laver du skiftevis rækker med udplantede porrer og såede gulerødder. Du kan forspire porrer i en bakke fra sidst i marts eller købe udplantningsplanter. Overdæk med fiberdug/bionet mod duer og generende insekter.
b eD 3: Ærter + salat. Længst væk fra middagssolen sås en dobbeltrække ærter på hegn først i april. Foran er der plads til tre rækker med forskellige salatsorter, som er forspiret til 2-4 cm høje planter. Sæt gradvist nye, små forspirede salatplanter, efterhånden som du høster. Når ærterne er høstet i juli, kan du også udplante ny salat.
september/oktober:
forbered foråret. fyld fx kompostbeholderen med naturens genbrugsmaterialer, så komposten bliver klar til næste sæson. fyld den gerne på én gang. d u m å gerne vende den 1-2 gange, da det genaktiverer en varmeproces, hvor mange ukrudtsfrø dræbes. findel sejt eller groft materiale med spade eller kompostkværn.
l æs mere på havelyst. Dk Ideen til denne haveplan stammer fra Peter Norris, der har sin egen havedagbog på www.havelyst.dk. Opret en gratis profil i 30 dage eller meld dig ind i øko-haveforeningen Praktisk Økologi, der står bag websiden. Søg på ”Norris Intensiv”. Nede i kommentarerne (15. februar 2011) har redaktør Peter Nordholm Andersen fået Peter Norris til at forenkle sit udspil, som du ser frugten af her på siderne. u rtezonen med persille, dild osv. får et lille bed for sig selv. Du kan oftest se på frøpakkerne, hvornår du evt. skal forspire, og hvornår de kommende smagsforstærkere skal i jorden.
urtezonen
Havereportage fra Ølstykke
Peters praktiske paradis
35 økologiske bede med alt fra broccoli til ærter. Peter Norris rådyrker sammen med sin kone Lisbet råvarerne til de helt store spiseoplevelser, ikke mindst smagen af de første kartofler.
Havepassionen blusser for alvor op, da Peter Norris nævner sine forårskartofler. Hans store veltrænede fingre samler sig nænsomt om usynlige små knolde med sårbar skræl, mens han en solrig junidag sidder på sin terrasse og øser af sin store havelyst til vordende havefolk.
- Gør, hvad du kan for at få kartofler tidligt på året. Efter en lang vinter er du sulten efter noget nyt, siger han indtrængende.
Allerede midt i februar sætter lysten efter friske knolde Peter Norris i gang med at forspire kartofler indendørs. Omkring 1. april ryger de i jorden med lidt møg omkring i et par af bedene. Beskyttet af drivbænke af isolerende plast, som holder på varmen og fremmer planternes vækst.
knolde, smør, salt - og intet andet
Cirka midt i maj griber Peter Norris greben og graver længselsfuldt den første grønne top op med knoldestørrelser fra valnød til hønseæg.
- Når de står kogte på spisebordet, bliver byttet nøje afmålt mellem Lisbet og mig: ”Èn til dig. Én til mig.” Vi spiser dem med skræl, smør og lidt salt – intet andet. Og med stor andægtighed.
Peter Norris har specialiseret sig i at dyrke sin køkkenhave intensivt - bl.a. ved at plante løbende samt tæt i sine bede.
Peter Norris virker som om, at han et kort øjeblik sidder og smager intenst på forårets første kartoffelhøst. Så kommer han til sig selv:
- For en havedyrker er det virkelig en spidsoplevelse.
1675 kvadratmeter havelyst Kartoflerne er langtfra det eneste, haven byder på. Den har et omfang, der viser stor havelyst.
Omkring parcelhuset har Peter og Lisbet skabt Ølstykkes pragtstykke. Det er delt op i hønsegård, frugt-, pryd- og nyttehave. En parcel på 1675 m 2, der aldrig har set en giftsprøjte.
I nyttehavens 35 højbede står rækker af saftspændte planter. Løg med sine himmelstræbende toppe. Grøn og rød salat på række. Ærter klar til at blive spist fra bælgen i bare tæer.
Mens den nuværende efterlønner og tidligere børnepsykolog viser rundt, udpeger Peter Norris de velsmagende venner i hans velvoksne spisekammer. Den pegende negl med en jordrand, som sikkert er frisk det meste af sommeren.
- De seneste 20 år har vi stort set ikke købt grønt og frugt. Det giver mig stor livskvalitet at
dyrke mine egne grøntsager. Det føles grundlæggende meningsfuldt at producere sin egen mad, både for mig personligt, og også i en større miljømæssig sammenhæng, siger Peter Norris.
Første år gav 140 kilo gulerødder
Det første spadestik til haveglæde a la Norris blev taget i 1983. Både Peter og Lisbet havde ganske vist læst en del i ”Den selvforsynende have” af John Seymour, men som bekendt er der ofte et langt stykke fra teori til praksis.
- Vi havde stort set ingen haveerfaring, da vi gik i gang med at grave bede. Og vi havde heller ikke begreb om, hvad vi egentlig kunne lide at spise, fortæller Peter Norris.
Måske tog antallet af frøposer lidt overhånd, i hvert fald blev første års gulerodshøst på over 140 kilo. Selv om parret spiste og spiste for at følge med, anede de til sidst ikke, hvad de skulle gøre med så mange gulerødder.
- Lige siden har vi eksperimenteret med, hvad vi kan lide. For eksempel kan vi ikke døje smagen af aubergine, mens tomater smager skønt. Lige præcis i dag har jeg plukket sommerens første
Et træ skygger for aftensolen i familien Norris’ køkkenhave. Ifølge Peter vil det være bedst for udbyttet at fælde træet, men Lisbet vil fortsat gerne nyde synet af det.
Fakta om Familiens have
bøftomat, som jeg glæder mig til at sætte tænderne i aften, siger Peter Norris.
De kunne havne i en tomatsalat med hvidløg, forårsløg og en dressing af olivenolie, balsamico og basilikumpesto.
En overdådig spinathøst har også ført til, at ægteparret i løbet af foråret 2010 har afprøvet cirka 25 forskellige retter med spinat.
Peters spinat-favorit er bagte æg ”florentine”, en ”herlig og hurtig frokostret”: Lav en rede af smørdampet spinat i små portionsskåle. Slå et æg ud i fordybningen, og kom et par skefulde creme fraiche ovenpå. Krydr med salt, peber og revet ost. Giv det 20 min. i ovnen ved 175 grader.
start med en lille have
Peter Norris bruger et avanceret system på sin iPhone for at holde styr på bedene og de over 40 forskellige afgrøder, som dyrkes hvert år. Han har også sin månedlige havekalender, hvor opgaver lige fra at så forårsløg til at komme vinterdække over gulerødderne sirligt er listet op. Planlægningen fører til, at parcellens køkken hele året har adgang til en stor vifte af afgrøder,
Peter og Lisbet Norris deler et hus og grund på i alt 1672 m 2. Alt dyrkes økologisk. Haven er opdelt i en prydhave tæt på huset, en køkkenhave på ca. 300 m 2 i midten, og bagest et større areal med frugthave, høns og bistader. Haven er lang og smal, ca. 20 x 80 meter. Huset ligger i den ene ende og i den modsatte ende løber Værebro Å. Ud over havelysten har parret også fundet tid til at få fem børn, der alle er flyttet hjemmefra. Peter Norris har også været aktiv i Landsforeningen Praktisk Økologi, der arbejder for at fremme økologisk dyrkning og levevis.
fordi høsten er delt op i faser. Fx har Peter tre bede med ærter, en tidlig forspiret sort, som plantes i jorden samtidig med, at resten af bedet tilsås. Derudover sår han to andre bede med senere sorter med en måneds mellemrum. Så er der høst fra sidst i juni til september. Kompliceret? Ja, og Peter afviser også, at så stor en haveplan er noget for en begynder.
- Start med et lille areal, som du inddeler i fire bede, så du får styr på sædskiftet – så kan du altid bygge videre, siger Peter Norris, der har udtænkt haveplanen på side 12-13.
g rej-tip fra peters have: brug bionet
Peter Norris dækker nogle af sine bede af med bionet. Porrerne beskyttes mod porremøl. Gulerødderne mod gulerodslarverne. Og kålene mod kålsommerfuglens larver. – Det er 100 procent effektivt, og du kommer problemerne med skadedyr til livs. Men husk, at nettet skal dække helt, så ingen åbninger inviterer eksempelvis en sommerfugl ind, siger Peter.
Salat er en af de afgrøder, Peter og Lisbet er glade for. Husets fordør sender et klart signal om, at her bor folk, der i det hele taget er glade for haver.
Hans vigtigste tip er dog at tage udgangspunkt i det grønt, du og familien bedst kan lide – og det må gerne være nye kartofler, grønne bønner, salat og ærter, som er dyre at købe.
Igen kommer Peter ind på sin kæphest.
- Afgrøderne smager i øvrigt overraskende meget bedre, når de er helt friske, konstaterer han og kommer i tanke om en begivenhed.
- Vi havde nogle bekendte til aftensmad, som er vant til supermarkedets blomkål. Da de smagte dem fra vores have, kunne de ikke tro deres egne smagsløg.
Havereportage fra Odense
iben giver planterne et økologisk liv
Blomster, salater, urter, vilde dyr og ikke mindst Iben Vorgaard får masser af økologisk næring i en lille kolonihave, der giver hende stor livskvalitet.
Solen stråler ned fra en koboltblå sommerhimmel på 400 m 2 kolonihave, der putter sig imellem dannebrogsflag og veltrimmede hække. Sollyset blander sig med et velduftende væld af højbede, farvestrålende blomster, en mindre køkkenhave og et drivhus.
En grøn oase dyrket på økologi og lyst, fortæller Iben Vorgaard, mens hun viser rundt i haven, hvor hun bor med sin mand om sommeren.
- Haven er et helle. Da vi købte den for ti år siden, havde jeg aldrig arbejdet med haver før. Men jeg opdagede, at det er afstressende for mig. Det er svært at beskrive, men jeg oplever det som meditativt at ordne mine bede, at så, luge og følge planternes vækst. Det manuelle arbejde giver mig ro i sindet. En aften kan jeg også stå og lave mad i det lille køkken. Hmm. Så mangler jeg lige nogle friske krydderurter, og så kan jeg bare gå ud og hente dem. Det kan virkelig give mig en lykkefølelse, fortæller Iben.
