LØFT VERDENSMÅLENE

Page 1

LØFT VERDENSMÅLENE

Kommuner har succes med økologi som redskab

FORÅR 2019

ØKOLOGIEN HJÆLPER KOMMUNERNE MED AT JAGTE FN'S VERDENSMÅL: • STORKØKKENER: SUND, KLIMAVENLIG MAD • RENT DRIKKEVAND TIL BORGERNE • ØGET VÆKST OG FLERE LOKALE JOB • PLEJE AF NATURAREALER • SKOLEHAVER MED ØKO-VIDEN • KLIMAHANDLINGSPLANER PÅ GÅRDENE

STORKØKKEN I ODENSE KOMMUNE MED ØKOSØLVMÆRKE RYKKER PÅ FN’S VERDENSMÅL:

ØKOLOGIEN ER ”DET RIGTIGE, HVIS VI SKAL PASSE BEDRE PÅ KLODEN


Vælg økologi fordi...

Det Økologiske Spisemærke

økologisk-spisemærke.dk


DET LOKALE VINDERHOLD AF PER KØLSTER, FORMAND FOR ØKOLOGISK LANDSFORENING

LØFT VERDENSMÅLENE Kommunalmagasin fra Økologisk Landsforening FORÅRET 2019

REDAKTØR Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk FOTOGRAF Andreas Mikkel Hansen, andreasmikkel.com LAYOUT Mai Tschjerning Simonsen, mtn@okologi.dk TRYK Rosendahls OPLAG 5000 styk MEDLEMSKAB AF ØL Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/blivmedlem STØTTE FRA FØL Artiklerne på side 14-15, 16-17 og 24-25 er produceret med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug – som en del af projektet Værdiskabelse via samspil med vandværker og kommuner.

Tænk globalt – handl lokalt, lyder et slogan. I en tid, hvor den globale og nationale politik desværre bevæger sig alt for langsomt i den grønne retning, har vi heldigvis en anden mulighed: At lokalsamfundet løfter FN’s verdensmål nedefra. Kommuner er centrale i den grønne omstilling. Mange er i gang - med økologi som redskab. Her i magasinet får du cases, der kan omsættes til din kommune eller lokalområde. KOMMUNER KAN RYKKE PÅ FN’S MÅL Kommuner overalt i Danmark bruger økologi til at løse en stribe af FN’s bæredygtighedsmål. 29 kommuner har ved at fremme omlægning til økologi beskyttet lokale drikkevandsressourcer, naturen og skabt erhvervsudvikling. Via samarbejde med Økologisk Landsforening (ØLF) om omlægningstjek til landmænd, har kommunerne ramt midt i skiven i forhold til FN-mål 6 om rent vand, mål 12 om ansvarlig produktion og mål 15 om livet på land, herunder rigere biodiversitet. Andre kommuner har – sammen med ØLF – reduceret klimaaftrykket på de økologiske landbrug (mål 13) eller skabt naturpleje med borgerinddragelse (mål 11 og 15). Læs også her i magasinet, hvordan Lejre Kommune skaber rammer for at stimulere en erhvervsudvikling, hvor økologi-orienterede virksomheder og lokal handel blomstrer. Flere end 30 kommuner er i fuld gang med omlægning af den offentlige bespisning til økologi. I stort set samtlige kommuner er enkelte institutioner i gang, og Københavns Kommune er på 90 procents økologi i de kommunale køkkener verdens højeste for en hovedstad.

AT NÅ FN-MÅL KRÆVER POLITISK VILJE Danmark fik i 2018 en global pris fra FN for innovativ økologipolitik, som fremmer bæredygtig fødevareproduktion – blandt andet fordi dansk politik har fået så mange kommuner i gang med at lægge om til økologisk kost. Når et kommunalt køkken bliver omlagt til økologi, fremmer det ikke alene FN’s mål om natur, rent vand samt ansvarlig produktion og forbrug, det giver også stor gevinst i forhold til mål nr. 3 om sundhed og nr. 13 om klimaet. En omlægning inden for det eksisterende budget omfatter nemlig en kraftig reduktion i madspild, mindre kød og mere grønt. Resultat: Sundere, mere klimavenlige måltider. Op til kommunalvalget i 2017 arbejdede ØLF aktivt for at mobilisere kandidater, der ville vælges på økologiske initiativer. Mere end 1400 kandidater fra hele det politiske spektrum var positive over for at bruge økologi til bl.a. at beskytte natur og drikkevandsressourcer eller mål om 60 procent økologi i kommunens køkkener. Mulighederne, viljen og entusiasmen fejler ikke noget. Nu skal det omsættes til politik og konkret handling. Og som de mange cases her i magasinet viser, er der ikke behov for at trække økologien ned over hovedet på nogen. Indsatserne drives af motivation og involvering af landmænd, virksomheder og borgere. Bolden ruller i den rigtige retning. Økologi bidrager med nye løsninger. Og ØLF er klar til at hjælpe kommunerne i gang – eller videre. Så lad os tænke endnu mere bæredygtigt. Mere lokalt. Og kommunalt. Og skabe flere lokale vinderhold. For FN’s verdensmål. For os alle sammen.

FN’s verdensmål og økologien hænger tæt sammen. Her kan du se, hvor økologien kan være med til at løse opgaven med at nå de enkelte mål.

LØFT VERDENSMÅLENE / FORÅR 2019

3


20 6

14 38

INDHOLD SÅDAN LØFTER KOMMUNER VERDENSMÅLENE

6

Storkøkkener. Byens Køkken i Odense Kommune har skruet økologiandelen op på 72 procent. Læs, hvordan Økologisk Landsforening har hjulpet ledelsen på rejsen. Læs også på side 12, hvorfor Kost- og Ernæringsforbundet mener, at arbejdet med at omstille til økologi brander en kommune.

14

20

4

Klimahandling. Økologisk Landsforening har arbejdet tæt sammen med flere kommuner, hvor lokale landmænd får gode ideer til at tænke globalt. Redskabet hedder klimahandlingsplaner. De hjælper landmændene til at lette klimaaftrykket ud fra en liste med mere end 40 konkrete tiltag.

Grøn vækst. I landsbyen Herslev og resten af Lejre Kommune hersker glæde for økologien som et grønt erhvervs-værktøj. Det har banet vej for en ny fødevareklynge. Politisk er Økologisk Landsforening og kommunen kommet igennem med en pakke, der skal gøre livet nemmere for småskala-producenter.

LØFT VERDENSMÅLENE / FORÅR 2019

Kommunale storkøkkener: Klimavenlig, sund øko-mad 6 Byens Køkken i Odense: Øko-omlægning førte til klimavenlig kost 10 Furesø Kommune: Spisemærket skruer op for klimafokus 11 Fagforbund om øko-omlægninger: Økologien brander en kommune Klima i kommunen: Øko-gårde handler på klimamålene 12 Grafik: Sådan hænger FN's Verdensmål og økologien sammen 14 Klimahandlingsplaner – et konkret værktøj, kommuner kan bruge 16 Viden: Hvordan hænger klima-indsatsen og økologien sammen? Grundvand: Drikkevand uden pesticidrester 18 Omlægningstjek kan sikre rent drikkevand i alle landets kommuner Grøn vækst: Mere natur, liv og job på landet og i byen 20 Besøg i Den Økologiske Kommune, Lejre: Mere liv og job på landet 24 Naturpleje med kogræsserlaug plejer både borgere og blomster 26 Haver til maver giver skoleelever praktisk økologi under neglene Mere handling: Brug økologien som redskab i din kommune 28 Næste skridt: Sådan kommer en kommune videre med økologien



6

LØFT VERDENSMÅLENE / FORÅR 2019


ODENSE KOMMUNE

Før øko-omlægningen brugte vi rigtig mange industrielle produkter. Vi åbnede mange frostposer. Nu synes medarbejderne, at det er sjovere at arbejde med friske porrer og gulerødder”. - Jette Eggers, Kommunal køkkenleder

STOLTHED I STORKØKKENET Mindre kød, mere sæsongrønt, lokale varer og massivt fokus på at undgå madspild. Det er opskriften på, hvordan Byens Køkken har nået 72 procents økologi inden for samme budget. Fagfolkene er pavestolte af de sundere, mere klimavenlige måltider, og på rejsen har de fået hjælp af Økologisk Landsforening til nogle af de mange skridt. TEKST: Peter Nordholm Andersen // FOTO: Andreas Mikkel Hansen

Jette Eggers tager imod foran ”Wall of fame”. Det kalder fagfolkene fra Byens Køkken deres diplomvæg. Storkøkkenet producerer dagligt omtrent 2500 portioner mad, der skal fornøje smagsløgene hos især ældre i plejehjem og behandlingscentre i Odense Kommune. Diplomerne viser, at storkøkkenet er blandt frontløberne, når det kommer til at omstille menuerne til økologi i det kommunale landskab. Mange kreative løsninger har reduceret madspildet, erstattet kød med mere grønt og åbnet for flere lokale øko-varer. Inden for samme budget laver de sundere, mere klimavenlig mad baseret på et mere bæredygtigt landbrug. Perlen blandt anerkendelserne er Det Økologiske Spisemærke i sølv. Det garanterer, at køkkenet serverer 60-90 procent økologi. Den aktuelle procent i Byens Køkken er 72. Jette Eggers er stolt over sølvmærket og priserne, men understreger, at hele personalegruppen har løftet opgaven og er kommet med mange ideer til små skridt mod mere økologi. - De synes, at det er lige så skønt at se den her ”Wall of fame”, som vi fra ledelsen gør, siger Jette Eggers og begynder at vise rundt i produktionskøkkenet. Her er det siden 2015 lykkedes at gå fra nul til 72 procents økologi. Og fra at åbne frostposer med konventionelle varer til langt mere fokus på håndværk og at lave menuerne helt fra bunden - for at skrue øko-procenten op inden for samme budget.

LOKALE KÅL I GRØNTSAGSRUMMET SMARK! Et syleskarpt stempel kløver et hvidkålshoved på langs i fire lige store dele. I grøntsagsrummet hos Byens Køkken er tre medarbejdere i gang med formiddagens opgave. De skal findele 290 kilo hvidkålshoveder. De er friskhøstede fra Skiftekær Økologi. En grøntsagsproduktion præcis 49,2 kilometer fra storkøkkenet i det sydlige Odense. Et eksempel på, at det er lykkedes ledelsen at finde smutveje gennem de bindende indkøbsaftaler, kommunen er underlagt. Derfor kan de få varer ind i køkkenet fra Fyn eller så tæt på Fyn som muligt. Cirka 30 procent af råvarerne er lokale, så køkkenets indkøb kan støtte arbejdspladser i eller tæt på Odense Kommune. SMARK! Kåldeleren i grøntsagsrummet skåner de tre medarbejdernes arme og skuldre. Puk Olsson tager næste skridt efter det maskinelle arbejde. Hun er ansat som husassistent i køkkenet og står med en riflet kniv, der griber godt fat i den luftige zone mellem stok og kålblade. Hun skærer stokkene fra. Hvidkålene bliver til brunkål, som skal tilberedes i storkøkkenets største produktionsrum, hvor 12-14 af Puks kollegaer farer omkring blandt bippende dampovne og dampende kogekar. - Jeg synes, at det er dejligt, at kålene er lokale. Det tænker jeg ærlig talt mere over, end at de er økologiske – selv om det da altid er en rar tanke, at der ikke er brugt sprøjtemidler,

siger Puk Olsson og forklarer, at hun tidligere har arbejdet på et konventionelt landbrug. - Man skal støtte de lokale, så de ikke går nedenom og hjem. De danske landmænd har trange kår – og masser af konkurrence fra udlandet, understreger Puk Olsson og oplyser, at hun blev ansat i grøntsagsrummet for at håndtere de stigende grøntsagsmængder, der naturligt er kommet under øko-omstillingen. - Og så er det jo lækkert at arbejde med friske råvarer som de her kål, frem for at rive poser med frostvarer op, slår Puk Olsson fast. CITRONER TRODS LOKALT RÅVAREFOKUS At kommunen og køkkenet tænker lokalt og støtter lokale producenter manifesterer sig, da Jette Eggers stopper og lægger hånden på en stabel mørkegrønne kasser i varemodtagelsen.

