__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

MERE LIV GØR DIG GL AD Læs, hvordan mere liv i det grønne gør dig mere glad, og hvorfor mere liv i og ved marken er en økologisk mærkesag. Mød Michael Lindebjerg, der finder dyb ro i sin naturvenlige æbleplantage på Samsø. Få seks gode råd til at få mere liv, hvor du bor.


ANNONCE

FRI til at vælge den gode kotelet OLOGISK K Ø ØK

D

UD

Velskåre af udvalgt t e råvarer

V AL

Kan købes i

GT

MED OM

H

U


SOMMER 2021 Magasin nr. 52

R E D A K TØ R Peter Nordholm Andersen pna@okologi.dk L AYO U T Mai Tschjerning Simonsen mtn@okologi.dk T RY K Rosendahls www.rosendahls.dk OPLAG 4000 styk ANNONCER Dansk Mediaforsyning 89 48 50 53 MEDLEMSKAB Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/bliv-medlem

54

57 1T RY K S A G 4 Rosendahls

MERE LIV OG GLADE DAGE Selv om det gør godt for de fleste at lytte til lærkens sang eller insekternes summen, står vi med en verdensnatur, der har ondt i sin fremtid. PER KØLSTER Arter forsvinder med en uhørt hastighed. Alene i FORMAND Danmark er antallet I ØKOLOGISK af truede, sårbare LANDSFORENING og sjældne arter på den såkaldte rødliste steget fra 28 procent i 2010 til 41,6 procent i 2019. Det, der for bare få år siden, var en rig og levende natur, bevæger sig med stigende hastighed mod biologisk fattigdom. Og meget mere end det. Som du kan læse her i magasinets tema, strækker værdien af det vilde liv sig nemlig langt ud over rødlistens nøgterne procenttal. Eksempelvis gør oplevelsen af mange forskellige fuglearter os en tand gladere. Landbruget er i den forbindelse formentlig en langt større synder, end vi forestiller os. Men er landbrug per definition ødelæggende for verdens biodiversitet, eller er det måden, vi driver landbrug på, der er synderen? Jeg hælder til den overbevisning, at det mere er det sidste, end det første. MUNKEN I RAJASTHAN En fin, lille film fortæller historien om, hvordan en indisk hindumunk i 1300-tallet gjorde duerne hellige i en oase i ørkenen i Rajasthan. Duerne skabte større og større problemer for den vitale høst i det isolerede område, og de lokale klagede deres nød over disse skadedyr. Derfor bad de deres hellige mand om råd. Munken påbød byens folk at gøre alt det, der var nødvendigt for duernes trivsel: Plante træer og beskytte dem, så duerne kunne bygge reder, sikre tilstrækkelige afgrøder året rundt, så der var nok til duerne, tilgængeligt vand og ingen jagt eller høst af æg. Resultatet var mere frodighed og bedre, flere afgrøder og mere mad – samtidig med et

mere alsidigt økosystem med plads til både mennesker og dyr. Duen er en indikator på liv, mangfoldighed og samdrægtighed mellem natur og menneske, og systemet i Rajasthan har bestået intakt, triveligt og stabilt i mere end 600 år. MERE LIV I LANDBRUGET Lige præcis det at arbejde sammen med naturen på den måde er kernen i de økologiske principper. Derfor arbejder Økologisk Landsforening for et landbrug, der giver plads til flere vilde planter, insekter og dyr, og en politik, der belønner landmænd, som integrerer naturtiltag. Mere liv i og ved marken, kalder vi vores mærkesag. Spørgsmålet - også for de økologiske producenter - er: Hvordan får man på den ene side en effektiv drift og på den anden side plads til mere liv i og ved marken? I et par generationer har systematisering og ordenstyranni minimeret agerlandets vrimmel af frodige hegn, vandhuller og alt det ’rod’, som skaber liv. N AT U R T I LTA G S K A L B E LØ N N E S Derfor vil vi med politikken ”Pris på bæredygtighed” med et såkaldt marknaturindeks belønne de landmænd, der lader diger, grøftekanter og vandhuller leve sit eget, artsrige liv. I stedet for den passive arealstøtte fra EU, skal pengene arbejde aktivt. EU skal i stedet belønne landmænd, der giver plads – og gerne mere plads – til mere liv. Lad os få mere marknaturindeks, lad os komme i gang med flere omlægninger, så dyrene kan komme ud af staldene og pleje naturen, og lad os løfte foreningens projekter om skovlandbrug og blandinger af flere sorter i marken til nye højder Mens vi som forening bogstaveligt talt arbejder på at booste det vilde liv i og omkring landbruget, får du her i magasinet gode eksempler på, hvordan du kan gå samme vej i din have med en række konkrete tiltag. Kvashegn, små vandhuller, stendynger og højt græs. Fuglekasser og hjemmehørende blomsterarter. Mon ikke det er tiltag, munken i Rajasthan vil være glad for?


INDHOLD

TEMA: MERE LIV GØR DIG GLAD 03 Leder af Per Kølster 6 Portræt af Michael Lindebjerg 12 Opgør med ordenskulturen i kolonihaven 16 6 ekspertråd til din egen naturhave 18

6

Baggrund: Mere liv øger din trivsel 22 Jordens guld giver god høst i væksthuset

TEMA

26

MICHAEL PLUKKER LIVSGL ÆDE

Landmænd skal belønnes for mere vildskab

I hans gamle, hektiske liv var naturen noget, der blæste forbi togvinduet på Storebælt. I Michael Lindebjergs nye hverdag som økologisk æbleproducent blæser hans nære kontakt til naturen nyt liv ind i hans livsglæde.

ØVRIGT INDHOLD

18

28 Nyt & noter - produkter og nyheder

BAGGRUND

32 Sæsonens opskrifter: Fisk med Ø-mærke

Mere liv i det grønne gi’r dig trivsel

34 Ny forskning: Trope-økologi er bæredygtig vej

Dyk ned i den videnskabelige dokumentation bag det, de fleste af os mærker, når vi kommer ud og oplever naturens vilde liv.

38 Interview: Spæk aftensmaden med planter. 40 Opskrifter: Fire aftenmåltider i planteversion 42 Mød et medlem: Mads Von Bülow Danscher 43 Sæsonglæde: Thrysøe The- & Kaffebar

38

GRØNNERE MAD

Få konkret inspiration til at få mere grønt på tallerkenen Få Anette Hoeg Nielsens fire bud på toppopulære aftensretter i en helt grøn version.


ANNONCE

ØKOLOGISKE

NYHEDER Rønbjerg is Dansk økologisk flødeis Saltkaramel eller skovbær Dybfrost, 750 ml

GRAM SLOT Økologisk kakaomælk 330 ml

10.30.30 pr. liter

34

95

Holmene Økologisk drik

46.60 pr. liter

Hyldeblomsteller rabarbersmag 50 cl Ex. pant

2195 43.90 pr. liter

55.73.33 pr. liter

Candeline Alpes de Haute Provence IGP Frankrig Økologisk laksefarvet rosévin med god friskhed og smag af fersken, hindbær, citron og urter. 13%, 75 cl


6

T EM A

MERE LIV GØR DIG GLAD

HIV STIKKET OG FIND RO I NATUREN Samspillet med musvitten, tårnfalken og de andre fugle i æbleplantagen booster Michael Lindebjergs livsglæde. Hans nye hverdag som økolog ”med foden på fuglespeederen” står i stærk kontrast til det gamle arbejdsliv i tv-branchen, der var ved at æde ham op. TEKST & FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN


ØKOLOGISK

7


8

T EM A

MERE LIV GØR DIG GLAD

En dag midt i februar opdager Michael Lindebjerg, at hans bånd til tårnfalken er blevet stærkere. Han er ude for at beskære nogle af de i alt 3100 træer, der vokser i lange, lige rækker hos Samsø Æbler. Tårnfalken flyver rundt på udkig efter mus, mens ”æblemanden” – som folk på øen kalder ham – går og arbejder. Pludselig lander falken ret tæt på ham. Michael Lindebjerg oplever, at falken betragter ham. Det er som om, at fuglen spørger ham: ”Hvem er du?” - Der er sket noget over tid. Jeg oplever, at vores relation rækker ud over, at jeg har haft et helvedes bøvl med at lave en redekasse til tårnfalken og placere den højt oppe i et træ, og at fuglen har valgt at slå sig ned her og bruge redekassen, forklarer Michael Lindebjerg. Til sammenligning er han usikker på, om han reelt har gjort noget for rørhøgen. Om den har valgt at være her eller altid har været her? Altså om den er kommet på grund af de naturtiltag som for eksempel urtebræmmer, redekasser eller de kæmpe kvasbunker, han har lavet, siden han begyndte at plante sine æbletræer på stedet i 2014. - Men tårnfalken har jeg inviteret – og den har taget imod. Nu læser jeg helt sikkert noget ind i den fugl, men da jeg står der, får jeg fornemmelsen af, at falken ikke synes, at jeg er farlig. At falken stoler på mig. T R AV LT T V-J O B S T Y R E D E A LT Fortællingen om falken er bare ét eksempel på den relation til fuglene og naturen, der i den grad er blevet stærkere, siden Michael Lindebjerg i 2014 så småt begyndte på et nyt liv som økologisk æbleproducent på Samsø. Han er på ingen måde født ind i æblefaget. I stedet var hans vigtigste arbejdsredskab i næsten tre årtier et kamera. I 1990 blev han ansat på TV2 Østjylland og blev her fast makker med journalist Lars Høj. Sammen lavede de dokumentarprogrammer til det landsdækkende TV2. Undervejs fik Michael prisen som Årets Tv-fotograf syv gange, blandt andet for programmet ”Mors lille dreng”, som også blev indstillet til journalistikkens fornemste pris, Cavlingprisen. I 2005 blev han chef for alle fotografer og klippere på TV2, og han fik senere også titlen visuel chef. Men bestræbelsen på at komme tæt på mennesker med kameraet, førte ham ikke ligefrem tættere på familien. Eller sig selv.

Foto: Michael Lindebjerg

En aften sad han sammen med sin hustru, Pernille Søe, og så et teaterstykke på datteren Annas skole i Aarhus, som den nu voksne datter spillede med i. Midt i forestillingen, midt mellem de mørke tilskuerrækker, kom inspektøren pludselig hen til ham. - Han gav mig en lille, gul seddel, hvor der stod: ”Kør nu! Hilsen Lars”, fortæller Michael Lindebjerg. Han skulle straks køre, fordi en mand, han sammen med Lars Høj lavede en dokumentar om, skulle have en akut hjerteoperation. - I mit gamle liv kunne ingen regne med mig. Pernille syntes naturligvis ikke, at det var særligt fedt, at jeg forlod forestillingen, men hun er heldigvis meget forstående. S TO R K E N I M I C H A E L S R E D E I det tidlige forår 2019 fløj sensationen lige over hovedet på Michael Lindebjerg. Han var

ude at kigge på fugle med to ornitolog-venner omtrent to kilometer nord for plantagen. Over dem sejlede en hvid stork forbi på himlen med sine vinger strakt ud. Synet fik Michael Lindebjergs hjerte til at hamre. Selv om storken ikke har ynglet på Samsø i mindst 80 år, møver han sig hvert år i februar op på taget over gårdspladsen for troligt at fore den tomme storkerede. - Vi stod alle tre og råbte i kor: ”Flyv til venstre, flyv til venstre”, griner æblemanden og fortæller, at en af de andre igennem kikkerten kunne se på et ringmærke, at det var en svensk han. Storken fløj rent faktisk til venstre. Nogle minutter efter slog hannen sig ned i reden hos Samsø Æbler. - Jeg ville have givet min højre arm for et billede, fortæller Michael Lindebjerg. Desværre fløj storken videre efter bare ti


ØKOLOGISK

Plantagen er designet, så han kan lave det hele selv. Han er meget bevidst om, at tempoet ikke bliver som i gamle dage, hvor han ”kørte i et gear, der var vanvittigt”. - Når man arbejder med dokumentarfjernsyn og alvorlige menneskelige historier, er der ikke noget, der hedder faste arbejdstider. Jeg har altid arbejdet i weekender og til langt ud på aftenen og haft masser af rejseaktivitet. Det har været spændende, men også for voldsomt. Et vendepunkt, der satte gang i det, han selv kalder ”processen”, kom i 2008. Michael Lindebjerg gik ud som et lys. Han fik et totalt blackout, da han sad i sin bil, og han blev indlagt med blink og sirener. Lægerne kunne konstatere, at han rent fysisk intet fejlede. Men han var stresset og på vej ind i en dyb depression. I et år tvivlede han på, om han nogensinde ville komme til at fungere normalt igen. Men han fik comeback i tv-branchen på freelancebasis med sit eget firma. Samtidig begyndte han på en liste over, hvad der gjorde ham glad, og hvad der tog hans energi. Listen tog flere år at udfylde og var et vigtigt værktøj, der førte frem mod et stort livsvalg. Det valg blev taget, da hans far døde som 70-årig. Det viste ham, at man skal tage de store livsvalg, før det er for sent.

sekunder. Han fløj over på taget af en anden bygning i nærheden, hvor han gav sig til at knæpre med næbbet for at tiltrække en hun. Hun kom ikke. Heller ikke i 2019. - Det kunne være skideskægt, hvis storken ynglede på øen igen, svarer Michael Lindebjerg, da han bliver spurgt, hvorfor han gerne bruger tid på at gøre reden klar. B L A C KO U T S AT T E G A N G I L I V S L I S T E Apropos tid. Den har Michael Lindebjerg fået meget mere af, efter det man kunne kalde en transformation af hans liv. Og resultatet af transformationen: Hverdagen på Samsø, hvor han ofte ikke ved, hvilken ugedag det er. Her bestemmer vejret arbejdets gang. Regner det, sætter han måske en motor i stand, og når tørvejret kommer, nyder han duften af regnmættet jord og insekternes summen, mens han arbejder ude blandt træerne.

DE SMÅ KRIGERE Mens Michael Lindebjerg viser rundt i plantagen på en solskinsdag først i maj, er hans talestrøm domineret af fugle. Om de farvestrålende stillitser, der er vilde med tidslernes frø. Om de rovfuglepinde han har sat op, som rovfuglene trofast bruger. Om de nye stærekasser – og om stærenes veludviklede sociale evner, som de blandt andet udnytter til at lave en slags stærebørnehave. Og han taler om de mere end 60 opsatte redekasser med ”en belægningsgrad på omkring 70 procent”. Om sommeren er rederne beboet af mejser og musvitter – ”mine små krigere, der hjælper med at æde skadedyr i plantagen”. Michael Lindebjerg går videre igennem plantagens lange rækker af træer. Et hav af mælkebøtter lyser op i skriggule nuancer i det grønne græs mellem rækkerne med de fem æblesorter Alkmene, Aroma, Discovery, Holstein Cox samt Ingrid Marie. Træerne står på et 2,6 hektar stort, nærmest perfekt spot for æbledyrkning med blot 900 meter til Sælvig-bugten mod vest

9

og to kilometer til Stavns Fjord mod øst. Her på den smalle del af Samsø er der sjældent frost på det kritiske tidspunkt sidst i april eller i maj, hvor træerne blomstrer. U RT E B R Æ M M E N , D E R B L E V S L A G T E T Mellem nogle af rækkerne har æblemanden også lavet urtebræmmer, hvor der ellers kunne have stået 140 træer. Der var ikke mange mariehøns, da plantagen blev anlagt på bar jord i 2014, men efterhånden som han etablerede bræmmerne, er mariehønsene dukket op i stort tal. Derfor er der ikke problemer med bladlus på æbletræerne. - Den effektive landmand ville tænke: Fandme nej! Men vi har valgt en ekstensiv vej.

Jeg måler årshjulet på fuglene. Hvem ankommer her i foråret – og hvem smutter igen i efteråret? Fuglene gør mig glad. Jeg elsker at se på dem og tale om dem. - MICHAEL LINDEBJERG

ØKOLOGISK ÆBLE- OG MOSTPRODUCENT

Lidt efter kommer Michael Lindebjerg til en tidligere urtebræmme. Her står nu to lange rækker af asparges. Dem er der for nylig plantet i alt 2500 af i plantagen. Et supplement til æblemosten, der er plantagens vigtigste økonomiske udbytte, og som sælges fra gården til lokale og navnlig turister. - Vi diskuterede det meget, om det var fedt eller ej, at vi skulle slagte en urtebræmme. I stedet har vi valgt at lade græsserne få langt skæg hele vejen rundt langs hegnet til plantagen, og fra Sankt Hans skal asparges have fred og ro. De høje planter tiltrækker også dyreliv resten af sommeren, forklarer æbleproducenten om den svære afvejning mellem indtægt og hensynet til naturen.