Deler sin kål med sommerfuglene I samme afslappede ånd praktiserer Iben en ud-
videt form for dyrevelfærd. Eksempelvis hænger der et sommerfuglehus på husgavlen, der skal lokke de små, flaksende væsener til. Dog er hendes spidskål samtidig slået fejl denne sæson. Det mislykkedes nemlig at bekæmpe sommerfuglenes larver, der i bogstaveligste forstand havde bidt sig fast i kålen.
- Jeg tager ikke sommerfuglehuset ned af den grund. Der skal være plads til sommerfugle i min have, for der bliver færre og færre af dem i naturen. Det gør mig glad at dyrke haven på naturens præmisser, og så er udbyttet fra haven sekundært. Jeg må dog indrømme, at jeg blev ærgerlig over, at det mislykkedes med kålene, men så handler det om at tænke nyt og finde frem til en bæredygtig løsning, siger Iben.
Som en mulighed nævner hun et meget fintmasket bionet, der spændes ud over bedet og kan holde insekterne væk på en naturlig måde.
Dræbersnegle var dråben
Iben har dog en grænse for, hvilke dyr, der er velkomne. En sæson var den fynske haveforening
slemt plaget af de slimede dræbersnegle.
- Vi var virkelig hårdt angrebet, og jeg kunne ikke undgå at træde på dem hele tiden. Det er slet ikke rart med bare tæer. Dengang var jeg meget fristet til at bruge et sneglemiddel eller andre skrappe sager – men jeg har læst på Naturstyrelsens hjemmeside, at kemiske bekæmpelsesmidler kan gå ud over andre snegle. Jeg kan også forestille mig, at det kunne gøre skade på de mange pindsvin og fugle, der kommer i haven. Så den slags bruger jeg ikke af princip, understreger Iben.
I stedet samler hun hver enkelt dræbersnegl op i en spand og hælder kogende vand på dem.
- Så dør de hurtigt og forholdsvist smertefrit. Derefter graver jeg dem ned, fordi lugten af døde snegle kan tiltrække nye.
Problemet med dræbersneglene er dog til dels gået i sig selv igen, i hvert fald i og omkring Ibens haveforening.
- Og det siger mig, at naturen på en forunderlig måde ofte finder en metode at regulere sig selv på, filosoferer Iben.
Arbejdet i haven løfter Iben Vorgaard ind i en meditativ stemning, hvor hun kobler helt af.
Sneglehegnet omkring salatbedet har stået distancen i Ibens have. Det holder nemlig sneglene og deres slimede spor væk fra den lækre salat.
oDense
Finder naturlig balance
Ibens nøglemission er netop at finde en balance, hvor dyr, mennesker og dyrkede planter kan trives side om side. I drivhuset nyder hun lyden af tudser og kvækkende frøer, der har slået sig ned. Hun sørger for, at de altid har adgang til vand i bunden af drivhuset, til gengæld hjælper de med at æde insekter. Alligevel er der nu gået spindemider i nogle af hendes planter. For at løse den udfordring på en naturnær måde, har hun bestilt nogle rovmider, der kan rette op på ubalancen.
De naturlige virkemidlers kunst dyrkes også andre steder i haven. I skyggen bag kolonihavehuset står en beholder med en tyktflydende væske af vand og brændenælder, Iben har plukket i et moseområde ”fri for bilos og sprøjtegifte”. Væsken er et alternativt supplement til hendes krukker og særligt næringskrævende planter, som fx de grønne pebre i drivhuset.
- Jeg blander først én del gødning med ti dele vand, inden jeg vander, og det virker faktisk godt. Det er et tip, jeg har fået via foreningen Praktisk Økologi, som jeg er medlem af. På deres hjem-
ibens have i roerskov haveforening Det meste af sommeren bor Iben Vorgaard med sin mand i kolonihavehuset på ca. 35 m 2. Det er ulovligt at bruge sprøjtemidler i haveforeningen, der ligger oven på arealer, der forsyner Odense med vand. Deres have på i alt 400 m 2 ligger tæt på et moseområde, så Iben har ofte besøg af fasaner, pindsvin og egern. Hun fodrer også et væld af fugle og synes, at det er fantastisk, at der kan være sådan et dyreliv med Odense lige om hjørnet.
mesider oekologi.dk og havelyst.dk har jeg ofte fundet gode råd og tips, siger hun.
ikke alt er født økologisk
Nethandel har været en stor åbenbaring for Iben, der er begyndt at købe økologiske frø på websider som solsikken.dk, fuglebjerggaard.dk samt urtegartneriet.dk. Alligevel har det ikke været muligt at skaffe alle frø og planter økologisk. Eksempelvis er Ibens stauder, der dominerer store dele af haven, født konventionelle.
- Haven er et blomstrende åndehul, og derfor vil jeg ikke undvære mine mange blomster,
g rej-tip fra ibens have: byg et sneglehegn
Omkring Ibens salatbed vogter et omtrent 15 cm høj hegn af galvaniseret stål. Hegnet har hindret dræbersnegle i at sætte deres slimede spor på salaterne, som dermed bliver uspiselige. Hegnet er købt via www.nytognyttigt.dk. Her er set en startpakke med 10 meter hegn inklusive hjørner til 699 kr. Oven i prisen kommer eventuel forsendelse.
Det er ikke lykkes Iben at finde økologiske varianter af alle hendes frø og blomster som denne akeleje. Hun garanterer dog, at alle hendes planter får en økologisk tilværelse i haven, hvor insekter og sommerfugle også har et frirum.
som bier og insekter får til at summe af liv. Til gengæld har hun beriget jorden med økologisk hønsegødning for at tilføre sine planter og blomster ekstra næring.
Iben smiler.
- På den måde giver jeg blomsterne et økologisk liv.
Siden magasinet Økologisk besøgte Iben i juni 2010 er haven udvalgt til at være en af de flotteste i den fynske hovedstad – den har nemlig fået kolonihaveprisen Odense Bys Ærespræmie 2010.
Havereportage fra Odense
Jeg kan bruge lang tid på at sidde og se på biernes færd fra blomst til blomst. De kan have imponerende nektar- og pollenmængder på deres ben og bagkrop. Jeg tænker ofte, at det er utroligt, at de stadig kan flyve. Jeg er jo i det hele taget betaget af bier. - iB en vorgaard
En humlebi summer i én af Ibens farvestrålende buske. Et væld af røde, tragtlignende blomster lyser op på det, der enten er en rødklokke- eller dronningebusk. Iben er lidt usikker, da busken stod i kolonihaven, da hun og manden overtog den.
- et naturligt valg
dyrk den gode sMag På altanen
Du behøver ikke store arealer for at få glæde af friske krydderurter og grøntsager. Nogle krukker på en solrig altan er nok til at forsyne dig med tomater, chili, salater og radiser. Her er tips til altan, bøger og websteder, der kan udvide din øko-horisont.
Frisk E ur TEr på alTan En
Krydderurter som timian, purløg, oregano, basilikum og rosmarin er nemme at holde og kan klare sig på en solrig altan, så snart risikoen for frost er drevet over. Kom dræn som lecanødder eller potteskår i bunden af potten eller altankassen. Planterne kan drukne, hvis du ikke dræner potter eller altankasser, fordi overskydende vand ikke kan løbe fra. Klip gerne blomsterne af urterne - det hjælper planten med at trives.
sTar T cHili inD E
Chiliplanten kræver varme og lys. Derfor er det en god ide at starte den indenfor i en såbakke. Den skal helst have 24-26 grader for at spire, så du kan fx sætte den i vindueskarmen over radiatoren eller et andet varmt sted. Når planten har vokset sig stor, plantes den over i en 5-10 liters spand eller krukke, som kan sættes på altanen. Den skal mindst have 16-17 grader for at vokse, men tager ikke skade af, at temperaturen falder yderligere i en kortere periode. Tag den gerne ind om natten.
pl anT om - u D En aT planTEn o pDag Er DET
En spagnum- eller en såkaldt Jiffypotte kan give dine planter en god start. Potten er 100 procent nedbrydelig, og rødderne kan vokse ud gennem pottevæggen. Det vil sige, at du kan plante hele potten ud, fx i en spand eller krukke på altanen. Derved undgår du at slå planten ud af potten og give den et omplantningschok. God til større frø som agurk, tomat og græskar. Set på www.solsikken.dk under Tilbehør.
TTET
goDE bØgEr om Øko- HaVEr :
”D ET Økologisk E D riVH us” aF l ars lu n D (2008). Få tips til at vælge den rigtige type drivhus, også til altanen og den lille grund, når du vil dyrke økologiske grøntsager. Gyldendal, 137 s., vejl. pris: 299 kr.
”D En ny E komplETTE Hån D bo g i sElVFo rsyning” aF Jo H n sE ym our (2010). Den klassiske bog, der første gang blev udgivet i Danmark i 1980, er lidt af en bibel for mange havefolk. Den er skrevet af en legende inden for selvforsyning og bl.a. anbefalet af Bonderøven. Gyldendal, 307 s., vejl. pris: 299,95 kr. ” isab Ellas sTo r E bog om kØ k k En HaVEn ” (2011). Få tips til planlægning af en smuk og anvendelig køkkenhave, og lær mere om både planter, økologi og havearbejdets udfordringer og triumfer. Politiken, 252 s., vejl. pris: 300 kr.
www.bogprisEr Dk Har buD på, HVo r Du FinDEr b Ø gEr billigsT muligT. F x Er sE ymour’s bog sET Til 239,96 kr. inkl. lEVEring.
www.solsikkEn. D k og www.ur TEgar Tn EriET. D k er eksempler på netbutikker med et bredt udvalg af økologiske frø inden for grøntsager, krydderurter og blomster. På www.o Ekologi. D k , webside for Landsforeningen Praktisk Økologi, finder du en stor linksamling om havebrug. I kalenderen kan du se, hvornår der afholdes fx økologiske havekurser. Foreningen driver også www. HaVElysT D k . Den Økologiske Have i Odder åbner havelågerne til påske: På www. Ecogar D En . D k kan du følge med i besøgshavens arrangementer. Fx er der plantebyttedag 30. april, hvor du kan gøre en god handel med stauder, urter og buske.