TORBEN BLOK Rådgiver sammen med resten af Foodserviceteamet både offentlige og private storkøkkener i at lægge om til økologi, samtidig ved at måltider gøres sundere og mere klimavenlige. Kontakt Torben Blok på tlf.: 29 61 69 34. Mail: tob@okologi.dk. Find øko-omlægningkonsulenter via okologi. dk/omlaegningskonsulenter.

LØFT VERDENSMÅLENE / FORÅR 2019

7


I kasserne lyser skriggule øko-citroner op. - Det her er en af mine få kæpheste. Selv om de er økologiske, så er det ikke ligefrem bæredygtigt at få dem kørt hertil fra Italien, siger Jette Eggers og forklarer, at deres kernemålgruppe, kommunens ældre borgere, elsker citronfromage. Og at køkkenet plejer at bruge friske citroner til at lave den populære dessert. - Vi har faktisk eksperimenteret med en rødbedefromage med danske råvarer. Det kunne lade sig gøre, men de ældre borgere vil hellere have den med citroner, siger Jette Eggers. ØKOLOGI PÅ SAMME BUDGET Netop det eksperimenterende, innovative arbejde som rødbedefromagen har været en rød tråd i økologi-omstillingen. Som i andre storkøkkener, der har fået et øko-spisemærke. I Byens køkken blev budgettet til råvareindkøb ikke øget, da de indledte øko-omlægningen.

I stedet har de arbejdet med at minimere madspild, at bruge de billigere sæsonvarer, at lave mere fra bunden og at udskifte en del af det dyre kød med grøntsager. Tiltag, der som i andre øko-orienterede storkøkkener giver et både sundere og mere klimavenligt aftryk. Et eksempel fra grøntsagsrummet hos Byens Køkken er gulerødderne. Jette Eggers forklarer, at de tidligere skrællede dem. - Men det har ingen betydning, når gulerødderne skal bruges i en ovnret. Så er det kun nødvendigt at skære toppen af. Tidligere forsvandt mindst 15 procent af gulerødderne som affald. Nu er spildet minimeret, fortæller Jette Eggers og tilføjer, at køkkenet dog stadig skræller gulerødder, der skal bruges til råkost. SØLVMÆRKE ER SKULDERKLAP Jette Eggers og hendes kollegaer gennemgår fakturaerne hver måned med øko-brillerne på:

- Er der noget, vi kan gøre anderledes? Saft, krydderier eller sirupper er måske faldet i pris i løbet af de sidste par år, hvor flere og flere spørger efter økologiske varer hos grossisterne. Vi vurderer hele tiden, om vi vil fortsætte med en ret eller lave den om, siger hun. Jette Eggers er i løbende dialog med grossisterne om at finde varer, der kan konverteres fra konventionelle til økologiske varianter. På den måde er en masse øko-produkter som mel- og korntyper kommet ind i produktionen. Jette Eggers giver et eksempel på en dialog med grossisten, der stadig er i proces: - Når vi bager smørbirkes i vores bageri, findes der kun små ruller med økologisk smør. Det ville være bedre med større forpakninger. De findes ikke lige nu, men hvis vi ikke beder om det, så har grossisten ikke noget incitament til at lave tingene om, siger Jette Eggers. De tusindvis af små snakke, smarte løsninger og hverdagsfif har nu ført til, at Byens Køkken fik et sølv-spisemærke i marts 2018. - Jeg tænker det som et skulderklap. En gevinst for den enorme indsats, vi og personalet har lagt i arbejdet. Det er et bevis på, at vi arbejder seriøst med økologien. Sølvmærket kan også være med til at forklare over for vores medarbejdere, hvorfor vi jævnligt ændrer på vores rutiner, siger Jette Eggers. Hvad med at erstatte økologi med konventionelle varer og arbejde videre efter samme model, så kommunen kunne spare penge? - Vi tror på, at økologien er det rigtige, hvis vi skal passe bedre på kloden, lyder svaret. FORENING LEVERER VIDEN OM ØKOLOGI Byens Køkken har ikke taget rejsen ind i økologiens verden på egen hånd. Ud over egentlig efteruddannelse har de fået håndsrækning-

HVAD ER DET ØKOLOGISKE SPISEMÆRKE?

Når 30-60 procent af det samlede indkøb er økologisk, kan spisestedet få et spisemærke i bronze. Skal køkkenet køre for samme budget, kan mærket fås ved at konvertere en del af (basis)varerne til økologiske, at bruge sæsonvarer, lidt anderledes menuer samt at reducere madspild.

8

LØFT VERDENSMÅLENE / FORÅR 2019

Er 60-90 procent af det samlede indkøb økologisk, kan spisestedet få et sølvmærke. Har køkkenet et uændret budget, kræver det, at fagfolkene målrettet reducerer madspild, laver meget mere fra bunden, anderledes eller helt nye menuer samt køber de billigere sæsonvarer og mindre kød.

90-100 procent af de samlede indkøb udløser et guldmærke. Inden for samme budget kræver det stor kreativitet. Kød skal reduceres eller helt erstattes af grønt. Stort set alt skal laves fra bunden. Ofte skal sæsonvarer syltes/fermenteres. Madspild skal i bund. Løbende nye menuer.


ODENSE KOMMUNE

At Byens Køkken er oppe på 72 procent økologi fortæller mig, at Odense Kommune og køkkenet fortsat har en klar holdning til, hvad de vil med den offentlige bespisning. De er nysgerrige på at finde nye løsninger, og ledelsen vil gerne inspirere alle medarbejderne til at tage næste skridt". - Torben Blok, Økologisk Landsforenings Foodserviceteam

er fra Økologisk Landsforenings Foodservice-team (professionelle storkøkkener, red.). Et konkret eksempel, at landets plejehjem kunne søge penge til at etablere egne køkkener. I Odense Kommune bager plejehjemmene nu selv brød og kager, bortset fra rugbrød. Byens Køkken leverer derfor dejen rå. - Hos småtspisende ældre kan livet i køkkenet og duften af nybagt brød være med til at skærpe appetitten, påpeger Jette Eggers. Torben Blok er markedschef for Foodserviceteamet i Økologisk Landsforening. Han mener, at det sådan set er fint, at der dufter af nybagt brød ude i de decentrale køkkener. - Men fagfolkene skal have information om den merværdi, der er i økologien – så de kan være med til at forankre kommunens valg, siger Torben Blok og oplyser, at teamet bl.a. har sendt infopakker ud til kommunens plejehjem. MED TIL AT VISE VEJEN – OG MOTIVERE Ifølge Torben Blok er teamets rolle at støtte både offentlige og private storkøkkener. Om alt lige fra økologiens grundprincipper til praktisk hverdagsviden om at mindske madspildet. - Vores fokus er mere og bedre økologisk

afsætning i landets storkøkkenbranche. Det er sjældent, at vi kommer med en færdigbagt løsning. I stedet finder vi muligheder, de enkelte køkkener kan arbejde videre med – og selv beslutte kursen, de tager, siger Torben Blok. Centralt er at motivere både køkkenfaglige og grossisternes folk til at tage nye skridt. Og hvad er bedre motivation end en pris? Torben Blok var med til at overrække diplomet "Årets Økopris 2016", der nu hænger i Byens Køkken. Dengang var køkkenet nået op på cirka 40 procent økologi. Økologisk Landsforening gav prisen for ”at hylde ildsjæle, der gør en indsats for at udbrede økologiske måltider i landets storkøkkener”. Og videre: ”Odense Kommune modtager Årets Økopris 2016, fordi økologi og bæredygtighed betragtes som en helt naturlig del af det at servere 2500 måltider om dagen. De har sat fokus på uddannelse og involvering af alle medarbejdere i rejsen frem mod 60 procent økologi, og de arbejder hele tiden på at finde nye løsninger og vise ansvarlighed både i forhold til indkøb, madlavning, menuplanlægning og madspild”. I dag har køkkenet altså overgået sit oprindelige mål om at nå 60 procent økologi.

- Byens Køkken har viljen til at fortsætte. At de nu er oppe på 72 procent fortæller mig, at kommunen og køkkenet fortsat har en klar holdning til, hvad de vil med den offentlige bespisning. De er nysgerrige på nye løsninger, og ledelsen vil gerne inspirere alle medarbejderne til at tage næste skridt, siger Torben Blok. SJOVERE AT ARBEJDE MED FRISKE PORRER Jette Eggers nævner til sidst, at arbejdsglæden er steget hos hendes kollegaer i takt med omlægningen. Den stigende arbejdsglæde i øko-køkkenerne er veldokumenteret. Fx kobler Danmarks Tekniske Universitet de stigende øko-procenter og medarbejdertilfredshed i omstillinger af offentlige køkkener. Men påpeger samtidig, at en omstilling til økologi ofte fører mere fysisk arbejde med sig. Det billede genkender Jette Eggers helt klart. For eksempel fra grøntsagsrummet. - Før øko-omlægningen brugte vi rigtig mange industrielle produkter. Vi åbnede mange frostposer. Nu synes medarbejderne, at det er sjovere at arbejde med friske porrer og gulerødder. Men vi har tæsketravlt. Det skal ikke være nogen hemmelighed.

FLERE JOB PÅ LANDET OG GRATIS, SPRØJTEFRI ZONE Marie Ejlersen fra Skiftekær Økologi er en af de lokale producenter, der leverer til Byens Køkken. Hun er glad for at kunne levere friske råvarer til storkøkkenet i Odense. - Vi gør meget af det, en kommune efterspørger. Vi forurener for eksempel ikke drikkevandet. Her får Svendborg Kommune en sprøjtefri zone ganske gratis, siger Marie Ejlersen og fremhæver også gårdens egen vindmølle, der bl.a. forsyner kølelageret med strøm. Hun forklarer også, at mange konventionelle landbrug er affolket på Tåsinge, lige syd for Fyn, hvor grøntsagsproducenten med 20-25 ansatte har sine marker med kartofler og kål. - Tåsinge har mange store hvedemarker og griseejendomme. I en økologisk produktion som vores er der mange flere arbejdspladser, og det giver noget liv på landet og skat til kommunen. Vi har flere unge lokale, der arbejder her: Vores driftsleder og hans bror for eksempel. Vi har næsten altid to elevpladser, og dem er der ellers ikke mange af her på øen. Så det er på mange måder et plus med efterspørgsel fra en kommune tæt på, siger Marie Ejlersen.

LØFT VERDENSMÅLENE / FORÅR 2019

9


FURESØ KOMMUNE

SPISEMÆRKET HJÆLPER MED AT LETTE PÅ KLIMAAFTRYKKET I Furesø Kommune har en øko-omlægning af 80 køkkener givet klimagevinster: Menuer med mindre kød og mere grønt har sparet 22 ton CO2. Arbejdet med spisemærket gør, at kødets klimaaftryk nu bogføres i kommunens grønne regnskab. Tekst: Peter Nordholm Andersen // Foto: Claus Petersen

på de officielle kostråd. Der spises mindre kød, især det mørke. Der spises mere fisk og flere grøntsager – især de grove, som giver flere fibre. Og sæsonfokus giver større variation i frugt og grønt, siger Stine Rahbæk Pedersen. Kommunens menuer indeholder cirka 10 procent mindre kød, mere fisk, bælgfrugter og langt flere af årstidens økologiske grove grøntsager fra friland. Årstidens friske afgrøder fra friland belaster også klimaet mindre.

