Innovationscenter for Økologisk Landbrug s. 32 - 33
Bagsideklumme af Helle Borup Friberg
BLIV EN DEL AF DET ØKOLOGISKE FÆLLESSKAB Økologisk Landsforening arbejder for en verden, der handler økologisk - til glæde for mennesker, dyr og jord. Vil du være med til at gøre en forskel og samtidig få adgang til viden, rådgivning og inspiration til, hvordan din bedrift, virksomhed eller hverdag bliver mere bæredygtig?
Bliv medlem af Økologisk Landsforening og besøg vores hjemmeside for at finde et medlemskab, der matcher dine behov.
okologi.dk/bliv-medlem
6
ØKOLOGI PÅ VALG
I forbindelse med Folketingsvalget arrangerede Økologisk Landsforening fire valgmøder fordelt forskellige steder i landet. Bl.a. hos forperson Louise Køster og med næstforperson, Steen Dissing, som moderator.
18-19
TURBULENTE TIDER
Markedssituationen er turbulent. Læs hvordan 2022 udviklede sig for økologien.
26
ØKOLOGIENS FORTROP
Økologien har været på efterskole i 2022 og mødt de unge og køkkenpersonalet.
FOTO: MALTHE KARSTENSEN
FOTO: MOMENT STUDIO
FOTO: SIGRID VESTERGAARD
REDAKTØR
Vivienne Kallmeyer
vk@okologi.dk
SKRIBENTER
Jakob Brandt
Matlhe Karstensen
Henrik Hindby Koszyczarek
Simon Møbjerg Sørensen
Lea Malmos
Solvej Lyby Tolsgaard
LAYOUT
Eva Krebs Larsen
TRYK
Rosendahls, www.rosendahls.dk
OPLAG 2300 stk
MEDLEMSKAB
Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/bliv-medlem
VI STÅR STÆRKT SAMMEN I DET ØKOLOGISKE FÆLLESSKAB
Sikke et år. Ligesom vi ikke troede, det kunne blive mere dramatisk, væltede en krig i Europa ind i vores verden og med den, væltede også meget af det, vi har taget for givet. Basale nødvendigheder som vores fødevare-, foder- og energiforsyning er pludseligt ikke længere sikre konstanter til priser, der kan forudsiges. Alt er i frit fald og fri stigning med en inflation lige i hælene.
FORPERSON, ØKOLOGISK LANDSFORENING
Men først og fremmest væltede freden i Europa.
At vi i det økologiske fællesskab har en bunden opgave og løser den, har vi været meget bevidste om de seneste 40 år. Allerede inden pandemien og krigen i Ukraine, var klimakrisen øverst på dagsordenen hos økologerne.
ØKOLOGIENS HELHEDSSYN
Økologisk Landsforening har i 2022 arbejdet med projekter inden for landbrug, marked og kommunikation. Projekterne er støttet med midler og bevillinger fra nedenstående fonde:
• Fonden for økologisk landbrug (FØL)
• Mælkeafgiftsfonden (MAF)
• Promilleafgiftsfonden (PAF)
• Civilsamfund i Udvikling (CISU)
• Svineafgiftsfonden
• Udenrigsministeriet
Det er den stadig. Vi ser dog ikke enøjet på klimaet. For i økologiens væsen ligger en fordring om at se alting i helheder. Den holistiske tilgang til at dyrke, producere og servere mad byder, at vi også tager hensyn til det aftryk, vi sætter på vores natur, på miljø og dermed også på vores grundvand.
Derfor gik vi i november ”til valg på” den helhedsorienterede incitamentsmodel ”Pris på bæredygtighed” i stedet for en flat rate CO2-afgift, der skal regulere og øge den helt nødvendige omstilling af landbruget. Ved fire landsdækkende grønne valgmøder inviterede vi politiske kandidater ind til at drøfte især to tiltag; reduceret moms på økologi og den grønne omstilling af landbruget. Vores bud på at skabe en adfærdsændring i landbruget er at belønne de producenter, der arbejder under et klimaloft og med en høj grad af agerlandsnatur i forbindelse med deres dyrkningsarealer. Dem, der producerer med højt klimaaftryk og ingen agerlandsnatur, får lidt eller slet ingen landbrugsstøtte.
REDUCERET MOMS
Krisen presser økologien. Ligesom den presser alt andet i samfundet. Og selvom økologien har en indbygget robusthed og nyder stor loyalitet hos vores kunder, mærker vi, at forbrugerne er
pressede på økonomien. Økologi har en merpris, fordi der følger en merværdi med i købet. Det er især de økologiske kødproducenter, som har mærket konsekvensen af krisen bl.a. i form af et drastisk fald i salget af grisekød. Det får nu den markedsuretfærdighed, der er mellem økologiske og konventionelle varer til at stå frem. Produktionsomkostningerne i økologien er højere pga. de hensyn, vi tager til vores fælles goder. Derfor er momsen i kroner og ører højere på de økologiske varer, hvilket gør dem dyrere at købe. Foreningens forslag om reduceret moms på økologi skal sikre, at alle, uanset indkomst, kan være med på den grønne omstilling.
Det er greb, man bruger i andre lande med god effekt. EU udkom i november med en opfordring til alle medlemslande om at se på muligheden for at reducere momsen, så vi kan rykke nærmere mod målet om 25 pct. økologi i 2030.
FÆLLES MENING I FIRE PRINCIPPER
Der sker noget i en krisetid. Vi rykker sammen i de fællesskaber, hvor vi finder fælles mening. Det er også det, der sker i Økologisk Landsforening på tværs af værdikæden. Sammen mødes vi på messer og til faglige arrangementer, hvor vi udvikler og udveksler, fordi vi ved, at optimismen vender tilbage, og med den følger økologiens bidrag til et fremtidigt fødevaresystem.
Vi finder løsninger sammen, fordi vi nægter at lade de økologiske kredsløbssystemer bryde sammen. Recirkulering af næringsstoffer og holistisk tænkning ligger dybt i vores DNA. Vi nægter, at sundheden i vores jord, i vores planter og hos vores dyr ødelægges for planetens helbred. Vi nægter, at retfærdigheden ikke sker fyldest, der hvor klimakrisen slår hårdest, nemlig i de fattigste lande. Vi nægter at gå på kompromis med nænsomheden og princippet om forsigtighed, når vi vurderer nye teknikker og metoder, dog uden at sidde på hænderne og nægte al udvikling.
At vi i foreningen står solidt på de fire økologiske grundprincipper gør, at fundamentet i vores fællesskab er stærkt. Det betyder ikke, at vi altid er enige om fortolkninger af nye tiltag, eller udmøntningen af dem. Vi er heller ikke altid enige om retorikken og måden at udkomme med budskaberne på. Men vi er enige om, at vores fællesskab er vigtigt, og at det er i dialogen, at vi lykkes på tværs af hele værdikæden.
LOUISE KØSTER
HVORFOR ER DU MEDLEM?
HENRIK CHRISTENSEN
39 ÅR, KØBENHAVN CO-FOUNDER/SALGS- OG EKSPORTANSVARLIG HOS PLANTESLAGTERNE – VIRKSOMHEDSMEDLEM
Vi er primært medlem for at få hjælp til vores eksportarbejde. På hjemmemarkedet er vi ved at få godt fat med vores plantebaserede produkter, så nu arbejder vi for at komme ind på flere af de nære eksportmarkeder. Her kan vi udnytte de netværk og mange kontakter, som foreningen har til udenlandske kæder og distributører. Samtidig får vi adgang til god sparring om, hvordan vi bedst kan angribe de forskellige lande. Endelig giver medlemskabet os mulighed for at deltage i forskellige workshops og messer, som vi vurderer, er vigtige for os.
KARSTEN FELVANG
NIELSEN
DIREKTØR FOR FOOD AND BEVERAGE HOS
SCANDIC HOTELS – KØKKENMEDLEM
Selvom vi er et forholdsvis nyt medlem, så ser jeg det som et stærkt partnerskab og som et fælles fodslag mod en mere bæredygtig fremtid. For mig giver det en eller anden form for blåstempling og anerkendelse af det arbejde, vi laver til hverdag. Det har været fedt at opleve, at der er nogen, der sætter sig ned og lytter til os og hjælper os på vej. Vi er meget taknemmelige for den inspiration og hjælp, som altid er til rådighed for os. Jeg synes for eksempel, at det er fantastisk, at vi allerede nu har opsat kurser for alle vores køkkenchefer, så de kan lære endnu mere om økologi.
BLIV MEDLEM
JENS KROGH
60 ÅR, ØLGOD MÆLKEPRODUCENT –LANDMANDSMEDLEM
Jeg er medlem, fordi Økologisk Landsforeninger arbejder for økologien og ikke har andre dagsordener end at udbrede og udvikle økologi. Man er ikke i tvivl om, at de økologiske interesser tilgodeses i det politiske arbejde, for der er ikke andre prioriteringer. Foreningen har samtidig en unik sammensætning og dækker alt fra jord til bord: Det er en styrke og skaber interessante møder mellem forskellige producentgrupper. Derudover er modellen ”Pris på bæredygtighed” et glimrende udtryk for, at foreningen er nytænkende og tør sætte en ny dagsorden.
ULLA FREDENSLUND
SELVSTÆNDIG, HOLISTISK MASSAGETERAPEUT – PERSONLIGT MEDLEM
Det er en måde at vise min stemme på overfor politikerne, fordi jeg bakker op om en forening, der på et samfundsplan arbejder for udvikling af økologi, som jeg synes er meget værdifuldt og vigtigt. Jeg er taknemmelig for, at foreningen gør det synligt, at vi har behov for en omlægning af landbruget for at vise respekt for naturen og leve mere symbiotisk med den. Så jeg er medlem for at støtte det gode arbejde, som foreningen helt konkret laver – for eksempel i forhold til at gøre fødevarer og drikkevand fri for giftstoffer, som er en kæphest for mig.
Der er mange gode grunde til at blive medlem af Økologisk Landsforening. Vi arbejder politisk for mere og bedre økologi og helt konkret for, at 30 pct. af Danmarks landbrugsareal og 30 pct. af danskernes fødevareindkøb er økologisk i 2030. Vi har forskellige medlemskaber, som dækker hele værdikæden fra jord til bord.
Find et medlemskab, som passer dig her: okologi.dk/bliv-medlem
- eller scan QR-koden med din mobil.
PLANTEBASEREDE FØDEVARER
Med fokus på plantebaserede fødevarer hjælper vi landmanden med den grønne omstilling.
Vidste du at Danish Agro:
Har dyrkningssamarbejde med danske landmænd om økologisk hamp? Vores selskab Dava Foods Ingredients forarbejder hampen og sælger økologisk hampefrø, hampemel og madolie til private forbrugere. Her forarbejdes også hørfrø, linser og andre spændende afgrøder fra landbruget.
Køber ærter og hestebønner fra landbruget til fødevarebrug? Afgrøderne forarbejdes til fødevarer hos Organic Plant Protein som vi er medejer af.
Arbejder med udvikling af fremtidens afgrøder? Vores forædlingsselskab Nordic Seed udvikler nye stærke sorter indenfor blandt andet ærter og hestebønner.
Med sunde, økologiske og innovative fødevarer understøtter vi landmanden mod et mere bæredygtigt landbrug.
KONTAKT GERNE VORES
TIL VALG PÅ NEDSAT MOMS PÅ ØKOLOGI
Nedsat moms på økologi var på det politiske program, da Økologisk Landsforening kastede sig ind i valgkampen til folketingsvalget.
TEKST: SIMON MØBJERG SØRENSEN // FOTO: MALTHE KARSTENSEN
”Sænk momsen på økologi og sæt fart i den grønne omstilling,” lød det budskab, som Økologisk Landsforening gik ind i valgkampen med i starten af oktober.
For hvorfor skal staten tjene mere på økologiske end på ikke-økologiske produkter ved at opretholde en enslydende moms? Det spørgsmål rejste foreningen på fire valgmøder, hvor forperson, Louise Køster og næstforperson Steen Dissing stod i front. Møderne var stablet på benene på opfordring fra forskellige politikere.
Næstforperson Sten Dissing tog selv moderatorrollen på et valgmøde om fremtidens landbrug på Nordjyllands landbrugsskole, hvor hans udspil til Rasmus Prehn og fem andre folketingskandidater lød:
”Når jeg producerer en liter økologisk mælk, har jeg også puttet højere dyrevelfærd, garanti for rent drikkevand og et lavere forbrug af antibiotika i den. Når vi tager alle de hensyn, bliver varen lidt dyrere – og momsen er jo i procent. Hvis vi skal løse alle kriser – og det hører jeg flere af jer sige – nytter det ikke noget, at der er en ekstra skat på den. Så hvordan har I det med nedsat moms på økologiske varer?”
Der var ikke enighed om svaret i panelet, men sigtet var nok også snarere at hæve den politiske diskussion op over de tekniske argumenter mod differentieret moms. Det lykkedes i Nordjylland, og det gjorde det også
på vælgermødet på
Køsters Rabarbergaard. Her havde hun fyldt en kasse med en families forbrug af øko-grøntsager til en uge svarende til 12,6 kilo.
Ud fra prisen på kassen regnede hun sig frem til, at en halvering af momsen på økologisk frugt og grønt på årsbasis ville give familien økologiske varer til ca. 50 dage mere for de samme penge.
DER ER GRØDE I MOMSEN
Det var dog ikke kun forpersonerne, som skabte debat om moms i valgkampen. Flere partier nævnte den som et værktøj til at imødegå inflationen og klimakrisen, og Coop365discount fjernede i en uge momsen på frugt og grønt. Læg dertil, at EU-kommissionen har lagt op til at sænke momsen på økologi - nøjagtig som Økologisk Landsforening foreslår. Det sker som led i deres Green Deal og Farm to Fork strategi.
”Vi anbefaler, at en ny regering samler den tråd op. Det er nok næsten det mest potente
virkemiddel, de kan tage fat i for at opfylde målet i landbrugsaftalen om fordobling af økologi til 2030, som skal indkassere en CO2 e besparelse på 0,5 mio. tons CO2 e, og beskytte drikkevandet mod risiko for pesticidforurening fra landbruget,” sagde Louise Køster i en pressekommentar på valgaftenen.
Nu hvor valget er afgjort, og Mette Frederiksen skal forsøge at sammensætte en regering, fortsætter det politiske arbejde for Økologisk Landsforening, der bl.a. lægger vægt på at fordoblingsmålet, som blev vedtaget i landbrugsaftalen fra 2021, gentages i regeringsgrundlaget.