De fleste hudplejemærker roser sig selv. Vi lader andre om det.
Der er hele tre uvildige mærker der siger god for Derma Eco: Svanemærket, Astma-Allergi Danmarks mærke og det økologiske Ecocert mærke. Hvor meget det kræver at få disse 3 mærker kan du læse mere om på www.derma.dk
havefolkets sPrøjtegifte
TruEr DrikkEVanDET
Danskerne brugte i 2009 næsten 75 tons pesticider i deres haver. Stofferne siver nemmere ned til grundvandet fra blandt andet flise- og grusarealer. Sprøjtegiftene forurener derfor nemmere grundvandet, end når en landmand bruger dem på sin mark. Alligevel vil miljøministeren stadig ikke forbyde havefolkets giftforbrug.
Endelig. Forår. Planter og ukrudt spirer frem. Også i indkørslen og på flisegangen, hvor hver tredje haveejer tyr til pesticider for at smide de ubudne gæster på porten. Det viser i hvert fald en undersøgelse fra 2009 i syv kommuner på Københavns Vestegn.
Tal fra Miljøstyrelsen viser også, at havefolket samme år købte i alt 74,2 tons pesticider. Dermed faldt forbruget lidt i forhold til 2008, men efter flere års stigning. Og selv om havefolket kun står for to procent af det samlede pesticidforbrug, så kan netop deres forbrug vise sig at have ekstra store konsekvenser.
Direkte ned i grundvandet
Flere eksperter, Økologisk har talt med, har samme vurdering: Der kan være stor risiko for at forurene grundvandet, når fru Hansen sprøjter med pesticider på sin terrasse og i indkørslen.
En af eksperterne er seniorforsker Walter Brüsch fra GEUS, der forsker og rådgiver i geovidenskabelige spørgsmål.
– Selv om landbruget står for 98 procent af pesticidforbruget, så finder vi lige så ofte pesticider i grundvandet under byerne – ofte endda i højere koncentrationer. Vores resultater tyder på, at især brug på flise- eller grusbelagte indkørsler og terrasser kan være problematisk. Her siver giftstofferne lettere ned i grundvandet, fordi der mangler en rodzone, som stofferne kan binde sig til, forklarer Walter Brüsch.
GlyphosaT i GrundvandeT
En rapport fra GEUS viste i januar, at der i ni ud af 635 prøver var fund af pesticidet glyphosat i grundvandet. Vel at mærke i mængder over den tilladte grænseværdi. Glyphosat er det aktive stof i bl.a. sprøjtegiften Roundup.
unødig risiko at tage
Også hos Danmarks Tekniske Universitet er man bekymret over h avefolkets forbrug af pesticider.
– Der er en øget risiko for at forurene grundvandet, hvis man doserer forkert og bruger midlerne på grus eller fliser, hvor der er hurtigere nedsivning til dybere lag i jorden, siger Hans Jørgen Albrechtsen, forsker ved DTU Miljø.
Han mener, at der slet ikke er behov for at bruge pesticider i private haver.
– Når der oven i købet er risiko for at forurene grundvandet, så skal man gøre sig nogle grundige overvejelser, inden man finder giften frem. Det mest fornuftige ville være at begrænse det mest muligt, lyder det fra Hans Jørgen Albrechtsen.
Han påpeger dog, at forureningen af grundvandet under byerne også skyldes det offentliges brug af pesticider. Det er dog faldet fra 28,8 tons aktivt stof i 1995 til 5,1 tons i 2006, hvor seneste opgørelse blev lavet. Altså mindre end en sjettedel af, hvad havefolket brugte i 2009.
Tjekker ikke på fliser
Undersøgelserne fra GEUS har fået Miljøstyrelsen til at reagere. Dog er ukrudtsmidler som for eksempel Roundup - der er fundet rester af i grundvandet - stadig tilladt til privat brug.
Miljøstyrelsen risikovurderer hvert enkelt pesticid ud fra bestemte retningslinjer og ud fra undersøgelser, som virksomhederne indsender.
– Vi har også et varslingssystem, der tester pesticiderne på landbrugsjord, men dog ikke på eksempelvis fliser og grusbelægninger, forklarer biolog Steen Marcher fra Miljøstyrelsen.
Ifølge styrelsens retningslinjer er der overordnet set ikke risiko for forurening af grundvandet fra de bebyggede områder. Og når man hidtil ikke har lavet risikovurderinger her, så er begrundelsen, at områderne typisk er for små.
– Der kan være et problem, men vi har ikke set tilstrækkelig dokumentation for, at grundvandet er mere sårbart under bebyggelse. På baggrund af GEUS’s udtalelser har vi dog sat gang i nye undersøgelser. De skal belyse risikoen for nedsivning af pesticider og fastlægge årsagen til fund af glyphosat i grundvandet. Vi griber ind, hvis bestemte anvendelser skulle vise sig at udgøre et problem for grundvandet, siger Steen Marcher.
Forbyd private at sprøjte
Behovet for nye undersøgelser undrer sekretariatsleder hos Det Økologiske Råd, Christian Ege. Han har i flere år argumenteret for et forbud mod havefolkets pesticidforbrug.
– Der er fri passage for pesticider ved brug på grus og fliser. Det er der ikke nogen tvivl om. Derfor er der større grund til være opmærksom på de privates forbrug, siger Christian Ege.
Han mener, at også haveejerne skal bidrage til, at vi har et rent miljø, men at det ”selvfølgelig ikke må skygge for de 98 procent af pesticidforbruget, som kommer fra landbruget”.
Det synspunkt deler Carl-Emil Larsen, direktør i Danva, interesseorganisationen for alle, der arbejder professionelt med vand og spildevand.
– Vi så også gerne et forbud. Selvom der står på etiketten, hvordan stoffet skal blandes og doseres, så er der stor risiko for, at private haveejere tænker: Lidt er godt, meget er meget godt. Og dermed udleder langt flere gifte, end det er nødvendigt, siger Carl-Emil Larsen.
miljøministeren vil ikke lave forbud endnu Det rokker dog ikke ved holdningen hos miljø-
minister Karen Ellemann (V). Hun vil endnu ikke lave et forbud mod et eneste af stofferne.
– Jeg har noteret mig, at Christian Ege mener, at det bør forbydes lige her og nu. Den kritik er jeg lydhør overfor, men min tilgang til forbud er, at jeg først skal have dokumentationen fuldstændig i orden. Derfor har jeg bedt Miljøstyrelsen lave en samlet undersøgelse, forklarer Karen Ellemann over for Økologisk.
Hun oplyser, at Miljøstyrelsen rent faktisk skal se nærmere på haveejeres brug af glyphosat, som er aktivstoffet i blandt andet Roundup.
– Der kan være en bekymring over de fund, som er under byerne. Det har jeg også noteret mig. I den samlede undersøgelse, som Miljøstyrelsen foretager, er hensigten også at få viden om haveejernes brug på blandt andet indkørsler og på terrasser, siger Karen Ellemann.
Hun nævner også, at Miljøministeriet i løbet af foråret laver en informationskampagne, der skal vise havefolket nogle grønne alternativer til sprøjtemidler som Roundup.
Ege: Forbud er muligt via Eu
Det får dog ikke Christian Ege fra Det Økologiske Råd til at læne sig tilfreds tilbage i stolen.
– Vi vil fortsætte med at presse på, så kommunerne kan få lov til at forbyde pesticider til privat brug. Sidste år påstod regeringen, at det var EU-stridigt, når en kommune ville forbyde pesticider i private haver. Det er dog muligt at gøre på måder, som EU vil acceptere. For eksempel ved at kræve en uddannelse som betingelse for at måtte sprøjte.
• ” Pesticider er giftstoffer og skal bruges med omtanke, for erfaringsmæssigt ved vi, at nogle af sprøjtemidlerne havner i grundvandet. Så – hvorfor bruge sprøjtemidler i haven, når du kan bekæmpe ukrudt og skadedyr effektivt med naturens egne midler.”
• ”Alle pesticider skal godkendes i Miljøstyrelsen, inden de må bruges i Danmark. Det sker kun, hvis der ikke er en uacceptabel risiko for mennesker og miljø, når midlet anvendes. Det kan dog ikke fuldstændig udelukkes at sprøjtemidler på lang sigt kan have en effekt på miljøet, man i dag ikke kender til bunds.”
Kilde: www.mst.dk/Borger/Temaer/Haven/Pesticidfri_have (5. marts 2011)
Morgenmad på dørtrinnet
Aarstiderne kan fremover bringe din morgenmad til døren. Kassen indeholder mejeriprodukter, brød, frugt og bl.a. firkornsmysli, fransk æblejuice, biodynamisk minimælk og maltrugbrød fra Emmerys. Du får også opskrifter med i kassen, der har et indhold, som passer til 2 personer i en uges tid. Eller til 3-4 dage for en familie på 4 personer. 295 kr. Se www.aarstiderne.com.
PLEJ
Ny svanemærket hårplejeserie fra Zenz Organic Hair med naturlige ingredienser som økologisk, koldpresset avocadoolie og aloe vera, som ifølge producenten giver et sundt hår. Det kan du købe dig til hos alle Zenz frisørsaloner og via zenz.dk. Men det er ikke gratis: Vejl. priser fra 198 kr. Find nærmeste salon på zenzorganic.com.
k emik A lier
går i A rv
De forureningsstoffer som en kvinde optager gennem hele livet - altså ikke blot under graviditeten - vil overføres til et foster, når hun bliver gravid. Det viser ny dansk forskning, hvor man har indsamlet prøver fra 100 nyfødte og deres mødre. Forskerne sporede hele 87 kemikalier i kvinderne og deres børn – blandt andet pesticidrester.
kar tofler, grønne babyer og madspild
Philippe Grandjean var forskningsleder på projektet og er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet.
- Ophobningen af forurening kan en kvinde faktisk kun komme af med ved at blive gravid. Og det er meget uheldigt, da fosteret er særligt sårbart for skadelige påvirkninger under den tidlige udvikling, påpeger forskeren.
