Ø7

mennesker, mad og miljø

tag med på øko-opdagelse i vores tema:

små øer med store ø-oplevelser

Glødende sommer:

bål på stranden

succes i stor stil

sommerens bedste smoothies

Madglæde på skarø

John Sørensen deler et måltid med sin familie foran stuehuset ved Øhavets Madhåndværk. På marken et stykke fra huset skubber en blid havbrise til de tusinder af bærbuske, der leverer økologiske råvarer til den luksussyltetøj, de laver på gården. John Sørensen kan godt lide at gøre tingene ordentligt: - Vi spiser godt. Jeg elsker at bage brød og gør det ypperste ud af det, fx ved at lægge speltkorn i blød i øl, inden brødet laves.

Læs mere om John Sørensen, hans syltetøj og økologerne på to andre danske småøer på side 8-13 og få indblik i mennesker, der er bidt af at dyrke de bedste råvarer.

LAD OS DANSE OM DEN VARME GRØD

Kan noget så gammeldags som grød være innovativt?

Ja - hvis du spørger Irma, der har solgt over 92.000 poser af fem nye grødvarianter fra Aurion. Det giver ny mening til udtrykket ”at danse om den varme grød”. Aurions nyeste grødserie er så supernærende og ekstremt velsmagende, at jeg næsten får lyst til at danse rundt om den varme grød. Især når min teenagedatter pludselig spiser grød med glæde! Hun får fx godt med emmerflager, knækket spelt, hasselnødder, tørrede æbler m.m. i grød Nr. 4, den grønne.

Her i magasinet kan du læse historien om, hvordan grødserien blev til – og blev populær. Som katalysator for grødserien havde manden bag Aurion, Jørn Ussing, glæde af Henriette Winther. Hun er ansat i foreningens Økologisk Fødevarerådgivning, og hendes opgave er intet mindre end at styrke nye vækstlag af små virksomheder og skabe splinternye produkter i den økologiske sektor. Og der er virkelig gang i sagerne.

Nogle virksomheder arbejder med nye råvare-kvaliteter. Nogle med gamle opskrifter. Nogle med terroir, altså helt speciale kvaliteter, der stammer fra det specifikke sted, varerne kommer fra. Jeg kan ikke røbe detaljer, men eksempelvis arbejder Henriette med helt nye salattyper, der skal give rucola baghjul, og med charcuteri-produkter, der ikke før er set i Danmark. Som med Aurions grød vil disse nye produkter blande gamle traditioner med moderne gourmet-talent.

Nogle af Henriettes kunder bor på de danske småøer, som vi har tema om i dette nummer. Ø-folket har godt fat i udviklingen af nye kvalitetsprodukter, flere med terroir – fx Is fra Skarø med saft fra birketræer. Det mest kendte eksempel på terroir er nok fra vinens verden, hvor sollys og druesort er afgørende,

ligesom de jordlag, vinstokkene har sænket deres fine rødder mange meter ned i.

Med de kvaliteter jord giver, undrer det mig, hvilken terroir fødevareministeriet mener, at vi kan opnå ved, at økologiske tomater og agurker fra væksthuse ikke længere skal dyrkes i jord (læs debatten på side 46-47, red.). Fødevareministeren - og økologien - har mistet jordforbindelsen ved at gøre de såkaldte vækstmedier tilladte. Og det er en varm grød, som vi i foreningen ikke har tænkt os at danse rundt om!

Samtidig med at fødevareministeriet giver en meget vigtig støtte til Økologisk Fødevarerådgivning, og dermed spændende produkter som Aurions grød, er ministeren i gang med at save den gren over, økologien sidder på: natur grundlaget. Det grundlag, som er basis for nye, innovative og sunde fødevarer.

økologisk / sensommer 2009 4

AF PAul Holmbeck, direktør

REDAKTION: Ansv. Redaktør: Paul Holmbeck, ph@okologi.dk. Redaktør: Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN: Christina Damgaard, damgaardchristina@hotmail.com. Tommy Heisz, tommyheisz@gmail.com. Nanna Hyldgaard Hansen, nhh@okologi.dk. Pernille Florio, pernille@florio.dk. Jakob Brandt, jb@okologi. dk. FOTOGRAFER: Peter Nordholm Andersen (forside), pna@okologi.dk. Christina Damgaard, damgaardchristina@hotmail.com. Uggi Kaldan, kaldan.dk. Helene Bagger, hb@ stickelberg.dk. Anders Hansen, bonkit@gmail.com. Jakob Brandt, jb@okologi.dk. LAYOUT: Rikke Thorsen, rikke.thorsen@datagraf.dk. Louise Neimann, louise.neimann@datagraf. dk. TRYK: Datagraf (har EMAS-certifikat), www.datagraf.dk. Papiret i dette magasin er svanemærket. Oplag: 10.000 stk. ANNONCER: Arne Bjerre, ab@okologi.dk, tlf.: 87 32 27 23. UDGIVER: Økologisk Landsforening. MEDLEMSKAB/ABONNEMENT: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.: 87 32 27 00. Medlemskab: 290 kr. pr. år. Abonnement: 350 kr. pr. år. Kan betales via www.okologi.dk. NÆSTE NUMMER: Økologisk nr. 8 udkommer 12. oktober 2009. Annonce-deadline: 23. september 2009.

Hvorfor skal ALT være så firkantet og ENS?

- Det skal det heller ikke, hvis du spørger os! Derfor har vi lavet CHOK O BLOK. En helt anden måde at fremstille og nyde økologisk kvalitetschokolade.

CHOK O BLOK er rent håndarbejde: håndstøbt, håndblandet og hånddekoreret.

Det betyder, at vi ikke kan få to CHOK O BLOK til at blive helt ens. Til gengæld er vi sikre på, at vores kreativitet og begejstring kan smages i hvert stykke, du brækker af. Læg mærke til, at styk kerne helt automatisk får en rå, grov form, der danner en elegant kontrast til smagen af den udsøgte økologiske chokolade. Alle de øvrige ingredienser er også de bedste af de bedste.

Og vi bliver ved med at eksperimentere med nye, for CHOK O BLOK skal hele tiden udvikle sig. Alt i alt har vi stor glæde af at arbejde med CHOK O BLOK - og med alle de andre lækre øko logiske chokolader, som vi bruger vores hverdage på. Vi håber, du nyder dem med lige så stor fornøjelse.

CHOK O BLOK med ægte lakrids fra Calabrien vandt Økologisk Guldmedalje i 2006. Det er vi ret stolte af. Især fordi mange havde sagt, at lakrids og chokolade slet, slet ikke passede sammen.

Det beviser vel bare, at man ikke skal lytte så meget til, hvad andre siger…

CHOK O BLOK Espresso. Chokolade og kaffe passer perfekt sammen. Derfor har vi knust nogle økologiske espressobønner, blandet dem med hele bønner og rørt dem i hvid og lys økologisk chokolade.

CHOK O BLOK Chili & Orange er fremstillet af mørk økologisk chokolade med 70 % kakaoindhold.

Chokoladen er rørt med stykker af økologisk chili og orange, som på én gang giver en frisk og eksotisk smagsoplevelse.

Tlf. 55 89 32 12 www.oekoladen.dk

Dansk håndlavet økologisk

Økologisk kvalitet

Mange stemmer små g r en stor å

Vi støtter

Er dit barn en rigtig klimaspire?

Mange børn og unge har en holdning til økologi og miljø. Og mange har rigtig gode ideer til, hvordan vi sammen passer bedst muligt på naturen. Harmonie ® tror på, at deres holdninger og ideer kan være med til at gøre en forskel, og derfor giver vi dem ordet på klimaspiren.dk. Derudover støtter Harmonie ® Landsforeningen Natur & Ungdoms klimaprojekt Generation K, der arbejder for en økologisk og bæredygtig fremtid ved at skabe forståelse og respekt for naturen blandt børn og unge.

På klimaspiren.dk kan dit barn støtte Generation K og klimaet med sin stemme, lære om økologi, indspille musikvideo, dele gode råd med andre klimaspirer og quizze sig til flotte præmier.

Læs mere på klimaspiren.dk

en sømand gik på land

Læs om John Søren sens landgang og Strynøs øko-syltetøj.

levende korn med fortid Fra Livø får du en historie, der går årtusinder tilbage – om gamle kornsorter.

10 is med rødder i birken På Skarø laves is med en lokaltappet ingrediens: Birkesaft.

tag på øko-sommerferie

5 bud på økologiske ferieoaser lige fra Thy til København.

Sygehuskøkken i gourmetklasse – reportage fra Randers

Bente Sloth har som chef for køkkenet på hospitalet i Randers fremavlet en rask madkultur spækket med økologiske godbidder.

Sæsonguiden har denne gang opskrifter, der får det bedste frem i sommeræblerne.

fra sømand til syltetøjsmester

Strynø-beboernes gamle opskrifter på syltetøj gjorde forskellen for John Sørensen. Efter et liv på havet slog han sig ned på øen og besluttede sig for at dele ø-begejstringen for godt syltetøj med resten af Danmark. Det er blevet til Øhavets syltetøj.

John Sørensen er ved at vise rundt mellem de 100 meter lange rækker af hindbær og solbær, da han nævner maleren og forfatteren Achton Friis. Han besøgte Strynø i 1920'erne og gav øen et langt afsnit i storværket ”De Danskes Øer”, der blev udgivet for første gang i 1933. Pludselig bruser et citat ud af munden på John Sørensen, der indkapsler hele hans egen fortid i en enkelt sætning.

- Achton Friis skrev, at sømændene ikke var sene til at smelte deres ankre om til plove. Sådan har det på en måde også været for mig.

20 verdensmestre

Da John Sørensen plantede sin første stikkelsbærbusk i 2003, vidste han ikke meget om syltetøj. Han havde netop solgt sin skonnert, stoppet som skibsfører på gamle sejlskibe og helliget sig familielivet på en gård på Strynø. Han havde dog ikke nogen idé om, hvad de skulle leve af.

Men efter få dage på øen opdagede han, at de var omgivet af ”mindst 20 verdensmestre i

syltetøj”, som John siger det, mens han sidder i solen på gårdspladsen:

- Jeg smagte noget af deres hjemmelavede syltetøj, som de giver børnene med hjem, bruger til værtindegaver eller måske sælger lidt af ved en bod ud til vejen. Det smagte skide godt. Metoder og opskrifter er gået i arv gennem flere generationer, og klimaet på øen er med mange solskinstimer perfekt for bærrene. Deres syltetøj var jo langt bedre end det, jeg kunne købe – også i specialbutikker. Det var tankevækkende.

masser af bær og en stor gryde

Så i en tid gik John og tænkte over tingene. Og tankerne krystalliserede sig efterhånden. Han regnede ud, at havde de lokale fem buske til eget forbrug, så skulle han bare skaffe 5000 buske og en meget stor gryde. Så havde han sin egen lille fabrik, der skulle producere syltetøj af førsteklasses håndplukkede og økologiske bær.

- Jeg ville løfte den lange tradition på øen fra at være en hus- til en salgsting. Det kunne sam -

tidig være med til at brande øen, fordi syltetøjet skulle sælges i de bedste specialbutikker rundt omkring i landet – og dermed lokke flere sejlende gæster og måske endda flere fastboende til øen.

tæsk og blindsmagninger

Det var dog langtfra ”bare lige” at starte sådan en produktion af syltetøj op.

- Jeg måtte tage tæsk af og til, siger John og tænker som et ud af mange eksempler på de hundredvis af økologiske stikkelsbærbuske, som stod i for meget læ, så der gik svamp i dem.

- Heldigvis får vi hjælp fra de andre strynere. For eksempel har vi forpagtet et stykke med brombær af en tidligere ansat. Vores eget brombærbed er plantet et sted, hvor det blæser for meget, så det giver for få bær.