Furesø Kommune har høstet klimavenlige frugter. De er vokset ud af byrådets mål om, at kommunens 80 køkkener skal være oppe på mindst 80 procent økologi i 2020. - Vi har længe talt om, at vi formentlig fik klimagevinster ved at omlægge den mad, børn, voksne og ældre spiser på Furesø Kommunes arbejdspladser. Men da vi brugte vores dokumentation via Det Økologiske Spisemærke aktivt og kunne se, at vi fra omlægningen i 2013 og frem til 2017 havde sparet 22 ton CO2, blev vi virkelig positivt overraskede. Vi havde ikke turdet håbe på, at effekten var så stor, siger Stine Rahbæk Pedersen, der er projektleder for den grønne omstilling i Furesø Kommune. MERE KLIMAVENLIGE OG SUNDERE MENUER De 22 ton CO2 svarer omtrent til udledningen fra produktionen af 500 kilo oksekød. En reduktion på cirka 20 procent i indkøbet af kød fra drøvtyggere, er da også hovedårsagen til, at Furesø Kommune har haft held med at spare på udledningen af klimagasser. - Omlægningen af vores køkkener er sket inden for det eksisterende budget. Det benspænd har ført til, at vores køkkener bruger mindre kød og i stedet mere grønt i sæson. Ud over klimagevinsten er vi derfor meget tættere

10

LØFT VERDENSMÅLENE / FORÅR 2019

KØDREGNSKAB ER VIGTIGT KLIMASKRIDT Som en del af dokumentationskravene i Fødevarestyrelsens øko-spisemærkeordning føres der nøje regnskab med råvareindkøbene, herunder kødet. Derfor har kommunens udvalg

Som politiker er jeg rigtig glad for, at køkkenerne har taget vores politiske mål så seriøst. Det betyder, at vores køkkener nu serverer både sundere mad, mad der belaster klimaet mindre og mad, der er langt mere varieret". - Lene Munch-Petersen, formand for Furesø Kommunes miljøudvalg for natur, miljø og grøn omstilling besluttet, at kødforbruget fremover indgår i kommunens grønne regnskab mhp. yderligere reduktion. Lene Munch-Petersen (S) er formand for udvalget. Hun påpeger, at det normalt kan være svært at opgøre det nøjagtige kødforbrug i en stor organisation som en kommune. - Men fordi vores køkkener og vores leverandører i årevis har arbejdet med opgørelser af råvarerne som en del af spisemærkeordningen, har vi i dag den data tilgængelig, som gør det muligt for os at føre grønt regnskab med

kødet. Det er et vigtigt skridt i vores arbejde for at reducere kommunens klimaaftryk mest muligt, siger Lene Munch-Petersen. Stine Rahbæk Pedersen opfordrer helt klart til, at andre kommuner bruger dokumentationen bag spisemærket i en klimasammenhæng. - Det er en virkelig effektiv metode, som alle kommuner kan copy/paste lige nu og her. FURESØ JAGTER FN’S VERDENSMÅL Lene Munch-Petersen forklarer, at Furesø Kommune aktivt arbejder med FN’s verdensmål – især i forhold til grøn omstilling lokalt i bygninger og via varekøb. Omstillingen af køkkenerne til økologi er blot ét værktøj blandt flere økologiske redskaber i den grønne omstilling. Kommunen har fx i samarbejde med Økologisk Landsforening omlagt kommunal græsningsjord og naturarealer til økologi, og der er skabt 60 økologiske skolehaver. - I vores køkkener er vi nået rigtig langt i bestræbelserne på at kunne servere 80 procent økologisk mad i 2020. Omlægningen er i gang og sker inden for det samme budget som før. Som politiker er jeg rigtig glad for, at køkkenerne har taget vores politiske mål så seriøst. Det betyder, at vores køkkener nu serverer både sundere mad, mad der belaster klimaet mindre og mad, der er langt mere varieret end tidligere, siger Lene Munch-Petersen. SPISEMÆRKET FYLDER RUNDT For 10 år siden så Det Økologiske Spise mærke dagens lys. Efterspørgslen på økologi er siden steget markant, ligesom danskernes kendskab til spisemærket. 2700 professionelle køkkener anvender i dag Det Økologiske Spisemærke. Mere end halvdelen af mærkerne er registreret hos daginstitutioner, skoler, plejehjem og rådhuse i landets kommuner.


KOMMUNALE KØKKENER

FAGFORBUND: ØKOLOGI BRANDER EN KOMMUNE Læg kommunens køkkener om til økologi. Sådan lyder anbefalingen fra Kost og Ernæringsforbundet, fordi det er en gevinst for fag, sundhed og miljø. TEKST: Peter Nordholm Andersen

Kommunale økologi-omstillinger har boostet arbejdsglæden hos de køkkenfaglige. Det påpeger Ghita Parry, Kost og Ernæringsforbundets formand.

- En økologisk køkkenomlægning er et vigtigt kommunalt værktøj. Den er et godt og stærkt brand for en kommune. Det siger Ghita Parry, der er formand hos Kost og Ernæringsforbundet – en fagforening for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige. Mange af forbundets medlemmer arbejder i de offentlige storkøkkener. Her kom økologien for alvor i spil, da SRSF-regeringen i 2011 lancerede 2020-planen, der blandt andet satte et mål om 60 procents økologi i offentlige køkkener. For Kost og Ernæringsforbundet er økologien siden blevet en mærkesag. Ghita Parry mener, at økologien er en gevinst for fag, sundhed og miljø, fordi produktionsformen sikrer mad uden pesticider, færre tilsætningsstoffer og renere grundvand. - Den økologiske dagsorden har på mange måder været en øjenåbner. Man kan kalde den en kærkommen ’disrupter’, som har tvunget både landbrug og køkkener til at gentænke arbejdsgange, det kulinariske og det faglige håndværk, siger Ghita Parry.

KREATIVT BENSPÆND LØFTER ARBEJDSGLÆDEN I KØKKENERNE Formanden påpeger, at de nye økologi-krav i 2011 ved første øjekast måske virkede som et benspænd. For godt nok var der afsat penge til efteruddannelse af de køkkenfaglige med 2020-planen, men økologien skulle rulles ind i menuplanerne inden for kommunernes eksisterende budgetter. - Men på sigt er de en gevinst, for omlægning til økologi har for mange af vores medlemmer betydet kreativ tænkning og maksimal udnyttelse af hver en fødevare. Man har øget grøntsagsmængden, skåret ned på kødet og fundet løsninger til at reducere madspild. Alt sammen faktorer, der bidrager til bæredygtige måltider. Jeg må med stolthed konstatere, at den opgave har vi løst, siger Ghita Parry. Flere undersøgelser og mange mundtlige udsagn viser også en spændende sideeffekt ved økologi-omlægningerne. Nemlig en stigende arbejdsglæde hos de køkkenfaglige. - Opgaven med økologiomlægning har løftet stoltheden i vores fag. Ude i køkkenerne har mange tænkt helt nye tanker, lavet mad fra bunden, brugt sæsonens grøntsager og på alle måder fantasifuldt udnyttet hver en fødevare – uden at gå på kompromis med smag og ernæringsrigtig sammensætning, siger Ghita Parry. KOMMUNALE KØKKENER ER FIRST MOVERS Forbundets formand understreger, at de offentlige køkkener greb dagsordenen og satte skub i en vigtig udvikling. Det vidner de

nu over 2500 økologiske spisemærker om. Mærkerne – som Økologisk Landsforening har været med til at udvikle og udbrede – uddeles af Fødevarestyrelsen. Bronze garanterer 30-60 procent økologi. Sølv 60-90 procent. Guld gives til køkkener, der er kommet op over 90 procent, hvad enten der er i kilo eller kroner. - Her er vores medlemmer first movers. Havde vi sat os med armene over kors, var der såmænd ikke sket så meget, fastslår Ghita Parry og fortsætter: - Det tror jeg, at enhver politiker gerne vil tage ansvar for og tilbyde sine borgere, patienter og næste generation. Men det kræver, at nogen tager teten, sætter ord på en ny vision og handler. Ellers risikerer vi at rulle hele øko-kataloget tilbage og miste, hvad er er brugt mange ressourcer på at opbygge og udbrede, siger Ghita Parry. WANTED: NYE ØKOLOGISKE AMBITIONER Hun hentyder til, at den nuværende regering har skåret kraftigt i de statslige midler til at efteruddanne fagfolk i de kommunale køkkener. Pengene var afsat i relation til 2020-planen, som hjalp 30 kommuner i gang med en økologi-omstilling og fik antallet af storkøkkener med Det Økologiske Spisemærke til at stige kraftigt. Nu er farten gået af omstillingen. Kost og Ernæringsforbundet ønsker en ny politisk øko-ambition. Forbundet opfordrer derfor regeringen til at finde flere midler til efteruddannelse af deres køkkenfaglige medlemmer, så de rustes til nye økologi-omstillinger ude i storkøkkenerne.

FÆLLES KOMMUNAL KAMPAGNE Op til kommunal- og regionsrådsvalget i november 2017 arbejdede Økologisk Landsforening og Kost og Ernæringsforbundet sammen om kampagnen ØkoValg 2017. Formålet var at fyre op under de politiske økologi-ambitioner i kommuner og regioner. Sitet økovalg.dk gav kandidaterne fakta og gode eksempler på bl.a. omlægning til økologi i de offentlige køkkener. Et interaktivt Danmarkskort viste vælgerne, hvad over 1400 lokalpolitikerne mente om seks økologi-politikker, bl.a. 60 procent økologi i offentlige køkkener. Langt de fleste var positive.

LØFT VERDENSMÅLENE / FORÅR 2019

11


ØKOLOGIEN LEVERER PÅ FN’S VERDENSMÅL - OG KAN HJÆLPE DIN KOMMUNE MED AT ØGE BÆREDYGTIGHEDEN

MERE MAD OG LIGESTILLING TIL VERDENS FATTIGSTE Forskning viser, at økologisk landbrug i ulande skaber en mere frugtbar jord, der ofte mere end fordobler udbytter, bedre modstår tørke og giver småbønderne højere indkomst, når man sammenligner med de traditionelle metoder. FN anbefaler øko-metoderne mod fødevaremangel i ulande. Økologisk Landsforening arbejder i en række ulande med landbrugsgrupper, der deler praktisk øko-viden og medvirker til at skabe ligestilling via træning af kvindelige landmænd.

SUNDHED PÅ TALLERKENEN Reglerne bag økologien sparer borgerne for pesticidrester, gmo og flere hundrede tilsætningsstoffer i maden. Når offentlige køkkener omstiller til økologiske menuer med mindre kød og mere grønt får borgerne måltider, der matcher kostrådene. Økologiske landmænd bekæmper også antibiotika-resistens ved at bruge meget lidt antibiotika til husdyr.

RENT DRIKKEVAND UDEN PESTICIDER Økologien sikrer drikkevand uden pesticidrester. For at sikre vores rene drikkevand arbejder Økologisk Landsforening sammen med kommuner og vandværker om at omlægge BNBO og andre vandindvindingsområder til økologisk drift.

BIOGAS OG VINDENERGI Økologisk Landsforening arbejder med landmænd og kommuner om etablere økologiske biogasanlæg og at fremme sol- og vindenergi fra kommunernes landbrug. Klimahandlingsplaner på øko-bedrifter fremmer bæredygtig energi.