POLITISKE RESULTATER OG INDSATSER I 2022
Grøn skattereform / Pris på bæredygtighed Foretræde for Ekspertgruppen for grøn skattereform og præsentation af ”Pris på bæredygtighed”. Kontakt til og opbakning fra Kraka og CEPOS. Positiv omtale i TV2 Nord, samt på P1, Radio4 og i Politiken.
Folketingsvalget 2022
Har organiseret fire valgmøder og understreget, at Økologisk Landsforening er blevet en tungere spiller på den politiske arena.
Medvirket på folkemøder
Deltagelse i centrale debatter på Folkemødet på Bornholm og på Madens Folkemøde.
Sprøjtemiddelstrategien
2022 - 2026
Målet om fordobling af øko-arealet gentages. Midler fra Bekæmpelsesforskningsmiddelprogrammet skal afdække, om der eksisterer data til udvikling af et marknaturindeks til belysning af markarealers bidrag til naturen og biodiversiteten.
Ændring af Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning
Endelig en ændring i loven, der regulerer gødningsanvendelsen, så der er mulighed for at afvige fra gødningsregler på friland, når man har væksthusproduktion.
Bioøkonomisk panel
Vi fik plads i det bioøkonomiske panel og var med til at sikre fokus på behovet for, at kulstof også skal sikre jordens frugtbarhed.
Klimamærkning
Vi var en af 16 organisationer, der fik en plads i Fødevarestyrelsens arbejdsgruppe om klimamærkning.
Grundlag for dispensationer til ikke-økologisk frø, planter og udsæd
Vi har medvirket til at få etableret ekspertgrupper, der kan give faglig rådgivning til Landbrugsstyrelsen til deres forvaltning af dispensationer til at anvende økologisk frø, udsæd og planter.
ÅRET HAR BUDT PÅ FLERE VIGTIGE
RESULTATER FOR ØKOLOGIEN
2022 har været et usædvanligt år. Vi har spurgt Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, om de politiske kampe, sejre og udfordringer for foreningen.
HVORDAN SER SITUATIONEN UD FOR FORENINGENS 30-30-30-MÅL?
Det havde været rart, hvis vi havde rykket endnu tættere på målet og ikke, som det er tilfældet står lidt i stampe. Men målet består. Situationen understreger bare, hvor vigtigt det er at ændre på de rammer, der afgør, hvordan landbruget indrettes, når man som landmand og virksomhedsleder naturligvis forsøger at optimere sin produktion, så den giver det største økonomiske afkast. Det er ikke modvilje mod økologien, der gør, at økologien fylder meget mindre end det konventionelle landbrug. Forudsætningen for, at vi for alvor vil se en vækst i økologi, og at markedet trækker den vækst, er, at vi sikrer en sammenhæng mellem trækket på vores fælles ressourcer som klima, natur, miljø og dyrevelfærd og produktionsomkostninger og dermed prisen på varerne ude i butikkerne. Vi er godt nok verdensmestre, når det kommer til økologisk omsætning, men det har taget os godt 30 år at nå hertil. Det skyldes ene og alene, at der en gruppe forbrugere, der er villige til at betale mere for deres mad. Den gruppe kan måske fortsat vokse. Vi kan måske også nå en markedsandel på 30 pct., men det vil aldrig være flertallet, der vælger økologi, når vi skal konkurrere mod billigere produkter. Økologi handler ikke om eksklusivitet. Økologi er rundet af et ønske om at skabe et bæredyg-
tigt fødevaresystem i overensstemmelse med klodens ressourcer.
DEN STØRSTE UDFORDRING RENT POLITISK?
Det meget store fokus på klimaafgifter har været en udfordring for økologien. Ikke fordi økologi ikke leverer på klima. Pr. ha er der beregnet et lavere klimaaftryk svarende til 2 tons CO2e, og opgjort pr. kg produkt er det mere eller mindre det samme som i konventionel produktion. Forskellen mellem de enkelte bedrifter er større end forskellen mellem de to systemer. Men klimadagsordnen skygger for andre hensyn. At tage samtidige hensyn betyder ikke, vi skal sænke ambitionerne for klima, men det er vigtigt, at der er øje for andre forhold, når man vælger, hvordan vi sikrer et lavere klimaaftryk. Det budskab er svært at trænge igennem med. Det er nemmere for lovgivere at håndtere problemer adskilt fra hinanden.
HVAD SKAL DER ISÆR KÆMPES FOR I 2023?
2023 vil være et år, hvor der skal tages en vigtig beslutning om klimaafgifter i landbruget. Vi kommer til at gøre alt, hvad vi kan, for at vores model ’Pris på bæredygtighed’ tages med i betragtning. Vi er oprigtig bange for en løsning, hvor landbruget underlægges endnu et lag
administration til opkrævning af klimaafgifter, og hvor de opkrævede afgifter tilbagebetales i form af tilskud til teknologiske tiltag, som ikke er forenelige med økologien. Det vil stille økologien rigtig dårligt, skubbe til en strukturudvikling i retning af stadigt større og mere specialiserede bedrifter og indeholder en latent risiko for, at landbruget bliver mindre bæredygtigt. Man kan sagtens forestille sig, at man nedbringer klimaaftrykket fra landbruget, men øger presset på naturen i agerlandet og vores dyr i staldene. Det kan ingen af os være tjent med. På det landbrugsfaglige plan vil vi opretholde opmærksomhed på, at der er behov for at sikre godkendelse af potentielle restprodukter som gødning, så vi kan reetablere by- og landkredsløbet og øge udbytterne på de økologiske marker. Vi vil forfølge det nye krav om 4 pct. natur. Vi skal både sikre, at eksisterende udyrkede arealer kan tælle med til at opfylde 4 pct.’s kravet og have stoppet muligheden for, at det kan opfyldes med fjernbrak. Vi kommer til at forfølge vores forslag om nedsat moms på økologi. Der skal forhandles et Veterinærforlig og et Fødevareforlig, hvor vi ønsker at sætte vores aftryk. Endelig vil vi arbejde for, at alle offentlige professionelle køkkener mindst skal have sølvmærke i økologi. Vi kræver virkelig noget af os selv.
Omsætning af byggeblade på svinehold til undtagelser i husdyrgødningsbekendtgørelsen
Vi sikrer gode aftryk på udformningen af kravene til hold af svin på friland i husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Skabt opmærksomhed på problematisk udformning af 4 pct. naturkravet
Vi har sikret opmærksomhed i Fødevareministeriet og blandt politikere på de problemer, der følger i halen på den udformning,
som 4 pct.’s naturkravet har fået i Danmark og adgangen til at opfylde kravet med fjernbrak.
Fokus på en indsats til at nedbringe brystbensfrakturer og fået nedsat koordineringsgruppe i Fødevarestyrelsen
Vi har haft møde med departementschefen mfl. fra Fødevareministeriet om behovet for en indsats for at nedbringe forekomsten af brystbensfrakturer herunder hvordan problemstillingen skal håndteres.
Økologiandel i Plantefonden
Aktivering af Plantefonden afventer vedtagelse af lov om Fonden for plantebaserede fødevarer. Det betyder, at den først kommer i arbejde i 2. halvår af 2023. Sammen med Dansk Vegetarisk Forening har vi fået en løsning i stand, så Fonden for økologisk landbrugs bestyrelse kan bevilge midler til økologiprojekter finansieret med midler, der er afsat til Plantefonden, så projekterne kan komme i gang i 1. halvår af 2023.
Finansloven
Der blev afsat 50 mio. kr. til forskning på forskningsreserven.
Uddannet landmand med økologi som speciale Økologi har opnået ligestilling med den konventionelle produktion på landbrugets uddannelser. Fagudvalget for jordbrugsuddannelser har indstillet at det skal være muligt at afslutte landmandsuddannelsen med speciale i økologi.
HHK
PRIS PÅ BÆREDYGTIGHED ER FORTSAT I SPIL
SYBILLE KYED
LANDBRUGS- OG
FØDEVAREPOLITISK
CHEF I ØKOLOGISK
LANDSFORENING
I august godkendte EU den danske plan for landbrugsstøtten i Danmark. Det blev ikke den store reform, som vi arbejder for med vores model ”Pris på bæredygtighed”, der er en ambitiøs forandring. Ambitiøse forandringer kan tage tid, og det må vi også sande er tilfældet i denne sag.
Men ser vi bort fra det, så er økologer trods alt stillet lidt bedre end en konventionel landmand. Vi kan derfor tillade os at sige, at bægeret er halv fuldt, selvom vi ikke er i mål endnu.
Den nye landbrugsstøtte, som træder i kraft fra januar 2023, indeholder som noget nyt, det der hedder bioordninger. Der er oprettet fem bioordninger. Bioordningerne er et forsøg på at bruge flere af støttemidlerne på tiltag, der gør landbruget grønnere. De er derfor finansieret ved at flytte penge fra det, der i indeværende programperiode hedder grundbetaling, over til bioordningerne, som landmændene kan søge, hvis de ønsker det. Det økologiske arealtilskud er taget ud af landdistriktsprogrammet og blevet til en bioordning.
Eftersom alle økologiske landmænd både kan modtage basisstøtte og uden videre vil kunne søge bioordningen økologi, vil den økologiske landmands udgangspunkt i støttesystemet være bedre end den ikke økologiske landmands.
Økologen kan ikke kombinere alle de nye ordninger med bioordningen økologi, men vedkommende kan altid som minimum vælge samme støttekombination som en ikke økologisk landmand. Og i flere tilfælde vil den samlede støttepakke til økologen blive højere end støttepakken til den, der ikke er økolog.
Vi arbejdede fra Økologisk Landsforenings side for, at det økologiske arealtilskud skulle flyttes fra landdistriktsprogrammet til at blive en bioordning. Det gjorde vi fordi, det er en start på at erstatte støtte til fødevareproduktion med betaling for det, vi kalder fælles goder. Økologien bliver betalt for ikke at bruge syntetiske pesticider, da det er vigtigt for drikkevandet og biodiversiteten og for at bruge mindre kvælstof, hvilket har fordele i forhold til klimaet.
På trods af at økologerne er stillet bedre i udgangspunktet i det nye støttesystem, end deres konventionelle kollegaer, er vi dog ikke tilfredse.
Bioordningerne kunne have været indrettet, så de i langt højere grad rummede et incitament til at gøre en positiv forskel for naturen. Tilskudssatsen til permanent udtagning af græs til naturareal kunne have været differentieret, så den afspejlede markens udbytte og dermed variationen i markens værdi for landmanden. Der kunne også have været en bredere definition af skovlandbrug, så den svarer til den internationale definition. Og så er der fire pct. naturkravet, hvor der, her tæt på udgangen af året, endnu ikke foreligger en løsning som tillader, at eksisterende småbiotoper kan opfylde kravet.
Det sidste punktum i den sag er dog endnu ikke sat. Det samme kan man sige om den fremtidige indretning af landbrugsstøtten. ”Pris på bæredygtighed” er fortsat i spil, som foreningens forslag til klimafgifter i landbruget. Det er vigtigt at undgå nyt bureaukrati og tage et opgør med siloregulering. Derfor fastholder foreningen indsatsen for at få ”Pris på bæredygtighed” igennem.
FOTO: MARIANNE HESTBJERG
TÆTTERE DIALOG OG PARTNERSKABER
I hele 2022 har teamet i foreningens markedsafdeling arbejdet med at komme i tættere dialog med virksomheder, køkkener og detailhandel for at skabe nye forretningsområder og muligheder.
TEKST: VIVIENNE KALLMEYER // FOTO: MOMENT STUDIO
Økologisk Landsforenings markedskonsulenter tilbyder skræddersyet sparring og dialog til virksomheder, detailkæder og professionelle køkkener.
Kendskabet til økologiens samlede værdikæde giver foreningens markedsteam en unik ekspertise, der kan åbne døre for nye forretningsmuligheder. I 2022 intensiverede teamet sin dialog med hele det professionelle økologiske segment.
”Vi ønsker at sætte vores ekspertise i spil til gavn for hele værdikæden, så vi sikrer, at økologien fortsat er top-of-mind i en tid, hvor konkurrencen skærpes,” siger Carsten Ahrenfeldt, markedschef i Økologisk Landsforening.
Konkret handler det om, at markedsteamet tilbyder rådgivning målrettet den enkelte virksomhed, professionelle køkken eller detailkæde. Det kan fx være i form af workshops om relevante temaer, målrettede analyser fx på markedstendenser, eksportmuligheder, sortiment eller konkurrenter.
”Når vi samler den viden, som markedsteam-
et har oparbejdet, og kombinerer den med den enkelte virksomheds egne indsigter, kan vi virkelig nå langt. Konsulenterne har et overblik og en specialiseret viden samlet fra hele værdikæden, som virksomheder og detailhandel kan få stor glæde af,” siger Carsten Ahrenfeldt.
”Derudover handler det i høj grad også om at komme i en tættere dialog med virksomhederne, lytte til deres behov og oparbejde gode netværk på tværs i værdikæden.”
PARTNERSKABER MED DETAIL
I sensommeren var det virksomheden Gasa Group, som deltog i en rådgivningsindsats om tendenserne på det økologiske marked.
”Den tætte dialog giver os en mulighed for at være med til at løfte den enkelte virksomhed med afsæt i relevante markedsdata, der beskriver deres situation, og ved hjælp af best
practice indsigter på økologien,” fortæller Peter Rasmussen, markedskonsulent i Økologisk Landsforening.
På detailsiden har teamet indgået partnerskaber med Lidl, REMA 1000 og SPAR. Rådgivningen har bl.a. handlet om sortimentsanalyser, workshops og studieture for relevante medarbejdere til forskellige økologiske producenter.
”Jeg oplever, at vi kan tilføre detailkæderne værdifuld indsigt og rette deres blik mod leverandører, som de måske ikke kender i forvejen. Det skaber også nye forretningsmuligheder for vores medlemmer,” fortæller Birgitte Jørgensen, markedschef for detail i Økologisk Landsforening.
”I år er vi virkeligt kommet ud over rampen, og der er allerede positive tilkendegivelser fra flere detailkæder i 2023.”
2022 – FÆLLESSKABET I BILLEDER
Økologisk Landsforening har samlet mennesker om sagen, om viden og fejringen af, at økologien fortsat spirrer og udvikler sig.