I processen med at udvikle opskrifterne trak John yderligere på øens nedarvede syltetøjsglæde. Han samlede en flok strynere omkring et velbagt brød og en blindsmagning af de 15 første forsøg. Det førte til, at 15 opskrifter blev kogt ned til 3 gode. Og én af dem var optimal. Sådan følte han sig frem. Og i julen 2005 startede John så produktionen og laver i dag årligt ca. 30.000 glas syltetøj af brombær, to sorter af hindbær, solbær, stikkelsbær og rabarber.

miks af tradition og det moderne

Om sommeren bliver bærrene plukket nænsomt med hånden. Ikke fordi John, familien og en hel lille sværm af bærplukkere elsker hårdt arbejde,

John Sørensen midt i de bærbuske, han har svejset sin lidenskab fast til.

fakta om strynø Øen dækker et areal på 4,88 km 2 i Det Sydfynske Øhav. 220 strynere befolker øen, og heraf er ca. 50 børn, hvilket er noget nær Danmarksrekord på småøerne. Øen har fem aktive økologer. Den største gård på øen er også økologisk, og da landmandens kone driver købmandsbutikken, finder du her et stort udvalg af øko-varer. Det tager ca. en halv time at sejle med færgen fra Rud købing på Langeland. Se mere på www.ohavets.dk, www.strynoe.dk samt under linksamlingen på www.okologi.dk/okologisk.

men fordi de sorter, der ifølge John smager bedst, ikke nødvendigvis kan holde til en moderne, effektiv plukkemaskine.

- Stikkelsbærrene tæppeplukker vi, når de er modne – det er virkelig sidste frist, for så får vi den bedste sødme.

I kogeriet – i den tidligere kostald – mikser John så de traditionelle opskrifter med moderne ingredienser som blandt andet tæller ingefær, kardemomme, nelliker og cognac.

- Jeg vil helst ikke have, at andre end mig selv rører rundt, for bærrene skal være hele. Vi laver syltetøj, som Den Gamle Fabrik reklamerer med, at de gør. Det er ligesom, når jeg laver mad til min familie, hvilket jeg ofte gør. Jeg bestræber mig på at få det ypperste ud af det.

Naturen arbejder for bærrene på Strynø. Katten hjælper John med at jage mus, mens en rovfugl har fået en redekasse højt oppe på laden. Den holder bær-forslugne småfugle væk.

johns soMMertip:

køb en god fisk og smør den ind i et pænt lag stikkelsbærsyltetøj, før du stiller den i ovnen. d et giver en dejlig glaseret overflade på fisken og et ekstra twist til smagen.

magien bor i birken

Birkesaft er en vigtig smagsforstærker i den is, Britta Tarp og Martin Jørgensen laver på Skarø. Her kan du dykke ned i parrets fascination af det ellers oversete træ.

Birken spiller en vigtig rolle i Martin Jørgensens og Britta Tarps isproduktion.

Martin Jørgensens hænder stryger langsomt over den papiragtige bark med en ru lyd. Gensynets glæde lyser ud af ham.

- Birken er et smukt træ, og den er så livskraftig - et rigtigt pionértræ, der kan etablere sig de mest umulige steder. Det er ligesom vores forretning, siger Martin Jørgensen.

Han fik øje på birketræets muligheder under en rejse til Canada i 1970´erne. Her oplevede han, hvordan indianerne brugte birken til te, balsam til håret, kanoer og endda nødproviant.

300 liter saft per træ Birketræet, som Martin står ved, er en af de 40 birke på Skarø, som ikke bare er til pynt. Træerne lægger hvert forår saft til den is, Britta Tarp laver i en lille produktion ved siden af hjemmet. Tapningen foregår ved at bore et lille hul i stammen. Derefter drypper omkring 10 liter saft i døgnet fra hvert træ via en tud ned i en spand. Et birketræ kan give op til 300 liter pr. tappesæ -

son, der svinger fra en måned til cirka 10 dage, alt efter, hvor varmt foråret er.

- I Sverige har forsøg vist, at træerne ikke tager skade af tapningen. En dårligere vækst er ikke påvist, og man regner med, at det ikke gør mere skade, end dersom en gren knækker af i stormvejr, fortæller Martin Jørgensen.

snapsen smagte sprittet

Saften havnede faktisk i isen ved et tilfælde. Martin eksperimenterede i sit firma Biosynergy med at lave en drik af saften, der kunne modvirke birkepollen-allergi. Et problem var, at den friske saft kun holder en uges tid. Martin kunne heller ikke konservere saften uden at bruge tilsætningsstoffer, og det var jo ikke meningen, da han er økolog af hjertet.

- Jeg havde dog hurtigt opdaget, at saften fremhæver smagen af det, man mikser den med. Derfor blandede jeg begejstret saften i alting. For eksempel endte saften i en snaps, der dog

kom til at smage meget sprittet, fordi saften også fremhæver smagen af spiritussen.

Birkeis ved et tilfælde

Britta Tarp og Martin Jørgensen var flyttet til øen i 2004, og som isfanatiker var Britta i gang med at starte en produktion op. En dag lokkede Martin Britta til at komme den i isen. Det satte skred i en mindre is-revolution.

- Den blev hvinende sød, men så lavede vi om på opskriften. Vi brugte lidt mindre birkesaft og kunne faktisk fjerne 15 procent af sukkeret. Samtidig blev isen mere cremet, og vi var ude over problemet med konserveringen, fordi saften holder sig, når den er frosset, fortæller Britta Tarp fra hjemmet, hvor parret naturligvis byder på is.

50 prototyper

Det tog et års tid, før opskrifterne på isen var indkørt – og produktionen under navnet Is fra Skarø kunne begynde.

- De andre på øen var efterhånden også trætte af at smage på prøver. Eksempelvis kom vi op på cirka 50 forskellige prototyper af vores vaniljeis, fortæller Britta Tarp.

I dag laver Is fra Skarø 11-12 forskellige varianter. De seks af dem er sorbet-is. Kapaciteten er op til 200.000 bægre a 100 ml om året – og det passer fint med høsten fra de 40 træer på øen.

høje råvarepriser

Birkesaften smager ganske vist ikke af noget i sig selv, det er derimod saftens naturlige salte og et sukkerstofindhold på ca. en procent, der fremmer smagen af de andre ingredienser. Af

fakta om skarø

De 36 indbyggere deler et ganske sandet areal på 1,97 km 2 i det sydfynske øhav. En af øens kendetegn er en stor bestand af den sjældne grønne frø, der kvækkede livligt, da Økologisk besøgte øen midt i maj. Øen besejles af en færge fra Svendborg, der også sejler til Drejø. Se mere på www. isfraskaroe.dk, www.skaroe.com samt under linksamlingen på www.okologi.dk/okologisk.

samme grund bruger Britta også kun modne, økologiske frugter - så lokale som muligt - hvor smagen i forvejen er i topkvalitet.

- Derfor har vi også høje råvarepriser, og med 22-26 kr. pr. 100 ml, så laver vi nok noget af Danmarks dyreste is. På den anden side, så koster en Magnum dog 24 kroner – og der får du 86 gram, der intet har med økologi og lokalsamfund at gøre, siger Britta.

De ord får Martin ind på en pointe:

- Vi arbejder for at få helårssamfund på øerne, og så er det vigtigt at finde en levevej. Ved at købe isen er man med til at holde liv i vores ø. Isen fra Skarø er simpelt hen en form for dansk fairtrade.

Britta Tarp driver om sommeren en lille gårdbutik, der sælger den friske is med birkesaft. I butikken sælges også varianter, der ellers ikke kan købes i handlen.

brug mynteblade, citronemelisse på toppen, spis isen med chokoladekage, småkager, knuste kaffebønner, ristede mandler – eller brug isen som tilbehør til kødretter i stedet for syltede bær eller chutneys. g ode smagsmiks: m okka + solbæris, rabarber-sorbet + chokoladeflødeis samt brombær + vaniljeis.

tekst & Foto: peter nordholm andersen

Brittas iskolde soMMertip:

livø giver nyt liv til gamle

Karsten Kjærgård er vild med kornsorter, der har dybe rødder i oldtiden. Derfor er markerne

på den 100 procent økologiske Livø tilsået med bl.a. emmer, spelt, enkorn og svedjerug.

Hos Karsten og Bente Kjærgård på Livø Avlsgård er det en selvfølgelighed at stille et hjemmebagt brød proppet med emmer, emmerkerner og sigtet spelt på frokostbordet. De driver Livøs eneste landbrug, der er økologisk. Ude på de giftfrie marker bukker kornsorter som emmer, spelt, enkorn og svedjerug sig med en lys lyd i de salte vindpust fra Limfjorden.

Disse ældgamle kornsorter har været dyrket i Danmark i årtusinder. Eksempelvis blev spelten hyppigt dyrket fra ca. 3000 til ca. 300 f. kr., og Grauballemanden – død ca. 300 f.kr. – havde som sit sidste måltid blandt andet spist spelt.

smager bedre end hvede

Anno 2009 placerer Karsten Kjærgård en skive ost på et stykke af emmer/spelt-brødet. Han løfter brødet op, og en bid forsvinder ind i en mund, der helt sikkert har tygget langt flere gamle korntyper end de fleste af os nutidsdanskere.

- Det smager ganske enkelt bedre end almindelige korntyper som hvede. Og det giver mig en stor glæde at sidde her og spise brød, som jeg

har fulgt fra jord til bord, siger Karsten Kjærgård med et tilfredst smil ved frokostbordet.

lavt udbytte en fordel

Karsten flyttede med konen Bente og deres børn til øen i 2005. Livø er ejet af Miljøministeriet. Karsten er derfor ansat som landmand, og dermed daglig forvalter af over en tredjedel af øen, der ud over naturperle fungerer som demonstrationslandbrug. Her kan man se et økologisk landbrug i fuldt virke med både kvæg- og planteavl i god harmoni.

- Som landmand bliver jeg tændt af at lave produkter, som næsten ingen andre gør – og her laver jeg noget, som andre landmænd kan komme ud og kigge på, siger Karsten Kjærgård.

Kornet fra Livø havner hos Aurion syd for Hjørring, der forarbejder og, blandt andet via helsekostbutikker, sælger de gamle korntyper.

De gamle sorter giver kun omtrent halvt udbytte eller mindre i forhold til hvede, og derfor er det dyrere end andet korn. Men sorterne passer rigtig fint herude på Livø, fordi den højere

kornpris kompenserer for det lavere udbytte og transportudgifterne til færgen.

- For at få sorte tal på bundlinjen, skal vi lave et produkt af høj værdi. Det gør, at vi rent faktisk har sorte tal for enden af regnskabet. Det er samtidig også en fordel, at de gamle kornsorter gror godt i karrig jord, som den, vi har på øen, siger Karsten Kjærgård.

Uartigt at sprøjte spelten

Han roser ejeren af Aurion, Jørn Ussing, for hans arbejde siden starten af 1990´erne for at få gamle kornsorter tilbage til danskernes ganer. Især spelt er nu så kendt, at de konventionelle landmænd også har taget trenden op. Ikke ligefrem en udvikling, Karsten Kjærgård er glad for.

- Jeg græmmes over det. Tænk sig både at køre pesticider ud på og pace den gamle kornsort frem med kunstig gødning. Jørn Ussing har slidt for at udbrede økologisk korn igen, sådan som de gamle arter altid har været dyrket. Så at dyrke spelten med sprøjtemidler er en uartighed over for det, Jørn Ussing har skabt.

Jord med indbyggede øretæver

Karsten Kjærgaard har altid opfattet sig som en forvalter af jorden, og han vil gerne aflevere den i en stand, der er bedre end den, han overtog den i.

- En konventionel landmand får en jord, der

Under en gåtur i marken glæder Karsten Kjærgård sig over, at kornet står godt.

kornsorter

fakta om livø

Livø bebos af blot 9 mennesker på 3,01 km 2 Skovene på den nordlige og kuperede del af øen drives også uden pesticider, så her er et lille øko-paradis. Den tidligere Kellerske Ånds svageanstalt har feriehuse med 270 overnatningspladser, og øen har også en teltplads. 7.-9. august er her jazzfestival. I sommerperioden sejler en færge fra Rønbjerg. Se mere på www.livo.dk og under linksamlingen på www.okologi.dk/okologisk.

- Den groede til i ukrudt. Det skyldes bl.a., at jeg hverken havde nok næring fra mine køer eller ejede en radrenser (maskine, der fjerner ukrudt imellem rækkerne, red.). Så den opgave måtte jeg sende videre til andre af de bønder, der leverer til Aurion, siger Karsten Kjærgård, der med egne ord ikke er så let at slå ud.

korn som fingeraftryk

Netop den egenskab måtte oldtidens bønder på Livø også besidde for at kunne dyrke den tørre, sandede jord - og anvende de samme korntyper, som igen gror på landbrugets marker.

- Netop nu lever vi allerøverst på øens historie, og er vi dygtige, så kan vi sætte vores fingeraftryk, siger Karsten og fortsætter:

- Vi håber, at nogle engang i fremtiden vil fortælle om vores arbejde med de gamle sorter.