FN'S VERDENSMÅL OG ØKOLOGI

VÆKST MED FLERE BUNDLINJER Både økologiske landbrug og fødevarevirksomheder skaber økonomisk vækst. De øger værdien i fødevareerhvervet og positionerer lokale producenter i et dansk og globalt økologi-marked. Mange øko-virksomheder er fyrtårne inden for innovative højværdiprodukter, og mange økologer er partnere i social-økonomiske virksomheder og job for socialt udsatte.

MINDRE SPILD, MERE LOKAL HANDEL Øko-omstillinger i offentlige og private storkøkkener reducerer både spild og kødforbrug, og der havner mere sæsongrønt i menuerne. Det sænker byernes miljø- og klimaaftryk. Økologiske producenter arbejder også for at recirkulere byernes affaldsstoffer, og de sælger oftere lokalt og direkte til forbrugerne – til gavn for lokalområdets økonomi.

BÆREDYGTIG PRODUKTION OG FORBRUG Danmark er verdensførende i økologisk forbrug og storkøkkendrift. Vi er desuden et af de førende produktionslande for økologi. Det gavner miljø og dyrevelfærd og giver mindre kemi i naturen, drikkevandet og maden. Økologien driver udviklingen af bæredygtig produktion i landbrug og fødevarevirksomheder. Økologisk Landsforening kan tilbyde bæredygtighedsvurderinger og -løft i samspil med kommunerne.

SÆNK KLIMAAFTRYKKET FRA LANDBRUG OG KØKKENER Økologisk landbrug har en lavere udledning af klimagasser per hektar, og produktionsformen bidrager med løsninger for klimaet. For eksempel med flere græsmarker, som hiver CO2 ud af atmosfæren. Økologisk Landsforening samarbejder med kommuner om klimaomlægning i kommunernes køkkener samt klimahandlingsplaner og klimaskoler til fordel for landbrugene, så kommunens klimaaftryk sænkes.

MINDRE UDLEDNING TIL HAVMILJØET De økologiske landmænd holder hus med næringsstofferne, så de ikke ender i havet. Ligesom fraværet af pesticider ude på markerne reducerer risikoen for, at vandmiljøet forurenes.

MERE LIV OG NATUR Økologi bidrager med 30 procent flere vilde dyr og planter på og omkring øko-markerne. Fravalg af pesticider sikrer flere bier og fugle. Og så kan økologernes udegående dyr hjælpe kommuner med naturpleje og at bevare de åbne landskaber.

PARTNERSKABER MED KOMMUNERNE Økologisk Landsforening indgår i strategiske partnerskaber med kommuner for at bruge økologien aktivt som værktøj, når kommuner skal beskytte kommunens drikkevand, sikre naturpleje, sænke klimaaftrykket, omstille til sundere, økologiske og klimavenlige måltider i offentlige køkkener, og når kommunerne vil skabe flere job og vækst i fødevaresektoren.


HANDLINGSPLAN LETTER GÅRDENS KLIMAAFTRYK Økologisk Landsforening kan hjælpe kommunerne med at reducere landbrugenes klimaaftryk. Mette Kronborg har arbejdet sammen med to kommuner om klimahandlingsplaner hos økologiske mælkeproducenter. TEKST: Peter N. Andersen og Irene Brandt

14

LØFT VERDENSMÅLENE / FORÅR 2019

Foto: Rasmus Bluhme, Moment Studio


KLIMA OG KOMMUNER

Økologisk Landsforening har udviklet de såkaldte Klimahandlingsplaner. Der er tale om et efterprøvet værktøj, der kan hjælpe kommunerne med at energieffektivisere landbruget. Med en Klimahandlingsplan kan de enkelte landbrug nedsætte deres udledning af klimagasser – og tage et skridt på vejen til at nå målet om et CO2-neutralt samfund i 2050. Sådan lyder det fra Mette Kronborg, der er økologikonsulent på klimaområdet i Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening. Mette Kronborg stod i 2017 bag et projekt i samarbejde med mælkeproducenter i Vesthimmerlands og Vejle kommuner, hvor redskabet blev grundigt testet. I Mette Kronborgs værktøjskasse havde hun blandt andet en liste med over 40 konkrete klimatiltag, der kan hjælpe økologiske landmand videre i en mere klimavenlig retning. De 40 tiltag har Økologisk Landsforening nu samlet i et klimakatalog, der blandt andet omfatter konkrete råd om at anvende biogas, solvarme, faste kørespor og at øge kulstofbindingen. ØKOLOGER KAN TAGE TETEN Mette Kronborg fortæller, at Vesthimmerlands Kommune i løbet af projektperioden var meget positive over for samarbejdet. - Nu kan kommunens fagfolk komme med et klimaprodukt i stedet for udelukkende

kontrol. De har taget nogle obs-punkter med ind i miljøkontrollen, blandt andet hyppigere udpumpning af gylle, siger Mette Kronborg. Økologikonsulenten påpeger, at klimaarbejdet harmonerer godt med de økologiske principper om at bevare og give den frugtbare jord videre til næste generation. Og så er hun overbevist om, at der snart kommer politiske krav om, at også landbruget skruer ned for deres udledning af klimagasser. - Vi står med en stor flok landmænd, som gerne vil udvikle sig og være stolte af deres produktion, også i en klimakontekst. Med støtte fra blandt andet kommunerne kan deres ønske relativt let indfries, siger Mette Kronborg og pointerer, at en reduktion i landbrugets udledning af klimagasser spiller positivt ind på kommunens samlede klimamål. Med andre ord kan de konkrete reduktioner på de enkelte gårde - skridt for skridt - hjælpe hele landets kommuner til at indfri målet om et CO2-neutralt samfund i 2050. - I stedet for bare at sidde og vente på kravene, skal vi i gang. Økologerne kan gå forrest på klimaområdet, tage teten og vise andre, hvordan man kan gøre det, siger Mette Kronborg. KLIMARÅDET: VI ØNSKER OGSÅ EN INDSATS FRA LANDBRUGET, TAK! Klimarådet peger netop på energieffektivise-

ring i produktionserhvervene som et element med stort potentiale for at nedbringe udledningerne af klimagasser. Rent samfundsøkonomisk vurderer rådet tilmed, at effektiviseringerne er meget billige at gennemføre. - I Danmark er vi tidligere gået forrest. For eksempel når det kommer til vedvarende energi og energieffektivisering. Når vi er så stort et landbrugsland, kunne vi måske overveje at gentage det eventyr og gå forrest i forhold til reduktioner i landbruget. Det udtalte Katherine Richardson, klimaprofessor og medlem af Klimarådet. Rådet konkluderede i november, at det med regeringens politik bliver ”meget svært” at nå målet om, at Danmarks udledning af drivhusgasser skal gå i nul i 2050. Især i landbrugssektoren efterlyser rådet konkrete mål. Klimahandlingsplanerne er et konkret bud på at komme i gang.

PEDER BLIGAARD kan hjælpe din kommune med at fremme klimaomstillingen. Med Økologisk Landsforenings klimaredskaber kan kommunerne tilbyde et klimaprodukt - i stedet for kun kontrol. Kontakt landbrugschef Peder Bligaard på tlf.: 20 42 45 74. Mail: pb@okologi.dk.

KLIMATJEK PÅ BAKKEGÅRDEN Torben Bach på Bakkegården var en af de økologiske landmænd, Mette Kronborg besøgte for at lave en klimahandlingsplan. Han er øko-mælkeproducent i Vesthimmerlands Kommune, der arbejdede sammen med Økologisk Landsforening i 2017 på klimaområdet. Mette Kronborg tog en rundtur med Torben Bach. Hun satte plusser i sine papirer, når han fortalte om jordvarme og varme-genindvinding, som forsyner bolig og stalde med varme og varmt vand. Lysdæmpere. Egenproduktion af foder til dyrene. Tjek. Tjek. Tjek. Efter rundturen kom Mette Kronborg med bud på de næste skridt. Blandt flere konkrete tiltag fortalte hun Torben Bach, at han kunne hente endnu mere græs ude på marken til dyrefoder. Han sagde: - Det er oplagt, og det kan ikke koste så meget. Jeg har fået mange gode ideer i dag, og der er helt klart startet en proces, som kan udvikle gården. Vi vil gerne være rigtig gode til vores håndværk, og når det handler om at fjerne gårdens klimaaftryk: blandt de allerbedste. Pernille Bildsøe fra Landbrugsafdelingen i Vesthimmerlands Kommune var med rundt for at få et konkret indtryk af et klimatjek. - I forbindelse med produktionens mulige udvidelse skal Vesthimmerlands Kommune give Bakkegården en miljøtilladelse. I dag har jeg hørt om flere oplagte tiltag til at bringe klimaaftrykket ned, som bestemt også vil gøre det nemmere for Bakkegården at få godkendelsen, sagde Pernille Bildsøe.

Foto: Irene Brandt

LØFT VERDENSMÅLENE / FORÅR 2019

15


Find mere klimafakta på www.okologi.dk/klima - og se video om klimaløsninger

ØKOLOGI OG KLIMA: HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? Økologiske landbrug udsender færre klimagasser, når man måler pr. hektar. Ser man på hele rejsen fra jord til bord og måler per kilo, så har konventionelle og økologiske produkter ifølge forskere samme klimaaftryk – men økologien vinder på en række andre parametre for bæredygtighed. Nu hæver økologerne barren for klimaindsatsen og hjælper kommunerne med at sænke klimaaftrykket i landbrug og storkøkkener. Tekst: Peter Nordholm Andersen // Foto: Andreas Mikkel Hansen

Økologisk Landsforening får mange spørgsmål for tiden om økologi i forhold til klimaet. Også fra kommunale ledere. Det sker efter, at enkelte medier og ledende politikere har udtalt,

16

LØFT VERDENSMÅLENE / FORÅR 2019

at økologiske fødevarer har større klimaaftryk end de konventionelle. Men det holder ikke, hvis du spørger forskere fra Aarhus Universitet, der har set på klimaeffekter fra jord til bord:

”Økologiske og konventionelle produkter har samme klimaaftryk – men økologien vinder på andre bæredygtighedsparametre”, og de parametre er blandt andet beskyttelse af naturen,


EN KLIMAMYTE DRÆBES

Vi samarbejder med kommuner om klimahandlingsplaner for deres landbrug. Mange kommuner har dog overset kommunens landbrug, når de ser på, hvordan kommunen kan sænke klimaaftrykket og nå deres klimamål". - Paul Holmbeck, politisk direktør, Økologisk Landsforening

Marie Ejlersen er medejer af Skiftekær Økologi. Frilandsgartneriet på Tåsinge har egen vindmølle, og den forsyner blandt andet landbrugets kølelager med lokalproduceret, vedvarende energi. Det er lige i ånden af gartneriets motto, som er: "Altid foran".

af drikkevandsressourcerne og beskyttelse af vores fødevarer fra pesticidrester. Forskerne er også enige om, at økologisk landbrug udleder færre klimagasser per hektar. Når økologer, af hensyn til natur og sundhed, undlader at anvende pesticider og ikke har høje gødningsniveauer, får de et lidt lavere udbytte. Det får nogle til at påstå, at økologiske varer har større klimaaftryk per kilo produceret vare. Men forskere på Aarhus Universitet konkluderer: ”Klimabelastningen fra planteproduktion og animalsk produktion er på samme niveau per kilo produkt inden for økologisk og konventionel produktion”. Marie Trydeman Knudsen er en af forskerne bag konklusionen fra Aarhus Universitet. Marie Trydeman Knudsen forsker i jordbrugssystemer og bæredygtighed, og hun forklarer at ”reviewstudier fra Schweiz, Sverige og Danmark viser, at klimaaftrykket per kilo produkt for økologiske og konventionelle fødevarer er på samme niveau, når man følger de gældende guidelines for livscyklusvurderinger.”