FRONTLØBERINDSATS I KORNETS HUS ØKOLOGISK INSPIRATIONSAFTEN I AARHUS FOODEXPO 2022 - FEJRING AF SPISEMÆRKEMODTAGERE
De forskellige led i værdikæden er efterhånden ved at være klar til at dyrke, forarbejde og afsætte danske økologiske proteinafgrøder, og igennem de sidste par år har landmænd og virksomheder for alvor fået øjnene op for fremtidens spise – bælgfrugterne.
For at understøtte den positive udvikling startede Økologisk Landsforening i 2022 projektet: ’Klimavenlige øko-bælgfrugter til konsum’. Formålet med projektet er at fremme klimavenlige måltider og styrke afsætningen af økologiske varer ved at øge produktionen og afsætningen af økologiske planteproteiner til konsum. Ifølge projektkoordinator Marie Boudigaard Granlie, der har været en del af projektet, skal man have fat i hele forsyningskæden for at styrke afsætningen. Men særligt ved at motivere køkkenprofessionelle og madentusiaster til at bruge økologiske bælgfrugter kan afsætningen styrkes fremadrettet.
Marie Boudigaard Granlie fremhæver et forløb, hvor syv nordjyske køkkener er gået forrest i kampen om at få flere bælgfrugter på menuen:
”En afgørende del af projektet er de syv køkkener, som vi har fået involveret i vores frontløberindsats. De har alle taget del i et omlægningsforløb med det formål at få endnu flere bælgfrugter på menuen, samt at de bælgfrugter, de bruger, er 100 pct. økologiske og danske. De syv køkkener har enten bronze- eller sølvmærket i økologi.”
Køkkenerne er undervejs blevet klogere på økologiske bælgfrugter, og hvordan de bruger dem i madlavningen. De har løbende været i dialog med to omlægningskonsulenter, Inger Kjærgaard og Rikke Grønning, som igennem hele forløbet har været til rådighed og har været på besøg i alle syv køkkener for at hjælpe og vejlede.
”Vi har endnu ikke det endelige overblik over,
om køkkenerne er nået i mål med kun at bruge danske økologiske bælgfrugter, men vi ved, at de knokler på med de økologiske bælgfrugter og udvikler mange forskellige opskrifter. Det virker til, at køkkenerne er blevet mere trygge i arbejdet med bælgfrugterne,” fortæller Marie Boudigaard Granlie.
Den 3. november afslutter køkkenerne forløbet med en ”svendeprøve”, hvor de skal tilberede frokost til et stort arrangement. Marie Boudigaard Granlie håber, at frontløberkøkkenerne også i fremtiden vil fungere som ambassadører for de danske økologiske bælgfrugters plads på menuen. Økologisk Landsforening planlægger at gennemføre et lignende projekt i 2023 med flere indsatser, der ligeledes skal styrke afsætningen af danske økologiske bælgfrugter.
PLANTEAVLSUDVALGET
SØREN BILSTRUP
FORPERSON FOR PLANTEAVLSUDVALGET
VIGTIGSTE FOKUSOMRÅDER I 2022
Vi har haft særligt fokus på det, der flytter noget og giver inspiration til at skabe forandringer. Det er en gave for os, når de dygtige folk i Innovationscenter for Økologisk Landbrug kommer og fortæller om det, de arbejder med. For vi er nødt til at blive bedre til at producere fx bælgfrugter, planteprotein og efterafgrøder. Innovationscenteret kommer med noget viden, som vi kan afprøve i praksis. Det er der, det bliver sjovt. Vores udvalg vil gerne rose dem for det, de har gjort i deres første leveår. Da landbrugsafdelingen blev flyttet, var der nogle skeptikere, som mente, at vi nu solgte noget vigtigt fra. Nu ved vi, at vi tværtimod har fået en masse. Innovationscenteret har givet et stort løft.
Derudover har vi haft mange diskussioner om klimaafgifter og brakkrav. Det er det, der rykker i vores bagland, og det er vores opgave, som folkevalgte, at lytte til det og give det videre. Det har fyldt meget, og det vil det sikkert også gøre næste år.
INDSATSOMRÅDER I 2023
Vi skal finde ud af, hvordan vi bruger brakken fornuftigt, for vi skal optimere vores sædskifte og klima samtidig med, at vi skal forholde os til brakkravene. Vi skal dygtiggøre os, og der kommer Innovationscenteret indover igen. Vi skal have fokus på samdyrkning, og vi glæder os til at accelerere op på f.eks. svampe og bakterier, der kan forbedre balancen i jorden.
Og så er der økonomi. Det har vi altid tænkt i, men med de ændringer, der er i verden og i landbruget, skal vi tage endnu flere hensyn. Vi er gode til at få gode ideer, men det hjælper jo ikke noget at sikre et stort udbytte, hvis det koster tre gange så meget. Vi skal kunne levere på udbytte, økonomi og klima på samme tid, ellers får vi ikke landmændene med, og så får vi ikke de forandringer, vi ønsker at skabe.
FRUGT, BÆR OG GRØNTUDVALGET
LOTTE LEI
FORPERSON FOR FRUGT, BÆR OG GRØNTUDVALGET
KLAUS SØGAARD
NÆSTFORPERSON FOR FRUGT, BÆR OG GRØNT UDVALGET
VIGTIGSTE FOKUSOMRÅDER I 2022
Udvalget har fokus på udvikling af både marked og produktionsmetoder. Begge dele udvikler sig til vores fordel i disse år; høj økologiandel i detailhandlen og nu er en tredjedel af det dyrkede grøntsagsareal i Danmark økologisk. I foråret 2022 satte vi os for at arbejde med en vision for fremtidens grøntsagsavl i Danmark. Dette skal være styrende for udvalgets fremtidige arbejde. Imidlertid blev 2022 et rigtig godt produktionsår, så det blev svært at samle udvalgsmedlemmerne til møder pga. travlhed, så dette arbejde er nu udskudt til 2023.
Vores medlemmer har i mange år haft udfordringer med OrganicXseeds, og der er nu blevet nedsat en gruppe, som er gået sammen med Landbrugsstyrelsen om at finde løsninger. Vi synes, at det arbejde ser lovende ud. Vi ønsker desuden, at der kan genetableres mulighed for at uddanne sig til frilandsgartner i Danmark. Den sidste blev uddannet i 2006.
INDSATSOMRÅDER I 2023
Vi arbejder med at finde kulstofopbyggende afgrøder til de økologiske grøntsagsbedrifter, og måske er bælgplanter til menneskeføde en fin mulighed i fremtiden. Vi er engagerede i de regenerative dyrkningssystemer og bifalder den stigende interesse for fremstilling og brug af kompost, ligesom vi også anser den stigende forskning i selve humus-komplekset som en adgang til et meget mere robust dyrkningssystem.
Vi anser recirkulering som en hel essentiel del af økologien. Vi er dog meget optaget af, at øget recirkulering fx i form af brug af biogødning og have- og parkkompost ikke må udgøre en risiko for, at vores produkter kommer til at indeholde uønskede stoffer. Ligesom det ikke må begrænse fremtidige generationers muligheder for at dyrke jorden.
Derudover fortsætter vores arbejde med en vision for fremtidens grøntsagsavl som nævnt.
DER ER BEHOV FOR MERE
VIDEN I KØKKENERNE
Foodserviceafdelingen øjner et kæmpe potentiale for yderligere omlægning af både private og offentlige køkkener.
TEKST: JAKOB BRANDT // FOTO: RAISFOTO
Der er stadig stor mangel på viden om potentialet i at omlægge til økologi blandt medarbejderne i landets over 20.000 professionelle køkkener, som tilsammen kan mønstre 3450 økologiske spisemærker. For at øge antallet af spisemærker har de ansatte i Foodserviceafdelingen i Økologisk Landsforening igen i år tilbagelagt mange kilometer på de danske landeveje for at give oplæg ved inspirationsdage og arrangere workshops og andre madevents, som skal gøde jorden for yderligere omlægning i foodservicebranchen. Potentialet er der.
Ifølge Fødevarestyrelsen er mere end hver tredje forbruger villig til at betale mere for økologi, når de spiser ude, mens mere end hver femte kigger efter, om der er økologi på menukortet, når de spiser ude.
VIGTIG KONKURRENCEPARAMETER
Det viser ifølge Torben Blok, markedschef for foodservice, at det giver god mening, hvis flere spisesteder vælger økologivejen. Han forventer, at professionel køkkendrift, der tager hensyn til klima og bæredygtighed, i fremtiden bliver både et krav og et vigtigt konkurrenceparameter.
”Her kommer økologien til at spille en væsentlig rolle, så potentialet for at få flere med på den økologiske rejse er enormt, men der er stadig rigtigt mange køkkenprofessionelle, der ved for lidt om økologi,” siger han, som kan kigge tilbage på et travlt år med mange aktiviteter.
DIALOG SÆTTER GANG I TANKERNE
”Vi har bl.a. deltaget på seks grossistmesser, og vi oplever, at fire ud af fem køkkener endnu ikke har taget stilling til økologi.”
EN STÆRK STEMME TIL DE PROFESSIONELLE KØKKENER
Et af de områder, hvor der er længst mellem de økologiske spisemærker er Region Nordjylland, og ud over omlægningsaktiviteter i Holbæk og på Samsø har foreningen i år koncentreret mange kræfter om en målrettet omlægningsindsats i det nordjyske.
”Målet var, at få den økologiske agenda til at fylde mere i hel Nordjylland og ikke kun i Aalborg. Vi har med projektet præsteret at komme i dialog med køkkenerne og sætte nogle nye tanker i gang hos dem,” siger Torben Blok, som i år også har arbejdet på at knække koden til turistbranchen.
Omsætningen af økologiske fødevarer voksede i 2021 med 5 pct. til 2,1 mia. kr. Det svarer til en økologiandel på 13 pct.
Med tilgang af godt 40 køkkener i 2022 tæller fagudvalget for professionelle køkkener i Økologisk Landsforening ved årets udgang tæt på 150 medlemmer.
TEKST: JAKOB BRANDT
Det er kun godt halvandet år siden, at Økologisk Landsforening etablerede et nyt fagudvalg for professionelle køkkener, og trods udfordringer med corona er udvalget siden vokset til ca. 150 medlemmer. Det seneste år er 42 nye køkkener kommet til.
Udvalgets formand Mona Carøe, der til dagligt arbejder som cheføkonoma ved Regionshospitalet i Randers, glæder sig over tilgangen af køkkenmedlemmer.
”Det betyder meget. Jo flere vi bliver, jo stærkere stemme får vi – både internt i foreningen og udadtil,” siger Mona Carøe.
Hun hæfter sig også ved, at tilgangen af medlemmer sikrer en stærkere økonomi
omkring arbejdet med at sprede kendskabet til fordelene ved at omlægge til økologi og til den faglige sparring, som foreningen tilbyder medlemmerne via workshops og køkken-events rundt om i hele landet.
MÅLET ER 200 MEDLEMMER I 2023 Køkkenudvalget er et skridt på rejsen til at være en bred interesseorganisation, der repræsenterer hele den økologiske værdikæde.
Trods årets relativ stor medlemstilgang lægger Torben Blok, markedschef for foodservice, ikke skjul på, at ambitionerne rækker længere, så i det kommende år skal
vi bruge flere kræfter på at gøre udvalget mere synligt for potentielle medlemmer.
”Vi er først lige startet, så hjælp os med at fortælle om køkkenudvalget, så vi i 2023 kan nå op på 200 køkkenmedlemmer,” siger han.
Han glæder sig i den forbindelse over, at der er en nogenlunde ligelig fordeling mellem offentlige og private køkkener blandt udvalgets nuværende medlemmer, som bl.a. tæller flere hotelkæder, der ønsker at skilte med Det Økologiske Spisemærke.
”Det viser, at hele branchen står sammen om at løfte økologien,” siger Torben Blok.
Organisk gødning til økologien
YaraSuna BIO 9-3-1
• Recirkuleret organisk NPK-gødning
• Baseret på basis af kød- og benmel, indeholder endvidere kyllingemøg, havreskaller samt trævinasse.
• Minimum af støv. God, fast pillekvalitet.
• Særdeles velegnet til både placering og spredning.
NYHED
FRA KØLSTER TIL KØSTER - FRA FORMAND TIL FORPERSON
Den forreste post i Økologisk Landsforening gennemgik ikke kun et kønsskifte, da generalforsamlingen i marts 2022 for første gang i foreningens historie valgte en kvinde til posten. Der skete ligeledes et skifte i titlen fra formand til det kønsneutrale forperson.
AF VIVIENNE KALLMEYER OG HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK // FOTO: HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Louise Køster skrev historie, da hun ved Økologisk Landsforenings generalforsamling i marts 2022 blev valgt, som den førte kvinde, til at stå i spidsen. Hun overtog fra den afgående formand Per Kølster, som trådte tilbage efter ni år på posten. Ved samme lejlighed blev det vedtaget at tituleringen skulle ændres fra formand til forperson.
”Af hjertet tak. Jeg er glad for at være med til at skrive historie, men allermest er jeg glad for at kunne skabe ny samtale, skabe rum, skabe mere og bedre økologi. At kunne arbejde for klimaet og arbejde for den dagsorden, vi alle synes, er det allervigtigste. Og det skal vi gøre sammen. Og vi skal vokse, så vi kan blive endnu flere. Tænk hvis vi næste år er dobbelt så man-
ge til Generalforsamlingen. Jeg vil knokle for at gøre mig fortjent til jeres tillid,” sagde Louise Køster fra talerstolen.
Louise Køster var oppe imod landmændene Torsten Wetche og Laust Stenger. Uffe Bie havde også erklæret sig som kandidat, men kunne ikke stille op, da han ikke blev valgt ind som ordinært bestyrelsesmedlem, men som suppleant.
ØKOLOGIEN STÅR STÆRKT
Louise Køster er 52 år og driver det holistiske økologiske landbrug Rabarbergaarden med sin mand Thomas Køster. Hun har en baggrund med 20 år i film og tv og er på vej mod en bachelor i teologi.
Foreningens afgående formand, Per Kølster gav Louise Køster er par ord med på vejen:
”Jeg er sikker på, at Louise er den rette til at tage stafetten og føre både økologien og foreningen ind i fremtiden.”
Foreningens adm. direktør, Helle Borup Friberg, glædede sig over den store interesse for forpersonsposten og hilste Louise Køster velkommen.
”Interessen viser, at økologien står rigtigt stærkt, og er en del af løsningen på de forandringer, der skal skabes i hele vores fødevaresystem. Jeg er sikker på, at vi får et godt samarbejde og kan løfte den store opgave, der stadig ligger foran os.”