Bentes soMMertip:

salat med speltkerner stil speltkerner i blød i en times tid. bag dem derefter ca. 20 minutter ved 200 grader, og køl dem af. kom dem i din salat sammen med en olieeddikedressing. speltkernerne minder lidt om bulgur, men de giver dig en rigtig og mere dyb kornsmag.

I kornladen samler Karsten Kjærgård en håndfuld korn med en lang fortid op og lader den glide mellem fingrene. Han håber, at man fremover vil fortsætte med at anvende de gamle sorter.

æredygtig ferie i danmark

Det vrimler med økologiske overraskelser ude i det danske sommerland.

Vi har håndplukket fede ferieoplevelser for folk med hang til økologi.

lANgelAND

Som du måske har opdaget i temaet i dette magasin, så kan du få økologiske sommeroplevelser på mange af Danmarks øer. På Langeland holder de sig bestemt ikke tilbage. Med den økologiske Bed&Breakfast Damgaarden som base kan du få masser af gode smagsoplevelser kombineret med strandferie og den liflige duft af land. Du bør tage en udflugt til den økologiske herregård Skovsgaard, der ligger noget længere mod syd. Her kan ungerne få et indblik i et gammeldags landbrug, blandt andet ved at male korn, ælte dej og bage brød i en gammel stenovn. Det er Danmarks Naturfond, der står for driften af Skovsgaard, og fonden har blandt andet sørget for at anlægge masser af fine, små vandrestier i området. Rundt omkring på øen støder du tit på små gadeboder, hvor økologiske landmænd sælger friske lækkerier. Har du grillen med, så læg endelig vejen forbi gårdbutikken på Nørhavegård. Her sælges studekød af prima kvalitet. Du kan stå ved siden af slagteren og lade tænderne løbe i vand, mens han skærer kødet ud for dig.

www.damgaarden.dk

www.danmarksnaturfond.dk

www.norhavegaard.dk

tHY

Der er noget med Thy og økologi. På de mest trendy caféer i København og Århus sidder unge mennesker og bæller økologisk humle fra Thisted Bryghus, og Klithedens øko-honning har listet sig ind på mange danske morgenborde. I Thy kan du komme helt tæt på økologien. Du kan fx bo for en slik på det økologiske kursuscenter og bofællesskab Fjordvang, som også John Lennon og Yoko Ono lagde vejen forbi, da de i tidernes morgen besøgte Thy-lejren. Et oplagt udflugtsmål er Nordisk Center for Vedvarende Energi, hvor du kan se bæredygtige energiløsninger i fuld størrelse, fx solenergi, vindkraft og transport med planteolie og brint. Er det tid til lidt mundgodt, og vil du gerne se et anderledes bud på en økologisk forretning, kan du tage turen til Thy Lam, hvor gårdbutikken bl.a. sælger lammekød og økologiske uldprodukter. Thy byder for resten også på Danmarks første nationalpark.

www.fjordvang-thy.dk www.folkecenter.net www.thylam.dk nationalparker.skovognatur.dk/ thy

ÅrHus & ØstJYllAND

Økologisk ferie behøver langt fra at være primitiv. Hvis du både er til økologi og høj standard, bør du tjekke ind på Hotel Guldsmeden i Århus på din næste ferie. Med det centralt beliggende, økologiske hotel som base, kan du udforske Danmarks vicehovedstad. I byens centrum, ikke mindst på Jægergårdsgade, finder du masser af små, økologiske specialbutikker, bagerier og caféer. Og der er også gode muligheder for at lave små afstikkere ud på landet. Kun cirka 20 minutters kørsel mod syd, i Odder, finder du Skandinaviens største økologiske besøgshave, Den Økologiske Have, hvor man bl.a. kan komme tæt på dyrene og tilmelde sig guidede ture. Eller du kan afsætte et par dage til at besøge Samsø med eget energiakademi samt et væld af økologiske landbrug og gårdbutikker.

www.hotelguldsmeden.dk www.ecogarden.dk www.samsoeturist.dk

sØNDerJYllAND

Et af de varmeste økologiske hotspots i Danmark må være Sønderjylland. I grænseområdet kan du vælge mellem en lang række forskellige overnatningsmuligheder på økologiske gårde. Fx Holmgaard, der tilbyder alt fra teltpladser over hytter til ferielejligheder. På gården kan ungerne komme tæt på dyrene, og du kan selv stifte bekendtskab med et moderne økologisk landbrug. Og udflugtsmulighederne er mange. Du kan fx lægge vejen forbi Naturmælks øko-butik i Tinglev, hvor du finder et væld af økologiske oste. Det er som bekendt vigtigt at spise brød til, så du må hellere slå et smut omkring Als, hvor Skærtoft Mølle fra stalddøren sælger alverdens økologiske varianter af mel og kerner. De laver også bagekurser.

www.biohof.dk www.naturmaelk.dk www.skaertoft.dk

Nyttige links:

www.ecoholiday.dk – her får du et overblik over danske landbrug, der tilbyder økologisk bondegårdsferie.

www.politikensforlag.dk – her kan du læse om den spritnye Danmarksserie fra Politikens Rejsebøger. Bøgerne har et stærkt fokus på gastronomi og levende kultur.

www.visitdenmark.dk – Danmarks Turistråd har lavet en særlig guide til bæredygtige oplevelser. Den finder du nemmest ved at skrive ”grøn ferie i Danmark” i søgefeltet på www. google.com. Under linksamlingen på www.okologi.dk/okologisk finder du flere henvisninger til økologisk ferie i Danmark.

NorDsJÆllAND

På Fuglebjerggård nær Helsinge går den økologiske kogekone Camilla Plum rundt og eksperimenterer med mad. Hun står for det oprindelige ved madlavningen, og hvis du selv interesserer dig for den slags, er gården et must. Den kan du passende besøge, når du er på øko logisk miniferie i Nordsjælland. Der er mange overnatningsmuligheder, fx Røjlegården mellem Hundested og Frederiksværk - en klassisk firelænget gård med får, heste og bier, hvor alt er økologisk. Herfra er der et væld af gode udflugtsmuligheder, bl.a. til de fine strande ved Liseleje og Tisvildeleje. Du kan også gå på opdagelse i Den Økologiske Landsby ved Torup, et lille, alternativt samfund med godt 100 beboere. Nogle af husene her er lavet af genbrugsmaterialer, ler og halm.

www.fuglebjerggaard.dk

www.roejle.dk

www.dyssekilde.dk

Kryds til KaleNdereN

hver lørdag i ebeltoft samt visse sommerlørdage i 8-9 andre byer: Farmers Market. www.oproerframaven/ farmers_markets

o nsdage i juli og i august til 12. august: Mad over bål i den Økologiske Have i Odder. 16.8: Sommermarked. www.ecogarden.dk

5. september kl. 10-15.30: Udviklingsdag i Ulandsudvalget hos ØLF. Alle er velkomne. Tilmelding: cuh@okologi.dk

5.-6. september: Økologiske høstmarkeder. www.okologi.dk i ugerne inden.

12. oktober: Økologisk nr. 8 udkommer

18.-19. november: Økologi-Kongres 2009 i Odense Kongres Center. www.okologi-kongres.dk

Fåre-yoghurt

Fra knuthenlund

Knuthenlund Gods har lanceret en luksusserie af mejeriprodukter fra får og geder. Her ser du godsets tre yoghurter – naturel, jordbær og rabarber – lavet på økologisk fåresødmælk. 450 gram koster 45 kr. og forhandles bl.a. i helsekostbutikker. Se forhandlerliste på www. knuthenlund.dk under Mejeriudsalg. Godset præsenterer i løbet af sommeren også kød-produkter – bl.a. en lammepølse med ramsløg.

Små muuh-ligheder

Københavnere og hovedstadsgæstende folk kan få en oplevelse på 100 ml med fra Zoo, iscyklen.dk samt en række specialforretninger i Storkøbenhavn. Nemlig Skee Ismejeris lille øko-is, som også er fairtrade-certificeret. De fire varianter er jordbær, chokolade, vanilje og hindbær, og hvert bæger koster 20 kr.

nem smoothie til BaByen

Ellas Kitchen leverer i en baby-brugervenlig emballage både babymad og smoothies, der ikke indeholder sukker, koncentrater, juice og er sammensat af økologiske råvarer. Her ses smoothie, der forhandles i Kvickly og SuperBrugsen for 11,95 kr. pr. pose med 90 gram. Babymad forhandles sammesteds i lignende poser med 120 gram til 14,95 kr.

4 friske Bøger om din kost

Forlagene kaster om sig med bøger, der vil have din sundhed op i højeste gear og inspirere dig til et liv med de bedste råvarer. ”Grønne proteiner” af Lisbeth Tordendahl fra forlaget Olivia koster 250 kr. for 183 sider. ”365 hverdagsretter” af Trine Hahnemann – der har hang til økologi – finder du i boghandlen til 299,95 kr. for 416 siders madinspiration. ”Lev sundt med vitaminer og mineraler” af Henrik Dilling på 272 sider til 299 kr. fra Lindhardt og Ringhoff. Endelig giver Nyt Nordisk Forlags ”Kom det på glas” af Thane Price dig 224 siders syltelyst for 149 kr.

FÅ ØKO-MAD

ind i Børnehaver og skoler

Vil du gerne have økologisk mad i børnenes institution? Så er det nu blevet lidt lettere at gøre en lille forskel. Økologisk Landsforening har nemlig lavet et udkast til et læserbrev, du frit kan benytte som inspiration. Brevet kan du så sende til lokale medier og politikere, og på den måde være med til at påvirke de mere magtfulde dele af Danmark, så børnenes frokost bliver så økologisk som mulig. Læserbrevet finder du via linksamlingen på www. okologi.dk/okologisk.

Søde kyS FRA ØRBÆK OG URTEKRAM

Bryggeriet Ørbæk har sendt en økologisk æblecider ved navn CiderKiss ud i Coops butikker. Du får 4,8 procent alkohol for pengene – og de 33 cl koster 14,95 kr. Urtekram er også klar til at forsøde din gane med en alkoholfri drik, der dog er gæret som en øl – Bionaden. Hver af de fire varianter, hyldebær, litchi, urter samt ingefær/appelsin koster 13,95 kr. og fås i Irma, Coop, andre store supermarkeder samt helsekostbutikker.

milD skimmelost FrA ArlA

Fra 17. august byder de fleste supermarkeder på en kombi af en mild skimmelostesmag og økologi. Arlas nye ost er især bygget op på hvidskimmel, hvilket giver osten en mild og blød smag, mens blåskimmelnuancerne krydrer osten let. Vejledende pris for de 150 gram bliver 20,95 kr.

knald på krydderUrterne

Et samarbejde mellem Øllingegård og Løgismose har ført til fire nye smørtyper med henholdsvis chilli , ramsløg, dild og estragon. Prøv dem fx til grillmad eller i bagte kartofler. Fås i udvalgte SuperBest samt Magasin i Kbh./Kgs. Nytorv og i Lyngby. Prisen for de 125 gram er ca. 17 kr.

- Det er positivt, at Kiwi sætter fokus på, at staten via skatte- og afgiftssystemet kan fremme forbruget og produktionen af bæredygtige, økologiske fødevarer og på den måde være med til at gøre en indsats for natur og miljø. Kiwi viser vejen, og vi kan håbe, at andre følger eksemplet, siger Evald Vestergaard, der er formand for Økologisk Landsforening. Kiwi:iNdfør

Discountkæden Kiwi har i deres 51 danske butikker valgt at sætte prisen ned med 10 procent på alle økologiske varer. En nedsættelse, der svarer til det halve af momsen. Tilbuddet har et politisk skær og gælder frem til 7. oktober, hvor Folketinget igen samles efter sommerferien. Kiwi vil vise, at momsen kan bruges som politisk redskab til at få flere sunde fødevarer i butikkerne.

Fra Kiwis talerstol siger administrerende direktør Bjarne Bak:

- Vi vil gerne sætte spot på momsdifferentiering, for at politikerne kan se, hvordan en sådan ordning fungerer i det virkelige liv og ikke bare som en tese i et stykke kommissions-arbejde.