ØKOLOGER HAR NYE KLIMALØSNINGER Men heller ikke økologerne er i mål på klimaområdet. Ud fra den erkendelse hæver Økologisk Landsforening nu barren for klimaindsatsen ude hos økologerne. - Det væsentlige er ikke, hvorvidt økologisk eller konventionelt landbrug er bedst på klimaet i dag. Begge produktioner skal reducere klimabelastningen betragteligt. Vi hæver derfor i år klimakravene for alle danske økologer, og vores landmænd kører derudaf med klimaskoler og klimahandlingsplaner ude på gårdene. Flere er allerede klimaneutrale eller klimapositive, siger Paul Holmbeck. Han er politisk direktør i Økologisk Landsforening, som nu er med i regeringens Klimapartnerskab for Landbruget. KOMMUNER OVERSER KLIMAMULIGHEDER Økologer er i forvejen gode til at lave klimatiltag. For eksempel at gøde mindre og at dyrke flere efterafgrøder og mere græs, som hjælper med at hive mere CO2 ud af luften. Økologerne har også droppet energikrævende kunstgød-

ning og pesticider i hele deres produktion. Og så arbejder Økologisk Landsforening sammen med flere landmænd og kommuner om at planlægge og opføre flere biogasanlæg, recirkulære grønt affald tilbage til landbruget samt at udbrede vedvarende energikilder. - Økologer har fat i rigtig mange gode klimaløsninger, men vi skal videre. Vi samarbejder med kommuner om klimahandlingsplaner for deres landbrug. Mange kommuner har dog overset kommunens landbrug, når de ser på, hvordan kommunen kan sænke klimaaftrykket yderligere og dermed nå deres klimamål, siger Paul Holmbeck. Han nævner også, at mange kommuner bruger økologiomlægning i kommunernes køkkener som et led i deres klimaindsats. - Flere tusinde offentlige og private spisesteder har allerede skabt både sundere og klimavenlige måltider ved at reducere spild, og at bruge mindre kød og mere grønt. Her får man klima, sundhed og økologi indenfor samme budget. En klog, grøn velfærdsløsning, siger Paul Holmbeck.


OMLÆGNINGSTJEK KAN SIKRE RENT DRIKKEVAND 29 kommuner har arbejdet sammen med Økologisk Landsforening om frivillige omlægningstjek. Besøgene har motiveret flere landmænd til at lægge om til økologi og dermed beskytte drikkevandet under markerne. TEKST: Peter Nordholm Andersen Landmanden får altså et overblik over, hvordan gården vil se ud som økologisk bedrift. Han - eller hun - får indsigt i ændringer i produktion, daglige rutiner, økonomi m.m. - Trods de mere kortsigtede aftaler er det sjældent, at vores producenter hopper ud, fordi markedet er med økologien – og har været det i mange år. Derfor er det godt at bruge blandt andet omlægningstjek som et redskab til at sikre drikkevandet ude i kommunerne, understreger Jens Peter Hermansen.

Foto: Colourbox

Økologien er den helt rigtige vej at gå i landbruget, ikke mindst når det drejer sig om at skåne grundvandet for pesticidrester. Det vurderer Claus Vangsgård, der er seniorkonsulent hos Danva, vandinteressenternes talerør. - Efter de seneste sager om pesticidforurening er det mere væsentligt end nogensinde, at vi passer ekstra godt på de rene drikkevandsressourcer, vi har tilbage. Og her er økologisk landbrug et fantastisk redskab. Hans anbefaling er derfor også, at kommunerne går i samarbejde med Økologisk Landsforening (ØL) om at lave nye omlægningstjek. Det har 29 kommuner allerede benyttet sig af, oplyser Jens Peter Hermansen fra landbrugsafdelingen i foreningen. Han står for samarbejdet med kommunerne. - Vi oplever, at det er meget nemmere at træffe en aftale med en landmand om økologisk drift end de mere permanente aftaler, vandværkerne laver, hvor landmandens dyrkningsret i nærheden af en vandboring ophører.

18

LØFT VERDENSMÅLENE / FORÅR 2019

Et omlægningstjek er en rigtig effektiv måde at få sat noget i gang på ude i kommunerne, siger Jens Peter Hermansen. GODT SIGNAL I KOMMUNERNE Et omlægningstjek er frivilligt for landmanden. Det er inden for et vist omfang også gratis, idet Fonden for Økologisk Landbrug støtter med midler til at udføre omlægningstjekkene. Ifølge Jens Peter Hermansen vil embedsfolk og politikerne i kommunerne gerne undgå at lave restriktioner, fx i forhold til dyrkningsretten nær drikkevandsboringer. Alene det at formidle et frivilligt omlægningstjek er et godt og klart signal om en åben dialog, mener han. - Når økologikonsulenten kommer ud på gården, er der tale om faglig rådgivning. Vi ser på den enkelte gård med produktionsøjne og forsøger at anvise landmændene en måde, de kan få en rentabel produktion på ved at lægge om. Og dermed indlede en positiv dialog om økologien, siger Jens Peter Hermansen.

BÆREDYGTIGT LANDBRUG I AALBORG Aalborg Kommune har haft et årelangt samarbejde med Økologisk Landsforening. Mette Larsen er projektleder i Netværk for Bæredygtig Landbrugsudvikling under kommunens miljø- og energiforvaltning. Hun oplyser, at Aalborg Kommune har lavet flere runder af omlægningstjek. Første gang i 2012, hvor der var fokus på de grundvandssårbare områder. I 2015 sendte kommunen breve ud med et tilbud til mælkebønder. Og i år skrev kommunen ud til 600 landbrug, der ikke er økologiske, om et omlægningstjek. Seneste runde sagde 32 landmænd ja tak til. - Det har været fint, at vi har kunnet tilbyde landmændene et gratis omlægningstjek. Samarbejdet med Økologisk Landsforening har været godt, og det er særligt godt, at de lokale landboforeninger også har haft mulighed for at kunne byde ind med omlægningstjek, siger Mette Larsen, der dog vurderer, at Økologisk Landsforening har stået for dem alle. Aalborg Kommune har vedtaget at arbejde ud fra en strategi om bæredygtighed. - I den er der mål om mere økologi, dels i vores egne køkkener med et mål om 60 procents økologi i 2020, dels om at fremme produktionen af lokale, økologiske fødevarer. Normalt har vi som kommune en myndighedsrolle og


DRIKKEVAND OG ØKOLOGI

Efter de seneste sager om pesticidforurening er det mere væsentligt end nogensinde, at vi passer ekstra godt på det rene drikkevand, vi har tilbage. Og her er økologisk landbrug et fantastisk redskab". - Claus Vangsgård, seniorkonsulent hos Danva

fører tilsyn med landmanden. Men vi er også en medspiller, der har en interesse i erhvervsudvikling inden for den bæredygtige dagsorden, siger Mette Larsen og fortsætter: - Økologien er bare ét område inden for et mere bæredygtigt landbrug, men den passer rigtig godt ind i forhold til sårbare drikkevandsområder, dyrevelfærd og biodiversitet. LANDMANDEN GØRES KLAR TIL MARKEDET Både Mette Larsen og Jens Peter Hermansen fremhæver det gode marked for økologi som en motor for, at landmanden aktivt handler efter et omlægningstjek i hans produktion. - Tidligere omlagde man til økologi, fordi man havde hjertet med og troede på produktionsformen. I dag er flere drevet af pengene. Vi har set nogle lægge om her i kommunen, vi ikke lige havde set som økologer. De gør det på grund af økonomien, siger Mette Larsen. Jens Peter Hermansen oplever det samme og oplyser, at efterspørgslen efter økologiske varer stort set er den samme over hele landet. - Lige nu og her er der brug for flere producenter af frugt og grønt. Og ikke mindst mere danskproduceret foder til de usædvanligt mange husdyrproduktioner, der er omlagt de sidste par år, oplyser Jens Peter Hermansen. En grundlæggende forudsætning for producenter med husdyr samt andre animalske varer er, at et mejeri eller ægpakkeri har behov for nye leverandører. - Selv om et mejeri ikke har behovet her og nu, så er et omlægningstjek en god måde for en landmand at gøre sig klar til at komme ind på markedet. Særligt for større mælkeproducenter er det en længere proces, og når så mejeriet siger, at de har brug for mere økologisk mælk, så har landmanden regnet grundigt på sagen. Landmanden er klar, så snart mejeriet eller andre aktører i markedet er parate, siger Jens Peter Hermansen.

FORURENINGSSAG ER SOM EN ORKAN Claus Vangsgård fra Danva forklarer, at alle tiltag tager tid om at modnes, når man taler om aftaler ”i den frivillige afdeling”. - Det kan sagtens tage 2-4 år at lave en permanent aftale. Ideen skal bundfælde sig hos lodsejeren nær en boring, forklarer Claus Vangsgård og oplyser, at det ofte er nemmere at lave aftaler med nyetablerede landmænd end manden på 60 år, hvor det ”måske kan virke uoverskueligt” at gå i gang med økologien. Claus Vangsgårds kæphest er også, at man bør få en ung landmand ind som økolog, når der skal laves jordfordeling. Hvad enten det er et mindre mageskifte, en kommunal forpagtning eller en stor jordreform i et helt område. Claus Vangsgård ser i det hele taget mange gode grunde til, at kommunerne gør en ekstra indsats for at passe på det rene drikkevand, vi har tilbage i undergrunden. Ikke mindst efter de store sager om roe-pesticidet Chloridazon.

Seniorkonsulenten oplyser, at det er fundet i omtrent ti procent af de indtil videre 3000 boringer, der er analyseret for rester af ukrudtsmidlet. Vel at mærke over grænseværdien. - Det er tæt på at være en katastrofe. Det er nok den største enkeltforurening af drikkevandet, der er set. Og det er jo bare ét stof ved siden af de stoffer, vi ellers bliver ramt af. Det er den værste situation, vi nogensinde har været i. Derfor er det mere væsentligt end nogensinde, at vi passer ekstra godt på de drikkevandsressourcer, vi har tilbage. Claus Vangsgård estimerer, at 500 drikkevandsboringer kan blive taget ud af drift som følge af forureningen. Hver af dem kan koste 2-5 millioner kroner at erstatte. Okay, det er muligt, at nogle af boringerne kan genoptages, men som Claus Vangsgård siger det: - Det er ligesom en orkan, der har ryddet et villakvarter for carporte. Det er ikke alle carporte, der bliver rejst igen.

TILBUD TIL KOMMUNER OG VANDVÆRKER:

ØKOLOGI SOM ALTERNATIV TIL DYR EKSPROPRIATION

Efter Christiansborg-forliget om beskyttelse af BNBO mod pesticidrester, skal der inden tre år indgås aftaler om at beskytte drikkevandet i BNBO-arealerne. Her kan ekspropriation koste 150.000-200.000 kroner per hektar. Et billigere alternativ kan være dialog med landmændene om at lægge om til økologisk drift. Økologisk Landsforening kan i 2019 og i 2020 tilbyde landmænd i BNBO- og vandindvindingsområder gratis ”omlægningstjek”, hvor landmanden får indsigt i mulighederne på det økologiske marked, der har været i vækst i årtier. Og stadig vokser. Mange landmænd vælger at tage springet – og det gør de frivillige omlægningstjek til et billigt og effektivt værktøj ift. at beskytte drikkevandet i hele landets kommuner. Der er begrænsede ressourcer til gratis omlægningstjek, men kommuner og vandværker kan henvende sig til Jens Peter Hermansen, jph@okologi.dk, tlf.: 61 97 49 10 ift. omlægningstjek i 2019. Et praj før 15.8 vil gøre det muligt at søge ressourcer til omlægningstjek i BNBO i 2020.