Politikens Forlag udgiver i april Kille Ennas ”Kartofler på bordet” med 80 lækre opskrifter med kartofler, 168 s., 250 kr. Samme forlag står bag ”Kræs – førstehjælp til familier med kræsne børn”, hvori Lone Spliid og Pernille Skjødt uddeler tips, tricks og 50 nemme
opskrifter, 152 s., 200 kr. Lindhardt og Ringhof har også en ny udgivelse, der papiret lyder spændende: I ”Vild med hverdagen” præsenterer Louisa Lorang 70 lette og lækre hverdagsretter, der kan laves i en fart, 160 s., 250 kr. Endelig er også Gyldendal aktuel
med ”Stop Spild Af Mad – en kogebog med mere”. Den har gode råd om at undgå madspild, og hvordan du dermed kan hjælpe til med at skåne miljøet, 191 s., 299 kroner. Apropos spild: Du finder ofte bøgerne billigere end den vejl. pris via www.bogpriser.dk.
Økologisk tester
holder en høj standard
Økologisk har blindtestet seks forskellige økologiske grillpølser. Niveauet er højt, lyder smagsdommen fra vores smagsdommere, der begge er bidt af en gal pølse. De var især vilde med pølserne med urter. Hver pølse kunne få op til seks Ø-mærker.
oksekrydderpølse fra hanegal
Fås i Kvickly og Super Brugsen til 39,95 kr. for pakke med 300 gram. Kilopris: 133,16 kr.
SPEGEPØLSE-SMAG
claus: Den ser meget mørk ud, men det kan også betyde, at den er meget kødfuld. Uha, den er overdænget af hvidløg og noget stærkt chili-lignede krydderi. Smagen er sådan lidt spegepølse-agtig.
Jens: Den ser meget tør ud. Kunne godt virke som en pølse, der smuldrer. Den smager også lige så tør, som den ser ud. Det kan dog skyldes, at der er meget kød i, og det er positivt. Skindet virker sejt, og jeg bryder mig ikke så meget om smagen, som er meget domineret af hvidløg. Den er lidt kedelig, men der er ikke en finger at sætte på kødet, og den mætter garanteret.
Dom: fra begge smagsdommere
grillpølse med spinat og broccoli fra defco
Fås i Føtex og Bilka til 39,95 kr. for pakke med 400 gram. Kilopris: 99,88 kr.
G U F TIL GRILLEN
claus: Flot farve, dejlig mørk i det, hvor det grønne (fra spinat/broccoli, red.) giver spil. Smagen er meget nuanceret. Man kan virkelig smage råvarerne. Det er også en meget mager pølser, og det giver plus i min bog. En lækker pølse at grille en sommeraften.
Jens: Den ser spændende og lækker ud. Det ser ud som om, at der er masser af urter i, og det smager også sådan. Jeg elsker den her smag, det fungerer rigtig godt, og der er heller ikke meget fedt i den. Eftersmagen er dog noget syrlig – hen ad eddike. Det trækker lidt ned for mig.
Dom: / (Claus/Jens)
fjerkræspølse med ramsløg fra hanegal
Fås i Kvickly og Super Brugsen til 39,95 kr. for pakke med 300 gram. Kilopris: 133,16 kr.
VELLYKKET VOKSENPØLSE
claus: Har en fin brun farve, og igen skinner det grønne (ramsløg, red.) igennem. Det får den til at se spændende ud. God tykkelse. Umiddelbart måske en anelse for pebret, men det skaber samtidig en god eftersmag. Tilpas saltet. Dejlig saftig.
Jens: En god voksenpølse, sådan en rigtig lækker allround-pølse. Den har en eftersmag af krydderier på en meget behagelig måde. Det er næsten sådan, at urterne skygger for kødsmagen, men det gør ikke så meget. Jeg tror, at den er lavet på fjerkræ, og det er altså ikke nemt at lave en god kylligepølse.
Dom: fra begge smagsdommere
Vores smagsdommere
claus ch ristensen er uddannet i ernæring og indtil videre Danmarks eneste økologiske pølsemand. Vognen holder lige ved Rundetårn i det indre København. Claus’ favoritpølse til grillen er en sønderjysk ringriderpølse med masser af stærk sennep til. Læs mere om hans øko-pølsevogn i Økologisk nr. 11, s. 14-17. Det finder du i magasinarkivet på www.okologi.dk/okologisk.
Jens slagter er manden bag Slagteren på Kultorvet i København, som kun sælger økologisk kød, samt restauranten Kultorvet No. 5. Hans egen yndlingspølse til grillen er lavet af lam, okse og tomat, som han spiser med groft brød til. Pølsen er fra egen produktion, og du kan købe den i Jens’ butik. Tjek www.kultorvet.dk.
oksekødspølse m. ramsløg fra aalbæk specialiteter
Fås i Føtex til 45 kr. for pakke med 400 gram. Kilopris: 112,50 kr.
KVALITETSPØLSE MED SPRØDT SKIND
Ser god ud, når den ligger på grillen. Det grønne (ramsløg, red.) giver li-
Middagspølse på svin og okse fra friland
Fås i Irma til 39,95 kr. for pakke med 360 gram. Kilopris: 110,97 kr.
LI GE TIL UNGERNE
claus: Får en flot brun farve på grillen, som er lidt mørkere end en klassi sk pølse. Virker som en kvalitetsvare, men den er lidt for gummiagtig i knækket og smager overraskende tørt.
Jens: Jeg synes, at den er for tynd, men den er lige til ungerne - en skidegod børnepølse. Den har en behagelig røgsmag, og den overrasker faktisk meget positivt. Kødet er meget finthakket, men der er faktisk bid i. Den bliver ikke for svampet.
Dom: / (Claus/Jens)
ger rigtig fint røget. En traditionel pølsevognspølse med klasse. Den er slet ikke tør, hvilket også har noget at gøre med dens tykkelse. Tykke pølser har let ved at bevare saften.
Dom: / (Claus/Jens)
3skArPe
Til claus cHrisTEnsEn
HVilkEn pØlsE Fra TEsTEn oVErraskEDE Dig mEsT?
Kvaliteten er overraskende god i næsten alle de produkter, vi har prøvesmagt. Det har ellers knebet for industrien at lave noget håndværksmæsssigt godt. Pølserne med ramsløg og urter er jeg særligt positiv stemt overfor. Når der findes pølser som dem, vi har smagt i dag, er der slet ingen grund til at købe ikke-økologiske pølser.
THIse vesTeRHavsosT
en berømthed
Hvis du ikke allerede har smagt og oplevet den premierede Vesterhavsost fra Thise Mejeri, er det vist din egen skyld. Osten har gået sin sejrsgang over hele landet og bliver nydt hele døgnet. Fra det hastige morgenbord over frokosten til døgnets allersidste bid eller som afslutning på gourmetmiddagen.
Rene RåvaReR · Ren foRnøjelse
FoTo:
HVaD Er bEDsT aT sErVErE sammEn mED grillpØlsEr?
Der er så mange lækre råvarer om sommeren, så kast dig ud i at lave salater med nye danske grøntsager og bær, fx spidskål med hindbær. Min yndlingsopskrift er en let og lækker kartoffelsalat, som jeg har hugget fra Tina Scheftelowitz og hendes kogebog ”Kaffeslabberas”. Du skal bruge 1 kilo nyopgravede kartofler, som du koger møre. Rist så 2 spsk. sesamfrø, indtil de er let gyldne. Dernæst snitter du et bundt forårsløg, presser et fed hvidløg og hakker ca. 125 gram Kalamata-oliven. Til sidst laver du en dressing af reven skal fra en økocitron, 2 spsk. citronsaft, 2 spsk. olivenolie samt havsalt og peber. Det hele blendes sammen i en skål. Og så er der mums til fire personer.
HVorFor Er Økologi VigTigT For Dig som pØlsEmanD?
D et er sund fornuft. At se på økologi som noget elitært er underligt, og det er også derfor, jeg har min pølsevogn. Pølsen trækker automatisk et smil frem på læberne, fordi det vel ligger dybt i den danske kultur, at vi skal have en pølse en gang imellem. På min egen måde prøver jeg at vise mine kunder, at økologi er for alle. Det hører ingen steder hjemme, at der kan være pesticider i maden.
Rendyrketrabarberrenæssance
Rabarberen har haft et ry som en djævelsk sur spise, men det knokler
Lars Skytte for at lave om på. Den økologiske gartner fra Fyn gravede med egen spade 10 lastbilscontainere rabarber af en sød sort op i 1990’erne, som siden er blevet populær blandt forbrugere og gourmetkokke.
skyTTEs garTnEri
I Dømmestrup på Midtfyn høster Skyttes Gartneri årligt ca. 50.000 bundter á otte stængler rabarber. Mange bliver solgt i bundter til Coop’s forretninger, andre ryger til en lille produktion på Strynø, hvorfra de kommer tilbage på glas som rabarberchutney og rabarberkompot. Rabarbersaft og -brændevin fremstilles også hos små, lokale samarbejdspartnere. De forarbejdede produkter kan købes hos fynske specialbutikker eller via www.skyttes.com. På gartneriet, der omfatter 30 ha, dyrker Lars Skytte også navnlig frilandssalater samt asparges, bladselleri, fennikel og porrer.
Rabarberstænglerne er i marts kun 10 cm høje og langt fra salgsklare endnu. Alligevel kan Lars Skytte ikke længere holde sig væk. Han må bare ud på marken for at beundre sin kommende høst. – Jeg trækker faktisk nogle af de allermindste op. Jeg kan slet ikke lade være. De smager lidt bedre, er lidt mere sprøde, men endnu for små til at sælge. Der er en utrolig glæde ved at spise sæsonens allerførste rabarber, fortæller Lars Skytte, der tabte sit hjerte til den syrlige grøntsag for knap 20 år siden.
– Rabarberen er jeg jo bidt af. Den er noget helt særligt, og det er der rigtigt mange grunde til. Nok især fordi det er sæsonens allerførste grøntsag. Der sker simpelthen et eller andet: Wauw, lærken synger, viben er kommet, og de her planter, der ligner knyttede næver, springer lynhurtigt op af jorden, forklarer Lars Skytte om sin fascination.
Ti lastvognscontainere
avlere med salg af stængler, saft, kompot, chutney og brændevin. Faktisk var det noget af en tilfældighed, at økologen blev ramt af rabarberfeberen. Og det var endda en feber, som var ved at slå ham helt ud, inden han for alvor kom i gang med produktionen.