Initiativet får et varmt skulderklap med på vejen af Økologisk Landsforening:

FRUGT PÅ FARTEN

Den nye serie af superjuice fra Organic Human er ikke tilsat sukker, og safterne er ikke fortyndet med vand. De tre varianter er blåbær + aronia, granatæble + hindbær samt hyldeblomst + ingefær. De kan bl.a. købes i DSB-kiosker, 7-eleven og helsekostbutikker. Prisen for 330 ml er 22 kr.

koldSkål med en duft af afrika

Thise Mejeri har nytænkt den traditionsrige danske koldskål med en sød ingrediens fra Uganda. Den økologiske kærnemælkskoldskål med tykmælk er smagt til med ananas fra det solrige Østafrika. Forhandles i Coops butikker, og prisen for en liter dansk-afrikansk kultursammenstød er 14,95 kroner.

italienske figner til dit morgenBrød

Marmeladeproducenten Fiordifrutta sælger nu en marmelade, der indeholder 60 gram figen pr. 100 gram marmelade. Kan købes i SuperBrugsen, Kvickly, Irma eller i udvalgte helsekostbutikker og specialbutikker til en vejledende pris på 32,95 kr. for 260 gram.

GIV DIT BUD PÅ NYT NAVN TIL ØKOLOGISK LANDSFORENING

Økologisk Landsforening vil gerne finde et nyt og mere tidssvarende navn. Derfor har vi brug for dit input. Navnet skal fortælle om økologi og gerne om foreningens arbejde med at fremme økologi på alle niveauer fra mark til bord. Det skal være mundret, kort og appellere til både landmænd, virksomheder og forbrugere. Har du en god idé eller lyst til at blande dig i debatten, så spring ind på www.okologi.dk/nytnavn. På generalforsamlingen i 2010 beslutter vi så sammen, om vi rent faktisk skifter navn til ????

koSmetik på baltiSke urter

Mádara fra Dansk Helios er en ny økologisk kosmetikserie med i alt 22 produkter lige fra lipgloss til natcreme. Serien er udvundet af blomster og urter fra Letland, der er særligt rige på aktive stoffer. Her ser du deep moisture cream – en dag-fugtkrem til tør/meget tør hud. Fås i helsekostbutikker, og den vejledende pris er 199 kr. for 50 ml.

Kropspleje fra klitten

Klithedens plejeprodukter er en serie udviklet med bl.a. lokal, økologisk bihonning. Priserne er: Håndcreme (30 ml), 159 kr., babycreme (50 ml), 159 kr., fodcrem (30 ml), 149 kr., sovecrem (15 ml), 99 kr., læbepomade; mynte, neutral eller lavendel (5 ml), 69 kr. Fås via www.klitheden.com.

IL FORNAIO SKRUER OP FOR

fUldkornene

Der er gode nyheder til fans af kvalitetspasta og fuldkorn. Il Fornaio har sendt en fusili-fuldkornspasta og rugpasta med fuldkorn ud på hylderne i udvalgte Kvickly og SuperBrugsen. Fusili-pastaen koster 21,95 kr. for et halvt kilo, mens rugpastaen står til 25,95 kr. for 250 gram.

ForNemt besØg

FrA eNglAND

Daylesford Organic er britisk kvalitetsøkologi, som nu også sælges i Danmark. Fremover kan du bl.a. få denne hvidvinseddike med rosmarin – en kryddereddike, der er velegnet til dine dressinger. Indholdet er 200 ml, og den vejledende udsalgspris 49 kr. Nærmeste Daylesford-forhandler oplyses på telefon 76 82 91 03.

ViND øko-dvd

I alt 10 læsere kan vinde ”DVD Køkkenet” fra Aarstiderne, der giver dig mere end 4 timers inspiration til at folde økologien ud på dit køkkenbord. Søren Ejlersen, Thomas Hess og Susanne Holden Venlov fra Aarstiderne samt gæstekok Søren Gericke giver dig store håndfulde af grønne råd til din hverdagskost. Du kan deltage i konkurrencen ved at svare på spørgsmål om det nummer af maga sinet, du lige nu har mellem hænderne. Se mere på www.okologi.dk/okologisk.

sygehuskøkken i gourMetklasse

Dansk sygehusmad = velsmagende, økologisk luksus. Lyder det usandsynligt? Ikke i køkkenet på Randers Regionshospital, der lige har vundet en gastronomisk ærespris. Det meste af maden er økologisk, alt laves fra bunden og samtidig er det et af landets billigste storkøkkener.

kØkkeNets ØkologiProceNter:

100 % for mælk, mel, æg, havregryn, rosiner og pasta

60 % for kød

30 % for frugt og grønt

Det bedste er gulerodskarbonader og kartoffelfrikadeller. Nå, ja og så jordbærrene på morgenmaden. Ostekagen til dessert. Det pæne laksefad. Og de dejlige salater. Else Rasmussen på 74 år har egentlig ingen appetit. Hun er indlagt på Regionshospitalet Randers' patienthotel med betændelse i en hjerteklap og har tilbragt de seneste 13 uger på sygehuset. Hendes medicin har den bivirkning, at den nedsætter appetitten: - Men maden er tilberedt så dejligt og stillet så flot an, at man får lyst til at spise. Jeg skal altid lige smage lidt af hvert, forklarer Else Rasmussen.

Tiden på sygehuset går langsomt. Men maden er en daglig luksus, og Else Rasmussen har kort efter frokostbuffeten fuldstændig tjek på, hvad den står på til aften: Stegt fisk, persillesovs, råkost og kartoffelfrikadeller.

- Jeg har på fornemmelsen, at jeg risikerer at komme hjem snart.

sjovere arbejde

I sygehusets store køkken står Louise Rasmussen og steger 163 kartoffel-

Bente Sloth sammen med Randers-køkkenets kostkonsulent Ulla Høgh ved frugtvognen.

frikadeller med en dunst af mados og et stort smil. Louise har arbejdet på sygehuset i et år.

- Det er dejligt at lave mad fra bunden. Der, hvor jeg arbejdede før, klippede vi bare poser op. Det er der ikke så meget udfordring i, når man er uddannet ernæringsassistent. Her får jeg hele tiden mere viden. Vi renser også selv fiskene til i aften, fortæller Louise Rasmussen.

Det betyder meget for hende, at maden overvejende er økologisk:

- Jeg har det godt med, at der er tænkt over tingene. Det kan betale sig, hvis man gør en indsats i stedet for at bruge hurtigløsninger. Var der en masse skrammel i maden, så ville mit arbejde ikke have så stor en betydning.

Det er netop kernen i modellen på Randers Regionshospital: Medarbejderne laver maden fra bunden af friske råvarer hver dag. Dermed undgår køkkenet tilsætningsstoffer som aromaer, konsistensregulerings- og holdbarhedsmidler, som der ellers er faste bestanddele i det meste mad i Danmark. Samtidig gør Randers-modellen faktisk maden billigere.

Billigere at lave det selv

Inde på sit kontor sidder cheføkonoma Bente Sloth med en rapport fra BDO Kommunernes

Revision, der har endevendt økonomien i cirka

300 offentlige køkkener i Danmark. Den omfattende rapport viser, at patientkøkkenet på Regionshospitalet Randers er et af landets absolut billigste og mest effektive storkøkkener. For eksempel koster det patientkøkkenet 6,15 kroner at bage et franskbrød – inklusive lønomkostninger, råvarer, el, vand, samt afskrivning og forrentning af bagerudstyr. Til sammenligning koster et tilsvarende brød købt færdigt 10,84 kroner. Da der årligt bages 18.460 franskbrød i patientkøkkenet, giver en besparelse på 86.577 kroner. Og det er bare ét eksempel.

indianerpigens inderlår

- For mig er kvalitet, at maden er lavet fra bunden uden tilsætningsstoffer. Man skal kunne smage råvarerne. En frikadelle skal være sprød af at blive stegt på panden. Kød skal have struktur og ikke bare kunne trykkes sammen mellem ganen og tungen. Patienterne skal have lyst til at spise den næste bid, så de bliver hurtigere raske, forklarer Bente Sloth. Derfor møder der hver nat to bagere i patientkøkkenet, så de kan have friskbagt brød klar til morgenmaden. I et andet rum eksperimenterer to ansatte slagtere med nye krydderier i hospitalets hjemmelavede spegepølser og har fx for nylig opfundet specialiteten ”Indianerpigens

til venstre:

ten af kødet hos slagteren Christian

Han er den ene af køkkenets to ansatte slagtere, der skærer hele dyr op, laver spegepølser og andre hjemmelavede specialiteter. Viljen til økologi, og at køkkenet har eget slagteri, gør, at økologiprocenten på kødet er helt oppe på 60 procent. foto til højre: Patienten Else Jørgensen ved buffeten, der - trods appetitnedsættende medicin - giver hende lyst til at spise.

FAktA

Patientkøkkenet producerer dagligt mad til i gennemsnit 645 personer. Der produceres varm mad syv dage om ugen, og et af køkkenets mange fif er, at de først går i gang med at lave maden, når de modtager bestillinger fra hospitalets personale om morgenen. Køkkenet beskæftiger 37 fuldtidsansatte, herunder to slagtere og to bagere. Desuden drives personalekantine.

foto

Bente Sloth tjekker kvalite

Grønne.

- Det offentlige Danmark leverer så mange måltider hvert år, at vi sammen har en kæmpe indflydelse og et ansvar for, at maden er sund og god for vores børn og fremtid.

b ente sloth

inderlår”, som er noget særligt kraftigt, mørkt oksekød - skønt med pesto og pinjekerner til.

økologi er en selvfølge

Bente Sloth har netop fået tildelt en ærespris fra Det Danske Gastronomiske Akademi for hendes værdifulde indsats for dansk gastronomi. Andre modtagere af prisen er danske toprestauranter som Malling & Schmidt i Århus samt køkkenet i sjællandske Dragsholm Slot.

At en stor del af maden er økologisk, er en selvfølge for Bente Sloth:

- Det offentlige Danmark leverer så mange måltider hvert år, at vi sammen har en kæmpe indflydelse og et ansvar for, at maden er sund og god for vores børn og fremtid. Det betyder også, at vi har et ansvar for at tænke på dyrevelfærd og vandmiljø. Vi har nu dokumentation for, at det kan lade sig gøre med en stor andel økologi – og samtidigt være økonomisk bæredygtigt.

Et storkøkken har dog også sine begrænsninger, når det drejer sig om økologi. Andelen af økologi på basisvarer som mel, mælk og æg er oppe på 100 procent, kød på flotte 60 procent, mens frugt og grønt ligger på 30 procent. Det sidste tal kan måske undre, men forklaringen er enkel: I perioder er det svært at få de økologiske grønsager i en størrelse, der kan bruges i et storkøkken, hvor der skal skrælles rigtig meget.

næste stop skejby

Bente Sloth har en drøm om at udbrede modellen fra Randers til resten af landet. Derfor har hun netop skiftet job til Århus Sygehus. Her skal hun, efter de samme principper som i Randers, være med til at bygge køkkenet op på det nye universitetssygehus i Skejby, der bliver Nordens største sygehus.

- Vi, der kan være med til at præge maden i de offentlige køkkener, skal gøre en indsats for at dreje udviklingen væk fra dårlig mad. Mit skrækscenarium er store lastbiler fra Holland, der leverer al mad færdigfabrikeret. Uden at nogen går op i, hvad fødevarerne indeholder.

Bente Sloths råd til andre storkøkkener, der har lyst til at bruge Randers-modellen: At insistere hårdnakket på, at det er en god idé med god mad og masser af økologi – og ikke lade sig skræmme af politikere, der taler om discount.

Belønningen er mad, der gør en forskel, glade spisende og et stolt køkkenpersonale.

vil du have mere økologi på dit arbejde, i dine børns institution, ja, overalt i din hverdag?

Ring til Økologisk Landsforening på tlf. 87 32 27 00 og hør om mulighederne for at få rådgivning til at lægge om for ledelse og personale. Læs mere på www.okologi.dk/aktiv

matematik med frugtsmag

SMOOTHIES I SUPERLIGAEN

Her viser vi, hvordan du kan få en håndfuld regnestykker til at give overskud for din sundhed. Blend råvarerne til massen er luftig, hæld din vitamin-eksplosion i et glas, rør rundt – og servér.