10

T EM A

MERE LIV GØR DIG GLAD

F O D E N PÅ E G E N F U G L E S P E E D E R Efter sit blackout i 2008 sagde Michael Lindebjerg ganske vist sin chefstilling på TV2 op, men kun for at begynde at lave fjernsyn igen. Rejserne, de lange optagedage, fritidsaktiviteterne, der måtte sløjfes, alt det vendte han tilbage til. Men et frø var sået. Nu vidste han, at han ville noget andet med sit liv. Engang. Det var dog svært at vide, hvad der skulle sættes i stedet for. Men ligesom et æbletræ ikke sætter frugter de første par år, spirede ideen om det nye liv langsomt frem. En regnvejrsdag i 2012 tog han og Pernille Søe færgen til Samsø for at se på sommerhuse. Allerede på færgen kunne han mærke, hvordan skuldrene faldt ned. Kort efter stod de foran dét hus, der gav dem den helt rigtige mavefornemmelse. Det købte de, da Michael Lindebjerg fyldte 50, og da nabogården med endnu mere jord kom til salg, slog de til og etablerede hans æbleplantage. I påsken 2015 blev parrets hus gennem 24 år i Højbjerg ved Aarhus solgt, og gården på Samsø blev betalt. De købte i stedet et lille rækkehus til Pernille Søe, der fortsatte med sit lærerarbejde i Aarhus og blev pendler. Michael Lindebjerg valgte ”naturligvis” at være økolog fra dag ét. Han kom på ”æbleversitetet”. Et miks af faglitteratur, en erfa-gruppe for økologiske æbleavlere, hjælp fra venner, naboer, YouTube og så en masse timer blandt træerne. Og fuglene. Michael Lindebjerg savner ikke sit gamle liv. Der var ”aldrig fred i bøtten”, og skiftet har virkelig frigivet energi. Det trælse ved det gamle job var de rigtig mange timer på farten. Det gode var også de rigtig mange timer på farten, for fra bilen, toget eller fra dækket på Molslinjen så han ofte fuglene. - Det var dog sjældent ok for journalisten, at vi lige skulle stoppe og se på en vibe. Men nu har jeg foden på egen ”fuglespeeder”. Michael Lindebjerg mener, at det drastiske skifte har gjort ham til et bedre menneske. Mest af alt over for sig selv. - Som Pernille siger: Mit smil er begyndt at hænge fast fra øre til øre. Hun har fået en mand, der kommer hjem og er enormt træt, beskidt, svedig – og glad. S YG D O M TO G R Ø V E N PÅ PA R R E T Michael Lindebjerg er gået ind i et hjørne af grunden, hvor han har lavet kæmpe dynger af kvas. Grene og andet afklip fra plantagen. Dyngerne er guf for biller, insekter, frøer, pindsvin og harer. Kvasdyngerne leverer også

råvarer til de mange ”små krigere”, der konstant er på vingerne efter føde til ungerne. Midt i virvaret af organisk materiale, der langsomt henfalder, dufter et firkantet shelter af frisk lærketræ. Michael Lindebjerg sætter sig op i det spritnye shelter og kan se

Sælvig-bugtens vand glimte lyst i solen et sted ude bag de mørke marker. Den ellers glade mand bliver alvorlig. Pernille Søe er desværre blevet syg. En stofskiftesygdom, der i hendes krop svarer til at løbe et maraton om dagen.


ØKOLOGISK

- Det har taget røven på os. Det er en kompleks sygdom, og jeg har været sygepasser i et år. Det svært at se en kvinde, der er aktiv og en virkelig dygtig lærer, blive syg. Det er noget lort, siger Michael Lindebjerg. Han forklarer, at sygdommen lige nu er stabiliseret med medicin. Men sygdommen har også betydet, at Pernille Søe har sagt sit job op, pendler-rækkehuset i Aarhus er solgt, og de har solgt bil nummer to. - Det kan være, at hun kan vende tilbage, siger Michael Lindebjerg og fisker den humor op, der bærer ham over livets mørke grøfter. - Jeg bliver kaldt æblemanden. Jeg har foreslået aspargesdamen til Pernille. Når hun forhåbentlig snart er frisk igen, kan hun stå for vores aspargesproduktion, siger Michael Lindebjerg og tilføjer: - Men sygdommen kan tage op til halvandet år at få stabiliseret. Så det vil tage lidt tid endnu, før hun er helt frisk.

Jeg ville ønske, at flere af dem, der drømmer om at trække stikket og hoppe ud af hamsterhjulet, også turde gøre noget ved det. - MICHAEL LINDEBJERG

ØKOLOGISK ÆBLE- OG MOSTPRODUCENT

M E R E E N D R O I N AT U R E N Pernilles sygdom er med egne ord et svært emne for æblemanden. Han forklarer, at det i den svære situation ”helt klart” giver ham ro at kigge på fuglene. Og at tale om dem. Hver morgen går han en tur med hunden Bastian. Det er faktisk sat i system. Mens han sidder i shelteret, fisker han telefonen frem og åbner en app. I morges gik han 12,1 kilometer. I går var det 17,8. Og i dagene før 6,9 og 11 kilometer. - I morges mødte jeg 1000 bramgæs. Og et ravnepar, der vraltede rundt. Det syn er bare

så fedt. Kender du ravnen?, spørger han ivrigt. Han fortsætter og giver knap tid til et svar: - Den er bare kæmpestor. I snit går han 12 kilometer om dagen. Og så er hans eftermiddagstur på cyklen på otte kilometer ned til stenen ved Stavns Fjord ikke engang talt med. Turene er – ligesom tanken om den hvide stork i Michael Lindebjergs rede – en god ramme til ikke bare at finde ro, men også håb og tro på fremtiden. - Jeg måler årshjulet på fuglene. Hvem ankommer her i foråret – og hvem smutter igen i efteråret? Fuglene gør mig glad. Jeg elsker at se på dem og tale om dem. B I L L I G T AT L E V E PÅ S A M S Ø I de første år på Samsø var Michael Lindebjerg nervøs for, hvordan økonomien skulle hænge sammen. Det var blandt andet derfor, han fortsatte med at lave tv på freelancebasis. Planen var, at han skulle arbejde med tv to til tre dage om ugen. Det kunne han dog slet ikke styre, fordi arbejdet er så krævende. - Så tog Pernille og jeg en snak. Hun spurgte: Synes du stadig, at det er fedt at lave tv? Nej, svarede jeg. Hvad så med at lade være, spurgte Pernille. Han stopper fortællingen. Fra siddepladsen i shelteret skyder han nakken op. Hans opmærksomme blik er rettet mod to små pletter, der cirkler rundt i horisonten nær Sælvig-bugtens solglitrende saltvand. - Jeg sidder lige og kigger på, hvilken rovfugl, det er, der jagter en anden, siger han og fortsætter: - Men nu bor vi her, og vi behøver ikke ret mange penge, og vi er bevidste om, hvad vi reelt har behov for. Derfor har vi nu solgt Pernilles pendlerbil. Noget distraherer ham igen. Han peger. - Nu kommer rørhøgen. Se! Der går et øjeblik. Så vender han mentalt tilbage fra endnu et fugleintermezzo. - Det er billigt at bo her på øen. Selv om indkomsten er lille, er den stor nok til, at vi lever et godt liv, siger Michael Lindebjerg. Han forklarer også, at når først børnene er fløjet fra reden, har man ikke længere så tungt et økonomisk ansvar. Omvendt oplever han, at mange par med tomme reder begynder at arbejde endnu mere, men også at de begynder at kede sig med det, de laver. - Så er det, livet fyldes ud med alt for dyre ting eller rejser rundt til alverdens golfbaner. Den grøft ville jeg ikke falde i.

11

B A R E D E T VA R M I G Michael Lindebjerg har haft besøgende på gården, der har sagt ”bare det var mig” efter at have hørt hans historie. Når han udfordrede dem på, hvorfor det egentlig ikke kunne være dem, kom snakken hurtigt ind på lønsedler, børn og udgifterne, der skal betales. - Men det er jo ikke forbudt at begynde at skrive op, hvad der er træls, og hvad der er godt i dit liv. Hvis du synes, at det er noget lort at møde op på dit arbejde – så skulle du måske lige tage et kig på, hvad du vil med dit arbejde og dit liv, funderer han. - Jeg ville ønske, at flere af dem, der drømmer om at trække stikket og hoppe ud af hamsterhjulet, også turde gøre noget ved det. Beslutningen behøves ikke være fra en dag til en anden, siger han. Michael Lindebjerg tog selv sin beslutning efter at have arbejdet på sin liste i flere år. Derefter brugte han og Pernille yderligere mindst fem år på processen. Altså at skabe nye rammer for livet – og langt bedre rammer for kontakten med livet i naturen. - Det er lykkes rigtig godt. Han ser op. Svalen er kommet. Lærken hænger et sted på himlen med sine lange talestrømme. En flagspætte forsøger at imponere nogle hunner ved at speed-hakke i en træstamme med god resonans. Et sted på Samsø er der – igen i år – endda landet en hvid hanstork. - Desværre fløj også den videre, konstaterer Michael. Og tilføjer så: - Men måske til næste år?


12

T EM A

MERE LIV GØR DIG GLAD

Foto: Katrine Turner

Katrine Turners kolonihave rummer mange eksempler på naturhave-æstetik. En sø med stenbunker og varmezoner, et kvashegn samt nyplantede, hjemmehørende træer og planter er blandt overskrifterne her på billedet.


ØKOLOGISK

13

KULTUROPGØR I KOLONIHAVEN Da naturhavenørd Katrine Turner ommøblede en friseret græsplæne med vandhul, kvashegn og mere vildskab, gav det bekymrede miner hos nogle af naboerne. Set med naturbriller på er der meget at hente – men traditionen for pæne haver uden ukrudt og rod er stærk. T E KST: P E T E R N O R D H O L M A N D E R S E N

K AT R I N E T U R N E R

EKSPERT I NATURHAVER

- Nej se! Der er en vandsalamander! Katrine Turner er oppe at køre. Hun peger ivrigt ned på padden med fire ben, der svømmer under vandspejlet i forårssolen. Godt nok ved hun, at der er lille vandsalamander i et vådområde nær Haveforeningen Hjelm-haverne ved Aabenraa. Hun har dog endnu ikke set én i dammen, hun anlagde i sin egen kolonihave i 2019. Ikke før lige nu. - Jeg kunne ikke have bestilt et bedre syn til dette øjeblik. Det tager tid for et lille dyr at finde frem til nye vandhuller, men at vandsalamanderen er her i haven nu, er en kæmpe succes. Det viser mig, at det nytter noget at lave et naturtiltag som den her sø. Jeg bliver glad! You made my day, griner Katrine Turner henvendt til vandsalamanderen. Katrine Turner kender du måske fra DR’s serie ”Vilde haver – gør det selv”? Her giver hun som vært og naturhaveekspert råd om alt fra insektvenlige blomsterbede til at lave vandhuller, der ifølge naturhavenørden med biologibaggrund er ”helt afgørende for alt liv”. At Katrine Turner står her ved dammen og fejrer en lille succes for det vilde liv i haven, er bestemt ikke tilfældigt. Lidt før er hun blevet spurgt: Hvilket tiltag batter mest, hvis man vil have mere liv i sin have? Og så styrede hun direkte hen til vandhullet, hun har anlagt. Dammen på cirka fire meters længde er

anlagt med en lavvandszone med 15-20 centimeter vand. Her er bunden dækket af ”de ellers udskældte” granitskærver. På grund af deres mørke nuacner er de perfekte til at suge solvarme til sig og varme vandet op. Det er de varmekrævende salamandere vilde med. A N G S T E N F O R AT M I S T E KO N T R O L Søen er blot et af flere naturtiltag, Katrine Turner har lavet, siden hun overtog kolonihaven i 2019. Antallet af projekter til gavn for det vilde liv er gradvist spiret. Bede med hjemmeartende planter, kvasbunker, kvashegn, frøhuller, henfaldende brændestabler og fuglebade. Af den oprindelige store græsplæne, er der stort set kun gangstier tilbage. Natur-nytænkningen af haven har både givet Katrine Turner modstand og medvind fra andre. I kolonihaveforeningen er der mange konkrete eksempler på helt anden haveæstetik. Granitskærver, toptrimmede græsplæner, ukrudtsfrie fliserækker, eksotiske planter fra havecenteret og et totalt fravær af organisk materiale, der får lov til at henfalde – blade og grene er for længst kørt på genbrugspladsen. - Nogle af naboerne reagerer på, at min have er for vild. Måske har de en angst for det ukontrollerede. Eksempelvis, at der spreder sig ukrudt, som kan give ekstra arbejde i andre haver. Jeg kan godt forstå den frygt, erkender Katrine Turner, der flere gange har holdt Åben have for at formidle sin naturnære haveæstetik til havefolkene. Hun har blandt andet fortalt, at en naturhave bestemt ikke betyder, at man bare skal lade stå til og lade ukrudt, som vilde planter også kaldes, overtage hele matriklen. Tværtom. En naturhave er et bevidst, æstetisk behagelig og ikke mindst et naturvenligt valg, som faktisk kræver omtanke, planlægning og viden. Ikke desto mindre bryder den tilgang med traditionalisterne i haveforeningen Virkelyst, der har en klar idé om, at haverne skal holdes ”pænt”: Kortklippet græs, bede uden ukrudt og veltrimmede hække.


14

T EM A

MERE LIV GØR DIG GLAD

Naturen er også det, der er helt tæt på. Lige uden for døren; ude i byens grønne områder, hjemme i haven, ja, selv i blomsterkassen på altanen kan vi finde plads til naturen – hvis bare vi vil. - K AT R I N E T U R N E R

EKSPERT I NATURHAVER

ÅNDERUM FOR MERE LIV Som medforfatter til bogen ”Naturhaven – Den mangfoldige have” har Katrine Turner argumenteret for, at den danske havestil længe har sat orden og pænhed højere end nogen anden dyd. En naturhave udfordrer traditionel haveæstetik og tilbyder på samme tid levesteder for vilde dyr og planter. ”Et ånderum for biodiversiteten i en ellers trængt verden”, som det står i bogens forord. - Mange er blevet rigtig gode til at rydde op, og det gælder jo langtfra kun her i foreningen. Vores ordenssans ligger dybt i os, siger Katrine Turner og træder uden om en sten på græsplænen. Den skal få græsset til at gå ud. Så kan hun i stedet give plads til at så bivenlige blomsterfrø og lade dem gro op. Ordenssansen skinner også igennem langs de danske vejsider, der bliver slået. I ejerforeninger med kæmpestore græstæpper, som tætklippes hver uge. I skove renset for dødt ved i skovbunden. Ved nybyggerier, hvor alt eksisterende grønt brutalt ryddes væk. - Ordenssansen er noget, der stikker dybere end bare vores haver. Som mennesker har vi haft succes med at kontrollere naturen, og at bruge den til noget gavnligt for os. Derfor handler modstanden også om, at den vilde natur er noget ukendt. Det er også derfor, jeg har inviteret naboerne ind til Åben have for at forklare, hvorfor det trængte, vilde liv har

brug en ny tilgang – og for at dele min begejstring for naturhaverne, siger Katrine Turner. Et konkret, grønt eksempel på et lille element i haven, der kan booste Katrine Turners begejstring, er den vandmynte, hun har plantet i den lave del af havedammen. - Godt nok vokser vandmynte hurtigt og er god til at suge lidt af al det kvælstof, der er i luften, til sig. Men jeg må indrømme, at jeg også har vandmynte for min egen skyld. Jeg kan virkelig godt lide mojitos, og den drink bliver virkelig lækker med vandmynten. For mig er det verdens bedste win-win. Der er ikke et øje tørt, smiler Katrine Turner. V I BY- H AV E B L E V S K E L S Æ T T E N D E Ud over at have medvirket i DR’s naturhaveserie, arbejder Katrine Turner med bynaturog landskabsdesign i virksomheden Vildskab. Det er et konsulentfirma, der ”arbejder for mere natur tættere på, i haver, parker, fællesarealer og i vores bevidsthed”. Blandt opgaverne er alt fra samarbejde med virksomheder og kommuner til at indgå i borgerdrevede lokalprojekter, biodiversitetsstrategier, forsyningsselskaber osv. Hun driver Vildskab sammen med Lilli Gruwier, der også er biolog, og i løbet af 2021 blev flere konsulenter ansat til at formidle mere vild natur i haver, parker med videre. Katrine Turners vej ind i at formidle naturnær haveæstetik er et miks af tilfældigheder og en periode med heftig rejseaktivitet. Da hun læste biologi på Aarhus Universitet, anskaffede hun sig i 2013 en kolonihave i forstaden Viby. - Jeg troede egentlig, at jeg skulle være selvforsynende med en stor nyttehave. Men i det første forår var jeg på studierejse mere end seks måneder uden for Danmark, og nyttehaven viste sig hurtigt at give for meget arbejde. Haven blev bare vildere og vildere. Sammen med Lilli Gruwier og Lars Brøndum, medforfatterne til naturhavebogen, kunne hun se, hvad fraværet af lugejern og nærværet af vildskab gjorde for livet i Viby-haven. Der dukkede sommerfugle op, Katrine Turner aldrig havde set før, der kom flere arter af fugle og ny planter spirede op i den tidligere tætklippede græsplæne. - Det var helt tilfældigt, at jeg fik den oplevelse – og så ender det med at være noget af det mest skelsættende i mit liv, siger Katrine Turner, der arbejdede sammen med de to andre forfattere på bogen over en lang periode, mens hun skrev sin Ph.d i biologi om