SUNDT ØKONOMISK RESULTAT MED SMÅ ARMBEVÆGELSER
Ekstraordinære engangsindtægter og diverse corona-aflysninger bidrog positivt til et stort overskud i Økologisk Landsforening i 2021. Det er dog fortsat nødvendigt med en stram økonomistyring i de kommende år.
AF JAKOB BRANDT // FOTO: VIVIENNE KALLMEYER
Økologisk Landsforenings generalforsamling, som blev holdt i Det Ny Teater i Horsens, gjorde boet op efter et usædvanligt 2021, hvor etableringen af Innovationscenter for Økologisk Landbrug og corona-pandemien på hver sin måde bidrog med et positivt aftryk i årsregnskabet.
Årets resultat lå 2,2 mio. kr. over budgettet, og ifølge Helle Borup Friberg, adm. direktør i Økologisk Landsforening, var det endnu et skridt på rejsen mod en sundere økonomi i foreningen.
Overskuddet blev overført til egenkapitalen, som dermed voksede fra 3,3 mio. kr. til næsten 6 mio. kr. Det giver en soliditetsgrad på 42 pct.
”Jeg er glad for, at vi nu får polstret vores egenkapital. Det er med til at skabe ro på bagsmækken,” siger Helle Borup Friberg, der satte sig i direktørstolen i 2017.
Siden har hun kæmpet for at rette op på en noget anstrengt økonomi, og på den front
NY FORENINGSSTRUKTUR BLEV VEDTAGET
Forslaget om en ny struktur i Økologisk Landsforening, der har været diskuteret i foreningen i mere end et år og affødt stor debat, blev vedtaget på årets generalforsamling.
Økologisk Landsforenings struktur kommer til at se anderledes ud, efter at bestyrelsens forslag om at oprette et repræsentantskab blev vedtaget på foreningens årlige generalforsamling.
Inden afstemningen var der debat,
hvor nogle kritikere ønskede at udskyde forslaget, mens andre fremlagde alternative modeller. Forslaget har - siden det blev fremsat før generalforsamlingen i 2021 og efterfølgende udskudt til 2022 - været så heftigt debatteret, at bestyrelsen valgte at afholde en række dialogmøder over hele landet før afstemningen.
Eftersom der var tale om en vedtægtsændring, kunne forslaget kun blive vedtaget, hvis der var mindst to tredjedeles flertal,
blev 2021 et overraskende godt år, men hun pointerer, at det ikke er ensbetydende med, at der er planer om de store armbevægelser i indeværende år.
”Der var tale om nogle helt særlige omstændigheder i 2021, så der bliver ikke tale om, at vi kan lave de samme resultater i de kommende år. Derfor har vi heller ikke et prangende budget for 2022, hvor vi sigter efter et budget i balance,” siger Helle Borup Friberg, som gennem flere år har arbejdet på at gøre foreningens økonomi mindre afhængig af de mange projekter, som i 2021 bidrog med 71 pct. af omsætningen. Erfaringerne viser, at foreningens økonomi bliver meget sårbar, når projektøkonomien fylder for meget, og direktøren glædede sig over, at udviklingen går i den ønskede retning. I 2017 bidrog projekterne med 78 pct. af omsætningen, og af budgettet for 2022 fremgår det, at projekterne kun skal stå for 65 pct.
og med hele 73 pct. opbakning fra de 214 stemmeberettigede til generalforsamlingen, gik det igennem med et overbevisende flertal.
Vedtagelsen betyder bl.a., at antallet af personer i bestyrelsen ændres fra 13 til syv personer, og at et repræsentantskab på 29 medlemmer bliver stiftet.
Den nye foreningsstruktur bliver endelig etableret ved generalforsamlingen i 2023.
ET TURBULENT MARKED KRÆVER STÅLFAST ØKOLOGI
Sjældent har markedet bevæget sig som i 2022. Inflation, råvaremangel og energipriser er blot nogle af de udfordringer, som skaber ekstrem bølgegang. Men der kommer en tid efter turbulensen, hvor forbrugerne i stigende grad kommer til at efterspørge økologiske produkter.
TEKST: VIVIENNE KALLMEYER // FOTO: MOMENT STUDIO
Ligesom alle troede, at verdensordenen ikke kunne blive mere surrealistisk, overgik virkeligheden igen fantasien. I 2022 har markedet for fødevarer sejlet i en stemning af orkan, hvor bølgegangen har kastet alle forudsigelser til side og skabt omskiftelige vilkår på daglig basis. Inflation, krigen i Ukraine, energipriser og råvaremangel har sendt de fleste på kur og fået forbruget til at bremse op.
”Som interesseorganisation vil vi, og skal vi være optimistiske på økologiens vegne; og det er vi. Men vi skal også turde kigge realiteterne i øjnene. Mange af aktørerne i det økologiske marked sidder allerede i dag med en række af udfordringer som en konsekvens af de turbulente tider. Der er ingen tvivl om, at turbulensen før eller siden vil aftage. Vi ved bare ikke, hvornår det er. Derfor kan der være endnu flere af aktørerne i markedet, der får problemer med markedsudfordringerne, før kurven igen knækker, og væksten igen blomstrer. Det tager vi alvorligt,” siger Carsten Ahrenfeldt, markedschef for Økologisk Landsforening.
FORSØGER AT HOLDE FAST
For de økologiske fødevarer har turbulensen betydet et fald i salget – nøjagtigt som det har for de konventionelle.
”Der er fortsat stor forståelse og præference for økologien blandt forbrugerne. Derfor har nogle segmenter – krisen til trods – holdt 100 pct. fast i deres indkøbsmønstre. Andre har valgt en ”trade down” strategi, hvor de holder fast i økologien, men nu vælger billigere varianter eller pakker med mindre indhold,” siger han.
”Men der er også nogle forbrugere, der som en konsekvens af den økonomiske udfordring, køber mindre økologi. Netop fordi det er en adfærd betinget af økonomisk smalhals – sna-
Forbrugerne skruer ned for forbruget også det økologiske, men det forventes at de vender tilbage.
rere end et fravalg af økologi som sådan – er jeg overbevist om, at forbruget af økologiske varer nok skal finde tilbage til de positive og overproportionale vækstrater, når verden igen er normal. Indtil da er vi i dialog med markedets aktører, så vi kontinuerligt spiller økologien på banen og kridter den op til de vækstmuligheder, der kommer når krisen ender.
FREMTIDENS FØDEVARER
Optimismen hænger sammen med de krav, som forbrugerne stiller og i stigende grad kommer til at stille til fødevarerne. Og det er ikke blot en tendens. For det bæredygtige fødevarevalg har manifesteret sig som et vilkår
ikke mindst i en tid, hvor krisen har rykket fokus over på vores fødevarer og vores forbrug. Så selvom der skal spares, har forbrugerne overskud til at tage stilling til vigtige økologiske emner som dyrevelfærd, biodiversitet, klima og rent drikkevand. Og det bliver ikke mindre i fremtiden.
”Overordnet set trives økologien, fordi den stadig så fyldestgørende adresserer vigtige emner, og dermed giver masser af mening for forbrugerne og for samfundet. Så nok har økologien på det seneste tabt andele – men overordnet set er økologien fortsat det mest relevante fødevarevalg,” konstaterer Carsten Ahrenfeldt.
ØKOLOGISKE VARER OVERTAGER FLERE FØRERTRØJER
Antallet af produkter, hvor det økologiske salg bidrager med over halvdelen af omsætningen, vokser år for år. Det åbner nye muligheder for de økologiske producenter.
TEKST: JAKOB BRANDT // FOTO: MOMENT STUDIO
Umiddelbart har rodfrugtchips, babymad og friske spirer ikke meget tilfælles. Men fokuserer man på de økologiske varianter af de tre varekategorier, fylder de alle så meget i danskernes indkøbskurv, at de bidrager med mere end 90 pct. af omsætningen i deres kategori. Økologiske spirer topper listen med en økologiandel på 93,3 pct.
Det fremgår af tal fra analysevirksomheden Kauza ApS for andet kvartal 2022, og ifølge Birgitte Jørgensen, markedschef for detail i Økologisk Landsforening bør så store markedsandele åbne døren på vid gab for økologiske producenter, som har modet til at udvikle nye produkter og indtage nye prispositioner i de pågældende kategorier.
”Jeg ved, at der er nogle convenience-produkter på vej på grøntområdet,” siger Birgitte Jørgensen, som efterlyser flere der tør bryde
vanens magt og udfordre de kategorier, hvor økologien i forvejen står stærkt.
Da de danske dagligvarekæder i 2020 valgte at udfase de konventionelle bananer for at undgå det udskældte sprøjtemiddel chlorpyrifos, gav det et kæmpeboost til det økologiske banansalg, og Birgitte Jørgensen efterlyser økologiens næste banan i form af en produktkategori, som alle kæder bliver enige om at lægge om til økologi.
Det kunne blive guleroden. Den er et eksempel på en af de tunge grøntsager, hvor både Salling Group og Coop allerede har flere økologiske værdipositioner i form af forskellige typer af små og store specialgulerødder.
Hos Coop bliver de bl.a. leveret fra Søris og Gl. Estrup, oplyser Lars Bo Hansen, som er Coops kategorichef for grøntsager.
”Jeg kunne godt forestille mig, at gulerød-
Der er potentiale for økologien i flere varekategorier, så det handler om at turde udfordre og tænke nyt.
der eller rodfrugter bliver de næste produkter, som vi kun vil have i en økologisk udgave,” siger Lars Bo Hansen, som dog ikke tør spå om, hvornår det sker.
SALGET AF ØKOLOGISK KØD
OG OST FALDT I 2022
Den høje inflation er årsagen til, at forbrugerne i stigende grad fravalgte økologisk kød og ost i 2022. Det viste tal fra Coop og Salling Group. I en artikel til Landbrugsavisen i september, pegede Coops CSR-chef Thomas Roland på, at nedgangen i salget især skyldes, at flere forbrugere er begyndt at handle mere hos discountkæderne og generelt skærer ned på kødet.
”Jeg vil ikke sige, vi er ude på en katastrofekurs. Faldet skyldes hovedsageligt, at forbrugerne køber mindre mængder end tidligere. Det er hverken, fordi de har opgivet økologien, eller helt har droppet kød på tallerkenen. Det er også derfor, vi har en for-
ventning om at kunne løfte salget igen i løbet af de kommende år,” oplyste han i en skriftlig kommentar.
Thomas Roland pointerede samtidig over for Økologisk.nu, at der ikke er tale om, at de økologiske forbrugere vender ryggen til økologien.
”Det er en misforståelse, at de økologiske kunder dropper økologien. I øjeblikket sker der det, at de trader ned til billigere økologiske varer, og det går ud over nogle af de dyreste varer som kød og ost, men samlet ligger det økologiske salg på samme niveau som tidligere.”
JB/ HHK
KØD- OG NATURGRÆSSERUDVALGET
CARSTEN SØRENSEN
FORPERSON FOR KØDUDVALGET
VIGTIGSTE FOKUSOMRÅDER I 2022
I år har vi ændret navn til Kød- og naturgræsserudvalget. Det er bl.a. sket, fordi vi har arbejdet med, hvordan vi får succes med naturpleje og naturgræsning. Det sker ud fra en holdning om, at økologisk oksekød skal have mindst to ben at stå på. Det kan være naturpleje og kød, eller mælk og kød. For skal forbrugerne blive ved med at spise oksekød, skal de vide, at det økologiske oksekød produceres bæredygtigt, gavner biodiversiteten, er god for dyrene og har et så lavt klimaaftryk som muligt.
Derfor er vi opløftede over, at et hollandsk forskningsprojekt har vist, at der er mindre methanudledning fra kreaturer, som græsser på marken.
I 2022 har et af vores største mål været at etablere et koncept, som vi kalder ”Økologisk græsokse” - oksekød produceret kun på græs. Vi har i den anledning haft flere møder med Innovationscenteret for økologisk landbrug og en større aktør på oksekødsmarkedet.
Endelig har vi arbejdet med den økologiske
MÆLKEUDVALGET
FINN TANG
FORPERSON FOR MÆLKEUDVALGET
VIGTIGSTE FOKUSOMRÅDER I 2022
2022 har i Mælkeudvalget, som i resten af samfundet, været præget af krigen i Ukraine og de afledte problemer. I januar holdt vi åbent møde hos Outrup Biogas, og biogas er siden blevet mere aktuelt, end vi forestillede os på det tidspunkt.
Vi arbejder for, at det bliver nemmere at opbevare og anvende smertestillende præparater, især efter de nye EU-regler er trådt i kraft. På det veterinære område ligger de økologiske mælkeproducenter fortsat lavt i brugen af bredspektret antibiotika.
I forhold til det nye klimamærke har vi arbejdet for, at det baseres på energiindhold frem for på vægt. Vi frygter at jo mere vand, der kommer i en vare, jo bedre klimamærkning. Desværre fornemmer vi, at det kan være svært at komme igennem med. Så vi kæmper videre.
kalvenotering, der faldt ned mellem to stole, da Innovationscenteret blev dannet, og en genstart har været kritisabel lang. Kød- og naturgræsserudvalget har stædigt presset på for at genetablere en notering på økologiske tremåneders kalve. Nu ser det ud til, at det lykkes i samarbejde med ØkologiRådgivning Danmark.
INDSATSOMRÅDER I 2023
Vi har mange planer for 2023, hvor vi skal videreudvikle ”Økologisk græsokse” og forhåbentligt starte konceptproduktionen.
Vi skal også være med til at etablere forskning i methanudledning hos græssende køer og måske endda andre drøvtyggere. Vi har allerede holdt et møde med Frank Oudshoorn, der har oversat det hollandske forskningsprojekt, for at diskutere, hvordan det kan bruges i en dansk kontekst.
Og så skal vi have en stabil udsendelse af en retvisende notering på tre måneder gamle kalve.
INDSATSOMRÅDER I 2023
2023 vil på godt og ondt stå i klimaets tegn. Omfordelinger i vores andelsselskaber og mulig CO2-afgift fra staten kommer til at stå højt på dagsordenen. I mælkeudvalget vil vi gøre vores yderste for at sikre, at den økologiske mælkeproduktion fortsat er konkurrencedygtig, og at penge fra en evt. CO2-afgift bliver ført tilbage til landmændene.
En CO2-afgift skal give mening og indføres på de processer, vi har indflydelse på. Vi kan ikke ændre på nedbør, jordtype og drøvtygning.