1 skrællet kiwi + 100 ml yoghurt + 1 tsk. hakket ingefær + 5 hakkede dadler + fyld op med myntebrus

ingefær-drøm

– sundhedsbooster der batter

Foto: thomas andersen

1 kopfuld (frosne) blåbær, ribs og jordbær + 100 ml yoghurt + 50 ml minimælk + 2 spsk. æblesirup

Bær-bombe

– sommerens bær smagt til med æblesirup

ordbær og rabarber

–en hyldest til de danske råvarer

2 til 4 jordbær + 100 ml yoghurt + 50 ml minimælk + lige dele vand og sukker + hakkede rabarber, som koges op og sigtes. Brug 50 ml af saften j

– god for din forbrænding

1 banan + 50 ml quinoa-mælk (fra helsekostbutik) + saften af 1 appelsin + 1 knsp. chili + 1 spsk. agavesirup

Chilli-banan

2 skiver mango + kød fra 1 passionsfrugt + 1/2 banan + 150 ml quinoa-mælk + 1 spsk. agavesirup

mere iNspiratioN? www.okologi.dk/okologisk

klik dig ind på vores links

mango-fest

– eksotisk swing til smagsløgene

smootHie-tiPs

ryd op i frugtskålen – modne frugter er gode til smoothies, der får en naturlig, sød smag. særligt modne bananer tilfører masser af sødme til dine blendede vitamin-tilskud.

brug så vidt muligt hjemmelavet eller økologisk friskpresset købejuice uden tilsat sukker. så undgår du tomme kulhydrater, pesticidrester og tilsætningsstoffer.

bestem konsistensen – du kan gøre dine smoothies mere eller mindre tyktflydende ved at tilsætte yoghurt naturel eller mælk. du kan også forsøge dig med produkter på fåremælk, fx fra knuthenlund. rene frugtsmoothies kan tilsættes ekstra isterninger.

bliv klogere på økologi

Få oplevelser for hele familien og mere viden om økologi. Besøg en helt ny vandreudstilling på Aqua Ferskvandscentret, Silkeborg Naturama, Svendborg · Danmarks Akvarium, København Nordsøen Oceanarium, Hirtshals · Vadehavscentret, Ribe. Udstillingen åbner lørdag den 1. august på Aqua Ferskvandscentret.

Se øvrige på: www.fuglogfisk.dk

Projektet er støttet af Fødevareministeriet, FDB og Dyrenes Beskyttelse, fordi økologiske fødevarer er til gavn for mennesker, dyr, natur og miljø.

bål på stranden l ad S trandlivet gløde

Magnus (11), Barbro (8), Solvej (5) og Sebastian (4) giver dig her en håndfuld tips til, hvordan du kan lave en hyggelig bålaften på stranden for hele familien.

tænd op for aftenen

Magnus, Barbro, Solvej og Sebastian er alle skovbørnehave-børn, så de har prøvet at lave bål mange gange. De bygger bålet op som et hus og lægger lidt kvas ind i midten sammen med et par tændblokke, der er supernemme at tænde op med, hvis træet er tørt. Børnene laver med vilje et ret lille bål – man kan altid lægge mere brænde på det. Når bålet gløder, stiller de et treben op for at koge vand eller kunne lægge snobrød fra sig over gløderne. De bruger en

sammenklappelig model med rist, der hedder Tri-pod Grill og koster ca. 300 kroner. Du må godt tænde bål på ubevoksede strandbredder uden at spørge nogen om lov. På www. friluftskortet.dk finder du desuden over 370 faste bålpladser rundt omkring i landet. Gå ind under punktet Faciliteter og vælg Bålpladser. Du kan også spørge på turistbureauet. Husk også at tjekke om bål er forbudt, fx på grund af tørke. Det vil ofte stå på tavler eller skilte.

på Jagt efter kraBBer

Magnus er vild med at fange krabber. Hans fangstredskab er en klemme for enden af en lang snor. Ved siden af klemmen har han bundet en sten, så klemmen med blåmusling hurtigt synker til bunds. Muslingerne fandt han på sten med tangplanter tæt på vandkanten. Strandkrabberne er grådige rovdyr, så de hapser hurtigt maddingen. Magnus løfter ofte snøren, og når en krabbe har bidt på, så fanger han den i nettet lige over vandet. Når krabberne plumper ned i det kogende vand ved bålet, sker noget sjovt: De skifter farve! Når krabberne har kogt nogle minutter, så pil kødet ud af kløerne. Det smager skønt, men de indeholder ikke meget kød. Kødet er også godt i en suppe med fx gulerod, porre, løg, kartofler, hvidløg og lidt olie samt salt og peber. PS: Svigter krabbefangsten, så er rensede blåmuslinger lige så gode. Spis ikke muslinger, der har åbnet sig før kogningen.

råd på www.okologi.dk/okologisk under links - og skru op for strandstemningen.

Vild med bålmad og bagning, 34 sider, 35 kr. www.55nord.dk

Kogekunst i gløder, 80 sider, 149 kr. www.55nord.dk

På jagt efter små dyr på stranden, 75 sider, 129,25 kr. www.saxo.com

ekS tra mad-tipS til jereS bålaften

1 nye kartofler der lige har fået et opkog hjemmefra kan sættes på spyd og grilles. Lav gerne spyddene af friske rosmarinkviste, hvor nålene er fjernet.

2 alle nye grøntsager kan tilberedes på grill – blot gnedet med lidt olivenolie. Senere på sommeren, når rodfrugter som rødbeder, selleri, pastinakker og kartofler får lidt størrelse, kan de bages direkte i gløderne eller pakkes i folie eller graves lidt ned i asken. Pil skrællen af, før I spiser – og vupti! Flere himmerigsmundefulde venter.

3 Grill majskolberne med bladene på – de beskytter fint mod brankning af indmaden. Du kan for resten også bruge bladene til at pakke fisk eller grønsager ind i.

sæt farver på snoBrødet

Børnene synes, at det er sjovt med farver på snobrødet. Snobrødsdejen består af vand, økologisk mel, salt og gær –som faktisk kan fås økologisk fra Skærtoft Mølle, fx i Irma. Grunddejen er delt op i flere portioner. Den ene er blandet med økologisk kakao fra Urtekram. Dejen bliver mere og mere brun, jo mere kakao, du kommer i den. Den anden dej har fået et par sjatter naturlig

tag stranddUften med hJem

Solvej er ved at lave en duftranke. Det er nemt for hende at finde blomsterne fra hypenrosen, for dem er der mange af tæt på havet. Rosen har mange blomster, der dufter skønt. Hun har sat en nål på tråd, så hun kan sætte knopperne fast på tråden. Ranken kan dufte ved spejlet i sommerhuset eller hjemme på værelset. Du kan også tage hypenblomster og andre blomster med hjem og presse dem, fx i en telefonbog med noget tungt oven på. I de levende hegn ved økologiske marker er der i øvrigt mange flere blomster end ellers. Det skyldes, at økologer ikke sprøjter med ukrudtsmidler ude på marken, men i stedet luer jorden mekanisk, fx med en stor maskine.

4 Når fisk eller kød lægges på den varme grillrist, vil det først brænde fast på risten. Men efter nogen tid vil der danne sig en grillskorpe. Hav tålmodighed og prøv ikke at vende fisk eller kød, før det har sluppet risten.

grøn frugtfarve, der er lavet af udtræk fra planter og er købt i en helsekostbutik. Den grønne, den brune og den almindelige dej er så flettet sammen, som du kan se på billedet. Du kan også overveje at lave små eksperimenter: Prøv fx at komme rødbede i dejen, hvad sker der så? Eller hvad med brændenælder eller bladene fra friske mælkebøtter?

ryd op efter Bålet

Pffiifffff! Gløderne syder og sender store røgskyer af sted, når Magnus og Barbro tømmer deres vanddunke ud over bålet. Røgen får dem straks til at lege rockstjerner på en stor scene – også selv om tøjet og håret så nok lige skal vaskes, når de kommer hjem. Det lugter nemlig. Alle fire børn ved, at det er vigtigt at slukke bålet, når bålaftenen er slut. De har hentet rigeligt med vand fra havet, og bagefter dækker de den våde aske til med sandet. Til allersidst sætter de snobrødspindene ned oven i den lille sandbunke for at vise, at de har haft bål her.

Vidste du ...

at jo længere tid et landbrug er blevet dyrket økologisk, jo flere vilde plantearter er der i de levende hegn mellem markerne? Det viste en undersøgelse fra DMU sidste sommer. På fed lerjord er der i gennemsnit 33 forskellige plantearter i hegnene på de konventionelle bedrifter, men hele 52

arter på de økologiske. Hvor jorden er sandet, er tallene 22 plantearter på de konventionelle og 40 arter på de økologiske bedrifter. Det er især blomstrende urter, der blev fundet flere af i de økologiske hegn. De giver mere pollen og nektar, som bier og andre insekter lever af.

Fem grødblandinger fra Aurion har givet almindelig havregrød baghjul og solgt over 92.000 poser på mindre end otte måneder. Her får du historien om, hvordan salgshittet nåede frem til hylderne i Irma.

suCCes-grød

FIK ET SKUB MED PÅ VEJEN

En mail fra Leif Larsen satte skred i sagerne.

Leif Larsen er varechef i Irma, og mailen lå i inbox'en hos Henriette Winther fra Økologisk Fødevarerådgivning i Økologisk Landsforening.

I mailen fra april 2008 stod:

- Det er en dejlig dag i dag. Og i morgen er også en dejlig dag, for så kan jeg servere grød herhjemme igen.

startede med et opkald Historien om den nu så populære grød starter fem måneder før. Henriette Winther fra fødevarerådgivningen ringer i efteråret 2007 til Jørn Ussing hos mølleriet Aurion, der udelukkende forhandler økologiske eller biodynamiske varer som mel, mysli og chokolade.

- Jeg kendte allerede Aurions grød ”Den glade mave”, som jeg købte en dag. Den smagte så godt, at jeg købte den igen og igen. Så jeg ringede til Jørn og foreslog, at vi skulle prøve at arbejde med en emballage til Irma. Det var han åben for, fortæller Henriette Winther.

Jørn Ussing havde tidligere forsøgt at komme

ind i Irma, der jo er kendt for at have masser af økologi på hylderne. Men hos Irma mente Leif Larsen, at tiden ikke var moden til grød.

nyt set-up gav pote

Ifølge Henriette Winther var forskellen denne gang set-upet.

- Det handler om at få to kulturer til at mødes, både den velrenommerede økolog og den kommercielt drevne kæde skulle have slebet kanter af. Jeg kender folkene i Irma og har en fornemmelse af, hvad der rører sig inden for gastronomien. Butikken sætter både pris på æstetik, smag og den store madoplevelse. Kan en leverandør ikke leve op til det, så kommer han ganske enkelt ikke ind på hylderne.

alliance med stjernekok

Under det første møde hos Irma var der stadig skepsis i luften. Men Henriette Winther og Jørn Ussing allierede sig med Rasmus Kofoed fra restaurant Geranium i København. Rasmus Kofoed er vild med grød, som ofte er blevet

serveret i den Michelin-stjernede restaurant. Rasmus Kofoed har et nært forhold til Aurions produkter, så han ville gerne udvikle fem nye opskrifter i parløb med Jørn Ussing.

- Rasmus arbejdede med produkterne, eksempelvis tilsatte han rosiner og tørret æblebanan til en grød på basis af quinoa. Det opvejede den lidt tørre smag af quinoa. Det blev senere til Grød Nr. 2, fortæller Henriette Winther.

kirsebær og mandler overrasker

Under et nyt møde havde Leif Larsen fra Irma mest lyst til at få det overstået i en fart, men så efterlod Henriette Winther et par poser hos ham – og næste morgen havnede den glade mail så hos Henriette Winther. Han var nu ganske enkelt overbevist om, at grød var sagen.

Siden blev emballagen udviklet, og i november 2008 lancerede Irma så grødserien i fem farvestrålende poser med numrene fra 1 til 5.

De har nu solgt mere end 92.000 styk, hvilket svarer til over 900.000 portioner. Hver pose indeholder nemlig omtrent 10 portioner.

h enriette Winther - tip n r. 1: Køb frosne, økologiske jordbær, hindbær og/eller blåbær – fx fra Coops Änglamark-serie.

Smid dem i gryden, når grøden næsten er kogt færdig. Det giver et ekstra boost til smagen.

rasmus kofoed - tip n r. 2: Lav klatkager: Tag 200 g færdigkogt grød, 2 æg, 30 g mel, smør, rørsukker og brombærsyl tetøj. Rør grøden sammen med æg og mel. Steg klatkagerne gyldenbrune på begge sider i smør. Drys med rørsukker, og servér med brombær syltetøj. Opskriften er til fire personer.