LØFT VERDENSMÅLENE / FORÅR 2019

19


"Herslev kunne jo lige så godt kaldes et udkantsområde, men her kan vi være med til at skabe attraktive arbejdspladser i innovative højstatusvirksomheder. Det er da en god historie, der løfter landsbyen”. - Carsten Rasmussen (S), Lejre Kommunes borgmester om ny klynge af øko-virksomheder

MERE LIV OG JOB PÅ LANDET Lejre kommune er ved at høste frugterne af en økologivision. Siden 2012 er over 100 øko-initiativer knopskudt nedefra. Visionen har medført en ny fødevareklynge i landsbyen Herslev og et parløb med Økologisk Landsforening om en Småskalapakke. Kommunens forøgede goodwill bevirker, at børnefamilierne flytter til Lejre og omegn. TEKST: Peter Nordholm Andersen // FOTO: Andreas Mikkel Hansen

Tore Jørgensen kigger ud over sin mark nær Roskilde Fjord. Et væld af gule blomster skråner roligt ned mod en klynge af landbrugsbygninger og Herslev Bryghus, hvor Tore Jørgensen er brygmester. Snart vil klyngen af bygninger i udkanten af

20

LØFT VERDENSMÅLENE / FORÅR 2019

landsbyen vokse. Tore Jørgensen står med en tegning af fremtiden i hænderne. Den viser, hvordan fødevareklyngen En del af Herslev med en stribe økologi-orienterede virksomheder kommer til at se ud, når klyngen fra 2019 breder sig ind i marken, han står i kanten af. Ud over bryggeriet med tapperi og butik, skal Friis-Holm Chokolade fra sommeren have en topkvalitets-chokoladeproduktion. Lejre Mikropølsemageri skal lave pølser og charcuteri. Landbruget Østagergård er det tredje tunge led i partnerskabet, mens flere enkeltmandsvirksomheder allerede producerer eddike og fermenterede fødevarer. Lunden omkring bygningerne skal udstyres med bistader, frugttræer til produktion, stier og en grønning til leg, ophold og workshop. - En del af Herslev skal være et sted med liv i. Her i Lejre Kommune er der meget natur. Der er sindssygt skønt. Det var også derfor, jeg selv flyttede hertil. Men folk arbejder inde i København. Vi kan være med til at skabe liv, gode fødevarer og arbejdspladser her i Herslev. Jo mere, desto bedre, siger Tore Jørgensen. UDGANGSPUNKT I STEDET, HVOR MAN ER Ifølge brygmesteren giver det god mening at have landbruget der, hvor produktionen er. Eksempelvis dyrker Herslev Bryggeri i tæt

samarbejde med Østagergård allerede selv deres økologiske bygmalt til ølbrygning. - Tager man udgangspunkt i det sted, hvor man er, så er man godt stillet. Her er en god fed muld, og der er basis for gode landbrugsprodukter. Og så er her nogle dejlige mennesker, tre mellemstore virksomheder og nogle helt små. Vi går sammen om at støtte hinanden. Det tror vi på, siger Tore Jørgensen. En stor del af kunderne er fra lokalområdet. Når klyngen er mere udviklet, tror han på, at flere turister på foods tours vil kigge forbi. - Her kan du se kvæget og smage det. Du kan se kornet i marken, drikke øllet og vide, at råvarerne kommer fra det korn, lige her. Generelt er der er mangel på troværdighed på scenen for fødevarer. Men folk søger den troværdighed. Og der er en fremtid i at tilbyde den til dem, siger Tore Jørgensen. DEN ØKOLOGISKE KOMMUNE På stedet, ved siden af Tore, står Tina Unger. Hun er Programleder for fødevarer og bæredygtighed i Lejre Kommune. Hun har været med til at bygge En del af Herslev op, og hun skal fremover bruge halvdelen af sin arbejdsuge som koordinator for En del af Herslev. Tina Unger har i høj grad været med til at materialisere en lidt luftig vision om Lejre som


LEJRE KOMMUNE

en økologisk kommune. En vision, der har peget frem mod meget konkrete initiativer. Før kommunen indledte projektet Den Økologiske Kommune, viste prognoserne, at borgerne blev ældre og ældre. Men udviklingen er vendt efter, at en vision om at blive Danmarks første økologiske kommune spirede i 2012. Tina Unger fortæller, at det begyndte som et forsøg: Kan økologien skabe udvikling i en landkommune som Lejre? Det udgangsspørgsmål satte gang i op mod 100 projekter i alle mulige retninger drevet af virksomheder, bønder, borgere og kommunen. - Vi har som kommune aldrig defineret, hvad en økologisk kommune er. Alle fortolkninger er spændende. I stedet for dyre analyser og strategier fra kommunens side, så er det meste skabt nedefra. Det giver altså en fantastisk levedygtighed, siger Tina Unger og fremhæver for eksempel en økologisk kirkefestival, der skal holdes for sjette gang i 2019. Der har også været projekter om lånehøns, nye gårdbutikker og en fællesdrevet frugtlund i Lejre. I perioden har Christian Puglisi, stjernekokken bag de økologi-glade Københavnerrestauranter Relæ, Manfreds og Bæst, også etableret sin Farm of Ideas i kommunen. Her produceres mælk og andre råvarer til spisestederne. Relæ fik som den første restaurant

både en Michelinstjerne og Det Økologiske Spisemærke i guld med +90 procent økologi. Tina Unger forklarer, at kommunens rolle i forsøget har været understøttende. Hendes rolle har især bestået i at skabe netværk og at kommunikere. Fx via magasinet Vores grønne Lejre, der fortæller om øko-initiativerne. - Vi har støttet dem, der ville noget. Det er en god måde at skabe sund udvikling, der lever på sigt. Den model kan andre kommuner i høj grad bruge, for eksempel på kulturområdet. Hvor der altså er en god borgerinddragelse? - Jeg vil hellere vende den om og sige: Hvor der er en tæt kommuneinddragelse. I stedet for, at Lejre Kommune selv kunne løfte 1-2 store projekter, er der opstået 100 nedefra. Og hvor vi bliver inddraget, hvis vi kan byde ind. FRA UDKANT TIL HØJSTATUS Hvad angår En del af Herslev, har kommunen i høj grad været inddraget. Det forklarer Carsten Rasmussen (S), Lejre Kommunes borgmester. Han lægger ikke skjul på, at visionen om Lejre som økologisk kommune stammer fra den karismatiske SF-borgmester Mette Touborgs tid, men visionen har altid haft bred opbakning i kommunalbestyrelsen – ikke mindst fra ham selv. Ligesom ideen om en fødevareklynge i Herslev baseret på øko-mindede firmaer.

- Vi har mødt folkene bag En del af Herslev med en politisk velvilje – ellers tror jeg ikke, at det var blevet til noget. Vi kunne lige så godt have sagt: Det kan ikke lade sig gøre. Det er ikke helt enkelt at anlægge erhverv i udkanten af en landsby som Herslev. I forhold til planloven er vi gået i kamp for, at det kunne lade sig gøre, og vi har virkelig haft luppen fremme for at se på, hvad der kunne lade sig gøre. Carsten Rasmussen uddyber også, at når kommunen er gået ind i projektet, så er det fordi kommunalbestyrelsen kunne se muligFRA EN DEL AF HERSLEVS HJEMMESIDE: ”I landsbyen Herslev viser vi verden, hvordan fremtidens mad, øl og fødevareproduktion smager, dufter, føles og foregår. I En del af Herslev er den enes rest den andens fest, og alle har en plads. Hos os er korn, grise, kål og chokoladebønner uundværlige i et velfungerende lokalsamfund. Resterne fra ølbrygning bliver til kvægfoder og nye eddiketyper. Markernes biodynamiske korn rammer smørrebrødsrestauranter i byen, mens kornkliddet giver grød til økologiske grise. Ud af fællesskabet vokser alsidige og inkluderende arbejdspladser.”

LØFT VERDENSMÅLENE / FORÅR 2019

21


hederne i, at landsbysamfundet får en fødevareklynge. Oven i købet baseret på økologi som grundtanke, der opfylder flere kommunale formål, som for eksempel rent grundvand og større biodiversitet. I øvrigt også de samme argumenter for, at kommunen har et mål om mindst 75 procent økologi i de kommunale køkkener samt helst lokale råvarer. - Herslev kunne jo lige så godt kaldes et udkantsområde, men her kan vi være med til at skabe attraktive arbejdspladser i innovative højstatusvirksomheder. Så sent som i morges hørte jeg i P1, at Friis-Holm var blevet kåret som verdensmester i chokolade igen, og at han flytter sin produktion til Herslev i foråret. Det er da en god historie, der løfter landsbyen! Folk siger med stolthed i stemmen: ”Nå ja, Herslev, derude på Gevninge-halvøen”. FØDEVAREFOKUS: KOMMUNALT KERNESTOF Tina Unger er kørt videre for at vise et andet eksempel på en af de mindre, økologi-orienterede virksomheder, der er vokset op sideløbende med Den Økologiske Kommune. Mens hun fører bilen, forklarer hun, at Lejre Kommune siden 2012 har fokuseret på at lade fødevarer være rammen om det gode liv. Og at det er en model, andre kommuner kunne tage op. Kommuner som Bornholms, Odsherreds, Stevns og Lolland er allerede i gang. - Vi oplever en stigende anerkendelse af, at fødevareproduktion handler om at skabe arbejdspladser, naturoplevelser og give værdi

22

LØFT VERDENSMÅLENE / FORÅR 2019

for borgerne i en kommune. Fødevarer er et middel til at skabe noget godt. Derfor er de mindre producenter helt centrale i vores erhvervsstrategi og turismeudvikling. Det er helt ind i kernen af, hvad en kommune skal. De mindre virksomheder, der arbejder med økologi, passer godt ind og giver værdi til lokalsamfundet, siger Tina Unger. Et konkret eksempel på, hvordan kommunens fødevarefokus har forplantet sig, er det statement, hun har i sin mailsignatur: “I hjertet af ethvert godt samfund findes et velfungerende fødevaresystem, der pulserer og skaber gode rammer for udfoldelsen af alt levende – både i byer og på landet.“ JOHANNE - EN ØKOLOGISK IVÆRKSÆTTER Tina Unger parkerer bilen foran Johanne Schimmings gård. Hun driver Hegnsholt Hønseri. Ifølge Tina Unger er Johanne et godt eksempel på en af de iværksætter-ildsjæle, der har båret Den Økologiske Kommune frem. Oprindeligt ville Johanne drive et økologisk B&B på stedet, men så kastede hun sig over dyrehold, arbejdede med høns, som borgerne kunne låne for at undersøge, om de ville holde dem permanent. Så begyndte hun at producere æg og levere dem til kunder i gårdbutikken og restauranter inde i København. Hun er også en af idépersonerne bag Lavringe Jord, en forening, hun nu er formand for. Lavringe Jord er ét af de omkring 100 borgerdrevne projekter, der er vokset ud af

Lejres økologi-projekt. Foreningen forpagter 20 hektar kommunal jord, som befinder sig over for Johannes ejendom. Her er der bl.a. nyttehaver for borgere fra den nærlæggende landsby, og her har en ung fyr, Fredrik Sahlin, en community-drevet grønsagsproduktion, hvorfra han leverer økologiske råvarer til folk i lokalområdet. Der er også en sti ned i ådalen, og så har Johanne opstillet et par mobile hønsehuse, så borgerne kan komme tæt på dyrene ude i landskabet. VIL SKABE MERE LOKAL PRODUKTION Ud over at Johannes høns er økologiske, så arbejder hun for, at dyrene har det ekstra BIRGITTE JØRGENSEN kan hjælpe din kommune, hvis I ønsker at bruge økologisk produktion strategisk i erhvervsudviklingen. Herunder at fremme lokal handel med økologiske varer. Kontakt venligst chefkonsulent Birgitte Jørgensen inden den 15. august med henblik på tilbud om rådgivning i grøn erhvervsudvikling centreret omkring det røde Ø-mærke. Hendes mobilnummer er: 24 34 90 49. Og mail: bij@okologi.dk. FOR MERE INFO OM EN DEL AF HERSLEV Kontakt venligst Tina Unger på tlf.: 27 85 76 01. Mail: tu@herslevbryghus.dk.