I en tid hvor nye regler og afgifter kommer som tordenbyger, bliver udvalgets fokus på regelforenkling sat på en hård prøve. Men det er et arbejde, der skal lykkes, hvis hele erhvervet ikke skal drukne i bureaukrati.
Således fornemmer jeg, at vi ikke bliver arbejdsløse i 2023.
Økologisk Landsforening uddelte Årets Økopris Foodservice 2022 til Peter Skoven,
Food and Beverage direktør for musikfestivalen NorthSide. Han får prisen for sin urokkelige tro på, at en musikfestival kan være 100 pct. økologisk og nu også plantebaseret.
TEKST: VIVIENNE KALLMEYER // FOTO: JESPER RAIS
Økologisk Landsforenings Årets Økopris Foodservice 2022 gik til Peter Skoven, Food & Beverage direktør for Northside Festival, som ved overrækkelsen fik stor ros for sit mod og ønske om at være frontløber i den grønne omstilling af danskernes måltider.
I efteråret 2021 var det dog alt andet end ros, der væltede ned over Peter Skoven og festivalen, da den meldte ud, at festivalens mad – udover at være 100 pct. økologisk – også ville være hovedsageligt plantebaseret. Kritikken blev dog gjort til skamme, da festivalgæsterne – selv de meget kødglade af slagsen – kunne melde, at plantebaseret faktisk var ret lækkert.
”Prisen betyder meget for mig, og jeg blev helt rørt, da Økologisk Landsforening kontaktede mig og fortalte, at jeg fik prisen. På NorthSide har vi arbejdet med økologi og bæredygtighed i mange år, og det er dejligt, når der er nogen, som anerkender vores arbejde,” siger Peter Skoven.
”Ligesom NorthSide gerne vil gå foran med musikken og vise vejen, så har vi hele tiden arbej-
det ud fra en ambition om at gå foran i forhold til bæredygtighed og vise, hvordan vi kan gøre det bedre, og for mig er det fedeste alle de mennesker, som vi har flyttet i en grønnere retning.”
Udover Peter Skoven fra NorthSide Festival, var også udbudsjurist i Københavns Kommune Betina Bergmann Madsen og stifterne af Organic Plant Protein, Fie Graugaard og Ulrich Kern-Hansen nomineret.
Det er Økologisk Landsforenings korps af økologiske ambassadører, som har udvalgt de tre nominerede, og efterfølgende er det foreningens udvalg for professionelle køkkener, der har udpeget på vinderen.
”Det er et meget stærkt felt – ikke mindst fordi de alle arbejder passioneret for økologi og for en bæredygtig madkultur. På hver deres måde og på hver deres plads i værdikæden er de frontkæmpere for, at vi i fremtiden får et fødevaresystem, der er bæredygtigt,” siger formand for udvalget Mona Carøe.
I motivationen for vinderen Peter Skoven, NorthSide skriver udvalget bl.a.: ”Peter nomineres for sin urokkelige tro på, at en festival sagtens kan være 100 pct. økologisk og nu også plantebaseret. NorthSide Festival har, siden sin start, fokuseret på økologi og bæredygtighed samt på det lejlighedsvise økologiske spisemærke. I 2021 gik NorthSide Festival all in og proklamerede, at deres næste festival ville være 100 pct. økologisk og plantebaseret. Det vakte stor debat, men Peter har hele vejen igennem stået fast i sin tro på, at det plantebaserede og økologiske måltid har en afgørende rolle for fremtiden.”
Peter Skoven har haft ansvaret for mad og drikke på NorthSide siden 2012. I 2022 var han med til at dreje festivalen i en endnu grønnere retning, da det blev besluttet, at mindst 85 pct. af ingredienserne i alle madboder og forplejningen af frivillige og musikere skulle være plantebaserede, og i 2023 håber NorthSide at blive kåret som Europas mest bæredygtige festival.
Økologisk Landsforenings Årets Økopris Foodservice uddeles en gang årligt til en madprofessionel, som har arbejdet særligt fokuseret og engageret for at fremme økologien i det professionelle køkken. I 2021 modtog Trine Krebs, grøn chef hos Food Organisation of Denmark, prisen. Tidligere har Skolerne i Oure også modtaget prisen.
FORENINGEN SÆLGER INSPIRATION
TIL UDENLANDSKE KÆDER
Inspiration fra danske dagligvarekæder skal hjælpe svenske Axfood, der
bl.a. driver kæderne Willys og Hemköp, med at fordoble økologiandelen.
TEKST: JAKOB BRANDT // FOTO: BIRGITTE JØRGENSEN
De seneste år har flere udenlandske kæder besøgt Danmark for at søge inspiration til at udvikle deres økologiske sortiment, og Birgitte Jørgensen, markedschef for detail, ser et interessant potentiale for Økologisk Landsforening i at arrangere inspirationsture for udenlandske dagligvarekoncerner.
Sidste år var foreningen vært for en inspirationsdag for Frankrigs største dagligvareaktør E. Leclerc, og senest stod hun i september i spidsen for en tætpakket inspirationstur for svenske Axfood. Ifølge Åsa Domeij, bæredygtighedschef i den svenske dagligvarekoncern, gav besøget langs de danske butikshylder et stort udbytte for de 15 deltagere.
»Vi tog til Danmark for at lære noget om, hvordan vi kan sætte mere skub i vores eget økologisalg, og vi fik virkelig mange gode erfaringer med hjem. Nu skal vi finde ud af, hvordan vi kan bruge dem i vores egne kæder,« siger Åsa Domeij.
Hun er både imponeret over det brede økologiske sortiment og den fremtrædende
placering, som økologien har i de københavnske butikker.
I forbindelse med turen blev Axfood også præsenteret for tankerne bag produktudviklingen hos Thise Mejeri, hvor det især overraskede de svenske gæster, hvor mange typer mælk Salling-mejeriet har udviklet, og salgs- og marketingdirektør Peder Jessen fra Thise, tror meget på den type arrangementer.
”Det var ikke kun os, der gav Axfood en øjenåbner. Det var en skidegod dag, og efter en rundtur til de danske butikker, var svenskerne meget imponerede over, hvad Danmark kan,« siger Peder Jessen, som meget gerne stiller op igen, næste gang en udenlandsk kæde kigger forbi.
Det behøver ikke at vare længe, for Pernille Bundgård, eksportchef i Økologisk Landsforening oplever en voksende interesse fra udenlandske kæder, som ønsker at blive klogere på, hvordan Danmark er blevet en af verdens førende økologinationer.
Delegationen fra Axfood, som p.t. er Sveriges mest fremgangsrige dagligvarekoncern, var meget tilfredse med udbyttet af inspirationsdagen i København, som kan blive model for flere lignende ØL-arrangementer i fremtiden.
EKSPORTKURVEN PEGER IGEN OPAD PÅ ET FORKØLET VERDENSMARKED
Trods inflation og energikrise vurderer Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening, at de danske fødevareproducenter har øget eksporten i 2022 og hun ser optimistisk på fremtiden.
Efter mange års uafbrudt fremgang på eksportmarkederne faldt eksporten for første gang i 2018 og efter en lille stigning året efter, oplevede Danmark i 2020 den hidtil største tilbagegang i eksporten, der med et minus på otte pct. landede på 2,8 mia. kr.
Men via branding af dansk økologi på flere europæiske eksportmarkeder og genåbning af de fysiske messer ser det nu ud til, at eksportkurven igen peger opad, vurderer Pernille
Bundgård på basis af tilbagemeldinger fra virksomhederne og den udvikling, som hun ser på de internationale markeder:
”Selvom verden er lidt forkølet, forventer jeg, at eksporten i 2022 er vokset med ca. fem pct., og hvis de danske virksomheder bliver ved med at tro på det og er klar til at investere de nødvendige kræfter i eksportarbejdet, vurderer jeg, at væksten fortsætter på det samme niveau til næste år.”
I SPIDSEN FOR TASK FORCE
Hvis eksporten skal nå regeringens mål om en fordobling i 2030, skal der dog yderligere turbo på salget, og derfor nedsatte regeringen i år en
særlig eksport task force, hvor ØL-direktør Helle Borup Friberg sidder for bordenden. Med ved bordet sidder repræsentanter fra den økologiske branche og fødevaremyndighederne. Sammen skal de udarbejde anbefalinger, der stiller skarpt på de væsentligste handelshindringer, og hvordan Danmark i de kommende år bedst kan stimulere eksporten via eksportfremstød og rådgivning.
”Det er også tanken, at vi skal give et kvalificerede bud på, hvordan vi på længere sigt kan brande dansk økologi, og jeg håber at der følger noget finansiering med, da der er et kæmpe potentiale for at øge den økologiske eksport,” siger Helle Borup Friberg.
VIRKSOMHEDSUDVALGET
JENS MADSEN
FORPERSON FOR VIRKSOMHEDSUDVALGET
VIGTIGSTE FOKUSOMRÅDER I 2022
Virksomhedsudvalget har fungeret som et aktivt sparringsforum for Markedsafdelingen i udviklingen af og indholdet i foreningens afsætningsrettede aktiviteter - herunder projekter på både hjemme-, eksport- og foodservicemarkedet. Udvalget har bl.a. bidraget med input og erfaringer fra egne møder med kæder, grossister og eksportmarkeder, som er med til at udstikke retningen for de samlede indsatser i Markedsafdelingen. De skal bl.a. være med til at sikre, at økologi og bæredygtighed kobles sammen. Det skal også være med til at styrke afsætningsmulighederne for små og innovative virksomheder. 2022 har også været præget af krigen i Ukraine og den deraf affødte inflation og forsyningskrise. Virksomhederne har skullet forholde sig til ændret forbrugeradfærd, mens forbrugerne skulle forholde sig til højere priser. Særligt for de animalske produkter har det medført et fravalg af økologien til fordel for konventionelle produkter. Vores hovedfokus har derfor været at fastholde momentum på eksport og hjemmemarked.
INDSATSOMRÅDER I 2023
Vi skal fortsætte som sparringspartner for Markedsafdelingen. Den seneste medlemstilfredshedsanalyse viste, at der er behov for at destillere værdien af et medlemskab foreningen. I det kommende år vil vi arbejde på at blive et mere synligt og aktivt bindeled mellem virksomhedsmedlemmerne og foreningens forskellige fag- og interessegrupper.
Virksomhedsmedlemmerne er en bred gruppe at små og mellemstore virksomheder, og vi skal sørge for, at de nyder godt af den faglige sparring på afsætning, som foreningen tilbyder. Samtidig har vi en gruppe af store virksomheder, som ser værdien i at påvirke det politiske Danmark og skabe vækstbetingelser for økologiske fødevarer.
I det nye år bliver det en vigtig opgave at favne alle virksomheder og fastholde økologien som det bæredygtige svar - også i vanskelige tider.
Samtidig skal medlemmerne finde sig til rette mellem kommercielle og fagpolitiske interesser og få valgt medlemmer til foreningens repræsentantskab.
UDVALGET FOR LOKALT ØKOLOGISK SALG OG GÅRDBUTIKKER
LONE HEDEGAARD
FORPERSON FOR UDVALGET FOR LOKALT
ØKOLOGISK SALG OG
GÅRDBUTIKKER
VIGTIGSTE FOKUSOMRÅDER I 2022
I år blev året, hvor vi igen fik Høstmarked på programmet. Det er et utroligt godt markedsføringsvindue til forbrugerne. 36 gårde meldte sig som værter, og alle havde en forrygende weekend, hvor de kunne være med til at sælge Ø-mærket og vise, hvad økologien kan.
Da det er et stort arbejde for den enkelte gård at arrangere Høstmarked, har udvalget i år arbejder på at udvikle en model, som kan sikre at gårdene får den bedst mulige forretning ud af høstmarkederne. Samtidig har vi haft fokus på, hvordan vi med ØL i ryggen, kan gøre det nemmere at være en lille fødevareproducent i Danmark. I tæt samarbejde med Sybille Kyed har vi arbejdet for at skabe bedre rammevilkår for landets småskalaproducenter og direkte salg af fødevarer. Til Fødevareforlig 5 har vi bl.a. givet vores bud på, hvordan man kan lave en stærk forenkling og forbedring af fødevarekontrollen i alsidige fødevareproduktioner med mange forskellige aktiviteter.
INDSATSOMRÅDER I 2023
I det kommende år vil vi sætte endnu større fokus på mulighederne i Høstmarked og måske inddrage personlige medlemmer i arrangementet. Høstmarked er en oplagt mulighed for at få kontakt til forbrugerne. I den forbindelse skal vi blive bedre til at fortælle forbrugerne om, hvad Økologisk Landsforening arbejder for, så vi kan hverve nye medlemmer til foreningen.
Vi vil arbejde på at blive skarpere, når vi kommunikerer om de politiske budskaber og økologiens mange fordele, og vi vil have fokus på at handle lokalt i gårdbutikker og lokalt salg. I løbet af 2023 inviterer vi til workshops og inspirationsdage med fokus på Høstmarked, hvor alle er velkomne.
Forhandlingerne om det kommende fødevareforlig er desværre blevet udskudt fra efteråret 2022 til sommeren 2023, så det bliver også et område, som vi skal holde øje med i det nye år.
Følg udvalgets arbejde på facebook.
Fuld fart på de forårsklare køer, masser af glæde hos publikum og årets konferencier, Micki Cheng, i godt humør.
ØKODAG BINDER BÅND MELLEM LAND OG BY
TEKST: VIVIENNE KALLMEYER FOTO: JAKOB BRANDT OG MARIE BOUDIGAARD GRANLIE
Økodag er forårets store festdag for både mennesker og køer. I år var der endda noget ekstra at fejre; nemlig at Økodag, efter to år i digitalt format, langt om længe igen kunne foregå med et levende publikum. Hele 136.322 danskere tog på gårdbesøg hos de 42 værter over hele landet.
”Danskerne vil have dyr på græs, og dét giver økologien dem. Økodag er vores bedste eksempel på, hvad dyrevelfærd er i det økologiske landbrug. Det er en festdag, hvor vi binder
bånd mellem land og by,” siger Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening.
TÆT PÅ DYRENE
Som noget nyt i år skulle gæsterne booke billet på forhånd, hvilket har været efterspurgt blandt Økodag-værterne.
”På den måde kom det hele til at foregå lidt mere på landmandens præmisser, og gjorde det nemmere for dem at sikre optimale parke-
ringsforhold, og at alle gæster fik mulighed for at komme tæt på dyrene,” siger Malene Jensen, som er projektleder for Økodag hos Økologisk Landsforening.