Jørn Ussing - tip n r. 3: Friske farver klæder din grød. Drys æble- eller

Grødblandingerne med fx tørrede bær, gamle kornsorter og sågar tørrede champignon har været med til at danne grød-mode, fx på hotte cafeer i København. I en lang artikel i Jyllands-Posten beskriver den ellers grød(død)trætte og humoristiske journalist Stig Olesen også, hvordan serien får ham til holde af den klæbrige morgenmad igen.

Jørn Ussing fra Aurion er naturligvis glad.

- Vi har aldrig oplevet sådan en begejstring for et produkt. Mange forventer, at grød er kedeligt og bliver i stedet overraskede, når de finder kirsebær, mandler eller andre ingredienser, de ikke forventer i vores grødtyper, siger Jørn Ussing.

grød rider på tidsbølge

Ifølge Henriette Winther, så forener de fem grødposer flere aktuelle tendenser i gastronomien.

- Fundamentet er økologisk, det er et fuldkornsprodukt, og så har timingen været rigtig i forhold til den nordiske bølge og den store interesse efter noget oprindeligt dansk – det nye produkt er spækket med en række ældgamle kornsorter som emmer og spelt. Dem har Jørn Ussing været drivkraft i at genoplive, og det er virkelig lykkedes med den nye serie. Jørn er jo en slags kornets godfather.

Jørn Ussing selv er især drevet af de gamle kornsorters gevinst for kroppen.

- Når man skal hjemmefra om morgenen, er det bedste man kan få et knus. Men vi skal også have mad, og grøden er nærmest et knus til maven.

Henriette Winther fra Økologisk Fødevarerådgivning var bindeleddet mellem Aurion og Irma - og på den måde med til at gøre grød rigtig hot igen.

tekst: peter nordholm andersen Foto: Christina damgaard

æblefest

Kokken Christina Damgaard lokker her dine smagsløg med en menu til fire personer, hvor æbler er den sommerlige, røde tråd.

æBle-/løgtatin på mini-salat

4 løg skåret i skiver

2 faste æbler, fx Golden Delicious

2 spsk. æbleeddike eller balsamico

2 plader butterdej

4 stilke rosmarin eller timian

100 g høvlet pecorino eller parmesan

Lidt sirup eller flydende honning

Salat med små blade

1 sommeræble i fine tern

Smør til stegning

Lad løgene svede på en pande på lav varme i lidt smør. Efter ca. 20 min. er de gyldne og karamelliserede. Skru op for varmen, og tilsæt eddike. Lad eddiken dampe helt væk, og smag til med salt og peber. Del butterdejpladerne i to, og fordel løg og rosmarin/timian oven på hver tærte. Æblerne skæres i skiver og fordeles på tærterne. Pensl med olie eller smeltet smør, og bag tærterne i en 220 grader varm ovn ind til butterdejen er hævet op. Drys osten over tærterne, og dryp med sirup eller honning. Tærterne serveres på salaterne, som er vendt med sommeræblet.

få oVerbliK oVer æblesorter www.okologi.dk/okologisk under liks plus opskrift på æblemarmelade

mørBrad på BUnd af æBler og endive

Bland krydderierne, og gnub mørbradene godt ind i omtrent halvdelen af dem. Lad kødet trække et par timer i dit køleskab. Svinemørbraden brunes grundigt af i smør eller olie ved middel varme. Tag mørbraden af panden, og hold den lun. Resten af krydderiblandingen puttes på panden og karamelliseres, hvorefter du hælder æblecider eller saft på. Lad saften koge ind til en fjerdedel, og put derefter mørbraden tilbage i gryden. Lad den koge færdig under låg ved svag varme i ca. 5-8 min. I en dyb pande steges endive og æbler ved høj varme til de er møre. Servér kødet oven på den stegte æble-/endivemasse, og hæld så saucen over.

1 stor svinemørbrad -eller to små, fås økologisk fra Friland, bl.a. i Irma

4 spsk. stødt spidskommen

3 spsk. paprika

4 spsk. rørsukker

1 tsk. salt

1 fl. æblecider eller -saft

3 æbler, skåret i skiver

2 endive, fint snittede

æBlemUffin med aroniaBær

Opskrift på 20 stk. – så har du et sødt overskud til dagen efter din æblefest.

300 g hvedemel

200 g rørsukker

2 tsk. bagepulver

1/2 tsk. salt

1 3/4 dl rapsolie

2 æg

2 dl mælk

6 revne æbler

1 1/2 dl tørrede aroniabær eller blåbær, kan fx købes økologisk via helsebasen.dk

Bland mel, sukker, bagepulver, salt og æbler. Rør derefter olie, æg og mælk sammen, vend det i den tørre masse, og rør godt. Dejen fordeles i 20 muffinforme.

pynt

3 æbler i både

50 g smør

50-70 g mel

25 g rørsukker

10 g kardemomme

Alle dele, på nær æblebådene, æltes sammen til en smuldredej. Stik en æblebåd lodret i alle muffin, og fordel smuldredejen rundt om, som på billedet. Bages ved 175 grader i 25-30 min.

ekstra-tip

gem æblernes sommersmag til vinteren med en saftcentrifuge kan du lave saft af sommerens overflødigheder. kør en citron igennem centrifugen sammen med dine æbler, så bliver saften ikke brun af iltning. kom også gerne gulerødder og lidt ingefær i din centrifuge. hæld saften i fryseposer, og frys ned i tomme mælkekartoner. fjerner du stilk og kernehus fra æblerne, kan du bruge resterne af æblerne til at bage rugbrød med. regn med ca. 1 dl pulp til et rugbrød.

www.biodynamisk-kvalitet.dk

beskyt dig mod solen - på den sunde måde

Engang fik ungerne lov til at løbe rundt i solen, til de var godt brankede. Vi er heldigvis blevet meget klogere. Vi ved, at der må solbeskyttelse til. Men så kommer næste problem: En stor del af de solcremer, der står på butikshylderne, er proppet med kemi. I denne guide får du gode råd til, hvordan du beskytter dig selv og dine børn mod solen – på den sunde måde.

Når solstrålerne for alvor brager igennem på den første sommerdag, bliver vi i godt humør. Det er der også grund til, for det er et fantastisk syn. Men det er ikke alle solens stråler, der kan ses. En god del af dem er usynlige, og det er ironisk nok dem, vi skal sørge for at holde mest øje med. Når vi smører os med solcreme, er det for at blokere for de ultraviolette stråler – stråler, der er usynlige for det blotte øje, men som har stor effekt på vores hud. Der er to slags ultraviolette stråler – UVA-strålerne, som får huden til at ældes hurtigere, og UVB-strålerne, der kan skolde huden og gøre den tykkere. Begge slags UV-stråler kan give hudkræft, men det er rent faktisk UVB, der er den største synder.

kemisk eller fysisk filter?

Det kan være en overvældende oplevelse at stille sig foran hylden med solcremer i det lokale supermarked. Der findes et væld af varianter, og det kan være svært at se, hvad man skal gå efter. Groft opdelt findes der to måder, alle disse solcremer virker på. Nogle af dem har et fysisk filter, der lægger sig som en tynd hinde oven på huden og reflekterer solens stråler. Andre har et indbygget kemisk filter, der indeholder stoffer, som trænger ind i det øverste hudlag. Når solens stråler rammer huden, absorberes de, så de ikke når ned i de nedre hudlag og udretter skade. En hel del solcremer benytter dog en blanding af både et fysisk og et kemisk filter.

Men hvad skal man så vælge? Umiddelbart er det oplagt at sige ”kemi kan vi ikke li’” og vælge en solcreme med fysisk filter. Flere af de stoffer, der benyttes i de kemiske solfiltre har været under mistanke for at være årsag til brystkræft og forringet sædkvalitet, men fra Miljøstyrelsen forlyder det, at der ikke er nogen dokumenteret risiko ved at bruge hverken den ene eller den anden form for filter.

For nogle år siden brugte en del producenter stoffet 4MBC (4-Methylbenzylidine Camphor), som var under mistanke for at være hormonforstyrrende, men i dag findes stoffet ikke i solcremer til børn på det danske marked. Det er dog en god idé at være på vagt over for 4MBC, hvis du køber solcreme i andre lande.

svanemærket er ikke sikker garanti

Mange navigerer efter Svanemærket, når de vælger solcreme. Som udgangspunkt er det meget fint, for mærket er garanti for, at solcremen er produceret med den mindst mulige miljøbelastning, og også rent sundhedsmæssigt er der nogle fordele. For eksempel indeholder en svanemærket solcreme ingen stoffer, der kan fremkalde allergi. Vær dog opmærksom på, at der her menes stoffer, der officielt er klassificerede som allergifremkaldende. Bag Svanemærket kan der fx sagtens gemme sig en solcreme, der indeholder parfume, som er mistænkt for at kunne fremprovokere allergi.

Svanemærke eller ej bør du gå efter solcremer, der ikke indeholder parfume – det vil være angivet som ”Parfume”, ”Parfum” eller ”Aroma” på varedeklarationen.

kilder: miljøstyrelsens informationscenter og lene midtgaards bog familie uden kemi.

til en solskinsdag

Dette EU-mærke sikrer dig god beskyttelse mod både UVA og UVB-stråling.

gode råd om solcreme til opslagstavlen:

hvilken solCreme skal dU vælge?

Undgå kemi. Men vær samtidig sikker på, at du har fat i en solcreme, der beskytter mod både UVA- og UVBstråler. Gå gerne efter Svanemærket, men vær også opmærksom på, at der godt kan være fx parfume i en svanemærket solcreme.

hvilken faktor skal dU BrUge?

Tommelfingerreglen er, at en faktor 15 er fin til den danske sommer. Den blokerer for 93,3 % af solens stråler. Hvis du ved, at man skal være ude i solen midt på dagen, eller hvis du skal til et andet land, hvor den brænder hårdere, bør du gå op. Men vær opmærksom på, at jo højere tallene bliver, jo mindre bliver den relative forskel for dig. En faktor 50 beskytter fx kun 2 procent bedre end en faktor 25.

hvor ofte skal dU smøre?

Det kommer selvfølgelig an på, hvor længe du opholder dig i solen. Hvis det er en feriedag, hvor du eller dit barn er ude det meste af dagen, er det en god idé at smøre 2-3 gange i løbet af dagen. Måske endda oftere, hvis der også bliver badet ind imellem.

hvor meget skal dU smøre?

De fleste danskere husker at tage solcreme på og smøre børnene ind. Men de fleste af os bruger alt for lidt. Undersøgelser har vist, at vi i gennemsnit kun bruger en fjerdedel af den anbefalede mængde. Anbefalingen lyder på, at man skal bruge, hvad der svarer til en håndfuld solcreme, hver gang man smører sig ind.

hvad skal dU ellers gøre?

Det er selvfølgelig vigtigt at bruge den rigtige solcreme på den rigtige måde, men der er intet, der batter som at holde sig væk fra solen, når den står højest på himlen. Eller for den sags skyld at have et tyndt lag tøj på, der kan absorbere strålerne. Tænk over det, når du ser den smarte bikini til din datter på seks år. Måske er det at foretrække at give hende en badedragt, der dækker skuldrene samt noget af armene og benene.

tJek også:

www.skrunedforsolen.dk – her kan du bl.a. tilmelde dig en SMS-tjeneste, der giver dig det lokale UV-index for dit område hver dag. I linksamlingen på www.okologi. dk/okologisk får du flere råd og svaret på, hvad et UV-index i grunden er for en størrelse.

få svar på dine grønne spørgsmål Send dit spørgsmål til pna@okologi.dk eller som brev til Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj. Skriv venligst Brevkassespørgsmål i emnefeltet eller uden på kuverten.

brevkassen

?sisse buDtz-JØrgeNseN Kok og medejer af restauranten L´Estragon i Århus, der har en stor økologiandel blandt deres råvarer, og gerne serverer en gris, der er vokset op til tonerne af klassisk musik. særlig viden om: Opskrifter, sund og nem mad samt fransk gastronomi.

micHAel tersbØl

Faglig udviklingschef hos ØLF, hvor han bl.a. arbejder med klima- og energispørgsmål. Uddannet agronom og har bl.a. været konsulent inden for økologisk planteavl. særlig viden om: Landbrug, økologisk dyrkning og klima.

leNe miDtgÅrD

Medforfatter til ”Familie uden kemi”. Har arbejdet med miljøspørgsmål med vægt på kemi i mange år. Mål: At vi kan stole på de produkter, vi køber. særlig viden om: Kemi, især i plejeprodukter, men også fødevarer, rengøringsmidler, legetøj og tøj.