naturens værdi for det danske samfund. Naturhavebogen udkom i 2017, og siden er salget af den faktisk bare steget mere og mere år for år, og bogen har nu rundet de 2000 eksemplarer. Det er Katrine Turner positivt overrasket over, da der jo trods alt er tale om ”den vildeste nichehavebog”. F E DT M E D A L M I N D E L I G E A R T E R Det er en både kold og solrig aprildag, mens Katrine Turner står ved vandhullet i sin kolonihave. Foråret er indtil videre sat i køleskabet. Derfor er det lidt begrænset, hvor meget vildt liv, der rører på sig – ud over det overraskende syn af vandsalamanderen. I løbet af sommeren 2020, søens første sæson, tog en masse nye beboere godt imod det nye levested. Vandkalve, rygsvømmere, butsnudede frøer og farvestrålende pragtvandnymfer flokkedes om søen. Andre tiltag som kvashegn, brændestabler og de hjemmehørende træer, hun har plantet, har også lokket flere biarter og småfugle som rødstjert og gærdesmutte til stedet. - Det er virkelig gængse dyrearter, men dem mangler der også plads til – selv almindelige arter er nu havnet på rødlisten over dyr, der er truede i Danmark. Det er selvfølgelig fedt at se noget sjældent som en lille konvalbille, men de almindelige arter er også fede, siger Katrine Turner. Den større mangfoldighed i hendes have er også et eksempel på, hvordan hun gerne vil være med til at gøre op med ideen om, at naturen er noget, der er derude i reservater og naturparker. Langt væk fra os. - Naturen er også det, der er helt tæt på. Lige uden for døren; ude i byens grønne områder, hjemme i haven, ja, selv i blomsterkassen på altanen kan vi finde og gøre plads til naturen – hvis bare vi vil. Katrine Turner mener ganske enkelt, at vi kommer til at leve i en fattigere verden, hvis vi helt mister vores relation til naturen. - En mere mangfoldig natur er en vigtig bestanddel i det samfund, vi lever i, også inde i byen, hvor de fleste af os bor i dag. TRETRINSRAKET BOOSTEDE DANS K E R N E S N AT U R I N T E R E S S E Til trods for en del skeptiske naboer i Haveforeningen Virkelyst, oplever Katrine Turner i høj grad, at flere og flere gerne vil vildskaben. Ikke mindst i hendes virksomhed Vildskab. Tidens tendenser med at tænke bæredygtigt afspejles selvfølgelig også i havemoden.


ØKOLOGISK

15

G R Ø N N E H AV E T I P S PÅ D R . D K Katrine Turner medvirker som ekspert i naturhaver i 19 udsendelser på 7-11 minutter, hvor du kan fiske masser af gode råd om at få mere liv i haven. Find udsendelserne på dr.dk eller DR’s tvapp ved at søge på ”Vilde haver – gør det selv”.

er det typisk sådan, at jo mere diverst et landbrug i Østafrika eller en have i Danmark er, desto mere stabile systemer er de.

Foto: PeterN. Andersen

Flere og flere bliver bevidste om, at den striglede have/park ikke gavner det naturlige dyreliv. Den erkendelsesrejse kobler Katrine Turner med det, hun kalder en tretrinsraket. - Den intense tørke i 2018 flyttede på folk. Mange oplevede, at de planter, de havde købt til haven, visnede bort – mens mange vilde planter overlevede. At selv græsset visnede bort, gjorde virkelig indtryk, tror jeg. I 2019 fulgte et blomstervæld uden lige, landskabet var farvet som aldrig før. Og i 2020 kom corona-tiden, der ifølge Katrine Turner har fået danskernes have- og naturinteressere til at spire endnu mere. Et af de konkrete pejlemærker på en øget naturinteresse ser Katrine Turner i Miljøministeriets konkurrence Danmarks vildeste

kommune. Den løber frem til 2022, og ikke færre end 92 kommuner har valgt at deltage. Hun peger på, at Skanderborg Kommune var blandt dem, der ikke havde tilmeldt sig konkurrencen til at begynde med. Men så rejste borgerne en shitstorm, og så kom Skanderborg Kommune altså med alligevel. - Den slags pres nedefra siger mig, at det er et sted, hvor danskernes synes, at de kan gøre noget. Næst efter klimakrisen, kommer biodiversitetskrisen – og de to kriser hænger sammen. Rigtig meget i klimakrisen handler om, at vi har taget vores natur væk. For eksempel mange af vores skove på globalt plan, siger Katrine Turner, der også har arbejdet som konsulent i skovlandbrug i Tanzania. - Når det kommer til klimaforandringerne,

S TA R T S T I L L E O G R O L I G T U D I sin havevandring er hun nået til et sydvendt bed med hjemmehørende planter som blåhat, kattehale, knopurt, trevlekrone og røllike. Bedet er anlagt med råjorden fra søen uden alt for mange frø. Den type jord er god til at anlægge et bed med hjemmehørende arter, da de ofte har det hårdt i konkurrencen med græs, mælkebøtter og tidsler. Under sine Åben have-rundture er det et af de naturinitiativer, der har udløst mange spørgsmål fra de deltagende naboer. Katrine Turner har bestemt oplevet en stigende interesse for de naturvenlige tiltag i haveforeningen. Der er masser af opbakning – ikke mindst fra bestyrelsen. - Nogle af mine naboer har også hentet hjemmehørende planter, jeg havde til overs fra at lave tv-programmerne, som de har plantet ud i deres have. For nogle er en enkelt kvadratmeter med et vildt element en kæmpe overvindelse. Men det er fint for mig. Det er altid godt at starte stille og roligt ud. Katrine Turner peger også på, at vi som havefolk ofte har (for) meget virketrang, og at en naturhave derfor også handler om evnen til at læne sig tilbage. For eksempel kan vi starte ud med at undlade at slå en zone af græsplænen med mange kløverplanter, der så kan få lov at blomstre. - Det kan virke meget kontraintuitivt ikke at slå græs en gang om ugen, men måske kun to gange i løbet af sommeren. Ganske vist er tidsparameteret nok ikke der, man vinder argumentet, men et karseklippet græstæppe er en monokultur. Det vil være langt bedre, hvis græsset er langt nogle steder, og kort andre steder. Jo flere forskelligheder, desto flere nicher. Og jo flere nicher, desto flere muligheder for mere liv.


16

T EM A

MERE LIV GØR DIG GLAD

6 NEMME SKRIDT MOD EN NATURHAVE Her får du seks gode råd fra Katrine Turner, der er ekspert i at få mere vildt liv ind i en have. Rådene er rangordnet efter, hvor nemme de er at gå til. T E K S T: P E T E R N O R D H O L M A N D E R S / F O T O : K AT R I N E T U R N E R

1. GØR INTET Gamle træer, krat, en rådnende træstamme, rodende hjørner med grene, sten og tilfældige småbuske. Lad det stå! Jo ældre den slags naturelementer er, desto mere liv er der knyttet til dem. De giver føde, læ og skjul for alt fra mikroskopiske biller over frøer til store rovfugle. Hvis et træ er blevet for fyldigt og skygger, så beskær træet frem for at fælde det - gamle træer er i tilgift gode til at lagre CO2. Udnyt de potentialer, der opstår af sig selv. Fx er et muldvarpeskud som skabt til at så vilde blomsterfrø i. Og så handler det om at læne sig tilbage: Nyd mælkebøtterne og andre vilde blomster – og det liv, der kommer med dem.

2. BRUG MINDRE TID PÅ AT SLÅ GRÆSPLÆNEN Lav zoner i græsset, der får lov til at vokse sig højt. Det høje græs giver gode skjul til havens dyr. Du kan også vælge slet ikke at slå græsset, måske med undtagelse af slyngede, dekorative stier, du kan gå frem og tilbage i. Slå blot græsset – gerne med en le – en til to gange om året, gerne i slutningen af maj og starten af september. Du kan også placere store sten på græsset, så det går ud, og dermed skabe små rum til såsteder for vilde blomsterfrø, der leverer fine madpakker til bestøvere.

3. KVAS FREM FOR TURE TIL GENBRUGSPLADSEN Hvert år kører danskerne over 950.000 tons haveaffald på genbrugspladsen. De ture kan du sagtens spare væk. Smid i stedet grene, visne buske og andet afklip (helst uden frø og rodukrudt) i en kvasbunke, hvor et mylder af liv fra bittesmå nedbrydere til pindsvin vil få en fest. Vil du bruge lidt mere tid, kan et kvashegn anbefales – de er dekorative og naturlige ”rumdelere” i din have. Du kan for eksempel fylde grene fra beskæring af frugttræer på hvert år, da hegnet langsomt synker.


ØKOLOGISK

5. NEMT VANDSPEJL: UNDERSKÅLEN Flyvende og krybende dyr tørster efter små vandsteder, der samtidig giver mørke og fugtige skjul til fx tudser, snegle og tusindben. Fyld et fad, et fuglebad eller en underskål med vand, som stilles ved terrassen, hækken eller inde i et bed. Ja, gerne flere, og fyld gerne et hjørne af skålen med småsten. Husk at fylde vand på, når du i øvrigt vander haven. Next step: Anlæg et vandhul/havedam, gerne med en zone på 10-15 cms dybde med mørke sten – guf for varmekrævende vandinsekter.

17

4. SAML STEN TIL BUNKE Har du større sten i haven, kan du få dem fra en nabo eller gratis via et køb/salg-site? Stenene perfekte brikker til at lave et godt hotspot for det vilde liv. Saml stendyngen på en tør, varm og sydvendt plet i din have, og dyngen vil hurtigt blive et hjem og godt skjul for varmekrævende smådyr som løbebiller og edderkopper. De er rovdyr, der hjælper med at holde antallet af skadedyr i haven nede på et minimum. Next step: Lav et stengærde, hvor de største sten placeres nederst, de næstestørste ovenpå osv. Gærdet skal skråne 50-60 % for at blive stabilt.

6. HJÆLP DE HJEMMEHØRENDE ARTER Saml gode, danske planter i et lille, skrånende bed med masser af sol. Det er arter som blåhat, martsviol, musevikke, løgkarse, kodriver, timian, rejnfan og rødkløver – det er plantearter, der også vil tiltrække hjemmehørende insekter som bier, svirrefluer og sommerfugle. I den lidt højere kategori af vækster kan du også overveje brom- og solbær, pil, fuglekirsebær og hyld. Frø og planter kan fås hos velassorterede planteskoler samt måske fra naboer eller samles vildt i naturområder.

3 V E J E T I L M E R E V I L D S K A B S -V I D E N ”Skab mere vild natur, hvor du bor”. Hæfte med naturhaveråd fra Landsforeningen Praktisk Økologi, Vild med vilje og andre grønne organisationer. Download via tinyurl.com/naturhave. Danmarks vilde haver er et initiativ fra Verdensnaturfonden WWF, Ikea og Haveselskabet. Du kan tilmelde alt fra en altan til et stort fællesareal, og når du tilmelder dig, får du en guide, der er tilpasset til de kvadratmeter, hvor du vil hjælpe det vilde liv. Nyhedsbreve bugner også med tips og tricks, videoer og viden om naturtiltag. Tilmeld dig/jer på www.danmarksvildehaver.dk. På www.vildskab.nu/inspiration finder du også en stribe artikler om alt fra gode pindsvineboliger til at gå fra græsplæne til græsland, som bl.a. Katrine Turner står bag. Hun er også medforfatter til brugsbogen ”Naturhaven - Den mangfoldige have”.

SKAB MERE VILD NATUR HVOR DU BOR Guide udarbejdet af

1


18

T EM A

MERE LIV GØR DIG GLAD

MERE VILDT LIV ØGER VORES TRIVSEL

Foto: Krisztina Papp, Unsplash


ØKOLOGISK

19

Udendørstimer i haven, i skoven, ved markkanten eller andre steder, hvor du er omgivet af planter og summende, kvidrende liv, booster din mentale sundhed. Derimod bidrager for meget indeliv med masser af skærmtid til en øget forekomst af eksempelvis nærsynethed. T E KST: P E T E R N O R D H O L M A N D E R S E N

Jo flere arter af fugle, der er i dit nærområde, desto større er din livsglæde. Er det en påstand fra en fugleglad onkel, der fordufter til Vadehavet, så snart han får en sms om, at der er set en sjælden fugleart? Nej, den er god nok. Der er valid forskning bag konklusionen. I en rapport fra tyske Centre for Integrative Biodiversity Research i Halle-Jena-Leipzig fra december 2020, står det sort på hvidt. De tyske forskere har blandt andet sammenstillet viden om antallet af fuglearter i små, geografiske områder med data om livstilfredshed fra 26 europæiske lande. De fandt en klar kobling mellem høj trivsel hos borgerne og områder med mange fuglearter. ”I hele Europa er der et relativt stærkt forhold mellem den individuelle livstilfredshed og antallet af fuglearter i omgivelserne. En forøgelse af fuglearterne med ti procent hæver derfor europæernes livstilfredshed lige så meget som en tilsvarende stigning i den personlige indkomst. Derfor er naturbeskyttelse også en investering i human velbefindende”, skriver forskerne bag studiet, som bygger på data fra mere end 26.000 europæere. N AT U R KO N TA K T E R M E D F Ø DT Den tyske undersøgelse er blot én ud af

mange videnskabelige studier, der slår det fast: Naturen og oplevelsen af det mangfoldige, vilde liv, som er indkapslet i naturen, har en direkte positiv effekt på vores trivsel. Her er natur bredt forstået som alt fra summende bier på altanen inde i byen til de mest øde vildmarker i verden. En af nyeste, større opsamlinger af videnskabelige studier om, hvordan vi spiller sammen med naturen, blev offentliggjort i maj af det britiske finansministerium. De britiske regnedrenge havde bedt økonomen Partha Dasgupta, professor emeritus fra universitetet i Cambridge, svare på spørgsmålet: Hvilken betydning har tab af klodens biodiversitet for vores liv og velbefindende? En ret afgørende betydning, var hans svar i rapporten ”The Economics of Biodiversity”. I den over 600 sider store rapport går Partha Dasgupta i detaljer med, hvordan naturen spiller sammen med vores velfærd. Partha Dasgupta fremhæver bl.a. en langvarig undersøgelse af 10.000 britter, som viste, at det at leve nær grønne byrum var forbundet med større livstilfredshed. Og han slår fast, at behovet for at komme i kontakt med den naturlige verden er et medfødt træk hos mennesker, og at det går helt

tilbage til vores fortid som jæger-samlere. Naturoplevelser kan – og hold nu på hat og briller – give en positiv social samhørighed, en bedre evne til at udføre livsopgaver, forbedringer i kognitive funktioner, hukommelse, opmærksomhed, kreativitet samt styrke børns præstationer i skolen. ”Vores eksponering for biodiversitet kan endda øge følelse af autonomi - følelsen af at være i kommando over sig selv”. V I E R S E LV Ø KO S YS T E M E R På det fysiologiske område tyder meget på, at kontakt med naturen kan reducere pulsfrekvenser, reducere cortisolniveauer og forbedre immunforsvaret. Partha Dasgupta skriver, at vi ganske enkelt ikke kan overleve uden den rige biodiversitet af mikrobiota, der findes på vores hud, i vores tarm og i vores luftveje. ”Vi er selv økosystemer, hvor udvekslinger konstant finder sted mellem bakterier, vira, svampe og protozoer i det naturlige miljø og dem i vores kroppe. Vi har brug for kontakt med kilder til forskellig mikrobiota”. Det fremgår, at tab af biodiversitet ofte har indflydelse på vores helbred, for eksempel svagere resistens over for sygdomme. Partha Dasgupta fremlægger også et langt


20

T EM A

MERE LIV GØR DIG GLAD

katalog over tiltag, som kan sættes i værk, inden klima- og biodiversitetskrisen breder sig for meget. Et væsentligt bidrag er at få virksomheder og forbrugere til at betale en pris, som afspejler varernes reelle omkostninger. Med andre ord den samme tankegang som bag den økologiske produktion af fødevarer. N AT U R O P L E V E L S E R S O M M E D I C I N Også i Danmark har forskere undersøgt, hvordan vi er vævet ind i naturen. En god del af den forskning er samlet op i bogen ”Naturen på recept”. Forfatteren er Peter Qvorturp Geisling – ham du kender fra Lægens Bord og som en af DR’s corona-eksperter. I bogen beskriver han, hvordan ”du holder sindet sundt med naturen som veldokumenteret medicin mod stress og tristhed”. Peter Qvorturp Geisling omtaler blandt andet rapporten ”Naturen er sund for os” fra Statens Institut for Folkesundhed. Her slår instituttet fast, at ”brug af natur og grønne områder bidrager til forbedret sundhed”. Derfor anbefaler instituttet myndighederne at tage nærhed til grønne arealer alvorligt, når der eksempelvis laves byudvikling. Peter Qvorturp Geisling peger selv på naturens rum som gode steder for fordybelse: ”Naturen giver os i det hele taget ro og tid til at reflektere over livet. Det er vigtige mentale vitaminer – også for vores børn, der vokser op med iPad’en som elsket legekammerat, samtidig med, at de er langt mindre ude i naturen end tidligere generationer. S K Æ R M T I M E R = F L E R E N Æ R SY N E D E Når særligt børn ikke kommer ud og lege i stærkt dagslys, har det konsekvenser. Eksempelvis, at de bliver mere nærsynede. Nærsynethed er et voksende problem i verden. I Asien er 80-90 procent af befolkningen nærsynede. En undersøgelse af 19-årige værnepligtigt i Sydkoreas hovedstad Soul viste, at hele 96,5 procent af dem var nærsynede i større eller mindre grad. Og i USA er andelen af nærsynede steget fra 25 til over 40 procent på 40 år. Meget tyder på, at alt for lang tids fokusering på nære objekter som bøger, mobiltelefoner eller andre skærme i svag belysning er blandt årsagerne. Det påpeger Torben Lykke Sørensen, klinisk professor i øjensygdomme på Københavns Universitet i P1’s Orientering. ”Globalt set er der voldsom stigning i nærsynethed. Vi kender ikke den direkte årsag, men vi tænker, at det er fordi man