LEJRE KOMMUNE

godt. Det har hun dog ikke selv, da Tina Unger ankommer på Hegnsholt. Johanne er hårdt ramt af en influenza, og er kun på benene, fordi hun har nogle æg, der bare SKAL pakkes til en restaurant inde i København. En uges tid efter fortæller Johanne over telefonen, at kommunens økologi-fokus har betydet en hel del for hendes virksomhed og virkelyst. For eksempel nævner hun, at kommunen tidligere forpagtede jorden over for Hegnsholt ud til et konventionelt landbrug. - Tidligere sad jeg og så ud på den mark hver morgen, mens jeg spiste morgenmad. Jeg så landmanden nogle få timer om året i sine maskiner, mens han dyrkede grisehvede. Jeg brænder for at skabe mere økologi og en mere bæredygtig verden. Og så vil jeg gerne være med til at støtte folk i deres livsstil og skabe en mere lokal produktion med mere liv på landet. Derfor gik jeg ind i Lavringe Jord. Jeg vil gerne have folk på marken overfor. De kan jo også blive kunder i min gårdbutik, siger Johanne Schimming og forklarer, at hele kommunens økologi-projekt har inspireret hende. - Da jeg startede op, var der en positiv stemning i forhold til økologien. Kommunen har været et godt samlingspunkt og en inspirationskilde. For eksempel til de netværksarrangementer, jeg har været med til. Jeg var ikke vant til at drive landbrug, da jeg gik i gang, og jeg har fået meget konkret sparring, og kommunen har hjulpet mig med en række udfordringer, siger Johanne Schimming. SAMARBEJDE MED ØL OM SMÅSKALAPAKKE Tina Unger forklarer, at Johanne Schimming og de mange andre småskalaproducenter i kommmune har oplevet, at det er svært at håndtere lovgivningen, der egentlig er møntet på større produktioner. Lejre Kommune har som en del af kommunens erhvervsstrategi derfor taget fat på de udfordringer, mange af kommunens producenter har gjort opmærksom på. Kommunen har samarbejdet med Økologisk Landsforening og lokale producenter om at finde løsninger på, hvordan lovgivningen kan gøre det lettere at være en jord til bord-producent. Altså en producent, der både arbejder med råvarer, forædler og sælger til kunderne. Det har affødt en såkaldt Småskalapakke, som nu er kommet med i Fødevareforlig 4. I Småskalapakkens analysedel er der eksempelvis regnet på kontrolomkostningerne for producenter i hver ende af skalaen. For en småproducent a la Johanne med 200 høns

og gårdpakkeri er årsomkostningerne 25.000 kroner. Eller 0,4 kroner per æg. For en producent med 40.000 høner, der sælger æg til et ægpakkeri, koster det også 25.000 kroner. Men altså kun 0,002 kroner per æg. Kontrollen er altså 200 gange dyrere for gårdproducenten, set ud fra antallet af æg. ØL HAR LOBBYET FOR PAKKEN Sybille Kyed er landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforenings politik-team. Hun forklarer, at foreningen i flere år har været med til at adressere udfordringer for de mindre producenter, eksempelvis med input fra foreningens udvalg for Gårdbutikker og lokal handel. - Økologisk Landsforening og Lejre kommune er fælles afsendere på Småskalapakken, med input fra medlemmer af foreningen og aktører i Lejre kommune. Vi ville gøre politikerne på Christiansborg opmærksom på behovet for at skabe bedre muligheder for en ny gruppe producenter, der forsøger at skabe en levevej på grundlag af en mere alsidig landbrugsproduktion, hvor de selv afsætter deres produkter direkte til slutbrugeren, siger Sybille Kyed og forklarer, at foreningen i princippet kunne have samarbejdet med alle mulige andre kommuner, men Lejre har været særligt interesserede i problemstillingerne for de mindre producenter. Økologisk Landsforening, Lejre Kommune, kokken Christian Puglisi og en række andre producenter har haft møder med flere ordførere på Christiansborg som optakt til Fødevareforlig 4, der blev indgået i efteråret. Ordførerne fra De Radikale og Enhedslisten ville gerne bære pakken med ind i forhandlingerne. Det kom de igennem med, og derfor skal Fødevarestyrelsen arbejde videre med pakkens indhold i det første halvår af 2019.

- Den Økologiske Kommune har givet virksomheder, der arbejder bæredygtigt, og masser af positiv omtale af kommunen. Strategien appellerer til mindre virksomheder, for med højkvalitetsvarer kan butikken løbe rundt på grund af højere afsætningspriser. Og så har projektet også givet en god samhørighed mellem land og by – ikke mindst i Herslev, siger borgmesteren fra den bynære landkommune. BØRNEFAMILIERNE STRØMMER TIL Carsten Rasmussen påpeger også, at den positive omtale har været med til at løse en af kommunens helt store udfordringer. Nemlig den stadig ældre befolkning. Siden 2012 er der flyttet mange børnefamilier til kommunen. Godt nok har kommunen fået en del udgifter til at skrue op for antallet af institutionspladser og til at renovere nogle af institutionerne. Men de gode skatteborgere med børn og økologisk livsstil er mere end velkomne. I øjeblikket er der for eksempel ved at blive opført otte bofællesskaber med 20-25 boliger i hver. Blandt andet lige ovre på den anden side af ådalen, hvor Lavringe Jord og Johanne Schimmings Hegnsholt Hønseri befinder sig. Ligesom Carsten Rasmussen oplever Johanne Schimming, at der er opstået masser af goodwill omkring Lejre Kommune. - Når jeg møder folk fra København, så er der mange, der overvejer at flytte hertil. De begrunder det med, at der sker mange fede ting omkring mad og økologi. Der er også kommet en række opstarter-virksomheder med fokus på økologien herud, som forventer, at kommunen vil støtte op om dem. Kommunens klare profil tiltrækker liv, siger Johanne Schimming.

ANDRE KOMMUNER: BRUG ØKO-MODELLEN Carsten Rasmussen (S) er som borgmester for Lejre Kommune glad for partnerskabet med Økologisk Landsforening – og for, at Christiansborg har lyttet til de mindre producenter. - Det er jo en sejr, hvis pakken udmøntes, så det bliver lettere at drive erhverv for de mindre producenter. Her ser vi det som erhvervsfremme, noget der er arbejdspladser i, understreger Carsten Rasmussen. I det hele taget ser han på kommunens økologiske projekt som - om ikke en sejr - så ”noget der kan svare sig” for kommunen. Og for andre kommuner, der kan se en model i det øko-projekt, der begyndte som et forsøg: LØFT VERDENSMÅLENE / FORÅR 2019

23


KUNSTEN AT PLEJE BORGERE, BLOMSTER & KØER Vores naturarealer vokser til i brændenælder og buskads. I Vejle Kommune forener man borgerne og dyreholdere i kogræsserlaug for at genskabe lysåbne arealer til glæde for køllesværmere, viber og planter som majgøgeurt. Økologisk Landsforening kan hjælpe andre kommuner med kontakter til økologiske dyreholdere. TEKST: Peter Nordholm Andersen

Foto: Rasmus Bluhme, Moment Studio


VEJLE KOMMUNE

"Den allerstørste gevinst er forbindelsen mellem land og by. Her får interesserede borgere fra byen en scene, hvor de kan møde dyreholderen og komme tæt på dyrene og naturen. De får en fælles forståelse for at gøre noget godt”. - Bo Levesen om Vejle Kommunes 34 kogræsserlaug

Bo Levesen fra Vejle Kommune kalder sig selv for ”en naturmand”. Som en del af den østjyske kommunes naturforvaltning arbejder han med biodiversitet og afgræsning på naturarealer. Han har været drivkraft i at oprette kogræsserlaug, hvor køer afgræsser naturarealer, der som mange andre steder i Danmark er ved at gro til i brændenælder, buskads og birketræer. Vejle Kommune er absolut førende herhjemme med ikke mindre end 34 aktive laug, der tilsammen sørger for at afgræsse omkring 300 hektar natur. Man kunne fristes til at tro, at det var de gode forhold for blåklokker og sommerfugle, naturmanden Bo Levesen så som den største gevinst ved laugene. Det er nu ikke. - Den allerstørste gevinst er forbindelsen mellem land og by. 97 procent af os bor i en by, men naturarbejdet foregår ude på landet. Her får interesserede borgere fra byen en scene, hvor de kan møde dyreholderen og komme tæt på dyrene og naturen. De får en fælles forståelse for at gøre noget godt. VEGETARISKE KOGRÆSSERE Bo Levesen fortæller, at en del af kogræsserne faktisk er ligeglade med bøfferne. - På et tidspunkt var der et par stykker, der kontaktede os og sagde, at de var vegetarer. Kunne de være med i et kogræsserlaug alligevel? For de ville jo gerne være med til at passe dyrene. Uha, ja, endelig. Og kødet skal dyreholderen sagtens få afsat alligevel, siger Bo Levesen, der især er glad for de nye sociale fællesskaber, der opstår omkring laugene. - For nogle forældre er børnene måske gået ud af skolen, og så har de ikke længere så mange anledninger til at møde andre i lokalområdet. I nogle af laugene holder de eksempelvis grillaftener sammen. Det havde jeg ikke lige set komme, siger Bo Levesen og påpeger,