DortHe kloPPeNborg Køkkenchef og kostvejleder står der bl.a. på CV’et – og Dorthe arbejder nu bl.a. med at omlægge kantiner til økologi for ØLF. Er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom. særlig viden om: Sundhed og ernæring.

j eg har fået et par h okaido-græskar fra min nabos have. hvad stiller jeg op med dem? j ytte, silkeborg

Hokaido har sødme, smuk farve og den cremede konsistens gør, at den er fin at bruge i is. Derfor har jeg her en opskrift på flødeis med hokaido:

12 æggeblommer

1 l piskefløde

400 g sukker

600 g hokaido-kød 1 citron

Æggeblommer og sukker piskes stive, og fløden piskes stiv hver for sig. Hokaido-kødet skæres i tern og koges mørt i ca. 15 min. Vandet sies fra, kødet blendes og afkøles. De tre masser vendes forsigtigt sammen og smages til med citron, og den samlede masse fyldes i en form og fryses. Du kan servere, når isen er gennemfrossen, fx med friske bær. På www.okologi.dk/okologisk under links får du bl.a. også en opskrift på en paté med hokaido.

sisse

j eg har hørt, at der kan være parabener i slik. hvad i alverden laver de der? g rethe, lyngby

Parabener bruges især som konserveringsstoffer i kosmetikprodukter, men er faktisk også tilladte i snacks, gelélag på kødprodukter og postej (ikke leverpostej), konfektureprodukter, kosttilskud i flydende form samt ved overfladebehandling af tørrede kødprodukter. Selv om kun begrænsede mængder er tilladt i fødevarer, så er nogle af parabenerne mistænkt for at være hormonforstyrrende. Men kun i større mængder. De tilladte parabener i fødevarer er: ethyl- og methyl-p-hydroxybenzoat og natriumsaltene heraf, i alt fire stoffer. De har E-numrene E 214, 215, 218 og 219.

EFSA, European Food Safety Authority, har vurderet de parabener, som er tilladt i fødevarer. Tidligere var også Propyl-p-hydroxybonzoat E216 og propyl-p-hydroxybeonzoat natriumsalt E217 tilladt. Men EFSA opdagede, at de viste en lettere nedsat sædproduktion i rotter, og derfor er disse to stoffer nu forbudt i fødevarer. De andre parabener har i forsøg med rotter ikke vist nogen effekt i de tilladte mængder, så derfor er E 214, 215, 218 og 219 stadig tilladte.

Vil du undgå parabener i fødevarer, skal du altså undgå E-numrene 214 – 219, og det gør du nemmest ved at vælge et økologisk produkt.

Det skal retfærdighedsvis også siges, at hverken producenterne Toms eller Kims bruger parabener. Hos Danish Meat Association oplyser man, at den danske kødindustri heller ikke bruger de omdiskuterede E-numre.

lene

spørg vores eksperter

om alt i økologiens verden – lige fra klimaændringer til kold kartoffelsalat.

i følge en quiZ på www.fdb.dk, så er det at fryse frugt og grønt ”en rigtig god metode” til at bevare vitaminerne. h older det? i ben, århus

Grøntsager, der skal sælges frosne i supermarkedet, bliver forarbejdet kort tid efter, at de er høstet. De vaskes, snittes og opvarmes et kort øjeblik, inden de fryses. Det betyder, at grøntsagerne bevarer vitaminer, mineraler og smagen, mens de ligger i fryseren. I nogle tilfælde kan man ligefrem finde et højere indhold af vitaminer i frosne grøntsager end i friske. Det skyldes, at friske grøntsager taber nogle vitaminer, når de transporteres og opbevares i supermarkedet og senere i hjemmet.

Især indholdet af C-vitamin bliver nedbrudt hurtigt, når grøntsagerne har ligget et stykke tid. Fx indeholder frosne grønne bønner dobbelt så meget C-vitamin som ferske, der har været opbevaret i 2 dage.

Husk i øvrigt: Koger du grøntsagerne for længe og i store mængder vand, så ryger mange af vitaminerne ud med kogevandet. Et godt tip er derfor at tilberede grøntsager i din ovn, på panden eller ved at dampe eller blanchere dem.

Kilde: Livstilslinjerne og Fødevarestyrelsen redaktionen

?må man komme voks på økologiske æbler? anne, københavn

Nej, det er ikke tilladt. Alle æbler har et naturligt vokslag, som beskytter dem mod angreb af skadedyr mv. Jo ældre et æble bliver, desto tykkere bliver vokslaget. Eksempelvis har sorten Jonagold et tydeligt vokslag efter lagring, det samme gælder Green Star og Granny Smith. Så ser et dansk æble vokset ud, skyldes det altså, at det udånder æteriske olier. Voks er nemlig slet ikke lovligt på danske æbler.

Nogle konventionelle avlere i udlandet har dog tilladelse til at vaske det naturlige vokslag af og give æblerne et nyt lag for at forlænge holdbarheden. Konventionelle æbler fra udlandet kan også være sprøjtet med gassen Smart Fresh. Den gør, at æblet ikke får ilt – og dermed stopper modningsprocessen. Reelt svarer det til at sminke frugten, så den ser bedre ud. Derfor må Smart Fresh selvfølgelig heller ikke anvendes på økologisk frugt og grønt.

Derimod må udenlandske øko-producenter bruge kobber i produktionen, men ikke i Danmark, hvor det ikke er tilladt. Økologisk Landsforening arbejder for at få kobber fjernet fra EU's positivliste over tilladte midler i økologisk frugtavl, da det påvirker miljøet negativt.

d orthe

at alle økologiske køer er ude på græs mindst seks timer om dagen i mindst fem måneder hver sommer? Blandt ikke-økologiske køer får færre og færre af dem mulighed for at nyde udelivet på en græsmark om sommeren. I dag kommer mere end halvdelen af de ikke-økologiske køer aldrig uden for deres stald.

Vidste du ...

klAus sØgÅrD, ejer af gartneriet Markhaven. Dyrker 18.000 m2 økologiske tomater, som han leverer til Coops butikker.

det står på jeres hjemmeside, at ”rigtige tomater dyrkes i rigtig jord”. hvad mener du med det?

Vi har altid opfattet det som grundlæggende i den økologiske tankegang, at vi dyrker i jorden. Det er jordens mikroliv, vi skal dyrke, og på den måde forbedre jordens frugtbarhed – i stedet for at gøde planterne.

hvordan dyrker markhaven jorden?

Vi har et meget snævert sædskifte med agurker, tomater og lidt peber. Et år står der tomater, det næste agurker. Vi får mange mikroorganismer i jorden ved at anvende en god kompost, og det er med til at opveje svaghederne ved vores snævre sædskifte.

hvorfor skal en økolog holde fast i at bruge jorden?

Selv om der ikke er meget dokumentation, så er vi ikke i tvivl om, at tomatplanternes rødder får frit spil i jord og kan hente et mere varieret udbud af næringsstoffer. Jorden er jo dannet over millioner af år, og der findes mange ting i den jord, som planterne optager. Eksempelvis dyrker vi jo også økologiske agurker, og de er ofte dækket af et tyndt lag silicium. Det findes naturligt i jorden og sætter sig som et støvlag uden på agurkerne. Silicium er meget svært at tilføre kunstigt, så der kan man tydelig se forskel fra andre dyrkningsmetoder.

du har skrevet i læserbreve, at du ikke vil støtte vækstmedier. hvorfor?

Vækstmedierne indeholder jo ikke jord, men spagnum, hønsemøg og kompost. Det hænger uløseligt sammen med den her debat. At sige, at der er jord i de her sække er en grov tilsidesættelse af sandheden. Spagnum er ikke en fornybar ressource. Desuden er vækstmedier i praksis at lægge plastic ud over jorden og derefter stille sække ovenpå. Så bliver jorden gold nedenunder, og det har ikke ret meget med økologi at gøre.

men ikke desto mindre er det tilladt efter reglerne?

Ja, og jeg er ikke ude efter Mads Pedersen eller andre personer. Det er reglerne – eller rettere sagt, den måde Plantedirektoratet fortolker EU’s forordning på. En konsekvens af fortolkningen er, at vi nu ser økologiske jordbær dyrket på bord og salat dyrket i potter. Det overgår langt min fatteevne, fordi alt salat normalt bliver dyrket i jorden – også den konventionelle. Så med de nuværende regler bliver økologiske produkter ringere end de konventionelle. Også i forbrugernes opfattelse. Derfor skal vi have strammet op.

de her regler er jo ikke nye?

Det er rigtigt. I 1999 fik to gartnere dispensation til at omlægge på plastic i drivhuse. Det blev så siden en gældende praksis, at det kunne man

gøre. Selv om de to gartnere senere er gået over til at dyrke i jorden, så ærgrer det mig, at man ikke tog fat i reglerne dengang. Måske var vi lidt for naive og syntes, at det var en god måde at imødekomme nye producenter ved at kunne dyrke to år i afgrænsede bede under omlægningen – og derefter skulle de dyrke i jorden.

hvordan skal dansk økologi udvikle sig uden vækstmedierne?

Vi og Økologisk Landsforening er mere end villige til at indgå i en dialog om nedsat omlægningstid. Et kompromis kunne også være at lave en klar skillelinje for vækstmedier ved økologiske produkter, hvor man sælger roden med, altså potteplanter, udplantningsplanter og krydderurter. Afgrøder, hvor man skærer eller plukker – de skal gro i jord.

tomater i

vækstmedier - er det økologi?

hvad går debatten ud på?

Kampen for og imod vækstmedier tog fart 6. juli 2007. Den dag præciserede Plantedirektoratet, at de normale to års omlægning falder bort, hvis en gartner dyrker sine tomater eller andre planter i såkaldt lukkede systemer. Et lukket system er fx potter eller vækstmedier. Et vækstmedie kaldes også for afgrænsede bede og kan fx være en stor plasticsæk med et miks af bl.a. spagnum, hønsemøg og kompost. En sådan sæk står for mange økologer i skærende kontrast til et grundlæggende princip i økologisk jordbrug – at dyrke jorden. Derfor har det skabt uro blandt økologer, at den store konventionelle tomatgartner Alfred Pedersen & Søn, der bl.a. leverer til Coops brand Katrine & Alfred, er i gang med at etablere 17.000 m 2 økologisk tomatgartneri med produktion i vækstmedier.

mADs PeDerseN, direktør i gartneriet Alfred Pedersen & Søn. De første øko-tomater herfra blev 1. april leveret til de store supermarkedskæder.

hvordan griber i øko-produktionen an?

Vi har optimeret vores produktion ud fra de gældende regler fra Plantedirektoratet. Basen er vækstmedier af økologisk spagnum, hønsepiller og gylle. Når planterne har optaget næringen, så tilfører vi flydende, blandet gylle. Ved at kunne styre vores gødning mere præcist, så kan vi også avle mere, end vi kunne i jorden. Det er endnu en påstand, for indtil videre er det en prøveproduktion, men for os er det ikke lige meget om vi producerer 35 eller 40 kilo pr. m 2. Forskellen afgør måske, om vi kan tjene penge eller ej. Derfor skal vi optimere, hvor vi kan og sørge for, at vi hele tiden har en god værdi af gødningsstoffer og en biologisk aktivitet.

hvordan kan du se den biologiske aktivitet?

Vores konsulent kan se, at der sker en nedbrydning. Derfor skal vi hele tiden tilføre ny gødning. Ok, vi har ikke regnorme, i hvert fald ikke i år, men arbejder på at få dem med i sækkene.

hvad sker der med mediet, når tomatplanterne er færdige?

Efter en sæson går vækstmikset tilbage til Farmer Gødning – og så kan han sælge "jorden" videre til andre økologiske produktioner, fx til

agurker eller jordbær. Derfor indgår "jorden" hele tiden i et lukket kredsløb.

hvad er fordelen ved vækstmedierne?

Bl.a. at vi kan slippe for alle rodsygdomme, da det er nemt at komme af med mediet og dermed sygdommen. Dyrker man i jorden, så skal man i værste tilfælde dampe sin jord, hvis der opstår rodsygdomme. Og hvor meget biologisk aktivitet bliver så slået ihjel? Hånden på hjertet, så synes jeg, at vores metode miljømæssigt er den bedste. Jeg er overbevist om, at min metode vil give et bedre miljøregnskab end ved dyrkning i jorden. Jeg mener, at vi – med den samme energi – kan lave flere kilo tomater pr. m 2 end i jord, selv om jeg endnu ikke kan sige det med sikkerhed. Har jeg ret, så koster hver tomat altså mindre CO2, og derfor mener jeg, at min metode er den bedste løsning for miljøet.

det økologiske værdigrundlag foreskriver at dyrke i jorden. hvordan harmonerer dine vækstmedier med det?