Det stod ikke skrevet i rabarberblade, at Lars Skytte skulle blive en af Danmarks tre rabarber-
– I begyndelsen af 1990’erne så jeg en annonce, hvori Svansø Marmeladefabrik søgte en økologisk rabarberavler. Sammen med en kollega købte jeg Svendborg Vinrabarber på Tåsinge. Vi gravede dem alle sammen op med spade og fyldte over ti lastvognscontainere. Det var ved at tage livet af mig, husker Lars Skytte. Til trods for knokleriet var interessen fra Svansø i mellemtiden pludselig dalet voldsomt,
Vidste du at ...
Rabarberplanten stammer fra Kina og Rusland og findes i over 70 forskellige sorter. Planten er flerårig, og derfor kan du høste på den i 5-10 år. Den behøver en kold sæson for at blomstre, hvilket gør den ideel til det nordlige klima. Lars Skytte høster sine rabarber fra midt i april til Skt. Hans, derefter skal planten have ro og samle kræfter til næste sæson.
tekst: louise nyvAng Foto: cHrisTina
og de nyudsprugne rabarberavlere stod uden kunder at sælge de mange vognlæs rabarber til.
god til grillpølsen
Men siden fik rabarberen sin renæssance. Først kom interessen fra gourmetkokke og madskribenter og senere fulgte en bredere interesse i befolkningen, som Lars Skytte er glad for.
– Først fra år 2000 kom der rigtigt gang i salget. Men så har jeg også været heldig med at ride på en bølge af interesse, fortæller Lars Skytte, der er stolt af sit eget produkt.
– Svendborg Vinrabarber har jo den her helt fantastiske røde farve. Når den er så rød, kan vi ikke høste så meget af den, men det vinder vi til
gengæld ind på kvaliteten. Den er meget frisk og sprød, og den er ikke trevlet, forklarer Lars Skytte.
I hans eget køleskab står der altid rabarberchutney på egen vinrabarber, fordi den både kan bruges til kød-, fiskeretter og ost. Sågar til en grillpølse om sommeren.
– Rabarber spiser jeg naturligvis tit. Jeg har faktisk lige drukket et glas rabarbersaft. Den har en blød og afrundet smag, selv om der er syre i. Den smag bliver jeg aldrig træt af.
Lars Skytte har her en opskrift til dig, som med hans egne ord ”er meget, meget lækker”.
rabarbErkagE mED manDlEr og kokos
500 g rabarber
100 g sukker
1/2 tsk vanilje
50 g mandler
50 g mel
1/2 tsk bagepulver
150 g sukker
125 g kokosmel
125 g smør
1 æg
Rabarberne snittes i 2 cm’s stykker og lægges på et smurt fad. Bland sukker, vanilje og smuttede, groft hakkede mandler. Hæld massen over rabarberne. Bland mel, bagepulver, sukker og kokosmel. Smuldr smør i, tilsæt ægget, rør let sammen, og fordel nu massen over de to andre lag. Gør det hurtigt, så smøret ikke når at blive blødt og varmt, så får du en mere knasende topdej. Giv kagen ca. 25 min. i ovnen ved 200 grader. Overfladen på kagen skal være gylden. Servér gerne med flødeskum eller creme fraiche på toppen.
Flere rabarberopskrifter
www.dk-kogebogen.dk - søg på rabarber
Det er hårdt at tjene penge. Få mest muligt ud af dem.
Alle skal ha’ råd til økologi
kan ØkologiEn VinDE VED ValgET ?
Der var smidt økologisk krudt i den politiske trykkoger, da fødevareminister Henrik Høegh
(V) mødte oppositionens fødevareordførere på årets ØLF-generalforsamling. Slaget stod
især om offentlige køkkeners indkøb af økologi, hvor de to politiske blokke er helt uenige.
Fødevareminister Henrik Høegh (V) har fået ordet og præsenterer sit udspil ”Økologi-vision”.
- Vi har gjort os mange tanker, og så er det altid spændende at komme ud og prøve dem af. Og det får han så sandelig mulighed for. For ved siden af ham sidder et panel af fødevareordførere fra Christiansborg i valgkampshumør. Pia Olsen Dyhr (SF), Bjarne Laustsen (S), Christian Hansen (Fokus) og René Christensen (DF). Og foran ham ca. 130 medlemmer af Økologisk Landsforening med store ambitioner for økologien.
Fødevareministeren oplyser, at der sammen med økologi-visionen følger 100 millioner kr. 2011-2015. Og at han også har sat 2,4 milliarder kr. af i den landbrugspolitiske strategi Grøn Vækst. En strategi, der skal fordoble det økologiske areal inden år 2020. Det går imidlertid trægt med at udvide arealet, og oppositionen har – ligesom ØLF – meldt ud, at hans økologi-vision har gode elementer, men er for slap.
Høegh vil ikke tvinge økologien ind ...
Så kommer Henrik Høegh til ”det vi nok ikke bliver enige om lige med det samme”, som han præsenterer den offentlige indkøbspolitik, der årligt omfatter mere end fire mia. kroner. - Økologien skal kunne sælge sig selv. Jeg vil ikke tvinge folk til at købe den. Det synes jeg faktisk er lidt nedværdigende. Jeg vil gerne lave rammerne, men det er mig inderligt imod at sige til folk: ”Nu SKAL I købe”. Jeg vil hellere være med til at overbevise ledelsen i børnehaven eller byrådet om, at de selv skal vælge det til – er de overbeviste, så er det den rigtige vej, siger han.
men det vil oppositionen
Pia Olsen Dyhr (SF) er slet ikke enig. - Henrik Høegh går galt i byen, når han kun vil gå frivillighedens vej. Vi ved, at økologien er det rentable landbrug – hvorfor skal vi så støtte det andet så massivt? Derfor skal vi kigge på, hvordan vi kan øge efterspørgslen gennem det offentlige. Som en målsætning foreslår vi derfor, at 60 procent af de offentlige madindkøb bliver økologiske varer, siger Pia Olsen Dyhr.
Bjarne Laustsen (S) har tidligere meldt ud, at et mål på 50 procent skal være nået 4-5 år efter en vedtagelse i Folketinget. Og pengene skal komme fra en omlægning af EU’s landbrugsstøtte, så kommunerne kan betale regningen. Der kommer dog ingen konkrete tal fra ham under debatten.
Fokus - økologiens vagthund
Christian Hansen har stiftet partiet Fokus, der ”har økologi som mærkesag og mission”, som han formulerer det, da han får ordet.
- Vi skal have 70 procent økologiske fødevarer i de offentlige køkkener over en 4-årig periode. Og de sidste 30 procent i den næste, siger Christian Hansen, mens duften af stegt valgflæsk breder sig. Til salens fryd dog af øko-varianten.
Christian Hansen understreger også, at han vil agere som en slags vagthund for økologien.
- Jeg vil love jer, at jeg vil fastholde S og SF i deres økologi-løfter, hvis Fokus er i Folketinget.
skarpe skud fra salen
Efter runden gennem panelet er der tid til spørgsmål fra salen. Ét af dem er fra Søren Larsen. Han fortæller i den trådløse mikrofon, at han tidligere leverede øko-varer til det offentlige.
- Men deres budget er nu så presset, at økologiske varer ikke længere er en mulighed for dem. Hvad vil I gøre ved det?
Som svar på spørgsmålet nøjes fødevareministeren i store træk med at konstatere:
- Jeg ved godt, at jeg er i fjendeland med mine principper. Men dem holder jeg altså fast i.
Pia Olsen Dyhr (SF) siger først, at hun nu ”gerne vil sige noget kontroversielt”.
- Jeg tror ikke, at vi kun skal have økologi i Danmark, for enten er man økolog, eller også er man industri-landmand. I dag er det et miskmask, men vil man eksempelvis producere svin i højhuse, så vil vi regulere det som en industri, siger Pia Olsen Dyhr.
Og så slår hun igen fronterne på plads: Staten bør gå foran i de offentlige indkøb.
- Jeg tror ikke på, at vi skal overlade det til markedet – eller Gud, for den sags skyld. Staten skal styre det.
Det var 3. år i træk, at Økologisk Landsforening holdt generalforsamling på Hotel Svendborg i marts. Ca. 29 timer med et virvar af debatter, udvalgsmøder og en fest, hvor 30-året for den økologiske foreningsbevægelse blev beskålet.
hvad fik du ud af debatten?
Lige efter den økologipolitiske debat på generalforsamlingen spurgte vi fem tilfældige medlemmer, hvad det gav dem at lytte til Henrik Høegh og folketingspolitikerne – og om argumenterne rykkede noget hos dem.
mArtin mortensen, pædagogstuderende og uddannet økologisk landmand
Debatten flyttede ikke så frygteligt meget på mine holdninger. Den største overraskelse var Christian Hansen, som gjorde et godt indtryk. Hans parti, Fokus, kendte jeg ikke i forvejen. Under debatten opfordrede én fra salen politikerne til at føre signalpolitik på økologi-området. Jeg er meget enig. Det er vigtigt, at politikerne viser vejen, fx i de offentlige indkøb, og ikke bare lader markedet styre. Jeg har tidligere stemt på SF, men jeg synes, at politikerne lefler for meget for vælgerne og giver køb på deres holdninger. Så der er jeg ved at rykke over mod Enhedslisten, der går 100 procent ind for økologi –også selv om deres politik måske ikke er så realistisk som de andre partiers.
Folmer Pedersen, økologisk landmand/ Stenagergård
Jeg kan love dig, at jeg ikke stemmer på Henrik Høegh. Det er ikke nok bare at lade markedet bestemme. Det er ikke forbrugerne, der skal bestemme, om vi skal have rent drikkevand. Politikerne i panelet sagde alle, at økologi er vigtig, men graver man lidt dybere, så er der altså kæmpestore forskelle på de to politiske blokke. Regeringen siger ganske vist, at de vil fordoble det økologiske areal inden 2020, men de er langt bagefter delmålene. De siger ét, men handler ikke efter det. Jeg har et konkret forslag til politikerne, der kan hjælpe økologien: Indfør et mærke på sprøjtede, konventionelle varer, der siger: ”Kan indeholde pesticidrester”. Ligesom på appelsiner, som er overfladebehandlede.