Foto: Mai Simonsen

Naturen er ikke bare noget, der er et sted derude i fredede områder. Ifølge naturhaveekspert Katrine Turner, kan vi derimod trække naturen helt tæt på os selv ved at give den plads, hvor vi lever.

går fra ude- til indeliv, forklarer Torben Lykke Sørensen i P1-programmet. I Danmark har man ifølge professoren dog endnu ikke set en lignende udvikling, og det kan skyldes, at vi ”har en rimelig god kultur omkring at komme ud og lege i børnehaver, skovbørnehaver, skoler og SFO’er”. Fordi det er altså dagslys, der virkelig betyder noget. Professoren kan dog godt frygte, at vi på grund af mere skærmtid under coronapandemien vil se en stigning. Han refererer til, at man tidligere talte om en grænse på seks timers skærmtid om dagen. ”For to årtier siden lød det lidt ekstremt, men under coronapandemien har mange børn og unge faktisk siddet mere end 6 timer. Så der er bestemt en stor teoretisk risiko for, at vi vil se en stigning i Danmark”. TA G PÅ S KO V- O G S U N D H E D S T U R Andre strømninger kan dog opveje tendensen til mere indeliv. En Gallup-undersøgelse har vist, at 40 procent af danskerne har brugt naturen mere det sidste år, end før corona-pandemien. Det gælder især for kvin-

der, hvor 45 procent har opholdt sig mere ude end før pandemien. Og i aldersgruppen 18-35 år har næsten halvdelen været mere under den åbne himmel end ellers. Samtidig vinder fænomener som japansk skovbadning – også kaldt Shinrin-yoku – frem, og i coronatiden er danskerne søgt ud til shelters og det stigende antal statsskove med fri teltning som aldrig før. Inden for psykiatrien bruger man i stigende grad særlige terapihaver til at forbedre det mentale liv for ikke mindst krigsveteraner med Post Traumatisk Stress Syndrom. De gode resultater fra terapihaverne har bl.a. ført til, at Vejle Kommune har skabt en såkaldt sundhedsskov. Den rummer en skovsansehave og samlingssteder, der er afskærmet med levende beplantninger eller naturmaterialer til at skabe trygge møderum. En skov indrettet med rum til ro og fordybelse og for at øge skovgæsternes trivsel. S K A B N AT U R TÆ T PÅ D I G S E LV En af dem, der vender tommelfingrene opad for den slags tiltag, er Katrine Turner. Hun


ØKOLOGISK

Naturen giver os i det hele taget ro og tid til at reflektere over livet. Det er vigtige mentale vitaminer – også for vores børn. - PETER QVORTRUP GEISLING,

LÆGE OG DR-EKSPERT

Foto: Mai Simonsen

er ekspert i naturhaver og arbejder via sin virksomhed Vildskud sammen med både virksomheder og kommuner om at skabe mere vild natur i alt fra private haver over parker til bynære skove.

21

Hun påpeger, at vi i princippet godt kan leve uden en høj biodiversitet. - Men som biolog mener jeg, at jo mindre mangfoldigt et øko-system er, desto mere ustabilt bliver det. Det er ligesom en investeringsportefølje. Har du alle dine penge i én aktie, er du meget afhængig af markedet. Har du fordelt dine aktier, er du mindre følsom. Diversitet giver stabilitet – og jo mere mangfoldig naturen er, desto bedre er den til at håndtere de ekstreme events, vi med eksempelvis klimaforandringerne udsætter den for, siger Katrine Turner. Hun slår fast, at vi kan vi hjælpe den lokale, almindelige natur og give den plads i alt fra private haver over parker til byskove og agerlandets naturlommer. Og er man bedre til at give det vilde liv plads, får man et tættere forhold til den – og mere respekt for den. Katrine Turner er derfor også stor fortaler for et mere nært naturbegreb. - Vi har i årevis talt om, hvor maden kommer fra. Nu skal vi også til at tale om, hvordan vi får naturen tilbage tæt på os selv. På altanen. I haverne. I et grønt område, hvor du bor. Ordet natur er der ikke en fast definition på – men for mig er det noget, du kan trække ind i egen have eller helt tæt på dig selv.

F N : A F G Ø R E N D E AT R E D D E N AT U R E N Verdens økosystemer bliver nedbrudt, og det går stærkere og stærkere. En tredjedel af verdens landbrugsarealer er forringede eller udpinte, cirka 87 procent af verdens indre vådområder er forsvundet siden år 1700, og nedbrydningen af jordens økosystemer påvirker allerede nu cirka 40 procent af verdens befolkning. Det er nedslående tilstande, FN opsummerer i en ny statusrapport for klodens natur og biodiversitet, som fagmediet www.økonu.dk omtaler. FN minder dermed om, at verdens nationer er nødt til at levere på deres løfter, hvis det skal være muligt at leve op til målsætningen om at genetablere et nedbrudt areal på størrelse med Kina - et løfte, som blev afgivet af 115 lande sidste år. ”En opfyldelse af disse forpligtelser er ikke bare noget, der er ”rart at have”. Genetablering er afgørende for at holde den

globale temperaturstigning under 2 grader celsius, sikre fødevaresikkerheden for en voksende befolkning og at reducere, hvor hurtigt arter uddør”, skriver FN i rapporten. Ifølge FN-rapporten er verdens nationer både nødt til at investere massivt i at redde de fallerede økosystemer, og at gøre landbruget og vores forbrug af fødevarer mere bæredygtigt. Rapporten nævner økologisk landbrug og skovlandbrug som nogle af de bæredygtige landbrugsmetoder, der med fordel kan opskaleres. Derudover er verdens borgere nødt til at mindske madspild og spise mere plantebaseret, lyder det. Den kurs ligner til forveksling Økologisk Landsforenings bud på fremtidens landbrug. ”De økologiske metoder er vejen frem, og det rummer jo slet ikke plads til alle de husdyr, vi har i dag - økologi vil føre til

færre husdyr og dermed en mere plantedomineret kost,” siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening til fagmediet økonu.dk. Han peger på, at det samtidig er afgørende at kombinere en så høj biodiversitet som muligt med at opretholde en produktion, som sikrer en stabil fødevareforsyning. Per Kølster opfordrer til, at man i landbruget i mindre grad har fokus på nultolerance over for skadedyr og plantesygdomme og i højere grad fokuserer på, hvordan man skaber et balanceret system, der trods naturens luner kan sikre en høst år efter år: ”Som økologer mener vi, at der skal være en naturlighed i det system, som vi forvalter, dels for at det kan regulere sig selv, men også for den skønhed, der indikerer, at man har et rigt naturindhold på arealet,” siger Per Kølster.


22

T EM A

MERE LIV GØR DIG GLAD

JORDENS GULD GIVER GOD HØST I VÆKSTHUSET I jorden under gartneriet Markhaven dyrker Klaus Søgård alt fra mikroskopisk liv til store, fede regnorm. Økologens erfaring er, at en livlig jord giver sunde planter, langtidsholdbare tomater og agurker samt høje udbytter. T E K S T : P E T E R N O R D H O L M A N D E R S E N // F O T O : B R I A N E N G B L A D

KLAUS SØGAARD

GARTNERIET MARKHAVEN

Små, røde regnorm, der snor sig og gnasker løs i nedbrudte plantedele og komøg i sine sidste stadier. Det syn skal man ikke skrabe længe efter i jorden i Markhaven. Det er en økologisk væksthusproduktion ved Odense, som forsyner Coops butikker med agurker og fem slags tomater. For økologen Klaus Søgård er regnorm i rå mængder en vigtig indikator på noget helt centralt for Markhavens produktion af tomater og agurker – nemlig et mangfoldigt liv i jorden. - Vi har altid opfattet det som helt grundlæggende i den økologiske tankegang at dyrke i jorden. Det er jordens mikroliv, vi skal dyrke, og dermed forbedre jordens frugtbarhed – i stedet for at gøde planterne. Markhavens standpunkt adskiller sig fra den praksis, konventionelle væksthusproducenter typisk har. Her er grundtanken i stedet at gøde planterne. Det sker i en slags stenuld i sække, der er omtrent seks centimeter tykke, og hvor planterne fodres med flydende gødning. Rødderne står altså ikke i noget, man normalt vil betegne som jord.

PLANTER UDNYTTER ORMEGANGE Skraber man dybere ned i Markhavens mørke underlag, forstærkes indtrykket af, at jorden er et levende økosystem. Klaus Søgård forklarer, at deres jord rummer mindst tre forskellige slags regnorm. Øverst i jorden vrider de helt små, livlige orm sig rundt. Et spadestik nede er de lidt større og langsommere orm. Fra omkring 40 centimeters dybde støder man på de store, fede regnorm. - De tre forskellige slags har hver deres territorium, og de er meget vigtige for os, fordi de gumler og omsætter organisk materiale, og fordi deres ekskrementer er utroligt næringsrige. Deres gange giver også luft til planternes rødder – og vi ved, at rødderne søger de gange, siger Klaus Søgård. Han fortæller, at de har fundet tomatrødder så dybt som to meter under overfladen, når han sammen med sine medarbejdere løbende laver ”spadediagnoser” af jordens liv. - Jeg spørger naturligvis mig selv: ”Hvad laver rødderne helt dernede?” Jeg ved det ikke med sikkerhed, men efter min opfattelse søger planten efter mineraler og andre sekundærstoffer i jorden. Og jeg mener, at det er en af de vigtige årsager til, at vores afgrøder er sunde og har en god holdbarhed, siger økologen. KO M P O S T B O O S T E R J O R D E N S L I V Når Klaus Søgård betragter jorden, er han ganske vist begejstret over at støde på et rigt liv, men det kommer nu ikke bag på ham, at der er masser af regnorm. Tværtimod er de et udtryk for, at han og medar-


ØKOLOGISK

23

FÅ M E R E L I V I D I N E G E N J O R D Når du komposterer dit organiske affald, kan du både få mere liv i jorden i haven eller altanen og samtidig undgå at lade skraldebiler køre ellers fine næringsstoffer bort til forbrænding. I Økologisk nummer 49 serverer vi inspiration og konkrete råd til at lave og bruge din egen kompost. Og du får indsigt i, hvordan Økologisk Landsforening arbejder på at øge recirkuleringen af næringsstoffer fra by til øko-mark. Du kan bladre i magasinet online via linket tinyurl.com/lavkompost.

bejderne har gjort deres forarbejde godt. Opskriften på at fremme et rigt liv i jorden er udviklet i samarbejde med Martin Bech, der er konsulent i jordens frugtbarhed. Opskriften indebærer en systematisk brug af kompost, som hjælper gartneriet med at oparbejde en sund jord, planterne trives i. Markhaven producerer hvert år omtrent 300 ton kompost. Når væksthusene er tømt for planter i efteråret, fordeles komposten i væksthusene med cirka 10 kilo per kvadratmeter. De fire væksthuse dækker i alt 31.000 kvadratmeter – altså 3,1 hektar. Komposten er baseret på dybstrøelse fra økologiske køer, løvtræsflis samt ensileret plantemateriale fra drivhusene, når de tømmes for planter inden vinteren. Dertil kommer kæmpebokashi. Den består af plantedele, der er fermenterer under iltfrie forhold og som bliver tilsat mikroorganismer og biodynamiske præparater. L U C E R N E P I L L E R H A R A F LØ S T F LY D ENDE GØDNING Markhaven tilførte tidligere kosttilskud til

jorden i form af flydende gødning under tomaterne sidst på sæsonen, hvor planterne har et ekstra stort behov for næring. - Men flydende gødning gør ikke noget godt for mikrolivet i jorden. Så springer man et led over. Nu drysser vi i stedet lucernepiller ud, siger Klaus Søgaard. Lucerne er en flerårig blomsterplante af ærtefamilien, der passer godt ind i økologisk landbrug, fordi den kan samle kvælstof fra luften. Når den er høstet, bliver den tørret og presset til piller. - Det er grovfoder til regnormene, og de er ret vilde med pillerne. Sidst på sæsonen kan vi opleve 100 regnorme per løbende meter blot 5-10 cm nede. Det er langt flere end ellers. Så ved at fodre mikrolivet, fodres planterne. Det lyder lidt hippieagtigt, men mikrolivet betyder, at vi har stærke planter fri for skadedyr og afgrøder, der holder sig godt. H O L D B A R H E D I TO P P E N Det sidste er ikke en løs påstand, men noget Markhaven har fået undersøgt af Jens Otto Andersen. Han er en konsulent, som har

specialiseret sig i jordens vitalitet, og det er årsagen til, at Markhaven har tal på, hvor godt afgrøderne holder sig. Jens Otto Andersen har blandt andet testet snackpebre og agurker i varmeskabe ved 24 grader for at se, hvad der så sker med høsten fra en række forskellige producenter. Nogle agurker og pebre rådnede med det samme, andre tabte spændingen – og andre holdte længere. - Der lå vi klart i toppen. Vores holder sig op mod tre uger, siger Klaus Søgård. Han forklarer, at Jens Otto Andersen også skar en af Markhave-agurkerne i to centimeter-stykker og satte stykkerne sammen i samme rækkefølge. Derefter voksede stykkerne sammen igen! - Det siger mig, at agurken kommer fra en stærk plante, som vokset i en jord, der er optimal god. Når vores afgrøder har en lang holdbarhed i butikkerne, er det med til at øge bæredygtigheden, fordi det giver et meget lille spild, siger Klaus Søgård. B Æ N K E B I D E R -TO L E R A N C E O G A N D R E N AT U R H E N S Y N Selv om Klaus Søgård er glad for et mangfoldigt liv, er der nogle år enormt mange bænkebidere i væksthusene. Set ud fra et produktionssynspunkt kan det give problemer, fordi de små, 14-benede krebsedyr kan finde på at gnave i planternes rodhalse. - Vi har prøvet at bekæmpe bænkebiderne, men man skal huske, at de har en funktion. Normalt æder de kun dødt materiale og ikke rodhalse. Så at de æder af planterne, gør dem ikke til skadedyr i vores øjne. I stedet tilbyder vi dem lucernepiller og lader blade ligge. På den måde kan vi stort set holde


24

T EM A

MERE LIV GØR DIG GLAD

Det lyder lidt hippieagtigt, men mikrolivet betyder, at vi har stærke planter fri for skadedyr og afgrøder, der holder sig godt. - KLAUS SØGAARD

GARTNERIET MARKHAVEN

150 agurker per kvadratmeter. Hans håb er, at de erfaringer, Markhaven har høstet, kan inspirere konventionelle kollegaer.

dem fra planterne. I samme ånd og åndedrag kommer Klaus Søgård ind på, at han er ”stor tilhænger” af Økologisk Landsforenings mærkesag ”Mere liv i og ved marken”. Mærkesagen taler for en landbrugsproduktion med flere levende hegn, flere kokasser i landskabet og andre gode leve- og fødesteder for det vilde liv. På Markhavens i alt 60 hektar store ejendom er der netop plantet 5,7 hektar skov og desuden etableret 1250 meter læhegn i tre rækker. - Det har vi blandt andet gjort af hensyn til naturen. Med læhegnene vil vi gerne have markerne brudt op. Vi kigger også på at dyrke lidt mere specielle ting som kikærter, og det er planen, at vores marker ikke skal pløjes mere, siger Klaus Søgaard og tilføjer, at der i løbet af forsommeren også kommer til at gå ti stykker kødkvæg, som skal afgræsse 5-6 hektar af ejendommens arealer.