Det var også muligt at følge Økodag og køernes ræs mod græsset digitalt. Der blev sendt live via Facebook fra Hedegaard i Aulum, hvor Micki Cheng, som er kendt fra Den store bagedyst, var vært, og hvor 700 personer så med hjemmefra.
UDVALGET FOR PROFESSIONELLE KØKKENER
MONA CARØE
FORPERSON FOR UDVALGET FOR PROFESSIONELLE KØKKENER
FOKUSOMRÅDER I 2022
Vi har arbejdet på at udvikle en fremtidig strategi i tæt samarbejde med Foodservice-afdelingen. Den skal sikre, at vi får mere økologi i de danske storkøkkener, men fordi vi er et nyetableret fagudvalg, har det også været vigtigt at hverve flere medlemmer blandt landets professionelle køkkener. Derfor har vi gennemført messer og arrangementer for at præsentere vores mærkesager, fremme bæredygtige spisevaner og promovere Det Økologiske Spisemærke. Flere køkkener med spisemærker har været i dialog med de besøgene og fortalt om deres arbejdet med økologi. Målet er at skabe et stærkt fagligt fællesskab med større gennemslagskraft, og det er dejligt at se, at vi har en nettotilgang på næsten 50 nye køkkenmedlemmer.
Vi skal også have de unge med på økologien. Derfor har foodservice-teamet arbejdet med et projekt på efterskolerne, hvor vi har sparret med både elever og ansatte. Endelig har vi også været med til at udpege vinderen af Økoprisen 2022.
ULANDSUDVALGET
FOKUSOMRÅDER I 2022
KRISTINA DUE
FORPERSON FOR ULANDSUDVALGET
Vores bidrag til ”Organic Fair Food Fighters”, der involverer køkkenpersonale og elever på ti efterskoler om udviklingsarbejdet i foreningens program i Uganda og Tanzania. Projektet inddrager partnerorganisationer og aktiverer unge i Danmark og Østafrika. Vi har været med til at definere workshop-temaer og har sat spot på produktion af økologisk kaffe, kakao, vanilje m.m. I september kom Peter Mapambano fra Tanzania Organic Agricultural Movement/TOAM til Danmark for at holde oplæg på alle efterskole-workshops.
I ESROMA-programmet er realisering af projektaktiviteter gået rigtig godt. FFLG-akademiet har bl.a. gennemført efteruddannelseskurser. Vi har også diskuteret behov for større aktiv deltagelse af kvinder på forskellige niveauer. Workshop med partnerne om dette tema bliver gennemført i november.
Sammen med andre danske NGO’er har vi arbejdet for agroøkologi og skovlandbrug, samt deltaget i en klimaarbejdsgruppe under Globalt Fokus. Vi har udformet et konkret forslag til Udenrigsministeriet og ambassaden i Uganda om at prioritere
VIGTIGSTE OPGAVER I 2023
Det personlige engagement er vigtigt for den økologiske sag. Derfor skal vi være med til at motivere medlemmerne og befolkningen til at efterspørge mere økologi og fortælle, at økologi og bæredygtighed hænger sammen. Vi skal også alle blive bedre til at fortælle omverdenen, når vi spiser et økologisk måltid og dele de gode oplevelser, som det giver. Det kan både være på hospitalet, plejehjemmet og restauranten eller i daginstitutioner og kantiner m.m. På den måde kan vi være med til at udbrede økologien.
Vi vil langt fra tage æren for det store og professionelle arbejde, som foodservice-afdelingen har gjort for at føre vores råd ud i virkeligheden, men vi kan love, at vi i det nye år vil fortsætte det tætte samarbejde og den faglige sparring, som kan gøde jorden for yderligere omlægning i de professionelle køkkener.
eskalering af agroøkologiske dyrkningsmetoder og skovlandbrug. Naturbaserede løsninger er i fremdrift internationalt og den Internationale Union for Conservation of Nature and Natural Resources/ IUCN arbejder for intervention og monitorering til fordel for biodiversitet og økosystemers overlevelse. Udvalget deltog i seminar om dette i august.
INDSATSOMRÅDER I 2023
Bidrage aktivt til realisering af anden del af projektet ”Organic Fair Food Fighters” i samarbejde med Køkkenudvalget, Foodservice og Kommunikationsafdelingen. Deltage i design af konceptnote vedr. ansøgning til CISU for ESROMA-programmet Fase 2 2024-26, samt på grundlag af kommende evaluering, bidrage til arbejdet med ny CISU-ansøgning sammen med Ulandssekretariatet.
Mere netværk og samarbejde om agroøkologi med andre NGO’er og kontakt til Københavns Universitet, RUC og Århus Universitet (inkl. Forbered. til IFOAM-kongres 2024).
Lobbyarbejde for udbredelse af agroøkologi og skovlandbrug i klimaarbejdsgruppe under Globalt Fokus.
UNIKT PROJEKT KNYTTER TRÅDE MELLEM
ØSTAFRIKA, ØKOLOGI OG EFTERSKOLER
Elever og køkkenansatte på efterskoler kan bidrage til en mere bæredygtig og retfærdig verden alene gennem valg af fødevarer. Med det budskab har Økologisk Landsforening besøgt ni efterskoler i 2022 med forløbet Organic Fair Food Fighter.
Omkring 700 efterskoleelever og dertilhørende køkkenpersonale har de sidste par måneder haft besøg af Økologisk Landsforening og langt de fleste også af aktivist Peter Mapambano fra Tanzania. Formålet er at sætte økologiens retfærdighedsprincipper på skoleskemaet og oplyse om, hvordan økologiske metoder kan løfte landbrugsfamilier i Østafrika fra fattigdom til en hverdag med mad nok på bordet, murstenshuse og en lysere fremtid.
”Vores vigtigste budskab er, at alle kan gøre en forskel for en mere demokratisk verden. Målet er at oplyse elever og køkkenpersonale om, at de kan bidrage til en mere bæredygtig og retfærdig verden ved at tage stilling til, hvad de putter i indkøbskurven her i Danmark,” siger Sigrid Vestergaard, der er programkoordinator på Økologisk Landsforenings udviklingsprogram i Uganda og Tanzania.
Det handler blandt andet om, at elever og køkkenpersonale bliver bevidste om de globale sammenhænge, og hvordan de indirekte kan støtte det økologiske landbrug og landbrugsfamilier i Østafrika, når de fx køber kaffe eller vaniljestænger. Og at det har kæmpe betydning for de økologiske landmænd i Østafrika, hvis levestandard hæves.
Dagene på efterskolerne har også indeholdt
FEM GRUNDE TIL AT KØBE ØKOLOGI FRA TROPERNE
• Fra 1 til 3 måltider om dagen, da økologiske dyrkningsmetoder i troperne gennemsnitlig giver bedre udbytte fra markerne.
• Flere børn i skole, da det højere udbytte betyder større indkomst, som kan betyde, at familierne har råd til at sende deres børn i skole.
• Klar til klima, da økologisk dyrkede marker har flere lag af afgrøder og skovlandbrug, som mindsker jorderosion ved ekstreme regnskyl og holder bedre på vandet i tørkeperioder.
• Bedre kønsbalance, da Økologisk Landsforenings program i Uganda og Tanzania bygger på fællesskab og sammenhold, som fremmer hensynet til hinanden på tværs af køn.
• Mere demokratisk deltagelse, da landbrugsfamilierne organiserer sig og får mod til at tage dialog med lokale myndigheder.
en madworkshop, hvor elever og køkkenpersonale har fået konkrete redskaber til at lave bæredygtige og økologiske måltider. Nogle elever er sågar fortsat med at lave aktivisme omkring økologiske fødevarer, bæredygtighed og retfærdighed.
”Vi oplever en kæmpe interesse fra de unge mennesker, som ønsker at bidrage til en retfærdig verden. Og netop det at koble unge, køkkenpersonale og ulande sammen gør projektet unikt og giver sindssygt meget mening, fordi det giver en bedre forståelse for sammenhæn-
gene og hvorfor den demokratiske deltagelse er så vigtig,” siger Sigrid Vestergaard. Selvom Økologisk Landsforening for i år er færdige med besøgende, så er efterskolerne ikke sluppet helt. I december skal der nemlig samles op på, hvordan arbejdet med økologi er gået, blandt andet hvilke aktiviteter de unge har lavet, samt om køkkenernes økologiprocent er steget – også på de tropiske varer. I 2023 besøger Økologisk Landsforening igen fem nye efterskoler med projektet Organic Fair Food Fighter.
BIOFACH-DIREKTØR: DANMARK ER ET FOREGANGSLAND FOR HELE VERDEN
Selv om corona-restriktioner i år tvang de tyske arrangører til at flytte verdens største økologiske messe fra februar til midt i den danske industriferie, valgte ikke færre end 26 danske virksomheder at udstille deres varer på den danske fællesstand på BioFach.
TEKST: JAKOB BRANDT // FOTO: LOUISE KAAD-HANSEN
Efter 29 måneders ufrivillig coronapause klippede Danila Brunner, adm. direktør for BioFach d. 26. juli snoren til den danske stand med ordene:
”I er et foregangsland for hele verden.”
Både opmærksomheden fra messens topledelse og opbakningen fra de danske producenter er ifølge Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening, et bevis på, at Danmark stadig spiller en væsentlig rolle på den globale økologiscene.
”Jeg har vanskeligt ved at få armene ned,” sagde Pernille Bundgård, da hun kom hjem efter fire varme dage i messecenter i Nürnberg
og havde modtaget tilbagemeldinger fra de danske udstillere.
Trods det uvante tidspunkt, og det faktum, at der var en del mere luft mellem både udstillerne og indkøberne på messen, var det en tilfreds Henrik Lund, direktør for Naturli’ Foods, som tog hjem fra sommerudgaven af BioFach:
”Vi vidste godt, at der nok ville komme lidt færre gæster i år, men jeg er faktisk overrasket over, hvor mange nye kontakter jeg har fået,” sagde direktøren som i løbet af tre år har været med til at rykke Naturli’ Foods fra at være et primært dansk anliggende til en position, hvor selskabet i dag henter ca. halvdelen af omsætningen i udlandet.
Pernille Bundgård håber og tror, at flere danske producenter har potentiale til at gøre ham kunsten efter i de kommende år. Samtidig lægger hverken hun eller medarrangøren Bio Aus Dänemark skjul på, at de betragter det som en fordel, at BioFach i 2023 vender tilbage til sin normale termin midt i februar, hvor de forventer markant mere trafik end året før.
”Her ved udgangen af oktober har vi allerede 18 tilmeldte til den danske stand og plads til flere. Jeg forventer, at vi kan mønstre ca. 35 danske virksomheder, når BioFach vender tilbage for fuld power i dagene fra 14.-17. februar i Nürnberg,” siger Pernille Bundgård.
MALMØ-MESSE ÅBNER DØREN FOR DANSK ALKOHOL
I dagene fra 16.-17. november får Malmø i to dage besøg af økologiske købmænd fra hele Norden, når Nordic Organic Food Fair afvikles for 10. gang.
Med støtte fra Fonden for økologiske landbrug har Økologisk Landsforening igen i år samlet et hold på knap 20 producenter, som deltager på en dansk fællesstand, hvor det i år for første gang bliver muligt at udstille økologisk øl, vin og alkohol, og det har givet nye virksomheder adgang til den svenske messe.
Åbningen for alkoholiske drikke har krævet lidt ekstra benarbejde af Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening, som har brugt en del tid på at navigere rundt i de noget kringlede svenske regler for salg og markedsføring af alkohol.
”Hvis du vil udstille alkohol på en svensk messe, kræver en del papirarbejde, og at du i forvejen har en svensk distributør,” siger Pernille Bundgård, som fik de sidste aftaler på plads i samarbejde med messens egne restauranter.
»Aftalen sikrer, at både Svaneke Bryghus, Vinhanen Engros ApS, Sparkling Tea og Bornholm Spirits kan udstille deres økologiske drikkevarer i Malmø,« siger Pernille Bundgård forud for messen, som først afvikles efter at årsbrevet er sendt til tryk.
ØKOLOGIENS PRINCIPPER ER EN FÆLLES SAG
I løbet af 2022 har Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Innovationscenter for økologisk landbrug og forskningsenheden Icrofs drøftet, hvordan økologiens fire principper kan blive tilgængelige for flere mennesker. Det er der kommet en navneændring ud af.
VIVIENNE KALLMEYER
PROJEKTLEDER I
ØKOLOGISK LANDSFORENING
Økologien har fået et nyt princip. Eller rettere sagt: Et af de fire principper har nu officielt fået et nyt navn. Det drejer sig om Økologiprincippet, der fremover får navnet Kredsløbsprincippet. Det er resultatet af de drøftelser, som Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Innovationscenter for Økologisk Landbrug og Icrofs har haft i løbet af 2022.
Økologiens fire principper fik nyt og en farvestrålende grafisk identitet. Begge dele var resultatet af to 2021-projekter, drevet af Økologisk Landsforenings Kommunikationsafdeling og Markedsafdeling, hvor vi med udgangspunkt
i netop økologiprincipperne fokuserede på at fortælle om økologiens grundlæggende værdier til målgrupper, som lå uden for den landbrugsfaglige kerne.
Målet var at finde et adelsmærke for økologien, som kan kommunikere til forbrugerne, virksomhederne og detailhandlen, at økologi er mere end det røde ø-mærke.
SVÆRT
AT SKELNE
Det blev undervejs i arbejdet klart, at det var vanskeligt at kommunikere principperne til en bredere kreds af mennesker, fordi der i de økologiske principper er et økologiprincip. På dansk skelner vi ikke, som man gør på engelsk, mellem ”organic” og ”ecology”. På engelsk hedder principperne overordnet ”The organic principles” med et underliggende ”principle of ecology”.
Det overordnede tema i drøftelserne mellem de fire organisationer var derfor at finde ud af om, det var muligt at revitalisere principperne, fordi økologien aldrig står stille, og fordi det
er vigtigt løbende at besøge sit fundament. På et møde i maj 2022 drøftede organisationerne særligt forsigtighedsprincippet og økologiprincippet, og der var enighed om, at det var nødvendig at finde et mere dækkende navn til økologiprincippet.
Forud for mødet havde Jakob Sehested fra Icrofs været i gemmerne og fundet dokumenter fra det oprindelige arbejde med at oversætte principperne fra engelsk til dansk tilbage fra 2000. Heri fremgik det, at man dengang havde foreslået kredsløbsprincippet. Der var bred enighed om, at det kunne være en mulighed og hver organisation gik tilbage til deres respektive bestyrelser for at få det kvalificeret og godkendt.