På hospitalerne i Region Sjælland har vi de sidste to år oplevet effektiviseringer. I køkkenerne havde vi tidligere et mål om 50 procent bæredygtige varer som fx økologi-, fair trade- og frilandsmærker. Det kan vi ikke holde længere. Der bruges kun økologiske råvarer, hvis de ikke er dyrere end de konventionelle. Så vi kan ikke gå den frivillighedens vej med økologien, som regeringen opfordrer til. Hvis folketinget vedtog en politisk målsætning om 60 procents økologi i de offentlige køkkener, så ville vi også føre den ud i livet. Men kommer kravet uden medfølgende midler, så har vi et problem, når vi er ude i en økonomisk krise som nu. Vores økonomi er hårdt presset, og vi har altså et stort ansvar for, at den hænger sammen.
Jeg har været økolog siden 1982, så jeg kender det økologi-politiske landskab ret godt. Debatten var præget af, at der snart er valg. Hvis bare en tiendedel af det, de siger, bliver til noget, så er det højt sat. Min bekymring er: Skal vi fordoble det økologiske areal, så er det ikke sikkert, at forbrugerne kan følge med og efterspørge økologiske varer nok. Jeg vil også helst gå frivillighedens vej, lige som regeringen. Men skal arealet fordobles, så bliver vi nødt til at have de offentlige indkøb med. Den borgerlige regering har ikke lavet meget på området, men ministerens vision er god. Endelig er der kommet noget godt fra regeringen, og det skal de prises for. Jeg synes, at det lyder ambitiøst – så nu må vi se efter valget.
Tidligere stemte jeg på Venstre, men det er slut. De har ikke gjort det godt, og fx er det for dårligt, at de ikke lader til at kunne gennemføre de mål for økologien, de har sat i Grøn Vækst. Målene er ellers gode, så dem skulle de have holdt fast i. SF gjorde det godt i denne debat. De vil det samme som os, der brænder for økologien. Fx fordele EU-midlerne på en anden måde, så det fremmer et grønnere og mere økologisk landbrug. Da jeg blev født, var stort set alle landmænd økologer uden at vide det. I løbet af min barndom så jeg en dag den første landmand køre med sprøjten. Han var helt gul af sprøjtemidlerne – og han levede i øvrigt heller ikke så længe. Dengang vidste man ikke bedre. Men i dag er vi altså blevet klogere.
kirsten ForsingdAl, landmandskone/Kroagergård
mAnnA silvA, studerer international miljøpolitik på RUC
kirsten moeslund sivertsen, køkkenchef i Region Sjælland
Økologiske originaler. Stadig fuld af kampgejst.
Tilbage i 1972 gik Urtekram foran i kampen for økologien. Og vores kampånd hænger stadig ved. Kald os bare økologiske originaler, men vi vil have en bæredygtig verden og udvikle produkter, der tager stilling. Hvert år sætter vi for eksempel nye ambitiøse mål for, hvordan vi kan reducere vores energiforbrug. Vi vil have varme fra halmballer og el fra vindmøller og vandkraft. Og vi betaler vores medarbejdere for at cykle på arbejde. Læs mere på www.urtekram.dk.
Økologiske originaler
brug byg - og byg Forårsstemningen oP
Kornsorten byg har fået nyt liv med den nordiske bølge, som er skyllet ind i vores gourmetkøkken. Her er tre opskrifter med en duft af byg og forår, der kan gøre gourmetretter til hverdagsmad. Til fire personer.
ForårsbygoTTo mED pErlEbyg
3 dl perlebyg
2 små skalotteløg
1 fed hvidløg
3 spsk. smør
1 dl hvidvin
6-8 dl hønsebouillon
8 (nye) kartofler, kogte
1 bundt asparges
100 g sukkerærter/ friske ærter
1 bundt karotter
1 bundt forårsløg
50-70 g fastmodnet ost, fx parmesan
eller Høost fra Naturmælk
Salt og peber
Friske krydderurter, fx løvstikke, dild og persille
TiD : 5 0 min.
Skyl perlebyggen godt i koldt vand. Pil skalotteløgene, og hak dem fint. Gnid panden med hvidløget, smelt smørret, og tilsæt hakket skalotteløg. Steg skalotteløgene let, tilsæt perlebyg, og vend det i smør og løg. Tilsæt hvidvin, og lad det koge ind. Tilsæt bouillonen lidt af gangen, og lad det koge ind efterhånden. Det tager ca. 30 minutter. Tilsæt evt. mere bouillon om nødvendigt. Knæk den nederste del af aspargesene, hæld dem over med kogende vand, og skær dem i mindre stykker. Skyl og rengør resten af grønsagerne, og skær dem i mindre stykker. Riv osten i perlebyggen, og smag til med salt og peber. Vend grønsagerne i din bygotto, og varm igennem i et par minutter. Pynt med krydderurter og servér bygottoen direkte fra panden.
karToFFElrösTi mED byg og rygEosT TiD : 30 min.
500 g kartofler
1 løg
1/2 fed hvidløg
1 æg
3 spsk. bygmel
1 tsk. stødt spidskommen
Salt og kværnet peber
Ca. 2 dl rapsolie
100 g rygeost
1 dl yoghurt naturel
1 bundt radiser
1 agurk
Karse
Skræl kartoflerne, og riv dem groft. Pres væden fra kartoflerne, evt. ved at lægge dem i et rent viskestykke og vride det. Pil løget, og riv det fint. Pil hvidløget, og pres det. Bland løg med kartofler, og vend det med æg, bygmel, spidskommen, salt og peber. Varm rigeligt med rapsolie på panden, og kom et par skefulde kartoffelblanding på panden. Form dem til små flade kartoffelkager, og steg dem ved middel varme i 3-5 minutter på hver side. Lav 3-4 kartoffelrösti af gangen, og læg dem på en rist. Rør rygeost med yoghurt, og smag til med salt og peber. Rens og skyl radiser og agurk, og skær dem i tynde skiver med en kartoffelskræller. Anret de lune kartoffelrösti med rygeostcreme og skiver af radiser og agurk.
FarVErig JomFrusalaT
2 1/2 dl Jomfrubyg
5 dl vand
1/2 blomkål
1/2 broccoli
1 bundt radiser
2 æbler
2 appelsiner
Kværnet peber 1 bakke spirer, evt. rødbedespirer
1/2 dl knækket byg
TiD : 6 0 min.
Skyl jomfrubyggen godt i koldt vand. Kom jomfrubyggen i en gryde med vand, kog den i 20 minutter, og lad den trække i gryden med låg på i yderligere 20 minutter.
Skær små buketter af blomkål og broccoli, og hæld dem over med lidt kogende vand.
Skyl efter med iskoldt vand. Rens radiserne, og skær æbler og radiser i mindre skiver.
Skær fileter ud af appelsinerne med en skarp kniv over en skål, så saften opsamles. Køl den kogte jomfrubyg ned, og vend den med grønsager, æbler, appelsinfileter og -saft. Smag salaten til med kværnet peber, og pynt med rødbedespirer og knækkede bygkerner. Du kan også vende salaten i økologisk hørfrøolie og drysse med hørfrø.
Tip!
Du får en lækker grød ved at lade jomfrubyggen koge i længere tid. I salater og som tilbehør er den bedst, når der er lidt bid i.
Her skaffer du byg Du finder perlebyg, jomfrubyg og bygmel i de fleste helsekostbutikker. Aurion, Mejnerts Mølle, Mørdrupgård, Skærtoft Mølle og Urtekram har økologiske bygprodukter i deres sortiment, som du også finder hos bl.a. Irma eller de fleste større Coop-butikker, som fx Kvickly.
Hvorfor skal ALT være så firkantet og ENS?
- Det skal det heller ikke, hvis du spørger os! Derfor har vi lavet CHOK O BLOK. En helt anden måde at fremstille og nyde økologisk kvalitetschokolade.
CHOK O BLOK er rent håndarbejde: håndstøbt, håndblandet og hånddekoreret.
Det betyder, at vi ikke kan få to CHOK O BLOK til at blive helt ens. Til gengæld er vi sikre på, at vores kreativitet og begejstring kan smages i hvert stykke, du brækker af. Læg mærke til, at stykkerne helt automatisk får en rå, grov form, der danner en elegant kontrast til smagen af den udsøgte økologiske chokolade. Alle de øvrige ingredienser er også de bedste af de bedste.
Og vi bliver ved med at eksperimentere med nye, for CHOK O BLOK skal hele tiden udvikle sig. Alt i alt har vi stor glæde af at arbejde med CHOK O BLOK - og med alle de andre lækre økologiske chokolader, som vi bruger vores hverdage på. Vi håber, du nyder dem med lige så stor fornøjelse.
CHOK O BLOK med ægte lakrids fra Calabrien vandt Økologisk Guldmedalje i 2006. Det er vi ret stolte af. Især fordi mange havde sagt, at lakrids og chokolade slet, slet ikke passede sammen.
Det beviser vel bare, at man ikke skal lytte så meget til, hvad andre siger…
CHOK O BLOK Espresso. Chokolade og kaffe passer perfekt sammen. Derfor har vi knust nogle økologiske espressobønner, blandet dem med hele bønner og rørt dem i hvid og lys økologisk chokolade.
CHOK O BLOK Chili & Orange er fremstillet af mørk økologisk chokolade med 70 % kakaoindhold.
Chokoladen er rørt med stykker af økologisk chili og orange, som på én gang giver en frisk og eksotisk smagsoplevelse.
Tlf. 55 89 32 12 www.oekoladen.dk
Dansk håndlavet
Økologisk kvalitet
KAN DER VÆRE E-NUMRE I ØKOLOGISKE VARER?
Ja, for de 49 tilladte e-numre i økologiske varer er harmløse. Mange tror, at et stof er farligt, hvis det har et e-nummer. Sådan er det nu langtfra. Et e-nummer er et tilsætningsstof, der har fået en fælles, europæisk kode – et nummer. I stedet for et kompliceret kemisk navn som fx termisk oxideret sojaolie omsat med mono- og diglycerider af fedtsyrer hedder det blot E479b.
Tilsætningsstoffer påvirker blandt andet fødevarers næringsværdi, holdbarhed, farve og smag. Og e-numre finder du også i økologiske produkter. Det oplyser ernæringsekspert og forfatter til E-nummerbogen, Orla Zinck.