M E G E T F O R N E M M E U D BY T T E R Klaus Søgård mener, at Markhaven er et fint eksempel på at man kan kombinere en frugtbar jord, mere liv i landbruget og en stor høst. - Meget af det, de konventionelle landmænd og gartnere gør, modarbejder planterne. Vi arbejder med planterne, og derfor bør vi også kunne opnå højere udbytter i fremtiden. Jeg er overbevist om, at vi om 15-20 år har slået de konventionelle producenter på udbytterne, siger Klaus Søgård. Til eksempel har formkurven på agurkehøsten taget gode hop opad i de mere end 35 år, Markhaven har arbejdet med jordens liv som omdrejningspunkt. Omkring år 2000 høstede Markhaven 85-90 agurker per kvadratmeter. I 2015 var de helt oppe og runde 170, hvilket var den største høst blandt alle agurkeproducenter i Danmark. De seneste par år har høsten ifølge Klaus Søgård ”ligget meget fornemt” på 135-

O M TA N K E O G DY B R E S P E K T - Det er bestemt vores mening at trumfe de konventionelle på udbyttet – så kunne økologien få den helt store berettigelse. Men der er rigtig meget, der skal falde i hak. For eksempel hele den menneskelige faktor, altså hvordan vores medarbejdere trives. Har de det godt, passer de også godt på planterne, siger manden bag Markhaven, der i høstsæsonen , som strækker sig fra april til november, beskæftiger op til 40 personer. Klaus Søgård oplyser, at der er rigtig meget manuelt arbejde blandt dem, der passer jord, planter og høst i væksthusene. Og at han som en del af Markhavens ledelse har gjort en stor indsats for at holde på folkene, spørge til deres trivsel og skabe gode rammer for medarbejderne. - Det hører med til de fire søjler i økologien. At man skal have et værdigt liv, uanset om man er regnorm, jord, plante eller medarbejder. Der kommer æstetikken ind i det. Det er et meget æstetisk verdenssyn, der er i de økologiske principper. Det er en form for ordentlighed, hvor man viser sine omgivelser en dyb respekt, siger Klaus Søgård. Med de fire søjler mener han principperne bag den økologiske produktion, der tæller forsigtigheds-, kredsløbs-, sundheds- og retfærdighedsprincippet. - De fire principper står sammen, og de kan ikke skilles ad. De griber ind i hinanden, og derfor er de så geniale. Vi er økologer, fordi vi tænker os om, og fordi vi tænker på, hvordan vi behandler hinanden, dyrene og vores planet.


ØKOLOGISK

25

PESTICIDER SKADER VIGTIGE ORGANISMER I JORDEN En lang række pesticider har i udpræget grad en skadelig effekt på smådyr, der er vigtige for jordens frugtbarhed. Det viser en gennemgang af knap 400 studier, som fem amerikanske forskere står bag. T E KST: H E N R I K H I N D BY KO S Z YC Z A R E K

Når landmænd bruger pesticider på marken eller i væksthuset, er det især risikoen for forurening af grundvandet og pesticidrester på vores fødevarer, der har været debatteret. Men ifølge et nyt review-studie publiceret i tidsskriftet Frontiers in Environmental Science gør anvendelsen af pesticider stor skade på en lang række hvirvelløse dyr, der er vigtige for jordens frugtbarhed. ”Vores gennemgang indikerer, at pesticider af alle slags udgør en klar fare for hvirvelløse dyr i jorden”, skriver studiets forfattere. Nathan Donley er hovedforfatter bag studiet og forsker ved den amerikanske ngo Center for Biological Diversity. Til avisen The Guardian udtaler Nathan Donley: - Det omfang af skader, som vi ser, er langt større, end jeg havde troet. Biller og springhaler har en enorm virkning på, hvor porøs jorden er, og de bliver virkelig ramt hårdt. Det samme gør regnorme helt sikkert også. Mange ved ikke, at de fleste bier har reder i jorden, så det er også en væsentlig vej til eksponering for bierne.

effekt på non-target dyr. Ukrudtsog svampemidler havde negative effekter på især regnorme, rundorme og springhaler. Forskerne har udelukkende inddraget

Det er ekstremt bekymrende, at pesticider i over 70 procent af tilfældene havde en markant skadelig virkning på hvirvelløse jorddyr. - TA R A C O R N E L I S S E

ENTOMOLOG S K AD ELI G E F F E KT I 7 AF 1 0 TIL FÆLDE Forskerne har gennemgået data fra 394 studier, hvori pesticiders effekter på hvirvelløse dyr, der ikke var målet for pesticiderne (såkaldte non-target dyr), er blevet undersøgt. Studierne indeholder sammenlagt 2842 testparametre, hvor et givent pesticid er blevet testet for en specifik virkning på en organisme i både laboratorieforsøg og på markerne. I 70,5 procent af tilfældene var der en negativ virkning. I 28,1 procent af de undersøgte parametre blev der ikke fundet nogen effekt, mens der i 1,4 procent blev fundet en positiv effekt. Værst står det til med insektmidler, som i cirka 80 procent af tilfældene havde en negativ

BEHOV FOR NY LANDBRUGSPOLITIK Resultaterne viser et behov for at skubbe på den økologiske omstilling, mener en anden af studiets medforfattere, Aditi Dubey, der er entomolog og var tilknyttet University of Maryland, da studiet blev lavet. - Vi ved, at landbrugspraksisser som efterafgrøder og kompostering opbygger sunde økosystemer i jorden og reducerer behovet for pesticider. Alligevel fortsætter vores landbrugspolitikker med at understøtte pesticidintensive systemer. Vores resultater understreger behovet for politikker, der støtter landmænd i at implementere økologiske landbrugsmetoder, som hjælper biodiversiteten med at blomstre både i og over jorden. Forskerne påpeger også, at deres gennemgang viste en undervægt af studier, som ser på konsekvenserne, når forskellige pesticider blandes på marken. Og da de miks findes hyppigere på landbrugsjord end de enkelte aktive stoffer, er der et ”hul i litteraturen, som man er nødt til at adressere”, skriver de i studiet.

studier af pesticider, der er lovlige at bruge i USA, bl.a. glyfosat, som er det aktive stof i verdens mest udbredte pesticid RoundUp. - Det er ekstremt bekymrende, at pesticider i over 70 procent af tilfældene havde en markant skadelig virkning på hvirvelløse jorddyr. Vores resultater underbygger evidensen for, at pesticider bidrager til en vidtrækkende tilbagegang for insekter, såsom gavnlige rovinsekter, siger medforfatter Tara Cornelisse, der er entomolog ved Center for Biological Diversity i en pressemeddelelse.

D A N S K P L A N T E VÆ R N : T I L L I D T I L E U Hos Dansk Planteværn, pesticidindustriens talerør, påpeger man, at godkendelsesproceduren i USA er anderledes end den europæiske. Mange af de produkter, der må bruges i USA, er ikke nødvendigvis godkendt til brug i EU. - Det er heller ikke alle produkter godkendt i EU, der bliver godkendt af den danske Miljøstyrelse. Det beror bl.a. på særlige beskyttelseshensyn for grundvandet. Vi har fuld tillid til den europæiske og danske godkendelsesprocedure, som blandt andet inkluderer en økotoksikologisk risikovurdering, udtaler Tanja Andersen, direktør i Dansk Planteværn. Hun tilføjer, at medlemmerne "investerer betydeligt" i forskning og udvikling af teknologier til dyrkningsformer med lav miljøbelastning.


26

T EM A

MERE LIV GØR DIG GLAD

LANDMÆND SKAL BELØNNES FOR MERE VILDSKAB Økologisk produktion gavner livet i og ved markerne, men der er ingen egentlige krav til naturtiltag bag Ø-mærket. Derfor arbejder Økologisk Landsforening i flere spor på at støtte agerlandets vilde liv – blandt andet politisk og ved at satse på skovlandbrug og proteinafgrøder. T E KST: P E T E R N O R D H O L M A N D E R S E N / FOTO : B E N T R A S M U S S E N

BENT RASMUSSEN

ØKOLOGIKONSULENT OG BIOLOG ØKOLOGISK LANDSFORENING

ER DER EN KOBLING MELLEM PRIVATE HAVER OG ØKO-MARKER? Ja! Rådene om naturtiltag er helt identiske, blot i forskellige skalaer. Som forening har vi været med til at udvikle de 8 naturråd til landmænd. Det vigtigste råd er at lade skæve markhjørner, fugtige lavninger samt træog buskbevoksninger være ubenyttede og urørte. Lidt rod er godt. Det råd gælder også i private haver. Som forbruger kan man også støtte et landbrug, hvor der er dokumenteret 30 procent flere vilde planter, insekter og mikroorganismer ved at vælge økologiske produkter. Det skyldes især, at økologiske landmænd ikke bruger kemiske sprøjtemidler. Det giver også garanti for, at giftrester ikke havner i naturområder, søer og vandløb og truer plante- og dyrelivet der. ER DER ELLERS KRAV TIL NATURTILTAG I ØKOLOGI-REGLERNE? Ganske vist har økologer mere 1-årigt ukrudt, der er en god motor for hele agerlandets hårdt trængte fødekæde. Men at sikre en god naturtilstand er langt mere komplekst

end bare fraværet af kemi. Der er ikke krav til flere våde enge, levende hegn, ekstensive græsmarker eller andre naturhensyn. Økologer kan godt være lige så effektive som deres konventionelle kollegaer. HVAD BETYDER EFFEKTIVITETEN FOR AGERLANDETS VILDE LIV? I de seneste årtier er landskabselementer som våde pletter, gamle mergelgrave, grøfter og levende hegn forsvundet, fordi både ejendomme og marker bliver større og større. Når vi undersøger naturindholdet på landbrugsbedrifter, ser vi i gennemsnit kun landskabselementer på 3-4 procent af arealet, og i mange lokalområder er vi helt nede på 1-2 procent. Uden elementerne forsvinder læ, skjul og fødesteder for alt fra små biller til store rovfugle. Det er en af årsagerne til, at det går rigtig skidt med agerlandets vilde liv. HVOR NEMT ER DET FOR LANDMANDEN AT LAVE NATURTILTAG? Den eneste reelle drivkraft for naturtiltag er faktisk den enkelte landmands glæde ved naturen. Det kunne være sjovere, hvis han både fik bedre økonomi og glæde ved at indføre naturhensyn i sin drift. Men landmanden bliver lige nu belønnet for at have store marker, og ofte vil han opleve bøvl og nogle gange blive straffet i forhold til arealstøtten, hvis han giver plads til naturen på sine marker. Landbrugsstøtten må ændres, så landmanden i stedet belønnes for sit naturhensyn. HVORDAN KUNNE ØKOLOGIEN STÅ BEDRE? Økologiens grundprincipper slår fast, at vi skal drive landbrug i


ØKOLOGISK

27

Vi kan sagtens lave et økologisk landbrug, der virkelig rykker på mangfoldigheden af liv i og omkring marken. - BENT RASMUSSEN

ØKOLOGIKONSULENT OG BIOLOG, ØKOLOGISK LANDSFORENING

vi også projekter om proteinafgrøder, der arbejder på tværs hele vejen fra mark til mave. Eksempelvis er en ærtemark ikke kun god for økologen, fordi planterne selv tilfører kvælstof til jorden og har et væld af mikroorganismer i rodstrukturen. Ærtemarker er også gode for insekterne. En undersøgelse fra England var vist, at der er mange gange flere insektarter i ærte- end i kornmarker. Ærterne blomstrer rigt og har stængler, som insekterne – modsat i kornmarken – gider at tygge i. Der er bestemt en grund til, at også vi mennesker er glade for friske ærteskud. samspil med naturen. Foreningens vision for fremtidens landbrug er derfor, at produktionen plejer, beskytter og sikrer eksistensen af små naturområder indlejret i landbrugslandet i form af småbiotoper, vandhuller, moser, enge, overdrev, heder, småskove samt tørre og våde pletter og øvrige vildt- og insektvenlige strukturer. Da landbruget optager 60 procent af Danmarks areal, er det helt nødvendigt, at vi også giver mere plads til vilde planter, insekter og dyr her. Biodiversitetskrisen rammer ikke kun sjældne arter, men også insekter og fugle knyttet til agerlandet, og de er med til at sikre et robust økosystem og et landbrug i balance med den omgivne natur. HVORDAN VIL FORENINGEN FLYTTE LANDBRUGET DERHEN? Vi arbejder i flere spor. På det politiske felt vil vi omdanne EU’s passive arealstøtte til at belønne landmænd for en naturvenlig drift. Det kan være et varieret sædskifte, dyrkning af protein- og blandingsafgrøder samt øget brug af efterafgrøder. Vi vil også bevare småbiotoper, etablere nye levende hegn, lade en

våd plet blive til en lille sø og tage dyrene ud af stalden. Dertil kommer vores mange faglige projekter, for eksempel om planteproteiner og skovlandbrug. ER SKOVLANDBRUG NATURVENLIGT? I skovlandbruget bryder man for eksempel en mark op med en række bærbuske eller frugttræer eller bruger de levende hegn til at producere dyrefoder. På den måde får vi flere landskabselementer, der naturmæssigt giver pote - samtidig med at der produceres fødevarer. Jo ældre et træ eller et andet element er, desto flere arter vil være knyttet til det. Og frugttræer og bærbuske vil give levested for mindst lige så mange dyrearter som almindelige læhegnsplanter. Så det er en anden vej til at nå de mål, vi har rent politisk. HVAD KAN ELLERS VÆRE MED TIL AT SKABE MERE LIV I LANDBRUGET? Som forening vil vi gerne skabe grønnere, sundere og mere klimavenlige måltider med masser af planteproteiner og mindre, men naturligvis økologisk, kød. Derfor driver

HVAD SÅ MED ”SKADEDYRENE”? Landmanden vil naturligvis gøre alt for at undgå for mange skadedyr i ærtemarken. Den nødvendige løsning er skabe en landbrugsstruktur, der også giver levesteder for nyttedyrene, så rovinsekter og fugle æder de uønskede snudebiller. Proteinafgrøderne er en oplagt måde at udvikle et økologisk landbrug, der virkelig rykker på mangfoldigheden af liv i og omkring marken. Når vi arbejder med at få måltider med flere bælgfrugter, får vi altså også biodiversiteten med. HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Sporene i vores arbejde er en del af løsningen mod en mere bæredygtig landbrugsdrift. Får vi et mere alsidigt landbrug, hvor producenterne plukker af hele pakken med proteinafgrøder, skovlandbrug og igen får dyrene ud af staldene, er vi på vej tilbage til et landskabsbillede, naturen i den grad har brug for. Får vi også politikerne til at tænke flere landskabselementer ind i landbruget, har vi virkelig fortjent at kalde økologien god for naturen.


28

SOMMERENS PRODUKTER

&

TEMA SOMMERENS PRODUKTER

NYT N OT E R

H J E M M E L AV E D E I S P I N D E Find vores opskrift i foreningens I Love Øko-univers. Tjek tinyurl.com/youghurtis

S A LT K A R A M E L A L A R Ø N B J E R G Listen af økologiske varianter fra Rønbjerg is vokser. I løbet af forsommeren er der lanceret et produkt af dansk økologisk flødeis med saltkaramel. Vejl. pris er 34,95 kroner, og du kan købe isen i Rema 1000. PLANTEPØLSER TIL GRILLEN Det nye brand Rømer Vegan har lanceret plantebaserede grillpølser. Ifølge producenten har de ”ægte pølseknæk, den rigtige røgede smag og tekstur - og er pakket med sunde grøntsager, bulgur, varme krydderier og masser af umami fra champignon”. Forhandles i Irmas butikker samt i Meny i Rønde.

MÆLK MED TRE HJERTER To øko-mejerier har taget ekstra skridt for at øge køernes dyrevelfærd. I løbet af 2021 vil ni ud af ti leverandører af mælk til de økologiske mejerier Naturmælk og Øllingegaard leve op til kravene til det statslige dyrevelfærdsmærkes maksimale tre hjerter. Forskellen mellem niveau to, som økologien som udgangspunkt lever op til, og tre er øget arealkrav og skærpede krav til mælkefodring af kalvene. Indtil videre er en skummet-, mini-, let- og en sødmælk sendt på markedet med det maksimale antal statslige hjerter. Øllingegaard-mælken forhandles hos Meny, Spar og Min Købmand; Naturmælk-udgaverne hos Føtex og Bilka, via Løgismose i Netto og i Lidls Engvang-serie. I løbet af 2021 kommer der tre hjerter på stadigt flere af mejeriernes varer. Mejeriernes mælkebønder arbejder i øvrigt på at stimulere gårdenes biodiversitet med etablering af stendiger, hegn og vandhuller, blomsterfrømiks og at bevare gamle træer.


ANNONCE

MÆLKEBEVÆGELSEN ER NAVNET PÅ ET HELT NYT PROGRAM FOR BÆREDYGTIG MÆLKEPRODUKTION, SOM BYGGER OVEN PÅ ØKOLOGIEN MED HIDTIL USETE KRAV TIL LANDMÆNDENE OM FOKUS PÅ KLIMA, DYREVELFÆRD OG BIODIVERSITET. BAG INITIATIVET STÅR DE ØKOLOGISKE MEJERIER NATURMÆLK OG ØLLINGEGAARD.