I efteråret 2022 kan vi derfor meddele, at økologien har fået et nyt navn til et eksisterende princip. Princippets indhold er det samme, men med et nyt navn – eller en ny oversættelse – er det vores forventning, at det bliver lettere at få hele det økologiske fællesskab med i en fælles forståelse af økologiens værdier.
GRISEUDVALGET
RANDI VINFELDT
FORPERSON FOR GRISEUDVALGET
VIGTIGSTE FOKUSOMRÅDER I 2022
I år har Svineudvalget skiftet navn til Griseudvalget, og formanden er blevet til en forperson. Ellers har det været et år med store udfordringer i verden, og det er vi hårdt ramt af i den økologiske griseproduktion. Afregningen for grisekød er faldet, og produktionsomkostningerne er stigende. Det har store konsekvenser for producenterne, som må lukke dele eller hele produktionen. I mange år har økologiske griseproducenter kunnet støtte sig til Byggebladet for grise på friland, når vi har skullet se reglerne for vores produktion. Det skal nu afskaffes, og reglerne kommer ind i bekendtgørelsen. Vi mener, det er afgørende at få udvalgsmedlemmer ind i arbejdet, så den bliver til at arbejde med for den enkelte landmand. Det er vigtigt, regler er nemme at følge og bygger på et fagligt grundlag. En anden problematik er opbevaring af smertestillende og lokalbedøvelse ved kastration af hangri-
se. Ligeledes er der krav om, at dyrlægen skal se de grise, som skal kastreres. Vi skal følge reglerne, men vi skal også være med til at præge dem, så de kan overholdes i praksis - også i mindre besætninger.
INDSATSOMRÅDER I 2023
Vi fortsætter arbejdet med bekendtgørelsen og reglerne for kastration af hangrise i 2023, hvor vi også vil fortsætte vores fokus på at producere økologisk gris med et så lavt klimaaftryk som muligt. Heldigvis er klimaaftryk for grisekød i den pæne ende, men det kan stadig gøres bedre, og så er balancegangen at sørge for, at det ikke går ud over dyrevelfærden. Selv om Griseudvalget gerne vil arbejde med branchens krise her og nu, skyldes den faktorer, vi ikke har indflydelse på. Netop derfor er det vigtigt, at vi fortsætter med at skabe gode rammer for økologisk griseproduktion, når vi har muligheden.
ÆG- OG FJERKRÆUDVALGET
LARS BREDAHL
FORPERSON FOR
ÆG- OG FJERKRÆUDVALGET
VIGTIGSTE FOKUSOMRÅDER I 2022
Udvalgets væsentligste arbejdsområde i 2022 har været den alvorlige økonomiske situation, ægproducenterne er i. Overproduktion krydret med ekstreme foderpriser har medført, at afregningspriserne slet ikke matcher omkostningerne. Ved påske blev dette bragt i flere medier, og det skabte debat om, at alt har en pris. Det er positivt, at hele værdikæden er blevet bevidst om konsekvenserne.
Brystbensfrakturer er et andet emne, udvalget har arbejdet med. At op mod 85 pct. af alle høns har brud på brystbenet, er selvsagt uholdbart. I udvalget deltager vi derfor aktivt på flere niveauer for at understøtte arbejdet med at mindske disse brud.
Fugleinfluenzaen er en kedelig tilbagevendende begivenhed. Indelukningspåbud rammer dyrevelfærden hårdt. Vi udfordrer rammerne, men vi er oppe mod, at der tages andre hensyn end til dyrene. På sigt er håbet, at vaccination kan afbøde restriktioner.
INDSATSOMRÅDER I 2023
Alle disse alvorlige emner vil også være en væsentlig del at vores arbejde i 2023. Den dårlige økonomiske situation i vores samfund har allerede ramt salget af økologiske kyllinger, og så længe bytteforholdet er så dårligt, er det svært at se bedringer. Så lige nu er det måske vigtigere end nogensinde før, at vi bakker op om de økologiske kyllingeproducenter ved at købe produkterne og huske på, at både kylling og æg har lave klimaaftryk - yderligere en god grund til at lade disse produkter være en del af ens indkøb. Vi håber dog også, at der kan blive tid til mere positivt og fremadrettet arbejde. Lige nu handler meget om ren overlevelse i vores branche, men selvom det synes svært, er vi også nødt til at have de økologiske værdier med i vores arbejde. Mister vi dette grundlag, går det først galt. Vi er optimister, da det både er vores natur, og da vi ikke har andre valg.
PÅ MÆRKERNE FOR ØKOLOGIEN
Økologisk Landsforening arbejder både strategisk og konkret med mærkesager for at øge kendskabet til foreningens arbejde og til økologien. I 2022 fik særligt en af mærkesagerne fornyet relevans i den brede offentlighed.
TEKST: VIVIENNE KALLMEYER, KOMMUNIKATIONSKONSULENT I ØKOLOGISK LANDSFORENING
I slutningen af februar 2022 ændrede verden sig radikalt. En krig i Europa og en medfølgende energikrise overtog alle dagsordener både politisk og privat. Økologisk Landsforening havde i næsten samme åndedrag taget hul på årets første mærkesagskampagne; Mere recirkulering, mindre spild. I et kommunikationsperspektiv kan netop den mærkesag være en hård nød at knække.
Lige indtil marts 2022.
For vi havde besluttet at zoome ind på biogas. Og i takt med, at de traditionelle energikilder kom under pres, blev offentlighedens opmærksomhed rettet mod alternative muligheder. Biogas, recirkulering og metoderne, der skaber energi og fører næringsstoffer tilbage til landbruget, når byen har konsumeret, var med et aktuelle ud over det sædvanlige.
Allerede i januar udkom avisen Økologisk Landbrug med et tema om biogas og anvendelse af brødrester i isproduktion. Senere fulgte magasinet Økologisk efter med et forbrugerrettet tema om affaldssortering og biogas med en tilhørende podcast, hvor man følger madaffaldet fra køkkenbordet til det, som bliver ny energi og bearbejdes til økologisk gødning. Temaet foldede sig også ud på websitet iloveøko.dk, i
en pressemeddelelse og en kampagne på sociale medier. Sybille Kyed samlede foreningens budskab i sin faste klumme under overskriften ”Afbrænding er et no-go, ressourcerne skal holdes i kredsløb.”
Det er ikke hver dag, at timingen af vores økologiske mærkesager går så godt i takt med begivenhederne i verden. Men vi oplever, at det sker oftere og oftere. Er det et udtryk for, at foreningen er blevet bedre til at fokusere sin indsats og gøre den tydelig? Ja, bestemt. Et strategisk fokus gennem udvalgte mærkesager øger muligheden for at være i bedre sync med verden omkring os, så andre end de, som er tæt på os, får øjnene op for økologiens løsninger. Men der er også noget andet, som gør sig gældende.
ØKOLOGISK MOMENTUM
En del af omverdenen er også kommet mere i sync med den økologiske tankegang. Det skyldes det store forarbejde, som økologer før os har gjort. De, som holdt ud, når alt gik den modsatte vej. Og det skyldes, at der er bred politisk bevågenhed på klimaproblematikken, hvor økologien er en naturlig og værdig samarbejdspartner.
Lige nu har økologien momentum. Og det er
det, vi arbejder benhårdt for, når vi kommunikerer økologiens og foreningens mærkesager. Andet kvartal var dedikeret til en kampagne om mærkesagen ”Høj dyrevelfærd”, hvor Økodag og Sofari løb med det store publikum. I tredje kvartal gik vi i ind i den brede mærkesag ”Rene fødevarer, rent drikkevand” og snævrede en del af indsatsen ind til at se nærmere på farvestoffer – et emne som ikke har haft den store bevågenhed de seneste år. Men som til gengæld er superaktuelt, fordi danskerne er verdensmestre i forbruget af farvestrålende slik – og fordi det har taget ualmindeligt lang tid at få effektueret forbuddet mod det kræftfremkaldende farvestof E171, som bl.a. bruges til at gøre slik og tyggegummi hvidt. Året slutter med fokus på, hvordan økologi og klima hænger sammen under mærkesagen ”Mere grønt”, der konkret gennem webuniverset ”Grøn Økosøndag” anviser forbrugerne, hvordan de kommer i gang med en grønnere tallerken fx ved at udvælge en dag om ugen til en grøn tallerken.
I 2023 har vi valgt at fokusere kommunikationsmæssigt på fire af foreningens seks mærkesager gennem tre kampagnenedslag; Bedre dyrevelfærd og mere liv i og ved marken, mere grønt og rene fødevarer, rent drikkevand.
ÅR 2 I PLANTEBASERET VIDENSCENTER
I 2022 har Plantebaseret Videnscenter udvidet projektporteføljen, overtaget
Netværk for Foodservice og arrangeret messen Organic Plantbased Expo.
KATRINE EJLERSKOV
CENTERLEDER I
PLANTEBASERET VI -
DENSCENTER DANMARK
Plantebaseret Videnscenter blev stiftet af Økologisk Landsforening og Dansk Vegetarisk Forening i efteråret 2020, som et center uden mure, hvor vi samler projekter med fokus på den plantebaserede kost i fremtiden fra begge foreninger. Hvor vi i 2021 havde fem projekter og et netværk, har vi i 2022 12 projekter, to netværk og en forbrugermesse. Alene det giver en tyngde og en følelse af, at det rykker på det plantebaserede og økologiske felt. Et par nedslag i centerets arbejde er en liste, vi lavede i foråret, over samtlige fondsstøttede projekter inden for det plantebaserede område. Listen ligger på Plantebaseret Videnscenters hjemmeside. Overblikket viser, hvilke aktører og satsninger der har fået bevilget midler i 2022 og kan bruges som inspiration til nye samarbejder, hvor
man kan bygge oven på hinandens projekter. Listen er også brugbar for politikere og fondsbestyrelser som en kortlægning over, hvilke typer af projekter, der er prioriteret i 2022, og hvor der måske er underprioriterede emner. Det var en gave, da vi i januar 2022 overtog Netværk for Foodservice fra GroConsult og kunne føre dette netværk videre sammen med Hotel og Restaurantskolen og Miljømærkning Danmark. I netværket arbejder vi med FN’s 17 Verdensmål og livscyklusbetragtning som rammeværktøj og inspiration for en bæredygtige retning for foodservicebranchen.
Seneste nyt på projektstammen er et pilotstudie om plantebaseret kost og leddegigt. Udenlandske studier peger på, at en mere plantebaseret kost kan have en positiv effekt på leddegigt. Da det er forskning, får vi først de første resultater i løbet af 2023. Pilotstudiet vil inddrage ca. 10 patienter, der skal lægge deres kostvaner om blandt andet med hjælp fra måltidskasser fra Aarstiderne. Forskerne søger midler til et større klinisk studie med flere deltagere. Projektet er forankret i Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Region Hovedstaden, og partnerne er Glostrup Hospital og Den Plantebaserede Sygeplejerske.
Udover de nævnte nedslag bidrager de 15 projekter, netværk og messen med en række leverancer, som alle har fokus på at fremme omstillingen mod et mere plantebaseret og økologisk fødevaresystem.
Omstillingen af vores fødevaresystem mod mere økologi og mere plantebaseret kost er kun blevet mere aktuel med fødevarekrisen. Ser vi lidt ind i 2023, skal vi blandt andet til at have mere fokus på, hvordan en mere plantebaseret indkøbskurv, kan betyde at forbrugerne stadig har råd til økologi.
FRA PRINCIPPER TIL PRAKSIS
Innovationscenter for Økologisk Landbrugs arbejde er primært finansieret af projektmidler fra fonde. Projekterne har som mål at fremme og udvikle økologisk landbrug teknisk, biologisk og driftsøkonomisk inden for rammerne af de økologiske principper og FNs verdensmål.
BEDSTE DRIFTSPRAKSIS
• Økologiske forsøg, screeninger og demonstrationer
• Driftsøkonomiske kalkuler
• Formidling af ny viden, økologiregler og -tilskud
• Etablering af faglige netværk
NÆRINGSSTOFFER OG FRUGTBAR
JORD
• Reduceret jordbearbejdning
• Kompost
• Effektive efterafgrøder
• Recirkulering af næringsstoffer i restprodukter
NY TEKNOLOGI
• Præcisionssåning og -gødskning
KIRSTEN HOLST SØRENSEN
ADM. DIREKTØR FOR INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG
• Anvendelse af satellitbilleder til beslutningsstøtte
• Digitale værktøjer tilpasset økologers behov
• Teknik til reduceret jordbearbejdning
DYREVELFÆRD
• Ko-kalv systemer og græsbaseret mælkeproduktion
• Brystbensfrakturer hos æglæggende høns
• Skovlandbrug og bæredygtig griseproduktion
• Velfærd hos kvæg i naturpleje
KLIMALØSNINGER
• Planteprotein til humant konsum
• Klimahandlingsplaner for landbrugsbedrifter
• Skovlandbrug som driftsform under danske forhold
TAK FOR MODTAGELSEN
Det har været et spændende første år med opbygningen af et helt nyt innovationscenter. Undervejs har det været en stor glæde at mærke den opbakning, som vi er blevet mødt med både til Øko-Markdag, markvandringer, staldskoler og via vores nyhedsbrev og på de sociale medier. Opbakningen giver glæde og gnist til at holde fokus på at skabe vækst for økologien og den økologiske landmand. De kommende år vil vi især sætte fokus på, hvordan økologien kan bidrage til at løse de højaktuelle klimaog biodiversitetsudfordringer og være frontløber i den grønne omstilling. Vi vil være kraftcenteret for at udvikle fremtidens bæredygtige landbrug, og det kan kun lykkes i kraft af et stærkt samarbejde og en tæt dialog med jer.
• Bioraffinering af kløvergræs
• Øget biodiversitet
• Fremme af nyttedyr
• Blandingsafgrøder og integrerede systemer
• Træer/skovlandbrug
• Biodiversitetstjek på landbrug
OMLÆGNING OG
GENERATIONSSKIFTE
• Gratis omlægningstjek på konventionelle landbrug
• Gratis udviklingstjek på økologiske landbrug
• Undervisning i økologi på landbrugsuddannelser
• Arrangementer om økologi målrettet unge
ØKONOMIEN BAG
INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG
Innovationscenter for Økologisk Landbrug er en projektorganisation, der primært er finansieret af projektmidler fra fonde.