- De e-numre, du kan finde i økologiske varer, er ganske uskadelige stoffer, siger Orla Zinck. Fuldmægtig Robert Langberg Lind fra Fødevarestyrelsen har den samme vurdering.
- Opfattelsen er generelt, at alle e-numre er slemme, men sådan er det ikke nødvendigvis. De e-numre, der er tilladte i økologiske fødevarer, er harmløse og nødvendige. I økologien stræber man efter at komme så tæt på de rene varer som muligt. Men selv økologiske varer har behov for visse e-numre. Det nytter jo for eksempel ikke noget, hvis man skal smide en fødevare ud efter tre dage, siger Robert Langberg Lind. Ét af de 49 tilladte stoffer i økologiske varer er E440, der udvindes af citron- og appelsinskaller. Fortykningsmidlet bruges i økologisk marmelade for at forbedre konsistensen, så marmeladen ikke bliver vandet. Et andet eksempel er E300 fra askorbinsyre, der findes i frugt
og grøntsager. E300 tilsættes mel for at forbedre dets evne til at hæve.
- Betænkelige antioxidanter og phthalater er ikke tilladte i økologiske produkter. De 49 tilsætningsstoffer, der er tilladte i økologiske produkter, er alle blevet vurderet meget grundigt af myndighederne, lyder bedømmelsen fra Orla Zinck.
I konventionelle fødevarer er 370 e-numre tilladte, og man bruger eksempelvis tilsætningsstoffer for at få den ”rigtige” farve frem.
I den økologiske forarbejdning må man ikke bruge farvestoffer, ligesom man heller ikke må bruge kunstige aromaeller sødestoffer.
Visse e-numre, der er tilladte i konventionelle fødevarer, mistænkes for at være allergifremkaldende og hormonforstyrrende. Risikoen for kræft har også været diskuteret indgående ifm. konserveringsmidlerne nitrit (E249, E250) og nitrat (E251, E252), antioxidanterne BHA og BHT samt sødestoffet saccharin. Fødevaredirektoratet har dog vurderet, at de lave mængder, som er tilladte i de konventionelle varer, er acceptable for forbrugerne. I økologiske produkter
”Betænkelige antioxidanter og phthalater er ikke tilladte i økologiske produkter. De 49 tilsætningsstoffer, der er tilladte i økologiske produkter, er alle blevet vurderet meget grundigt”.
- o rla Zinck, EkspErT i E- numrE
er ingen af de omdiskuterede stoffer tilladte. En undtagelse er dog nitrit, som er blevet godkendt af EU-reglerne for økologi.
Selv om nitrit er tilladt efter EU’s økoregler, så har de økologiske producenter i Danmark indgået en brancheaftale om ikke at bruge stoffet. Robert Langberg Lind oplyser således, at Fødevarestyrelsen aldrig har givet tilladelser til at bruge det omstridte stof i danskproducerede, økologiske varer.
Få det allerbedste ud af foråret
Kokken Christina Damgaard har set nærmere på sæsonens aktuelle råvarer. Her er hendes tips til at tilberede dem.
Asparges – de sunde spyd
Grøn asparges skal modsat den hvide ikke skrælles, og den kraftigere smag kan vi bl.a. takke indholdet af asparaginsyre og flere sukkerstoffer for. En god asparges giver en let knagen fra sig samt en behagelig duft, når du trykker på den. Så lad endelig indskrumpede og syrligt duftende asparges blive på supermarkedets eller din grønthandlers hylder under den korte sæson fra midten af maj til omkring Skt. Hans.
Dampede asparges er guld: Bind dem gerne sammen i bundter á 8-10 stykker. Stil dem oprejst i en gryde, så den nederste del koges og toppene dampes. Du får et bedre resultat med en aspargesgryde. Servér dem med hollandaise- eller smørsauce, gerne sammen med forårets urter, kogte grønne linser, røget fisk eller kød.
Prøv også en kraftig forårsurtesalat med god, tørsaltet bacon: Skær bacon i tynde skiver eller tern, steg dem gyldne på en varm pande, og læg dem på fedtsugende papir. Vend aspargesene i olivenolie med salt og peber, og steg dem på en pande eller på en grill ved høj varme i 1-2 minutter. Bland nu dine asparges med bacon, kogte grønne linser, finthakket skalotteløg, blandede salater og spæde urter, som fx skvalderkål, bittesmå, lyse mælkebøtteblade eller fine bøgeblade. Riv evt. parmesan ud over, og servér straks.
Hold på den friske smag ved at vikle et vådt klæde om dine sommerbebudere, og opbevar dem i køleskabet. Du kan også fryse dem ned. De friske asparges skal blot skylles og så direkte i fryseren. Smid dem i gryden, så snart du tager dem op igen.
spinat – god til indisk karry
Frisk spinat er i sæson fra april til oktober og skal skylles godt i flere hold vand, så du fjerner jordbakterier, især hvis du vil bruge bladene i en salat. Rens altid rigeligt. Spinat falder meget sammen, når den varmes op - en stor skålfuld bliver blot til en lille knold i gryden.
Du får en god dybde i smagen med en dejlig hot indisk spinatkarry. Til retten skal du bruge: 100 g gule eller røde linser, 1 l vand, 6 spsk. olie, 2 løg, 2 cm frisk ingefær, 4 fed hvidløg, 500 g helbladet spinat, 1 håndfuld kogte kikærter, 1 ds flåede, hakkede tomater, 100 g ærter, 1 tsk. stødt gurkemeje, 1 tsk. chili-pulver eller cayennepeber, 2 tsk. stødt koriander og 1 tsk. salt. Sådan gør du: Bring linserne i kog i vandet, og lad dem simre under låg, indtil de er møre – ca. 40 min. for gule linser og 20 min. for røde. Skyl spinaten grundigt, og hak den meget groft. Pil løg og hvidløg, og hak dem fint. Ingefæren skrælles og rives fint.
Varm olien i en gryde eller dyb pande og svits løg, hvidløg og ingefær, til alt er blødt. Tilsæt de øvrige krydderier og grønsagerne, og lad det svitse kort, inden de kogte linser inkl. kogevand hældes i sammen med de kogte kikærter. Lad retten simre for svag varme ca. 30 min. Tilsæt evt. mere vand undervejs. Smag til og servér.
Opbevar din spinat køligt, helst ved 2-3 grader. Læg gerne en fugtig papirserviet ned i din spinatpose i køleskabet, så holder den op til en uges tid.
ma ngo – tropernes vitaminbooster
Mango byder ikke kun på et højt indhold af B- og C-vitamin, men også på et af de højeste indhold af A-vitamin, du finder i en frugt. Ikke så underligt, at den er en vigtig del af kosten i mange tropiske lande. En god mango skal være både syrlig og sød. Når den er tilpas moden, giver skallen efter for et let tryk, og du kan fornemme den karakteristiske duft af mango, når du snuser til den.
Den friske frugt er bedst – og kan bruges til meget. Prøv mango skåret i fine tern i boller- eller kylling i karry. Det giver et eksotisk strejf.
Mangoens syrlige sødme er også god til en flødeis. Til ca. 1/2 l is skal du bruge: 1 moden mango, 1 lille håndfuld citronmelisseblade, 2 bægre pasteuriserede æggeblommer = 4 stk., 75 g sukker, 2 1/2 dl piskefløde, 100 g græsk yoghurt, 10 %.
Sådan gør du: Skræl mangoen, og fjern stenen. Hak frugtkødet groft, og blend det sammen med citronmelissen med en stavblender, indtil massen er jævn. Pisk æggeblommer og sukker hvidt og skummende – ca. 5 minutter med håndmikser. Pisk derefter fløden til tyk skum. Tilsæt yoghurt, og pisk indtil cremen er ensartet. Vend forsigtigt flødecremen med æggemassen og den blendede mango. Si cremen ned i en form eller skål. Dæk til, og frys i mindst 4 timer. Tag isen ud af fryseren, og lad den stå i ca. 20 minutter, inden du serverer.
r adiser giver god bitterhed på tungen
Formen på radiser varierer fra kuglerund til aflang, og i farven fra helt rød til rød og hvid. Den sidste er mest udbredt i Danmark, og den skønne og skarpe smag skyldes sennepsolier.
Radiser er gode som et skarpt indspark på rygeost og i en kartoffelsalat. Eller hvad med en supersund og knasende kimchee, altså mælkesyre-gærede grønsager med radise? Googl ”kimchee” og ”radiser”, så finder du en opskrift på DR’s webside.
Radiser er også gode at dampe. Det giver dem en skøn, lyserød farve og bevarer deres sprødhed. De må dog ikke få mere end et par minutter under låg. Vend et ordentligt bundt dild, et lille skvæt tyk fløde og et nip sukker i gryden med radise. Kog lynhurtigt op for høj varme og servér med en grøn salat til sprøde falafler eller koldt kød.
Smagen er ofte mest koncentreret i eksemplarer på 1-2 cm i diameter, og de skal være faste og sprøde, når du køber dem. Derefter kan de holde sig 5-6 dage i køleskabet.
Lad foråret spire
I mange helsekostbutikker finder du spirebakker, spireskåle eller spireposer, alle med udførlige brugsanvisninger på hjemmeavl. Du vil opdage, at vitaminbomben i vindueskarmen kan bringe foråret ind i dit køkken. Over 40 sorter lige fra frø, korn og kerner med skaller er spirebare. Da enzymer og en stor del af vitaminerne i spirer og grønsager går tabt ved opvarmning over 42 grader, er der fornuft i at spise spirer som raw food, altså at anvende spirerne i deres rå tilstand. Omvendt kan næringsindholdet i spirede frø, korn, linser og bønner bedre optages, når du spiser dem kogte - så prøv gerne begge dele. Spirerne kan bruges i mange retter. Kikærtespirer giver fx en god mættende bund i krydderurte-salater, og fnuggede lucernespirer giver tiltrængt lethed og en smule bitterhed til en rødbedesalat. På www.friskespirer.dk finder du opskrifter på sunde spire-bomber. En af dem er ”5-farvet bombe”. Du skal bruge: 1 kop spiret quinoa, 1/2 kop spirede grønne linser, 1 stor håndfuld blandet babysalat, 1/2 gul peberfrugt, 1 revet gulerod, 2 cocktailtomater, ca. 5 cm agurk. Til dressing: 2 tsk. økologisk mandel- eller valnøddeolie smagt til med et presset fed hvidløg, salt og peber. Sådan gør du: Skær alle ingredienser, undtagen spirerne, i mindre dele. Bland det hele grundigt, hæld dressingen over. Færdig! Nyd de smukke farver under måltidet.