at forståelsen for naturen er helt afgørende for, at vi kan opretholde en rig biodiversitet. - Vi skal helst have en stor backinggruppe, der er ambassadører for naturen, som Bo Levesen udtrykker det. KUNSTART AT PLEJE DYREHOLDERNE Iben Adler Kristiansen er økologikonsulent i Økologisk Landsforening inden for kvægområdet. Hun har haft et godt samarbejde med Bo Levesen og andre kogræsser-aktører i Vejle Kommune. Bl.a. i et projekt om laugene, foreningen har været en del af. Iben har for eksempel stået med en ko på et torv i Vejle og fortalt om dyrevelfærd og kogræsserlaug. Og via et stort netværk har foreningen fundet dyreholdere, der kunne gå ind i laugene. - Vejle Kommune har gjort det til en kunstart at samarbejde med de lokale dyreholdere. Det er jo godt for kommunen, for de har 3500 hektar enge og overdrev spredt i små parceller rundt i landskabet, de ellers bruger mange penge på at lave naturpleje på. Et laug gør maskinelt arbejde overflødigt, afgræsser naturarealeret skånsomt og aktiverer borgerne i naturarbejdet, siger Iben Adler Kristiansen. - Afgræsning med dyr resulterer også i en øget biodiversitet, og som økologer er vi interesserede i netop det. Samtidig er de landmænd, der har dyrene, glade for at få mere kontakt med almindelige borgere, fortsætter Iben Adler Christiansen. LAUG ER KÆMPE HJÆLP FOR DYREHOLDER En af dyreholderne er Michael Kjerkegaard, som har dyr til at gå på 5-6 arealer i Vejle-området. De ligger spredt og giver ham en tilsynsrunde på omkring 50 kilometer, hvis han selv skulle holde øje med dyrene alene. - Laugene er en kæmpe hjælp. Min største udfordring er de ret små arealer, der ligger spredt, siger Michael Kjerkegaard på en lidt skrattende mobilforbindelse. Han er ved at flytte hegn på et naturareal, mens han taler. - Derfor er laugene helt suverænt at bruge. Kommunen har været gode fødselshjælpere, blandt andet ved at tromme kogræssere sammen med flyvers i postkasserne, der giver borgerne nogle gode begrundelser til at gå ind i laugene. Det er bare så meget bedre, end jeg går ud og spørger folk, om de har lyst til at hjælpe med at passe mine dyr, siger Michael Kjerkegaard, der også er aktiv i Økologisk Landsforening Kødudvalg. STORT POTENTIALE FOR ANDRE KOMMUNER Michael Kjerkegaard fortæller, at han har været med til at holde flere oplæg i KL-netværk,

hvor laug-erfaringerne er blevet modtaget rigtig godt hos de fremmødte kommunefolk. Michael Kjerkegaard er overbevist om, at laugene vil sprede sig, og han ser Økologisk Landsforening som et godt bindeled mellem landmændene og kommunerne. Det er Bo Levesen helt enig i. - Økologisk Landsforening har bakket fantastisk godt op om vores projekt. De er progressive og ser nye muligheder. Det har vi brug for i naturarbejdet. De har også en god faglighed på dyrene, kompetencer på at formidle bredt og endelig en god kontakt til dyreholderne. Iben Adler Kristiansen forklarer, at foreningen i 2019 har et projekt, som skal øge trivslen for naturafgræssende dyr. Fx vil foreningen hjælpe dyreholderne med, at dyrene har et overdækket areal med adgang til et tørt leje. - Og over for dyreholderne er der et stort arbejde med at få dem til at se værdien i at gå ind i de her laug, siger Iben Adler Christiansen. ARBEJDE PÅ TVÆRS I FORVALTNINGERNE Bo Levesen ser også et stort potentiale for at udbrede ideen med at koble borgere og dyreholdere. Til glæde for borgernes sociale liv, lyselskende blomster, travle dyreholdere og græsgumlende køer. - Som naturmand skal du arbejde med en helt anden fokusgruppe, end du plejer. Der har jeg fundet sammen med en naturvejleder i en anden forvaltning, som er ildsjæl og har et netværk inde i byen og kan hjælpe med at udbrede kendskabet til vores laug. Så kunsten er at kigge rundt i forvaltningen: Hvem har et godt netværk inde i byen? Det er oplagt at arbejde mere på tværs, siger Bo Levesen, der er begejstret over, hvor mange laug, det er lykkedes at lave i Vejle Kommune. - Jeg havde troet, at vi kunne få 50 hektar natur afgræsset, men nu er vi på 300 hektar. Så nu har jeg en drøm om, at vi kan bygge laug op på alle naturarealerne, siger Bo Levesen. IBEN ALBER CHRISTIANSEN kan hjælpe kommunerne med at skabe kontakter til økologer, der kan medvirke i naturpleje og bevarelse af landskaber og biodiversitet. På okologi.dk/graesningslaug finder du en guide til, hvordan en kommune kan medskabe kogræsserlaug i samspil mellem borgere og økologiske landmænd lokalt. Kontakt Iben Alber Christiansen, hvis I ønsker hjælp til at komme i gang. Gerne inden den 15. august ift. aktiviteter i 2020. Tlf.: 61974909. Mail: ic@okologi.dk. LØFT VERDENSMÅLENE / FORÅR 2019

25


KOMMUNER OG KØKKENHAVER

ØKOLOGI KAN BOOSTE SKOLEELEVERS NATURGLÆDE Skolehaver lister økologiens principper ind under elevernes negle, giver dem indsigt i rejsen fra første frø til færdigt måltid – og undervejs opstår et godt rum for at forstå bæredygtighed og naturens økosystem. TEKST: Peter Nordholm Andersen

Foto: Colourbox

”Jordens bedste klasselokale”. Det er en skolehave, hvis du spørger den almennyttige forening Haver til maver. Foreningen vil styrke børn og unges engagement i bæredygtighed, madkultur og sundhed og arbejder konkret for at udvikle og udbrede skolehaver. De rådgiver derfor blandt andet kommuner og skoler om at starte en skolehave op. Deres alternative, rummelige klasselokale har spredt sig til hele landet. Haver til maver har været med til at etablere skolehaver lige fra Sæbygårdskolen i Nordjylland, hvor haverne er anlagt i en lokal offentlig paradisæblehave, til Bernstorff Slotshave, hvor Gentofte Kommune i samarbejde med Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme har etableret en skolehave på selvsamme sted, hvor der var køkkenhaver helt tilbage i 1752. ØKO-FOKUS HELT NED PÅ TALLERKENEN Haver til Mavers tilgang til økologi i det, de kalder ”den kulinariske skolehave”, er baseret

26

LØFT VERDENSMÅLENE / FORÅR 2019

på internationale økologiprincipper, som fx at ”opretholde og forbedre jorden, planternes, dyrenes, menneskenes og planetens sundhed som udelelig enhed”. I praksis bruger man i Haver til maver-tilgangen derfor aldrig sprøjtegift og kunstgødning i haverne, og dyrkningen foregår med fokus på at styrke biodiversiteten for planter og dyr i og omkring skolehaverne. I køkkenet bruges der økologiske råvarer, og madlavningen er baseret på sæsonplanter fra skolehaven. Madspild skal reduceres og måltider laves fra bunden af uforarbejdede råvarer. Meget lig den opskrift, de kommunale køkkener arbejder med i en omstilling til økologi. Her kan storkøkkenerne inden for samme budget lave sundere, mere klimavenlig mad med masser af grønt, mindre kød og massivt fokus på at reducere madspild. ØKOLOGI I MINDRE SKALA Marie Ejlersen fra landbruget Skiftekær Økolo-

gi er både uddannet landmand og skolelærer. Hun arbejdede indtil 2012 sideløbende med sit virke i Skiftkær Økologi som skolelærer. Skiftekær leverer i stor stil blandt andet kartofler, kål og andre grøntsager til Aarstiderne og Coop. Alle med Ø-mærke. - Vi har stadig rundvisninger for skoleelever herude. Det gør jeg gratis, fordi jeg føler, at jeg er forpligtet til at udbrede økologien. Det er vigtigt, at eleverne får glæden ved naturen og oplever et landbrug, der er mere bæredygtigt på flere planer, siger Marie Ejlersen og henviser til Skiftekærs slogan: ”Altid foran”. Det gælder fx på klimaområdet, idet landbruget har sin egen vindmølle, der endda forsyner lagerrummet direkte med strøm. - Skoleundervisning og den økologiske produktionsform passer utroligt godt sammen. Nummer 1 er at arbejde med skolehaver. Det havde vi på den skole, hvor jeg underviste. Det er også økologi, bare i mindre skala. Hvis vi skal have eleverne til at passe på vores natur, så skal de have et forhold til den. Derfor passer den økologiske praksis bare så genialt godt ind i skoleundervisningen, siger Marie Ejlersen.

HAVER TIL MAVER har siden 2005 arbejdet sammen med andre foreninger, skoler og kommuner i hele landet om at etablere skolehaver og udbrede praktisk økologi under slogans som ”haven ind i skolen – børnene ind i haven.” Læs mere på havertilmaver.dk.


SIDSTE NYT FRA ØKOLOGIENS VERDEN På www.okologisk.nu finder du aktuelt stof om politik, marked, miljø og klima. Bliv klogere på, hvad der rykker lige nu i den økologiske branche. Tilmeld dig allerede i dag vores nyhedsbrev, hvor du selv sammensætter, hvilke emner du ønsker at modtage nyt om, og hvor ofte du vil have dem leveret i din indbakke.

SIDSTE NYT FRA ØKO-BRANCHEN www.okologisk.nu


NÆSTE SKRIDT MOD FN’S VERDENSMÅL – VI HJÆLPER DIN KOMMUNE VIDERE Økologisk Landsforening hjælper i dag mere end 30 kommuner med aktiv brug af økologi for at sikre rent drikkevand, naturpleje, at lette på klimaaftrykket og at stille om til sundere, mere klimavenlig og økologiske menuer i de kommunale storkøkkener. Vi kan også hjælpe din kommune. Kommuner, som kontakter Økologisk Landsforening inden d. 15. aug. står først i køen til gratis hjælp i 2019 og 2020 til arbejdet med drikkevandsbeskyttelse. Og får tilbud om hjælp fra 2020 med bæredygtighedsmål for klima, naturpleje, økonomisk vækst samt økologi- og klimaomstilling i kommunens køkkener.

GØR BØRN OG UNGE KLOGERE PÅ MAD OG ØKOLOGI Haver til Maver hjælper kommuner til at lave skolehaver og udbrede praktisk læring om økologi, mad og natur. Over 1/3 af landets kommuner er i gang – i samarbejde med et væld af foreninger, skoler og Haver til maver. Kontakt finder du på havertilmaver.dk.

SIKR RENT DRIKKEVAND MED MERE ØKOLOGI Økologisk Landsforening samarbejder med over 30 kommuner og vandværker om at beskytte drikkevand i BNBO og vandindvindingsområder via omlægning til økologi. Landmænd får ”omlægningstjek”. Mange lægger derefter frivilligt om. Kontakt Jens Peter Hermansen via jph@okologi.dk.

SKAB VÆKST VIA ØKOLOGISK PRODUKTION Kommuner, der ønsker at bruge økologisk produktion strategisk i erhvervsudvikling, herunder at fremme lokal handel og jobskabelse: Kontakt venligst Birgitte Jørgensen på bij@okologi.dk inden d. 15. august, med henblik på at få tilbud om rådgivning i grøn erhvervsudvikling i 2020.

MERE ØKOLOGI I KOMMUNENS KØKKENER Økologisk Landsforening og et landsdækkende netværk af omlægningskonsulenter, rådgiver kommuner i at omlægge kommunernes storkøkkener til økologi, samtidig med at måltiderne gøres sundere og mere klimavenlige. Kontakt venligst Torben Blok via mail-adressen tob@okologi.dk.

SÆNK LANDBRUGETS KLIMAAFTRYK Økologisk Landsforening kan hjælpe kommuner til at nå klimamål ved at fremme klimaomstillingen på kommunens landbrugsarealer. Kontakt Peder Bligaard via pb@ okologi.dk inden d. 15. august med henblik på tilbud om klimahandlingsplaner på kommunens landbrug i 2020.

GØR BORGERE OG ØKOLOGER AKTIVE I NATURPLEJE Økologisk Landsforening hjælper kommuner med at involvere borgere og økologiske landmænd i kommunens naturpleje. På okologi.dk/graesningslaug finder du en guide til, hvordan. Kontakt Iben Christensen inden 15. august, hvis din kommune ønsker hjælp til aktiviteter i 2020: ic@okologi.dk.

LÆS MERE PÅ:

OKOLOGI.DK/KOMMUNER

Del meget gerne linket issuu.com/okologidk/docs/LV, hvor du kan bladre online i magasinet Løft Verdensmålene. Del linket via sociale medier som LinkedIn, Facebook osv.