MEJERI MED REN MÆLK I KARTONEN

Nye mælkebevægelsen-produkter i 2021

Det første produkt af mælk fra en Mælkebevægelsen godkendt landmand var en minimælk, som blev lanceret i efteråret 2020. Siden er flere landmænd blevet godkendt til at levere til programmet, og endnu flere arbejder ihærdigt på at blive det. Naturmælk forventer at have mælk nok til at levere mellem fem og ti Mælkebevægelsen-produkter i løbet af 2021, uge 13 lancerer vi en

Acidophilus Tykmælk. Glæd dig.

Nogle vil være helt nyudviklede specialprodukter til gastronomien, og andre bliver eksisterende produkter, som relanceres med en endnu højere bæredygtighedsprofil. Der er bl.a. planer om at lancere flere enkelt-gårds produkter som smør og ost og u-skummet mælk (naturligt fedtindhold). Følg med i udviklingen på naturmælk.dk/maelkebevaegelsen/ lnitiativet til Mælkebevægelsen er taget af de Økologiske mejerier Naturmælk og Øllingegaard. Mejerierne har 43 Økologiske mælkeleverandører, og der er bred opbakning til at påtage sig ansvaret for at være frontløber for branchens arbejde med bæredygtig produktion. Leverandører til Mælkebevægelsen er alle certificerede Økologer og anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. De har nu taget det næste skridt og gården er godkendt til den højeste officielle anerkendelse af dyrevelfærd; Fødevareministeriets tre hjerter. Mælkebevægelsen er ikke en produktserie, men et værditillæg til råvarens kvalitet, som kan bruges til både nye og eksisterende produkter.

MELD DIG IND I BEVÆGELSEN PÅ WWW.NATURMÆLK.DK

Er mejeriprodukterne, som du bruger, bæredygtigt produceret? I 30 år har forbrugere og madprofessionelle kunnet besvare spørgsmålet ved at se efter det røde ø på emballagen. Men sådan er det ikke længere. Økologien leverer et solidt fundament for det, de fleste i dag forstår ved udtrykket ‘bæredygtighed’, men for en stadigt stigende andel af både private og professionelle forbrugere er fundamentet ikke længere nok. Ekstremt ambitiøst bæredygtighedsprogram Efterspørgslen på et endnu højere niveau af hensyn til dyrevelfærd, biodiversitet og til reduktionen af vores madvarers klimaaftryk har motiveret de økologiske mejerier Naturmælk og Øllingegaard til at iværksætte et nyt og ekstremt ambitiøst bæredygtighedsprogram, der har fået titlen Mælkebevægelsen. Konceptet er, at mejeriernes leverandører kan opnå en merpris på mælken, hvis de opfylder seks krav, som ligger ud over kravene til økologisk mælkeproduktion. Produkterne, som mejeriet skaber af mælken, tillægges en merpris, så der er direkte medfinansiering fra forbrugere og virksomheder til landmanden. Adgang til skovområder for dyrene + alternativ energikilder + socialt ansvar Ud over seks formelle krav opfordres landmændene til at etablere alternative energikilder (fx vind, sol eller biogas), til at give dyrene adgang til skovområder, til at anvende 100 % dansk foder, til at etablere et såkaldt ko/ kalv-program (kalven bliver ved koen eller ved en ”ammetante” i hele mælkeperioden ), til at lade maskiner køre på biodiesel og til at tage et socialt ansvar, lokalt og globalt, herunder at optimere arbejdsvilkårene og livskvaliteten for personale og samarbejdspartnere

DYREVELFÆRD BIODIVERSITET KLIMA ER NØGLEORDENE I DE KRAVSPECIFIKATIONER, NATURMÆLK HAR OPSTILLET FOR LEVERANDØRER AF MÆLK TIL MÆLKEBEVÆGELSEN. LÆS MERE PÅ NATURMÆLK.DK


30

NYT & NOTER

B A G (O M ) B R Ø D E T I KO R N E T S H U S

Foto: Linda Suhr

Går du ud fra Kornets Hus ud med nye bageopskrifter, ny brødinspiration og endda er forundret over kornets historie, så er Johannes Haandsbæk Vestergaard en glad mand. Som leder af Kornets Hus, der for første gang slår dørene op 21. juni, er den blanding af ”superpraktisk inspiration” og et svimlende kig ned i kornets dybe historie hovedingredienserne i husets eksistens. Ideen til huset er født af Jørn Ussing bag virksomheden Aurion, der siden 1970’erne har arbejdet i en klokkeklar økologisk og biodynamisk linje og har været frontløbere i at genintroducere gamle kornsorter som emmer, spelt og Ølandshvede. Nu bliver visionen altså materialiseret i et nationalt center for viden, oplevelser og inspiration om korn, kor-

Foto: Linda Suhr

nets historie, mangfoldighed og anvendelse. - Måske mærker vi det ikke i nutidens forbrugssamfund, men tager man for eksempel rug, er det fuldstændigt alfa og omega, hvilken betydning, den har haft for os. Går du bare 100 år tilbage, var du virkelig på den, hvis høsten slog fejl, forklarer Johannes Haandbæk Vestergaard og oplyser, at man i huset blandt andet kan se optegnelser fra den jyske hede. Af dem fremgår det, at man i år med en dårlig høst blandede hele korn og endda lyng i melet for at sikre næring nok. - Tager du Det Arabiske Forår, blev det også udløst af en lille variation i kornprisen. Det viser mig, hvor definerende og helt central en fødevare kornet i virkeligheden stadig er, siger Johannes Haandsbæk Vestergaard.

P R Ø V G R O V E R E PA S TA O G P I Z Z A Fra den 21. juni har Kornets Hus åbent hele sommeren fra tirsdag til søndag. Huset er tænkt som et ”medkulturhus” og vil ramme bredt hele vejen fra børnefamilier til fagfolk, der har hænderne i korn, brød og bagning. Fordi emnet ifølge Johannes Haandsbæk Vestergaard ”appellerer hele vejen rundt”. Gæsterne kan blandt andet besøge det eksperimenterende bageværksted, hvor de kan ælte, forme og bage alt fra frisk pasta, pizza, hindbærsnitter og surdejsboller. - Vi vil gerne have gæsterne til at bruge deres hænder og inspirere dem til at få fuldkorn ind i opskrifter og brød, hvor de ikke allerede bruger det. Det kunne for eksempel være knækket spelt i pizzadejen eller Ølandshvede i pastaen, vi laver helt fra bunden, siger Johannes Haandsbæk Vestergaard. Gæsterne kan også svinge forbi KornEksperimentariet, hvor de kan gå på opdagelse i kornets rejse fra mark til mave og male mel på en håndkværn. Når vejret er til det, kan gæsterne også gå på jagt efter kendte aks blandt Kornhavens 35 forskellige kornsorter. Huset vil også udbyde kurser i fx glutenfri bagning eller surdejsrugbrød uden for almindelig åbningstid. Tjek www.kornetshus.dk.

N Y T I N N O VAT I O N S C E N T E R F O R Ø KO LO G I S K L A N D B R U G I løbet af sommeren folder et nyt samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening sig ud. Sammen har de to organisationer nemlig etableret Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Centeret skal ifølge en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening ”sætte endnu mere skub på udviklingen indenfor økologisk landbrugsproduktion og bidrage til, at Danmark fastholder positionen som verdens førende økologiland”. De to organisationer har hidtil haft hver sin faglige udviklingsafdeling, Økologisk Landsforenings landbrugsafdeling og SEGES Økologi Innovation. Kompetencerne i disse to afdelinger samles nu og bliver altså til Innovationscenter for Økologisk Landbrug, hvor formålet bliver at drive forskning, lave forsøg samt indsamle og formidle viden om økologi. Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, udtaler i pressemeddelelsen fra 7. april 2021, at centeret skal bane vej for, at Danmark bliver førende indenfor økologisk innovation og bæredygtighed - i

tråd med de globalt anerkendte, økologiske principper og FN’s 17 Verdensmål. ØL’S VÆRDIGRUNDLAG FASTHOLDES Partnerskabet om centeret ændrer ifølge pressemeddelelsen ikke ved de bagvedliggende organisationer Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer. Der vil stadig være tale om to selvstændige organisationer med hver deres værdigrundlag, formål og politiske holdninger. Centeret er etableret i forlængelse af midler, der er sat af på finansloven for 2021. Det drejer sig om i alt 40 millioner kroner til projektet over en fireårig periode. Der afsættes derudover 20 millioner kroner årligt til Fonden for Økologisk Landbrug (FØL). Centeret bliver ejet af Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening og åbnes den 1. juli 2021. Et forbehold for datoen er, at det juridiske grundlag er faldet helt på plads, men helt sikkert er det, at centeret skal have base i Agro Food Park i Aarhus. Her flyttede Økologisk Landsforening i øvrigt til i efteråret 2019 fra Aabyhøj.

BÅDE GLÆDE OG BETÆNKELIGHED Det nye center har givet positive reaktioner i foreningens bagland. For eksempel kalder Jens Krogh, mælkeproducent, tidligere og mangeårig næstformand i Økologisk Landsforening og i dag bestyrelsesformand for Naturmælk, i en artikel på nyhedsmediet økonu.dk centeret for ”en af de mest visionære beslutninger i nyere tid”. Jens Krogh peger på, at der er brug for, at ”vi rykker sammen om økologien, så den får al den plads, den overhovedet kan få.” Der er dog også betænkeligheder blandt nogle af medlemmerne om forenings rolle og identitet, når man således beslutter at lave et partnerskab på det landbrugsfaglige område med Landbrug & Fødevarer. For eksempel problematiserer Trine Sund Kammersgaard, økologisk svineproducent, i et indlæg på økonu.dk, at beslutningen om centeret er truffet uden en tilpas forudgående debat med baglandet i foreningen. Du kan følge med i lanceringen og medlemsdebatten om Innovationscenter for Økologisk Landbrug på www.økonu.dk.


ANNONCE

ALLE SKAL HA’ RÅD TIL MERE ØKOLOGI Der var engang, hvor det var svært at finde lækre økologiske produkter. Udvalget var smalt, mængderne små, og der var kategorier, der slet ikke havde økologiske alternativer. Sådan er det ikke længere. I dag handler økologi om mere end sprøjtefri grøntsager og dyrevelfærd. Nu handler det om kvalitet, nye varer og nye smage. Du kan få masser af ØGO’ til Netto-pris hver dag – i din lokale Netto.

Forbehold for trykfejl og evt. udsolgte varer.

Vi stopper ikke, før vi har alle med. Alle skal nemlig have råd til mere økologi.

10.ØGO økologiske danske gulerødder Danmark. 1 kg

Kun i


32

SÆSONENS OPSKRIFTER

FOKUS: Fisk med Ø-mærke 3 hurtige online-opskrifter 1. WWF står bag fiskeguiden.wwf.dk. En webside med gode råd om at købe mest mulig bæredygtig fisk, fiskearternes sæsoner og opskrifter på fiskeretter af kendte madbloggere. Få fx Nadia Mathiasens opskrift på rødspætte med smørsauce. Du kan også downloade et opskriftshæfte, WWF har lavet sammen med Meyers. Her er opskrifter på bl.a. blåmuslinger og lyssej samt råd om de mest bæredygtige alternativer. Fiskeguiden findes også som app. 2. Folderen ”Økologiske fisk og skaldyr” fra Dansk Akvakultur byder på 10 opskrifter med Ø-mærkede fisk. Opskrifterne tæller bl.a. ”Små økologiske ørredfrikadeller med kold kartoffelsalat” samt ”Økologisk fiskelasagne”. Tjek www.havbrug.dk/media/1086/10_opskrifter.pdf. 3. På Forbrugerrådet Tænks hjemmeside finder du ganske vist ikke opskrifter, men artiklen ”Fisk: Sådan køber du mest bæredygtigt” serverer et overblik over indholdet i mærkeordningerne inden for fiskeriet. I artiklen anbefaler Forbrugerrådet: ”Hvis du vil vælge de mest bæredygtige fisk, skal du kigge efter fisk med Ø- eller ASC-mærket, når du køber opdrættede fisk”.

SÆSONENS BOG Med Bæredygtig kost har havbiolog Julie Juanita Larsen skrevet en guide til dig, der vil spise mere bæredygtigt og med mere omtanke for miljø og dyrevelfærd. Bogen har både opskrifter og masser af baggrundsstof, og flere steder fremhæver forfatteren de økologiske fødevarer: Øko-fødevarer passer generelt godt ind i en bæredygtig kost, fastslår hun. Bogen er udgivet i 2019. 218 sider, vejl. pris: 249,95 kr., Muusmann Forlag.

3 S P Ø R G S M Å L T I L J U L I E J U A N I TA L A R S E N ER Ø-MÆRKEDE ØRREDER MERE BÆREDYGTIGE? Norsk laks fra konventionelle opdræt er blevet nutidens lørdagskylling – og her er ørred fra danske øko-produktioner et mere bæredygtigt alternativ. Det er også nemmere at finde en Ø-mærket ørred end en økologisk laks, og smagen minder om laks. Fisk med Ø-mærke kan kun komme fra opdræt, da man skal kunne kontrollere foderet. Ved opdrætsfisk handler det om at minimere brugen af skadelige stoffer. Jo flere fisk, man opdrætter sammen, desto større er risikoen for at udvikle sygdomme – og dermed stiger brugen af medicin. Ligesom i svineproduktioner. Hos økologerne må der kun være 25 kilo fisk per 1000 liter vand, og fiskene må højst behandles med antibiotika to gange

om året. Konventionelle producenter har ikke afstandskrav. Dertil kommer, at plantedelene i foderet skal være økologiske, altså produceret uden sprøjtegifte. Øko-opdræt er bedre end fisk med ASC-mærket. ASC er dog bedre end slet ikke noget mærke, fordi der er taget stilling til at producere mere bæredygtigt. HVOR KØBER JEG FISK MED Ø-MÆRKE? Coop arbejder på, at alle deres fiskeprodukter skal være certificeret med Ø-, ASC- eller MSC-mærke i 2025. Jeg køber typisk min fisk i Rema 1000. De er ret gode til fisk efter sæson – og ret gode til miljømærker. Generelt er udvalget af økologiske fisk dog ret lille. Du kan dog købe økologiske fisk i de fleste fiskebutikker og fiskebiler – husk altid at spørge efter dem, så skal du nok få hjælp.

HVORDAN HÆNGER ØKOLOGI OG BÆREDYGTIGHED SAMMEN? I fødevaredebatten går det tit galt, fordi man kun forbinder bæredygtighed med CO2-aftryk. Økologien leverer på flere parametre. For eksempel på god dyrevelfærd, og at dyrenes foder skal dyrkes økologisk. Særligt i lande uden for EU bruges der mange pesticider i konventionel produktion, der er giftige for miljøet. Men også i Danmark er der fundet pesticidrester i grundvandet. Som biolog ved jeg, hvor svært det er at nå frem til endelige konklusioner i videnskaben, og min egen motivation til at købe økologiske varer er forsigtighedsprincippet. Jeg er bekymret over, hvordan hormonforstyrrende stoffer kan give drengebørn flere feminine træk, selv om stofferne ikke kun stammer fra kosten.


ØKOLOGISK

33

OPSKRIFT FRA SÆSONENS BOG

Stegt ørred m ed pers il l ekartofl e r INGREDIENSER TIL 2 PERS. • • • • • • •

1 kg små kartofler 1 bundt persille 2 ørredfileter Paprika eller et godt allround-krydderi Salt og peber 1 spsk. smør Plantemargarine eller smør til stegning

Foto: Muusmann Forlag

Skræl kartoflerne, og kog dem møre - i cirka 20 minutter. Hak persillen fint. Steg ørredfileterne på en pande ved middelvarme i et par minutter på hver side. Start med skindsiden, og krydr imens kødsiden med paprika, salt og peber. Når kartoflerne er kogt, kommes de i en skål og vendes med 1 spsk. smør, den hakkede persille, salt og peber. TIP Flere bæredygtige opskrifter? Tjek juliejuanitalarsen.dk.


34

NY FORSKNING

ØKOLOGI ER EN BÆREDYGTIG VEJ I TROPERNE Økologisk landbrug er et bæredygtigt alternativ i udviklingslandene. Det viser et studie, der i 12 år har sammenlignet økologiske og konventionelle metoder i tropisk klima. Men succes med metoden kræver mere viden til navnlig småbønder – og den er Økologisk Landsforening med til at udbrede i Østafrika. T E KST: P E T E R N O R D H O L M A N D E R S E N / FOTO : H A N S - C H R I ST I A N JAC O B S E N

”Indtægten fra og produktiviteten af økologisk landbrug matcher andre produktionssystemer. Og så viser resultaterne af vores langtidsforskning, at veldrevne økologiske landbrugssystemer kan løfte jordens frugtbarhed, reducere pesticidrester og forbedre biodiversiteten”. Sådan lyder et par af hovedkonklusionerne i en rapport fra Forschungsinstitut für biologischen Landbau, FiBL – et schweizisk institut, der forsker i økologisk landbrug. Rapporten samler op på forskningsprojektet SysCom. Det har i årene 2007-2019 sammenlignet en række afgrøder som bomuld, grøntsager, majs og kakao i henholdsvis økologiske og konventionelle dyrkningssystemer i et tropisk klima. I begge produktionsformer har man i SysCom arbejdet med et ekstensivt og et intensivt system, og FiBLs grundige studier er lavet i samarbejde med forskere i Bolivia, Indien og Kenya. På basis af resultaterne udtaler Dr. Gurbir Bhullar, landekoordinator for SysCom India: - Forskningen i de tre lande viser, at det økologiske udbytte kan matche det fra konventionelle systemer, men det varierer afhængigt af afgrøden og ledelsespraksis.