DANSKE BÆLGFRUGTER PÅ MENUEN
gris spiser græsprotein som del af et forsøg med at teste græsprotein som alternativ til sojaprotein.
Efterspørgslen på bælgfrugter er stigende, og Innovationscenter for Økologisk Landbrug arbejder for at udvikle økologisk landbrug som en del af den grønne omstilling til en mere plantebaseret fødevareproduktion.
Derfor går et af vores projekter ud på at optimere dyrkningen af bælgfrugter i Danmark. Vi samarbejder med økologiske landmænd, der dyrker linser, ærter, lupiner og hestebønner til testbrug, og så tilbyder vi en såkaldt smagekasse med de forskellige bælgfrugter til fødevarevirksomheder og professionelle køkkener. I alt har 70 virksomheder bestilt en smagekasse, og vi oplever stor interesse for at afprøve de danskdyrkede, økologiske bælgfrugter i de professionelle køkkener og i fødevarevirksomhederne. Det er afgørende, at smag og kvalitet er i top, og derfor har projektet tilknyttet en erfaren sensoriker, Agnes Qvortrup fra Landbrug & Fødevarer, der bidrager med at vurdere afgrødernes smag og friskhed, inden de kommer ud i de professionelle køkkener, der også skal være med til at vurdere dem.
Projektet ”Sunde og velsmagende bælgfrugter” er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.
PROTEIN FRA GRÆS
Innovationscenter for Økologisk Landbrug har blandt andet fokus på større selvforsyning med foder i økologisk landbrug. Selvforsyning med protein er vigtigere end nogensinde, og et af vores projekter har fokus på græsprotein som alternativ til protein fra soja. Projektets formål er at bane vejen for, at produktion af græsprotein kan blive et nyt attraktivt forretningsområde for dansk landbrug og øge den danske produktion af foderprotein. Målet er at skabe bedst mulig økonomi i græsprotein ved at udvikle produktionen og højne produktværdien. Det sker i tæt samarbejde med en række aktører og virksomheder, og vi har afholdt flere arrangementer i årets løb bl.a. med besøg hos Aarhus Universitets græsproteinanlæg i Foulum og bioraffinaderiet på Ausumgaard. Samtidig er vi en del af et forsøg hos en landmand, der fodrer sine grise med græsprotein for at se, om det har betydning for grisenes vækst sammenlignet med sojafoder.
Projektet ”Værdiskabelse med græsprotein (Græs-prof)” er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug og GUDP.
Innovationscenter for Økologisk Landbrug P/S er skabt i oktober 2021 af Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer for at samle udviklingsarbejdet fra de tidligere landbrugsafdelinger og dermed samle kræfterne i et nyt, selvstændigt innovationscenter.
- og få nyheder, arrangementer, jobopslag m.m. direkte i din mailboks icoel.dk/nyhedsbrev
Anna Borum og Jonas Rasmussen høster ærter til ’smagekasserne’.
Foto: Linda Rosager Duve
Denne
Foto: Linda Handrup
ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK HAR VÆRET GODT FORBEREDT PÅ ET UDFORDRENDE ÅR
Nye gødningsregler og en ny økologivejledning har været i fokus i 2022 i ØkologiRådgivning Danmark.
ERIK ANDERSEN
DIREKTØR I
ØKOLOGIRÅDGIVNING
DANMARK
Nye gødningsregler og en ny økologivejledning, som blev introduceret 1. januar 2022, har fyldt rigtig meget det seneste år. Det har både været en faglig udfordring og en tolkningsmæssig udfordring, men ved fælles hjælp er vi kommet frem med løsninger og tolkninger, som økologerne kan arbejde med og efter.
De 19 økologirådgivere i ØkologiRådgivning Danmark har været godt forberedt på udfordringerne, og vi har løst dem i samarbejde med økologerne på bedste vis. Der er fundet løsninger inden for rammerne, og heldigvis har vi også fået nogle afklaringer som giver god mening.
En større selvforsyning i husdyrproduktionen har ligeledes fyldt meget i vores arbejde, og inden for mælkeproduktionen er mange nu i gang med en stor andel eget produceret tilskudsfoder suppleret med lidt indkøbt. Vi gør nu vores erfaringer med, hvilke parametre dyrene reagerer på.
Bælgsæd er i den grad kommet i fokus både i mark og stald. Det gælder også bælgsæd til human ernæring, som nu er blevet mere aktuelt end nogensinde i den grønne omstilling. Vi bidrager til udviklingen på det område ved at være med i flere projekter under Innovationscentret for økologisk landbrug og Økologisk Landsforening
NYE TILTAG OG FORANDRINGER
2022 har budt på udfordringer, tiltag og forandringer, som alle i ØkologiRådgivning Danmark har taget med højt humør og løst med faglige kompetence, som vi er bredt dækket ind på. Det viser sig igen og igen, at vi
med vores antal af rådgivere samlet kan løse en langt bredere pallette af faglige udfordringer for de økologiske kunder. Vores markedsandel på omkring knap 30 pct. gør, at vi kommer vidt omkring både geografisk og fagligt. Det udvikler os til at blive endnu bedre. Vi deltager to gange årligt i møder med de fagudvalg under Økologisk Landsforening, hvor vi kan bidrage med noget fagligt og dermed bidrage til deres arbejde. Klima kommer til at fylde en del i vores rådgivning. Derfor har vi uddannet to rådgivere, der er blevet ESG certificeret. De er nu klar til at hjælpe med tiltag og handlingsplaner indenfor husdyr- og planteområdet. I 2022 overgav vi vores landsdækkende arrangement Øko mark-/grovfoderdag, som vi hidtil havde afviklet hvert andet år, til det nye Øko-markdag, som blev afviklet på Fyn. Dagen afvikles i samarbejde med næsten alle interessenter inden for økologisk rådgivning og forskning, dermed når vi ud til rigtig mange, hvilket det store deltagerantal med omkring 600 også beviste.
2023 sætter vi fokus på at udmønte den nye CAP-reform fra skrivebord til handling ude hos den enkelte. Vi vil sørge for, at det fagligt bliver implementeret ude på de økologiske bedrifter, og at den enkelte får det maksimale økonomiske ud af tiltagene.
OVERSKUD TIL ØKOLOGISKE INVESTERINGER I FREMTIDEN
Selskabet Dansk Økojord A/S og Danmarks Økologiske Jordbrugsfond kommer ud af 2022 med et overskud og dermed fornyet energi til investeringer i fremtiden efter et år med inflation og stigende renter.
KIM QVIST
DIREKTØR I
DANMARKS
ØKOLOGISKE
JORDBRUGSFOND
OG DANSK ØKO -
JORD A/S
Da 2022 tog sin begyndelse havde Dansk Økojord A/S investeret i samlet 890 hektar jord fordelt på 11 ejendomme og investeret for 106 mio. kr. Næsten samtidig ramte krisen, og da selskabet benytter realkredit til sine investeringer, gik vi ikke helt ram forbi og blev særligt udfordret på to centrale punkter: 1) Rente, inflation og krig har påvirket alle vores forpagtere og giver udfordringer med bl.a. bytteforhold og energiomkostninger. 2) I en usikker verden er vores investorer forbeholdne med nye investeringer.
I 2022 har der således været primært fokus på at hjælpe vores forpagtere godt igennem året: Det er jo den indirekte måde at passe på sine investeringer. Og vi kan med tilfredshed konstatere, at alle vores forpagtere er kommet godt igennem. Med mindre indskudt aktiekapital og en klar prioritering af forpagtere/investeringer, har ledelsen valgt ikke at tilføre yderligere investeringer i 2022. Med andre ord har vi villet være på sikker grund hos nuværende forpagtere indtil branchen generelt kommer i mere smult farvand. Denne strategi er både ansvarlig og viser rettidig omhu.
Der er dog foretaget en enkelt investering pr. 1 januar 2023, som indebærer et spændende samarbejde med et nyt fællesskab på Orø, hvor vi bla. skal etablere skovlandbrug med matrixløsninger og flere små producenter, samt drikkevandsbeskyttelse for øje.
Vi forventer i det hele taget, at 2023 vil bringe yderligere investeringer og processer omkring investering i vores første biodynamiske landbrug, investeringer på Fyn og evt. nye konstruktioner med forsyningsvirksomheder bla. omkring drikkevandsbeskyttelse.
Derudover har vi udarbejdet et fælles forslag til en
national drikkevandsfond i samarbejde med DANVA og Danske Vandværker, hvor modellen tager afsæt i vores model for jordbrugsfonden og bruges til en drikkevandsfond, hvor staten, pensionskasser, virksomheder, fonde og private kan bidrage.
Vi håber, at 2023 også giver lidt luft hos mulige investorer og at vores aktiekapital kan vækste. Året 2021 gav overskud, hvilket også sker for 2022, så trods kun godt fem år på bagen ser vi frem mod både overskud og snarlige udbytter til aktionærerne.
Danmarks Økologiske Jordbrugsfond er stiftet i 2017 af Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening. Fonden rejste i marts 2018 27,3 mio. kr. i form af aktier. Fondens datterselskab Dansk Økojord A/S blev stiftet. I dag er aktiekapitalen på over 40 mio. kr.
Selskabet og fondens formål er at omlægge mest mulig landbrugsjord fra konventionel til økologisk, at sikre næste generation muligheder, at arealerne skal være underlagt natur og vildtplejeplaner, klimaindsatser og gerne drikkevandsbeskyttelse.
Man kan i dag købe 10 stk. aktier til 1000 kr. pr. stk. Alternativt kan man købe folkeaktier via crowdfunding hos COOP. Denne funding har til dato givet Økologisk Landsforening en aktieportefølje på 127 aktier i Dansk Økojord A/S.
SAMARBEJDE ER ØKOLOGIENS
EKSISTENSGRUNDLAG
HELLE BORUP FRIBERG
DIREKTØR I ØKOLOGISK LANDSFORENING
Kan du huske, hvordan det føltes at stå ved begyndelsen af 2022 med overskud og energi? Nu var corona-æraens isolation endelig forbi. Vi skulle ud, være sammen og komme i gang med alle de aktiviteter, der havde været på lager i to år. Jeg kan huske, at jeg i årsbrevet 2021 bebudede, at nu skulle økologiens fremsynethed på banen, det eksisterende fødevaresystem skulle forandres og ikke mindst, at vi stod over for en ny æra.
Det skal jeg sandelig love for, at vi gjorde. For knapt var vi kommet i gang med 2022 før, en ny verdensorden viste sig. Krig i Ukraine, stigende priser, inflation og mangel på råvarer ramte os alle. Landmændene, virksomhederne, detailhandlen og de professionelle køkkener har set priserne på nødvendige varer og ydelser tage en flugt mod himlen. Og forbrugerne er gået i sparemode.
Samtidig oplever vi, at forbrugerne stiller større krav til bæredygtighed i de produkter, de køber. Og der er efterhånden også en fælles enighed om, at det kræver ændrede vaner at opnå en grøn omstilling. Det betyder, at der igen vil være et enormt potentiale for de økologiske fødevarer, når den økonomiske situation normaliseres.
KONSTRUKTIV VENTETID
Vi bruger ventetiden konstruktivt på tværs i værdikæden. Først og fremmest sikrer Markedsafdelingen, at detailhandlen
fortsat ser økologi som et vigtigt konkurrenceparameter og en uundgåelig del af et attraktivt sortiment. Teamet har knyttet partnerskaber med flere detailkæder, og økologiske virksomheder har benyttet sig af den unikke viden, som Markedsafdelingen har, til at få analyser, workshops og målrettet rådgivning.
Økologisk Landsforening har i den grad udnyttet og nydt godt af, at corona-restriktionerne er ophævet. Økodag, Høstmarked og Økologisk Inspirationsaften har samlet forbrugere over hele landet til at opleve, lytte til og smage på økologien. Fagmesser i ind- og udland, folkemøder og inspirationsdage har knyttet en tættere dialog med både medlemmer, potentielle medlemmer, kunder, eksperter og politikere.
For vi ved, at det nytter at stå sammen. Ikke kun i krisetider. Fællesskab og samarbejde er hele eksistensgrundlaget for vores forening og for økologien.
ØKOLOGISKE SUPERKRÆFTER
Eksistensgrundlaget er også at få den politik, som foreningens medlemmer er enige om, ud at leve. Folketingsvalget var varslet i god tid, og foreningen og Politisk afdeling har gjort det politiske forarbejde godt. Først og fremmest med vores konkrete bud ”Pris på bæredygtighed”, der anvender landbrugsstøtten som instrument til at skabe et landbrug i bæredygtig balance. Men også med det endnu mere konkrete bud om at fjerne momsen på økologiske fødevarer.
At opleve foreningens folkevalgte og sekretariatets fælles arbejde om at lave vælgermøder og komme i pressen med budskaberne midt i en hektisk valgkamp, var en glæde og en bekræftelse af, at vi har økologiske superkræfter.
Det har også givet os superkræfter, at vi sidste år stiftede Innovationscenter for
Økologisk Landbrug. Den konklusion kan jeg vist godt drage nu. Det er jo altid lidt spændende, hvad der sker, når noget nyt begynder. Men det er gået over al forventning. Sammenlægningen af landbrugsafdelingen fra Økologisk Landsforening og SEGES Økologi har resulteret i et endnu højere niveau af landbrugsfaglighed og resultater, som jeg ved kommer mange landmænd til gode og som i de kommende år bliver yderligere konsolideret.
ØKOLOGISK INDFLYDELSE
Nu står vi så ved slutningen af et år, der på ingen måder blev som forventet. Sådan er det med de fleste år, men jeg vil alligevel påstå, at 2022 hører til ekstremerne. Jeg oplever, at medarbejderne i sekretariatet, medlemmer og samarbejdspartnere har evnet at navigere i turbulensen. Meget af det, som året har budt, har været vanskeligt at tage kontrol over. Så vi har sat kræfterne ind på de ting, som vi har indflydelse på. Vi har indflydelse på at styrke samspillet i værdikæden og på at komme i tale med den store gruppe af danskere, som gerne vil gøre en forskel gennem deres forbrug. Vi kan byde ind med et stærkt bud på, hvordan fremtidens fødevarer og fødevaresystem skal være – og vi har en unik viden om, hvordan vi får skabt bæredygtighed fra jord til bord, som skal ud at leve i et større fællesskab.
Med fare for at gentage mig selv, vil jeg slå fast, at trods krise og urolige tider, er økologien stadig fremsynet og innovativ. Det er fortsat økologien som varsler en ny æra.