Det er rigtigt, at den økologiske tanke er at dyrke i jorden. Det står ikke til debat. Men så skal man også stille alvorlige spørgsmålstegn ved, om man overhovedet skal bruge varme til en økologisk produktion, som man jo gør. Og dermed om man overhovedet skal producere økologiske tomater i Danmark. Der er mange ting, som støder mere i forhold til den økologiske

tankegang, som jeg ser det. Jeg har ikke noget problem med at dyrke i spagnum – lige så vel som andre økologer dyrker fx krydderurter i spagnum. Smed vi spagnumen ud efter et år, så var det en anden sag, men på vores måde, så bliver det genbrugt.

kan jeg se på din emballage, at tomaterne er dyrket i vækstmedier?

Nej, vi skriver hverken det ene eller andet på, mens for eksempel Klaus Søgaard skriver, at tomaterne er dyrket i jorden. Det skal han være velkommen til at markedsføre.

hvorfor har i overhovedet kastet jer over økologiske tomater?

Vi har svært ved at konkurrere på importen af konventionelle tomater fra udlandet, og så skulle vi være idioter, hvis vi ikke kiggede på, hvor det danske marked bevæger sig hen. Jeg har hele tiden følt, at økologien er uhyre interessant, og jeg har stor respekt for de græsrødder, der har kæmpet for økologien i mange år. Jeg er hammerstolt af at kunne lave et økologisk produkt – og jeg føler ikke, at det er discountøkologi, for det er ikke billigere for os at lave økologiske tomater på den måde, vi gør det.

Litteratur til sommeren

5 bøger

DER FÅR TÆNDERNE TIL AT LØBE I VAND

Sommer er tid til at slappe af og spise godt. Men det er også sæson for at få læst nogle gode bøger. Vi har udvalgt 5 appetitlige klassikere.

i lÆre som stJerNekok

H EAT – AF B ILL B UFORD

Buford får under et interview med stjernekokken Mario Batali mulighed for selv at prøve kræfter med et stort restaurationskøkken i New York. Først som køkkenslave, siden op gennem det benhårde hierarki til stegning, pastakogning og kommer til sidst til Italien –alt sammen for at lære, for at suge til sig i køk ken erne, og for at forstå maden, råvarerne og traditionerne. Fortællingen er medrivende og en hyldest til det veltilberedte måltid og stolte køkkentraditioner.

fås fra 178 kr. forlaget tiderne skifter.

FrANsk gourmet til ForstokkeDe NorDmÆND

BABETTES GÆSTEBUD – AF K AREN B LIxEN Hvis du kan læse denne bog fra ende til anden uden at blive sulten, må du en tur til lægen. Vi befinder os i Nordnorge i begyndelsen af 1870’erne. Den franske gourmetkok, Babette, strander som flygtning i et afsides nordnorsk sogn. Blixen har kokkereret en gribende fortælling om, hvordan Babette gennem maden langsomt får de stive og forstokkede nordmænd til at tø op og udtrykke følelser over for hinanden. De superdetaljerede, sanselige beskrivelser af de retter, Babette frembringer i køkkenet, står den dag i dag som unikke i verdenslitteraturen.

fås som paper BaCk fra 49.95 kr. gyldendal.

cHokolADe kAN ogsÅ cHokere

CHOKOLADE – AF J OANNE HARRIS

Hovedpersonen Vivianne er tilflytter i den franske landsby Lansquenet. Hendes store passion er chokolade. Det skaber røre i den lille by, da hun vælger at åbne en chokoladebutik og café lige over for den lokale kirke. Historien blev filmatiseret i 2000 med Juliette Binoche og Johnny Depp i de bærende roller og blev ved den lejlighed nomineret til hele fem Oscars.

fås som paper BaCk fra 59,95 kr. forlaget samleren.

HemiNgwAY i PAris

D ER ER INGEN ENDE PÅ PARIS

– AF ERNEST H EMINGWAY

Ernest Hemingway kunne lide at spise godt. Det er ikke for ingenting, at restauranter over hele verden markedsfører sig med, at ”Hemingway spiste her”. Man kan dykke ned næsten hvor som helst i hans forfatterskab og finde lækre, gastronomiske beskrivelser. Den selvbiografiske roman "Der er ingen ende på Paris" beskriver årene fra 1921 til 1927, hvor Hemingway levede, skrev og spiste i Paris. Her er masser af detaljerede beskrivelser af lækre retter, som den amerikanske forfatter indtager på stemningsfyldte fortovscafeer, mens han indsamler inspiration til nye bøger. Bogen på dansk er udsolgt fra forlaget, men den kan lånes på biblioteket. På amazon.co.uk kan den bestilles på engelsk.

fra Cirka 50 kr. lindhardt og ringhof.

mADANmelDer i krise

LIVRET – AF K RISTIAN D ITLEV J ENSEN Kristian Ditlev Jensen er kendt som journalist og samfundskritiker. Og så har han begået denne roman fra 2004, hvor vi møder gourmeten og madanmelderen Robin McCoys. Hovedpersonens kone begår selvmord, og det tager ham lang tid, før han igen lærer at være til stede i sit eget liv og atter smage den mad, han holder meget af. Bogen er proppet med mund vands fremkaldende beskrivelser af al den ost, vin og lækre specialiteter, du finder i gastronomiens topklasse.

fås som paper BaCk fra 99,95 kr. gyldendal.

tekst: tommy heisz

Masser af frugt

Mindre sukker

Laktosefri yoghurt med blåbær og tranebær

Igennem længere tid har flere forbrugere efterlyst en sukkerreduceret yoghurt. Det ønske har Thise nu opfyldt og samtidig gjort yoghurten tilgængelig for dem, der normalt fravælger mælkeprodukter. Den er nemlig også laktosefri.

Læs mere om nye produkter på www.thise.dk

www.thise.dk

Eva Kjer Hansen (V) har siddet i Folketinget siden 1990 og har fra november 2007 været minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. Født 1964 i Aabenrå – datter af landmand Hans Hansen og Ellen Kjer Hansen.

5 Hurtige

under forhandlingerne om grøn vækst har økologisk landsforening foreslået et mål om mindst 50 % økologiske fødevarer i off. institutioner i 2013. hvad mener du om den ide? Jeg støtter ikke et politisk dikteret mål om fx 50 %’s økologiske fødevarer i offentlige institutioner. Staten skal give institutionerne så megen metodefrihed som muligt, og vi skal ikke diktere den enkelte institution eller kommune om, hvilken mad de skal servere. I stedet kan vi gøre en ekstra indsats i forhold til råd og vejledning om offentlige indkøb af økologiske fødevarer,

til fødevareminister eva kJer hansen

så de institutioner, der ønsker økologi, også nemt kan få adgang til det. Det er fint, at offentlige institutioner vælger økologi. Mange af dem lægger allerede i dag vægt på at købe økologiske produkter – og det kan være med til at brande institutionen eller kommunen.

ifølge grøn vækst skal det økologiske areal fordobles inden 2020. hvad er de største sten på vejen for at nå det mål – og hvordan vil du fjerne dem?

I den seneste tid er de nye økologiske arealer primært kommet i kraft af eksisterende økologer, der har udvidet deres produktionsareal. Derfor skal vi have fat i flere konventionelle landmænd. Her vil to initiativer, der opprioriteres i Grøn Vækst-initiativet, omlægningstjek og Erfagrupper, gøre en forskel.

En af de væsentligste barrierer for omlægning til økologi er manglende viden hos producenterne om regler for økologi, støttemuligheder mv. Vi tilbyder, at de kan få et omlægningstjek, og det har vist sig at være et meget effektivt instrument. Over halvdelen af de landmænd, som får gennemgået deres økonomi i forbindelse med et omlægningstjek, har efterfølgende valgt at lægge om til økologi.

Erfa-grupperne skal ligeledes skabe mere viden blandt konventionelle landmænd om omlægning til økologisk drift. Det skal ske ved at dele viden mellem potentielle økologiske producenter og eksisterende økologer.

hvad vil du gøre for at stimulere markedet for økologi?

Med Grøn Vækst vil jeg styrke indsatsen i den såkaldte kvalitetsfødevareordning, som især er blevet brugt til aktiviteter inden for markedsføring. Ordningen har vist sig at være god til at skabe efterspørgsel, både på hjemmemarkedet, men især også på eksportmarkederne. Danmark er i 2009 årets økologiland, hvilket blev fejret på verdens største økologimesse - BioFach i februar måned. Det var en stor succes for de danske producenter og deres muligheder for fortsat at øge eksporten.

hvad vil du gøre for at give danskerne et større udvalg af økologiske varer?

Vi støtter allerede nu omlægning til økologisk produktion i et stort omfang. Støtten gavner både landmænd og de mindre produktionsgrene, som fx frugt og grønt. De initiativer, vi har fremlagt i Grøn Vækst-udspillet, er målrettet mod mulige nye økologer. Desuden retter regeringens indsats sig mod at nedbryde nogle af de barrierer, der kan være for landmændene i forhold til at overgå til økologisk produktion.

du vil brande danmark som et gourmetland. hvor meget skal økologien fylde i den indsats?

Økologerne har været rigtig gode til at produktudvikle og skabe kvalitetsfødevarer, og mange anerkendte kokke bruger en stor andel af økologiske produkter i deres køkkener. Hvor meget økologien kommer til at fylde, afgøres i sidste ende af forbrugerne, men mange kokke foretrækker i dag at bruge økologiske produkter. Det har gjort deres kunder interesseret – ja, ligefrem begejstrede. Så jeg er overbevist om, at økologien også i fremtiden kommer til at spille en betydelig rolle i forhold til dansk gourmetmad.

Ø KOLOGISK PÅLÆGSCHOKOLADE

Økoladens originale økologiske pålægschokolade, der smager som god, ustresset kvalitetschokolade skal gøre: Af gode råvarer.

Økoladen - www.oekoladen.dk - Tlf. 55 89 32 12

Amarone, brunnello, Alsace, Bordeaux, Bourgogne. Amaretto, passito, portvin, sauternes, sherry. Cava, champagne, cremant, spumante. Armagnac, calvados, cognac, gin, grappa, rom, vodka, whisky. oekovin.dk - 9737 6287

FORFØRENDE GOD ØKOLOGI !

Woodshade Organics er danmarks første og største producent af økologiske konfekturer & snacks af højeste kvalitet. Produceret helt uden tilsætningsstoffer og af råvarer fra de bedste certificerede økologiske producenter. Pakket i kartoner til løsvægts-salg - eller i attraktive gaveæsker. Se mere på www.molle-skovly.dk

Fit og Well er et univers på NETtorvet, fyldt med en kombination af motionsudstyr og wellness-produkter, ny viden og inspiration til en sund hverdag. Klik forbi og bliv inspireret til at komme i form derhjemme.

Fra Bio Planete kommer denne lækre blanding af olivenolie og Balsamico eddike. Ryst flasken og du har den perfekte olie/eddike dressing til salaten. Bio Planete tilbyder et bredt udvalg af økologiske olier. Importeres af Biogan A/S, i Lystrup, Se mere på www.biogan.dk

Ø KOLOGISK KØD OG GRØNT LIGE TIL DØREN

Krogagergård er en alsidig økologisk gård midt på Sjælland med egen slagterafdeling, gårdbutik og faste vareture. Bestil via hjemmesiden og få leveret lige til døren.

www.krogagergard.dk • Tlf.: 57 80 94 57

Abonnement - så nemt er det

ØKOLOGISK FRUGT & GRØNT

Med et abonnement er der både sundhed og økologi for dig og din familie. Klik ind på NETtorvet.dk. Vælg kasse og butik. Du betaler først, når du henter.

Frit valg pr. kasse

her er fire gode grunde til at blive medlem af Økologisk landsforening

Du støtter foreningens arbejde for meget mere økologi i Danmark og verden

Du får det gode magasin Økologisk tilsendt fire gange om året med tips, lækre opskrifter og reportager

Du får bogen ”Rigtige oste starter med Ø – Kille Ennas 25 overraskende opskrifter”

Du får et bæredygtigt indkøbsnet, så du slipper for at købe plasticposer