Altså kunne de økologiske systemer styres med succes og være rentable. Ø KO - M E TO D E R S Æ N K E R R I S I KO E N I rapporten kan man blandt andet se, at afgrøder som majs, bomuld og hvede i første sammenligningsår efterlod producenten af økologiske produkter med et lavere dækningsbidrag. Det vil sige den indtægt, producenten bevarer, når de direkte omkostninger i produktionen er trukket fra. Men forskellen blev mindre, som tiden gik, og det endte med, at de økologiske systemer var mere profitable end de konventionelle. Ikke mindst i Kenya: Her var den gennemsnitlige indtægt ved det intensive økologiske system i sidste ende 30 procent højere end det intensive konventionelle system. I rapportens konklusioner fremhæves det derfor, at økologien er særlig attraktiv for de mange millioner småbønder i udviklingslandene, der sjældent har midler til at købe kunstgødning og pesticider. Netop tallene om lønsomhed er ”rigtig interessante” ifølge Andreas de Neergaard, der har gennemgået studiet. Han har tidligere forsket i landbrugssystemer i udviklingslande for Københavns Universitet. I dag er han de-

kan ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet. - Det afgørende for landmænd i udviklingsøkonomier er ikke omsætningen, men


ØKOLOGISK

overskuddet. Nøglen til en transformation af tropisk landbrug er netop at sænke risikoen for bønderne – og her er en indikation af, at navnlig småbønder har en lavere risiko, når de producerer økologiske afgrøder, siger Andreas de Neergaard. Han påpeger, at man som konventionel producent har en række investeringer til kunstgødning og sprøjtemidler, før du overhovedet sår ude i marken. - Men ikke mindst i Indien har belåning vist sig at være en livsfarlig vej for småbønderne, da udbytterne kan svinge meget, forklarer Andreas de Neergaard og refererer til, at gældspiraler i konventionel dyrkning af bomuld og ris blandt andet har ført til dårligt arbejdsmiljø og en meget høj selvmordsrate blandt indiske småbønder. S TO R VA R I AT I O N I I N DTÆ G T E R N E Andreas de Neergaard er dog også kritisk over for studiet. For eksempel viser en figur i rapporten, at der er meget stor variation i udbytterne imellem bønderne i et af feltområderne. Han påpeger, at det er et meget typisk billede i udviklingsøkonomier, og at den store variation netop illustrerer mængden af udfordringer for de enkelte bønder. - Når du laver sammenlignende studier af to systemer, skal man altid spørge: Hvad er det for en virkelighed, de repræsenterer, når man laver modellandbrug på den måde? Hvor langt er de enkelte bønder fra den ”idealiserede” virkelighed, som kontrollerede markforsøg repræsenterer, spørger Andreas de Neergaard.

Nøglen til en transformation af tropisk landbrug er netop at sænke risikoen for bønderne - ANDREAS DE NEERGAAR

DEKAN OG TIDL. FORSKER I TROPISK LANDBRUG

Han savner også en overordnet ressourcebetragtning i studierne, herunder tilgængeligheden af viden for de enkelte landmænd. RÅDG IVN ING ER NØ GL EN T IL SU CCES Jørgen E. Olesen er helt på samme linje. Han leder Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og har været involveret i et projekt om dyrkning af økologisk bomuld i Tanzania. - De barrierer, der er hos den enkelte landmand, er noget helt andet end virkeligheden i forsøgene. Ude hos de enkelte bønder er billedet sindssygt variabelt”, siger han. Under sin egen ”meget lærerige” feltrejse i Tanzania i 2018 mødte Jørgen E. Olesen alt

35

fra en gruppe landmænd, der havde sået to uger for sent og kun havde ukrudt på marken – til en ”fabelagtig dygtig” kvindelig økolog. Hun havde både en såmaskine og en maskine til at bekæmpe ukrudt og arbejdede i det hele taget meget systematisk. - Der mangler i den grad systematik og vejledning hos landbrugene i et land som Tanzania. Der er brug for rådgivere, der har fingeren på pulsen”, påpeger Jørgen E. Olesen, der absolut kan se en pointe i SysCom-studiets overordnede konklusioner om eksempelvis lønsomheden i produktionssystemerne. - I projektet om økologisk bomuld i Tanzania var der generelt lidt lavere udbytter i forhold til konventionelle systemer, men omvendt kunne man få merpriser for den økologiske bomuld. Det var også en fordel, at dem, der opkøbte den økologiske bomuld, var gode til at sørge for rådgivning til bønderne, forklarer Jørgen E. Olesen. RA P P O RT B EKRÆ F T ER Ø L-V I DE N Ifølge Andreas de Neergaard er næste skridt at implementere modelsystemerne hos bønderne, hvor man tager højde for tilgængelige ressourcer, både menneskelige og materielle. ”Det er præcis er forskellen på det agronomer og så ngo’er – som for eksempel Økologisk Landsforening – laver, hvor man arbejder med at implementere det økologiske system. Dermed ikke sagt, at FiBL ikke har ret i studiets overordnede konklusioner, og at man peger på områder, hvor økologien er overlegen – men spørgsmålet er: Hvordan kommer den viden ud i virkeligheden?”

Ø KO LO G I E N S M A N G E F O R D E L E Rapporten bag SysCom-studiet fra FiBL peger på en hel række felter, hvor de økologiske landbrugsmetoder vinder bæredygtighedskapløbet i troperne: • Mere rentabelt end konventionel drift. • Med til at opbygge jordens frugtbarhed. • Forbedrer flora- og faunadiversiteten. • Reducerer pesticidresterne i både afgrøder og jorden meget markant (Kenya). • Øko-fødevarer har højere koncentrationer af vitale kost-elementer (Indien). • Reducerer brugen af ikke-fornybare ressourcer (Bolivia).


36

NY FORSKNING

I øjeblikket er Økologisk Landsforenings projektarbejde i Østafrika med til at organisere mere end 450 FFLG’ere, der i alt tæller mere end 9000 småbønder. Via teamwork oplever deltagerne i mange grupper ofte stor fremgang i form af større udbytter og større indtægter, når de eksempelvis går sammen om at dyrke og afsætte deres produkter – og ikke mindst at dele viden om de økologiske metoder, forklarer Per Rasmussen. Blandt metoderne tæller fremstilling og brug af kompost og husdyrgødning, at tage bælgplanter ind i sædskiftet, at dække jorden til med gamle plantedele for at undgå udtørring under den tropiske sol samt at grave grøfter for at holde på vand og næringsstoffer under kraftige regnskyl. ”I FiBL-rapporten er det også beskrevet, at øko-metoderne gør jorden mere frugtbar, og det har jeg med egne øjne set mange gode eksempler på – man kan simpelt hen se på en veldrevet økologisk mark, at jorden har fået en anden, mørkere farve end de røde nuancer, jorden ofte har i Uganda og Tanzania, forklarer Per Rasmussen. Det spørgsmål svarer Per Rasmussen gerne på. Netop det at udbrede viden om øko-metoderne er kernen af det, han arbejder på som projektleder i Økologisk Landsforening. Per Rasmussen oplyser, at Økologisk Landsforening i mere end 10 år har arbejdet på at udbrede de agro-økologiske metoder blandt småbønder i Uganda, og i de senere år også har arbejdet sammen med landbrugsorganisationer i Tanzania. ”Med rapporten har det været rart at få mange aspekter omkring det økologiske system, vi har erfaret gennem mange år, beskrevet videnskabeligt”, siger Per Rasmussen. For eksempel genkender Per Rasmussen mønsteret, der er beskrevet i FiBL-rapporten, hvor lønsomheden af det økologiske system vokser og ender med at overstige overskuddet fra det konventionelle system. GRUPPEARBEJDE SOM DRIVKRAFT En afgørende faktor fra de mange års felt- og samarbejde med landbrugsorganisationer i navnlig Uganda er en model, der har vist sig god til at udbrede de økologiske metoder fra det ene smålandbrug til det andet. Den hedder Family Farmer Learning Group (FFLG). I hver FFLG deltager typisk repræsentanter fra 20 mindre familielandbrug, meget ofte husstandens kvinder, og hver gruppe har en facilitator, der har som overordnet mål at løfte hele gruppens viden om at bruge de agroøkologiske metoder.

SKABER BEDRE DRIFTSLEDERE Rapporten fra det schweiziske forskningsinstitut peger på, at den bedre lønsomhed er koblet til, at omkostningerne til eksterne input ofte er lavere i økologiske systemer. Samtidig kan de økologiske produkter hente ”en højere pris på markedet, hvilket kompenserer for det økonomiske tab på grund af lavere udbytter i visse afgrøder”. Men i sidste ende afhænger rentabiliteten ifølge FiBL dog af, at de enkelte landbrug formår at ”anvende en systemisk tilgang og implementere god landbrugspraksis”. Og her er der desværre meget ofte en stor videnskløft i Østafrika, forklarer Per Rasmussen. ”I Danmark bliver jeg ofte blæst helt omkuld af, hvad landmænd kan, fordi de er så veluddannede, siger Per Rasmussen, der selv er uddannet agronom. Ligesom Andreas de Neergaard og Jørgen E. Olesen påpeger han, at både uddannelse og rådgivning fortsat er en stor mangel i Østafrika. Ikke mindst blandt de mange småskalabønder, som foreningens projekter er målrettet. - Det er lige præcis her, at vores projekter udbreder viden om god landbrugspraksis. Vi uddanner småbønderne til at blive bedre driftsledere, forklarer Per Rasmussen. Han ser de mange hundrede Family Farmer Learning Groups som gode læringsrum. Altså en slags erfagrupper, som rent faktisk er er inspireret af de staldskoler, Økologisk Lands-

Gang på gang har vi erfaret, at vores model virker helt ude hos den enkelte landmand - PER RASMUSSEN

PROGRAMLEDER FOR ØKOLOGISK LANDSFORENINGS PROJEKTARBEJDE I ØSTAFRIKA

forening udviklede blandt danske økologer for cirka 20 år siden. - Vores gruppetilgang er – helt i tråd med forskernes anbefalinger – en god og brugbar vej til at styrke landmændenes viden om god landbrugspraksis indenfor økologisk jordbrug. Gang på gang har vi erfaret, at vores model virker helt ude hos den enkelte landmand, siger Per Rasmussen.

ØKOLOGISK LANDSFORENINGS PROJEKTER I ØSTAFRIKA Økologisk Landsforening indgår i et såkaldt programsamarbejde med en stribe landbrugsorganisationer i Uganda og Tanzania. Programmet har aktiviteter lige fra at rejse træer i økologisk skovlandbrug til at udvikle de enkelte landbrugsgrupper (de såkaldte FFLG’ere) – i form af mere viden og større udbytter samt at gå sammen om at handle med gruppernes varer på markedet. Det 4-årige program slutter i 2023 og er støttet af Civilsamfund i Udvikling, der administrerer dansk udviklingsbistand, som forener et folkeligt engagement i Danmark med udviklingen af civilsamfundet i nogle af verdens fattigste lande. Økologisk Landsforening har et ulandssekretariat, et fagudvalg for økologi i udviklingslande og arbejder gennem en lang stribe projekter på at skabe bedre og mere økologi i Danmark – og altså også i Østafrika.


ANNONCE

THISE GÅR TIL KAMP FOR REGNSKOVEN

– BEVÆBNET MED DANSK FODER

30 AF THISES 75 ANDELSHAVERE STOPPER MED AT ANVENDE IMPORTERET SOJA I 2021. DEN ØKOLOGISKE SOJA ERSTATTES AF DANSKPRODUCEREDE HESTEBØNNER, LUPINER OG ÆRTER

Når erfaringerne med foderskiftet er belyst, er det hensigten, at samtlige Thiselandmænd stopper med at fodre med soja i 2023. Importeret soja udgør ca. en tredjedel af dansk landbrugs totale klimabelastning, og med den ændrede fodringsstrategi yder Thises landmænd en betydelig CO2reduktion samtidig med, at de kommer tættere på det økologiske grundprincip om naturlige kredsløb. Sojafri økologisk mælkeproduktion udgør en væsentlig del af Thises strategi for bæredygtighed. Sojafri – for fremtiden!

Se mere på www.thise.dk


38

I N S P I RATI O N

4

POPULÆRE AFTENRETTER I PLANTEVERSION

Hakkebøffer, kødpålæg og frikadeller. Toplisten over danskernes aftensmåltider er præget af kød. Se, hvordan madblogger Anette Hoeg Nielsen veksler kød med grønt i fire kendte kødretter, så du kan prøve en ren planteaften uden at gå på kompromis med smagen. Du finder opskrifterne på side 40-41

T E KST: P E T E R N O R D H O L M A N D E R S E N / FOTO : A N E T T E H O EG N I E L S E N

Jeg står bag bloggen Mad med glød, og Instagramprofilen @madmedgloed. Jeg er en ildsjæl, når det gælder plantebaseret mad og økologi. Mit fokus er glæden ved og lysten til at spise plantebaserede råvarer. Der findes en overflod af lækre, vitale, farverige og velsmagende plantebaserede fødevarer, som vi sagtens kan få opfyldt vores næringsbehov fra.

ANETTE HOEG NIELSEN

MADBLOGGER, UNDERVISER OG MADMOR

Jeg bruger næsten kun økologiske eller biodynamiske råvarer, og det vigtigste for mig er at minimere brugen af pesticider. Som uddannet kostvejleder arbejder jeg som madmor i en daginstitution med 56 børn i alderen 0-6 år. Vi får snart guldmærket i økologi, og jeg har altid valgt mine jobs ud fra, at jeg kunne arbejde med økologiske råvarer. Børnene er vilde med min veganske Pasta Bolognese og blendede supper med grøntsager, bønner og linser. I institutionen lærer børnene at spise mange forskellige grøntsager og bælgfrugter. Mit håb er, at det vil påvirke deres vaner og valg af mad, så de er åbne over for at spise mere plantebaseret.

V O R E S A F T E N S M A D S TO P 1 0 1: Kylling med kartofler og grønt. 2: Pizza. 3: Rugbrød med pålæg. 4: Pastaret. 5: Bøf med tilbehør. 6: Gryderet. 7: Lasagne. 8: Frikadeller. 9: Burger eller bøfsandwich. 10: Fisk med tilbehør. Kilde: Madkulturen maj 2020


ØKOLOGISK

39

S PA G H E T T I B O LO G N E S E M E D G R Ø N N E L I N S E R I min version af den klassiske kødsovs giver hakkede tomater, tomatkoncentrat, markchampignon, forskellige grøntsager og krydderier samt linser, en smag, der minder om den oprindelige. Svampene har noget i teksturen, der minder om kødets – og jeg vil hellere bruge grøntsager og bælgfrugter frem for køderstatningsprodukter, der ofte har været gennem en lang proces. Du kan skrue op for krydringen med for eksempel chiliflager, men børn kan være med på krydringen, som den er i opskriften. For at bevare proteinerne i retten, har jeg skiftet kødet ud med grønne linser. Det kan du også i eksempelvis chili con carne og andre sammenkogte retter, hvor du i stedet for kød bruger bælgfrugter, tofu eller tempeh (gærede sojabønner, red.) til at få proteiner.

FA R V E R I G P I Z Z A En farvestrålende pizza med rød peber, svampe, kapers, majs, rødløg, grillede artiskokker og toppet med grønkålsblade. Med de farverige grøntsager får du flere vitaminer, mineraler og sporstoffer med i hatten. Jeg elsker at komme en olie-topping med hvidløg og chipotle-chili oven på mine pizzaer, når de er bagt. Den er lavet af olivenolie, chipotle, chiliflager og hvidløg. Det smager sindssygt godt. Som ved røget paprika får du en meget mere fyldig smag. Den røgede smag spiller også godt sammen med kapers. Bunden kan laves af mange forskellige typer deje. Og skal det være rigtig nemt? Brug tortilla-fladbrød. Smør pizzasovs ud, læg fyldet på, og giv dem en tur i ovnen. Pitabrød kan også skæres over på langs og smøres på brødsiden.

P L A N T E - H A K K E D R E N G E M E D B LØ D E LØ G Bønner, fintrevet rødbede, sort quinoa samt linsemel til at binde det hele sammen. Det giver, som ved almindeligt hakkekød, bøffer, som er ret neutrale i smagen. Jeg vil gerne promovere mel lavet af linser, der er proteinrig, binder plantefars godt og smager supergodt. Jeg har fundet linsemel i helsekost- og Coops butikker. Du kan nemt selv kværne røde splitlinser i en krydderi-/kaffemølle. Peberrod passer godt sammen med rødbede og giver mere fylde i smagen. Endelig tilfører bløde løg den eftertragtede umami-smag. Bøfferne skal være nemme at lave – ellers står mange af på det plantebaserede køkken. I opskriften har jeg brugt en dåse kogte kidneybønner, men det er billigere at koge bønnerne selv. Farsen til bøfferne kan også bages som en postej i en form.