København: pure shop, sundform og Basho • Esbjerg: Beauty by Uth • Århus: Greenhouse, Parfumeri PD og Naturskøn
Huden opstrammes, repareres og fugtes i dybden med sukí skin cares økologiske 4-trins anti-age serie
Rens - renser i dybden og gør huden blød
Toner - fugter og tilfører antioxidanter
Bio-C serum - super aktiv anti-ageing e ekt
Serum - nærer, fugter i dybden og reparerer
Dagcreme - opstrammer og ensarter hudtonen
Besøg Danmarks største økologiske parfumeri i Grønnegade og få gode råd tilpasset din hudtype
vind en madoplevelse
Vælg økologi når du spiser ude
- og vind en middag hos verdens bedste kok
Vind en helt unik oplevelse: En middag for to på Restaurant Geranium i København, som drives af verdens bedste kok: Bocuse D’or-vinderen Rasmus Kofoed. For at være med skal du slå et slag for Øko, når du spiser ude. Du kan f.eks.:
• Foreslå økologisk kaffe eller frugt på jobbet
• Ønske økomælk i dine børns skolebod
• Fortælle din kantine, at der er tips til at omlægge til øko uden merudgift på www.okocater.dk
• Spørge efter det økologiske spisemærke, når du spiser ude
• Hente ideer til økomad i daginstitutionen på www.okobarn.nu
• Finde øko-restauranter på www.oekologisk-spisemaerke.dk
Find flere ideer på www.iloveøko.dk. Der kan du også se, hvordan du er med i konkurrencen. Konkurrencen løber indtil 31. december 2011. Vinderen får direkte besked.
Nyd foråret
evald genvalgtvestergaard som formand
På generalforsamlingen i marts blev Evald Vestergaard genvalgt for femte gang som formand.
- Intet er givet, når man er på valg. Jeg er glad for valget og tager det som en tillid til det, jeg vil arbejde for. Og det arbejde har tre fokuspunkter: 1. En omlægning af EU’s landbrugsstøtte, så ca. 35 % skal gå til miljø og natur.
2. Tættere samarbejde med andre grønne organisationer.
3. At involvere og gøre medlemmerne mere synlige.
Minister vil væk fra bulk-varer i landbruget
30 år med økologi
i danmark
7. marts 1981 blev foreningen Økologisk Jordbrug stiftet. Det blev startskuddet til en økologisk bevægelse i dansk landbrug. Foreningen skiftede senere navn og fusionerede med andre til det, vi i dag kender som Økologisk Landsforening. Milepælene siden 1981 er mange. I 1987 fik Danmark verdens første økologilov, og to år senere blev det røde Ø-mærke lanceret. I 1993 fik økologien sit kommercielle gennembrud, da Super Brugsen som den første kæde lavede en kampagne for økologisk mælk. Siden har øko-sektoren aldrig oplevet tilbagegang i salget.
- Som det var tilfældet hos de første pionerer for 30 år siden, så drives økologien fortsat frem af viljen og lysten til i fællesskab at videreudvikle en miljø-, natur- og dyrevenlig fødevareproduktion, siger Evald Vestergaard, formand for Økologisk Landsforening.
Nye vinde blæste fra fødevareminister Henrik Høegh under verdens største økologiske fødevaremesse Biofach i februar. Ved den danske stand – som markedsafdelingen i Økologisk Landsforening stod for –meldte han ud, at dansk landbrug ikke længere skal fokusere på pris og stordrift. Det næste, der kan øge indtjeningen, er fokus på smag og
sundhed, vurderede han. Netop kvalitet, velsmag og sundhed er kerneværdier i den økologiske produktion og årsager til dens vækst. Eksporten af danske øko-varer er tredoblet fra 2005 til 2009, og også inden for landets grænser går det godt: Danmark er det land i hele verden, hvor der sælges mest økologi pr. indbygger.
sløve kommuner får hjælp
Kun seks ud af 98 kommuner har styr på økologien. Det viser et økologisk Danmarkskort, som ØLF har lavet i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. På www. okologi.dk/det-oekologiske-danmarkskort.aspx kan du ved at køre pilen over kortet se detaljer fra din kommune. Kun i Albertslund, Fredericia, Ishøj, Ballerup, Allerød og København opfylder man
en målsætning om minimum 30 procent økologi i den offentlige bespisning.
- Erfaringer fra de grønne kommuner viser, at det sagtens kan lade sig gøre at omlægge til minimum 30 procent økologi, uden at det bliver dyrere. Det handler om at komme i gang, og det vil vi gerne hjælpe kommunerne med, siger Paul Holmbeck, der er direktør i Økologisk Landsforening.
se køernes forårsdans
17. april – palmesøndag – slippes alle økologiske køer ud på græs. Køerne har glædet sig til at komme på græs igen, siden de blev lukket ind sidste år i november. De løber, springer og hopper derfor ofte, når de lukkes ud præcis kl. 12 over hele landet. De økologiske gårde åbner for besøg fra kl. 10 – find én nær dig på www.økodag.dk.
nye
retningslinjer for tøj og plejeprodukter
Tekstil- og kosmetikprodukter kan ikke længere smide om sig med betegnelsen ”Økologisk”. En vejledning fra Forbrugerombudsmanden stiller øgede krav til virksomheders brug af budskaber om miljø, klima, bæredygtighed mm., når de markedsfører deres produkter. Økologisk Landsforening har deltaget i arbejdet med vejledningen og har krævet mere klare retningslinjer for anprisningen ’Økologisk’ på tekstiler og kosmetik, herunder sæbe og hudplejeprodukter. Se vejledningen på www.forbrugerombudsmanden. dk – søg på ”etik i markedsføringen”.
Netbutik med økologisk bæredygtigt modetøj Fair Trade smykker og accessories
Svane´s Økologiske sortiment består af 10 forskellige varianter, fremstillet af de bedste økologiske råvarer.
Karen Ellemann (V) har været miljøminister siden 23. februar 2010. Ifølge ministeriets hjemmeside viderefører hun ”regeringens overordnede mål … om at føre en aktiv og ambitiøs miljøpolitik”. Uddannet lærer i 2004 og har også arbejdet som journalist. Mor til Olivia (12) og Robert (11 år). Født i 1969. Datter af Uffe - (V) og Hanne Ellemann-Jensen.
Hurtige
1. hvor vigtig er økologien for dig?
M eget vigtig. Vi skal have mere økologi, fordi gift er unaturligt – og i forkerte mængder også usundt. Det skal være lettere at være og blive økologisk landmand, fordi danskerne er interesserede i økologiske varer. Og ikke kun danskerne: Der er et stort eksportpotentiale i økologien. Derfor har vi i regeringen fremsat en økologi-vision med 18 konkrete initiativer til at fremme omlægningen til økologisk drift. Det er primært fødevareministerens udspil, men jeg synes i høj grad, at vi gør meget for at vifte med det danske råvareflag. Jeg har tidligere undervist i hjemkundskab og fx eksperimenteret med, om der er forskel på en økologisk og en ikke-økologisk kylling. Da jeg stod med dem, kunne jeg se, at de jo ser forskellige ud. Slutproduktet var også forskelligt. Brystet fra den økologiske kylling var mere kødfuldt og saftigt, og kødet mættede flere maver. Det kan godt betale sig at vælge den dyrere løsning.
3. hvordan kunne du gøre det bedre?
D et vil jeg ikke begynde at rulle op lige nu og her, men i hvert fald konstatere, at Miljøministeriet ikke bruger pesticider. Det er også en vej, vi har lykkes rigtig godt med i forhold til kommunernes drift af de offentlige arealer. Gennem oplysning, og ved at vise vejen, har kommunerne kvitteret med et markant fald i brugen af pesticider.
2. Miljøministeriet råder over ca. 40 procent af al offentlig landbrugsjord, eller omtrent 27.100 ha. kun ca. 20 procent af styrelsens jord dyrkes økologisk. hvorfor ikke skrue andelen op til 100 procent?
På alle Miljøministeriets arealer bruges der stort set ingen pesticider. Det gælder både på vores landbrugsarealer og i vores skove. Her er naturpleje vores vigtigste opgave, og så vidt muligt bruger vi også økologiske dyr til afgræsning. Men med certificeret økologi på ca. 20 procent af vores landbrugsareal, så er der plads til forbedring.
4. Med en omlægning til økologi havde i fuldstændig garanti for, at der ikke bruges pesticider. hvad siger du til det?
Det er et meget fornuftigt ønske.
5. der er gjort flere fund af pesticider i grundvandet end nogensinde før flere organisationer, bl.a. landbrug & fødevarer peger på økologi som et aktivt redskab til at beskytte grundvandet. hvad siger du til den vurdering?
Jeg anerkender redskabet. Omlægning til økologisk landbrug er altid godt, men man skal ikke tvinge den enkelte landmand til at lægge om. Det skal ske ud fra en overbevisning om, at den her form for landbrugsdrift er den mest bæredygtige for mennesker og miljø. Når vi taler om grundvandet, så vil jeg stramme op ved at lave et seks gange så stort areal omkring vandboringerne, som er dyrkningsfrit. Hvad angår glyphosat, aktivstoffet i bl.a. Roundup, så laver vi nu en samlet undersøgelse. Den skal afklare, hvorfor stoffet er fundet i ni boringer. Alle analyser i forhold til at godkende brugen af det dokumenterede ellers, at der ikke skulle være nogen som helst risiko for, at det kunne løbe ned til grundvandet.
tekst: pETEr norDHolm anDErsEn
Til karEn EllEmann
ElskEr Du også Øko?
så meld dig ind i økologisk landsforening
1 2 3
Du støtter vores arbejde for mere økologi
Du får det gode magasin Økologisk tilsendt fire gange om året med tips, lækre opskrifter og reportager.
Du får bogen ”Rigtige oste starter med Ø – Kille Ennas 25 overraskende opskrifter”. Du får også et bæredygtigt indkøbsnet og din egen ”I love Øko”-tatoo.