RUGBRØD MED LEVE-POSTEJ Der er et væld af muligheder for at skifte kødpålæg ud med plantepålæg på rugbrødsmadder. Min veganske postej har ramt en smag, der minder rigtig meget om leverpostej. Hovedingredienserne er tofu, (mark)champignon, rødløg og æble. En kartoffelmad smager godt, og om sommeren serverer jeg den for eksempel med en jordbær-mayo, hvor jeg har blendet friske jordbær, chili og mayonnaise. Om vinteren steger jeg gerne kartoflerne først og serverer dem på et stykke surdejsrugbrød med en plantemayo blandet med grov sennep. Topping: Lynstegt grønkål, noget karse og lidt kapers. Prøv også tofu-frikadeller, der er tilsat røget salt, frisk dild og purløg. Sammen med en god remoulade og lidt kapers, ledes dine smagsløg hen på en fiskefrikadelle.


40

OPS K RIF TER

4

POPULÆRE AFTENRETTER I PLANTEVERSION

Se interview med opskriftsudvikler Anette Hoeg Nielsen på s. 38-39 – og find flere af hendes planteretter på www.madmedgloed.dk.

LEVE-POSTEJ 200 g tofu (neutral) 100 g markchampignon + nogle til at stege og toppe med 100 g rødløg 75 g æble (groft revet) 3 spsk. olivenolie (koldpresset jomfru-olie) 4 spsk. usødet plantemælk 4 spsk. smør(bar) 1 tsk. stødt allehånde 1/2 tsk. stødt muskatnød 2 spsk. tamari Uraffineret salt Friskkværnet peber

Skær tofuen i mindre tern. Rens rødløget, og skær det i små tern. Rens markchampignonerne, og skær dem i skiver. Skyl æblet, og fjern kernehuset. Riv 75 g. af æblet (groft) med skræl. Varm olien op på en pande. Tilsæt rødløg, allehånde og

SPAGHETTI BOLOGNESE MED GRØNNE LINSER

bruse kortvarigt op, og tilsæt nu de finthakkede løg og de skiveskårede hvidløgsfed. Svits til løgene er let gennemsigtige.

Til 4 pers. 2 løg 3 fed hvidløg 3 spsk. olivenolie 250 g gulerødder 3 stængler bladselleri 1 rød peber 200 g markchampignon 1 stok fra en broccoli 2 dåser flåede, hakkede tomater 2 spsk. tomatpuré 1 dåse grønne linser 1 spsk. sød paprika 1 spsk. oregano 1 spsk. timian Sambal Oelek (smag selv til) 1 spsk. æbleeddike 1-2 tsk. kokossukker (el. andet sødt) Uraffineret salt og friskkværnet peber

muskatnød. Svits til rødløgsternene er blevet klare. Tilsæt nu de skiveskårede markchampignon og tofuternene. Svits til svampene har smidt væsken: Svampene skal steges, så vandet steges fra, da postejen ellers kan blive ret smattet. Tilsæt nu tamari, salt og friskkværnet peber. Svits et par minutter mere. Tilsæt nu revet æble og svits et par minutter mere. Rør i det hele flere gange undervejs. Hæld så det hele i en foodprocessor eller blend med en stavblender i et blenderglas. Blend massen, og tilfør plantemælk (usødet) og smørbar. Blend lidt igen, og smag postejen til med salt, peber, allehånde og fintrevet muskatnød. Du kan selv bestemme, om postejen skal have en smule struktur, eller om den skal blendes helt smooth. Prøv dig lidt frem, hvad du godt kan lide.

Rens alle grøntsagerne. Skræl broccolistokken, og skær buketterne i mindre stykker. Hak løgene fint. Skær hvidløgsfeddene i skiver. Skær peberfrugten i små tern. Skær gulerødder, bladselleri, broccolistokken og champignon i grove stykker og kom dem i en foodprocessor. Kør til massen er helt findelt. Varm så olivenolien forsigtigt op i en gryde, og tilsæt paprika. Lad den

Tilsæt nu den blendede grøntsagsmasse. Svits yderligere et par minutter. Hæld væden fra linserne i en sigte, og kom de afdryppede linser i retten. Tilsæt også de hakkede flåede tomater og tomatpuré. Tilsæt ligeledes oregano, timian, æbleeddike, kokossukker og Sambal Oelek. Rør det hele grundigt sammen, og tilsæt nu den finthakkede røde peber. Kog retten op og tilsæt salt og friskkværnet peber. Lad retten simre i ca. 10 min. Smag til. Har du friske krydderurter, er det rigtig dejligt at tilsætte fx finthakket løvstikke, frisk timian og frisk oregano. Retten er på billedet serveret med spaghetti og lynstegte grønkålsskud. Desuden broccolibuketter overhældt med kogende vand. Lad dem stå i ca. 10 min., hæld vandet fra, og overhæld med koldt vand.


ØKOLOGISK

41

FARVERIG PIZZA 4 stk. Pizzabund 5 dl vand 5 g gær 3 spsk. olivenolie 1 spsk. uraffineret salt 100 g rugmel ca. 550 g ølandshvedemel Pizzasauce 1 dåse hakkede tomater 3 spsk. tomatkoncentrat 3 fed hvidløg 1 spsk. olivenolie 2 spsk. oregano 1 tsk. kokossukker Uraffineret salt Friskkværnet peber

Pizzatopping 200 g (mark)champignon 2 rødløg, mellemstore 1 glas grillede artiskokker (190 g.) 1 rød peber 1 gul peber Ca. 200 g majs (fra frost) 1 glas kapers (60 g) 200 g revet ost (fx Veggi Filata) 1 bundt palme- el. grønkål Hvidløgs-chili-olie ½ dl olivenolie 1 tsk. Sambal Oelek 3 fed hvidløg Uraffineret salt Friskkværnet peber

Pizzabund Rør gæren ud i vandet. Tilsæt olivenolie, salt og rugmel. Rør det grundigt sammen. Røremaskine: Tilsæt det resterende ølandshvedemel lidt efter lidt, indtil dejen slipper siderne på rørekedlen. Håndæltning: Tilsæt ølandshvedemelet lidt efter lidt, indtil dejen slipper bordpladen. Begge måder: Ælt gerne i 5-10 min. Stil nu dejen i køleskabet (ved ca. 5 gr.) i ca. 20 timer. Tag dejen ud et par timer før du skal bruge den. Drys mel på bordet, og læg dejen ovenpå. Del den i 4 lige store dele. Tænd ovnen på 250 gr. varmluft. Et opvarmet bagestål eller en pizzasten giver den bedste pizzabund. Men du kan sagtens bage dem direkte på bagepapir på en bageplade. Rul nu bundene ud, og placér dem på bagepapir. Smør pizzasauce ud på bundene. Fordel al toppingen på de 4

bunde. Til sidst fordeles osten. Bag ved 250 gr. varmluft, indtil bund og skorpe er bagt godt, og osten er blevet gylden. Pizzasauce Pil hvidløgsfeddene, og hak dem helt fint eller brug en hvidløgspresser. Rør de hakkede tomater sammen med de øvrige ingredienser. Smag til. Pizzatopping Skær enderne af svampene, rens dem og skær dem i skiver. Pil rødløgene, halvér og skær dem i tynde skiver. Hæld olien fra de grillede artiskokker, og skær dem i mindre stykker. Skyl peberfrugterne, halvér og fjern frøene, og skær dem i tynde skiver. Hæld vandet fra kapersene. Skyl kålen og massér dem i olivenolie. Hvidløgs-chili-olie Rens hvidløgsfeddene og pres dem ud i olien. Rør Sambal Oelek ud i olien. Tilsæt en smule salt og friskkværnet peber. Dryp olien ud over den færdige pizza, hvis du vil spice den op.

PLANTEHAKKEDRENGE

linsemel, salt og peber. Smag farsen til, før du former den til bøffer. Form nu farsen til 6 bøffer. Giv dem et drys ekstra salt og peber på begge sider, før du steger dem. Steg nu bøfferne i olivenolie ved mellem varme i ca. 5 min. på hver side. Hold øje med, at de ikke bliver for mørke i overfladen.

6 stk. 1 dåse kogte kidneybønner 2 dl kogt sort quinoa 100 g fintrevet rødbede ½ dl linsemel el. kikærtemel 2 spsk. fintrevet peberrod Uraffineret salt Friskkværnet peber Bløde løg 2 store rødløg 3 spsk. smør(bar) 1-2 tsk. balsamico 1-2 tsk. kokossukker Uraffineret salt Friskkværnet peber

Kog den sorte quinoa i forvejen. Kog evt. en større portion dagen før, som du kan bruge i en salat el. som tilbehør. Hæld kidneybønnerne over i en sigte, så vandet kan løbe fra. Skræl og riv rødbeden på et fint rivejern. Skræl og riv peberroden fint. Mos nu kidneybønnerne i en skål. Brug evt. en kartoffelmoser til det. Bønnerne skal moses groft, men der må ikke være hele bønner tilbage. Tilsæt nu revet rødbede, revet peberrod,

Bløde løg Rens løgene, og skær dem halvt over på langs. Læg nu løgene med skærefladen mod dit skærebræt, og skær de halve løg i tynde strimler. Varm smørret forsigtigt op på en pande, og steg løgene ved mellem varme, til de bliver blanke i overfladen og falder sammen. Tilsæt nu balsamico, kokossukker, salt samt peber og steg forsigtigt videre i ca. 10 minutter. Smag til med salt og peber. Den lange stegetid får løgene til at udvikle mere sødme. Servér de bløde løg på toppen af plantehakkedrengene.


42

M ØD

ET MED L EM

MADS VON B Ü LO W D A N S C H E R 42 ÅR, SALGSDIREKTØR, FORPAGTER 16 HEKTAR JORD UD TIL EN ØKOLOGISK LANDMAND, PERSONLIGT MEDLEM. Foto: Privat

T E KST: I DA D E N G S Ø E

HVORFOR ER DU MEDLEM AF ØKOLOGISK LANDSFORENING? Det arbejde, foreningen laver, er værd at støtte i et bredt perspektiv for mere økologi og bæredygtige løsninger. Og så helt lavpraktisk, fordi jeg synes, at der er et godt medlemstilbud i form af bladet og avisen. Jeg har et lille økologisk landbrug, og jeg får meget god inspiration. Helt konkret i forhold til eksempelvis naturgenopretning, anlæg af søer, skovrejsning og så videre. I avisen kan jeg altså få inspiration til, hvilke naturtiltag jeg kan lave på min ejendom.

HVAD KAN FÅ DIG OP AF STOLEN, NÅR DET KOMMER TIL FØDEVARER? Den manglende vilje til at se på vores kødproduktion i Danmark. Det kan godt irritere mig, at man ikke går mere til stålet. Skal man både løse en klima- og biodiversitetskrise, må man nødvendigvis se på kødproduktionen. Hvis man som økolog har et bredere bæredygtighedssyn, tænker jeg, at man må forholde sig kritisk til så intensivt dyrehold. HVILKE DILEMMAER SER DU I ØKOLOGIEN? Tidligere har jeg måske været mere insiste-

rende på, at en meget stor andel skulle være økologisk, men det går jeg ikke helt så meget op i længere. Der var en hel masse debat om en Zetland-artikel, som var ret kritisk over for økologien. På et globalt plan – primært med fokus på tab af biodiversitet og global opvarmning – spurgte artiklen til, om det så giver mening at fortsætte ad en økologisk vej? Men det, vi spiser mest af, køber jeg stort set altid økologisk. Havregryn, mælk og langt de fleste grøntsager. Det handler om at reducere de pesticidrester, min familie spiser. Det er rart, at der ikke er sprøjtegifte i min mad, og jeg har været enorm stor tilhænger af hele den økologiske tankegang i mange, mange år, men måske uden helt at stille de spørgsmål, Zetland gjorde. Giver det eksempelvis mening at opretholde et meget stort husdyrhold for at kunne gøde vores marker? Eller er det noget, man skulle kigge på?

ER DU IKKE ALLEREDE MEDLEM?

Eller vil du anbefale andre at blive det? Tjek www.okologi.dk/blivmedlem.

ANNONCE

Magnihill investerede allerede i økologi i 1994, og KRAV certificerede hele anlægget. Den gang var der ikke mange der troede på, at økologisk mad var fremtiden, i dag er vi stolte af at tilbyde et af de bredeste sortimenter af økologiske frosne grøntsager, bær og frugter. Se hele vores sortiment på Magnihill.dk Du er også velkommen til at skrive til steen@magnihill.dk Vores produkter findes hos næsten alle grossister i Danmark.

www.magnihill.se


ØKOLOGISK

43

SÆSONGLÆDE T E KST: I DA D E N G S Ø E

SOMMER

LARS THORUP NIELSEN

EJER AF THRYSØE THE- & KAFFEBAR Thrysøe The- & kaffebar serverer økologiske sandwich, kager, kaffe m.m. Kaffebaren har som det første private spisested i Viborg fået Det Økologiske Spisemærke i guld, der garanterer 90-100 pct. økologi. Se de over 3400 andre økospisesteder på www.oekologisk-spisemaerke.dk.

V O R E S Ø KO - F O R B R U G I starten tænkte vi, at vi i det mindste skulle have økologisk kaffe og the, for det har vi i forvejen i vores the-butik ved siden af kaffebaren. Men vi blev enige om, at det hele skulle være økologisk. Jeg kan godt lide idéen om at lave en café, hvor folk kan komme ind at sætte sig og få noget at drikke og spise, hvor det hele er så rent som muligt. Det, synes jeg, er dejligt at vide, og det er et godt signal at sende. Det gør det ikke nemmere for os at vælge økologi, men den udfordring gør vores arbejde spændende.

Foto: Simona Sergi, Unsplash

S Æ S O N E N S R ÅVA R E Jeg kaster mig over rabarberen, fra de begynder at komme i april. Hvis jeg er heldig, kan jeg finde rabarberne økologiske, og de er faktisk i sæson hele sommeren. Så bager jeg tærter eller rabarberkager og kombinerer det nogle gange med æbler. Det giver en god smag og gør kagerne mere svampede. Jeg forsøger generelt at følge sæsonerne. Det er sjovt at bruge danske frugter, og det er også det, folk gerne vil have.

Foto: Nelima Lubisia, Unsplash

UNDGÅ MADSPILD Den sidste halve time, inden jeg lukker, stiller jeg et skilt ud på gaden, hvor der står: Halv pris på kager togo. Så får jeg altid solgt noget ekstra ud. Sandwich og salater laver vi direkte, så de er helt friske. Jeg bruger alle råvarerne helt, og jeg kombinerer mig frem, så jeg ikke skal have en masse råvarer ind. De ting, jeg bruger i salaten, er de samme, jeg bruger i vegetarsandwichen. I privaten tænker jeg også over at få tingene brugt. Hvis mine børn vidste, hvor mange grøntsager jeg fylder i en gryderet, tror jeg ikke, de ville spise den. Man kan også fylde korn og bulgur i.

SÆSONENS STYRKE Det er nemmere at få alt pynten til kager og mad om sommeren. Man kan for eksempel købe mynteblade til at lægge på kager og plukke ting i haven, hvis man vil sætte blomster på bordet. Jeg bruger mest mynteblade og spiselige blomster som pynt. Vi dyrker pebermynte i haven, så der har vi det frisk. Vi bruger det også i vand og salater.

C O R O N A-T I D E N S S T Y R K E Da alt lukkede ned, bestemte vi os for at lave to-go. Jeg satte et gammelt vindue ind, og så kunne folk komme hen at købe sandwich og kaffe. De første 14 dage var der meget stille, men så fandt folk ud af det. Mange unge mennesker, der sad derhjemme med hjemmeundervisning og -arbejde, syntes, der skulle ske noget. De skulle lige ned at have noget kaffe, en kage eller en sandwich med hjem. Så fik vi noget flow og nogle penge i kassen. Corona-tiden har gjort os mere skarpe og kreative. Man skal altid være omstillingsparat, og det synes jeg altid, vi har været, fordi vi er en lille butik og café.


ANNONCE

ALLE SKAL HA’ RÅD TIL MERE ØKOLOGI Hver dag får du ØGO’ til Netto-priser i din lokale Netto. Vi stopper aldrig med at udvikle nye, økologiske produkter – for alle skal nemlig have råd til mere økologi.

Kun i

Profile for Økologisk Landsforening

Magasinet Økologisk nr. 52, sommer 2021  

Når du oplever mere liv i det grønne, bliver du et gladere menneske. Michael Lindebjergs historie om at komme tættere på det vilde liv, slår...

Magasinet Økologisk nr. 52, sommer 2021  

Når du oplever mere liv i det grønne, bliver du et gladere menneske. Michael Lindebjergs historie om at komme tættere på det vilde liv, slår...

Profile for okologidk

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded